AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1"

Transkript

1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for skolernes europæiske afdelinger. Det er hensigten at harmonisere praksis, hvad angår rekruttering af lærere, undervisning og evaluering, i overensstemmelse med de officielle instruktioner. Det er udarbejdet i samarbejde med matematik- og sproginspektører, godkendt af de nationale uddannelsesinspektions sprog- og matematiktænketanke. RESUME AF ARBEJDSDOKUMENTET A. HVORFOR OGSÅ MATEMATIK? a. For sproget b. For matematikken c. For kulturen d. For skolen og den professionelle træning B. REKRUTTERING AF DEN TOSPROGEDE LÆRER OG DENNES PROFIL a. Generel profil i. Undervisningskompetencer i faget ii. Sproglige kompetencer iii. Kendskab til to kulturer iv. Sproglig mestring af klassen A. Team work v. Brug og produktion af materiale vi. Evaluering af eleverne vii. Kulturelle udvekslinger og ophold b. Matematiklærerens specielle profil i. Uddannelsesmæssig tilpasning ii. Faglig relevans iii. Arbejdet med lingvisten (...) A. HVORFOR OGSÅ MATEMATIK? Afdelinger for europæiske og orientalske sprog bør være åbne over for at styrke elevernes sproglige kompetencer ved at anvende fremmedsprog i undervisningen af andre fag og for, at de lærer de fremmede kulturer, hvor disse sprog tales, bedre at kende. Undervisning i matematik som et ikkesprogligt fag må tilskyndes. 1 Oversat til dansk fra B.Martuccis engelske oversættelse af første del af on 16/3/2007.

2 a. For det sproglige Matematikken understøtter det sproglige Sproget bliver et nyttigt kommunikationsmiddel og kan ikke opfattes som bare et skolefag: eleverne bliver bevidste om, at i andre lande bliver alt gjort på engelsk, tysk, spansk etc..., hvilket betyder, at sproget ikke bare er en skoleopgave, men er refleksioner over virkeligheden; Matematikkens universalitet tillader studier af de mest forskellige emner: historie (fx matematikere i Antikken) økonomi (data, statistik), sandsynligheder og brugen af disse (inden for biologi, medicin etc.), arkitektur (fx det gyldne snit) astronomi, nye teknologier etc.; Der er ganske få matematiske ord og udtryk, og disse er nemme at forstå: det kan være gavnligt at samarbejde med sproglæreren på specielle områder, fx syntaks og grammatik; Sprogets funktioner og specielle begreber (årsag, konsekvens etc.) giver mening, fordi de bruges i realistiske situationer. Masser af eksempler: læse tal, fortælle om mindreværd og mereværd, komparativer og superlativer, argumentation, de nødvendige begrundelser det skyldes at..., spørgende sætninger, og brugen af spørgsmål som hvor dybt, hvor ofte etc...., hypoteser og brug af sætninger med hvis...så..., brugen af komplette sætninger med bindeord, beskrivelse af geometriske objekter, instruktion omkring geometriske konstruktioner etc. Disse sproglige funktioner fremmer brugen af et konkret og brugbart sprog. b. For matematikken Sproget understøtter matematikken Elevernes opmærksomhed er større, når de fx læser eller skriver tekster på et fremmedsprog, eller når det indholdsmæssige ikke længere er attraktivt, fordi man allerede har gennemgået stoffet på et tidligere trin. Den nødvendige sproglige forståelse af begreberne øger elevernes fremskridt (fx studiet af logiske skemaer ved at læse en tekst eller forklaring af et emne); Arbejdet med matematiske begreber i en anden kontekst, specielt i en sproglig kontekst med metoder, som er specielle for det pågældende land, giver forståelse for andre synsvinkler (fx: i angelsaksiske lande bliver brøker systematisk opløst som summen af hele tal og en brøk mindre end 1, i Tyskland klassificeres firkanter i overensstemmelse med antallet af elementer, man behøver for at konstruere dem, men i Frankrig klassificeres de i overensstemmelse med antallet af egenskaber i det kvadratiske parallelogram; Den farverige og umiddelbare forståelse af nogle matematiske ord giver mere mening, hvad angår de begreber, de beskriver, og ofte finder man definitionen i selve ordet ( fx: tysk Durchmesser for diameter); Mange udtryks praktiske præg gør indlæringen af dem lettere: på engelsk fx x- akse ( fransk: axe des abscisses), men man finder også udtryk, der er ens på mange sprog; Computersprog er også lettere at lære, når man kan engelsk;

3 Det støtter også den elev, der er bedre til sprog end til matematik, og han får mere selvtillid; desuden er vanskeligheder og krav ikke rent teknisk så vigtige som på et almindeligt matematikkursus, og eleven kan finde ny motivation for faget; Den lærer, der forbereder sit dobbeltkursus, er mere omhyggelig med de undervisningsmetoder, han anvender i klasen for at kunne klarlægge problematikken, han stiller spørgsmål på en anden måde, han skaber en diskussion i klassen, og undervisningen evalueres oftere. Når han går fra det ene sprog til det andet, forenkler læreren sine forklaringer, undgår at komme ud på et sidespor; kurset bliver mere effektivt, mere grundigt. c. For kulturen Konkrete problemer vælges fra partnerens sprogbøger og bidrager således til at opdage forskellige kulturelle situationer: fx refererer vel valgte øvelser vedr. proportionalitet eller procenter eller sandsynligheder til den kulturelle baggrund, som er speciel for det pågældende land (fx måleenheder, valuta ); Studiet af videnskabelige tekster på fremmedsproget, biografier om udenlandske matematikere, museumsbesøg eller besøg på udstillinger beriger elevens videnskabelige kulturelle niveau; Denne anderledes tilgang til faget bidrager til, at eleverne får en mere åben tilgang til opfattelsen af verden omkring dem. d. For skolen og den professionelle træning Gennem den studerendes mobilitet (kurser i udlandet, udvekslinger) får han en ekstra bonus ved at have lært matematik på et fremmedsprog, når han vil studere naturvidenskab. B. REKRUTTERING AF DEN TOSPROGEDE LÆRER OG DENNES PROFIL Her beskrives profilen af den lærer, som er i stand til at undervise i den europæiske eller tosproglige afdeling, og de specielle målsætninger i begynderundervisningen og ved den videre træning forklares. A. Generel profil Forudsætningerne for at undervise i et ikkesprogligt fag (DNL 2 ) er som følger: a. Uddannelsesmæssige kompetencer i faget: Læreren skal mestre didaktik og undervisningspædagogik i Frankrig, især skal han kunne undervise i overensstemmelse med de officielle instruktioner. b. Kendskab til sproget Der kræves tre niveauer af mestring af fremmedsproget 2 DNL, fransk acronym for discipline non linguistiques

4 - et godt og flydende sprog for at kunne kommunikere med eleverne og skabe en tryg sproglig atmosfære, at kunne udtrykke sig i simple og praktiske situationer på partnerens sprog, sproget skal være så flydende, at han kan reagere på fremmedsproget i uvante situationer; - mestring af specielle faglige udtryk; - sproget i klassen skal kun være fremmedsproget - desuden ville det være godt, hvis læreren kender til de enkleste principper for fremmedsprogspædagogik i Frankrig. c. Kendskab til to kulturer I forhold til faget skal læreren kunne forklare de forskellige koncepter, deres mulige divergente konnotationer, han skal kunne genkende den kulturelle baggrund for indholdet. Det må også være af betydning at kende til forskelle mellem didaktikken i de involverede lande. d. Sproglig mestring af klassen DNL-læreren skal være i besiddelse af gode kvaliteter hvad angår mestring af en klasse - han opmuntrer eleverne til at bruge sproget, han skaber en behagelig sproglig atmosfære, giver progressivt eleverne nye udtryk på fremmedsproget, holder sproget ved lige; - han prioriteter forståelse, tanke og produktion uden alt for strikse sproglige krav: han undgår at afbryde fundamentale refleksioner, han udarbejder arbejdsmetoder (fx højtlæsning af instruktioner efter stillelæsning). Det vigtigste er at undervise eleverne i at udtrykke sig og gøre sig forståelige, dog skal det korrekte udtryk gives eleverne bagefter; - han er bevidst om, at forståelse af det sproglige altid er vigtigere end sproglig produktion. Han ved, hvordan man skelner mellem aktivt og passivt ordforråd. e. Team work Fordi tosproglig undervisning er integreret i et undervisningsprojekt,, som også er en del af et skoleprojekt, er DNL-læreren åben for diskussioner og parat til at samarbejde med de andre partnere i teamet. Partnersamarbejde med sproglæreren er lige så nødvendigt inden for sprogpædagogik som inden for elevernes sproglige viden og evaluering af elevernes arbejde. Vi skal også sikre kontinuiteten til de ældre klasser og planlægge lærerens overtagelse af klassen. f. Produktion og brug af materiale DNL-læreren kan ikke kun referere til lærebogen. Han bliver nødt til at fremstille materiale på fremmedsproget ved hjælp af bibliografier eller websites til sig selv og sine elever. Han forklarer, simplificerer og adapterer. Han er også åben over for nye kommunikationsteknologier og undervisningsmetoder.

5 g. Evaluering af eleverne I samarbejde med sproglæreren skal DNL-læreren kende til, hvordan man giver udtalelser, evaluerer de mundtlige og skriftlige forståelseskompetencer, kvaliteten af elevernes mundtlige og skriftlige produktion ved at tage hensyn til deres praksis og sproglige læringsniveau. Vi skal tænke på og forbedre de forskellige sproglige discipliner som udtale og formulering, så længe de bidrager til forståelsen og kohærensen i elevernes mundtlige og skriftlige produkter. Den skriftlige udtalelse og karakteren (hvis nogen) skal skrives på et specielt sted i karakterbogen (bemærkninger kunne referere til de sproglige og karakteren til de matematiske kompetencer). Men evalueringen skal også omfatte elevernes anstrengelser og de fremskridt, de gør, på grund af undervisningen på et fremmedsprog. h. Udvekslinger og kulturelle ophold Vi håber at DNL-læreren vedligeholder sin egen uddannelse ved at deltage i udvekslinger med sine elever eller ved at deltage i kurser i udlandet. B. Matematiklærerens specielle profil 1) Pædagogisk adaption - generelt er læreren åben over for de krav der stilles til undervisning i et ikkesprogligt fag og over for dets målsætninger; - han udvælger det indhold til sin undervisning, der egner sig til at blive undervist i på et fremmedsprog, og finder ud af hvilke kapitler, det er bedre at behandle på fransk; - han er bevidst om vanskelighederne både på det matematiske og det sproglige område, han deler dem op (almindeligt og progressivt skema); - generelt behandler han ikke nye begreber direkte på fremmedsproget, specielt ikke hvis de er fundamentale eller meget specielle; - han er opmærksom på elevernes forskellige niveauer i matematik, såvel som på fremmedsproget; - han er opmærksom på, at eleverne kommer fra forskellige klasser og har forskellige valgfag, han kender hver enkelt klasses matematikprogram 2) Relevans af temaer og hjælpemidler - læreren skal vælge det matematiske indhold, der stimulerer brugen af fremmedsproget, den kulturelle og sproglige udveksling i klassen - han kan udvikle pædagogiske og didaktiske redskaber sammen med eleverne (plakater, ordbøger, figurer med kommentarer på fremmedsproget etc.); - når det er muligt, udnytter han sprogets muligheder for at sikre en bedre forståelse af matematiske vendinger; - han foretager en kritisk analyse af håndbøger på

6 fremmedsproget for at kunne udnytte det i franske situationer; - han bruger relevante informationsmedier på fremmedsproget. 3) Samarbejdet med sproglæreren Det er meget vigtigt at kunne overtale sproglæreren til at synes, det er interessant at undervise i matematik på et fremmedsprog. DNL-læreren indtager sin naturlige plads i det tværfaglige samarbejde, så begge fag tilgodeses. DNL-læreren samarbejder med sproglæreren for at: - forberede matematikkurser; - tale om sproglige funktioner, der er specielle i matematik; - forbedre elevernes sproglige standard gennem praksis og med fælles sigte: arbejde med grammatiske fraser ( fx passive vendinger og spørgsmål); - forberede fælles evalueringer Samarbejdet kan også gennemføres ved gensidige besøg. Endelig skal matematiklæreren vise sin glæde ved at praktisere fremmedsproget i sin matematik. Han har forstået at dette eksperiment først og fremmest er for elevernes skyld, ikke en yderligere belastning i hans forberedelse, men et plus for hans træning i matematik såvel som i fremmedsproget.

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Det gyldne snit, forløb i 1. g Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Matematiklærernes dag. 8. November 2010

Matematiklærernes dag. 8. November 2010 Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B og fag, der skal vælges i løbet af 2g) og de øvrige fag. så skal du kun vælge et C- niveau valgfag i 3g, da dit 2. fremmedsprog tæller som det 4. A-

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) Land: Frankrig Periode: Fra:18.1.13 19.6.13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Talentudvikling på Virum Gymnasium

Talentudvikling på Virum Gymnasium Talentudvikling på Virum Gymnasium 2012-2013 Vil du være VG-talent? Talentbegrebet en definition Ministeriets definition: en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse FREMTIDENS SKOLE linjer i 7. - 9. klasse»eggeslevmagle Skole tilbyder tre linjer for elever i 7. klasse. Linjerne fortsætter i 8. og 9. klasse. Du skal vælge mellem Sportslinjen, Science-/IT-linjen og

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122

Læs mere

Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014

Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014 Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014 Baggrund Nationale undersøgelser Fælles Mål er for omfattende, diffuse, ikke prioriterede og i nogle tilfælde for brede. Fælles Mål kobles ikke til

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser Side 1 af 13 Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1341 af 08/12/2006 (Gældende) LOV Nr. 575 af 09/06/2006 LBK Nr. 444 af 08/05/2007 LBK Nr. 445 af

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

2. Mat A, Fys B, Kemi B

2. Mat A, Fys B, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 2. Mat A, Fys B, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et fælles

Læs mere

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.

Læs mere

Forord. Dette materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives

Forord. Dette materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives Baggrunden for tilblivelsen af denne bog er to serier af forelæsninger, som jeg arrangerede på Folkeuniversitetet i 2010 og 2011. De omhandlede forskellige matematiske emner og tiltrak mange deltagere.

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole International Sundhed kost og motion Fortællinger X-perimentariet Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Hermed præsentation af linjefagene for alle elever i 7., 8. og 9.klasse. Linjefagene

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering. Fag: Matematik Hold: 27 Lærer: Jesper Svejstrup Pedersen Undervisnings-mål 9 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-37 i arbejdet med geometri at benytte

Læs mere

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III Ecoles européennes Bureau du Secrétaire général Unité de développement pédagogique Réf. : 2010-D-49-da-3 DANSK VERSION Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III APPROUVE PAR

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

International strategi for Randersgade skole

International strategi for Randersgade skole International strategi for Randersgade skole Københavns profilskole frem mod 2020 Hvorfor laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? Verden er globaliseret og skolens opgave er at (ud)danne

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere