NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi"

Transkript

1 NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi SEPTEMBER 2010 Så er højsommeren slut og vi er tilbage med nye spændende artikler. Du kan i dette nummer læse om: Opdatering af LYLE hjemmeside Informationsmøder Håber at alle har nydt den dejlige varme juli måned. Måske kan vi håbe på lidt Indian sommer. I skrivende stund er det dejligt septembervejr. LYLE Hjemmeside Hvis man holder øje med vores hjemmeside her i efteråret, vil man bemærke, at den er ved at blive ændret og opdateret. Vi har haft en lille periode uden redaktør, men nu går Søren Hernvig i gang med det store arbejde. I næste nummer af nyhedsbrevet vil der komme meget mere om den nye hjemmeside stamcelledonorer i DK Nyt fra Brian Kornblit i Seattle Interview med Carolyn Blasdel Om CML medicin Norden fører an i behandling af børn med leukæmi Interview med Andreas Hochhaus om CML medicin Informationsmøde 4. oktober i Roskilde Informationsmøde 11. oktober i Esbjerg Informationsmøder LYLE afholder 2 spændende informationsmøder i oktober måned i Roskilde og Esbjerg. Se mere om indhold og tilmelding sidst her i nyhedsbrevet. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 1

2 danskere er stamcelle-donorer Danskerne er flinke til at give blod. Men faktisk siger hver sjette bloddonor også ja til at lade lægerne høste stamceller fra knoglemarven. Fredag den 27. august 2010, 05:00 De danske bloddonorer melder sig i stort antal klar til at afgive stamceller fra knoglemarven danskere har skrevet under på, at de er villige til at blive lagt i fuld narkose og få udtaget stamceller fra knoglemarven eller få uddrevet stramcellerne medicinsk til blodet, så de kan høstes derfra. "Det er meget tilfredsstillende, fordi et land som Danmark ud fra befolkningstallet skal have donorer. Nu har vi næsten det dobbelte og får hele tiden flere," konstaterer ledende bioanalytiker Bodil Jacobsen fra Rigshospitalets vævstypelaboratorium over for Nyhedsbureauet Newspaq. Donorerne er registreret i et internationalt register med næsten 15 millioner stamcelledonorer fra hele verden. Det betyder, at en læge i for eksempel Brasilien kan søge i registret og finde en dansk donor, hvis vævstypen passer til den syge patient. Det sker årligt for en håndfuld danske donorer, at de afgiver stamceller, som kan redde livet hos især patienter med blodkræft og medfødte immunfejl. "Det er vigtigt, at vi har et register, hvor vi kan trække på vævstype-bestemte stamcelledonorer, fordi man oftere og oftere behandler flere typer sygdomme med stammeceller fra ubeslægtede donorer," fortæller Bodil Jacobsen. I Danmark er det kun bloddonorer, der kan blive stamcelledonorer. Og det har samtidig den sidegevinst, at lægevidenskaben kan lave blodprodukter, der er "skræddersyede" ud fra vævstypen. Med de mange stamcelledonorer er Danmark på linje med førende lande som USA og Tyskland i det internationale samarbejde om at sikre donorer. Registreringen af stamcelledonorer i Danmark startede tilbage i Men det var først i 2003, da sundhedsvæsenet fik bevilliget penge til at typebestemme donorernes væv, at antallet af donorer rundede de første Hos foreningen Bloddonorerne i Danmark er der stor tilfredshed med, at det er lykkedes at overbevise donorerne om vigtigheden af at afgive stamceller, der kan betyde forskellen på liv og død for en syg patient på den anden side af kloden. "Bloddonorer er rigtig flinke mennesker, der meget gerne vil hjælpe så meget som muligt. Og når de så hører, at det er muligt at donere stamceller, så vil mange gerne det. Men dertil kommer også, at chancen for at rent faktisk at skulle donere stamceller er meget, meget lille," siger kommunikationsmedarbejder Mikkel Dybtvad Andersen til Newspaq. På trods af det høje antal donorer i Danmark er der dog brug for flere - især med anden etnisk herkomst end dansk. Donorens vævstype skal nemlig matche patientens 100 procent, før stamcellerne kan bruges. Og jo flere forskellige etniske baggrunde, jo bedre. (forts. side 3) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 2

3 "Vi ved, at de danske gener er blandede af alle mulige andre. For eksempel er jeg selv kvart østriger. Og det vil sige, at jeg ikke bare kan få knoglemarv fra Hr. og Fru Danmark. Derfor ville det være godt, hvis endnu flere ville melde sig som donorer," siger Mikkel Dybtvad Andersen. Kilde:www.avisen.dk Læs om Brian Kornblits forskning i Seattle Brian Kornblit er forsker, læge, ph.d., ansat på Rigshospitalet. Brian Kornblit skal det kommende år fortsætte sin forskning på Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, verdens største center for knoglemarvstransplantationer Første nyhedsbrev fra Brian Kornblit Seattle, 17. juli 2010 Mit navn er Brian Kornblit og jeg er uddannet læge i Siden 2006 har jeg været ansat i allo-hct laboratoriet (Hæmatologisk afdeling 4041) og laboratoriet for molekylær medicin (Klinisk immunologisk afdeling 7631), begge på Rigshospitalet, hvor jeg har forsket i knoglemarvstransplantation. Efter at have afsluttet min Ph.d. har jeg ved hjælp af en bevilling fra kræftens bekæmpelse fået mulighed for at forske videre i 3 år. I den forbindelse har jeg i år fået lov til at skifte mine vante rammer på Rigshospitalet ud med en gæsteforskerstilling på The Fred Hutchinson Cancer Research Center (FHCRC eller The Hutch) i Seattle, USA. Under mit ophold på FHCRC har Jytte Gamby givet mig mulighed for løbende at fortælle om de forsøg og udfordringer vi arbejder med. FHCRC har siden dets åbning i 1975 været førende indenfor for forskning i knoglemarvstransplantation. Indsatsen blev pioneret af, den nu halvfemsårige, Dr. E. Donnall Thomas, som i 1990 fik Nobelprisen i medicin for sit arbejde. Der udføres ikke længere knoglemarvstransplantationer på The Hutch. I stedet forskes der bredt i alle problemstillinger indenfor immunforsvarets sygdomme og kræft, herunder knoglemarvstransplantation. Forskningen spænder vidt fra basale cellebiologiske studier over prækliniske dyremodeller til udvikling af ny patientbehandling. FHCRC er også hovedsæde for et internationalt samarbejde der koordinerer udførelsen af kliniske multicenter studier indenfor knoglemarvstransplantation. (forts. side 4) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 3

4 Danmark deltager i dette samarbejde, og har gennem de seneste år aktivt inkluderet patienter i protokollerede behandlinger. Knoglemarvstransplantationsforskningen på The Hutch er fordelt på flere laboratorier der alle har forskellige interesseområder. Jeg skal arbejde i laboratoriet hos Professor Brenda Sandmaier, hvis hovedinteresse ligger indenfor de non-myeloablative knoglemarvstransplantationer, som populært kaldes miniknoglemarvstransplantation (mini-kmt). Mini-KMT adskiller sig kun fra standard knoglemarvstransplantationer ved at den forbehandling (konditionering) man giver er mindre intensiv, og det er dette ordet mini hentyder til. Den milde forbehandling tillader behandling af patienter op til 70 års alderen. Nyhedsbrevene fra Brian Kornblit ligger på LYLEs hjemmeside: logbog fra Brian Kornblits forskning. Første Nyhedsbrev er fra juli Næste Nyhedsbrev lægges i Brians logbog på hjemmesiden så snart LYLE modtager det. På trods af at det er blevet muligt at behandle flere patienter efter indførelsen af mini-kmt, er et tilbagevendende problem at man ikke kan finde en donor med et tilstrækkeligt vævstypeforlig. En høj grad af vævstypeforlig mellem patient og donor er fundamental for en vellykket transplantation. Er vævstypeforliget ikke tilstrækkeligt øges frekvensen af bivirkninger medførende nedsat overlevelse. Søskende er de hyppigste donorer og benyttes ved % af alle transplantationer. Hos de resterende forsøges der at finde en ubeslægtet vævstypeforligelig donor, blandt de ca. 8 millioner donorer, der er tilmeldt registre verden over. Det høje krav til vævstypeforligelighed mellem patient og donor, gør at det kun er muligt at identificere en egnet ubeslægtet donor til cirka 75 % af patienterne. I dag er det ikke muligt at udføre mini-kmt med dårligt forligelige donorer, da transplantatet bliver afstødt på grund af det milde konditioneringsregime. I denne ældre og mere skrøbelige patientgruppe, kan intensiteten af konditioneringsregimet ikke øges på grund af en høj risiko for sygelighed og dødelighed. Derfor er det i dag ikke muligt at transplantere patienter der kun tåler mini-kmt, når der ikke er identificeret en acceptabel donor. De projekter som jeg skal arbejde med på the Hutch, fokuserer specifikt på hvordan man kan udføre mini-kmt med dårligt forligelige donorer. Da jeg først lige er startet i laboratoriet herovre er projekterne kun netop lige kommet i gang, så dem vil jeg fortælle om næste gang. Med venlig hilsen Brian Kornblit Nyhedsbrevene fra Brian Kornblit ligger på LYLEs hjemmeside: logbog fra Brian Kornblits forskning. Jytte Gamby LYLE- Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi oplever Brian Kornblits logbog, som en rigtig god mulighed for at formidle ny viden. En viden der er under udvikling, mens vi læser. LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 4

5 Hvis du ikke tager pillen virker den ikke Carolyn Blasdel Carolyn Blasdel fra Vancouver i USA er cancer-sygeplejerske og var med helt fra starten, da Glivec, den meget succesfulde medicin mod kronisk myeloid leukæmi, så dagens lys. Vi mødte hende på New Horizon-patientmødet i Wien i juni, og her fortalte hun sin forunderlige historie og reflekterede samtidig over det foruroligende paradoks, at forbløffende mange CML-patienter ikke tager deres medicin helt som foreskrevet. Og konsekvenserne af dette er alvorlige både for den enkelte patient og i en vis forstand også for hele samfundet. Carolyn Blasdel kom som sygeplejerske tæt på udviklingen af den måske mest succesfulde cancerbehandling nogensinde, da hun i 1998 blev involveret i fase ét studiet af den medicin, der senere skulle blive kendt som Glivec. Siden den tid er kronisk myeloid leukæmi (CML) blevet en betydelig del af hendes liv. Carolyn fortæller her om de første spændende år: CPG57148B. Det var den tekniske betegnelse for den medicin, der meget hurtigt kom på alles læber, og som ryddede forsider på alverdens aviser, da det blev klart, hvilket potentiale den havde. CML var den gang en sygdom, som gav patienterne en meget dårlig prognose. De fleste levede ikke mere end fem år med sygdommen. Jeg blev ansat i 1998 som forskningssygeplejerske for hæmatologen Brian Druker i Portland, Oregon, og har siden arbejdet næsten udelukkende med CML. Det var mig, der tog alle blodprøverne på patienterne og stod for analyserne, så jeg var faktisk en af de allerførste, der vidste, at Glivec virkede. (forts. side 6) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 5

6 De første patienter fik bare 25 milligram, som hurtigt viste sig at være alt for lavt. Det var første gang, medicinen blev prøvet på mennesker, og som vi ved nu, var det jo succesfuldt langt ud over, hvad nogen havde drømt om. Efter, at de første data under stor opmærksomhed blev præsenteret på ASH (American Society of Hemathology) kongressen i New Orleans i 1999, blev vi fuldstændigt overrendt af patienter, som kom alle steder fra, og som var desperate for at få Glivec. Men behandlingen var i begyndelsen kun tilgængelig i Los Angeles, Houston og i Portland. Det gav mange problemer, og det tog tid, inden produktionen kom op i gear. Vi havde masser af patienter og havde vanvittigt travlt. Jeg så mennesker, der kom med sygdommen i et meget fremskredent og kritisk stadie, som forbløffende hurtigt kom sig. Det var meget bevægende, og CML kom faktisk til at overtage mit liv. Når nogen kom til os, og de klarede sig godt på Glivec, var det fantastisk, og vi kunne glæde os sammen med dem, men det var samtidig meget trist, når der var patienter med meget fremskreden sygdom, som i første omgang måske fik det bedre, men som senere alligevel fik tilbagefald og døde. Det var trist, fordi de havde fået et håb, som alligevel bristede. De første tre år, indtil behandlingen blev godkendt af FDA (de amerikanske lægemiddelmyndigheder), var meget intense. Under hele fase 1-forløbet var jeg meget tæt på patienterne, som blev nødt til at komme til Portland og blive der for en længere periode, fordi de fik taget blodprøver tre gange om ugen. FDA s godkendelse af Glivec var den hurtigste nogensinde af en cancerbehandling. Alle forstod alvoren i at få denne medicin ud så hurtigt som muligt til patienterne, og succesen var uden ende. Jeg havde arbejdet på mange fase ét studier tidligere, som ikke gav de håbede resultater. Bare fordi noget virker i et laboratorium, er det jo ikke sikkert, at det virker i mennesker. Så det var fantastisk og samtidig meget belastende på grund af en næsten umenneskelig arbejdsbyrde. Der er nu gået mere end 10 år. Hvordan føles det at være her i Wien blandt så mange CML-patienter? Faktisk er en af mine første patienter her, så det er meget følelsesladet, og det har været skønt at kunne mødes med de mennesker hen over årene. Det er spændende at være en del af al denne positive energi, men det er også trist af og til, fordi jeg oplever, at medicinen ikke bruges korrekt i nogen lande og endda i fjerne egne af USA. CML er en relativt sjælden sygdom, og mange steder ved de ikke nok om den. Men jeg føler mig meget nyttig her, for jeg møder mange spørgsmål, som jeg heldigvis som regel kan hjælpe med at svare på. Det er rart at kunne gøre en forskel for folk og have tid til at lytte til dem. Ofte har deres egen læge meget travlt og ikke tid til at snakke grundigt med dem, så her har sygeplejersker en vigtig rolle især med at tale med patienterne om deres livskvalitet. Nye studier har vist, at overraskende mange CML-patienter ikke følger lægens rådgivning om, hvordan de skal tage medicinen. Mange lader til at springe over i ny og næ og ikke være regelmæssige nok. Hvordan kan det være at patienter, der har en livstruende sygdom, tilsyneladende er så tilbøjelige til ikke at tage deres medicin, som de burde? Det er et overraskende stort problem, og læger og sygeplejersker stiller sig selv det samme spørgsmål. (forts. side 7) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 6

7 Men faktisk er det et almindeligt fænomen også med blodtryks- og diabetesmedicin. Man skal huske, at leukæmi er en sygdom, man har i sin knoglemarv. Man kan ikke se den eller røre ved den. Det er meget abstrakt og svært at forstå, at man skal tage en pille, når man faktisk har det godt, og måske har den nogle irriterende bivirkninger, som man gerne vil være foruden. Bare fordi man har en livstruende sygdom, er det ikke sikkert, at man tager sin medicin. Tidligere brugte vi ordet compliance (dvs. i hvilket omfang patienten følger lægens anvisning om indtagelsen af medicinen), men det gør vi ikke så meget mere. Nu taler vi om adherence, der er et begreb, som mere lægger op til patientens aktive deltagelse, medansvar og partnerskab. Compliance opfattes mere som lægens ordre. Forskellen mellem de to begreber er vigtig, fordi det handler om at motivere patienten til at tage sin medicin korrekt. Der er meget psykologi i det. Når man skal tage en pille, minder det en om noget, man egentlig helst er fri for, nemlig at man faktisk har en alvorlig sygdom. Men ofte er det bivirkningerne, der har størst indflydelse. Hvorfor gå rundt med en irriterende kvalme, diarré eller hovedpine, hvis man faktisk kan undgå den, og springer jeg en pille over, kan jeg alligevel ikke mærke forskel? For dem der selv betaler for deres medicin, er der ofte tale om økonomiske årsager, men det er vist ikke et problem i Danmark? For nogen patienter er det ret systematisk, at de ikke tager medicinen. De springer en dosis eller to over hver uge, og problemet er, at hvis man ikke holder de nødvendige blodværdier, kan det betyde udvikling af resistens. Det svarer til at tage antibiotika, hvor det også kan være meget problematisk ikke at tage den fulde dosis og dermed holde sygdommen helt nede. Andre glemmer bare deres medicin. De skal på en weekend-tur, de skal til et bryllup eller noget andet, og så smutter det. Mange er af den overbevisning, at det kan være lige meget, at det ikke betyder noget. Hvad er konsekvenserne af ikke at tage medicinen, som den skal? Man kan sige det enkelt: Medicin virker ikke, hvis man ikke tager den. Den store risiko er resistens, at pillen holder op med at virke, og så bliver det svært at behandle sygdommen. Noget andet er, at man risikere at komme i en alvorlig tilstand, hvor sygdommen accelererer, og det kan man dø af. Det er meget alvorligt. Hvad kan man gøre? Først og fremmest handler det om at uddanne patienterne, så de forstår, hvad der er på spil. Det er et mangefacetteret problem, og der er lavet masser af studier om det emne. Der er ikke noget enkelt svar. Det handler om uddannelse, men det handler også om individuelt at optimere den dosis, patienten får, så generne er mindst mulige. Det kan også være et spørgsmål om at gøre de rigtige ting for at minimere bivirkninger, som f.eks. at tage et middel mod diarré eller kvalme, hvis det er det, der er problemet. Men det handler også om, hvorvidt der er et tillidsfuldt forhold mellem sundhedspersonalet og patienten, og det er ofte en god idé at hjælpe patienten med at forbinde medicinindtagelse med en bestemt daglig aktivitet, så det bliver integreret i hverdagen. Det handler om at udvikle en strategi, der fungere for den enkelte. Mange bruger f.eks. deres elektroniske kalender eller SMS-beskeder. Nogen skriver på deres køleskabsdør. Det er jo lige meget, hvad det er, når bare det virker. Jeg har eksempler på, at apoteker kontakter mig, hvis deres kunder ikke køber det, deres recept beskriver. Så ringer jeg til patienterne og hører, hvordan det går. Af og til er der sket ting i patientens liv, som jeg har brug for at vide. (forts. side 8) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 7

8 Der tales i dag mere og mere om behandlingsafbrud, fordi patienter med en god respons på medicinen faktisk kan tages ud af behandlingen og forblive stabile. Er der på den baggrund en risiko for, at patienterne tager tingene i deres egne hænder? Det er der såmænd mange, der gør allerede. Mange patienter stopper i al hemmelighed. De siger det ikke til nogen og pillen ender i affaldsposen eller i toilettet. Vi opdager det, når de bliver syge. Faktisk har undersøgelser vist, at der er meget dårlig samfundsøkonomi i, at patienter ikke tager deres medicin, fordi de så ofte ender på hospitaler eller andre steder i behandlingssystemet, og det koster mange penge. Det er ikke et kun et individuelt problem, ikke at tage sin medicin. Det svarer til, at man ikke kører med sikkerhedssele i sin bil. Resten af samfundet skal medvirke til at betale de omkostninger, der er forbundet med at reparere på skader, der kunne have været undgået. Det har store omkostninger, hvis folk ikke følger den behandling, de er i. Finn Stahlschmidt Norden fører an i behandling af børn med leukæmi Et tæt samarbejde mellem de nordiske lande har forbedret overlevelsen markant for børn, der rammes af leukæmi. Nu vil lande uden for Norden også være med i protokollerne. Når et barn i Danmark får konstateret leukæmi, får barnet præcis den samme behandling, som hvis det havde boet i Sverige, Norge eller et andet nordisk land. Siden 1984 har de fem nordiske lande samarbejdet omkring børnecancer i NOPHO, Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology, for, at alle nordiske børn får samme muligheder for optimal behandling, som det hedder i formålserklæringen. Og det har skabt stor fremgang i overlevelsen. I dag fungerer samarbejdet på tværs af landegrænserne så godt, at også lande uden for Norden har søgt optagelse. Holland, Belgien og Hongkong har netop tilsluttet sig de nordiske leukæmiprotokoller. Det betyder, at behandlingen er den samme også i disse lande, og at de indsamler data og indgår i fælles dataanalyser, fortæller Henrik Hasle, professor og overlæge på børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby. Han er formand for den nordiske AML-gruppe, som koncentrerer sig om den type leukæmi, der udgår fra myeloblaster i knoglemarven. Også Estland og Letland bruger AML-protokollen, dog med små justeringer. Derfor indgår deres resultater ikke i de samlede opgørelser, men landene er med, når der holdes fælles gruppemøder. Både Litauen og Estland har fuldt ud tilsluttet sig protokollen for behandling af børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL), som er den hyppigste leukæmitype hos børn.»der er to årsager til, at vi har udviklet dette samarbejde. For det første er sygdommene sjældne, og det er få lande, der har patienter nok til, at forskningen bliver meningsfuld. For det andet er det alvorlige sygdomme, og hvis man ikke får den rette behandling, dør man uden undtagelse,«siger Henrik Hasle. (forts. side 9) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 8

9 65 pct. overlever Resultaterne af samarbejdet er synlige. I 1984 blev højst 20 pct. af AML-patienterne raske efter behandling. I dag er overlevelsen oppe på 65 pct., fortæller Henrik Hasle. For den anden type leukæmi, ALL, er overlevelsen steget fra 60 til 85 pct. i samme periode.»i begyndelsen gav vi alle den samme intensive behandling, og det bragte overlevelsen op. Siden er behandlingen forbedret og mere individualiseret. Og vi undersøger hele tiden mulighederne for yderligere forbedringer ved randomiserede undersøgelser,«siger Henrik Hasle. Voksne får samme behandling Professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra pædiatrisk klinik på Rigshospitalet er hovedansvarlig for den nordiske behandling af børn og unge voksne med ALL. Han fortæller, at samarbejdet er blevet så godt, at også voksne med ALL nu behandles efter de protokoller, der anvendes til børn.»voksne op til 45 år med ALL i Danmark, Norge og Sverige er i de seneste få måneder blevet behandlet efter børneprotokollen. Det har betydet, at de voksne med ALL i Danmark for første gang får den samme behandling i hele landet,«siger Kjeld Schmiegelow.»Indtil videre går det rigtig godt, men da patienterne kan få tilbagefald i flere år, efter at diagnosen er stillet, vil der gå nogle år, før vi kender de endelige behandlingsresultater. Også på verdensplan er det helt unikt, at børn og voksne behandles efter samme protokol, og det giver os et godt billede af, på hvilke punkter leukæmi hos børn og voksne adskiller sig, og om hvilke bivirkninger der er hyppige hos henholdsvis børn og voksne.«skræddersyet behandling Inden for de senere år er resultaterne for behandling af leukæmi blevet forbedret i takt med, at behandlingerne er blevet mere skræddersyede til den enkelte patient.»det er nyt, at vi i så høj grad erkender, at patienterne er forskellige. Vi ser på, hvordan patienten omsætter medicinen, og hvor effektiv behandlingen er, og så tilpasser vi den til hver enkelt patient, «siger Kjeld Schmiegelow. Det betyder, at 60 pct. af de børn, der behandles i dag, kan nøjes med den mildeste behandling tidligere var det kun 30 pct.»derved bliver behandlingen billigere, der er færre bivirkninger, og patienterne er færre dage på hospitalet. Det giver patienterne en bedre livskvalitet,«siger Kjeld Schmiegelow. Det unikke nordiske samarbejde strækker sig endnu videre. Sammen med lande uden for Norden findes en ordning, der ligner den danske Second Opinion-ordning, forklarer Henrik Hasle.»Når vi har med meget sjældne sygdomme at gøre, har vi et mere eller mindre formaliseret samarbejde.i det danske Second Opinion Udvalg er der ikke så meget erfaring med børnetumorer. Den erfaring findes ikke i Danmark. Derfor går vi til dem, der har koordineret undersøgelserne på europæisk plan. Det er os, der behandler, men vi får råd udefra,«siger Henrik Hasle. (forts. side 10) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 9

10 Kontakt over grænserne Der er ofte stor forskel på børnecancer og de kræftsygdomme, som voksne patienter har. Derfor er det vigtigt, at man kan kontakte eksperterne.»der er flere eksempler på, at vi har fået råd om diagnostik og behandlingsprotokoller, som jeg ikke selv kendte til,«siger Henrik Hasle. Hvis der ude i verden er brug for viden om AML, kan de kontakte Henrik Hasle.»Når man har et ansvar, får man forespørgsler fra mange forskellige lande, og på den måde opsamler vi en stor viden,«siger han. Ud over at samarbejdet med verdens førende eksperter giver den bedst mulige behandling for patienterne, gavner det også læger og pårørende i de tilfælde, hvor patienten ikke overlever.»det er trist, når det ikke går. Men det er en trøst at vide, at vi har gjort, hvad vi kunne. Vi har spurgt de allerbedste. Det er tit også en hjælp for forældrene at vide.«i Danmark rammes mellem 40 og 50 børn hvert år af leukæmi. Mette Boysen Ny medicin mod CML imponerer med gode resultater Andreas Hochhaus Andreas Hochhaus, professor i intern medicin, hæmatologi og onkologi i Jena, Tyskland, var blandt de lægelige specialister på det internationale New Horizons-møde for CML og GIST-patienter i Wien i juni. Andreas Hochhaus fortalte blandt andet om de seneste resultater fra et studie, der sammenligner CML-medicinen Glivec med den nye generation Tasigna. Den nye medicin har skabt en helt ny dagsorden når det gælder behandlingen af CML, fastslår Dr. Hochhaus. På den amerikanske hæmatologi kongres ASH i december 2009 var et af de studier, som tiltrak mest opmærksomhed, et forsøg der sammenligner effekten af Glivec og den nye generation af CML behandling Tasigna. (forts. side 11) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 10

11 Begge behandlinger er såkaldte tyrosinkinasehæmmere. Studiet, der hedder ENESTnd (Evaluating Nilotinib Efficacy and Safety in Clinical Trials-Newly Diagnosed Patients), sammenligner behandling af 846 patienter med nydiagnostiseret kronisk myeloid leukæmi behandlet med enten Tasigna eller Glivec. Resultatet efter 12 måneders behandling viste ret entydigt, at den nye medicin på flere vigtige punkter er bedre end Glivec. Et halvår efter, i juni 2010, præsenteredes så 18 måneders resultaterne fra samme studie, og det bekræftede de forventninger, der nu var til, at Tasigna er et mere potent lægemiddel end den ellers hæderkronede Glivec. I Wien nogle uger senere fik vi lejlighed til at spørge professor Andreas Hochhaus, som er en af de toneangivne europæiske hæmatologer, hvordan han vurderer de nye resultater: Seks måneder er gået, siden vi fik de første resultater fra ENESTnd-studiet på ASH. Er der nogen forskel mellem dengang og nu, som især har overrasket dig? Generelt har forskellen mellem Glivec og Tasigna vist sig at være betydelig større end forventet. Færre af patienterne, som blev behandlet med Tasigna, gik ind i en alvorligere fase af sygdommen (såkaldt blast crisis) tre Tasigna-patienter, sammenlignet med 12 af dem som fik Glivec. Af de patienter, som fik Tasigna, døde tre i perioden mod otte i Glivec gruppen. Derudover var der tre gange så mange af dem, der fik Tasigna, som opnåede såkaldt major molecular response (MMR) efter 18 måneder. MMR måles med en yderst følsom test, som kan afsløre én syg celle blandt hundrede tusindvis af normale blodceller. Med udgangspunkt i din viden fra ENEST-nd 18 måneders studiet, hvad vil så være af størst klinisk betydning at fokusere på for lægen, der står over for valget mellem de to generationer af tyrosinkinasehæmmere? Det er fremtidsudsigterne, der er det vigtigste. Disse nye resultater indebærer en overvejelse om, hvorvidt der et eller andet sted i løbet af processen er mulighed for at afslutte behandlingen. Men problemet er, at vi ikke har de fornødne data. Baseret på de data, vi har, er de vigtigste emner effektivitet, dynamik og hastigheden af den molekylære reaktion kombineret med tolerabilitet altså patienternes evne til at tåle medicinen. Skal det forstås sådan, at vi efter din mening aldrig vil se en situation, hvor Glivec rent faktisk kan kurere en patient? Nej. Det er ikke dét, jeg siger. Vi har Glivec patienter, hvor man har forsøgt med et behandlingsafbrud, og i halvdelen af disse tilfælde er patienterne forblevet sygdomsfrie. Det er altså ikke dét, der er problemet. Det er derimod behandlingens længde indtil dette tidspunkt og det udvalg af patienter, der ikke får tilbagefald. Vi ved ikke hvor længe den såkaldte PCR-negativitet (Polymerase Chain Reaction) bør være der, og for hvilke patienter det er sikkert at afslutte behandlingen, men vi forventer, at et stærkere præparat vil muliggøre behandlingsafslutning tidligere, samt at færre patienter vil få tilbagefald. Men som sagt har vi intet bevis indtil videre. Det, vi ved, er, at hurtig bedring er ensbetydende med en mindre risiko, for at sygdommen accelererer til blast crisis. (forts. side 12) LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 11

12 Pointen er, at vi har observeret komplet molekylær bedring langt tidligere i processen med det nye præparat, og at vi derfor forventer at kunne afslutte behandlingen tidligere. Hvornår vil der foreligge dokumentation? For at være på den sikre side bør patienter være i komplet molekylær bedring i to år, og de første patienter er der nu, så det vil tage mindst to år at teste. Hvad er den største udfordring i forbindelse med at lade Tasigna blive førstevalg til behandling af CML? Det, der først og fremmest betyder noget, er de enkle landes tilskudsordninger. Selv hvis EMA (The European Medicines Agency) har registreret præparatet ved årets udgang, som vi forventer, har de enkelte lande i Europa selvfølgelig ret til at bestemme hvor høj grad af tilskud, behandlingen skal have. Det vil være udfordringen set i et europæisk perspektiv. I anden række kommer selvfølgelig accepten fra de medicinske miljøer. Den måde, CML-behandlingen er organiseret på i de forskellige lande, og de retningslinjer, der gælder, er vigtige faktorer. Generelt kan man sige, at i lande med et mere centraliseret behandlingssystem vil der være større vilje til at gå videre med et nyt præparat. Jo mere decentraliseret behandlingsdistributionen er, som i Tyskland, jo sværere vil det blive at forandre behandlingsstrategierne. Vil billedet komme til at se anderledes ud, når Glivec går af patent, og prisforskellen mellem Glivec og Tasigna bliver større? Ja. Det er derfor, vi råder selskabet bag Tasigna til at holde prisforskellen mellem de to behandlinger på et minimum. For bare et år siden så det ud til, at de fleste hæmatologer var skeptiske over for at benytte Tasigna frem for Glivec. Er der nogen grund til at være skeptisk i dag? Faktisk var jeg selv skeptisk. Men når jeg ser på de nyeste data, er det svært at fastholde tvivlen. Det eneste alvorlige problem er compliance (dvs. i hvilket omfang patienten følger lægens anvisning om indtagelsen af medicinen), der skyldes, at Tasigna er en pille, som skal tages to gange dagligt i forbindelse med faste. Det kan være et problem, men det kan afhjælpes, hvis vi er dygtige til at oplyse patienterne. Den gode nyhed er, at Tasigna har mindre bivirkninger, og det gør selvfølgelig en forskel i forhold til compliance. Et andet vigtigt punkt er udsigten til at kunne afslutte behandlingen. De fleste Glivec-patienter bliver nødt til at tage medicinen resten af deres liv. Selv i det bedst tænkelige scenarie må de tage medicinen gennem længere tid, end hvis de fik Tasigna. Jo kortere tid, man bliver nødt til at tage medicinen, jo bedre, hvad angår compliance-spørgsmålet. Mit budskab til nyligt diagnosticerede patienter er, at jeg ikke tror, de vil blive nødt til at tage medicinen i ti år. Det er min oprigtige overbevisning. Hvad enten det så bliver i kombination med anden medicin, eller hvad det nu bliver, forventer jeg, at vi i de fleste tilfælde vil kunne helbrede sygdommen. Vi er inde i en forandringsperiode. Det utrolige er, at for to år siden talte vi om den anden generation af tyrosinkinasehæmmere som relevant for patienter, der af en eller anden grund ikke tålte Glivec. I dag har vi en helt anden dagsorden. Af Finn Stahlschmidt LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 12

13 LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 13

14 LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 14

15 EFTERLYSNING Personer med lymfesygdommen, Sezarys syndrom. Mogens fra Birkerød har Sezarys syndrom efterlyser andre med denne lymfesygdom. Mogens vil prøve at danne et netværk på mail/ telefon. Har du Sezarys syndrom og vil have kontakt med andre ligestillede så kontakt tlf Jytte Gamby Redaktør Anne Krogh Jensen LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 15

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi JANUAR 2010 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer et rigtig godt Nytår 2010. Vores ønske og håb for år 2010 må være fortsat flere nye lovende

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet. LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi November 2010 Siden sidst: - har LYLE deltaget i internationale møder om CML både i München og Helsingfors. - har LYLE deltaget i en international

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi MARTS 2010 Vi har brug for dig i bestyrelsen! Jo flere vi er i bestyrelsen - jo mere kan vi gøre. Vi arbejder efter LYLEs formål (vedtægterne

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013 Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2013 Forord Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 17266 Grafisk

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

CML stemmer - april 2012

CML stemmer - april 2012 CML stemmer - april 2012 Medlemmer i LyLe med CML fik følgende spørgsmål: Hvilket årstal fik du din diagnose på CML? Hvilken behandling/medicin har du fået? Hvordan har behandlingen virket på dig? Har

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk

Læs mere

LyLe har også for første gang haft en stand på en sundhedsmesse i Øksnehallen også i København. (se inde i bladet)

LyLe har også for første gang haft en stand på en sundhedsmesse i Øksnehallen også i København. (se inde i bladet) November 2012 Kære medlem Nu er det blevet efterår med alle de skønne farver i naturen. Derfor disse små billeder rundt på siderne. I dette nummer kan du læse om: Nyheder fra LyLe Kampen for at vende tilbage

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft & leukæmi JUNI 2010 Kræft og hvad så? Generalforsamlingen Den 16. april afholdt LYLE arrangementet Kræft og hvad så på hotel Storebælt i Nyborg den

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark

Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark Thomas R. Kristensen, bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet, Danmark Mange muligheder Huxi Bach, satiriker og ikke hiv-smittet, og Thomas Buttenschön,

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed -

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Forbedringsforslag fra kernekunder gennem 15 år. Ellen og Jens Jørgen Madsen Hovedfokus på rollen som pårørende. Den. 6. Oktober 2016 Rigshospitalet

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE. ALLERFØRST ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE. Siden sidst: Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi FEBRUAR 2011

NYHEDSBREV fra LYLE. ALLERFØRST ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE. Siden sidst: Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi FEBRUAR 2011 NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi FEBRUAR 2011 ALLERFØRST ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE. Siden sidst: Har bestyrelsen haft meget travlt på flere fronter. Forberedelse af arrangement

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft

Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft Marts 2012 Kære medlem Siden sidst Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft Der er nu både vintergækker og erantis i min have Det går

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Så smukt kan det gøres når man lejer en stand på messen Sund Livsstil i Øksnehallen, København.

Så smukt kan det gøres når man lejer en stand på messen Sund Livsstil i Øksnehallen, København. November 2013 Kære medlem Så smukt kan det gøres når man lejer en stand på messen Sund Livsstil i Øksnehallen, København. Bemærk roserne har den orange farve for lymfekræft. Sløjfen på den lille grønne

Læs mere

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN 2015 Nadia Nielsen Velkommen! I dette hæfte kan du læse 3 interviews med nogle modige mennesker, der fortæller om

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011 Springere fra AGF Udspring var i Ramasjang Live i vinterferien. Her ses fra venstre Avital, Isabel, Ane, Daniel, August, Niklas og Oliver Foto: Yakov Munkebo Velkommen Det er med stor glæde, jeg sender

Læs mere