EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR"

Transkript

1 DEBATPJECE OM DEN NYE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR REGERINGEN / DANSKE REGIONER / KL FEBRUAR 2011

2 INDHOLD 01 Intro: Digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enk el, effektiv og sammenhængende 05 Udgangspunktet: Økonomisk modvind Danmark skal udnytte sin digitale førerposition 15 Udfordringerne: Barrierer for at nå visionen Barrierer for en enkel offentlig sektor Barrierer for en effektiv offentlig sektor Barrierer for en sammenhængende offentlig sektor 31 Politiske temamøder

3 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR De seneste ti års erfaringer viser, at digitalisering er et af de væsentligste værktøjer i bestræbelserne på at forny og effektivisere den offentlige sektor til gavn for danske borgere og virksomheder. Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder derfor sammen om i foråret 2011 at lancere en ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Denne pjece rejser en række spørgsmål om forskellige valg, vi skal træffe, og veje vi kan gå i arbejdet med at formulere denne strategi. Valg der er nødvendige for, at vi kan finde et fællesoffentligt svar på, hvordan digitalisering kan bidrage til at overkomme de betydelige udfordringer, den offentlige sektor står overfor i de kommende år. Man behøver ikke være it-nørd for at have oplevet, at digitalisering og ny teknologi de seneste år har forandret vores samfund med meget høj hastighed. Det gælder den måde vi kommunikerer med hinanden på, hvor fx Facebook, YouTube og Skype på få år har ændret mange danskeres hverdag. Og det gælder virksomhedernes måde at arbejde på, hvor it skaber vækst, innovation og nye arbejdspladser. De teknologiske muligheder fordrer, at vi spørger os selv, om velfærden på mange områder kan leveres smartere end i dag? I den offentlige sektor er digitalisering således ved at forny og forbedre den måde, vi arbejder på og måske snart ved at redefinere den service og velfærd, der leveres til borgere og virksomheder. 1

4 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

5 / INTRO VISION FOR DEN NYE DIGITALISERINGSSTRATEGI Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i Regeringen, kommunerne og regionerne har siden i fæl les skab lanceret yderligere to digitaliseringsstrategier. Den nuværende, tredje, digitaliseringsstrategi udløber med udgan gen af Digitalisering er siden den første strategi blevet et mere målrettet og modent værktøj. I dag har vi et klart billede af, hvad vi vil opnå med digitalisering af den offentlige sektor: Digitalisering handler om at modernisere den service, vi yder over for borgerne og virksomhederne. Vi skal have mest muligt for pengene, fx ved at flytte ressourcer fra administration til velfærd og ved at effektivisere og automatisere arbejdsgange i hele den offentlige sektor. Det skal vi i Danmark være blandt de bedste i verden til. VISION OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Visionen for den kommende digitaliseringsstrategi er, at digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enkel, effektiv og sammenhængende. Med udgangspunkt i denne vision er regeringen, KL og Danske Regioner enige om tre målsætninger for arbejdet med digitalisering i de kommende år: 1. Den offentlige sektor skal være enkel: Digitale løsninger skal være intuitive at anvende og give værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Lovgivning og regler skal passe til den digitale tidsalder. 2. Den offentlige sektor skal være effektiv: Digitalisering skal på en omkostningseffektiv måde sikre høj kvalitet i den service, den offentlige sektor leverer. 3. Den offentlige sektor skal være sammenhængende: Borgere og virksomheder skal ikke spilde tid på at finde rundt i den offentlige sektor. Myndighederne skal samarbejde og undgå silotænkning. UDVALGTE DEBATEMNER FRA PJECEN for, hvordan vi opfatter offentlig service? til et big-brother-samfund? forenkling på beskæftigelsesområdet? kommunikation med borgerne? om at udbrede de gode digitale løsninger? ind i klasselokalet hvordan kan it løfte fagligheden i folkeskolen? ikke bidrager til at frigøre ressourcer? over for de socialt udsatte? 3

6 / INTRO STORE SAMFUNDS- MÆSSIGE UDFORDRINGER Udfordringerne for Danmark er store i disse år. Med den internationale finanskrise er offentlige overskud vendt til underskud. Og væksten i den danske økonomi er under pres. Samtidig er det i de kommende år, de store generationer forlader arbejdsmarkedet. Det betyder, at der på sigt er færre hænder til rådighed, mens der er stadig stigende forventninger fra borgere og virksomheder til de serviceydelser, den offentlige sektor leverer. I Danmark udgør de offentlige serviceudgifter cirka en tredjedel af det samlede årlige bruttonationalprodukt. Det er mere end i noget andet OECD-land. DIGITALISERING ET NØGLEVÆRKTØJ Når danskerne betaler en høj skat, har de også krav på, at den offentlige service løbende udvikles, moderniseres og effektiviseres, så samfundets ressourcer udnyttes nøglerolle. For når det handler om at anvende it og ny teknologi i den offentlige sektor, har Danmark en international førerposition. En stor del af arbejdet med at forme den kommende digitaliseringsstrategi handler derfor om, hvordan vi bedst kan udnytte denne position. Men der er også væsentlige udfordringer for digitaliseringsindsatsen, som kræver handlekraft og samarbejde at overkomme. I denne pjece debatteres nogle af disse udfordringer. DE TRE FOREGÅENDE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGIER Strategi for digital forvaltning Strategien markerede først og fremmest opstarten på samarbejdet mellem de tre forvaltningsniveauer om digitalisering, og der blev bl.a. opstillet en række fælles pejlemærker for digital forvaltning. I perioden blev bl.a. Virk.dk og digital signatur lanceret, ligesom den første edag blev afholdt. Strategi for digital forvaltning Strategien satte skub i digitaliseringen af de sagsbehandlende områder, og der blev for alvor sat fokus på at realisere gevinsterne ved digitalisering. I den anden strategiperiode blev bl.a. NemKonto, FESD og edag2 lanceret. Strategi for digital forvaltning Strategien består af 35 konkrete initiativer inden for tre indsatsområder: Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. I perioden er bl.a. borger.dk, NEM-ID, Digital post og edag3 blevet lanceret, ligesom der har været gennemført en større markedsføringskampagne af de digitale selvbetjeningsløsninger. 4 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

7 / UDGANGSPUNKTET ØKONOMISK MODVIND Den internationale finanskrise har medført, Den økonomiske vækst i Danmark har været at det offentlige overskud på 3,3 pct. af BNP blandt de laveste i OECD-landene i det fortsætter i samme lave gear som de senere i 2008 er vendt til et underskud på statens seneste årti, og Danmark er ikke længere år, er der udsigt til, at velstandsniveauet i finanser på forventet 62½ mia. kr. i 2010 blandt de 10 rigeste lande i OECD. Danmark vil sakke yderligere bagud i forhold svarende til 3,6 pct. af BNP. til de rigeste lande. Styrket vækst skal primært komme fra en Med genopretningspakken fra 2010 har øget produktivitet. Danmark er i forvejen I de kommende år forlader de store generegeringen sikret, at vi er godt på vej til at udfordret på dette område, idet vi ikke i rationer arbejdsmarkedet. Det kommer til genskabe balance i Men der er meget samme grad som udlandet løbende er blevet at ramme den offentlige sektor hårdt. mere arbejde at gøre. bedre til at skabe værdi per arbejdstime. I frem tiden skal opgaverne klares, uden at der bliver flere hænder. UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER 100 PRODUKTIVITETSVÆKST, Procent Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Kilde: Stat OECD og Statistikbanken. DEN OFFENTLIGE SEKTOR HAR EN STOR REKRUTTERINGSUDFORDRING Pct. af beskæftigede Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, dec Italien Danmark Spanien Schweiz Belgien Mexico Canada Australien Holland Portugal New Ze aland Norge Tyskland Østrig Frankrig Sverige OECD Finland Japan England USA Island Græk enland Ungarn Irland Tjekiet Polen Korea Slov akiet Private ansatte Kilde: Finansministeriet Offentlige ansatte 5

8 HVAD BETYDER DIGITALISERING OG NY TEKNOLOGI FOR, VI OPFATTER OFFENTLIG SERVICE? For blot nogle få år siden var det naturligt samme, som den vi kender i dag. For når den er den digitale service typisk ikke båret den traditionelle personbårne offentlige for mange af os at gå på posthuset, når offentlige service bliver digitaliseret, skabes personlig kontakt. service. For nogle vil det måske blive oplevet regningerne skulle betales. I dag klarer de en ny relation mellem borgere og den som et servicefald. Andre vil lægge vægt på, fleste regningerne hjemmefra over com- offentlige sektor. Nogle gange kan vi få det bedste fra både at den digitale service på en række dimenputeren. Når det kommer til den offentlige den digitale og den ikke-digitale verden. Men sioner har sine fordele. sektors serviceydelser, er vi ofte stadig i en Digital service er ikke altid øget service. Den det er dyrt for de offentlige myndigheder verden, hvor det fysiske fremmøde er digitale service er nærmere en anden type både at levere digitale og ikke-digitale nødvendigt. service, end den vi er vant til. For hvor den serviceydelser på samme tid. traditionelle service i den offentlige sektor Men den form for offentlig service, vi kan typisk er præget af personlig kontakt, fx når Så vi skal måske vænne os til, at den digitale forvente i morgen, er ikke nødvendigvis den vi går til lægen eller modtager undervisning, service på flere og flere områder erstatter TELEMEDICIN På sundhedsområdet bruges telemedicin i stigende grad til at behandle og monitorere borgere i hjemmet. Et eksempel er intelligente plastre, der kan opsamle data om hjertepatienters hjerterytme, lyd fra lungerne mv., mens patienten er i eget hjem og i vante omgivelser. Målingerne kan hurtigt give personalet besked, hvis der er tegn på forværring, og det kan muliggøre en tidlig indsats. Det forhindrer akutte indlæggelser, og patienten får bedre indsigt i egen sygdom. Derved undgår patienterne transport til og fra hospitalet, og personalet får frigjort tid til at sætte ind dér, hvor det er nødvendigt. ÅRSOPGØRELSEN OPGØR SIG SELV NO TOUCH I SKAT I SKAT har man arbejdet aktivt med ikke blot at digitalisere de eksisterende arbejdsgange, men også at gentænke servicen ud fra de muligheder, digitalisering giver. Løsningen har derfor ikke blot været selvbetjening løsningen har også været automatisering. automatisk ud fra de digitale indberetninger, der kommer fra fx arbejdsgivere, myndigheder, og banker. Borgerne behøver altså ikke at kommunikere med SKAT, med mindre de har ændringer til de forudfyldte data, de modtager fra SKAT. Og har borgerne ændringer, kan de registrere disse digitalt. Det sparer borgerne for tid og bøvl, og SKAT sparer mange ressourcer. ILLUSTRATION AF SAMMENLIGNING AF SERVICEDIMENSIONER I DIGITALE OG ANALOGE KANALER Sikrer en effektiv offentlig sektor Kan tilgås fra hjemmet Personlig kontakt Hjælp til dialogen med den offentlige sektor Åben 24 timer i døgnet 6 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Digital kanal Analog kanal

9 / UDGANGSPUNKTET DIGITAL FØRERPOSITION Danmark er i front med digitaliseringen af Førerpositionen kommer bl.a. af, at digitalise- De seneste år er Danmark dog faldet et den offentlige sektor og ligger i toppen af ring af den offentlige sektor bliver prioriteret alle internationale undersøgelser på området. af regeringen, kommunerne og regionerne,og er vi nu, i nogle målinger, på anden eller Det konkluderer OECD i et større review af at danske borgere, virksomheder og offentligt tredjepladsen. Vi skal altså anstrenge os, den danske digitaliseringsindsats fra ansatte er blandt de mest digitale i verden. hvis vi vil holde os helt i front. DANMARKS PLACERINGER I TONEANGIVENDE INTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER World Economic Forum: Networked Readiness Index Måler blandt andet it s betydning for udvikling og konkurrence og it-paratheden inden for infrastruktur, anvendelse og innovation. The Economist Intelligence Unit: Digital Economy Rankings Måler blandt andet it-parathed, digitale forretnings - mulig heder, digitale samfundsmuligheder, lovgivning og politik og visioner. OECD: Broadband Growth and Policies Måler udbredelsen af bredbånd. 3 2 N/A UDVIKLINGEN I ANTALLET AF REGELMÆSSIGE INTERNETBRUGERE I EU, NORGE, ISLAND OG KROATIEN % internetbrugere FI IS NO SE NL DK LU UK DE BE AT SK EE FR IE LV EU27 HU SI CZ ES LT MT PL PT IT EL RO HR BG CY IDC: Information Society Index Måler blandt andet digital kommunikation, e-handel, it-kompetencer og bredbåndsudbredelse % 2% 4% 6% 8% 10% Stigningen i antallet af regelmæssige internetbrugere (procentpoint) Kilde: IT- og Telestyrelsen Kilde: Eurostat 7

10 SKAL DET OFFENTLIGE LUKKE FOR PAPIRBASERET KOMMUNIKATION MED BORGERNE? Mange danskere er vant til at kommunikere digitalt med deres venner og familie, via , Facebook eller lignende. Men når det kommer til kommunikationen med kommunen, så foretrækker langt de fleste danskere stadig at afhente, udfylde og indsende papirblanketter. Den offentlige sektor kunne spare mange penge, hvis borgerne valgte at kommunikere digitalt med kommunen frem for på papir. Det koster op mod 100 kr. at behandle en papirblanket og ned til cirka 5 kr. når borgeren benytter en digital selvbetjeningsløsning. kation mellem den offentlige sektor og borgerne bedst? 1. En mulighed er, at det offentlige fortsætter med at udvikle velfungerende og effektive digitale selvbetjeningsløsninger på flere områder, og samtidig fastholder mulighederne for at kommunikere via papirblanketter, telefon og personligt fremmøde. Fortsættes der ad denne vej, kan det overvejes, hvordan flere borgere kan bringes over på de digitale kanaler eksempelvis ved øget markedsføring. 2. En anden mulighed er at afskaffe papirblanketter og lignende og overgå helt til digitale selvbetjeningsløsninger. Dette skridt er taget på virksomhed s- området, hvor al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige så vidt muligt skal foregå digitalt i kan fokusere deres skriftlige kommunikation med borgerne på de digitale kanaler, vil det være nemmere at samle kræfterne om at udvikle digitale løsninger, der er intuitive at anvende og værdiskabende for borgerne. Samtidig vil de offentlige myndigheder kunne høste de fulde gevinster ved digital kommunikation, så samfundets ressourcer kan bruges på velfærd. Omvendt vil nogle borgere måske opleve det som en serviceforringelse, hvis papirblanketterne forsvinder. Endvidere er det måske ikke alle, der er klar til at være fuldt digitale i deres skriftlige kommunikation med det offentlige. Disse borgere har derfor brug for steder, de kan få hjælp, eksempelvis det lokale borgerservicecenter. UDELUKKENDE DIGITAL ANSØGNING OM SU Siden 2009 har det alene været muligt at ansøge om SU digitalt, ligesom SU-støttemeddelelserne alene udsendes digitalt. Digitaliseringen af SU-støtten betyder, at de studerende ikke længere er afhængige af SU-kontorets åbningstider. Desuden har Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fået bedre mulighed for at levere god og hurtig service til de studerende. For med de digitale ansøgninger foregår selve sagsbehandlingen i langt højere grad automatisk. Det betyder færre fejl og hurtigere udbetaling til langt de fleste studerende. For det offentlige giver digitaliseringen af SU-støtten en årlig administrativ gevinst på ca. 50 mio. kr. ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR UDELUKKENDE DIGITALE ANSØGNINGER PÅ FLERE OMRÅDER I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 besluttede regeringen og KL at undersøge mulighederne for at gøre udvalgte ansøgninger udelukkende digitale. Der er udviklet et værktøj, der kan bruges til at vurdere, om et område er egnet til fuld digital kommunikation. Et områdes egnethed vurderes således på baggrund af: 1. Juridiske barrierer 2. Målgruppens parathed 3. It-understøttelsen af området 4. Økonomi og risici I øjeblikket har regeringen og KL særlig fokus på, om følgende ansøgninger kan gøres udelukkende digitale: Ansøgning om optagelse i dagtilbud, folkeskole, SFO/fritidshjem, klubtilbud mv. Ansøgning om det blå EU-sygesikringskort og det gule sundhedskort. Anmeldelse af flytning. 8 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

11 / UDGANGSPUNKTET BORGERNE ER PARATE TIL DIGITAL KOMMUNIKATION Danskerne er digitale. 88 pct. af borgerne Borgerne bruger fx mulighederne for at Enkelte offentlige myndigheder har med stor midler, SKAT har anvendt, har bl.a. været mellem 16 og 74 år har været på internettet skrive barnet op til vuggestuen eller ændre succes satset entydigt på, at selvbetjenings- gode digitale selvbetjeningsløsninger samt inden for de seneste tre måneder. Og 77 pct. forskudsopgørelsen på nettet. Det er fleksibel løsningerne skal erstatte den papirbaserede at tilbyde borgerne, at de kan se deres årser på internettet dagligt. og god service, som samtidig sparer det kommunikation med borgerne. Eksempelvis opgørelse på nettet før, de får den tilsendt offentlige mange ressourcer. Eksempelvis har SKATs borgerrettede digitale selvbetje- på papir. På flere områder kommunikerer borgerne koster det den offentlige sektor op til tyve ningsløsninger på få år opnået en høj grad af også digitalt med det offentlige. Seks ud gange så meget, når en borger vælger at anvendelse. Det har kunnet lade sig gøre på Frem mod 2015 forventes andelen af borgere, af ti borgere har anvendt offentlige digitale sende en papirblanket frem for at bruge en grund af en konsekvent strategi, der handler der, uden at få hjælp, kommunikerer digitalt selvbetjeningsløsninger. digital selvbetjeningsløsning. om at flytte henvendelser til de kanaler, der med det offentlige, at stige til otte ud af ti er mest omkostningseffektive. De virke- borgere. DANSKERNES IT-PARATHED På en skala fra 1-10 Sverige Danmark USA Holland Finland Norge Australien New Zealand Canada Korea England Østrig Japan Irland Tyskland OECD UDVIKLINGEN I PAPIR, TASTSELV OG NO TOUCH VED ÅRSOPGØRELSEN, Procent '87 '88 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 Kilde: Skat Papir TastSelv No Touch PROGNOSE FOR BORGERNES BRUG AF INTERNETTET OG DIGITAL SELVBETJENING Procent Borgere der har sendt informationer digitalt til det offentlige inden for det seneste år Borgere på nettet dagligt - eller næsten dagligt Kilde: IT- og Telestyrelsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Kilde: The Economist / IBM, The 2010 Digital Economy Ranking 9

12 ER DER RÅD TIL DIGITALISERINGS- INITIATIVER, DER IKKE BIDRAGER TIL AT FRIGØRE RESSOURCER? Når forskellige forslag til den fremadrettede digitaliseringsindsats skal prioriteres, kan det hjælpe at opdele forslag til digitale løsninger på to dimensioner: I de kommende år vil der være pres på de offentlige finanser. Derfor er det spørgsmålet, om der også fremover vil være er råd til, at vi som samfund 1. prioriterer initiativer, der samlet set øger den den offentlige service? offentlige sektors omkostninger, også selv om effekterne i form af øget service måtte 2. være betragtelige? Eller om det må være et at levere servicen? krav til en ny digitaliseringsstrategi, at initiativerne skal være selvfinansierede? Det er illustreret i figuren til højre. Det vil betyde, at alle initiativer på et område, Gennem de senere år har vi i Danmark haft der kræver et øget forbrug, som minimum et overskud på de offentlige balancer. Det skal matches af andre initiativer på området, har betydet, at vi haft råd til at prioritere der fører til mindre omkostninger. Eller om digitaliseringsinitiativer, der har leveret en det må være et krav til en ny digitaliseringsøget service for flere penge. Altså initiativer, strategi, at initiativerne skal være selvfinander kan placeres i øverste højre hjørne i sierede? Det vil betyde, at alle initiativer på figuren. Et eksempel er indf ørelsen af natio nale et område, der kræver et øget forbrug, som tests i folkeskolen, som indebar en investe- minimum skal matches af andre initiativer på ring på 110 mio. kr. i at løfte elevernes faglige området, der fører til mindre omkostninger. niveau ved at sikre en øget og systematisk feedback. Andre eksempler er borger.dk, Virk.dk og den digitale signatur. SAMMENHÆNG MELLEM SERVICE OG OMKOSTNING I DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR SERVICE Forøget Uændret Mindre Mindre Uændret Forøgede OMKOSTNINGER Med service menes dels hvor mange ydelser, den offentlige sektor leverer, og dels hvad kvaliteten af ydelserne er. I forlængelse heraf kan et givent initiativ føre til et øget serviceniveau, et stabilt serviceniveau eller et formindsket serviceniveau. Med omkostninger menes den samlede økonomiske effekt, altså økonomiske gevinster minus investeringer. Også på omkostningssiden kan et initiativ føre til, at der samlet set enten bruges flere penge på at levere den offentlige service, bruges et uændret beløb eller bruges et mindre beløb. 10 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

13 / UDGANGSPUNKTET KOMMUNIKERE DIGITALT MED DET OFFENTLIGE Effektiv digital kommunikation med de virksomhedernes indberetninger og øvrige For at realisere besparelser for både virkoffentlige myndigheder gør virksomhederne kommunikation med det offentlige. besværet med at søge rundt på mange somheder og den offentlige sektor kræves, i stand til at bruge flere kræfter på deres forskellige hjemmesider, når de fx skal ind- at vi fremadrettet ikke blot anvender forretning og færre ressourcer på bøvlet Danske virksomheder er parate til at berette moms, søge refusion af sygedag- digitalisering som et enkeltstående værktøj. administration. Gode digitale løsninger kommunikere digitalt med det offentlige. penge eller sende oplysninger til Danmarks Digitalisering skal derimod tænkes ind i skærer ned på papirarbejdet, øger produk- Ifølge en undersøgelse gennemført i 2009 Statistik. den måde, vi tilrettelægger de offentlige tiviteten og bidrager til at fastholde konkur- fandt stort set alle virksomhederne sig opgaver på, så digitaliseringen også fører renceevnen i de danske virksomheder. generelt godt rustet til at være digitale Siden Virk.dk blev lanceret, har virksom- til en mere effektiv opgavevaretagelse for med det offentlige. hederne taget portalen til sig. Danske både de offentlige myndigheder og for Af samme grund bakker erhvervslivets virksomheder gennemfører ca virksomhederne. organisationer op om øget digitalisering af Virksomhedsportalen, Virk.dk, er det indberetninger hver måned. offentliges digitale servicebutik til virksom- OBLIGATORISK DIGITAL KOMMUNI KATION MELLEM VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE Al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og den offentllige sektor skal så vidt muligt foregå digitalt senest i På udvalgte områder er kommunikationen allerede fuldt digital, fx anmodning om refusion af syge dagpenge, anmeldelse af arbejdsskade mv. Der arbejdes i øjeblikket på at vurdere den resterende lovgivning og øvrige barrierer i forhold til at sikre, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og myndigheder bliver fuldt digitale i VIRKSOMHEDERNE ER KLAR TIL AT VÆRE DIGITALE MED DET OFFENTLIGE 91 pct. af virksomhederne har computere med internetadgang. 80 pct. af virksomhederne gennemfører deres indberetninger digitalt. 98 pct. af virksomhederne mener, at de vil være i stand til at håndtere digital indberetning i Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen INDBERETNINGER PÅ VIRK.DK Antal Oktober April Oktober April Oktober April Oktober April Oktober Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen April

14 FØRER DELING AF DATA De offentlige myndigheder deler i dag mange lige allerede har? Og dermed, at myndigoplysninger og er fælles om grundregisteringer hederne har ret og pligt til at dele data om af fx navne, cpr-nummer og bopæle. Deling af data mellem offentlige myndig heder giver for, hvilke informationer, og til hvilke formål, bedre service til borgere og virksomheder myndigheder skal kunne dele data på tværs og sparer myndighederne for mange mia. af organisatoriske grænser? kr. Men borgere og virksomheder indberetter stadigvæk mange tusinde gange dagligt På sundhedsområdet kan deling af data informationer til en offentlig myndighed, redde liv. På socialområdet kan deling af som en anden offentlig myndighed data gøre socialrådgivernes indsats over for allerede har. udsatte børn, unge og øvrige grupper mere træfsikker, og på beredskabsområdet betyder Det skyldes både tekniske og økonomiske deling af data, at beredskabsindsatser kan barrierer for yderligere deling af data, men foregå hurtigt og sikkert. det skyldes også hensynet til borgernes ret til privatliv og en fortrolig håndtering af Men delingen af data kan også være deres personlige oplysninger. inti mi derende, og det kræver klare regler for adgang og over for misbrug. Det fremad- Og hvor går grænsen imellem en smartere rettede arbejde med deling af data skal offentlig sektor, der er sammenhængende, derfor nøje afvejes, så de nye tekniske enkel og effektiv og imellem et big- muligheder udnyttes til at give hurtigere brother-samfund, som ingen ønsker sig? behandling og mindre bøvl og omkostninger Skal det være et mål for den offentlige for borgerne og virksomhederne, uden at sektor, at borgere og virksomheder ikke skal datadeling resulterer i øget overvågning eller genindberette oplysninger, som det offent- anden misbrug af data. FÆLLES MEDICINKORT Borgere i Danmark skal have en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at understøtte dette får alle borgere derfor et elektronisk medicinkort på en central database. Medicinkortet vil vise en borgers aktuelle medicinering sådan, at relevant sundhedspersonale på et øjeblik vil kunne lave et opslag på en patients aktuelle medicinering - hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. På denne måde vil fejlmedicineringer kunne begrænses, og lægerne vil langt hurtigere kunne tilgå væsentlige informationer med stor betydning for valg af behandling. Registrering af medicinoplysninger kan altså være medvirkende til at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgangene i sundhedssektoren. Der er alligevel skepsis i forhold til, om det er tilstrækkeligt afgrænset, hvem der kan få adgang til borgernes medicinoplysninger, og om borgeren selv har tilstrækkelig indsigt i deres egne data og deres anvendelse. 12 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

15 / UDGANGSPUNKTET FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE OM DIGITALISERING Borgerne kan i dag fx modtage post fra det offentlige i deres digitale postkasser, mod tage SMS-påmindelser om aftaler med sygehuset og bruge NemID til at logge sikkert ind både på de offentlige digitale løsninger og i netbankerne. Dertil kommer, at den fællesoffentlige digitale infrastruktur sparer ressourcer i den offentlige sektor, fordi den samme funktionalitet kun skal udvikles og vedlige- holdes en gang. Der er en stærk dansk tradition for samarbejde mellem kommunerne, regionerne og staten om digitalisering af den offentlige sektor. Samarbejdet har blandt andet gjort det muligt at udvikle en unik fællesoffentlig digital infrastruktur, der gør, at borgere og virksomheder i en lang række sammenhænge oplever den offentlige sektor som én, frem for at skulle forholde sig til de forskellige myndighedsniveauer og forretningsgange i de mange offentlige institutioner. ILLUSTRATION AF DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALE INFRASTRUKTUR Borgerportalen Virksomhedsportalen Udstillingsvindue Den offentlige integrationsmodel Fællesoffentlige it-løsninger NemID NemLog-in Digital post NemSMS... Selvbetjeningsløsninger Myndighed Myndighed Myndighed Myndighed A B C D Grunddata CPR CVR e-indkomst... Kilde: Finansministeriet 13

16 KAN DET OFFENTLIGE FINDE SAMMEN OM AT UDBREDE DE GODE DIGITALE LØSNINGER? Den offentlige sektor er på en lang række steder investeret i forskelligartede systemer, kommer at kravene til markedet ikke er Der er fx et behov for, at kommunerne løfter områder god til at samarbejde om udvikling der ikke opererer med standardiserede tilstrækkeligt koordinerede, hvorfor ud- i flok og i fællesskab beslutter, hvad der skal af digitale løsninger. Desværre følger ud- formater og processer, således at eksempelvis bredelse af fx fælles standarder og arkitektur- gøres. I dag begrænses kommunernes bredelsen og implementeringen af løsnin- kommunerne frit kan sammenligne og udbredelse af de digitale løsninger af, at den gerne ikke altid efter i et ønskeligt tempo. udveksle informationer. Denne situation ses korte bane forekommer at være en fordel for enkelte kommune gerne afventer, at andre blandt andet på socialområdet. På andre den enkelte myndighed, kan på den lange bane kommuner tager risiciene ved at gå forrest. På en række områder halter udbredelsen af områder investerer mange myndigheder være en dyr og risikabel affære for såvel myndigdigitale løsninger, og samtidig er der andre heden som den offentlige sektor samlet set. FÆLLESKOMMUNAL STRATEGI FOR SAMARBEJDE OM DIGITALISERING STRATE GI FOR SAMARBEJDE OM SUNDHEDS-IT I REGIONERNE Analog til de fire grundmodeller for organise- ring er der fire grundmodeller for finansiering: Ved kollektiv finansiering fx i den årlige økonomiaftale. Ved investeringer på baggrund af KOMBIT s egenkapital, hvor udviklingsomkostninger finansieres af KOMBIT, mod at kommu- nerne forpligter sig på at aftage løsningen. Ved (delvis) ekstern finansiering fra puljer, fonde m.v. Ved direkte finansiering (eller bindende tilsagn herom) fra den enkelte kommune. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi beskrives fire grundmodeller for at organisere arbejdet omkring gennemførelsen af et givent digitaliseringsinitiativ: Ved at lave en aftale med regeringen herom og gennemføre et fælles initiativ. Ved at gennemføre initiativet fælleskommunalt i regi af KOMBIT. Ved at gennemføre initiativet fælleskommunalt uden at involvere KOMBIT. Ved at den enkelte kommune selv gennemfører initiativet ud fra strategiens fælles mål. I regionernes strategiske satsning for sundheds-it er samarbejdet styrket. Der er udpeget 24 pejlemærker og etableret en regional it-organisation, der danner rammen om samarbejdet. Samtidig har regeringen og regionerne, i forbindelse med økonomiaftalen for 2011, skabt bedre betingelser for samarbejde ved at etablere en central pulje til investeringer i sundheds-it inden for regionernes anlægsbudgetter på 50 mio. kr. i 2011, 150 mio. kr. i 2012 og stigende til 200 mio. kr. i 2013 Midlerne disponeres efter aftale mellem parterne og på baggrund af en samlet strategi (inkl. budget) for årets fællesregionale sundheds-it investeringer. Regioner har ansvaret for at sikre, at investeringsstrategien opfylder nationale standarder, krav til business cases, samarbejde, tværgående prioritering m.v. 14 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

17 / UDFORDRINGERNE Som kommunerne har slået fast med deres nye strategi for samarbejde om digitalisering, er der behov for at overveje, hvordan kommunerne kan få et styrket incitament til at arbejde sammen. Et øget samarbejde kan eksempelvis betyde, at kommunerne på nogle områder bruger deres udviklingsmidler samlet i stedet for hver især. For at få sat ordentligt skub i udbredelsen af de gode digitale løsninger skal der udvikles systemer, som kan fungere på tværs af kommuner, regioner og de statslige myndigheder. ringsindsats særligt haft fokus på de administrative og sagsbehandlende områder. Den hastige teknologiske udvikling, og de udfordringer samfundet står overfor, betyder, at digitaliseringen af den offentlige sektor fremover vil komme tættere på den service, der leveres til borgere og virksomheder. Frem mod 2015 vil digitaliseringen således blive koblet stadig stærkere til udviklingen af de store velfærdsområder. Det er et skridt, der skal tages med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. VELFÆRDSOMRÅDERNE I FOKUS Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor besluttet at stille skarpt på en mere ambitiøs anvendelse af digitale løsninger på de store velfærdsområder. Der gøres således en særlig indsats bl.a. på beskæftigelses-, social- og undervisningsområdet. I arbejdet med digitaliseringsstrategien skal der på hvert af områderne udvikles konkrete forslag til en vision, målsætninger, flagskibsinitiativer og en prioritering af digitaliseringsindsatsen frem mod Det forudsætter, at den enkelte sektor i stigende grad fremstår samlet. Der er derfor behov for at overveje, hvordan kommuner, regioner og staten kan få et styrket incitament til at arbejde sam men om at udbrede de gode digitale løsninger i og på tværs af sektorerne. SKUB I ANVENDELSEN AF DIGITALE LØSNINGER I SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER Regeringen, KL og Danske Regioner er enige at sætte fokus på en mere ambitiøs anvendelse af digitale løsninger i den service, den offentlige sektor yder til borgere og virksomheder. Følgende områder indgår: 15

18 DET GÆLDER OM AT LØFTE I FLOK UDFORDRINGER FOR DIGITALISERINGEN OECD gennemførte i 2010 et review af den danske digitaliseringsindsats peger OECD på, at digitaliseringsindsatsen ikke er stærkt nok forankret i den service, der ydes på de store velfærdsområder, ligesom koblingen til den bredere moderniseringsdagsorden på områderne kan styrkes. På de store velfærdsområder, herunder beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsom rådet og undervisningsområdet, er der en udpræget decentral styring af digitaliseringsindsatsen. Den enkelte kom mune eller region - og nogle gange sågar den enkelte skole, afdeling eller institution - løfter i dag en meget stor opgave i forbindelse med digitaliseringsi ndsatsen. Samtidig er områderne karak teriseret af, at flere statslige myndigheder ofte stiller krav parallelt. Udviklingen af gode digitale løsninger kræver derfor en betydelig koordination, eftersom lokale systemer skal fungere på tværs af organisatoriske grænser og samtidigt leve op til centrale krav. For at løfte koordinationsopgaven skal digitaliseringsindsatsen på de store velfærdsområder i højere grad forankres fællesoffentligt, fælleskommunalt, fællesregionalt eller fællesstatsligt. Kun ved at fokusere indsatsen og løfte i flok kan der etableres mere sammenhængende digitale løsninger. IFØLGE OECD ER DE CENTRALE UDFORDRINGER: løsninger, herunder eksisterende løsninger. løsninger. og stærkere incitamenter til samarbejde. indsatsen. manglende viden om business casen ved øget samarbejde. OVERSIGT OVER UDFORDRINGER PÅ DE SÆRLIGE DIGITALE INDSATSOMRÅDER Udfordring Beskæftigelse Erhverv Miljø Social Sundhed Undervisning Universitet Behov for større udbredelse af digitale løsninger, herunder eksisterende løsninger Behov for øget anvendelse af de digitale løsninger Styrket implementeringsindsats og stærkere incitamenter til samarbejde Styrket organisering af digitaliseringsindsatsen Manglende viden om den nuværende indsats og ressourceforbrug, herunder manglende viden om business casen ved øget samarbejde Anm: Tabellen afspejler ministeriernes vurdering af udfordringerne. Lille Mellem Stor 16 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

19 / UDFORDRINGERNE BARRIERER FOR EN ENKEL OFFENTLIG SEKTOR BARRIERER FOR AT DIGITALISERING KAN BIDRAGE TIL EN ENKEL OFFENTLIG SEKTOR Borgere og virksomheder skal møde en offentlig sektor, der er enkel, dvs. overskuelig, tryg og tilgængelig. LOVGIVNING SKREVET TIL ET ANALOGT SAMFUND Meget af den eksisterende lovgivning, samt den nye lovgivning der bliver skrevet, tager udgangspunkt i en analog og papirbaseret verden. Desuden fokuserer lovgivningen på den enkelte myndigheds opgavevaretagelse set afgrænset fra de øvrige myndigheder. I en digital verden udfordres lovgivning, der er skrevet til et analogt samfund. Lovgivning, regler og sædvane bør ikke stå i vejen for barrierer findes uhensigtsmæssige, og hvor det er muligt, skal de ryddes af vejen, ligesom ny lovgivning bør være digitaliserbar. BARRIERER FOR GENBRUG AF DATA Perspektiverne ved øget genbrug af data er store. Borgere og virksomheder slipper for at indberette data, som det offentlige allerede har. Myndighederne sparer ressourcer på at indhente og validere data, der allerede er indhentet af andre myndigheder. Derudover kan genbrug af data ofte give en højere kvalitet i opgaveløsningen. Det er teknisk muligt at dele data mellem myndigheder. Men lovgivning, arbejdsgange, manglende økonomiske incitamenter og manglende styring vanskeliggør deling af data på tværs. Der er derfor behov for en samlet indsats og klare langsigtede rammer for arbejdet, så myndighederne effektivt og hensigtsmæssigt kan dele data med hinanden. KVALITETEN AF DE DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER HALTER EFTER Der findes ca borgervendte digitale selvbetjeningsløsninger og blanketter fordelt på staten, regionerne og kommunerne. Men overblikket over kvaliteten af selv - be tjeningsløsningerne er begrænset. Vi ved ikke, hvor gode løsningerne er, eller hvor mange der anvender dem. Statistik for gennemførselsgraden på de knap 300 selvbetjeningsløsninger, det er muligt at trække data fra, viser en gennemførelsesgrad på under 25 pct. Altså er det På den anden side vil det også betyde mindre kun hver fjerde borger, der går i gang med konkurrence mellem leverandørerne af de en digital transaktion, der rent faktisk digitale løsninger. gennemfører transaktionen. Samtidig er det kun er en mindre del af løsningerne, I staten og regionerne varierer selvbetjeningsder har den system til system -integration, løsningernes kvalitet fra pdf-blanketter, der som er nødvendig for at få det fulde ud- skal printes og udfyldes med kuglepen, til bytte af digital kommunikation. avancerede løsninger med digitale straksafgørelser. Der er udviklet cirka 1400 kommunale digitale selvbetjeningsløsninger til at under - Samlet set er billedet, at mange myndigstøtte kommunernes cirka 200 borgerrettede heder ikke fokuserer tilstrækkeligt på selv - opgaveområder. Færre løsninger vil kunne betjeningsløsningernes kvalitet. Og når dække opgaveporteføljen. Det vil på den selvbetjeningsløsningerne, ikke er velene side betyde, at kommunerne undgår at fun gerende, er de ikke med til at gøre den udvikle forskellige digitale løsninger til den offentlige sektor mere enkel, men bidrager samme opgave, ligesom det vil give bedre tværtimod til forvirring og frustrationer for mulighed for at levere selvbetjeningsløsninger både brugerne og de offentligt ansatte. af høj kvalitet på tværs af kommunerne. MANGE DIGITALE LØSNINGER TIL DEN SAMME OPGAVE FORSKELLIG SUCCES FOR BRUGERNE Selvbetjeningsløsning Leverandør Pct. gennemført Nyt sygesikringsbevis Leverandør X 20 Nyt sygesikringsbevis Leverandør Y 11 Nyt sygesikringsbevis Leverandør Z 8 Kilde: IT- og Telestyrelsen, statistik.borger.dk 17

20 IT SKAL ANVENDES TIL AT FREMME ELEVERNES LÆRING Det er ikke længere nok for vores børn Billedet er nogenlunde det samme på at være gode til at læse og regne og til at og nye læringsformer, hvor it i højere grad ungdomsuddannelserne og de videregående benytte en passer og lineal. Når vores børn anvendes til at fremme elevernes læring. forlader skolen, er det en forudsætning for, muligheder for at forbedre den faglige at de kan begå sig videre i uddannelses- kvalitet ved en mere udbredt brug af it i systemet og på arbejdsmarkedet, at de har de faglige mål. undervisningen, men derudover er det også forståelse for, og evnerne til, at anvende it et vigtigt mål at mindske frafaldet på specielt aktivt hvad enten de er politibetjent, ungdomsuddannelserne, så flere får en forretningsdrivende eller læge. differentieringen, så færre skilles ud uddannelse. til specialundervisning. Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale På det administrative område er de vigtigste i forhold til brug af it i folkeskolen. Folke- udfordringer at få digitaliseret hele processen skolen skal være på forkant med at udnytte undervisningen skal forbedres. fra ansøgning til eksamen. Desuden skal og udvikle elevernes it-kunnen ved at bruge effektiviteten øges ved at sikre et fælles værktøjer som bærbare pc er, mobil telefoner, datagrundlag, der kan forenkle og forbedre mv. Skolen skal ud nytte motivationskraften øges. dataudvekslingen mellem systemerne. og lærings potentialet i it. Eleverne er vant til at chatte med andre børn/unge på kryds og større åbenhed og gennemsigtighed og tværs af landegrænser. De søger viden på læremidler. fælles ledelsesinformation på institutioner nettet, de træner, leger og spiller på nettet. og på tværs i sektoren. Det skal vi udnytte i undervisningen, så danske børn bliver i stand til at klare sig i på anvendelsen af it i undervisningen. konkurrencen blandt verdens bedste. De vigtigste udfordringer i forhold til at og understøtte, at eleverne kan tilslutte udnytte mulighederne med it i undervis- egne bærbare pc er. ningen er: 18 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR

EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR DEBATPJECE OM DEN NYE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 EN ENKEL, EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR REGERINGEN / DANSKE REGIONER / KL FEBRUAR 2011 INDHOLD 01 Intro: Digitalisering

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark Muligheder og udfordringer for digital forvaltning Digital forvaltning i Danmark Den offentlige sektors strategi 2004-06 Thomas Nielsen, Den Digitale Taskforce Ålborg, d. 2. juni 2004 Dagsorden Mange internationale

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer

Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer Digitalisering i Danmark: Ambitioner og udfordringer Yih-Jeou Wang, International koordinator, Direktionssekretariatet E-mail: yjwan@digst.dk SAMDOK Sømløs forvaltning Hvem eier arkivene? Scandic Oslo

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Kanalstrategi

Kanalstrategi Kanalstrategi 2016-2018 Hjørring Kommune 1 Kanalstrategi 2016-2018 Formål Kanalstrategien skal hjælpe os til at udnytte vores ressourcer bedre og bevare borgernes oplevelse af kvalitet, når de bliver betjent

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Kommunernes e2012-projekt. Astrid Marie Starck, konsulent KL s Center for Borgerbetjening og It-politik ams@kl.dk - 3370 3583

Kommunernes e2012-projekt. Astrid Marie Starck, konsulent KL s Center for Borgerbetjening og It-politik ams@kl.dk - 3370 3583 Kommunernes e2012-projekt Astrid Marie Starck, konsulent KL s Center for Borgerbetjening og It-politik ams@kl.dk - 3370 3583 e2012 og hvad så? 1) Vente og lade tingene komme til os? 2) Mulighed? Borgmester

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi

Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Strategiske Indsatser Strategiområder Strategiske projekter Vi er en kommune, hvor effektiv udnyttelse af digitale muligheder er forankret i en decentral

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere