Miljørapport. Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 Solcellepark nord for Ebberup. Forslag

Transkript

1 Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 Solcellepark nord for Ebberup Forslag

2 Oversigtskort N Oversigtskort - lokalplanområdet markeret med rødt. 2

3 INDHOLD FORORD... 4 INDLEDNING... 5 OVERORDNEDE MILJØMÅL...15 IKKE TEKNISK RESUMÈ...16 MILJØVURDERING - LANDSKAB...19 BEGRÆNSNINGER I MILJØRAPPORTENS METODE

4 FORORD Nærværende miljørapport indeholder en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan solcellepark nord for Ebberup. Området vedrører et areal på ca. 69 ha. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal en plan, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet ledsages af en miljøvurdering, som beskriver denne påvirkning. Assens Kommune har på baggrund af en miljøscreening vurderet, at planerne skal miljøvurderes, hvilket betyder, at der sammen med forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg skal udarbejdes en miljørapport. Der er i henhold til gældende lovgivning foretaget en afgrænsning af miljørapportens indhold. Afgrænsningen er en vurdering af hvilket indhold, som er relevant at inddrage i miljørapporten. Denne miljørapport udgør den del af dokumentationen vedrørende planerne, som er fastlagt iht. loven. en vedrører således den miljøpåvirkning, som planerne medfører. Yderligere skal der som følge af VVM-bekendtgørelsen udarbejdes en screening for VVM-pligt, idet solcelleanlæg er anført på lovens Bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Screeningen for VVM-pligt vedrører den miljøpåvirkning, som solcelleanlæggene medfører. 4

5 INDLEDNING Dette kapitel beskriver planernes indhold og hovedformål, planområdet samt de temaer, der vurderes i miljørapporten. Desuden gives en status for sammenhængen med anden planlægning og lovgivning. Baggrund for planerne Assens kommune ønsker med planerne at give mulighed for opførelse af et jordbaseret solcelleanlæg til strømproduktion nord for Ebberup. Solcelleanlægget vil kunne producere vedvarende energi i form af solenergi til ca husstande. Planområdet Planområdet er beliggende ca. 1,5 km nord for Ebberup i Assens Kommune. Området ligger ud til Odensevej og har en størrelse på ca. 69 ha. Planområdet og området omkring anvendes i dag til landbrugsjord med opdyrkede marker og spredt hegnsbeplatning. Terrænet bugter sig blødt og falder jævnt ca. 15 meter fra Odensevej i nord til Bryllegyden i syd. Planområdet afgrænses mod syd, vest og nord af veje, hvor der er forholdsvist frit udsyn over planområdet. I umiddelbar nærhed til planområdet ligger enkelte spredte bebyggelser. Ligesom at en fredet mølle er beliggende umiddelbar nord for arealet. Planområdet er beligende i landzone. I og omkring området er spredt bevoksning i form af en række læhegn langs markskel af mere eller mindre tæt karakter, samt en række beskyttede sten- og jorddiger. Planområdet gennemskæres af et vandløb, Kærum Å, som bugter sig gennem landskabet fra øst mod vest og forbinder to registrerede naturbeskyttelsesområder inden for planområdet. Natursammenhænge som kan udgøre en spredningskorridor. Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ligeledes en lille beskyttet sø inden for planområdet. 5

6 Planområdet set fra vest med hegnsbeplantning og den fredede mølle i baggrunden. Planerne Forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan udlægger planområdet til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer og bygninger, herunder en step-up transformerstation i op til 6 m, interne veje og afskærmende beplantning. Planerne udstikker således de overordnede rammer, der kan muliggøre etablering af solcelleanlæg. Ligesom at det er hensigten med lokalplanen at sikre, at lokalplanområdet udnyttes bedst muligt, og at solcelleanlægget fremtræder diskret og harmonisk i landskabet og er til minimal gene for naboer ift. refleksioner og visuel påvirkning. Planområdet omfatter et område i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslaget bliver så konkret, at forslaget bliver tildelt bonusvirkning. Dette betyder, at der ikke skal give landzonetilladelse til solcelleanlægget i området. Lokalplanen fastlægger at solcellemoduler må opføres i op til 2,5 meter målt fra terræn. De skal placeres i lige, parallelle rækker med samme indbyrdes afstand. For at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne, skal solcelleanlægget antirefleksbehandles. Mindre teknikbygninger, herunder transformere, skal opføres i ensar- 6

7 tede materialer, have samme udformning og gives samme diskrete farve. Solcelleanlæg, tekniske installationer og mindre bygninger skal placeres inden for et fastlagt byggefelt med en afstand på 10 meter til planområdets afgrænsning. Ligesom at byggefeltet holder en respektafstand til områdets beskyttede diger, Kærum Å og beskyttet natur og sø. Der skal etableres et beplantningsbælte langs lokalplanområdets afgrænsning. For yderligere beskrivelse af planernes indhold henvises til plandokumenterne. Aktiviteter i anlægs- og driftsfase Aktiviteterne i anlægsfasen består af etablering, tilslutning til el-nettet og ibrugtagning. Solcelleanlæggets dele produceres i udlandet og/eller Danmark og fragtes til Danmark, hvor det samles lokalt. Der kan etableres mindre serviceveje mellem solcellepanelerne. I driftsfasen vil aktiviteter bestå af service og eftersyn. Elproduktion overvåges digitalt via. internetforbindelse. Fokusområder i miljøvurderingen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten er der foretaget en afgrænsning (scoping) af de emner, som miljøvurderingen skal omfatte, jf. 11 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). en er afgrænset til at omhandle planernes mulige konsekvenser for: Landskabelig helhed - Visuel påvirkning Alternativer Iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) kapitel 5 12 skal miljørapporten indeholde en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige 7

8 karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til planernes indvirkninger på miljøet. Jf. udkast til vejledning til lov om miljøvurdering, 2. del s. 71 kan det navnlig for større projekter være vanskeligt at pege på alternativer til placeringer, som ikke vil berøre andre miljømæssige hensyn væsentligt, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 20. oktober Planområdets fysiske afgrænsning er på ca. 69 ha. Planområdets størrelse alene gør det vanskeligt at finde alternative placeringer, som ikke vil berøre andre miljømæssige hensyn væsentligt. På baggrund af disse forhold er det vurderet, at rimelige alternativer til projektets placering ikke forefindes. Bygherre har endvidere indgået aftaler med samtlige lodsejere om leje af arealer inden for området. Assens Kommune har derfor ikke undersøgt alternativer til planområdets placering. Se yderligere under afsnittet omkring nationale interesser. 0-alternativet 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette betyde at området fortsat anvendes til konventionelt landbrugsmæssig drift. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ indvirkning på grundvandet og eksisterende beskyttet natur. Ligesom at der ikke vil blive produceret vedvarende energi. Parametre som ikke vurderes Ud fra scopingen er det ikke fundet relevant at undersøge følgende parametre nærmere: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Befolkning og menneskers sundhed Trafik Støj Vibrationer Luftemmission Lys Klimatiske faktorer Ressourcer 8

9 Kulturarv Materialle goder Sikkerhed Socioøkonomiske effekter Anden planlægning og lovgivning Planloven Planloven (LBK nr. 287 af 16/04/2018) skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Udover at planloven indeholder bestemmelser, der betyder at der for solcelleanlægget nord for Ebberup skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplanen, indeholder planloven også flere andre bestemmelser, som kan have indflydelse ved realisering af solcelleanlægget. Landzoneadministration bonusvirkning Området ligger i landzone og skal med lokalplanens vedtagelse forblive i landzone. Lokalplanen indeholder bonusvirkning, hvilket betyder at der ikke skal søges om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlægget efter lokalplanens vedtagelse. Den erstatter således landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens 15, stk. 4. I tilknytningen til bestemmelsen om bonusvirkning knyttes en betingelse om, at arealerne skal reetableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Ved reetablering skal solcelleanlægget, herunder øvrige tekniske anlæg fjernes senest et år efter anvendelsen er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan Assens Kommune lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Assens Kommuneplan Området er ikke rammelagt i Kommuneplan

10 29. Der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 8, som udlægger området til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg. Det er vurderet at lokalplanforslaget og projektet for solcelleanlæg er i overensstemmelse med kommuneplanen efter den endelige vedtagelse af Forslag til kommuneplantillæg nr. 8. Solcelleanlæg er ikke behandlet i Kommuneplan , hvor der dog er retningslinjer for placering af større tekniske anlæg i overnesstemmelse med planlovens 11a stk. 1 pkt. 5. Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur 2.9 Miljø og bæredygtig udvikling. Idet Assens Kommune med nærværende planlægning arbejder aktivt for at mindske påvirkningerne på klimaet. Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 6.3 for landskabstype, idet den overordnede karaktergivende struktur ikke brydes og fortsat opleves i landskabet, samtidig med at landskabskarakterens skala ikke påvirkes væsentlig negativt. Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje som beskriver at beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt sten- og jorddiger, som er omfattet af museumsloven, normalt ikke ændres. Der er i lokalplanen indarbejdet respektafstande på min. 5 m til de beskyttede naturtyper, vandløb samt sten- og jorddiger. Rammeområdet er i Kommuneplan beliggende på arealer, som er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Idet der planlægges for et multifunktionelt område, hvor der sammen med solcelleanlægget er mulighed for afgræsning med dyr, vurderes lokalplanen ikke at være i strid med kommuneplanens udpegning og retninglinje 6.7. Det er hensigten at landbrugspligten kun ophæves midlertidigt, så længe anlægget er i drift. Gældende lokalplaner Området er ikke omfattet af gældende lokalplaner. Klimatilpasningsplan Lokalplanen er underlagt Assens Kommunes 10

11 klimatilpasningsplan, der er en del af kommuneplanen. Det betyder, at belægninger, parkeringsarealer og lignende skal planlægges under hensyntagen til dennes retningslinjer. Lokalplanområdet er ikke et udpeget indsatsområde i Assens Kommunes klimatilpasningsplan. Selve solcellepanelerne er ikke særlig udsatte overfor ekstremregn og oversvømmelse. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter udarbejdes en screening for VVM-pligt, idet solcelleanlæg er anført på lovbekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) (LBK nr 119 af 09/02/2018) er med til at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder vind og sol. Af VE-lovens 52, stk. 1-3 har Energinet.dk aftagepligt fra bl.a. solcelleanlæg, og sådanne anlæg er sammen med andre vedvarende energianlæg således en vigtig brik i en samfundsmæssig grøn omstilling. Museumsloven Museumsloven (LBK nr /04/2014) er med til at sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil. Ved etablering af solcelleanlægget nord for Ebberup kan der være risiko for, at der stødes på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumslovens 27, stk. 2 beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at anlægsarbejdet forsinkes eller må udsættes. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Vest Fyens Museer. 11

12 Inden for planområdet forefindes flere sten- og jorddiger, som er beskyttet i henhold til museumslovens 29a imod ændringer i tilstanden. Assens Kommune kan dispensere fra beskyttelsen. Habitatbekendtgørelsen Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet EU s vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 926 af 27/06/2016) kan en plan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000 områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Nærmeste Natura habitatområde Maden på Helnæs og havet vest for er beliggendeca. 4,3 km syd for planområdet. Der ikke kendsskab til forekomst af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, ligesom at området på grund af dets anvendelse som dyrkede landbrugsarealer ikke vurderes som et godt leve- og ynglested. Det vurderes derfor på baggrund af ovenstående, at planerne ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke målsætningerne for Natura 2000 områderne eller bilag IV-arter væsentligt og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 934 af 27/06/2017) skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Beskyttelsesområder er omfattet af 12

