Forskningens Døgns Skoleprogram 2019 Vejledning. Til bibliotekarer og lærere

Transkript

1 Forskningens Døgns Skoleprogram 2019 Vejledning Til bibliotekarer og lærere

2

3 Lydlandskab Den første lyd HVAD HANDLER DET OM? Verden er fuld af lyde, nogle naturskabte og andre menneskeskabte. Der er kommet mange lyde til i takt med, at mennesker har opfundet ting, der giver lyde fra sig. Lydlandskabet har på den måde ændret sig over tid. I en fjern fortid, længe før de første mennesker, var det helt andre lyde end nutidens, der dominerede. På dinosaurernes tid var der ikke fuglesang. Sangfugle er først udviklet, efter de sidste dinosaurer forsvandt for 66 millioner år siden, mens lyde fra insekter som græshopper og fårekyllinger kom til længe inden de første dinosaurer. Det er altså helt forskellige lydlandskaber, der har eksisteret gennem tiden. Og meget tyder på, at verdens lydlandskaber for alvor begyndte at forandre sig fra den industrielle revolution og frem. Materialeliste: 18 kort, 1 startbrik, 1 slutbrik, sort pose, vejledning

4 Den første lyd HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen og reglerne for spillet? Reglerne kort fortalt: Inden I kan spille, skal I lægge startbrikken og slutbrikken på bordet. Der skal være plads til at lægge kort i en tidslinje mellem de to brikker. Træk et kort, læs teksten og læg kortet mellem startbrik og slutbrik med den hvide side opad. Del jer nu i 2 hold. Hvert hold trækker 5 kort uden at vende dem. Holdene lægger på skift kort i tidslinjen, alt efter om I tror at lydene er ældre eller yngre end de kort, der allerede ligger. Først når kortet er lagt, vendes det for at se, om det ligger rigtigt på tidslinjen. Hvis ikke, lægger I det rigtigt og trækker et nyt kort. På nogle af kortene står der årstal. På andre står der hvor mange år det er siden, at lyden kunne høres første gang. Hjælp eleverne med tidsangivelserne. Har I prøvet at spille en gang til? Husk at blande kortene. Har I efterlignet de forskellige lyde og sagt dem højt? Hvilke lyde var sværest at placere rigtigt i tidslinjen? Hvilke var lettest at lægge rigtigt? BONUSSPØRGSMÅL: Se på jeres tidslinje af lyde. Hvornår er de forskellige menneskeskabte lyd fra? Hvilke lyde ville I vælge, hvis I selv skulle lave nogle flere kort til spillet? Hvilke af lydene har I hørt selv? Er der lyde, I aldrig har hørt?

5 Lydpåvirkning En lydhistorie HVAD HANDLER DET OM? Historien har fokus på, hvad lyde gør ved os. Vi reagerer på lyde, både når de får os til at handle, og når de får os til at føle behag eller ubehag. Historien har to temaer: Det ene tema er, at lyde er signaler, der kan føre til handling. Vi er konstant opmærksomme på lyde i omgivelserne, og hører vi lyde, der er påfaldende, kan det få os til at handle. Det andet tema er, at vi påvirkes af lyde. Lyde påvirker vores humør og vækker bestemte følelser, men de kan også påvirke vores sundhed. Der er en lang række direkte følelsesmæssige reaktioner på bestemte lyde, men lydpåvirkninger har også mindre tydlige konsekvenser for os i det lange løb. Materialeliste: Folder med lydhistorie, 16 lydkort, sort pose, vejledning

6 En lydhistorie HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Nogle steder i historien skal I trække kort eller vælge ord fra en liste, andre steder skal I selv finde på, hvad der skal ske. Hvem starter med at læse historien højt? I kan skiftes til at læse. De andre kan skiftes til at trække kort. Har I prøvet at læse historien igen og trække nye kort? Vælg helt anderledes denne gang. Prøv at fortælle historien ved at vælge de mest urealistiske reaktioner på lyde, I kan finde på. Hvilke lydkort har I trukket? Hvad fandt I på, og hvad var det, der sagde lyden? Det var opfindsomt! BONUSSPØRGSMÅL: Har I tænkt over, om der er forskel på lydene i byen og i naturen? Er der lyde, som ville være almindelige eller usædvanlige at høre enten i byen eller i naturen? Kan I komme med eksempler på, at I selv er blevet påvirket af lyde? Hvordan kan man se på mennesker, at de bliver påvirket af lyde? Hvordan kan man undersøge, om lyde gør noget ved vores kroppe, humør eller sundhed?

7 Lydefterligning Kald og svar HVAD HANDLER DET OM? Både mennesker og dyr efterligner lyde. Det er ikke så svært at efterligne andre menneskers lyde, men det er mere vanskeligt let at efterligne dyrelyde. Fugle synger og pipper med et organ, der er bygget helt anderledes end vores strube og stemmebånd. Med et redskab som fuglekalderen kan man lave pibende lyde i meget højere toner, end dem vi bruger til at tale med. Og vi kan endda efterligne de mønstre og tonerækker, som giver bestemte meninger for hver fugl. Nogle er advarsler om rovdyr, andre er kærlighedssange eller med til at holde rivaler væk. Med lidt øvelse kan man lokke fugle til i naturen ved at efterligne deres lyde, og med øvelse kan man også skelne forskellige fuglearter på deres sang. Materialeliste: 2 x fuglekaldere, en fugleplade, vejledning

8 Kald og svar HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Husk, der er 2 dele i opgaven. I del 1 skal I lave forskellige slags lyde og efterligne dem. Det gør I ved at dreje fuglekalderens dele mod hinanden på forskellige måder. Først skal en af jer lave 3 svage lyde, og en anden skal efterligne lyden. Prøv derefter med 5 meget høje lyde. I del 2 skal I først sige de forskellige fugles lyde med stemmen og derefter lave dem med fuglekalderen. Bagefter skal en af jer efterligne en af fulgene med fuglekalderen, mens de andre har lukkede øjne. Kan I genkende fuglelyden? Har alle prøvet at efterligne de forskellige fugle på pladen? Hvilken fugls lyd er nemmest at lave og genkende? Hvilken er sværest? Øv jer I at lave jeres eget lydmønster med fuglekalderen. I skal kunne lave det samme mønster 3 gange i træk. Kan en anden efterligne mønsteret, så det lyder helt magen til? BONUSSPØRGSMÅL: Hvad bruger fugle lyde til? Hvordan kan det være brugbart for forskerne at kunne genkende forskellige fuglestemmer?

9 Lydregistrering Lydene omkring os HVAD HANDLER DET OM? Vi har en særlig evne til at ignorere lyd. Det kan være nyttigt, når vi opholder os på larmende steder, fx på en fyldt restaurant eller i et klasselokale. Hjernen forsøger at si de uvedkommende lyde fra. Vi hører som regel det, vi gerne vil høre, og vi er sjældent opmærksomme på, hvor mange forskellige lydkilder vi bombarderes af. Når vi fokuserer vores hørelse til at lytte efter baggrundslydene, kan vi opdage lyde, vi ellers ikke var opmærksomme på. Det lydlandskab, vi lever i, har stor betydning for vores velvære og helbred. Er lydene behagelige og afdæmpede eller skærende og støjende? Især menneskeskabte lyde kan gå os på nerverne. Selv når vi ikke lægger mærke til dem og endda i søvne kan støj og irriterende lyde stresse kroppen. Materialeliste: Tælleskema, blyanter, timeglas, skemaboks, vejledning

10 Lydene omkring os HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Husk, at der er 2 dele. Hvilke lyde hørte I under del 1? Kunne I høre lyde fra stemmer, stole eller fodtrin? I del 2 skal man vælge hver sin lydkilde. Vælg nogle lyde, der er gode at tælle. Hvilke af de lyde, I hørte, er gode at tælle? Læg skemaerne ved siden af hinanden, så I kan sammenligne dem. Hvilken lyd blev talt flest gange? Var der lyde, der var særligt svære at tælle? Snak med hinanden om det Hvis I alle sammen skulle tælle den samme lyd, tror I så, I ville få det samme tal? Undersøg det. Hvis I alle sammen skulle beskrive den samme lyd, ville I så vælge de samme ord? Prøv det. Var der naturskabte lyde på biblioteket? Hvilke? BONUSSPØRGSMÅL: Hvordan tror I, forskere kan undersøge lydene omkring os? Hvad kan de bruge deres undersøgelser til? Var der nogle lyde, I blev overraskede over? Hvilke lyde forventer I at høre på vej hjem fra biblioteket?

11 Resonans Sæt i sving HVAD HANDLER DET OM? Når vi slår stemmegaflen an, sættes den i bevægelse, og en svag tone kan høres, når vi holder stemmegaflen helt op til øret. Vi kan også mærke vibrationerne, hvis vi rører ved spidsen af stemmegaflen med en finger. Stemmegaflens vibrationer bliver til trykbølger i luften. Vibrationerne kan også få faste genstande som fx bordplader eller vinduesglas til at svinge. Dette kan vi ikke se men vi kan høre det. Det er lidt ligesom en højttaler, hvor en membran blafrer frem og tilbage og sender trykbølger ud i stuen. Det er ikke ligegyldigt, hvor man sætter stemmegaflen. Nogle steder er lyden svag, fordi materialet dæmper lyden. Andre steder kan man være heldig at ramme et materiale, der er let at sætte i svingninger, og som forstærker lyden. Materialeliste: 2 x stemmegaffel, 2 x trækasser, 2 x vejledninger

12 Sæt i sving HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Husk, at der er 2 sider Kan I høre den svage tone fra stemmegaflen, hvis I tager den helt op til øret? Tip til at bruge stemmegaflen: Hold på stemmegaflens håndtag med to fingre. Stemmegaflen skal slås an en enkel gang hårdt mod trækassen. Lyden kan også bevæge sig gennem knoglerne. Sæt den ene finger i øret og sæt stemmegaflens håndtag på albuen. Kan I høre lyden? Lyden kan også bevæge sig gennem en bordplade. Læg øret mod den ene ende af bordpladen mens en anden sætter stemmegaflens håndtag på bordpladen i den anden ende af bordet. Kan I høre lyden? Hvilke materialer har I testet stemmegaflen på? Har I prøvet på gulvet, på låret eller på en bog?

13 Svingninger Stem en streng HVAD HANDLER DET OM? Jo mere spændt en streng er, jo lysere tone vil den give, når man slår den an. Klangkassen har en elastikstreng, som kan strækkes. Strengen sidder på to kroge og kan gøres mere eller mindre spændt, alt efter hvor langt strengen trækkes tilbage. Man kan let se, at strengen svinger eller vibrerer, og man kan også ane, at den vibrerer hurtigere, når den er spændt ud og giver en lysere tone. Antal vibrationer i sekundet er bestemmende for den lyd, vi hører. Det betyder også noget, hvor lang strengen er, hvad den er lavet af, og hvor tung den er. Vi kan se forskel på den mere eller mindre spændte strengs vibrationer, men vi kan også høre forskel på lyden. Tonehøjden afhænger af spændingen. Materialeliste: Kasse med elastikstreng sat fast på krogene, vejledning

14 Stem en streng HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Der er 4 forskellige dele i opgaven. Hvilken del er I nået til? Kan I høre forskel, når strengen er mere spændt? Hvornår er lyden lysest, og hvornår er den dybest? Det kan hjælpe at holde strengen ned mod bunden af kassen. Det gælder om at lytte og høre forskel på tonerne på de forskellige trin. Kan I træne at høre forskel på tonerne med lukkede øjne? Kan I se forskel på, hvordan strengen svinger/ vibrerer, når den er mere eller mindre spændt? Har alle prøvet at genkende toner på de forskellige trin med lukkede øjne? Brug centimetermålet i bunden. Kan I høre forskel, når man flytter strengen 5 cm ad gangen? 2 cm? Prøv at spille på alle 3 sider af den trekant, strengen former danner. Kan I høre forskel? Sæt en hånd nær strengen. Kan I mærke at luften bliver sat i bevægelse, når I spiller? BONUSSPØRGSMÅL: Hvilke instrumenter med strenge kender I? Hvilke af dem har lange strenge og kan spille de dybeste lyde? Hvordan kan I ændre på spændingen af strengen mest systematisk?

15 Lydvisualisering Tegn på lyd HVAD HANDLER DET OM? Vi kan gemme lyd ved at optage den, men vi kan også tegne den eller skrive den ned. Et stykke musik kan gemmes som noder, og hvis man har lært nodesystemet, kan man spille en melodi, som en komponist har skrevet ned, og som man aldrig før har hørt. Man kan også vise lyde som bjergtoppe og dale, der skal vise, hvor stærk eller høj lyden er, og man kan endda også vise, hvilke toner, den består af, i det man kalder spektrogrammer. Lyddiagrammer, der viser dyrelyde, kan bruges til artsbestemmelse, fx af græshopper eller hvaler hvor hver art har sit eget lydmønster. Lyd kan gengives og visualiseres med tegn på forskellige måder, og hvis vi kender systemet, kan vi både aflæse og genkende bestemte lydkombinationer. Materialeliste: Lydplade, 10 lydserier, sort pose, vejledning

16 Tegn på lyd HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen og øvet jer på sammen at sige de forskellige lyde med lukket mund? Hvordan lyder svag lydstyrke? Kraftig lydstyrke? Midt imellem? En af jer trækker en lydserie fra posen og siger de 6 lyde i serien. I andre lytter og ser sammen på lydpladen. I skal ikke bare gætte, men lytte jer frem til, hvilken serie der siges. Den, der trækker lydserien, må gerne sige den flere gange. Har I prøvet at bytte, så det er en anden, der trækker og siger lydserier? Har alle prøvet at trække lydserier? Hvilke lydserier var lettest at genkende? Hvilke var sværest? Hvilken metode brugte I til at genkende dem? Kan I genkende lydserierne, hvis de siges bagfra? BONUSSPØRGSMÅL: Kan I komme i tanke om andre steder, hvor man viser lyd med tegn? Tænk fx på musik. Hvad kan det bruges til? Hvordan kan det være en fordel at man kan se lyd i stedet for at høre den? Lyde fra forskellige dyr kan også skrives og vises på papir eller billeder. Hvad tror I, det kan bruges til?

17 Retningshørelse Hvor kommer lyden fra? HVAD HANDLER DET OM? Vi er exceptionelt gode til at lytte os frem til, hvor en lyd kommer fra. Det skyldes, at vi har to ører og derfor hører i stereo. Når lyden kommer lige forfra (eller lige bagfra), rammer lyden begge ører på samme tid. Kommer lyden fra højre side, ankommer den først til højre øre og et brøkdel af et sekund senere til det venstre. Den lille tidsforskel er nok til, at hjernen præcist kan beregne, hvor lyden kommer fra. Lyden skal bare ramme det ene øre 1/2000 sekund hurtigere end det andet, for at vores hjerne kan registrere forskellen. Vi kan også høre, om lyden kommer forfra eller bagfra, og det skyldes bl.a. den måde, det ydre øre er bygget på med sine mange sære foldninger. Materialeliste: 4 x bjælder, sort pandebånd, sort pose, vejledning

18 Hvor kommer lyden fra? HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Husk, at der er 2 sider. Har I besluttet, hvem der starter med at være person D og har styr på vejledningen? Hvem er A, B og C? Hvor præcist kan A høre, hvor B og C står? Cirka hvor mange centimeter blev der peget ved siden af? Har I prøvet at bytte roller? Har I testet både del 1 og 2? Var det sværere at høre præcist hvor lyden kom fra, da I havde 2 bjælder hver? Hvilke forskellige måder har I ellers prøvet at ringe med bjælderne på? Bliver det sværere, hvis man fx holder bjælderne nede ved gulvet eller bag ryggen? BONUSSPØRGSMÅL: Hvorfor kan det være godt at kunne høre hvilken retning, lyden kommer fra? Mange dyr har god retningshørelse. Hvorfor kan det være en fordel? Kender I nogle dyr, som har særlig god hørelse?

19 Lydoverførsel Lyd på linjen HVAD HANDLER DET OM? Vi hører oftest lyd gennem luften, men lyd kan også bevæge sig gennem andre ting. I en dåsetelefon bevæger lyden sig igennem en snor. Lyd bevæger sig som trykbølger. Når vi taler ud i luften, skubber lyden til molekylerne i luften og bevæger sig som trykbølger hen til øret. Når vi taler i en dåsetelefon, skabes der trykbølger i snoren. Disse kan høres som lyd, når man lægger øret til dåsen. De kan også mærkes, hvis man holder med to fingre på snoren, men kun hvis snoren er stram. En slap snor dæmper og bremser trykbølgerne. En metalbøjle giver en høj lyd, når vi slår på den med en pind. Hænger vi bøjlen på snoren, vil lyden fra bøjlen sætte snoren i bevægelse. Det gør, at lyden bliver højere og varer længere, end når lyden bevæger sig i luften. Materialeliste: Dåsetelefon, metalpind, bøjle, vejledning

20 Lyd på linjen HJÆLP ELEVER, SOM ER GÅET I STÅ HJÆLP ELEVER, SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst vejledningen? Husk, at der er 2 sider. Har I besluttet, hvem der starter med at være person D og har styr på vejledningen? Hvem er A, B og C? Kunne person B gentage, hvad person A sagde i dåsetelefonen? I skal teste dåsetelefonen på 3 forskellige måder. Når I har gjort det, bytter I roller og tester igen. Har I testet både del 1, 2 og 3? Har alle prøvet at være person C? Kan man tale sammen i en dåsetelefon, hvis snoren rører ved gulvet? Undersøg det. Kan man stadig tale sammen i en dåsetelefon, hvis snoren skal rundt om et hjørne? Undersøg det. BONUSSPØRGSMÅL: Hvorfor kan man ikke høre lyden, når snoren er slap?