Analyse af fritidsområdet: Selvejende haller

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Analyse af fritidsområdet: Selvejende haller Lemvig Kommune Marts

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Formål og afgrænsning Lovmæssig baggrund SAMMENFATNING ORGANISERING OG METODE Metode EKSTERN BENCHMARKING INTERN TVÆRGÅENDE KORTLÆGNING TILDELINGSMODELLEN TIL DE SELVEJENDE HALLER Kortlægning af nuværende tildelingsmodel Anbefalinger vedrørende fremtidig tildelingsmodel TILDELINGSMODELLER OG BESPARELSESSCENARIER Den økonomiske ramme og nye tildelingsmodeller Tildelingsmodeller på halniveau Perspektiverende betragtninger omkring tildeling EFFEKTIVISERING OG OMKOSTNINGSMINIMERING FOR DE SELVEJENDE HALLER SUPPLERENDE DATA Ekstern benchmarking Intern tværgående kortlægning BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 2

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Lemvig Kommune er som en lang række af landets kommuner underlagt et økonomisk pres, der medfører, at kommunen skal afsøge muligheder for at reducere omkostningerne på en lang række områder. Ligesom de store velfærdsområder har gennemgået større effektiviseringsanalyser de seneste år, er det nu et ønske i Lemvig Kommune at få belyst mulighederne for at reducere omkostningerne på fritidsområdet - nærmere betegnet omkostningerne forbundet med de selvejende haller i kommunen. I Lemvig Kommune er der i dag 8 selvejende haller, der varierer meget i størrelse, faciliteter, generel udnyttelsesgrad mv. Herudover er der også relativt stor variation i forhold til de tilskud og lejeindtægter, som de respektive haller modtager fra Lemvig Kommune. Nærværende notat indeholder BDO s analyse af området. Hertil har BDO leveret et regneark med tildelingsmodeller til drøftelse i Lemvig Kommune. 1.1 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Det overordnede formål med analysen er at vurdere, hvorvidt der er et besparelsespotentiale på området samt at tilvejebringe et forbedret grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige styring af kommunens økonomiske involvering i de selvejende haller (direkte og indirekte). Analysens hovedformål er således at skabe overblik over det nuværende omkostningsniveau på området og på baggrund heraf skitsere forskellige effektiviserings-/besparelsesscenarier for området. Hele analysen er gennemført under en præmis om, at alle 8 selvejende haller i Lemvig Kommune også skal kunne drives fremadrettet, men ligeledes under en præmis om, at flere haller vil kunne drives med et andet serviceniveau end i dag. Et led i analysen af området er at gennemføre to rammesættende analyser: 1) En overordnet ekstern benchmark med fem sammenlignelige kommuner 2) En intern kortlægning på tværs af de 8 selvejende haller De rammesættende analyser skal udelukkende bruges i et læringsperspektiv i forhold til at opsamle viden på tværs af kommuner og på tværs af de selvejende haller i Lemvig Kommune. På baggrund af viden opsamlet gennem de rammesættende analyser, individuelle dialogmøder med repræsentanter fra samtlige selvejende haller i kommunen, interview med Idrættens Fællesråd, en regnskabsgennemgang af hallernes seneste godkendte regnskaber samt BDO s generelle erfaring fra området har BDO opstillet forskellige forslag til en ny tildelingsmodel for området. Alle modellerne honorerer kommunens og de selvejende hallers ønske om større grad af gennemskuelighed i pengestrømmene på området. For alle tildelingsmodeller er principperne bag modellerne og de økonomiske konsekvenser for Lemvig Kommune og de 8 selvejende haller beskrevet i nærværende notat. Konsekvenserne for udvalgte foreninger er beskrevet i et perspektiverende afsnit. 3

4 De kommunale udgifter til svømmehaller samt leje af wellnessfaciliteter holdes uden for den generelle analyse og berøres særskilt i et perspektiverende afsnit. Den kommunale økonomi vedrørende svømmehaller og wellness er således ikke indeholdt i de opstillede tildelingsmodeller og konsekvensberegninger. På baggrund af afholdte dialogmøder med de enkelte haller opsummerer BDO herudover de selvejende hallers idéer til effektiviseringer og besparelsesmuligheder i de respektive haller og på tværs af hallerne. AFGRÆNSNING Analysen har overordnet set et tværgående fokus med henblik på at sikre effektiv styring af området samt at illustrere besparelsespotentialer. Det er et klart formål med analysen, at en fremtidig tildelingsmodel skal fordele midler til de enkelte haller ud fra ensartede principper og systematik. Som følge af dette har analysen kun i begrænset omfang behandlet specifikke problemstillinger for de enkelte haller. Herunder hører, at analysen ikke forholder sig eksplicit til mulighederne for momsgevinster for hallerne og/eller kommunen i et nyt setup. I analysen er det imidlertid sikret, at ingen af parterne taber moms i væsentlig grad i forhold til det nuværende setup. Det kan ikke afvises, at der kan være momsfordele for én eller flere haller og/eller kommunen ved at justere i måden, hvorpå der udbetales lokaletilskud, skoleleje eller driftstilskud fremadrettet, men dette vil bero på en konkret individuel vurdering fra hal til hal. Lemvig Kommune vil således fra sag til sag skulle overveje det hensigtsmæssige i justeringer i forhold til de rene tildelingsmodeller beskrevet i dette notat. Analysen forholder sig ikke til, om de nuværende momsforhold er i overensstemmelse med gældende regler for hallerne og kommunen. Herudover er det ikke er vurderet, om der er andre regelsæt omkring fx deponeringsregler eller kommunalfuldmagtsregler, som bør afklares yderligere på området. BDO s analyse og modelopbygning tager bevidst afsæt i de nuværende tildelingsformer (såsom skoleleje, lokaletilskud og driftstilskud), og der omfordeles kun mellem de forskellige tilskudsformer i begrænset omfang for dermed at sikre, at der ikke ændres nævneværdigt i de nuværende momsforhold. Herudover skal det nævnes, at analysens datagrundlag ikke har muliggjort, at alle konsekvensberegninger og elementer i modeludregningerne tager udgangspunkt i samme basisår. I regnskabsgennemgangen er der eksempelvis taget udgangspunkt i hallernes seneste regnskaber (2012), og der tages kun i begrænset omfang højde for data forud for Dette betyder også, at regnskabsdata blot er én blandt flere kilder i forhold til en vurdering af, om de respektive haller vil kunne imødekomme en kommunal omkostningsjustering på området. I notatets enkelte afsnit gøres det klart hvilket datagrundlag, der arbejdes ud fra, herunder opgørelsesår for det benyttede data, hvorvidt beløb er opgjort inklusiv eller eksklusiv moms mv. 4

5 1.2 LOVMÆSSIG BAGGRUND Den centrale lovgivning på området er Folkeoplysningsloven, der er hjemmelsgivende i relation til udbetaling af lokaletilskud ( 25, gengivet i boksen nedenfor). Herudover er der mulighed for at give tilskud til almennyttige formål, jf. kommunalfuldmagten. Folkeoplysningslovens Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65 pct. af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2, 3 og 5, til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Foreninger skal årligt kunne dokumentere deres aktivitetstimetal. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis kommunalbestyrelsen kan anvise et egnet lokale. Stk. 3. Omfatter aktiviteterne efter stk. 1 deltagere over 25 år, kan tilskuddet efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen nedsættes forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Der kan dog ikke ske nedsættelse for ledere og instruktører over 25 år. I tvivlstilfælde afgør kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering, om de pågældende udøver virksomhed som leder eller instruktør i foreningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter til 1) egen hal, som foreningen ikke tidligere har modtaget lokaletilskud til, 2) nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen, 3) væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen, eller 4) nye lokaler og lejrpladser eller til nye lejemål vedrørende lokaler og lejrpladser, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til driftsudgifter til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, og kan herunder fastsætte et maksimum for driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud, samt hvad der forstås ved en ny ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved lokaler, herunder haller samt lejrpladser, og hvad der forstås ved et egnet lokale 5

6 2 SAMMENFATNING LEMVIG KOMMUNES TILDELING TIL DE SELVEJENDE HALLER Nedenstående tabel opsummerer BDO s opgørelse af den økonomiske ramme for Lemvig Kommunes tildeling til foreninger og selvejende haller i Den samlede ramme udgør (eksklusiv kommunale udgifter til svømmehaller og wellnessaktiviteter). Tildelingsprincipper anno 2014 uden ny tildelingsmodel Skoleleje Driftstilskud/særlig leje Lokaletilskud (almindelig hal, opvisningshal og minihal) Andre lokaler, omklædningsrum og klublokaler I alt Note: Opgjorte foreningstimer fra 2012, medlemssammensætning i de enkelte foreninger baseret på foreningernes egne indberetninger fra 2012, opgørelse af de enkelte hallers faciliteter og areal er baseret på information fra hallernes websider samt supplerende oplysninger fra Lemvig Kommune, timesatser fra 2014 (inkl. udgifter til omklædningsrum, andre lokaler og klublokaler) alle opgjort inkl. moms, samlet beregning af nuværende kommunalt tilskud på området i 2014 (ud fra budgetterede timer, 2014-satser samt øvrige opgørelser fra Lemvig Kommune vdr. andre lokaler, klublokaler samt omklædningsrum), skoletilskud opgjort i 2014-priser (ekskl. moms for de momsregistrerede haller). Det er BDO s vurdering, at en sund tildelingsmodel til de selvejende haller bør opbygges omkring en hensigtsmæssig fordeling mellem faste og variable tilskudsformer. Dette skal ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper, der har været styrende for analysearbejdet (simplicitet, gennemskuelighed, fairness og incitamenter til at øge aktiviteter). BDO anbefaler en tildelingsmodel, der er bygget op omkring følgende elementer: En (nedsat) indtægt gennem skoleleje pr. halgulv på 800 m 2 eller derover, hvor Lemvig Kommune skønner, at det er nødvendigt at leje halgulvet til skolebrug. En mere stringent anvendelse af lokaletilskud med faste timepriser pr. facilitet samt et loft, der som udgangspunkt er timer pr. halgulv. En politisk prioriteringspulje, hvor igennem Lemvig Kommune har mulighed for at distribuere midler til én eller flere af de selvejende haller efter konkret politisk stillingtagen. I forlængelse heraf er det BDO s vurdering, at Lemvig Kommune med fordel kan knytte en række betingelser til en fremtidig tildelingsmodel. Disse betingelser skal overholdes af de 6

7 enkelte haller og kan bidrage til dels at skabe gode styringsvilkår på området og dels til at støtte op om politiske prioriteringer. TILDELINGSMODELLER OG BESPARELSESSCENARIER BDO har opstillet fem forskellige tildelingsmodeller, hvoraf den første (model 0) udelukkende har karakter af en sammenligningsmodel og ikke er et forslag til en ny tildelingsmodel. I ingen af de opstillede modeller opereres der med prædefinerede driftstilskud. De nuværende driftstilskud er således placeret i en pulje til politisk prioritering sammen med de potentielle besparelser (der følger af lavere skoleleje og lavere omkostninger til lokaletilskud). I Model 0 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole niveauet er fastsat til kroner pr. lejet halgulv over 800 m 2. I henhold til lokaletilskud tages der udgangspunkt i lovens minimum (jf. Folkeoplysningsloven 25). Lokaletilskudssatsen er dermed på 65 %, men kun til foreningsmedlemmer under 25 år. Ved Model 1 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole, svarende til skolelejen skitseret i model 0. Ved lokaletilskud bevares den nuværende sats på 72 % til samtlige foreningsmedlemmer. Model 2 tager i modsætning til samtlige af de andre modeller udgangspunkt i et skoletimetilskud, som dermed er varierende fra hal til hal. I forhold til lokaletilskudssats er denne på 72 %, men kun for foreningsmedlemmer under 25 år. I Model 3 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole, svarende til satsen beskrevet i model 0. Ved model 3 differentieres der ligeledes i lokaletilskuddet ift. foreningernes medlemssammensætning. Der gives 72 % i lokaletilskud til foreningsmedlemmer under 25 år, mens de resterende foreningsmedlemmer tildeles 55 % i lokaletilskudssats. Model 4 er ligeledes baseret på et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, svarende til satsen beskrevet i model 0. Derudover foretages der en generel sænkelse af lokaletilskud til 68 % for alle foreningsmedlemmer. Nedenstående tabel viser de fem tildelingsmodeller på et overordnet (makro) niveau. 7

8 Tildelingsmodeller på makroniveau Model 0 Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Skoleleje Lokaletilskud Tilbageværende beløb i rammen for Heraf konsekvens direkte for selvejende haller Heraf konsekvens direkte ved foreningerne Note: Kommunalt tilskud til området er uden ny tildelingsmodel samlet set Ser man på makroniveau, så fremkommer det tilbageværende beløb i rammen (puljen til politisk prioritering/potentielle besparelser) som følge af en række forhold i de respektive modeller ovenfor: Reduktion i beløbet til skoleleje Berigtigelse af skoleleje iht. gældende kriterier Loft over lokaletilskud, der kan gives pr. halgulv på 800 m 2 eller derover Berigtigelse af takster, således at der i alle tilfælde gives lokaletilskud på baggrund af korrekte timetakster for de enkelte typer af faciliteter Fjernelse af alle direkte driftstilskud og særlige lejeaftaler BDO anbefaler, at der tages aktiv politisk stilling til, hvordan den resterende ramme skal benyttes på tværs af de selvejende haller/foreninger. BDO har efter aftale med styregruppen valgt at belyse to af de ovenstående modeller yderligere og beskrive konsekvenserne af disse modeller på halniveau. De to udkast til modeller, der belyses yderligere, er model 3 og model

9 Model 3 konsekvenser på halniveau Model 3 Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Haller: Fjernede driftstilskud samt ændret skoleleje Foreninger: Ændring fra budgetteret lokaletilskud til nyt lokaletilskud Note: Tilbageværende beløb i rammen er ved model 3 lig med Model 3 fastholder et relativt højt lokaletilskud til medlemmer af folkeoplysende foreninger under 25 år, mens medlemmer over 25 år modtager et lavere tilskud (72 % kontra 55 %). Det er helt i tråd med Folkeoplysningsloven at tilgodese foreninger med medlemmer under 25 år, men dette vil til gengæld medføre en øget administrativ byrde i forhold til en model, hvor alle foreninger uagtet medlemssammensætning gives samme lokaletilskud. I model 4 er konsekvenserne for de respektive haller stort set de samme som i model 3, og forskellen på model 3 og model 4 består alene i, at lokaletilskud i model 4 gives efter en fast lokaletilskudssats på 68 % til alle folkeoplysende foreningsmedlemmer uagtet alder. Model 4 konsekvenser på halniveau Model 4 Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Haller: Fjernede driftstilskud samt ændret skoleleje Foreninger: Ændring fra budgetteret lokaletilskud til nyt lokaletilskud Note: Tilbageværende beløb i rammen er ved model 4 lig med

10 Besparelsesscenarier BDO har for model 3 og model 4 opstillet to scenarier: ét, hvor Lemvig Kommune vil spare , og ét, hvor kommunen vil spare på området. De to scenarier er opstillet således, at der i en politisk behandling kan tages aktivt stilling til, hvor meget hallerne/foreningerne samlet set skal belastes økonomisk. Ved en besparelse på er puljen til politisk prioritering cirka i både model 3 og model 4. Ved en besparelse på er puljen til politisk prioritering cirka i både model 3 og model 4. De ovenfor opgjorte tab i konsekvensberegningerne på halniveau vil blive lavere i de haller, der modtager midler fra puljen til politisk prioritering. BDO anbefaler, at tildeling af midler fra den politiske pulje tager hensyn til, hvilke haller der haller kunne være en særlig grund til at støtte yderligere økonomisk. 1 Hertil bør udformningen af den tildelte støtte tage hensyn til lokale omstændigheder og strukturelle vilkår for den enkelte hal, for dermed at give støtten på så optimale betingelser som muligt (herunder hensyn til momsstatus). 3 ORGANISERING OG METODE Analysearbejdet har været organiseret i en styregruppe, der har haft det overordnede ansvar for analysens resultater. Ligeledes er det styregruppen, der har truffet beslutninger i forhold til de principper, som de udarbejdede forslag til en ny tildelingsmodel er bygget på. Styregruppen består af: Direktør Ole Pedersen Økonomichef Ove Weller Nielsen Fritidskonsulent Hanne Bjerg Økonomikonsulent Jørgen Nielsen Senior Manager Rasmus Duus (BDO) Konsulent Steffen Juul Krahn (BDO) Herudover har der været nedsat en følgegruppe med deltagelse af Hallernes Fællesråd og Idrættens Fællesråd. Styregruppens medlemmer har desuden været medlemmer af følgegruppen. Følgegruppen har undervejs i analysearbejdet været orienteret om projektets formål og forløb og har af flere omgange bidraget med inputs til analysearbejdet. 1 Herunder haller, hvor nuværende vilkår betyder, at kommunen tildeler ekstra støtte (jf. afsnit 6.1 og 7.2 for nærmere opgørelse). 10

11 3.1 METODE Det har været centralt for BDO og styregruppen, at principperne for en ny tildeling af midler til området blev fastlagt inden, der blev udarbejdet forslag til konkrete tildelingsmodeller, og inden, der blev beregnet økonomiske konsekvenser på tværs af haller, foreninger og kommune. Det har i styregruppen været vægtet højt, at midlerne til området fremover tildeles, så det er overskueligt og forståeligt for alle, hvorfor tildelingen er, som den er. Ligeledes har det været centralt for styregruppen, at en ny tildelingsmodel skal have ejerskab i så store dele af organisationen som muligt og sikre sunde incitamenter til at øge aktiviteterne i hallerne. Styregruppen besluttede derfor tidligt i analyseprocessen, at de bærende principper for en ny tildelingsmodel skulle være: a) Simplicitet b) Gennemskuelighed c) Fairness d) Incitament til at øge aktiviteter Det er med udgangspunkt i ovenstående principper, at analysearbejdet er foretaget, og analysearbejdet bygger på en lang række forskelligartede datakilder. Herunder hører: Regnskaber fra alle 8 selvejende haller Økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik Data indsamlet fra fem sammenlignelige kommuner Nøgletal fra Danmarks Idrætsforening Aktivitetsdata for foreningernes brug af hallerne Data over foreningernes medlemssammensætning Aktivitetsdata for skolernes brug af hallerne Data indsamlet via interviews med repræsentanter fra samtlige selvejende haller i kommunen og interview med Idrættens Fællesråd Øvrige økonomidata udleveret af Lemvig Kommune Analysearbejdet har været foretaget i flere led: For det første har det været helt centralt at få belyst alle nuværende elementer af tildeling (direkte såvel som indirekte) til de respektive foreninger og haller. Her har hallernes regnskaber, kommunens forskellige opgørelser, aktivitetsdata i hallerne samt interviews med repræsentanter fra alle de selvejende haller og Idrættens Fællesråd været centrale datakilder. På baggrund af en kortlægning af den nuværende tildeling til området og med udgangspunkt i de styrende principper for en ny tildeling til området, har BDO opstillet alternative tildelingsmodeller. Fælles for de opstillede modeller er, at elementerne af skoleleje, driftstilskud 11

12 og lokaletilskud fastholdes, men at der oprettes en pulje til politisk prioritering. Denne pulje udgør de midler, som der efter politisk beslutning kan tildeles driftstilskud til eller indgås særlige lejeaftaler med de enkelte haller på baggrund af. Ved modelopbygningen har BDO i første omgang illustreret en model 0, der angiver de økonomiske konsekvenser for såvel haller, foreninger og kommune, hvis Lemvig Kommune sænkede niveauet for betaling af skoleleje samt tildelte midler i henhold til lovgivningens minimum for lokaletilskud. 0-modellen indikerer et meget stort besparelsespotentiale på området, men da analysen som tidligere nævnt har været styret af en præmis om, at alle haller fortsat skal kunne drives, anses denne model ikke for at være et reelt alternativ til den nuværende tildelingsmodel. 0-modellen skal i stedet betragtes som en væsentlig sammenligningsmodel, der illustrerer områdets omkostningsminimum for Lemvig Kommune. Med udgangspunkt i kortlægningen af den nuværende tildeling samt model 0 har BDO i samarbejde med styregruppen og med inputs fra følgegruppen opstillet alternative tildelingsmodeller, der alle lever op til de vedtagne principper, og som alle vil medføre et besparelsespotentiale for Lemvig Kommune. BDO har for de udarbejdede forslag til tildelingsmodeller opstillet to scenarier: ét, hvor Lemvig Kommune vil spare kroner, og ét, hvor kommunen vil spare kroner på området. De to scenarier er opstillet således, at der i en politisk behandling kan tages aktivt stilling til, hvor meget hallerne/foreningerne samlet set skal belastes økonomisk (med eventuelle serviceniveauforringelser til følge). Konsekvenserne af besparelserne beskrives på halniveau samt i et perspektiverende afsnit ligeledes for foreningerne. For sammenlignelighedens skyld er tilskudsbeløb og lejeindtægten i de momsregistrerede haller angivet eksklusiv moms. Yderligere datamæssige forbehold fremhæves i de enkelte afsnit, hvor det er relevant. 4 EKSTERN BENCHMARKING Den eksterne benchmarkanalyse på området er foretaget med henblik på at få indledende indikationer på, hvad der karakteriserer området i Lemvig Kommune i sammenligning med udvalgte kommuner. Det er indledningsvist væsentligt at understrege, at en ekstern benchmarkanalyse i denne sammenhæng udelukkende bruges som baggrundsinformation for den resterende analyse. Den eksterne benchmarkanalyse er ikke at betragte som et resultat i sig selv. I den eksterne benchmarkanalyse sammenholdes Lemvig Kommune med følgende kommuner: Ringkøbing-Skjern Kommune Syddjurs Kommune Vejen Kommune 12

13 Struer Kommune Varde Kommune Sammenligningskommunerne er udvalgt ud fra betragtninger om befolkningstal, befolkningstæthed, placering på socioøkonomiske indeks samt urbaniseringsgrad (jf. afsnit 9.1 for en mere detaljeret opgørelse). BDO vil i det følgende belyse, hvor Lemvig Kommune placerer sig, når der benchmarkes på overordnede økonomidata, trængsel i hallerne, foreningstilfredshed og foreningsomkostninger ved brug af haller. Slutteligt vil BDO præsentere en tabel, der illustrerer de forskellige elementer, som sammenligningskommunernes tildelingsmodeller udgøres af. Data fra sammenligningskommunerne er kvalitetssikret af de deltagende kommuner. ØKONOMI Sammenligner man kommunernes driftsomkostninger til hele fritidsområdet, finder man, at Lemvig Kommune har det højeste omkostningsniveau pr. indbygger i sammenligningen. 2 Dette svarer til en omkostning pr. indbygger, der er over 25 % højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Også når man ser på gennemsnitsomkostningerne regionalt og på landsplan har Lemvig Kommune et relativt højt omkostningsniveau (se afsnit 9.1 for dataopgørelse). Når man skal sammenligne et omkostningsniveau mellem en række kommuner på et relativt komplekst område som fritidsområdet, skal sammenligningerne imidlertid altid tages med forbehold. Dette gælder også her og skyldes blandt andet risikoen for forskelligartet konteringspraksis på tværs af kommuner. Informationen fra en økonomisk sammenligning baseret på registerdata bør følgelig bruges med omtanke. I nærværende analyse skal det blot konstateres, at Lemvig Kommune umiddelbart har et relativt højt omkostningsniveau på fritidsområdet. TRÆNGSEL I HALLERNE Et relativt højt omkostningsniveau på fritidsområdet kan skyldes en lang række forhold, og et af disse forhold kan være tilstedeværelsen af en høj halkapacitet. Derfor er det i denne sammenhæng relevant at undersøge, om man i Lemvig Kommune har relativt høj kapacitet, hvad angår haller. BDO har i denne analyse opgjort halkapaciteten som antal indbyggere pr. halgulv, og ved at sammenligne et sådant nøgletal med andre sammenlignelige kommuner vil man få en indika- 2 Opgørelsen er baseret på følgende driftskonti: , , , , , , Alle tal er trukket fra DST (2012). 13

14 tion af den trængsel (eller den efterspørgsel), der er/kan være på den samlede halkapacitet i kommunen. Der er i Lemvig Kommune indbyggere pr. halgulv, hvilket er 971 færre indbyggere pr. halgulv end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. 3 Dette svarer til 40 % færre indbyggere pr. hal end gennemsnittet i analysen (se i øvrigt afsnit 9.1 for dataopgørelse). 4 Data indikerer således, at Lemvig Kommune stiller relativt mange halfaciliteter til rådighed for borgerne i kommunen. FORENINGSTILFREDSHED Udover en høj halkapacitet vil et højt serviceniveau i hallerne også kunne være én blandt flere årsager til et højt omkostningsniveau på fritidsområdet. Derfor er det relevant at se nærmere på brugernes tilfredshed målt på forskellige parametre. Her har Dansk Idrætsforbund (DIF) i 2013 udarbejdet en tilfredshedsanalyse på tværs af landets kommuner, og Lemvig Kommune opnår en samlet placering som nr. 6 ud af de 93 deltagende kommuner. Analysen fra DIF er baseret på følgende parametre: idrætspolitik, økonomi, faciliteter og frivillighed. Her placerer Lemvig Kommune sig særligt højt ved foreningernes vurdering af idrætspolitik (1 ud af 93) og faciliteter (2 ud af 93). Foreningstilfredsheden fra DIF-analysen underbygger således en tese om et højt serviceniveau i hallerne, hvorunder hører den samlede kapacitet. Ser man på tværs af de ovenstående parametre økonomi, kapacitet/trængsel og foreningstilfredshed, er der relativt stærke indikationer på, at Lemvig Kommune har et højt omkostningsniveau men også et højt serviceniveau. Det er blandt andet i dette lys, at den samlede analyse af de selvejende haller i Lemvig Kommune bør ses. STYRINGSMODELLER PÅ OMRÅDET Som tidligere anført har det været centralt, at en ændret tildeling af midler til området i stigende grad baseres på simplicitet, gennemskuelighed, retfærdighed og sunde incitamentstrukturer i hallerne. På trods af klare principper for tildelingen af midler er der fortsat mange måder, hvorpå midler kan fordeles til hallerne og foreningerne. Dette illustreres i tabellen nedenfor, hvor BDO har opsummeret principperne i sammenligningskommuneres tildelingsmodeller. 3 Et halgulv er her opgjort som halgulv på over 800 m 2 4 Tallene stammer fra Facilitetsdatabasen og er kvalitetssikret af sammenligningskommunerne. Lemvig Kommune har ifølge Facilitetsdatabasen 15 halgulv på 800 m 2 eller derover. Udover de selvejende haller er Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Lemtorp Skole, Lomborg GI og Nr. Nissum Efterskole ligeledes talt med. Det vil med andre ord sige, at data knytter sig til andre halgulve end blot de selvejende haller. Det bør ligeledes noteres, at disse trængselstal ikke siger noget om, hvor mange borgere, der reelt benytter sig af hallerne. 14

15 Skole: Grundtilskud/ leje Skole: Timetilskud/ leje Arealtilskud Lokaletilskud til foreninger Foreningsbetaling (gebyr) Lokaletilskud pba. 25- årsregel Betingelser ift. tilskud Driftstilskud Lemvig X X X X X Andet* Ringkøbing- Skjern X X X X X X Varde X X X X Vejen X X X X X Syddjurs X X X X X X X Struer X X X Note: Andet dækker eksempelvis over rentetilskud, renoveringspuljer eller lign. Betingelser ift. tilskud dækker eksempelvis over regnskabsmæssige forpligtelser for hallerne, udarbejdelse af energispareplaner, vedtagne ryge-/sundhedspolitikker mv. Det fremgår af tabellen, at der anvendes flere forskellige principper i forhold til tildeling af kommunale midler til selvejende haller og foreninger. Struer Kommune er den sammenligningskommune, som har bygget tildelingen op på færrest principper, mens Syddjurs Kommune er den sammenligningskommune, der har flest principper i spil. Dette kan finde sin årsag i, at kommunen har udarbejdet en decideret tildelingsmodel, og at kommunen har sigtet efter så høj en grad af retfærdighed som muligt. Lemvig Kommunes tildelingsprincipper er mest sammenlignelige med Struer Kommune og Vejen Kommune, som ligeledes har bygget deres tildeling op omkring skoletilskud/skoleleje (fast eller variabel), lokaletilskud og driftstilskud. Oversigten over tildelingsmekanismer er indledningsvist blevet brugt i analysen i forhold til beslutninger om tildelingsmekanismer i en kommende tildelingsmodel i Lemvig Kommune. Som kort beskrevet i ovenstående afsnittet om lovgrundlag, så er kommunerne forpligtet til at yde et lokaletilskud svarende til minimum 65 % af driftsomkostninger til benyttede lokaler til alle medlemmer i folkeoplysende foreninger under 25 år. Den eksterne benchmarkanalyse indikerer imidlertid, at der er relativt stor forskel på, hvor meget en forening betaler for brugen af en hal. I Syddjurs Kommune er foreningerne bedst stillet i forhold til betaling for halbrug, da de betaler 80 kroner pr. time, mens foreningerne i Lemvig Kommune er næstbedst stillet af sammenligningskommunerne med en foreningsbetaling på ca. 105 kroner pr. time (se i øvrigt afsnit 9.1 for en nærmere dataopgørelse). Det skal i relation til dette bemærkes, at timepriserne i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune afhænger af medlemssammensætningen i de respektive foreninger. 15

16 5 INTERN TVÆRGÅENDE KORTLÆG- NING BDO har lavet en tværgående kortlægning af de 8 selvejende haller på en række parametre. Det drejer sig om: En overordnet økonomisk gennemgang herunder kortlægning af indtægter fra Lemvig Kommune og umiddelbar økonomisk robusthed Kortlægning af skolebrug Kortlægning af foreningsbrug Kortlægningen er foretaget med udgangspunkt i en række datakilder, herunder hallernes seneste regnskaber, aktivitetsopgørelser udleveret af Lemvig Kommune samt informationer tilvejebragt på de gennemførte dialogmøder med repræsentanter fra samtlige selvejende haller samt interview med repræsentant fra Idrættens Fællesråd. Den interne kortlægning er foretaget med det formål at skabe overblik over den relative fordeling af kommunale lejeindtægter, lokaletilskud og driftstilskud. Herudover har den interne kortlægning blandt andet haft til formål at komme tættere på de respektive hallers økonomiske ståsted, det kommunaløkonomiske engagement i hallerne og hallernes muligheder for at kunne imødegå pludselige omkostningsreduktioner. Endelig har det været interessant at se nærmere på de opgjorte aktiviteter i de respektive haller, da dette kan give en indikation af mulighederne for at øge indtægterne/aktiviteterne samt give en indikation af udbyttet af den leje, Lemvig Kommune betaler for at have de respektive haller til rådighed i et givet tidsrum. I Lemvig Kommune er der helt naturligt stor forskel på de selvejende haller, både hvad angår mulighederne for at generere omsætning, kommunal lejeindtægt og/eller tilskud, omkostninger, gæld, faciliteter, udnyttelsesgrader mv. Forskellene skyldes i vid udstrækning strukturelle vilkår, så som beliggenhed, befolkningstilvækst i lokalområdet, om der er en skole i umiddelbar nærhed, historik i forhold til kommunal eller anden støtte til opførelse af anlæg osv. Fælles for alle hallerne er efter BDO s klare vurdering, at hallerne drives af engagerede mennesker, og at man bestræber sig på at levere et så højt serviceniveau, som man kan. Det er også BDO s vurdering, at der er visse muligheder for effektiviseringer på tværs af hallerne, men at en større besparelse i forhold til kommunal skoleleje, driftstilskud eller lignende i vid udstrækning kun kan imødekommes ved serviceniveaureduktioner i de respektive haller. ØKONOMI Ser man på hallernes økonomi, så er der relativt stor forskel på hallernes økonomiske ståsted, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved stor variation i hallernes omsætning. Omsætningen i hallerne varierede således i 2012 fra omkring 7 mio. kroner i omsætning i Lemvig Idræts & Kulturcenter og i Tangsø til mere beskedne omsætninger på under kroner i Klinkby 16

17 og Rammehallerne. Herudover er der stor variation i omkostningsniveauerne, fx i forhold til løn- drifts og anlægsomkostningerne. I en kommunal analyse af omkostningerne på fritidsområdet er det interessant at se nærmere på den økonomiske fordeling af de kommunale midler mellem hallerne. Også her fremgår det af kortlægningen, at der er stor forskel på, hvor stort et kommunaløkonomisk engagement, der er i de respektive haller både i absolutte tal og i forhold til den andel af den samlede omsætning, der stammer fra kommunen. Ser man på det samlede lokaletilskud, den samlede skoleleje og driftstilskud i de respektive haller, så varierer de kommunale kroner som andel af de respektive hallers totalomsætning fra over 80 % i Rammehallen til omkring 35 % i Harboøre. 5 Ser man kun på tildeling i form af skoleleje og driftstilskud, så varierer denne tildeling som andel af hallernes totalomsætning fra cirka 5 % i Thyborøn til cirka 24 % i Lemvig Idræts & Kulturcenter (se afsnit 9.2 for en dataopgørelse). Kortlægningen viste også, at de udløsende faktorer for skoleleje ikke i alle tilfælde er baseret på 100 % objektive kriterier. Ligeledes er de timepriser, som foreningerne får lokaletilskud på baggrund af, heller ikke i alle tilfælde baseret på de fælles vedtagne timepriser. Dette er uddybet i nedenstående afsnit 6.1. Hallernes økonomiske robusthed varierer ligeledes, men på baggrund af inputs fra dialogmøderne og regnskabsgennemgangen er det BDO s vurdering, at alle haller vil have mulighed for at imødekomme et lavere niveau af kommunaløkonomisk engagement fra Lemvig Kommunes side. Størstedelen af hallerne gav således selv udtryk for, at hallen godt kunne drives videre, selvom indtægterne som følge af Lemvig Kommunes engagement i hallen ville falde. Flere haller gav dog også udtryk for, at færre indtægter i vid udstrækning ville blive imødekommet med en lavere service over for brugerne og enkelte haller tilkendegav, at færre indtægter helt klart ville have betydning for årsresultatet, og at forretningen ville blive mere risikobetonet. FORENINGSBRUG Foreningernes brug af de selvejende haller kommer primært til udtryk via deres timekøb i hallerne. Her viser kortlægningen, at hallerne bruges i varierende grad af de folkeoplysende foreninger, hvilket naturligvis har betydning for hallernes indtægter som følge af udlejning til folkeoplysende foreninger. Efter samtaler med Lemvig Kommune, de selvejende haller samt foreningerne er det blevet klargjort, at de opgjorte foreningstimer ikke fuldt ud er i overensstemmelse med det faktiske antal aktivitetstimer. Det opgjorte antal foreningstimer er dermed ikke retvisende i henhold til at belyse foreningernes reelle aktivitetsniveau i de enkelte haller. Lokaletilskuddet har dermed enkelte steder i praksis karakter af et driftstilskud til hallerne mere end et lokaletilskud til foreningerne. Dette belyses yderligere under punkt 6.2 nedenfor vedrørende en 5 Det skal bemærkes, at opgørelsen ikke inkluderer kommunale udgifter til bl.a. lokalhistorisk arkiv samt ungdomsklub i enkelte haller. 17

18 fremtidig tildelingsmodel (se yderligere afsnit 9.2 for en oversigt over den oplyste foreningsbrug i de selvejende haller). SKOLEBRUG Også hvad angår skolernes brug af de selvejende haller, er datausikkerheden relativt høj. Men baseret på udleveret aktivitetsdata og de gennemførte dialogmøder er det BDO s klare opfattelse, at skolebrugen varierer meget fra hal til hal, hvilket implicit betyder, at Lemvig Kommuner betaler en meget varierende timepris for de kommunale folkeskolers brug af de respektive haller. Forskellen i timepris pr. skoletime behandles yderligere under punkt 6.2 nedenfor. Yderligere fremgår det af kortlægningen, at skolernes udnyttelsesgrader er relativt lav i samtlige haller. Udnyttelsen opgøres således til at variere fra 20 % til 56 % (med forbehold for datausikkerheden). 6 TILDELINGSMODELLEN TIL DE SELVEJENDE HALLER Dette afsnit fokuserer på den styringslogik og de incitamentstrukturer, der er indlejret i tildelingen af kommunale midler til de selvejende haller. I afsnittets første del foretages der en kortlægning af den nuværende tildelingsmodel i Lemvig Kommune. I den efterfølgende del præsenteres BDO s anbefalinger angående en fremtidig tildelingsmodel. 6.1 KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL I Lemvig Kommune findes der på nuværende tidspunkt ikke en decideret samlet tilskudsmodel på fritidsområdet, men kommunen yder tilskud til de selvejende haller og foreningerne ud fra tre principper, som beskrives i det følgende. De anviste beløbsstørrelser angiver niveauet i Skoleleje: Denne leje betales til de haller, hvor skoler benytter hallen. Lejen omfatter, at kommunale skoler kan anvende hallen i tidsrummet 7.30 til alle hverdage i perioden 1. januar 31. december (dog med undtagelse af juli måned). I det omfang, skolerne ikke gør brug af hallen inden for ovennævnte tidsrum, kan daginstitutioner, dagplejen og legestuer udnytte lejemålet efter nærmere aftale med halbestyrelsen. Herudover kan ledige tider frit udlejes til anden side. 18

19 Skolelejen udgør i pr. halgulv på 800 m 2 eller derover, og kommunens samlede udgifter til dette udgør Som tidligere belyst fremgår det imidlertid, at principperne for skolelejen ikke følges konsekvent på tværs af hallerne. Harboøre Hallen modtager således skoleleje for to halgulve uden at have to halgulve på 800 m 2, og Lemvig Idræts- og Kulturcenter modtager leje for tre halgulve men har kun to halgulve over 800 m 2. Derimod er Thyborøn Hallen i besiddelse af to halgulve på 800 m 2 men har kun lejeaftale for ét af disse halgulve. Lokaletilskud pr. time udlejet til folkeoplysende foreningers aktiviteter: Beregningsgrundlaget for denne form for kommunalt tilskud udgøres af antallet af foreningstimer i de selvejende haller. I 2014 betaler Lemvig Kommune 72 % af den samlede pris for en foreningstime i de selvejende haller. De resterende 28 % betaler foreningerne selv. Der tages kun i begrænset omfang højde for, hvorvidt foreningsmedlemmer er over eller under 25 år (dette gælder for leje af andre lokaler, omklædningsrum samt klublokaler). Prisen for en times halleje varierer afhængig af, om der er tale om leje af en hal på 800 m 2 eller derover, opvisningshal, multisal mv. Disse priser er fastsat ensartet på tværs af alle de selvejende haller. BDO har imidlertid konstateret, at der i enkelte haller tilsyneladende afregnes lokaletilskud til en højere timesats, end faciliteterne burde medføre. Dette omfatter Bøvling Hallen, hvor der gives tilskud for en del af de afholdte aktivitetstimer ud fra halsatsen (391,40 /time i 2014), selvom lokalets størrelse burde medføre afregning efter satsen for andre lokaler (124,25 /time i 2014). I Lemvig Idræts- og Kulturcenter afregnes ligeledes for en række timer efter halsatsen, selvom disse timer burde afregnes efter minihalsatsen (261,12 /time i 2014). Det samlede kommunale beløb til lokaletilskud til foreningerne estimeres i 2014 til BDO har tidligere påpeget, at der er usikkerhed omkring foreningstimetallene i Lemvig Kommune, hvilket belyses yderligere under punkt 6.2 nedenfor. Ekstra driftstilskud/skoleleje: Lemvig Kommune tildeler ligeledes ekstra driftstilskud og ekstra skoleleje til Østhallen samt ekstra driftstilskud til Bøvling Hallen, hvilket samlet udgør i Den samlede pulje i Lemvig Kommune, som tildeles til de selvejende haller og foreninger i medfør af ovenstående principper, estimeres dermed til i Det er således 6 Beløbet er eksklusiv skoleleje af svømmehaller. Skolelejen er opgjort ekskl. moms for de momsregisterede haller. 7 Eksklusiv lokaletilskud til foreninger, der benytter svømmehaller samt wellness. 8 Herudover betaler Lemvig Kommune fra 1. august 2013 for skoleleje af køkkenfaciliteter i Klinkby Hallen. Dette udgør et årligt beløb på (som løbende prisfremskrives). 9 Eksklusiv alle former for kommunalt tilskud/leje til svømmehaller. 19

20 ud fra denne overordnede ramme, at BDO opstiller forskellige tildelingsmodeller og opgør besparelsespotentialer i nedenstående afsnit 7. Det er BDO s vurdering, at det nuværende setup er præget af en række uhensigtsmæssige forhold: Hvad angår skolelejen er det problematisk, at der ikke er konsistent praksis for anvendelsen af det udløsende vilkår angående de enkelte halgulves areal. Dette medfører uensartede betingelser for, hvad der reelt er udløsende for skoleleje til de enkelte haller. Dette fremgik ligeledes af de afholdte interviews med repræsentanter for hallerne, hvor hovedparten af de selvejende haller efterspurgte gennemsigtighed i den kommunale skoleleje. Af den interne kortlægning indikeres det ydermere, at der er meget forskellige udnyttelsesgrader i forhold til skolernes anvendelse af de selvejende haller, hvilket medfører en markant forskel i den reelle timepris pr. anvendt skoletime. Derudover ses der ved tildelingen af lokaletilskud indikationer på, at de årligt indberettede antal lejede foreningstimer ikke i alle tilfælde stemmer overens med det faktiske forbrug i alle haller. Dette kan skyldes forskellige historiske forhold, hvor et højt niveau af indberettet foreningsleje for enkelte haller er blevet videreført i uændret form (eller justeret i opadgående retning) uagtet justeringer i det faktiske aktivitetsniveau hos foreningerne. Dette medfører, at den indrapporterede foreningsleje i flere tilfælde ligger markant over et forventet realistisk maksimalt aktivitetsniveau pr. halgulv. 10 BDO har yderligere observeret, at der i enkelte haller tilsyneladende afregnes lokaletilskud til en højere timesats, end faciliteterne burde medføre (se ovenfor). Disse forhold kan medvirke til en usmidig udnyttelse af hallerne. Det oplyses til BDO, at kommunens foreninger i visse tilfælde oplever, at der ikke er lige adgang til leje af hallerne, da der for nogle haller er forhåndsindberettet foreningstimer ud over hallens reelle maksimumkapacitet. Ovenstående forhold vedrørende skoleleje og lokaletilskud understøtter den vurdering, at den nuværende tildeling af midler til hallerne ikke fuldt ud er gennemsigtig og ikke fuldt ud er styret af objektive kriterier. Dette understøttes af oplysninger fra størsteparten af de interviewede halrepræsentanter, der tilkendegiver, at tildelingen ikke opfattes som værende tilstrækkeligt systematisk og retfærdig. 6.2 ANBEFALINGER VEDRØRENDE FREMTIDIG TILDE- LINGSMODEL Det er BDO s vurdering, at en sund tildelingsmodel til de selvejende haller bør opbygges omkring en hensigtsmæssig fordeling mellem faste og variable tilskudsformer. Dette skal ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper, der har været styrende for analysear- 10 BDO estimerer, at et niveau på ca foreningstimer/år udgør et maksimalt realistisk niveau for leje af et halgulv. Dette estimat er kvalificeret af såvel sammenligningskommunerne som flere af halrepræsentanterne i Lemvig Kommune. 20

21 bejdet (simplicitet, gennemskuelighed, fairness og incitamenter til at øge aktiviteter, jf. afsnit 3.1 ovenfor). Den nuværende tildelingsmodel er som beskrevet ovenfor allerede baseret på både faste og variable tilskudsformer. I forhold til den nuværende skoleleje har gennemgangen for det første vist en meget forskellig udnyttelsesgrad af de enkelte haller. Dette illustrerer, at Lemvig Kommune i nuværende setup betaler skoleleje for mange timer, hvor de selvejende haller står til rådighed for skolerne, uden at skolerne reelt anvender hallen. Som følge af dette anbefaler BDO i en besparelsesoptik, at niveauet for skolelejen nedsættes. Ligeledes anbefaler BDO, at skolelejen fremadrettet udmøntes objektivt på tværs af hallerne, således at det udløsende kriterium angående halstørrelse anvendes konsistent. Som et ekstra kriterium anbefaler BDO, at skoleleje kun udløses for de halgulve, som Lemvig Kommune skønner nødvendige at leje med henblik på at sikre fyldestgørende kapacitet for de enkelte skoler. I henhold til lokaletilskud forefindes på nuværende tidspunkt ikke et retvisende billede af det reelle lokaletilskud til foreningerne, da foreningernes timetal for leje i nogle tilfælde ikke stemmer overens med det reelle aktivitetsniveau. BDO anbefaler følgelig, at der sættes et loft for hvor mange aktivitetstimer, der som udgangspunkt kan gives tilskud til pr. halgulv. Det anbefales, at dette loft sættes til timer pr. halgulv. 11 Såfremt en hal formår at hæve sit aktivitetsniveau over dette loft, anbefaler BDO, at der i samråd mellem kommune og foreninger indhentes fyldestgørende dokumentation for aktivitetsniveauet. Ligeledes anbefaler BDO, at de vedtagne timesatser for de enkelte typer af faciliteter anvendes konsekvent ved afregning af foreningsbrug i hallerne. BDO har i analysearbejdet ikke forholdt sig eksplicit til de konkrete satser for de enkelte typer af faciliteter. Det anbefales, at Lemvig Kommune i samråd med de selvejende haller løbende vurderer, om de vedtagne satser i rimelig grad afspejler de gennemsnitlige driftsomkostninger for de respektive faciliteter. Udover brugen af skoleleje og lokaletilskud anbefaler BDO, at der reserveres en politisk prioriteringspulje. Denne pulje skal bruges til at fordele ekstraordinære tilskud og/eller lejeindtægter til de enkelte haller efter konkret politisk stillingtagen. Dermed synliggøres det hvilke beløb, der tilflyder de enkelte haller, udover de midler, der tildeles ud fra rent objektive kriterier gennem skoleleje og lokaletilskud. De enkelte hallers ekstraordinære tilskud/lejeindtægter vil yderligere kunne tilpasses den enkelte hals specifikke omstændigheder (fx momsmæssig status) for at sikre, at midlerne i den politiske prioriteringspulje anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. BDO anbefaler således en tildelingsmodel, der er bygget op omkring følgende elementer: En (nedsat) indtægt gennem skoleleje pr. halgulv på 800 m 2 eller derover, hvor Lemvig Kommune skønner, at det er nødvendigt at leje halgulvet til skolebrug. En mere stringent anvendelse af lokaletilskud med faste timepriser pr. facilitet samt et loft, der som udgangspunkt er timer pr. halgulv. 11 BDO estimerer, at et niveau på ca foreningstimer/år udgør et maksimalt realistisk niveau for leje af et halgulv. Dette estimat er kvalificeret af såvel sammenligningskommunerne som flere af halrepræsentanterne i Lemvig Kommune. 21

22 En politisk prioriteringspulje, hvor igennem Lemvig Kommune har mulighed for at distribuere midler til én eller flere af de selvejende haller efter konkret politisk stillingtagen. Ovenstående principper medvirker til at skabe en simpel tildelingsmodel baseret på få kriterier, der er klart defineret. Dette styrker ligeledes modellens gennemsigtighed og fairness, idet faste principper er styrende for tildeling (herunder 800 m 2 som udløsende for skoleleje, faste timepriser samt loft på timer pr. halgulv). Der skabes ligeledes gennemsigtighed omkring tildeling af eventuelle ekstraordinære midler, idet dette vil ske ud fra konkret politisk stillingtagen. I forlængelse heraf er det BDO s vurdering, at Lemvig Kommune med fordel kan knytte en række betingelser til en fremtidig tildelingsmodel. Disse betingelser skal overholdes af de enkelte haller og kan bidrage til dels at skabe gode styringsvilkår på området og dels til at støtte op om politiske prioriteringer. Af mulige betingelser kunne nævnes: o Selvejende haller skal stå til rådighed for skolerne i klart definerede tidsrum ud fra lejeaftalerne o Selvejende haller skal stå til rådighed for foreningerne i klart definerede tidsrum fast procedure for indberetning af budgetterede foreningstimer og efterfølgende regulering af faktisk forbrug o o o o o Selvejende haller forpligter sig til at udleje lokaler til foreningsbrug ud fra de vedtagne timepriser for de forskellige typer af faciliteter. Fast procedure for regnskabsaflæggelse (tidsramme, proces og evt. ensartet skabelon for regnskabsopstilling). Obligatorisk brug af fast IT-værktøj til administrative indberetninger (fx Conventus, som allerede anvendes i Lemvig Kommune) Knytte tilskudsberettigelse til Lemvig Kommunes arbejde med energibesparende tiltag på området Tilslutte sig Lemvig Kommunes kost- og sundhedspolitik 7 TILDELINGSMODELLER OG BESPA- RELSESSCENARIER I dette afsnit præsenteres forskellige tildelingsmodeller, der alle er baseret på de principper, som er beskrevet i de foregående afsnit. De enkelte modeller anvender og/eller vægter principperne på forskellig vis for at illustrere mulige konsekvensforskelle for hhv. kommunen, hallerne og de berørte foreninger. 22

23 Afsnittet er bygges således op, at BDO s opgørelse af den økonomiske ramme for området indledningsvist præsenteres kort. Dernæst præsenteres fire forskellige tildelingsmodeller på et overordnet niveau (med samlede konsekvenser for kommune, haller og foreninger). Efterfølgende illustreres konsekvenserne på hal- og foreningsniveau for to udvalgte modeller. 7.1 DEN ØKONOMISKE RAMME OG NYE TILDELINGSMO- DELLER KORTLÆGNING AF ØKONOMISK RAMME ANNO 2014 I forhold til at opstille besparelsespotentialer vedrørende de selvejende haller i Lemvig Kommune er det nødvendigt med en kortlægning af den eksakte økonomiske ramme, hvorfra en ny tildelingsmodel skal udmøntes. Ud fra ovenstående gennemgang er det BDO s forståelse, at den samlede ramme for en fremtidig tildelingsmodel og besparelsespotentialer anno 2014 udgør (eksklusiv alle kommunale udgifter til svømmehaller og wellnessaktiviteter). Nedenstående tabel opsummerer BDO s opgørelse af den økonomiske ramme for Tildelingsprincipper anno 2014 uden ny tildelingsmodel Skoleleje Driftstilskud/særlig leje Lokaletilskud (almindelig hal, opvisningshal og minihal) Andre lokaler, omklædningsrum og klublokaler I alt Note: Opgjorte foreningstimer fra 2012, medlemssammensætning i de enkelte foreninger baseret på foreningernes egne indberetninger fra 2012, opgørelse af de enkelte hallers faciliteter og areal er baseret på information fra hallernes websider samt supplerende oplysninger fra Lemvig Kommune, timesatser fra 2014 (inkl. udgifter til omklædningsrum, andre lokaler og klublokaler) alle opgjort inkl. moms, samlet beregning af nuværende kommunalt tilskud på området i 2014 (ud fra budgetterede timer, 2014-satser samt øvrige opgørelser fra Lemvig Kommune vdr. andre lokaler, klublokaler samt omklædningsrum), skoletilskud opgjort i 2014-priser (ekskl. moms for de momsregistrerede haller). BDO anbefaler, som nævnt i afsnit 6.2, at en ny tildelingsmodel bør bygges op omkring de nuværende tilskudsformer i Lemvig Kommune. Men det er BDO s vurdering, at satsen vedrørende skoleleje bør nedsættes, at der bør være en mere stringent anvendelse af lokaletilskud, samt at der bør være en pulje til politisk prioritering, hvorved eksisterende særaftaler i Lemvig Kommune bliver tydelige for alle relevante parter. 23

24 I forhold til skoleleje er det BDO s vurdering, at dette ikke bør omlægges til et skoletimeskud, delvis grundet den kommende folkeskolereform, hvor der lægges op til en større integration af fx haller og den forlængede skoledag. Derudover er dataopgørelsen for skolebrug usikker, og det vil kræve en relativt stor administrativ opgave at få tilpasset præcise opgørelser for skolebrugen. Skolelejen kan dog efter BDO s vurdering nedsættes til en lavere sats, da ovenstående analyse viser, at der generelt er en lav skoleudnyttelse ved de selvejende haller ift. den eksisterende lejeaftale. Som tidligere nævnt skal skoleleje kun udløses for de halgulve, som Lemvig Kommune skønner nødvendigt at leje ud fra kapacitetsbetragninger. Udgifter til eventuel skoleleje af halgulve under 800 m 2 vil skulle afholdes af den politiske prioriteringspulje. Ved de følgende tildelingsmodeller og besparelsespotentialer skal det herudover bemærkes, at der i relation til lokaletilskud er tale om estimerede aktivitetstimetal for foreningerne i de selvejende haller frem for de nuværende opgørelser af foreningstimetal. Dette skyldes, at de nuværende opgørelser under dialogmøderne viste sig for usikre ift. den videre databehandling. Der er i nedenstående besparelsespotentialer taget udgangspunkt i, at et halgulv som udgangspunkt maksimalt kan medføre lokaletilskudstimer. Det er BDO s anbefaling, at skoleleje og lokaletilskud fremadrettet anvendes stringent, hvorved det kun er ved opfyldelse af de opsatte kriterier, at der kan tildeles skoleleje og/eller lokaletilskud. TILDELINGSMODELLER BDO s forslag til nye tildelingsmodeller og disses metodik belyses i det følgende. Indledningsvis ses der på fem forskellige tildelingsmodeller, hvoraf model 0 udelukkende har karakter af en sammenligningsmodel og ikke er et forslag til en ny tildelingsmodel. I ingen af de opstillede modeller opereres der med prædefinerede driftstilskud. De nuværende driftstilskud er således placeret i en pulje til politisk prioritering sammen med de potentielle besparelser (der følger af lavere skoleleje og lavere omkostninger til lokaletilskud). I Model 0 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole niveauet er fastsat til kroner pr. lejet halgulv over 800 m 2. I henhold til lokaletilskud tages der udgangspunkt i lovens minimum (jf. Folkeoplysningsloven 25). Lokaletilskudssatsen er dermed på 65 %, men kun til foreningsmedlemmer under 25 år. Ved Model 1 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole, svarende til skolelejen skitseret i model 0. Ved lokaletilskud bevares den nuværende sats på 72 % til samtlige foreningsmedlemmer. Model 2 tager i modsætning til samtlige af de andre modeller udgangspunkt i et skoletimetilskud, som dermed er varierende fra hal til hal. I forhold til lokaletilskudssats er denne på 72 %, men kun for foreningsmedlemmer under 25 år. 24

25 I Model 3 er der et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, hvor der er tilknyttet en skole, svarende til satsen beskrevet i model 0. Ved model 3 differentieres der ligeledes i lokaletilskuddet ift. foreningernes medlemssammensætning. Der gives 72 % i lokaletilskud til foreningsmedlemmer under 25 år, mens de resterende foreningsmedlemmer tildeles 55 % i lokaletilskudssats. Model 4 er ligeledes baseret på et fast niveau for skoleleje mellem Lemvig Kommune og de selvejende haller, svarende til satsen beskrevet i model 0. Derudover foretages der en generel sænkelse af lokaletilskud til 68 % for alle foreningsmedlemmer. Nedenstående tabel viser de fem tildelingsmodeller på et overordnet (makro) niveau. Det skal præciseres, at beløbet Tilbageværende beløb i rammen svarer til differencen mellem modellernes tildeling som følge af skoleleje og lokaletilskud, og tildelingen jf. den nuværende ramme på cirka 10 mio. kroner. Det er således det tilbageværende beløb i rammen for 2014, der overgår til den politiske prioriteringspulje i de modeller, som BDO vurderer, at Lemvig Kommune bør arbejde videre med. Tildelingsmodeller på makroniveau Model 0 Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Skoleleje Lokaletilskud Tilbageværende beløb i rammen for Heraf konsekvens direkte for selvejende haller Heraf konsekvens direkte ved foreningerne Note: Kommunalt tilskud til området er uden ny tildelingsmodel samlet set Ser man på makroniveau, så fremkommer de potentielle besparelser/det tilbageværende beløb i rammen som følge af en række forhold i de respektive modeller ovenfor. Puljen til politisk prioritering udgøres således af: Reduktion i beløbet til skoleleje Berigtigelse af skoleleje iht. gældende kriterier Loft over lokaletilskud, der kan gives pr. halgulv på 800 m 2 eller derover Berigtigelse af takster, således at der i alle tilfælde gives lokaletilskud på baggrund af korrekte timetakster for de enkelte typer af faciliteter 25

26 Fjernelse af alle direkte driftstilskud og særlige lejeaftaler Den relative vægtning af de enkelte elementer i tildelingen varierer en smule på tværs af de illustrerede modeller: Skoleleje: 9 % 13 % Lokaletilskud: 52 % - 73 % Pulje til politisk prioritering: 18 % - 39 % Det ses, at langt størstedelen af de kommunale midler i alle modellerne tildeles ud fra de direkte aktivitetsbestemte lokaletilskud, mens skolelejen udgør en markant mindre del. Den tilbageværende pulje til politisk prioritering udgør mellem 18 % og 39 % på tværs af de enkelte modeller. Det skal påpeges, at BDO ikke sætter lighedstegn mellem det tilbageværende beløb i rammen for 2014 (den politiske prioriteringspulje) og den anbefalede kommunale besparelse. BDO anbefaler derimod, at der tages aktiv politisk stilling til, hvordan den resterende ramme skal benyttes på tværs af de selvejende haller/foreninger. BDO har nedenfor opstillet scenarier, hvor Lemvig Kommune indfrier besparelser på henholdsvis kroner og kroner. For disse scenarier er konsekvenserne beregnet på halniveau og yderligere illustreret på foreningsniveau (mikroniveau). 7.2 TILDELINGSMODELLER PÅ HALNIVEAU BDO har efter aftale med styregruppen valgt at belyse to af de ovenstående modeller yderligere og beskrive konsekvenserne af disse modeller på hal- og foreningsniveau. De to udkast til modeller, der belyses yderligere, er model 3 og model 4. I Model 3 er niveauet af skoleleje fast ( kroner pr. halgulv over 800 m 2 ). Herudover gives der lokaletilskud, hvor der differentieres i tilskuddet som følge af foreningernes medlemssammensætning. Der gives i model 3 således 72 % i lokaletilskud til foreningsmedlemmer under 25 år, mens de resterende foreningsmedlemmer tildeles 55 % i lokaletilskudssats. Model 4 bygger ligeledes på et fast niveau af skoleleje ( kroner pr. halgulv over 800 m 2 ). Herudover gives der lokaletilskud efter en fast lokaletilskudssats på 68 % til alle foreningstimer uagtet medlemssammensætning. Som tidligere beskrevet, så indgår der ikke driftstilskud i modellerne, og der er i begge modeller en pulje til politisk prioritering på ca. 2,2 mio. kroner. 26

27 MODEL 3 I nedenstående tabel fremgår konsekvenser af model 3 på halniveau: Model 3 konsekvenser på halniveau Model 3 Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Haller: Fjernede driftstilskud samt ændret skoleleje Foreninger: Ændring fra budgetteret lokaletilskud til nyt lokaletilskud Note: Tilbageværende beløb i rammen er ved Model 3 lig med Model 3 fastholder et relativt højt lokaletilskud til medlemmer af folkeoplysende foreninger under 25 år, mens medlemmer over 25 år modtager et lavere tilskud (72 % kontra 55 %). Det er helt i tråd med Folkeoplysningsloven at tilgodese foreninger med medlemmer under 25 år, men dette vil til gengæld medføre en øget administrativ byrde i forhold til en model, hvor alle foreninger uagtet medlemssammensætning gives samme lokaletilskud. Konsekvenser på halniveau: Lemvig I & K står til at miste i skoleleje, da der modtages leje for ét halgulv mindre end i dag samtidig med, at niveauet for skoleje er sænket. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne samt et loft på timer pr. halgulv. Herunder hører yderligere, at en andel af timerne afregnes til minihalsatsen, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Bøvling Hallen står til at miste , hvilket er det nuværende driftstilskud fra Lemvig Kommune. Dette indgår dermed i den politiske prioriteringspulje. De tilhørende foreninger står til at miste grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne samt et loft på timer pr. halgulv. Hertil kommer, at en andel af timerne afregnes til satsen for andre lokaler, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Harboøre Hallen står til at miste i skoleleje, da der modtages leje for ét halgulv mindre end i dag samtidig med, at niveauet for skoleleje er sænket. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne samt et loft på timer pr. halgulv. Østhallen står til at miste Dette skyldes dels ændringen i skolelejeniveauet, men hertil kommer, at hallens særlige driftstilskud på samt ekstra skoleleje på 27

28 er overført til den politiske prioriteringspulje. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne. Thyborøn Hallen står til at miste grundet ændringen i skolelejeniveauet. Der modtages fortsat kun skoleleje for ét halgulv, da Lemvig Kommune har vurderet, at dette sikrer den fornødne kapacitet for skolebrug. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne samt et loft på timer pr. halgulv. Tangsø Centret står til at miste grundet ændringen i skolelejeniveauet. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne. Klinkby Hallen står til at miste grundet ændringen i skolelejeniveauet. Hertil kommer en lille positiv gevinst hos foreningerne på Dette skyldes, at det budgetterede antal aktivitetstimer (som udgør sammenligningsgrundlaget) efter BDO s vurdering er sat urealistisk lavt. Ramme Hallen står til at miste grundet ændringen i skolelejeniveauet. Hertil kommer et tab hos foreningerne på grundet en sænkelse af lokaletilskudssatserne. MODEL 4 I model 4 er konsekvenserne for de respektive haller stort set de samme som i model 3, og forskellen på model 3 og model 4 består alene i, at lokaletilskud i model 4 gives efter en fast lokaletilskudssats på 68 % til alle folkeoplysende foreningsmedlemmer uagtet alder. 12 Model 4 konsekvenser på halniveau Model 4 Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Haller: Fjernede driftstilskud samt ændret skoleleje Foreninger: Ændring fra budgetteret lokaletilskud til nyt lokaletilskud Note: Tilbageværende beløb i rammen er ved Model 4 lig med Hvis man i model 4 ønsker at tilgodese foreninger med stor andel af medlemmer under 25 år, kan det overvejes at hæve det generelle medlemstilskud, jf. Folkeoplysningslovens 15. Dette er ikke indregnet i modellen. 28

29 BESPARELSESSCENARIER BDO har for model 3 og model 4 opstillet to scenarier: ét, hvor Lemvig Kommune vil spare , og ét, hvor kommunen vil spare på området. De to scenarier er opstillet således, at der i en politisk behandling kan tages aktivt stilling til, hvor meget hallerne/foreningerne samlet set skal belastes økonomisk. Ved en besparelse på er puljen til politisk prioritering cirka i både model 3 og model 4. Ved en besparelse på er puljen til politisk prioritering cirka i både model 3 og model 4. De ovenfor opgjorte tab i konsekvensberegningerne på halniveau vil blive lavere i de haller, der modtager midler fra puljen til politisk prioritering. BDO anbefaler, at tildeling af midler fra den politiske pulje tager hensyn til, hvilke haller der haller kunne være en særlig grund til at støtte yderligere økonomisk. 13 Hertil bør udformningen af den tildelte støtte tage hensyn til lokale omstændigheder og strukturelle vilkår for den enkelte hal, for dermed at give støtten på så optimale betingelser som muligt (herunder hensyn til momsstatus). Som tidligere beskrevet er det BDO s vurdering, at de selvejende haller godt vil kunne imødekomme en kommunal omkostningsreduktion i den størrelsesorden, der er skitseret i scenarierne, hvor Lemvig Kommune indfrier en besparelse på op imod kroner. BDO bemærker dog også, at uagtet om besparelsen udgør kroner eller kroner, så vil dette kun kunne imødegås med elementer af serviceforringelser, jf. i øvrigt afsnit 8 nedenfor. Særligt i de haller, hvor man har relativt store lønomkostninger, vil der på kort sigt kunne omkostningsjusteres med forventelige serviceniveauforringelser til følge. KONSEKVENSER FOR FORENINGER Som vist ovenfor, rammer den samlede besparelse både hallerne og foreningerne. Under en antagelse af, at foreningerne fastholder deres nuværende aktivitetsniveau, har BDO i tabellen nedenfor skitseret konsekvenserne for udvalgte foreninger ved, at man ændrer på lokaletilskuddet som beskrevet i hhv. model 3 og 4. BDO har desuden beregnet, hvor meget foreningerne ville skulle hæve kontingentet pr. medlem for at bevare samme indtægt som i den nuværende model, hvis man antager, at foreningerne fastholder samme aktivitetsniveau som hidtil. Det skal her bemærkes, at kontingentstigninger naturligvis ikke er eneste måde, hvorpå en forening vil kunne styrke indtægterne. Ligeledes skal det bemærkes, at det ikke vil være alle foreninger, der fremadrettet vil betale for det samme antal foreningstimer, som de gør i dag. Dette skyldes det generelle skifte til betaling af leje for deciderede aktivitetstimer. Dermed vil foreninger, der i dag lejer flere timer, end de reelt forbruger, blive berørt i mindre omfang, end regneeksemplet nedenfor angiver. 13 Herunder haller, hvor nuværende vilkår betyder, at kommunen tildeler ekstra støtte (jf. afsnit 6.1 og 7.2 for nærmere opgørelse). 29

30 Foreninger Model 3 og model 4 konsekvenser for udvalgte foreninger Model 1: Nuværende principper Model 3: 72 % hhv. 55 % i lokaletilskud (u./o. 25 år) Ændring i kontingent fra model 1 til model 3 Model 4: 68 % i lokaletilskud Ændring i kontingent fra model 1 til model 4 Lemvig Basket /medlem /medlem NNFH /medlem /medlem Lemvig Old Boys Klub /medlem /medlem HK /medlem /medlem TBK /medlem /medlem Gudum Nissum Idrætsforening (samlet) /medlem /medlem Gudum IF /medlem /medlem Note: Baseret på foreningslister og oplyste foreningstimer fra PERSPEKTIVERENDE BETRAGTNINGER OMKRING TILDELING VEDRØRENDE SVØMMEHALLER OG WELLNESS I nærværende analyse har de kommunale udgifter til de selvejende svømmehaller ikke været genstand for detaljeret analysearbejde. BDO har imidlertid foretaget en overordnet vurdering af den nuværende kommunale tildeling til svømmehallerne i Lemvig Idræts- & Kulturcenter samt Tangsø Centret. De nuværende kommunale driftstilskud og indtægter fra skoleleje udgør samlet set i Hertil kommer udbetaling af lokaletilskud på samlet set Ud fra dette er det BDO s vurdering, at tildelingen til svømmehaller ville kunne foregå efter samme principper som de ovenfor skitserede modeller. Her ville en eventuel kommunal besparelse fx kunne indfries ved at sænke niveauet for skoleleje og øvrige tilskud samt nedsætte satsen for lokaletilskud (i overensstemmelse med principperne i de ovenstående modeller). En sænkelse af lokaletilskudssatsen til 68 % (svarende til model 4) ville således medføre en besparelse på ca Hertil kommer en besparelse som følge af nedsatte driftstilskud eller skolelejesatser. 30

31 Kommunal betaling af lokaletilskud til wellnessaktiviteter i Tangsø Centret har ligeledes ikke været indeholdt i analysen. Dette estimeres i 2014 til (ud fra et estimat på 600 timer á 713,70 /time og en lokaletilskudssats på 72 %). ALTERNATIVE TILDELINGSFORMER TIL DE SELVEJENDE HALLER En kommune vil kunne tildele midler til selvejende haller ud fra andre metoder end den modelsystematik, der er beskrevet i nærværende notat. Et alternativ til tildelingen af midler gennem en decideret model kunne være, at kommunen på halniveau indgår individuelle kontrakter, hvor kommunen forpligter sig til at dække den enkelte hals minimalt påkrævede driftsudgifter. Til gengæld kan der så stilles krav om, at hallen stiller sig gratis eller billigt til rådighed for kommunens skoler og foreninger. Dertil ville hallen kunne afholde yderligere aktiviteter med henblik på at generere profit. BDO anbefaler umiddelbart ikke, at denne fremgangsmåde anvendes, da dette vil gøre områdets økonomi ugennemsigtig for såvel haller som kommune. Ligeledes vil kommunen skulle binde sig til at dække driftsomkostninger, der varierer meget i de enkelte haller som følge af strukturelle vilkår, uhensigtsmæssige historiske dispositioner mv. Følgelig vil forskellene i størrelsen af de kommunale bidrag kunne lede til en opfattelse af uretfærdig forskelsbehandling blandt hallerne. Derudover har de selvejende haller på nuværende tidspunkt meget forskellige driftsmæssige vilkår, hvormed en kontrakttildeling vil kræve en detaljeret analyse af de enkelte selvejende haller. 8 EFFEKTIVISERING OG OMKOST- NINGSMINIMERING FOR DE SELV- EJENDE HALLER BDO har i analyseprocessen modtaget konstruktive inputs fra alle repræsentanterne for de selvejende haller angående effektiviseringsmuligheder og øvrige måder at opnå omkostningsminimering. Under dialogmøderne er der således blevet drøftet en række forskellige håndtag, der potentielt kunne drejes på i de enkelte haller for at opnå besparelser. Der har i denne forbindelse været fokus på både konkrete effektiviseringstiltag og på anvisning af de besparelsesmuligheder, der er mindst muligt indgribende på det oplevede serviceniveau for kommunens borgere. 31

32 Som det tidligere er beskrevet i analysen, er det BDO s vurdering, at der kun i begrænset omfang vil kunne opnås deciderede effektiviseringsgevinster i de enkelte haller, hvor serviceniveauet i den enkelte hal ikke vil blive påvirket. Som fremhævet tidligere tilkendegiver de fleste haller imidlertid, at der godt vil kunne opnås besparelser, om end dette vil lede til servicereduktioner i større eller mindre grad. I relation til mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster skal det først og fremmest bemærkes, at der foregår et udviklingsarbejde mellem de selvejende haller og Lemvig Kommune angående muligheder for at opnå besparelser ved energioptimerende tiltag. Dette arbejde foregår i et andet spor end arbejdet med den overordnede tildeling til området, hvorfor besparelsespotentialer ved disse tiltag ikke er behandlet i denne analyse. Hertil har Lemvig Kommune oplyst til BDO, at arbejdet på energiområdet ikke skal lede til yderligere nettobesparelser for de enkelte haller. De øvrige effektiviserings- og besparelsesmuligheder, der har været drøftet med de enkelte selvejende haller, har primært omhandlet følgende overordnede tiltag: Mulige effektiviseringsgevinster gennem fælles indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder revision og forsikring Muligheder for at spare på vedligeholdelse og rengøring i de enkelte haller Muligheder for at spare på personaleudgifter i de enkelte haller Mulige besparelser på administrative udgifter ved at lade flere haller indgå i driftsfællesskaber, der giver færre organisatoriske enheder. Dette ville ændre den nuværende halstruktur for de selvejende haller og give anledning til en anden fordeling og et andet niveau for personaleudgifter til hallerne. Besparelsespotentialerne ved de enkelte tiltag vil i alle tilfælde variere på tværs af de enkelte haller ud fra hallernes særskilte driftsvilkår. 32

33 9 SUPPLERENDE DATA 9.1 EKSTERN BENCHMARKING UDVÆLGELSE AF SAMMENLIGNINGSKOMMUNER: I samarbejde mellem BDO og Lemvig Kommune er følgende 5 kommuner udvalgt som sammenligningsgruppe: Ringkøbing-Skjern Kommune Vejen Kommune Varde Kommune Syddjurs Kommune Struer Kommune Kommunerne er udvalgt efter en vurdering af, at kommunerne på en række væsentlige parametre ligner Lemvig Kommune samt ønsker fra Lemvig Kommune. Af nedenstående tabel fremgår fire af de afgørende parametre, der har indgået i udvælgelseskriterierne. Kommune Befolkningstal Socioøkonomisk indeks Urbaniseringsgrad Befolkningstæthed Lemvig ,91 69,1 42 Ringkøbing- Skjern ,86 71,4 39 Vejen ,91 70,8 52 Varde ,84 71,5 41 Syddjurs ,79 69,8 60 Struer , Kommunerne er bl.a. udvalgt på baggrund af deres indbyggertal og socioøkonomiske forhold, udtrykt ved det kommunale socioøkonomiske indeks. Værdier højere end 1 er udtryk for, at kommunen har et relativt større udgiftsbehov end gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et relativt lavere udgiftsbehov. Med andre ord er indekset for udgiftsbehovene udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have, givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Urbaniseringsgrad er inddraget ift. udvælgelsen af kommuner for at undgå uhensigtsmæssige sammenligninger mellem land og bykommuner. I forlængelse af urbaniseringsgraden blev kommunerne ligeledes udvalgt på baggrund af befolkningstæthed, der viser antal indbyggere pr. km

34 Kommune ØKONOMI, FORENINGSTILFREDSHED OG TRÆNGSEL Økonomi: Udgifter pr. indbygger Foreningstilfredshed Trængsel: Indbyggere pr. facilitet (800 m 2 ) Lemvig 757, Ringkøbing-Skjern 740, Vejen 542, Varde 597, Syddjurs 488, Struer 621, Gennemsnit af sammenligningskommunerne Kilde: Danmarks Statistik (2012-tal) og Facilitetsdatabase (2012) 598, FORENINGER - PRIS PR. LEJET HALGULV OG ANVENDELSE AF 25 ÅRS- REGLEN I SAMMENLIGNINGSKOMMUNERNE: Kommune Foreningsandel (2013) Lemvig 104,79 (27 %) Ringkøbing-Skjern 166 (424)* Varde 116/227/445* Vejen 177,45 (35 %) Syddjurs 80 (36 %) Struer 120 (29 %) Note: Satserne er fra 2013 i forhold til sammenligneligheden kommunerne imellem. I henhold til ovenstående tabel ses det, at foreninger i Lemvig Kommune betaler 104,79 pr. foreningstime i en selvejende hal for halgulv på 800 m 2 eller over i I Vejen Kommune betaler foreninger 177 pr. foreningstime i en selvejende hal for halgulv på 800 m 2 eller derover svarende til, at kommunen betaler 65 % af timeprisen, og foreningerne betaler de resterende 35 %. I Syddjurs Kommune er prisen for en times halleje for foreningerne 80, hvilket svarer til, at den kommunale andel er 64 %. I Struer Kommune betaler kommunen 71 % af foreningernes timepris for en times halleje, mens foreningerne selv betaler de resterende 29 %, hvilket svarer til

35 Det er således en indikation af, at prisen for en times halleje for et halgulv på 800 m 2 eller over varierer mellem sammenligningskommunerne. Foreningstimeprisen er højere i Lemvig Kommune end i Syddjurs Kommune, men relativt lavere end i Struer Kommune og Vejen Kommune. Eftersom det kommunale lokaletilskud til foreninger i Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune er afhængig af foreningernes medlemssammensætning, så er der ikke en fast foreningstimepris for en times halleje i en selvejende hal for halgulv på 800 m 2 eller over. I Ringkøbing-Skjern gælder følgende lokale tilskudsprocenter: 20 % af lokaleudgiften i tilskud, hvis 75 % af foreningens samlede medlemstal er over 25 år. 40 % af lokaleudgiften i tilskud, hvis mellem 75 % og til og med 50 % af foreningernes samlede medlemstal er over 25 år. 70 % af lokaletilskuddet i tilskud, hvis mere end 50 % af foreningens samlede medlemmer er under 25 år. I Varde Kommune gælder følgende lokale tilskudsprocenter: 74 % af lokaleudgiften, hvis 0-49 % af foreningens samlede medlemmer er over 25 år. 49 % af lokaleudgiften, hvis % af foreningens samlede medlemmer er over 25 år. 0 % af lokaleudgiften, hvis 100 % af foreningens samlede medlemmer er over 25 år. 35

36 9.2 INTERN TVÆRGÅENDE KORTLÆGNING REGNSKABSTAL De følgende tabeller angiver forskellige nøgletal fra den foretagne regnskabsgennemgang (regnskab 2012). Balance: Aktiv- passivsum samt anlægs- og omsætningsaktiver Samlet aktiv /passivsum Anlægsaktiver Anlægsaktiver i % af aktiver Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme ,84 % 92,26 % 96,45 % 91,12 % 92,44 % 94,67 % 76,52 % 85,51 % ,16 % 7,74 % 3,55 % 8,88 % 7,56 % 5,33 % 23,48 % 14,49 % Egenkapital, soliditet og gæld Egenkapital Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver i % af aktiver Soliditetsgrad Gæld Gæld i procent Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme ,87 % 23,54 % 39,34 % -8,86 % -40,86 % -2,99 % 94,14 % 48,81 % ,13 % 76,46 % 60,66 % 108,86 % 140,86 % 99,59 % 5,86 % 51,19 % 36

37 Opgjorte indtægter i seneste regnskab og kommunale tilskud Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Indtægt i alt ved seneste regnskab Andel kommunal indtægt af hallens samlede indtægt* Direkte kommunalt tilskud /halleje* Direkte kommunalt tilskud i % 64,33 % 68,02 % 34,92 % 75,45 % 52,82 % 39,84 % 68,71 % 80,66 % ** ** ,74 % 11,29 % 8,05 % 32,91 % 5,39 % 12,27 % 17,59 % 17,83 % Note: *Andel kommunal indtægt er skoleleje, driftstilskud og lokaletilskud til foreninger ved seneste regnskab, mens direkte kommunalt tilskud består af skoleleje og driftstilskud anno er anvendt for at gøre sammenligningen med seneste regnskab mere retvisende. ** Tallene ved Lemvig og Tangsø er inklusiv driftstilskud og lokaletilskud i forbindelse med svømmehal. FORENINGERNES ANVENDELSE AF DE SELVEJENDE HALLER I henhold til foreningernes brug af de selvejende haller viser nedenstående tabel foreningstimer pr. hal, foreningstimer pr. halgulv på 800 m 2 samt andre foreningstimer. Anno 2012 Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Foreningstimer pr. hal* , Foreningstimer pr. halgulv på 800m 2 eller derover , , Note: * Eksklusiv foreningstimer ved svømmehaller 37

38 SKOLERNES ANVENDELSE AF DE SELVEJENDE HALLER Skoleleje Lemvig Bøvling Harboøre Østhallen Thyborøn Tangsø Klinkby Ramme Skoleudnyttelse 2520 / % - 720/ % 1840/ % 300/ % 686/ % 335/ % 300/ % Timepris pr. skoletime / 2520 = / 720 = / 1840 = / 300 = / 686 = / 335 = / 300 = 520 Note: Skolelejen er anno 2014, mens skoletimer er estimater fra skoleåret 2013/2014. Aktivitetsopgørelsen er baseret på skolernes egne opgørelser, og data er som følge heraf behæftet med usikkerhed. Bøvling Hallen har ingen skole tilknyttet De selvejende haller modtager i i skolegrundtilskud pr. halgulv på 800m 2 eller derover. Det vil ud fra ovenstående tabel sige, at Lemvig modtager leje for 3 halgulve på 800 m 2 eller derover, mens Harboøre og Østhallen har 2 halgulve på 800 m 2 eller derover. Thyborøn, Tangsø, Klinkby og Ramme har ud fra den anviste skoleleje én hal med halgulv på 800 m 2 eller derover. Det viser sig imidlertid efter dialog med de selvejende haller samt Lemvig Kommune, at Harboøre kun har én hal på 800 m 2 eller derover, mens Harboøres anden hal er på 740 m 2. Thyborøn har derimod to haller på 800 m 2 eller derover, men får samlet skoleleje på , hvilket svarer til et enkelt halgulv på 800 m 2 eller derover. 38