_12. Strategi Svendborg. Planstrategi, lokal Agenda 21 og lokalområdestrategi

Transkript

1 _12 Strategi Svendborg Planstrategi, lokal Agenda 21 og lokalområdestrategi

2 Indholdsfortegnelse Forord Udfordringer og muligheder Svendborg-visionen Overskrifter for fremtiden Samarbejde og partnerskaber Investering i byudvikling SvendborgSUND Rig på oplevelser - rig på natur Kreativitet og viden som værdiskaber Medborgerskab og vækst i lokalområderne Revision af kommuneplanen Hvad er en planstrategi? En planstrategi er et politisk dokument, hvor byrådet fremlægger sine overordnede mål og strategier med hensyn til kommunens fremtidige udvikling. Dokumentet er en forløber til kommuneplanen. I planstrategien udvælges de emner eller områder, der skal sættes særlig fokus på i den efterfølgende kommuneplan. Planstrategien er ikke en plan med konkrete bestemmelser og arealer. De konkrete planer angives i kommuneplanen. Alle kommuner skal udarbejde en planstrategi i første halvdel af valgperioden. Hvad er en lokal agenda 21-strategi? Agenda 21 betyder dagsorden for det 21- århundrede, og er en international aftale om bæredygtig udvikling. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på lokalt niveau. Alle kommuner skal i første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre en strategi for, hvordan bæredygtighed indarbejdes i kommunens fremtidige udvikling, og hvordan borgerne inddrages heri. Hvad er en lokalområdestrategi? Der findes ingen entydig definition på lokalområdestrategi. I Svendborg Kommune har vi en lokalområdestrategi for at udnytte og sætte fokus på lokale kvaliteter og potentialer indenfor nogle sammenhængende og bæredygtige lokalområder. Lokalområdernes indbyrdes forskelligheder kan dermed indgå i den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen.

3 Forord Vi har en kommune, som vi kan være stolte af. Vi er omgivet af smukke landskaber og Øhavet, et sprudlende kulturliv og velfungerende byer. Det hele er med til at gøre Svendborg Kommune til stedet for det gode liv. Når det er sagt, må vi ikke glemme, at vi står overfor nogle store udfordringer; globalisering, klimaudfordringer, finanskrise mv. Det er udfordringer, som kræver, at vi handler her og nu, men også tænker langsigtet og bæredygtigt. Det er nødvendigt, at vi bruger områdets unikke kvaliteter og styrkepositioner indenfor bosætning, turisme og erhverv til at fokusere og skabe vækst. Udvikling og vækst står centralt i Strategi Svendborg 12. Strategien er både strategi for udviklingen af vores fysiske omgivelser, bæredygtig udvikling samt udvikling og vækst set med lokalområdebriller. Byrådet har med denne strategi sat en kurs for udviklingen af kommunen og peget på nogle overskrifter, som vi mener, der skal være fokus på i denne udvikling. Men vi kan ikke gøre det alene. Svendborg Kommune er ikke en virksomhed. Der er ikke noget, der hedder Svendborg Kommune A/S. I Byrådet kan vi kun være med til at sætte rammerne. Det er jer; borgere, virksomheder, foreninger mv., der skal skabe udvikling og vækst i Svendborg Kommune. Derfor står samarbejde, partnerskaber og medborgerskab også centralt i strategien. I Byrådet vil vi samarbejde med og hjælpe engagerede borgere og virksomheder. Blandt andet derfor har vi lagt stor vægt på at inddrage borgere fra alle lokalområder i kommunen i forbindelse med udarbejdelse af denne strategi. Strategi Svendborg 12 tager udgangspunkt i Strategi Svendborg 08 og den eksisterende kommuneplan, som er en god og robust plan. Den skaber de nødvendige rammer for flere af Svendborg Kommunes større udviklingsprojekter. Byrådet vil fortsat prioritere disse projekter, men samtidig også skabe rammerne for nye, som kan understøtte Svendborg Byråds vision om sydfynsk udvikling. God læselyst. På vegne af Byrådet Borgmester, Curt Sørensen Side: 1/26 Strategi Svendborg 2012

4 Udfordringer og muligheder Denne strategi tager fat om nogle af de hovedspørgsmål, der bliver afgørende for Svendborgs udvikling de næste år. Arbejdet har vist, at Svendborg Kommune har en række styrker og udviklingspotentialer, der kan bygges videre på i fremtiden. Men det står også klart, at kommunen står overfor udfordringer i forhold til at skabe vækst og bosætning i de kommende år. Mange af disse udfordringer er blevet skærpet som følge af finanskrisen. Trusler, som vi ikke selv er herre over Økonomisk lavkonjunktur Klimaudfordringer Udfordringer med flere ældre og færre unge og erhvervsaktive gælder bl.a. specielt Svendborg Kommune Statslig centralisering af funktioner og arbejdspladser Stigende konkurrence mellem byerne i Danmark om bosætning, arbejdspladser mv. Stigende konkurrence fra bl.a. Odense og internethandel i forhold til detailhandel Beliggende udenfor det primære vækstbånd i Danmark Svagheder, som vi skal arbejde med Mangel på arbejdspladser, især til højtuddannede Mangel på uddannelsesmuligheder, især lange videregående Det åndelige klima - selvtilstrækkelighed, manglende risikovillighed og manglende mod til at prøve nyt Lavt indkomstniveau Ringe kommunaløkonomisk grundlag for udvikling Udfordringer i forhold til integration og ghettodannelse Borgernes sundhedstilstand Side: 2/26 Strategi Svendborg 2012

5 Muligheder, vi kan udvikle i samarbejde Mere bosætning forudsætningerne er til stede Mere viden og flere videnarbejdspladser Satse på iværksættere Satse på grøn teknologi Satse på uddannelse og flere uddannelsesinstitutioner Satse på oplevelsesøkonomi og turisme, især indenfor det maritime, naturmæssige, kulinariske, og cykel- og aktiv ferie Udvikle nationalpark Udvikle og nytænke Svendborg Havn og bymidte Udvikle bydelen Tankefuld Satse på fleksible hjemmearbejdspladser, både private og offentlige Bygge videre på Svendborgprojektet Styrke regional og tværkommunal samarbejde, f.eks. Udvikling Fyn Styrker, vi skal bygge videre på Naturen og Det Sydfynske Øhav omkring os Levende uddannelsesmiljøer med fokus på det maritime, sundhed og idræt Kreative borgere Aktivt fællesskab, kulturliv og foreningsliv Svendborg by er kraftcenter på Sydfyn Stolthed over Svendborg by og Sydfyn Svendborg er et godt brand med en maritim identitet Bosætningsmuligheder - gode tilbud til alle livsstile Attraktiv og levende købstadsmiljø og aktive landsbyer Stærk kulturarv og kulturhistorie Deltagelse i Cittaslow-netværket Direkte adgang til motorvej og togforbindelser Side: 3/26 Strategi Svendborg 2012

6 Svendborgvisionen Sydfynsk udvikling. Vi giver plads til alle handlinger og meninger, der kan gøre Svendborg til stedet, hvor livet udfordres og nydes. Vi bygger videre på den dejlige kommune og plejer naturen sådan, at de der kommer efter os holder lige så meget af Svendborg, som vi gør i dag. Vi fremmer kreativitet som en drivende kraft i den udvikling, som sørger for gode uddannelser, godt arbejde og et godt liv for alle borgere. Svendborg Kommune rummer masser af muligheder. Den fælles opgave er at finde en god balance mellem det nye, vi gerne vil have, og det eksisterende, vi ikke vil undvære, men gerne vil forbedre. Her er visionen arbejdsredskabet, der skal angive den røde tråd. Visionen fra 2008 er stadig aktuel og fastholdes som ledestjerne for de kommende års indsats.

7 Maritimt Til at hjælpe med at angive retningen har vi valgt tre tværgående temaer, som kendetegner Svendborg Kommune. Og som samtidigt har potentiale til hver for sig og tilsammen at sikre udvikling og vækst i årene fremover. Kreativt Sundt Kreativt liv Svendborgs historiske udvikling har været præget af mennesker, der kunne se muligheder og udnytte dem på nye måder det var dem, der skabte den maritime udvikling og som satte det nye erhvervsliv i gang. Senere har Svendborg været stedet, hvor mennesker, der ønskede plads til alternative livsformer søgte hen. I dag præger en kreativ tankegang og livsudfoldelse Svendborg Kommune. Eksempler på fyrtårne Fremtidsfabrikken Børnekulturelt netværk Bredt og aktivt kulturliv Mange musikspillesteder Sundt liv Svendborg Kommune har i mange år anvendt sundhed, idræt, sport og leg som vigtige bestanddele i borgernes hverdag. Vi forstår sundhedsbegrebet som alle aktiviteter, der kan forbedre borgernes trivsel: Både idræt og sport, det vi spiser og drikker, og den måde vi lever på er kilder til sundhed. Eksempler på fyrtårne Svendborgprojektet Idrætsskoler Nye veje til aktivt liv - træning for ældre Gymnastik- og idrætshøjskolerne Sport Study Svendborg Maritimt liv Svendborg er et stykke dansk maritim historie. Det skal fortsætte i fremtiden. I dag er Svendborg en af de få danske byer, som lever i, med og af det maritime element. Svendborg er stærkt præget af det maritime inden for uddannelse, erhvervsliv og turisme. Desuden ser borgerne det maritime som en væsentlig del af byens identitet. Eksempler på fyrtårne Det Sydfynske Øhav Svendborg Havn og by SIMAC Træskibsværfter Side: 5/26 Strategi Svendborg 2012

8 Overskrifter for fremtiden Strategien skal sikre, at vi konstant udvikler os selv og vores løsninger, så vi altid leverer den bedst mulige service til borgere og virksomheder. Udviklingen omfatter både nye tiltag og nye måder at gøre det gamle på. Men udvikling kommer ikke af sig selv. Den skabes som en del af en større helhed og af en bred palet af initiativer og aktører. Kunsten i planlægningen er dog at fokusere. Hvis kræfterne bliver brugt for spredt, får indsatserne ringe effekt. Strategi Svendborg 12 rummer Byrådets bud på indsatser og handlinger, der kan gøre Svendborg Kommune mere attraktiv for borgere og virksomheder indenfor fem overskrifter: Samarbejde og partnerskaber Investering i byudvikling SvendborgSUND Rig på oplevelser - rig på natur Kreativitet og viden som værdiskaber Overskrifterne dækker nogle områder, hvor udviklingen allerede er i gang, eller hvor vi i Byrådet ser nogle muligheder for udvikling og vækst. Strategien indeholder en række initiativer, som forudsætter, at andre aktører end kommunen spiller med, f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, interesseorganisationer m.fl. Det kræver et fortsat samspil med centrale aktører i lokalsamfundet. I udviklingen af de enkelte lokalområder i Svendborg Kommune vil vi understøtte medborgerskab og koordinering mellem borgerprojekter og kommunale invitiativer. Det fremgår af lokalområdestrategien, der er indarbejdet som en tværgående indsats i Strategi Svendborg 12.

9 Side: 7/26 Strategi Svendborg 2012

10 Samarbejde og partnerskaber Global konkurrence Overordnet set er de mellemstore byer og regioner under pres. De større metropoler suger videnstunge virksomheder og veluddannet, højt specialiseret arbejdskraft til sig. Og de traditionelle industrierhverv, som historisk set har fyldt meget i de mellemstore byer og skabt et grundlag for blandt andet lokale serviceerhverv, er på retur. Hertil kommer, at vi lever i en globaliseret verden, hvor konkurrence ikke kun foregår med vores nabobyer. Når det gælder placering af virksomheder, investeringer mv., konkurrerer vi også med byer udenfor Danmark. Vi har ikke anden udvej end at kæmpe og finde vores plads i den globale verden. I Svendborg Kommune vil vi finde vore egne veje til udvikling og vækst. Svendborg har historisk været præget af global udsyn. Dette udsyn vil vi fortsætte. Store udfordringer løsninger i samarbejde I forhold til mange af de store udfordringer, Svendborg Kommune står overfor f.eks. klimaudfordringer, virksomheder der lukker eller flytter, omstilling til viden- og oplevelseserhverv, flere ældre er Svendborg i samme båd som resten af Danmark og Fyn. Der er grænser for, hvor meget Svendborg Kommune kan gøre egenhændigt, når det gælder udvikling og vækst. Det er vores ambition at finde nye veje til vækst i samspil med andre byer og aktører. Samarbejder over kommunegrænsen Kommunegrænser er kun noget, der findes i den kommunale verden. I den virkelige verden, går naturen, turister, virksomheder, miljøproblemstillinger mv. på tværs af kommunegrænser. Derfor vil vi styrke samarbejdet med vores nabokommuner. Nye partnerskaber Det, der skal gøre os unikke og succesfulde er, at vi gør det sammen i Svendborg Kommune. Vi vil derfor arbejde målrettet for, at vi i Svendborg Kommune finder sammen, styrker kreative partnerskaber, nye møde- og organisationsformer og innovative processer, som Svendborg Kommunes virksomheder og øvrige aktører kan bruge som afsæt for udvikling, vækst og nytænkning. Vi vil have øje for at deltage i og udvikle nye partnerskaber, når mulighederne viser sig. Vi vil især fokusere på at realisere de vækstpotentialer, som findes i Svendborgs maritime erhverv og Svendborg Kommunes unikke kombination af idræt, sundhed og uddannelser. Hvem... Maritimt Sundt... skal i spil og være med til at virkeliggøre strategien? Svendborg Byråd og alle, der kan og vil! Kreativt Side: 8/26 Strategi Svendborg 2012

11 Politikere, forvaltningerne, borgere, erhvervsliv og presse har en vigtig opgave i en fælles branding af kommunens mangfoldighed af kvaliteter. (En deltager i borgerpanelet ved Medborgerkonferencen). Handlinger... Understøtte og deltage aktivt i udvikling på Fyn Vi deltager i Udvikling Fyn, som handler om erhvervsservice, turisme og projektudvikling på et højt professionelt niveau for hele Fyn. Derudover deltager vi aktivt i Fynsprojektet, som er sat i gang af miljøministeren efter aftale med de ni fynske borgmestre, og skal undersøge, hvordan en fælles planlægning kan understøtte og fremme en fælles fynsk vækstdagsorden. Det handler om at skabe de bedst mulige planlægningsvilkår for en bæredygtig udvikling af Fyn og derigennem at tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Stimulere samarbejde på tværs af det offentlige, det frivillige og det private Virksomheder udvikler virksomheder. Byrådet sætter rammerne og stimulerer deres betingelser. En kommune har sjældent ressourcerne (eller kompetencerne) til at kunne drive konkrete erhvervsrettede projekter. Partnerskaber betyder, at initiativerne får tilført professionalisme, kommerciel indsigt og viden. Sport Study Svendborg er et godt eksempel på samarbejde på tværs af organisationer om kobling mellem sport, uddannelse og erhverv. Foreningen Cittaslow Svendborg er et andet initiativ, der går på tværs af det offentlige, frivillige og private. Go2Green er et tredje eksempel. Sådanne samarbejder skal vi have flere af. Forbedre erhvervsklima Byrådet har og vil fortsætte med at sætte initiativer i gang, der bidrager til at forbedre erhvervsklimaet med henblik på bosætning, erhvervsudvikling og tiltrækning af investeringer. Vi vil bl.a. etablere et erhvervenes hus som et fysisk mødested mellem virksomheder og kommune. Huset skal være et tydeligt tegn på, at vi tager det gensidigt forpligtende samarbejde alvorligt. Synliggøre lokale ressourcer og resultater Politikere, den kommunale administration og institutionerne, borgere, erhvervsliv og den lokale presse har en fælles opgave i at synliggøre den mangfoldighed af kvaliteter, som præger de forskellige dele af kommunen. Gode historier og en positiv kreativ tilgang til forandringer giver os stolthed og energi til initiativer og aktiviteter. Side: 9/26 Strategi Svendborg 2012

12 Investering i byudvikling Svendborg by er Sydfyns kraftcenter Svendborg by er et kraftcenter på Sydfyn. Den rolle skal vi tage på os og bruge aktivt i udviklingen. Det er i Svendborg by, at de fleste arbejdspladser, offentlige funktioner, butikker, større kulturarrangementer mv. ligger. Vi vil aktivt arbejde for at styrke, udvikle og tiltrække disse. Svendborg by skal være lokomotiv i en sydfynsk udvikling. I Byrådet ser vi bymidten og havneområdet som centrale omdrejningspunkter for at skabe øget vækst i Svendborg. Bymidten og havnen skal være den kreative tiltrækningskraft overfor borgere, studerende og erhvervsliv. Bæredygtige lokalområder I Svendborg Kommune vil vi arbejde for, at vi får bæredygtige lokalsamfund. Det betyder bl.a., at byer skal samarbejde og i nogle tilfælde dele faciliteter og offentlige funktioner for at opnå kritisk masse, således funktionerne kan opretholdes. Lokal bæredygtighed gælder også i Svendborg by, hvor nogle boligområder kan betegnes som udsatte med sammensatte problemstillinger. Det vil vi arbejde på at forbedre. Bosætning og erhvervsudvikling går hånd i hånd I Svendborg Kommune skal det ikke være et enten/ eller eller to forskellige veje til bosætning eller erhvervsudvikling. Snarere tværtimod. Vi vil arbejde målrettet med byudvikling og erhvervspolitik som sammenhængende elementer i den transformation, som Byrådet har ambitioner om og sat gang i. Det betyder, at vi både vil bruge virkemidler i erhvervspolitikken og byudviklingen som aktive redskaber til at drive og realisere vækstdagsordenen. Det handler bl.a. om at gøre kommunen til en aktiv og offensiv medspiller. Alle lokalområder har noget, som er unikt og særlig for dem; det skal der bygges videre på. (Deltager i borgerpanelet ved medborgerkonferencen)

13 Handlinger... Omdanne og forny Svendborg Havn Vi vil arbejde aktivt på at omdanne og forny Svendborg Havn. En havneudvikling understøtter fremtidig erhvervs- og turismeudvikling samt rollen som bosætningskommune. I første omgang vil vi i 2012 vedtage en overordnet udviklingsplan for havnen, der kan sætte rammen for den videre proces. I løbet af omdannelsesperioden vil vi arbejde for etablering af midlertidige aktiviteter på havnearealerne, som kan øge dynamikken i og attraktiviteten af områderne. Udvikle og sammenbinde Svendborg bymidte og havn Vi vil skabe sammenhæng mellem bymidten og det nye havnekvarter. Bymidten skal udvikles til et aktivt område med unikke kvaliteter og byrum. Bykvalitet har væsentlig betydning som ramme om det gode liv og er afgørende i forhold til byens attraktion som et inspirerende kultur- og erhvervsmiljø. Udvikle Tankefuld som det langsigtede byudviklingsprojekt Med Tankefuld har vi sikret os jord til byudvikling på bar mark i mange år fremover. En bæredygtig og eksperimenterende byudvikling, som er unik i Danmark i omfang og idèkraft. Ideen er at udvikle en ny bydel, der inspirerer til aktivt og sundt liv i fællesskaber og på miljørigtig vis - og være med til at udvikle nye boformer (ex. Cottaslow) og sætte nye byggestandarder i relation til klimaudfordringerne (ex. grønne tage). Deltage i partnerskaber og OPP om byudvikling Byrådets rolle er at definere en sammenhængende strategisk retning for byens langsigtede udvikling, som både omfatter byudvikling og erhvervsudvikling. Men vi kan ikke gøre det alene og vil derfor forsøge at gå nye veje i organiseringen og samarbejdet med andre aktører om at udvikle og gennemføre store byomdannelsesprojekter og erhvervsudviklingssatsninger. De ressourcer midler, kompetencer og netværk der skal bruges, når byudvikling skal ske, kan ligge uden for kommunens forvaltning, og de skal involveres og have indflydelse. Aktører uden for kommunen kan inspirere og udfordre kommunen og dermed også bidrage konstruktivt til at udmønte strategien. Udsatte boligområder Svendborg Kommune vil være en aktiv medspiller i forhold til at vende en negativ udvikling i udsatte boligområder. Vi ønsker velfungerende byområder som ramme om det gode liv. Indsatsen må være lokalt forankret og tilpasset og forudsætter tæt og forpligtigende samarbejde mellem relevante aktører, herunder boligorganisationer, beboerdemokrati, beboere, regering, Landsbyggefonden, lokale foreninger, institutioner og erhvervsliv m.fl. Vi er allerede i gang. Kommunale udstykninger i lokalområderne Byrådet vil arbejde for, at der løbende udstykkes kommunale byggegrunde i lokalområderne. I første omgang er der afsat 5 mio. kr. pr. år. Nye byggemuligheder i lokalområderne skal bidrage med bomuligheder for de, der ønsker at leve i et aktivt og overskueligt lokalsamfund. Lokal identitet og fællesskab Alle lokalområder har noget, som er unikt og særligt for dem. De stedbundne ressourcer - natur og kulturspor - skal sikres og bruges som et aktiv i den lokale udvikling. Sammen med lokale initiativgrupper, oplysningsforbund, idræts- og kulturinstitutioner mv. vil vi bidrage til at opretholde tidssvarende muligheder for kulturudfoldelse i lokalområderne. Hvem skal i spil og være med til at virkeliggøre strategien? Svendborg Byråd, investorer, kommunens planafdeling og andre ressourcepersoner, Udvikling Fyn, boligorganisationer, Svendborg Havn, detailhandel og erhvervliv, lokale foreninger, ildsjæle, LAG-Svendborg, m.fl. Side: 11/26 Strategi Svendborg 2012

14 SvendborgSUND Sunde borgere I Svendborg Kommune betyder sundhed et godt og aktivt liv uanset alder. Sundhed skaber trivsel, og sundhed er en forudsætning for, at Svendborg til stadighed har den arbejdskraft, som er betingelsen for vækst. Vi vil arbejde for at skabe sunde rammer for borgerne, så det lette valg bliver det sunde valg. Vi vil støtte aktiviteter, som understøtter det sunde liv, og som bidrager til det enkelte menneskes trivsel. Svendborg som sundhedseksperimentarium Vi vil tænke stort og nyt, når det gælder om at sætte sundhed på dagsordenen. Svendborg Kommune vil kendes som en innovativ kommune, hvad angår koblingen mellem sundhed, idræt, uddannelse, oplevelser og erhverv. Svendborgprojektet er et banebydende idrætsskolekoncept og verdens største og længstvarende af sin art. Projektet, som handler om at undersøge fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhedstilstand, er et godt eksempel på nytænkning, som er godt for kommunens unge, og som profilerer kommunen internationalt og som bosætningskommune. Sund forretning Sundhed er ikke alene betingelsen for et godt liv. Ved at aktivere nu undgår vi at skulle reparere senere. Sundhed som forretningsgrundlag skal også være med til at udvikle Svendborgs erhvervsliv. Vi vil sætte os i spidsen for at realisere det vækstpotentiale, som findes i Svendborg Kommunes unikke kombination af idræt, sundhed og uddannelser. Det skal bl.a. ske ved bevidst at tiltrække nye virksomheder, som bygger på sundhed og ved at bistå de sundhedsvirksomheder, der allerede findes på Sydfyn. Gode muligheder for bevægelse Vores planlægning skal skabe rum til udfoldelse og bevægelse, - både organiseret i foreninger og i byens rum og naturen. Kreativitet, leg og sport skal være væsentlige drivkræfter for sundhed. Vi vil aktivt støtte en god cykelinfrastruktur og -kultur som en måde at sikre motion i dagligdagen. Ved at skabe gode udfoldelsesmuligheder for at være aktiv i naturen skaber vi sunde rammer for borgerne og aktiv turisme. Fokus på mad- og måltidskultur blandt børn og unge Mad er ikke bare mad. Mad handler om kultur, sociale relationer, noget der er dejligt, lugter og smager godt. Og sundhed handler også om det, vi spiser og drikker. Vi vil sætte fokus på at skabe en god mad- og måltidskultur især blandt kommunens børn og unge med udgangspunkt i Cittaslow-filosofien. Hvem skal i spil og være med til at virkeliggøre strategien? Skoler, børnehaver, kommunale ressourcepersoner i alle afdelinger, virksomheder, den enkelte borger, Sport Study Svendborg, SIS, kulinariske organisationer, m.fl. Side: 12/26 Strategi Svendborg 2012

15 Vi skal have nogle stier, der kan noget forskelligt. Lokale vil gerne gøre arbejdet, og det er os, der kender områderne. Men vi har brug for hjælp til at finde ud af regler og love. (Input fra plenumdrøftelse ved workshop den 28. september 2011). Handlinger... Sundhedskonsekvenser i politiske beslutninger Overvejelser om sundhedsmæssige konsekvenser skal indgå i politiske beslutninger på linje med økonomiske. Fortsat udvikling af Svendborgprojektet Svendborgprojektet er Danmarks største idrætsskoleprojekt og har sat Svendborg Kommune på landkortet. Vi vil fortsat arbejde på at udvikle og udrulle projektet til gavn for både børn og forskning - nationalt og internationalt. Etablering af forskningscenter Med udgangspunkt i Svendborgprojektet vil vi arbejde for, at der etableres et nationalt center for forskning, forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge i Svendborg Kommune. Forskningscenteret tænkes etableret i samarbejde med SDU, OUH, Region Syddanmark samt erhvervs- og uddannelsesinstitutioner i Svendborg Kommune. Aktivtet og stier i byplanlægningen Vi skal udnytte de muligheder, som er i vores lokalområder. Hver gang, der skal bygges nyt, renoveres eller udvides, skal der indtænkes bevægelse i bygninger og anlæg. Vi vil sammenkæde eksisterende stier med nye. En trafiksikker by, hvor fodgængere, løbere og cyklister kan færdes trygt, er ligeledes vigtigt. LOMA lokale specialiteter og sund kost Svendborg Kommune har med bistand fra UCL, AAU og Smagen af Fyn sat maddannelse på skemaet hos Nymarkskolens ældste elever i projektet LOMA (lokal mad). Pilotprojektet skal være med til at bane vejen for lignende tiltag. Kulturen blandt børn og unge Vi vil styrke børn og unges handlekompetencer til at træffe sunde valg. Det gælder bl.a. i forhold til at få en sund mad- og måltidskultur og en sund rusmiddelkultur. I Svendborg Kommune vil vi endvidere understøtte, at børn og unge ikke drikker alkohol. Aktive borgere hele livet Svendborg Kommune har fokus på at skabe aktive og selvhjulpne borgere. Vi vil videreudvikle konceptet Nye veje til aktivt liv samt rehabiliteringsindsatsen til borgere med kronisk sygdom. Rehabilitering og træning til borgere i alle aldersgrupper er et af de bærende elementer i forhold til, at borgerne forbliver selvhjulpne hele livet. Side: 13/26 Strategi Svendborg 2012

16 Rig på oplevelser - rig på natur Mange flytter til området, fordi de vil nyde det maritime, og de har brug for bådplads. (Fra debatten ved medborgerkonferencen) Unik kombination af kultur og naturoplevelser I Svendborg Kommune kan man finde store kultur- og naturoplevelser indenfor kort afstand. I Danmarks storbyer er der typisk fokus på kulturen, mens der typisk er fokus på naturen på landet. Vi har det rette mix i Svendborg Kommune. Derfor vil vi passe på de kvaliteter, vi har, og udvikle naturen og kulturen løbende. Værdi for borgere + penge i turister Natur- og kulturværdierne, som vi i rigt mål er omgivet af, er med til at løfte os, give glæde og stolthed. Turister efterspørger også natur og oplevelser. Grundlæggende tror vi, at det som er godt for borgerne også er godt for turisterne. Og omvendt. Vækst i turismen fokus på natur, det maritime, aktiv ferie og det kulinariske Vi ser et stort potentiale i at skabe vækst og arbejdspladser indenfor turismen på Sydfyn. Mere end 80 % af de udenlandske turister besøger Danmark for at opleve naturen. Det skal udnyttes og kommercialiseres bedre, - selvfølgelig med respekt for omgivelserne. Vi vil især fokusere på vores styrkepositioner og udviklingsområder indenfor det maritime, aktiv ferie, det kulinariske og naturturisme. Udvikle og styrke maritime oplevelser Det Sydfynske Øhav er et naturområde af international værdi og måske vores største aktiv. Det er et godt brand, og adgangen til havet har sat sine maritime spor i udviklingen og folkesjælen på Sydfyn. Det maritime skal som et af de gennemgående temaer også spille en rolle fremover i udviklingen i Svendborg Kommune. Ikke mindst i forhold til udvikling af oplevelsesøkonomien. Natur og kulturværdierne, som vi er omgivet af, er med til at løfte os, give glæde og stolthed. Vi kan godt nøjes med at nyde det selv, men vi kan også samle det i en større strategi og bruge det i forbindelse med naturturisme, lejrskoler, sejlads osv. (En af deltagerne i borgerpanelet ved Medborgerkonferencen).

17 Handlinger... Arbejde for og udvikle nationalpark Vi vil arbejde for etablering af en nationalpark, der kan understøtte udviklingen af natur- og kulturoplevelser og arbejdspladser på Sydfyn. Udvikling af oplevelser på Sydfyn, især maritime Vi vil arbejde for projekter med fokus på udvikling af oplevelsesøkonomi, der kan være med til at skabe udvikling på Sydfyn. Vi vil have særlig fokus på udvikling af maritime oplevelser. Det skal ske i samarbejde med borgere, erhverv og institutioner, såsom Udvikling Fyn og Vækstforum. Understøtte udvikling af nye produkter For at skabe vækst i turismen skal vi tænke i nye produkter og services. Nordisk mad er hot for tiden. Ligeledes er cyklisme. Kunne man kombinere det til nogle kulinariske cykelruter, hvor man med cykelkurv kunne tage rundt til forskellige lokale producenter? Sydfyns svar på Skotlands whiskysmagning? Et eksperimentarium med fokus på sport og bevægelse kunne være et andet nyt element. Lejrskoler? Initiativerne skal komme fra borgere, organisationer, erhverv mv. Svendborg Kommune vil støtte op om de gode ideer. Flere bådepladser og faciliteter for havkajak mv. Mange flytter til området, fordi de vil nyde det maritime, og de har brug for bådplads. Vi vil arbejde for flere bådpladser, både til gavn for kommunens borgere og turister. Vi vil støtte vandsport og turisme ved med respekt for omgivelserne at arbejde for etablering af flere støttepunkter på land, såsom toiletfaciliteter, shelterpladser ved skov og strand, slæbesteder, oplægningspladser til kajakker og broer. Styrke, udvikle og tiltrække events Events som Kulinarisk Sydfyns årlige Fødevaremarked er med til at give området opmærksomhed og tiltrække turister, men er også med til at skabe sammenhold og livsglæde blandt borgerne i kommunen. Vi vil fortsætte og udvikle det gode samarbejde mellem kommune og private arrangører. Store investeringer i renere vand og mere natur I de kommende år skal kommune og stat investere mange penge i natur- og miljøforbedringer for at leve op til EU-krav. Kommunen skal planlægge og gennemføre indsatsen ud fra statens vand- og Natura 2000-planer, som handler om forbedre henholdsvis vandmiljø og særlige naturområder. Vi vil arbejde for at pleje og udvikle naturen i hele kommunen og skabe bedre muligheder for at kunne opleve vores spændende natur. Vi vil udarbejde en naturplan for at koordinere indsatserne. Mere bynær natur og flere stier fra by ud i naturen Vi vil prioritere mere bynær natur, så det bliver lettere for borgere (og turister) at få både by- og naturoplevelser inden for kort afstand. Bynær natur er til den daglige aktivitet og er godt for sundheden, huspriserne, livsglæden, klimaudfordringerne mv. Ligeledes vil vi prioritere flere stier ud i den rigtige natur. Den skal ikke kun være for de indviede, men kunne opleves af mange. Koordineret formidling Sammen med lokale arbejdsgrupper, interesseorganisationer og Naturturisme skal formidlingen af naturattraktioner, kulturmiljøer og stiforbindelser koordineres. Samarbejder mellem lokale ildsjæle, skoler og kulturelle institutioner kan bringe den lokale kulturhistorie i øjenhøjde med de yngre generationer. Hvem skal i spil og være med til at virkeliggøre strategien? Kommunens natur- og kulturafdelinger, Naturturisme, turistforeningen, overnatningsteder, turistattraktioner, herunder Naturama, havnene, kulturinstitutionerne, sejl- og kajakklubberne, ildsjæle, lodsejere, Maritimt Center, Svendborg Museum, Udvikling Fyn, m.fl. Side: 15/26 Strategi Svendborg 2012

18 Kreativitet og viden som værdiskaber Fra traditionel produktion til videnstung produktion Der er ingen tvivl om, at Danmark i højere grad skal leve af viden fremover. Omstillingen af de traditionelle erhverv er en af Danmarks store udfordringer. Denne udfordring forstærkes i de mellemstore byer, som Svendborg, der traditionelt har haft mange industriarbejdspladser. Derfor skal vi have fokus på denne omstilling og hjælpe den på vej. Smartere - ny viden og kreativitet til gamle virksomheder Gradvis omstilling kan ske ved at tilføre ny viden og kreativitet til eksisterende virksomheder, så de kan udvikle nye produkter og/eller forbedre produktiviteten til at matche det 21. århundredes behov. Et traditionelt tømrerfirma, som med hjælp fra en arkitekt, begynder at lave specialdesignede legepladser er et eksempel på, hvordan eksisterende produktionsvirksomheder kan forny og specialisere sig med succes. Flere - fra iværksættere til virksomheder i vækst Vi har mange kreative og iværksættere i Svendborg Kommune. Det er dejligt. Men iværksætterne vokser desværre sjældent til større virksomheder. Vi ønsker, at iværksættervirksomhederne skal være med til at tiltrække flere erhvervsaktive borgere og andre virksomheder indenfor især vidensindustri og kreative erhverv. Vi skal blive bedre til at understøtte iværksættere, så de kan udvikle sig til større etablerede virksomheder, der kaster arbejdspladser og vækst af sig. Uddannelse og kompetenceudvikling Svendborg har et rimeligt uddannelsesniveau. Men der er ingen tvivl om, at uddannelse og kompetenceudvikling er nøglen til den langsigtede omstilling til vidensamfundet. Vi vil derfor arbejde for at opbygge specialiserede uddannelsesmiljøer, som matcher vores lokale styrkepositioner indenfor det maritime, sundhed, sport, kreative iværksættere og grøn teknologi. Derudover vil vi opbygge nære relationer til sådanne uddannelses- og forskningsmiljøer i andre byer. Udvikle børns sundhed og kreativitet En ressourcestærk næste generation er forudsætningen for fremtidig vækst og velfærd. Videnssamfundet og globaliseringen stiller nye krav til fremtidens generation. Derfor er det vigtigt med fokus på børn og unges lyst til at lære og begejstring for viden. Vi vil fortsat prioritere de gode kulturtilbud rettet mod børn og unge bl.a. via Børnekulturelt Netværk. I Svendborg Kommune tror vi desuden, at børns sundhed spiller positivt ind i forhold til læring. Svendborgprojektet vil forhåbentlig dokumentere denne sammenhæng. Side: 16/26 Strategi Svendborg 2012

19 Beslægtede erhverv kan sammen udvikle markeder og viden. Dele kunder og ydelser. Lokalområderne kan hjælpe med at skabe overblik over, hvad der lokalt er at starte på og bygge videre på som klynger. (Input fra plenumdrøftelse om lokal erhvervsudvikling ved workshop den 26. september 2011). Handlinger... Understøtte og videreudvikle på Fremtidsfabrikkens resultater Målsætningen for Fremtidsfabrikken er, at de fire sydfynske kommuner i 2014 skal have 20 % flere iværksættere, og at overlevelsesraten samtidig er øget med 50 %. I Svendborg Kommune skal vi gøre vores, for at understøtte disse iværksættere ved at skabe attraktive rammer og understøtte deres samspil med det øvrige erhvervsliv. Vi vil f.eks. etablere et erhvervenes hus. Understøtte samarbejde mellem uddannelse og erhverv Vi vil bidrage til at bevare og udvikle de eksisterende uddannelses- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Innovation er tæt forbundet med nye måder at anskue et problem på. Derfor vil Svendborg Kommune understøtte yderligere samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutioner fra Svendborg såvel som fra andre kommuner. Ligeledes vil vi arbejde for øget samarbejde mellem eksisterende uddannelsesinstitutioner. Grønne investeringer Grønne investeringer handler om fornuftige investeringer i miljø, klima mv., der giver samfundsmæssig afkast på sigt. Det handler bl.a. om energibesparelser, hvor Svendborg Kommune har afsat penge til etablering af et ESCO-samarbejde, og om grøn vækst, der både skal sikre erhvervs- og vækstmuligheder i landdistrikterne og beskyttelse og pleje af naturen. Men det handler også om initiativer, der kan kaste erhvervsudvikling af sig. F.eks. deltager Svendborg Kommune i initiativet GO2Green, som er et offentligt-privat partnerskab, der sigter netop mod det erhvervsmæssige perspektiv og arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg. Hvem skal i spil og være med til at virkeliggøre strategien? Uddannelsesinstitutioner, Fremtidsfabrikken, omstillingsparate virksomheder, kommunale ressourcepersoner, Svendborg Byråd, skoler, kulturinstitutioner m.fl. Side: 17/26 Strategi Svendborg 2012

20 Lokalområder i Svendborg Stenstrup - Kirkeby Ollerup - V. Skerninge Tank Ran min Svendborg Kommune består af 13 lokalområder med Svendborg By i midten. Seks af lokaleområderne, herunder småøerne, ligger i kommunens landdistrikter og de andre lokalområder er bydele i Svendborg by. Opdelingen i lokalområder giver os mulighed for, at vi kan understrege og udnytte de lokale kvaliteter og potentialer indenfor bæredygtige nærområder. Småøerne Bymidten

21 Gudbjerg - Gudme - Hesselager Skårup - Oure Svendborg Nord Svendborg Vest efuld - tzausde Vindeby - Troense Svendborg Øst Thurø Tåsinge Side: 19/26 Strategi Svendborg 2012

22 Medborgerskab og vækst i lokalområderne Udvikling i lokalområderne Som en del af Strategi Svendborg 12 præsenterer vi en overordnet strategi for udvikling i lokalområderne. Mange aktive borgere er kommet med input til denne del af Strategi Svendborg 12. Lokalområdestrategien gælder for alle lokalområder i kommunen. Men i borgerprocessen, hvor vi har fået input til strategien, har vi haft et særligt fokus på lokalområderne i landdistrikterne herunder småøerne. Lokalområdestrategien fungerer som landdistriktspolitik og ø-politik, fordi den i særlig grad betoner ressourcer og behov i byer og landområder udenfor Svendborg by. Lokalområdestrategien vil dermed også være afsæt for dialogen med arbejdsgrupper i lokalsamfund, som flere steder i Svendborg Kommune er i gang med at udarbejde visionsplaner sammen med den Lokale aktionsgruppe, LAG Svendborg, under titlen Hvor skal vi hen, du?. Hvordan er lokalområdestrategien blevet til? For at få bedre kendskab til lokalområderne udenfor Svendborg by fik vi i foråret 2011 lokalarkiver og Foreningen By og Land-Sydfyn til at fortælle historier om livet i lokalområderne fra ældre tid og op til i dag. I efteråret 2011 rettede vi blikket mod fremtiden med workshops, en åben medborgerkonference og dialogmøde med interesseorganisationer. Nærdemokratiudvalgets kontaktpersoner, LAG Svendborgs visionsgrupper i lokalsamfund og skolebestyrelserne udpegede borgerrepræsentanter til at deltage i workshops. Ved de enkelte workshops pegede deltagerne på de enkelte lokalområders styrker, potentialer og relationer til omverdenen. Det blev samlet til nogle overordnede udviklingstemaer for alle lokalområder og med forslag til projektideer samt kommentarer til hvert af temaerne. Til slut kom deltagerne med forslag til, hvordan borgere og lokale aktører kan være med til at løfte konkrete udviklingsprojekter i lokalområderne. Ved medborgerkonferencen i slutningen af oktober 2011 præsenterede fire af deltagerne resultatet fra de to workshops under fire hovedoverskrifter: Erhverv, Natur- og kulturværdier, Samlingssteder og Side: 20/26 Strategi Svendborg 2012

23 Vi hører ofte, at Svendborg ligger for enden af motorvejen. Det skal vendes om: Svendborg ligger på Europavejen ud i den store verden. (En deltager i borgerpanelet ved medborgerkonferencen). fællesliv samt Synlighed og projekter på tværs. En del borgere og repræsentanter for Byrådet deltog derefter i debatten. Der var også udstillinger med lokale borgerprojekter og foreninger. Parallelt var 28 organisationer med interesse i udvikling af lokalområderne i landdistrikterne - især grønne og kulturelle organisationer - inviteret til dialogmøde i august 2011, hvor de også kom med input til lokalområdestrategien. Input fra borgerprocessen Plancher og opsamlingsreferater fra borgerprocessen i efteråret 2011 kan også ses på svendborglokalomraader.wordpress.com Som borgere skal vi også selv tage initiativ til, at der sker noget. Det er ikke tilfældigt, at der er dygtige gymnaster i Ollerup og gode håndboldspillere i Gudme. Det skyldes at nogen har sat noget i gang, taget initiativ, motiveret andre, sat processer i gang og bygget videre på det. (En deltager i borgerpanelet ved Medborgerkonferencen). I borgerprocessen er der kommet mange input, der kan være med til at understøtte Byrådets øvrige prioriterede overskrifter i Strategi Svendborg 12 (se side 8-17). Flere af projektideerne, der er kommet frem under borgerprocessen, er derfor taget med som handlinger i de pågældende afsnit. Side: 21/26 Strategi Svendborg 2012

24 Centrale udviklingstemaer for lokalområderne Set fra borgerperspektiv er der tre udviklingstemaer, der fortjener særlig opmærksomhed i udviklingen af Svendborg Kommunes lokalområder: erhverv, naturog kulturværdier samt mødesteder. Erhverv Erhverv er vigtig for liv i lokalområderne. I lokalområderne udenfor Svendborg by har vi særlige styrker og potentialer indenfor de frie skolers område (undervisning og aktiviteter ved højskoler, efterskoler og friskoler), iværksættere, oplevelsesturisme og grøn teknologi. Dem vil vi understøtte udviklingen af. Gennem partnerskaber og netværk vil vi medvirke til at fremme vækst i virksomheder også udenfor Svendborg by. Natur og kulturværdier Lokalområder udenfor Svendborg by har nogle særlige landskabelige og historiske kvaliteter. Større synlighed og øget tilgængelighed til natur og landskab skal fremme friluftsliv og give oplevelseskvaliteter for både borgere og turister i alle Svendborg Kommunes lokalområder. Vi vil bidrage til at særlige og værdifulde kulturmiljøer bevares, synliggøres og udvikles. Det er med til at give identitet og fortælle om samfundsforandringerne gennem tiden. Mødesteder I alle lokalområder skal der være gode og spændende mødesteder, der kan stimulere fællesskaber og integration på tværs af både traditionelle og moderne livsstile og interesser. I lokalområderne udenfor Svendborg by tænker vi især i multifunktionelle mødesteder for alle aldersgrupper og for både organiserede og uorganiserede forsamlinger og netværk. Det kan også suppleres med virtuelle mødesteder. Driften af mødesteder er en opgave, som vi vil forsøge at løfte i fælleskaber på tværs af netværk, foreninger og det offentlige. Mange borgerprojekter risikerer at gå i stå i opstarten, hvis ikke der er hjælp til alt det besværlige: at finde vej i lovgivningen, skrive ansøgninger, lave vedtægter osv. (En deltager i borgerpanelet ved Medborgerkonferencen).

25 Vi vil understøtte udvikling i kommunens lokalområder med... Udgangspunkt i historier og styrker i det enkelte lokalområde Hvert lokalområde har sin unikke historie og sine ressourcer at bygge på. Vi vil give mulighed for, at alle lokalområder kan finde og styrke deres særegne rolle og bidrag til hele kommunens udvikling, hvad enten det er Småøerne eller lokalområder med mest land eller mest by. Udsyn og synlighed i temabaseret samarbejde på tværs af lokalområderne Regionalt og globalt udsyn er nødvendigt på grund af den aktuelle vækstudfordring, som Danmark og andre lande står i. Udvikling af nye arbejdspladser gennem øget omsætning og beskæftigelse i lokale virksomheder er derfor også centralt i lokalområderne. Det stiller krav til innovation og synlighed i de projekter og aktiviteter, der skal udspringe fra alle lokalområderne i Svendborg Kommune. Regional, national og international synlighed hænger sammen med størrelse og kvalitet, og derfor vil vi stimulere til samarbejde på tværs af lokalområderne. Svendborg Kommune skal være synlig i verden og verden synlig i Svendborg. Samarbejde om medborgerskab gennem projekter og udviklingsaktiviteter En sammenhængende udvikling i alle lokalområderne er vigtig. Det vil vi både inspirere til og samarbejde med borgerne om. Samarbejde med borgere og organisationer er en helt central tilgang, dels for at skabe et bredt ejerskab til projekter og udviklingsaktiviteter. Men også fordi alle ressourcer skal bruges i arbejdet med at fastholde og udvikle Svendborg Kommune som et godt sted at arbejde, bo og leve. Ejerskab, indflydelse, medansvar og den enkeltes medvirken i det demokratiske samfund er det, vi forstår ved begrebet Medborgerskab. Handlinger Vi vil inddrage borgere og interessenter aktivt, fokuseret og tidligt i større kommunale planer og projekter. Vi vil videreudvikle arbejdet med nærdemokrati og frivillighed. Vi vil forstærke indsatsen for at forbedre og udvikle dialogen mellem borgere og kommune. Vores fokus på mødet mellem borgere og kommune indebærer tillige, at vi er opmærksomme på at finde nye måder at håndtere samspillet og samarbejdet om lokale initiativer. Vi vil tage initiativ til arrangementer for projektfolk på tværs af lokalområderne. Vi vil gerne have steder, hvor vi kan dyrke det, som er stærkt i lokalområderne udenfor Svendborg by, nemlig sammenhængskraft og fællesskab. (Fra debat i plenum ved workshop den 28. september 2011) Side: 23/26 Strategi Svendborg 2012

26 Revision af kommuneplanen En kommuneplan sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen er en plan for HELE kommunen og giver et sammenhængende overblik over den fremtidige udvikling i et helhedsperspektiv. Strategi Svendborg 12 fungerer bl.a. som grundlag for den kommende revision af kommuneplanen, som skal vedtages endeligt inden udgangen af Således er et af kravene til en planstrategi, at den indeholder en beslutning om kommuneplanens revision. Byrådet kan vælge at: revidere hele kommuneplanen, eller revidere planen delvis - en tema- eller områderevision. Ved en temarevision genvedtages resten af kommuneplanen for en ny 4-årig periode. Det betyder i praksis, at en stor del af kommuneplanen videreføres, og at kun en lille del af kommuneplanen ændres. Kommuneplan 2009 I december 2010 vedtog Svendborg Byråd Kommuneplan Kommuneplan 2009 var en fuld revision, hvor der blev udarbejdet en helt ny kommuneplan med fokus på sammenskrivning og supplementer til de tre gamle kommuneplaner for Svendborg, Egebjerg og Gudme kommuner samt Fyns Amts Regionplan Ligeledes var der en lang række nye krav til kommuneplanerne efter kommunalreformen, som en konsekvens af nedlæggelsen af amterne. Flere temaer er dog i stor udstrækning videreført fra tidligere planer, selvom der er tale om en fuld revision. For en række emner, f.eks. turisme, kulturarv, fritid og jordbrug, er der derfor i Kommuneplan 2009 lagt op til en opfølgende planlægning. Samlet set er der dog tale om en grundig og robust plan med visioner, mål og retningslinjer for udviklingen og arealanvendelsen i Svendborg Kommune mange år fremover. Svendborg Byråd har vedtaget fem lokalplaner siden Kommuneplan 2009 blev offentliggjort. Planerne kan ses på Siden Kommuneplan 2009 er der sket en række lovændringer. Bl.a. er det blevet et lovkrav, at kommunerne planlægger for placering af biogasanlæg og udpeger arealer til placering af store husdyrbrugs driftsbygninger og -anlæg, ligesom der er kommet ændringer på detailhandelsområdet. I forbindelse med revision af kommuneplanen vil vi planlægge for muligheden for at etablere op til fire nye udvalgsbutikker på over m 2 i Svendborg by. Side: 24/26 Strategi Svendborg 2012

27 Revision af temaer i Kommuneplan 2013 Med ovenstående in mente er det Byrådets beslutning, der gennemføres en temarevision af kommuneplanen. Følgende temaer revideres fuldt og sættes til debat: Turisme Kulturarv og bevaring Landskab, kyst og geologi Jordbrug Udsatte boligområder Følgende temaer revideres i mindre omfang: Detailhandel Børn, unge og uddannelse Social, ældre og handicap Natur De øvrige afsnit i kommuneplanen ændres ikke. Dog med forbehold for konsekvensændringer på baggrund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning, herunder vand- og Natura 2000-planer, samt opdateringer og ændringer af redaktionel eller sproglig karakter. Fokus på Svendborg Havn Den overordnede planlægning af Tankefuld var en væsentlig del af Kommuneplan 2009-revisionen. Det er Byrådets mål, at Svendborg Havn bliver det store område, der skal planlægges for i næste kommuneplanrevision. Svendborg Byråd har sat gang i udarbejdelsen af en udviklingsplan for hele havnen, som forventes færdig i Denne skal indarbejdes og evt. omsættes til fysisk planlægning i Kommuneplan Derudover skal det bl.a. overvejes, hvilke planlægningsmæssige instrumenter, der skal bruges for at sikre udviklingsplanens gennemførelse. Side: 25/26 Strategi Svendborg 2012

28 Strategi Svendborg 12 er Byrådets bud på, hvordan vi på bæredygtig vis og i dialog sikrer væksten og livsglæden i Svendborg Kommune de kommende år. Har du kommentarer eller supplerende ideer til strategien, som den nu lægges frem, kan du fra den XXX til den XXX sende dem til: Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred Svendborg eller til kulturogplan@svendborg.dk Alle input samles i en hvidbog til brug i den efterfølgende kommuneplanlægning, relevante sektorplaner eller de enkelte fagudvalgs videre arbejde. Perioden for bemærkninger fungerer samtidigt som foroffentlighedsfase for Kommuneplan Udarbejdet af Svendborg Kommune Bistand til proces: COWI A/S Illustration: Courage Design Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg