EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR"

Transkript

1 DEBATPJECE OM DEN NYE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR REGERINGEN / DANSKE REGIONER / KL FEBRUAR 2011

2 INDHOLD 01 Intro: Digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enk el, effektiv og sammenhængende 05 Udgangspunktet: Økonomisk modvind Danmark skal udnytte sin digitale førerposition 15 Udfordringerne: Barrierer for at nå visionen Barrierer for en enkel offentlig sektor Barrierer for en effektiv offentlig sektor Barrierer for en sammenhængende offentlig sektor 31 Politiske temamøder

3 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR De seneste ti års erfaringer viser, at digitalisering er et af de væsentligste værktøjer i bestræbelserne på at forny og effektivisere den offentlige sektor til gavn for danske borgere og virksomheder. Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder derfor sammen om i foråret 2011 at lancere en ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Denne pjece rejser en række spørgsmål om forskellige valg, vi skal træffe, og veje vi kan gå i arbejdet med at formulere denne strategi. Valg der er nødvendige for, at vi kan finde et fællesoffentligt svar på, hvordan digitalisering kan bidrage til at overkomme de betydelige udfordringer, den offentlige sektor står overfor i de kommende år. Man behøver ikke være it-nørd for at have oplevet, at digitalisering og ny teknologi de seneste år har forandret vores samfund med meget høj hastighed. Det gælder den måde vi kommunikerer med hinanden på, hvor fx Facebook, YouTube og Skype på få år har ændret mange danskeres hverdag. Og det gælder virksomhedernes måde at arbejde på, hvor it skaber vækst, innovation og nye arbejdspladser. De teknologiske muligheder fordrer, at vi spørger os selv, om velfærden på mange områder kan leveres smartere end i dag? I den offentlige sektor er digitalisering således ved at forny og forbedre den måde, vi arbejder på og måske snart ved at redefinere den service og velfærd, der leveres til borgere og virksomheder. 1

4 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

5 / INTRO VISION FOR DEN NYE DIGITALISERINGSSTRATEGI Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i Regeringen, kommunerne og regionerne har siden i fæl les skab lanceret yderligere to digitaliseringsstrategier. Den nuværende, tredje, digitaliseringsstrategi udløber med udgan gen af Digitalisering er siden den første strategi blevet et mere målrettet og modent værktøj. I dag har vi et klart billede af, hvad vi vil opnå med digitalisering af den offentlige sektor: Digitalisering handler om at modernisere den service, vi yder over for borgerne og virksomhederne. Vi skal have mest muligt for pengene, fx ved at flytte ressourcer fra administration til velfærd og ved at effektivisere og automatisere arbejdsgange i hele den offentlige sektor. Det skal vi i Danmark være blandt de bedste i verden til. VISION OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Visionen for den kommende digitaliseringsstrategi er, at digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enkel, effektiv og sammenhængende. Med udgangspunkt i denne vision er regeringen, KL og Danske Regioner enige om tre målsætninger for arbejdet med digitalisering i de kommende år: 1. Den offentlige sektor skal være enkel: Digitale løsninger skal være intuitive at anvende og give værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Lovgivning og regler skal passe til den digitale tidsalder. 2. Den offentlige sektor skal være effektiv: Digitalisering skal på en omkostningseffektiv måde sikre høj kvalitet i den service, den offentlige sektor leverer. 3. Den offentlige sektor skal være sammenhængende: Borgere og virksomheder skal ikke spilde tid på at finde rundt i den offentlige sektor. Myndighederne skal samarbejde og undgå silotænkning. UDVALGTE DEBATEMNER FRA PJECEN for, hvordan vi opfatter offentlig service? til et big-brother-samfund? forenkling på beskæftigelsesområdet? kommunikation med borgerne? om at udbrede de gode digitale løsninger? ind i klasselokalet hvordan kan it løfte fagligheden i folkeskolen? ikke bidrager til at frigøre ressourcer? over for de socialt udsatte? 3

6 / INTRO STORE SAMFUNDS- MÆSSIGE UDFORDRINGER Udfordringerne for Danmark er store i disse år. Med den internationale finanskrise er offentlige overskud vendt til underskud. Og væksten i den danske økonomi er under pres. Samtidig er det i de kommende år, de store generationer forlader arbejdsmarkedet. Det betyder, at der på sigt er færre hænder til rådighed, mens der er stadig stigende forventninger fra borgere og virksomheder til de serviceydelser, den offentlige sektor leverer. I Danmark udgør de offentlige serviceudgifter cirka en tredjedel af det samlede årlige bruttonationalprodukt. Det er mere end i noget andet OECD-land. DIGITALISERING ET NØGLEVÆRKTØJ Når danskerne betaler en høj skat, har de også krav på, at den offentlige service løbende udvikles, moderniseres og effektiviseres, så samfundets ressourcer udnyttes nøglerolle. For når det handler om at anvende it og ny teknologi i den offentlige sektor, har Danmark en international førerposition. En stor del af arbejdet med at forme den kommende digitaliseringsstrategi handler derfor om, hvordan vi bedst kan udnytte denne position. Men der er også væsentlige udfordringer for digitaliseringsindsatsen, som kræver handlekraft og samarbejde at overkomme. I denne pjece debatteres nogle af disse udfordringer. DE TRE FOREGÅENDE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGIER Strategi for digital forvaltning Strategien markerede først og fremmest opstarten på samarbejdet mellem de tre forvaltningsniveauer om digitalisering, og der blev bl.a. opstillet en række fælles pejlemærker for digital forvaltning. I perioden blev bl.a. Virk.dk og digital signatur lanceret, ligesom den første edag blev afholdt. Strategi for digital forvaltning Strategien satte skub i digitaliseringen af de sagsbehandlende områder, og der blev for alvor sat fokus på at realisere gevinsterne ved digitalisering. I den anden strategiperiode blev bl.a. NemKonto, FESD og edag2 lanceret. Strategi for digital forvaltning Strategien består af 35 konkrete initiativer inden for tre indsatsområder: Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. I perioden er bl.a. borger.dk, NEM-ID, Digital post og edag3 blevet lanceret, ligesom der har været gennemført en større markedsføringskampagne af de digitale selvbetjeningsløsninger. 4 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

7 / UDGANGSPUNKTET ØKONOMISK MODVIND Den internationale finanskrise har medført, Den økonomiske vækst i Danmark har været at det offentlige overskud på 3,3 pct. af BNP blandt de laveste i OECD-landene i det fortsætter i samme lave gear som de senere i 2008 er vendt til et underskud på statens seneste årti, og Danmark er ikke længere år, er der udsigt til, at velstandsniveauet i finanser på forventet 62½ mia. kr. i 2010 blandt de 10 rigeste lande i OECD. Danmark vil sakke yderligere bagud i forhold svarende til 3,6 pct. af BNP. til de rigeste lande. Styrket vækst skal primært komme fra en Med genopretningspakken fra 2010 har øget produktivitet. Danmark er i forvejen I de kommende år forlader de store generegeringen sikret, at vi er godt på vej til at udfordret på dette område, idet vi ikke i rationer arbejdsmarkedet. Det kommer til genskabe balance i Men der er meget samme grad som udlandet løbende er blevet at ramme den offentlige sektor hårdt. mere arbejde at gøre. bedre til at skabe værdi per arbejdstime. I frem tiden skal opgaverne klares, uden at der bliver flere hænder. UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER 100 PRODUKTIVITETSVÆKST, Procent Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Kilde: Stat OECD og Statistikbanken. DEN OFFENTLIGE SEKTOR HAR EN STOR REKRUTTERINGSUDFORDRING Pct. af beskæftigede Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, dec Italien Danmark Spanien Schweiz Belgien Mexico Canada Australien Holland Portugal New Ze aland Norge Tyskland Østrig Frankrig Sverige OECD Finland Japan England USA Island Græk enland Ungarn Irland Tjekiet Polen Korea Slov akiet Private ansatte Kilde: Finansministeriet Offentlige ansatte 5

8 HVAD BETYDER DIGITALISERING OG NY TEKNOLOGI FOR, VI OPFATTER OFFENTLIG SERVICE? For blot nogle få år siden var det naturligt samme, som den vi kender i dag. For når den er den digitale service typisk ikke båret den traditionelle personbårne offentlige for mange af os at gå på posthuset, når offentlige service bliver digitaliseret, skabes personlig kontakt. service. For nogle vil det måske blive oplevet regningerne skulle betales. I dag klarer de en ny relation mellem borgere og den som et servicefald. Andre vil lægge vægt på, fleste regningerne hjemmefra over com- offentlige sektor. Nogle gange kan vi få det bedste fra både at den digitale service på en række dimenputeren. Når det kommer til den offentlige den digitale og den ikke-digitale verden. Men sioner har sine fordele. sektors serviceydelser, er vi ofte stadig i en Digital service er ikke altid øget service. Den det er dyrt for de offentlige myndigheder verden, hvor det fysiske fremmøde er digitale service er nærmere en anden type både at levere digitale og ikke-digitale nødvendigt. service, end den vi er vant til. For hvor den serviceydelser på samme tid. traditionelle service i den offentlige sektor Men den form for offentlig service, vi kan typisk er præget af personlig kontakt, fx når Så vi skal måske vænne os til, at den digitale forvente i morgen, er ikke nødvendigvis den vi går til lægen eller modtager undervisning, service på flere og flere områder erstatter TELEMEDICIN På sundhedsområdet bruges telemedicin i stigende grad til at behandle og monitorere borgere i hjemmet. Et eksempel er intelligente plastre, der kan opsamle data om hjertepatienters hjerterytme, lyd fra lungerne mv., mens patienten er i eget hjem og i vante omgivelser. Målingerne kan hurtigt give personalet besked, hvis der er tegn på forværring, og det kan muliggøre en tidlig indsats. Det forhindrer akutte indlæggelser, og patienten får bedre indsigt i egen sygdom. Derved undgår patienterne transport til og fra hospitalet, og personalet får frigjort tid til at sætte ind dér, hvor det er nødvendigt. ÅRSOPGØRELSEN OPGØR SIG SELV NO TOUCH I SKAT I SKAT har man arbejdet aktivt med ikke blot at digitalisere de eksisterende arbejdsgange, men også at gentænke servicen ud fra de muligheder, digitalisering giver. Løsningen har derfor ikke blot været selvbetjening løsningen har også været automatisering. automatisk ud fra de digitale indberetninger, der kommer fra fx arbejdsgivere, myndigheder, og banker. Borgerne behøver altså ikke at kommunikere med SKAT, med mindre de har ændringer til de forudfyldte data, de modtager fra SKAT. Og har borgerne ændringer, kan de registrere disse digitalt. Det sparer borgerne for tid og bøvl, og SKAT sparer mange ressourcer. ILLUSTRATION AF SAMMENLIGNING AF SERVICEDIMENSIONER I DIGITALE OG ANALOGE KANALER Sikrer en effektiv offentlig sektor Kan tilgås fra hjemmet Personlig kontakt Hjælp til dialogen med den offentlige sektor Åben 24 timer i døgnet 6 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Digital kanal Analog kanal

9 / UDGANGSPUNKTET DIGITAL FØRERPOSITION Danmark er i front med digitaliseringen af Førerpositionen kommer bl.a. af, at digitalise- De seneste år er Danmark dog faldet et den offentlige sektor og ligger i toppen af ring af den offentlige sektor bliver prioriteret alle internationale undersøgelser på området. af regeringen, kommunerne og regionerne,og er vi nu, i nogle målinger, på anden eller Det konkluderer OECD i et større review af at danske borgere, virksomheder og offentligt tredjepladsen. Vi skal altså anstrenge os, den danske digitaliseringsindsats fra ansatte er blandt de mest digitale i verden. hvis vi vil holde os helt i front. DANMARKS PLACERINGER I TONEANGIVENDE INTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER World Economic Forum: Networked Readiness Index Måler blandt andet it s betydning for udvikling og konkurrence og it-paratheden inden for infrastruktur, anvendelse og innovation. The Economist Intelligence Unit: Digital Economy Rankings Måler blandt andet it-parathed, digitale forretnings - mulig heder, digitale samfundsmuligheder, lovgivning og politik og visioner. OECD: Broadband Growth and Policies Måler udbredelsen af bredbånd. 3 2 N/A UDVIKLINGEN I ANTALLET AF REGELMÆSSIGE INTERNETBRUGERE I EU, NORGE, ISLAND OG KROATIEN % internetbrugere FI IS NO SE NL DK LU UK DE BE AT SK EE FR IE LV EU27 HU SI CZ ES LT MT PL PT IT EL RO HR BG CY IDC: Information Society Index Måler blandt andet digital kommunikation, e-handel, it-kompetencer og bredbåndsudbredelse % 2% 4% 6% 8% 10% Stigningen i antallet af regelmæssige internetbrugere (procentpoint) Kilde: IT- og Telestyrelsen Kilde: Eurostat 7

10 SKAL DET OFFENTLIGE LUKKE FOR PAPIRBASERET KOMMUNIKATION MED BORGERNE? Mange danskere er vant til at kommunikere digitalt med deres venner og familie, via , Facebook eller lignende. Men når det kommer til kommunikationen med kommunen, så foretrækker langt de fleste danskere stadig at afhente, udfylde og indsende papirblanketter. Den offentlige sektor kunne spare mange penge, hvis borgerne valgte at kommunikere digitalt med kommunen frem for på papir. Det koster op mod 100 kr. at behandle en papirblanket og ned til cirka 5 kr. når borgeren benytter en digital selvbetjeningsløsning. kation mellem den offentlige sektor og borgerne bedst? 1. En mulighed er, at det offentlige fortsætter med at udvikle velfungerende og effektive digitale selvbetjeningsløsninger på flere områder, og samtidig fastholder mulighederne for at kommunikere via papirblanketter, telefon og personligt fremmøde. Fortsættes der ad denne vej, kan det overvejes, hvordan flere borgere kan bringes over på de digitale kanaler eksempelvis ved øget markedsføring. 2. En anden mulighed er at afskaffe papirblanketter og lignende og overgå helt til digitale selvbetjeningsløsninger. Dette skridt er taget på virksomhed s- området, hvor al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige så vidt muligt skal foregå digitalt i kan fokusere deres skriftlige kommunikation med borgerne på de digitale kanaler, vil det være nemmere at samle kræfterne om at udvikle digitale løsninger, der er intuitive at anvende og værdiskabende for borgerne. Samtidig vil de offentlige myndigheder kunne høste de fulde gevinster ved digital kommunikation, så samfundets ressourcer kan bruges på velfærd. Omvendt vil nogle borgere måske opleve det som en serviceforringelse, hvis papirblanketterne forsvinder. Endvidere er det måske ikke alle, der er klar til at være fuldt digitale i deres skriftlige kommunikation med det offentlige. Disse borgere har derfor brug for steder, de kan få hjælp, eksempelvis det lokale borgerservicecenter. UDELUKKENDE DIGITAL ANSØGNING OM SU Siden 2009 har det alene været muligt at ansøge om SU digitalt, ligesom SU-støttemeddelelserne alene udsendes digitalt. Digitaliseringen af SU-støtten betyder, at de studerende ikke længere er afhængige af SU-kontorets åbningstider. Desuden har Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fået bedre mulighed for at levere god og hurtig service til de studerende. For med de digitale ansøgninger foregår selve sagsbehandlingen i langt højere grad automatisk. Det betyder færre fejl og hurtigere udbetaling til langt de fleste studerende. For det offentlige giver digitaliseringen af SU-støtten en årlig administrativ gevinst på ca. 50 mio. kr. ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR UDELUKKENDE DIGITALE ANSØGNINGER PÅ FLERE OMRÅDER I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 besluttede regeringen og KL at undersøge mulighederne for at gøre udvalgte ansøgninger udelukkende digitale. Der er udviklet et værktøj, der kan bruges til at vurdere, om et område er egnet til fuld digital kommunikation. Et områdes egnethed vurderes således på baggrund af: 1. Juridiske barrierer 2. Målgruppens parathed 3. It-understøttelsen af området 4. Økonomi og risici I øjeblikket har regeringen og KL særlig fokus på, om følgende ansøgninger kan gøres udelukkende digitale: Ansøgning om optagelse i dagtilbud, folkeskole, SFO/fritidshjem, klubtilbud mv. Ansøgning om det blå EU-sygesikringskort og det gule sundhedskort. Anmeldelse af flytning. 8 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

11 / UDGANGSPUNKTET BORGERNE ER PARATE TIL DIGITAL KOMMUNIKATION Danskerne er digitale. 88 pct. af borgerne Borgerne bruger fx mulighederne for at Enkelte offentlige myndigheder har med stor midler, SKAT har anvendt, har bl.a. været mellem 16 og 74 år har været på internettet skrive barnet op til vuggestuen eller ændre succes satset entydigt på, at selvbetjenings- gode digitale selvbetjeningsløsninger samt inden for de seneste tre måneder. Og 77 pct. forskudsopgørelsen på nettet. Det er fleksibel løsningerne skal erstatte den papirbaserede at tilbyde borgerne, at de kan se deres årser på internettet dagligt. og god service, som samtidig sparer det kommunikation med borgerne. Eksempelvis opgørelse på nettet før, de får den tilsendt offentlige mange ressourcer. Eksempelvis har SKATs borgerrettede digitale selvbetje- på papir. På flere områder kommunikerer borgerne koster det den offentlige sektor op til tyve ningsløsninger på få år opnået en høj grad af også digitalt med det offentlige. Seks ud gange så meget, når en borger vælger at anvendelse. Det har kunnet lade sig gøre på Frem mod 2015 forventes andelen af borgere, af ti borgere har anvendt offentlige digitale sende en papirblanket frem for at bruge en grund af en konsekvent strategi, der handler der, uden at få hjælp, kommunikerer digitalt selvbetjeningsløsninger. digital selvbetjeningsløsning. om at flytte henvendelser til de kanaler, der med det offentlige, at stige til otte ud af ti er mest omkostningseffektive. De virke- borgere. DANSKERNES IT-PARATHED På en skala fra 1-10 Sverige Danmark USA Holland Finland Norge Australien New Zealand Canada Korea England Østrig Japan Irland Tyskland OECD UDVIKLINGEN I PAPIR, TASTSELV OG NO TOUCH VED ÅRSOPGØRELSEN, Procent '87 '88 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 Kilde: Skat Papir TastSelv No Touch PROGNOSE FOR BORGERNES BRUG AF INTERNETTET OG DIGITAL SELVBETJENING Procent Borgere der har sendt informationer digitalt til det offentlige inden for det seneste år Borgere på nettet dagligt - eller næsten dagligt Kilde: IT- og Telestyrelsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Kilde: The Economist / IBM, The 2010 Digital Economy Ranking 9

12 ER DER RÅD TIL DIGITALISERINGS- INITIATIVER, DER IKKE BIDRAGER TIL AT FRIGØRE RESSOURCER? Når forskellige forslag til den fremadrettede digitaliseringsindsats skal prioriteres, kan det hjælpe at opdele forslag til digitale løsninger på to dimensioner: I de kommende år vil der være pres på de offentlige finanser. Derfor er det spørgsmålet, om der også fremover vil være er råd til, at vi som samfund 1. prioriterer initiativer, der samlet set øger den den offentlige service? offentlige sektors omkostninger, også selv om effekterne i form af øget service måtte 2. være betragtelige? Eller om det må være et at levere servicen? krav til en ny digitaliseringsstrategi, at initiativerne skal være selvfinansierede? Det er illustreret i figuren til højre. Det vil betyde, at alle initiativer på et område, Gennem de senere år har vi i Danmark haft der kræver et øget forbrug, som minimum et overskud på de offentlige balancer. Det skal matches af andre initiativer på området, har betydet, at vi haft råd til at prioritere der fører til mindre omkostninger. Eller om digitaliseringsinitiativer, der har leveret en det må være et krav til en ny digitaliseringsøget service for flere penge. Altså initiativer, strategi, at initiativerne skal være selvfinander kan placeres i øverste højre hjørne i sierede? Det vil betyde, at alle initiativer på figuren. Et eksempel er indf ørelsen af natio nale et område, der kræver et øget forbrug, som tests i folkeskolen, som indebar en investe- minimum skal matches af andre initiativer på ring på 110 mio. kr. i at løfte elevernes faglige området, der fører til mindre omkostninger. niveau ved at sikre en øget og systematisk feedback. Andre eksempler er borger.dk, Virk.dk og den digitale signatur. SAMMENHÆNG MELLEM SERVICE OG OMKOSTNING I DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR SERVICE Forøget Uændret Mindre Mindre Uændret Forøgede OMKOSTNINGER Med service menes dels hvor mange ydelser, den offentlige sektor leverer, og dels hvad kvaliteten af ydelserne er. I forlængelse heraf kan et givent initiativ føre til et øget serviceniveau, et stabilt serviceniveau eller et formindsket serviceniveau. Med omkostninger menes den samlede økonomiske effekt, altså økonomiske gevinster minus investeringer. Også på omkostningssiden kan et initiativ føre til, at der samlet set enten bruges flere penge på at levere den offentlige service, bruges et uændret beløb eller bruges et mindre beløb. 10 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

13 / UDGANGSPUNKTET KOMMUNIKERE DIGITALT MED DET OFFENTLIGE Effektiv digital kommunikation med de virksomhedernes indberetninger og øvrige For at realisere besparelser for både virkoffentlige myndigheder gør virksomhederne kommunikation med det offentlige. besværet med at søge rundt på mange somheder og den offentlige sektor kræves, i stand til at bruge flere kræfter på deres forskellige hjemmesider, når de fx skal ind- at vi fremadrettet ikke blot anvender forretning og færre ressourcer på bøvlet Danske virksomheder er parate til at berette moms, søge refusion af sygedag- digitalisering som et enkeltstående værktøj. administration. Gode digitale løsninger kommunikere digitalt med det offentlige. penge eller sende oplysninger til Danmarks Digitalisering skal derimod tænkes ind i skærer ned på papirarbejdet, øger produk- Ifølge en undersøgelse gennemført i 2009 Statistik. den måde, vi tilrettelægger de offentlige tiviteten og bidrager til at fastholde konkur- fandt stort set alle virksomhederne sig opgaver på, så digitaliseringen også fører renceevnen i de danske virksomheder. generelt godt rustet til at være digitale Siden Virk.dk blev lanceret, har virksom- til en mere effektiv opgavevaretagelse for med det offentlige. hederne taget portalen til sig. Danske både de offentlige myndigheder og for Af samme grund bakker erhvervslivets virksomheder gennemfører ca virksomhederne. organisationer op om øget digitalisering af Virksomhedsportalen, Virk.dk, er det indberetninger hver måned. offentliges digitale servicebutik til virksom- OBLIGATORISK DIGITAL KOMMUNI KATION MELLEM VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE Al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og den offentllige sektor skal så vidt muligt foregå digitalt senest i På udvalgte områder er kommunikationen allerede fuldt digital, fx anmodning om refusion af syge dagpenge, anmeldelse af arbejdsskade mv. Der arbejdes i øjeblikket på at vurdere den resterende lovgivning og øvrige barrierer i forhold til at sikre, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og myndigheder bliver fuldt digitale i VIRKSOMHEDERNE ER KLAR TIL AT VÆRE DIGITALE MED DET OFFENTLIGE 91 pct. af virksomhederne har computere med internetadgang. 80 pct. af virksomhederne gennemfører deres indberetninger digitalt. 98 pct. af virksomhederne mener, at de vil være i stand til at håndtere digital indberetning i Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen INDBERETNINGER PÅ VIRK.DK Antal Oktober April Oktober April Oktober April Oktober April Oktober Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen April

14 FØRER DELING AF DATA De offentlige myndigheder deler i dag mange lige allerede har? Og dermed, at myndigoplysninger og er fælles om grundregisteringer hederne har ret og pligt til at dele data om af fx navne, cpr-nummer og bopæle. Deling af data mellem offentlige myndig heder giver for, hvilke informationer, og til hvilke formål, bedre service til borgere og virksomheder myndigheder skal kunne dele data på tværs og sparer myndighederne for mange mia. af organisatoriske grænser? kr. Men borgere og virksomheder indberetter stadigvæk mange tusinde gange dagligt På sundhedsområdet kan deling af data informationer til en offentlig myndighed, redde liv. På socialområdet kan deling af som en anden offentlig myndighed data gøre socialrådgivernes indsats over for allerede har. udsatte børn, unge og øvrige grupper mere træfsikker, og på beredskabsområdet betyder Det skyldes både tekniske og økonomiske deling af data, at beredskabsindsatser kan barrierer for yderligere deling af data, men foregå hurtigt og sikkert. det skyldes også hensynet til borgernes ret til privatliv og en fortrolig håndtering af Men delingen af data kan også være deres personlige oplysninger. inti mi derende, og det kræver klare regler for adgang og over for misbrug. Det fremad- Og hvor går grænsen imellem en smartere rettede arbejde med deling af data skal offentlig sektor, der er sammenhængende, derfor nøje afvejes, så de nye tekniske enkel og effektiv og imellem et big- muligheder udnyttes til at give hurtigere brother-samfund, som ingen ønsker sig? behandling og mindre bøvl og omkostninger Skal det være et mål for den offentlige for borgerne og virksomhederne, uden at sektor, at borgere og virksomheder ikke skal datadeling resulterer i øget overvågning eller genindberette oplysninger, som det offent- anden misbrug af data. FÆLLES MEDICINKORT Borgere i Danmark skal have en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at understøtte dette får alle borgere derfor et elektronisk medicinkort på en central database. Medicinkortet vil vise en borgers aktuelle medicinering sådan, at relevant sundhedspersonale på et øjeblik vil kunne lave et opslag på en patients aktuelle medicinering - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. På denne måde vil fejlmedicineringer kunne begrænses, og lægerne vil langt hurtigere kunne tilgå væsentlige informationer med stor betydning for valg af behandling. Registrering af medicinoplysninger kan altså være medvirkende til at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgangene i sundhedssektoren. Der er alligevel skepsis i forhold til, om det er tilstrækkeligt afgrænset, hvem der kan få adgang til borgernes medicinoplysninger, og om borgeren selv har tilstrækkelig indsigt i deres egne data og deres anvendelse. 12 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

15 / UDGANGSPUNKTET FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE OM DIGITALISERING Borgerne kan i dag fx modtage post fra det offentlige i deres digitale postkasser, mod tage SMS-påmindelser om aftaler med sygehuset og bruge NemID til at logge sikkert ind både på de offentlige digitale løsninger og i netbankerne. Dertil kommer, at den fællesoffentlige digitale infrastruktur sparer ressourcer i den offentlige sektor, fordi den samme funktionalitet kun skal udvikles og vedlige- holdes en gang. Der er en stærk dansk tradition for samarbejde mellem kommunerne, regionerne og staten om digitalisering af den offentlige sektor. Samarbejdet har blandt andet gjort det muligt at udvikle en unik fællesoffentlig digital infrastruktur, der gør, at borgere og virksomheder i en lang række sammenhænge oplever den offentlige sektor som én, frem for at skulle forholde sig til de forskellige myndighedsniveauer og forretningsgange i de mange offentlige institutioner. ILLUSTRATION AF DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALE INFRASTRUKTUR Borgerportalen Virksomhedsportalen Udstillingsvindue Den offentlige integrationsmodel Fællesoffentlige it-løsninger NemID NemLog-in Digital post NemSMS... Selvbetjeningsløsninger Myndighed Myndighed Myndighed Myndighed A B C D Grunddata CPR CVR e-indkomst... Kilde: Finansministeriet 13

16 KAN DET OFFENTLIGE FINDE SAMMEN OM AT UDBREDE DE GODE DIGITALE LØSNINGER? Den offentlige sektor er på en lang række steder investeret i forskelligartede systemer, kommer at kravene til markedet ikke er Der er fx et behov for, at kommunerne løfter områder god til at samarbejde om udvikling der ikke opererer med standardiserede tilstrækkeligt koordinerede, hvorfor ud- i flok og i fællesskab beslutter, hvad der skal af digitale løsninger. Desværre følger ud- formater og processer, således at eksempelvis bredelse af fx fælles standarder og arkitektur- gøres. I dag begrænses kommunernes bredelsen og implementeringen af løsnin- kommunerne frit kan sammenligne og udbredelse af de digitale løsninger af, at den gerne ikke altid efter i et ønskeligt tempo. udveksle informationer. Denne situation ses korte bane forekommer at være en fordel for enkelte kommune gerne afventer, at andre blandt andet på socialområdet. På andre den enkelte myndighed, kan på den lange bane kommuner tager risiciene ved at gå forrest. På en række områder halter udbredelsen af områder investerer mange myndigheder være en dyr og risikabel affære for såvel myndigdigitale løsninger, og samtidig er der andre heden som den offentlige sektor samlet set. FÆLLESKOMMUNAL STRATEGI FOR SAMARBEJDE OM DIGITALISERING STRATE GI FOR SAMARBEJDE OM SUNDHEDS-IT I REGIONERNE Analog til de fire grundmodeller for organise- ring er der fire grundmodeller for finansiering: Ved kollektiv finansiering fx i den årlige økonomiaftale. Ved investeringer på baggrund af KOMBIT s egenkapital, hvor udviklingsomkostninger finansieres af KOMBIT, mod at kommu- nerne forpligter sig på at aftage løsningen. Ved (delvis) ekstern finansiering fra puljer, fonde m.v. Ved direkte finansiering (eller bindende tilsagn herom) fra den enkelte kommune. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi beskrives fire grundmodeller for at organisere arbejdet omkring gennemførelsen af et givent digitaliseringsinitiativ: Ved at lave en aftale med regeringen herom og gennemføre et fælles initiativ. Ved at gennemføre initiativet fælleskommunalt i regi af KOMBIT. Ved at gennemføre initiativet fælleskommunalt uden at involvere KOMBIT. Ved at den enkelte kommune selv gennemfører initiativet ud fra strategiens fælles mål. I regionernes strategiske satsning for sundheds-it er samarbejdet styrket. Der er udpeget 24 pejlemærker og etableret en regional it-organisation, der danner rammen om samarbejdet. Samtidig har regeringen og regionerne, i forbindelse med økonomiaftalen for 2011, skabt bedre betingelser for samarbejde ved at etablere en central pulje til investeringer i sundheds-it inden for regionernes anlægsbudgetter på 50 mio. kr. i 2011, 150 mio. kr. i 2012 og stigende til 200 mio. kr. i 2013 Midlerne disponeres efter aftale mellem parterne og på baggrund af en samlet strategi (inkl. budget) for årets fællesregionale sundheds-it investeringer. Regioner har ansvaret for at sikre, at investeringsstrategien opfylder nationale standarder, krav til business cases, samarbejde, tværgående prioritering m.v. 14 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

17 / UDFORDRINGERNE Som kommunerne har slået fast med deres nye strategi for samarbejde om digitalisering, er der behov for at overveje, hvordan kommunerne kan få et styrket incitament til at arbejde sammen. Et øget samarbejde kan eksempelvis betyde, at kommunerne på nogle områder bruger deres udviklingsmidler samlet i stedet for hver især. For at få sat ordentligt skub i udbredelsen af de gode digitale løsninger skal der udvikles systemer, som kan fungere på tværs af kommuner, regioner og de statslige myndigheder. ringsindsats særligt haft fokus på de administrative og sagsbehandlende områder. Den hastige teknologiske udvikling, og de udfordringer samfundet står overfor, betyder, at digitaliseringen af den offentlige sektor fremover vil komme tættere på den service, der leveres til borgere og virksomheder. Frem mod 2015 vil digitaliseringen således blive koblet stadig stærkere til udviklingen af de store velfærdsområder. Det er et skridt, der skal tages med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. VELFÆRDSOMRÅDERNE I FOKUS Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor besluttet at stille skarpt på en mere ambitiøs anvendelse af digitale løsninger på de store velfærdsområder. Der gøres således en særlig indsats bl.a. på beskæftigelses-, social- og undervisningsområdet. I arbejdet med digitaliseringsstrategien skal der på hvert af områderne udvikles konkrete forslag til en vision, målsætninger, flagskibsinitiativer og en prioritering af digitaliseringsindsatsen frem mod Det forudsætter, at den enkelte sektor i stigende grad fremstår samlet. Der er derfor behov for at overveje, hvordan kommuner, regioner og staten kan få et styrket incitament til at arbejde sam men om at udbrede de gode digitale løsninger i og på tværs af sektorerne. SKUB I ANVENDELSEN AF DIGITALE LØSNINGER I SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER Regeringen, KL og Danske Regioner er enige at sætte fokus på en mere ambitiøs anvendelse af digitale løsninger i den service, den offentlige sektor yder til borgere og virksomheder. Følgende områder indgår: 15

18 DET GÆLDER OM AT LØFTE I FLOK UDFORDRINGER FOR DIGITALISERINGEN OECD gennemførte i 2010 et review af den danske digitaliseringsindsats peger OECD på, at digitaliseringsindsatsen ikke er stærkt nok forankret i den service, der ydes på de store velfærdsområder, ligesom koblingen til den bredere moderniseringsdagsorden på områderne kan styrkes. På de store velfærdsområder, herunder beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsom rådet og undervisningsområdet, er der en udpræget decentral styring af digitaliseringsindsatsen. Den enkelte kom mune eller region - og nogle gange sågar den enkelte skole, afdeling eller institution - løfter i dag en meget stor opgave i forbindelse med digitaliseringsi ndsatsen. Samtidig er områderne karak teriseret af, at flere statslige myndigheder ofte stiller krav parallelt. Udviklingen af gode digitale løsninger kræver derfor en betydelig koordination, eftersom lokale systemer skal fungere på tværs af organisatoriske grænser og samtidigt leve op til centrale krav. For at løfte koordinationsopgaven skal digitaliseringsindsatsen på de store velfærdsområder i højere grad forankres fællesoffentligt, fælleskommunalt, fællesregionalt eller fællesstatsligt. Kun ved at fokusere indsatsen og løfte i flok kan der etableres mere sammenhængende digitale løsninger. IFØLGE OECD ER DE CENTRALE UDFORDRINGER: løsninger, herunder eksisterende løsninger. løsninger. og stærkere incitamenter til samarbejde. indsatsen. manglende viden om business casen ved øget samarbejde. OVERSIGT OVER UDFORDRINGER PÅ DE SÆRLIGE DIGITALE INDSATSOMRÅDER Udfordring Beskæftigelse Erhverv Miljø Social Sundhed Undervisning Universitet Behov for større udbredelse af digitale løsninger, herunder eksisterende løsninger Behov for øget anvendelse af de digitale løsninger Styrket implementeringsindsats og stærkere incitamenter til samarbejde Styrket organisering af digitaliseringsindsatsen Manglende viden om den nuværende indsats og ressourceforbrug, herunder manglende viden om business casen ved øget samarbejde Anm: Tabellen afspejler ministeriernes vurdering af udfordringerne. Lille Mellem Stor 16 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

19 / UDFORDRINGERNE BARRIERER FOR EN ENKEL OFFENTLIG SEKTOR BARRIERER FOR AT DIGITALISERING KAN BIDRAGE TIL EN ENKEL OFFENTLIG SEKTOR Borgere og virksomheder skal møde en offentlig sektor, der er enkel, dvs. overskuelig, tryg og tilgængelig. LOVGIVNING SKREVET TIL ET ANALOGT SAMFUND Meget af den eksisterende lovgivning, samt den nye lovgivning der bliver skrevet, tager udgangspunkt i en analog og papirbaseret verden. Desuden fokuserer lovgivningen på den enkelte myndigheds opgavevaretagelse set afgrænset fra de øvrige myndigheder. I en digital verden udfordres lovgivning, der er skrevet til et analogt samfund. Lovgivning, regler og sædvane bør ikke stå i vejen for barrierer findes uhensigtsmæssige, og hvor det er muligt, skal de ryddes af vejen, ligesom ny lovgivning bør være digitaliserbar. BARRIERER FOR GENBRUG AF DATA Perspektiverne ved øget genbrug af data er store. Borgere og virksomheder slipper for at indberette data, som det offentlige allerede har. Myndighederne sparer ressourcer på at indhente og validere data, der allerede er indhentet af andre myndigheder. Derudover kan genbrug af data ofte give en højere kvalitet i opgaveløsningen. Det er teknisk muligt at dele data mellem myndigheder. Men lovgivning, arbejdsgange, manglende økonomiske incitamenter og manglende styring vanskeliggør deling af data på tværs. Der er derfor behov for en samlet indsats og klare langsigtede rammer for arbejdet, så myndighederne effektivt og hensigtsmæssigt kan dele data med hinanden. KVALITETEN AF DE DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER HALTER EFTER Der findes ca borgervendte digitale selvbetjeningsløsninger og blanketter fordelt på staten, regionerne og kommunerne. Men overblikket over kvaliteten af selv - be tjeningsløsningerne er begrænset. Vi ved ikke, hvor gode løsningerne er, eller hvor mange der anvender dem. Statistik for gennemførselsgraden på de knap 300 selvbetjeningsløsninger, det er muligt at trække data fra, viser en gennemførelsesgrad på under 25 pct. Altså er det På den anden side vil det også betyde mindre kun hver fjerde borger, der går i gang med konkurrence mellem leverandørerne af de en digital transaktion, der rent faktisk digitale løsninger. gennemfører transaktionen. Samtidig er det kun er en mindre del af løsningerne, I staten og regionerne varierer selvbetjeningsder har den system til system -integration, løsningernes kvalitet fra pdf-blanketter, der som er nødvendig for at få det fulde ud- skal printes og udfyldes med kuglepen, til bytte af digital kommunikation. avancerede løsninger med digitale straksafgørelser. Der er udviklet cirka 1400 kommunale digitale selvbetjeningsløsninger til at under - Samlet set er billedet, at mange myndigstøtte kommunernes cirka 200 borgerrettede heder ikke fokuserer tilstrækkeligt på selv - opgaveområder. Færre løsninger vil kunne betjeningsløsningernes kvalitet. Og når dække opgaveporteføljen. Det vil på den selvbetjeningsløsningerne, ikke er velene side betyde, at kommunerne undgår at fun gerende, er de ikke med til at gøre den udvikle forskellige digitale løsninger til den offentlige sektor mere enkel, men bidrager samme opgave, ligesom det vil give bedre tværtimod til forvirring og frustrationer for mulighed for at levere selvbetjeningsløsninger både brugerne og de offentligt ansatte. af høj kvalitet på tværs af kommunerne. MANGE DIGITALE LØSNINGER TIL DEN SAMME OPGAVE FORSKELLIG SUCCES FOR BRUGERNE Selvbetjeningsløsning Leverandør Pct. gennemført Nyt sygesikringsbevis Leverandør X 20 Nyt sygesikringsbevis Leverandør Y 11 Nyt sygesikringsbevis Leverandør Z 8 Kilde: IT- og Telestyrelsen, statistik.borger.dk 17

20 IT SKAL ANVENDES TIL AT FREMME ELEVERNES LÆRING Det er ikke længere nok for vores børn Billedet er nogenlunde det samme på at være gode til at læse og regne og til at og nye læringsformer, hvor it i højere grad ungdomsuddannelserne og de videregående benytte en passer og lineal. Når vores børn anvendes til at fremme elevernes læring. forlader skolen, er det en forudsætning for, muligheder for at forbedre den faglige at de kan begå sig videre i uddannelses- kvalitet ved en mere udbredt brug af it i systemet og på arbejdsmarkedet, at de har de faglige mål. undervisningen, men derudover er det også forståelse for, og evnerne til, at anvende it et vigtigt mål at mindske frafaldet på specielt aktivt hvad enten de er politibetjent, ungdomsuddannelserne, så flere får en forretningsdrivende eller læge. differentieringen, så færre skilles ud uddannelse. til specialundervisning. Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale På det administrative område er de vigtigste i forhold til brug af it i folkeskolen. Folke- udfordringer at få digitaliseret hele processen skolen skal være på forkant med at udnytte undervisningen skal forbedres. fra ansøgning til eksamen. Desuden skal og udvikle elevernes it-kunnen ved at bruge effektiviteten øges ved at sikre et fælles værktøjer som bærbare pc er, mobil telefoner, datagrundlag, der kan forenkle og forbedre mv. Skolen skal ud nytte motivationskraften øges. dataudvekslingen mellem systemerne. og lærings potentialet i it. Eleverne er vant til at chatte med andre børn/unge på kryds og større åbenhed og gennemsigtighed og tværs af landegrænser. De søger viden på læremidler. fælles ledelsesinformation på institutioner nettet, de træner, leger og spiller på nettet. og på tværs i sektoren. Det skal vi udnytte i undervisningen, så danske børn bliver i stand til at klare sig i på anvendelsen af it i undervisningen. konkurrencen blandt verdens bedste. De vigtigste udfordringer i forhold til at og understøtte, at eleverne kan tilslutte udnytte mulighederne med it i undervis- egne bærbare pc er. ningen er: 18 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget Notat Emne: Til: Kopi til: Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger Kulturudvalget Styregruppen for Borgerservice Den 24. oktober 2011 Aarhus Kommune Kultur og

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse NemRefusion den intelligente, digitale postkasse I 2010 lancerer KOMBIT A/S i samarbejde med KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye syge- og barseldagpengeløsning, NemRefusion. Den nye løsning er en moderniseret

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015 REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2011 INDHOLD SLUT MED PAPIRBLANKETTER OG BREVPOST Fokusområde 1 EFFEKTIV

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere