WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

Transkript

1 WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings vindue i Kabul. Samtidigt optages der livestream fra samme vindue i København og optagelsen fremvises real time i vinduet i Kabul. Der opstår således et digitalt vindue til beskuelse af det offentlige rum og en mulighed for dirrekte visuel kommunikation mellem de to byer. Beskueren vil få en oplevelse af at stå på gaden i sin hovedstad, med alt hvad det indebære af kulturelle former, og se ind i et fuldstændigt anderledes offentligt rum samtidigt med at hun vil være tilstede igennem sit projekterede real time billede i det fremmede.

2 Functional site: Internettet som offentlig ingenmandsland De projekterede live stream billeder på gaderne i København og Kabul ledsages af et tredje vindue for dialog. På internettet vil der blive oprettet en blog hvor mere dybdegående og synlig kommunikation kan foregå. Bloggen vil blive adgangs begrænset til kun at omfatte brugere i Afghanistan og Danmark og alt tekst vil blive oversat til Dansk og Dari. På trods af at internettet i stigene grad er under national censur vil det i dette projekt bliver opfattet som et offentligt rum i demokratisk forstand. Internettet er ikke en kulturel og politisk neutral zone men er i høj grad et vestligt projekt med en arvemasse fra oplysningstiden. Der vil blive etableret internet profiler af udvalgte indbyggere i Kabul og København på hjemmesiden som vil danne et nuanceret billede af to to byers politiske og kulturelle sfære og derigennem stimulere diskussion og danne kontekst. Dialogen kan være om hvad som helst men forventes at blive intens og præget af modstridende kulturelle synspunkter. Det er vores håb at dialogen kan fremme forståelse og derigennem både belyse det fremmede og befordre refleksion over vores egen kultur. Projektet illustrerer utilstrækkeligheden af en national defineret offentlig sfære og bærer vidne om hvor tynd den kulturelle væg er blevet imellem offentlige rum.

3 Publikum: Aktør i eget liv. Omdrejnings punktet for Window for Dialogue er publikum, der på engang udgør beskuer og motiv. Værket bliver således til gennem en brugergenereret proces hvor kun de ydre rammer er bestemt på forhånd og det er op til tilskuerne at udforske mulighederne i installationen.vi ønsker at overraske publikum med kunst i deres hverdags omgivelser. Vi mener at det uforbeholdne møde er vigtigere end et forudsigeligt og forberedt møde med kunsten som det typisk opleves i kunstinstitutionerne. Ansporet af en oprigtig nysgerrighed og en trang til at fremføre deres synspunkter håber vi på at inkorporere et nyt publikum i projektet. Installationen: Selve installationen består af to identiske opsætninger af: projektorer, højtalere, mikrofoner og web-cameraer. Web-cameraer og fremvisningslærreder placeres i udstillings vinduer der vender ud mod befærdede gader. Billederne projekteres på det gennemskinnelige lærred bagfra og kan derfor placeres tæt på vinduet. Mikrofoner og højtalere monteres på vinduets facade. Det forventes at installationen i Kabul skal tilpasses omstændighederne. Vi har eksperimenteret med både HD web video og kameraer med lavere opløsning. Selvom billed kvaliteten er mærkbart bedere med højopløsnings kameraer er båndbreden ikke tilstrækelig til at opnå virkelig real time video. Vi har derfor valgt at benytte en bærbar Macbook til at håndtere hver kamera, projector og computer funktion, herved opnås en meget fleksibel og problem sikker løsnings model. Websitet har

4 domain navnet og bliver bygget med Drupal som er ideelt til brugerbaserede hjemmesider hvor store mængder forskellig information skal håndteres på en enkelt måde. Partnere: Projektet kan kun blive til gennem et integreret samarbejde mellem kunstnere og kultur institutioner i Afghanistan og Danmark, og er fuldstændigt afhængigt af publikums bevidste eller ubevidste deltagelse. Vi har indledt et samarbejde med Rahraw Omarzad som er leder af CCAA, det eneste nutids kunst center i Kabul, han vil fungere som vores lokale partner og vejleder. Rahraw er også redaktør på kunst tidskriftet Gahnama-e-Hunar som han udgav med livet som indsats under Taliban styret. Mikkel Brixvold som både er kunstner og elite soldat er en integreret del af projektet og vil bistå med problem løsning i Kabul under hele udstillings perrioden.udtsillings stederne vil blive valgt ud fra mængden af gående trafik, den stedsspecifikke arkitektur og stedets kulturelle funktion. Der er en udstillings aftale på plads mellem Fast Video på Frederiksberg og Window For Dialogue men også Københavns hovedebibliotek har udtrykt interesse omkring projektet og vi er i dialog omkring afbenyttelse af deres multifunktionelle rum med vinduer ud mod Krystal gade. For at sikre fremvisning i Kabul skal der sikres lokale partnere og igangsættes dialog med butiks indehavere angående benyttelse af deres udstillings vinduer..

5 Kunst med kant og mening: Window for dialogue er kunst fra frontlinjen. Avantgarde kunst har bevæget sig ud i virkeligheden og har taget omgivelsernes objekter, strukturer og menneskelige relationer som kunstnerisk materiale. Fra Duchamps readymades over John Cage's 4'33", Situationist International, Joseph Beuys Social Sculpture og 90ernes relational art er der udsprunget flere sideløbende og modstridende kunstneristiske tendenser. Ingen af nutidskunstens retninger eksistere i et tabula rasa vacum men bygger på 60ernes grænseoverskridende og eksplosive udvidelse af kunst begrebet. Window For Dialogue er da heller ikke et genialt hjerne spind fra

6 det kunstneristiske elfenbens tårn, hvis ikke vi udfører projektet vil der være andre der gør det, med andre ord er ideen en naturlig konsekvens af nutids kulturens politisk globalisering og internettet som offentlig sfære og netværks dannende mekanisme. Semiotisk set er vi et sted i relational art med Bathoniske undertoner hvor web 2.0 teknologier spiller en væsentlig rolle og idealet kaldet demokrati fungere som den drivende kraft. Der er derfor tale om politisk kunst, en reaktion mod " art as accessories for the party people " og den stadige afpolitikalisering, objektiligørelse og idealisering af kunst. Beskuerens rolle fremhæves intensivt og opfattes som kernen i kunstværkets Raison d'être, Værket der ikke er andet end virkeligheden selv, bliver kunst i det øjeblik det opleves af beskueren som et æstetisk udtryk. Motivet er virkelighedens udfoldelse i det udlevede rum, det er ikke nødvendigt med flere lag af fortolkning og illustration. I stedet henledes beskueren til at se dybere ind i den ukogte virkeligheds umiddelbare såledeshed.