Danske og internationale erfaringer med regional forsyning af videregående uddannelse

Transkript

1 Danske og internationale erfaringer med regional forsyning af videregående uddannelse Fra kædebutikker til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger Karsten Gynther, Docent, Professionshøjskolen Absalon 27. november 2018

2 Disposition Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser. Danske og internationale regionale forsyningsmodeller et teoretisk overbliv samt perspektiver fra danske og internationale cases. Et spørgsmål: hvorfor går andre lande gå nye veje, mens vi i Danmark primært holder fast i modeller og forståelser, som har mange år på bagen, når det handler om regionale forsyningsmodeller? 2

3 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser Sammenhængen mellem et lokalsamfunds uddannelsesniveau og mulighederne for vækst og beskæftigelse velkendt og veldokumenteret (Santoalha et al. 2018) Det har derfor store konsekvenser for vækst og udvikling i de regionale yderområder og for livsbetingelser og hverdagsliv for dem, der bor der hvis vi ikke udvikler uddannelsesudbudsløsninger, som kan matche behovet for adgang til uddannelse i de områder af Danmark, der ligger langt fra de store danske uddannelsesbyer (Andersen, 2017; Larsen, 2017). 3

4 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser I Danmark har vi imidlertid set en udvikling, hvor uddannelsesinstitutioner placerer deres udbudssteder på få centralt placerede campus. Bl.a. fordi de kun kan fastholde deres udbudsret og udbudsmonopol, hvis de over for staten kan dokumentere kvalitet, relevans og økonomisk bæredygtighed. I Danmark er 80 % af de videregående uddannelsespladser placeret i de fire store uddannelsesbyer København, Odense, Aarhus og Aalborg (Andersen, 2017). De resterende 20 % er samtidig ulige fordelt og hele 59 af landets 98 kommuner kan ikke tilbyde én eneste videregående uddannelse til deres borgere. (DK på Vippen, 2016 a). 4

5 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser 70 % af uddannelsespladserne på erhvervsakademierne og 67 % af uddannelsespladserne på professionshøjskolerne er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg (Uddannelses- og Forskningsministeriet her fra Danmark på Vippen, 2016b). 70 % af uddannelsespladserne er i dag geografisk lokaliseret i områder, hvor kun 50 % af de unge bor (Andersen, 2017). Skulle danske uddannelsespladser fordeles jævnt efter befolkningsfordelingen skal uddannelsespladser flyttes ud fra de store uddannelsesbyer. heraf 8000 erhvervsuddannelser og 9000 mellemlange uddannelser (Andersen, 2017). 5

6 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser Den ujævne fordeling af uddannelsespladser er særlig kritisk da danske studerende i vidt omfang bliver boende i de byer de tager deres uddannelse. 74 % af erhvervsakademi dimittenderne fra 2013 bor fortsat i eller ved deres akademiers dækningsområde i 2015 altså to år efter endt uddannelse (Danske Erhvervsakademier, 2015). 89 % af dimittenderne fra professionshøjskolerne bliver boende i regionen og omegnskommunerne 1 år efter endt uddannelse (Danske professionshøjskoler 2016). 6

7 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser Kun ca. 20 pct. af de, der har forladt yderområderne i forbindelse med studiet, flytter tilbage inden tre år efter studiets afslutning (Andersen, 2017). Hjemflytningen afhænger meget af afstanden mellem uddannelsessted og hjemkommune. Jo længere afstand og jo længere opholdstid væk fra hjemkommunen, jo færre vender hjem. 7

8 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser De unges fraflytning fra yderområderne sker ofte ved starten på et uddannelsesforløb. Ved start på en lang videregående uddannelse fraflytter næsten 90 pct. af de unge da også fra yderområderne, for de mellemlange uddannelser er det ca. halvdelen og for erhvervsuddannelserne er det mindre end 15 pct. (Larsen, 2017). 8

9 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser Der er især tre faktorer, der har betydning for unges valg af uddannelse: den uddannelsesbaggrund deres forældre har (Andersen, 2017; Larsen, 2017). afstanden til uddannelsesstederne de unges agency i forhold til at foretage et uddannelsesvalg. Tre forskellige typer af unge: De fagligt orienterede : orienterer sig mod specifikke uddannelser og er parat til at flytte for at få deres ønske uddannelse. De mobilitetsorienterede : ønsker at fraflytte deres lokalområde og ser et uddannelsesvalg i de større uddannelsesbyer som en strategi for at opnå dette. De lokalsamfundsorienterede : vælger mellem de uddannelser der udbydes i deres lokalområde tæt på hvor de bor. (Larsen, 2017) 9

10 Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser Der er stor forskel på unge hjemmeboende åriges mobilitet og de lidt ældre. Hvis de unge er fraflyttet forældrenes bolig og har etableret sig som selvstændig husstand inden for kommunens grænser, er der langt mindre sandsynlighed for, at de forlader lokalområdet for at tage en uddannelse. Det gælder især de mest etablerede med partner og børn, men også for de enlige uden børn er der en lavere fraflytningshyppighed på over 40 pct. i forhold til de unge hjemmeboende. Centraliseringen af uddannelsespladserne har i et livslangt læringsperspektiv derfor størst betydning for de lidt ældre unge som ønsker at tage en uddannelse eller vil i gang med et efter/videreuddannelsesforløb (Andersen, 2017). 10

11 Disposition Den danske uddannelsesstruktur tal og konsekvenser. Danske og internationale regionale forsyningsmodeller et teoretisk overbliv samt perspektiver fra danske og internationale cases. Et spørgsmål: hvorfor går andre lande gå nye veje, mens vi i Danmark primært holder fast i modeller og forståelser, som har mange år på bagen, når det handler om regionale forsyningsmodeller? 11

12 Regionale forsyningsmodeller et teoretisk overblik 5 forskellige arketyper for måder at organisere regional forsyning på nogle anvendes i Danmark andre i landene omkring os. Vi betegner de fem organisationsformer som: a) Økosystemer, b) System/subsystem (institutionelle familier), c) System/subsystem (intern udlejring), d) Strukturelle koblinger, e) Netværksorganisering. 12

13 Fem 0rganisatoriske arketyper 5 karakteristika Hvert af de fem formater analyseres og beskrives ud fra følgende perspektiver: 1) Kode: Hvilket styringsperspektiv eller primær selvforståelsesparameter agerer organisationen efter? 2) Organisationselementer og funktioner: Hvilke prototypiske elementer og funktioner består organisationen af? 3) Forsyningskanal: Hvilket primært format anvender organisationen til at forsyne sine modtagere med uddannelse? 4) Magt: Hvad karakteriserer magtforholdene mellem forskellige systemer eller mellem interne subsystemer i organisationen? 5) Forsyningsprincip: Hvilket princip anvender organisationen som afsæt for organisering den regionale forsyning og på hvilke præmisser er forsyningsmodellen bæredygtig? 13

14 1. Regional forsyning i form af Økosystemer 14

15 1. Regional forsyning i form af Økosystemer 1) Kode: Den samme for alle systemer: Understøtte kompetenceudvikling. 2) Organisationselementer og funktioner: De samme for alle systemer: Adgangsselektion og eksamen, undervisning, studiemiljø, studieadministration studieservice, fysisk og digital infrastruktur mv. 3) Forsyningskanal: Fysisk (campus). Digital (Online-institutioner). 4) Magt: Principiel lighed forskelle i symbolsk og økonomisk kapital. 5) Forsyningsprincip: Købstads-princippet (En købstad er en bebyggelse med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.) 15

16 2. Regional forsyning i form af System/subsystem (Institutionel familie) 16

17 2. Regional forsyning i form af System/subsystem (Institutionel familie) 1) Kode: Den samme for system og subsystem: Understøtte kompetenceudvikling. 2) Organisationselementer og funktioner: Funktioner knyttet til undervisning: De samme for system og subsystem. Andre funktioner: Varetages af systemet på vegne af alle subsystemer. 3) Forsyningskanal: Uddannelsesstationer og satellitter: Fysisk adgang. E-lærings-udbud: Digital adgang. 4) Magt: Ulighed. Systemet kan nedlægge subsystemet ikke omvendt. 5) Forsyningsprincip: Butikskæde-princippet (Udbredelsen afhænger af en kalkule på forholdet mellem brugerbehov i et geografisk område og omkostninger til produktion af kvalitet = økonomisk bæredygtighed.) 17

18 3. Regional forsyning i form af System/subsystem (Intern udlejring) 18

19 3. Regional forsyning i form af System/subsystem (Intern udlejring) 1) Kode: Den samme for system og subsystem: Understøtte kompetenceudvikling. 2) Organisationselementer og funktioner: Forskellig for system og subsystem. System: Undervisning. Subsystem: Studieservice og studiemiljø mv samt fysisk infrastruktur. 3) Forsyningskanal: Subsystem: Fysiske entry points. System: digital. 4) Magt: Ulighed. Systemet kan nedlægge subsystemet ikke omvendt. 5) Forsyningsprincip: Differentierings-princippet. (Gennem en differentiering af funktioner kombineres geografisk udbredelse med økonomisk og faglig bæredygtighed) 19

20 4. Regional forsyning i form af strukturelt koblede systemer 20

21 4. Regional forsyning i form af strukturelt koblede systemer 1) Kode: Forskellig for system 1 og system 2. System 1: Uddannelse. System 2: Vækst, beskæftigelse, migrationsmønstre. 2) Organisationselementer og funktioner: Forskellig for system 1 og system 2. System 1: Undervisning. System 2: studieservice og studiemiljø mv samt fysisk infrastruktur. 3) Forsyningskanal: System 1: Digital. System 2: Fysiske entry points.. 4) Magt: Principiel lighed men forhandlingsforholdet er ulige. 5) Forsyningsprincip: Strukturelle koblinger (Gennem en differentiering og arbejdsdeling af forskellige funktioner som efterfølgende kobles, kombineres geografisk udbredelse med økonomisk og faglig bæredygtighed.) 21

22 5. Regional forsyning i form af netværks-koblinger 22

23 5. Regional forsyning i form af netværks-koblinger 1) Kode: Den samme for alle i netværket: Understøtte kompetenceudvikling. 2) Organisationselementer og funktioner: Systemernes egenberettigelse er den samme og består af de samme funktioner (økosystemer). Ydelsen til netværket er forskellig: Specifikt program eller entry points funktioner. 3) Forsyningskanal: Netværksløsningen: Fysisk: Campus = entry point. Digital: Uddannelser tilgås digitalt. 4) Magt: Lighed. 5) Forsyningsprincip: Netværk (Humane og non-humane aktører (fysiske entry points og digitale teknologier) og deres kompetencer og affordances kobles i et netværk til gavn for alle organisationer, der deltager i netværket samt deres brugere.) 23

24 Eksempler på regionale forsyningsmodeller (typologi) Organisationsform Eksempel Visualisering: U=Underviser, S=Studerende, C=Campus, X=tek/adm, (P=uddannelse) 1. ØKO-SYSTEMER (Systemer orienteret mod forskellige nicher og lokaliteter) 2. System/ subsystem (Institutionelle familier) Selvstændige uddannelsesinstitutioner ( Seminarie-modellen ) Uddannelsesstationer og satellitter samt parallelle e-læringsudbud. U X U1 S1 C1 S C U1 X1 U S1 S C1 C X U2 X2 S2 C2 3. System/ subsystem (Intern udlejring) Skotland: University of the Highlands and Islands S1 C1 U1 U S C X 4. Strukturelt koblede systemer (Ekstern udlejring) Sverige og Norge: Koblingen mellem universitet eller professionshøjskole og kommunalt læringscenter/studiecenter C S U1 U S C X 5. Netværkskoblinger Tyskland: Virtuelle Hochschule Bayern U X C S P1 X U S C P2 U S C X P3 P4 U C S X

25 Organisationsform Eksempler på regionale forsyningsmodeller (typologi) 1. ØKO-SYSTEMER (Systemer orienteret mod forskellige nicher og lokaliteter) Eksempel Selvstændige uddannelsesinstitutioner ( Seminariemodellen ) Kode (styringsperspektiv, selvforståelse) Den samme for alle systemer: Understøtte kompetenceudvikling. Organisationselementer og funktioner Forsyningskanal Magtforhold Forsyningsprincip og bæredygtighed De samme for alle systemer: Adgangsselektion og eksamen, undervisning, studiemiljø, studieadministration studieservice, fysisk og digital infrastruktur mv. Fysisk (campus) Digital (Onlineinstitutioner) Principiel lighed forskelle i symbolsk og økonomisk kapital. Købstads-princippet : (En købstad er en bebyggelse med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.) 2. System/ subsystem (Institutionel familie) Uddannelsesstationer og satellitter samt parallelle e- læringsudbud. Den samme for system og subsystem. Funktioner knyttet til undervisning: De samme for system og subsystem. Andre funktioner: Varetages af system på vegne af alle subsystemer. Uddannelsesstationer og satellitter: Fysisk adgang. E-lærings-udbud: Digital adgang. Ulighed. Systemet kan nedlægge subsystemet ikke omvendt. Butikskæde-princippet Udbredelsen afhænger af en kalkule på forholdet mellem brugerbehov i et geografisk område og omkostninger til produktion af kvalitet = økonomisk bæredygtighed. 3. System/ subsystem (Intern udlejring) Skotland: University of the Highlands and Islands Den samme for system og subsystem. Forskellig for system og subsystem. System: Undervisning. Subsystem: Studieservice og studiemiljø mv samt fysisk infrastruktur. Subsystem: Fysiske entry points. System: digital. Ulighed. Systemet kan nedlægge subsystemet ikke omvendt. Differentierings-princippet (Gennem en differentiering af funktioner kombineres geografisk udbredelse med økonomisk og faglig bæredygtighed) 4. Strukturelt koblede systemer (Ekstern udlejring) Sverige og Norge: Koblingen mellem universitet og kommunalt læringscenter/ studiecenter Forskellig for system 1 og system 2 System 1: Uddannelse. System 2: Vækst, beskæftigelse, migrationsmønstre. Forskellig for system 1 og system 2 System 1: Undervisning. System 2: Studieservice og studiemiljø mv samt fysisk infrastruktur. System 1: Digital System 2: Fysiske entry points. Principiel lighed men forhandlingsforholdet er ulige Strukturelle koblinger (Gennem en differentiering og arbejdsdeling af forskellige funktioner som efterfølgende kobles, kombineres geografisk udbredelse med økonomisk og faglig bæredygtighed.) 5. Netværkskoblinger Tyskland: Virtuelle hochschule Bayern Den samme for alle i netværket. Systemernes egenberettigelse er den samme og består af de samme funktioner (økosystemer). Ydelsen til netværket er forskellig: Specifikt program eller entry points funktioner. Netværksløsningen: Fysisk: Campus = entry point. Digital: Uddannelser tilgås digitalt. Lighed Netværk (Humane og non-humane aktører (fysiske entry points og digitale teknologier) og deres kompetencer og affordance kobles i et netværk til gavn for alle organisationer. der deltager i netværket samt deres brugere.)

26 En uddybning og et spørgsmål til den videre paneldebat Projektrapport til UFM udkommer april 2019: Gynther, K., Christiansen, R., Jørnø, R., Petersen, A., Lykkedegn, L og Simonsen, H. (2019). Fra kædebutikker til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger - internationale erfaringer med regional forsyning af videregående uddannelser. Professionshøjskolen Absalon (In press). Rapporten præsenteres på en konference som afrapporter projektet. 24. april 2019 fra på Campus Roskilde, Professionshøjskolen Absalon. Et spørgsmål til den videre paneldebat: hvorfor går andre lande gå nye veje, mens vi i Danmark primært holder fast i modeller og forståelser, som har mange år på bagen, når det handler om regionale forsyningsmodeller? 26

27 Referencer Andersen, H. S. (2017). The development of youths vacating from outskirts and the geographic centralization of higher education. The Danish Building Research Institute (SFI). Retrieved from: Danmark på Vippen (2016a). Den geografiske placering af videregående uddannelser i Danmark. Danmark på Vippen (2016b). Udvikling i antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser i perioden Danske Erhvervsakademier (2015). Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse. 10. september Danske Professionshøjskoler (2016) : Analysenotet: Dimittendernes regionale mobilitet. 19. maj Gynther, K., Christiansen, R., Jørnø, R., Petersen, A., Lykkedegn, L og Simonsen, H. (2019). Fra kædebutikker til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger - internationale erfaringer med regional forsyning af videregående uddannelser. Professionshøjskolen Absalon (In press). Larsen, K. T. (2017). Laboured Learning investigating challenged localities through a geography of vocational education. Ph.d thesis. Aalborg University. Retrieved from: Santoalha, A., Bidcaia, R. & Teixeira, P. (2018). Higher Education and Its Contribution to Diverse Regional Supply of Human Capital. The International Journal of Higher Education Research, Vol. 75, No. 2, pp