13 naturbeskyttelseslovens 3. Området gennemskæres af et vandløb og to beskyttede naturområder, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er ikke målsat og er ikke omfattet af åbeskyttelseslinjer. I planerne tages der hensyn til vandløbet og naturområderne, idet der fastlægges bestemmelser om, at solcelleanlæg, herunder transformerstationer, tekniske installationer og mindre bebyggelse ikke må placeres nærmere vandløbet end 5 m fra vandløbet. Landbrugsloven Landbrugsloven (LBK nr 27 af 04/01/2017) er med til at sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. En ejendom som er pålagt landbrugspligt, forpligter ejeren til, at ejendommens jorder anvendes til jordbrugsmæssige formål. Ejendomme indenfor området er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Realisering af planerne forudsætter, at Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet ophæver landbrugspligten midlertidig ved særskilt ansøgning, således at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, herunder at arealerne skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen til solcelleanlæg er ophørt. I lokalplanen stilles der betingelse om reetablering af området efter solcelleanlæggets ophør, hvorved landbrugspligten kun ophæves midlertidigt. Byggeloven og bygningsreglementet Byggeloven (LBK nr 1178 af 23/09/2016) er med til at sikre, at bl.a. bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal søges om byggetilladelse i henhold til bygningsreglementet for solcelleanlæg i den størrelse, som planerne giver mulighed for. Nationale interesser 13

14 Drikkevand Det er en national interesse, at sikre rent og rigeligt drikkevand, og at den danske drikkevandsforsyning i dag og fremover er baseret på rent grundvand. Administrationsgrundlaget for nationale interesser for drikkevand i den kommunale planlægning findes i bek. nr af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse med tilhørende vejledning nr af 31. marts Nationale hensyn på grundvandsområdet skal varetages i den kommunale planlægning ved at kommunen i sin kommuneplanlægning bl.a. skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Planområdet er i Kommuneplan beliggende på arealer, som er udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser. Etablering af solcelleanlæg kan bidrage til beskyttelse af grundvandet, idet arealet i så fald ikke anvendes til anden anvendelse, herunder konventionelt landbrug, der potentielt kan udgøre en risiko for grundvandet ved. f.eks. intensiv dyrkning. Der sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler ved anvendelse til solcellepark. Vedvarende energi Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark samt at sikre, at denne udvikling sker ud fra en helhedsvurdering, der bevarer og styrker landets natur og landskabelige værdier. Lokalisering og linjeføring af forsynings-, trafik- og andre tekniske anlæg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andre benyttelses- og beskyttelsesinteresser i det åbne land. For solcelleanlæg er der ikke angivet specifikke statslige lokaliseringskrav eller krav til en kommuneplanlægning, som det for eksempel er tilfældet for vindmøller. Ved placering af tekniske anlæg som solcelleanlæg har Naturstyrelsen i juni 2013 udarbejdet en vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. I denne lægges bl.a. vægt på, at solcelleanlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og 14

15 landzoneprincipperne Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering. Den foreslåede placering af det ca. 69 hektar store solcelleanlæg nord for Ebberup ligger i det åbne land. Placeringen af et solcelleanlæg i direkte tilknytning til eksisterende større byområder vil i høj grad begrænse byudviklingsmulighederne i den pågældende by. Videre kan solcelleanlæg med bynær placering på sigt nødvendiggøre planlægning for afkoblede byområder, der ligger på ydersiden af livløse solcelleområder, modsat selve byen. Nærværende placering af solcelleanlægget er i overensstemmelse med Kommuneplan for Assens Kommune. Det vurderes, at placeringen af et solcelleanlæg nord for Ebberup er den mest optimale placering ud fra æstetiske hensyn, samt miljø- og naturhensyn. På den foreslåede placering findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt negativt af anlægget. Det vurderes samtidig at være en fordel i forhold til vandmiljø og drikkevandsinteresser, at der med en ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk anlæg sker en reduktion i udledningen af pesticider, kvælstof, nitrat osv. Det vurderes, at det påtænkte anlæg på ca. 69 ha ud fra en afvejning ift. kommunens byområder, kommuneplanens retningslinjer og ud fra funktionelle, æstetiske og miljømæssige hensyn kan indpasses ved den foreslåede placering Nord for Ebberup, da dette vurderes som en egnet placering for solcelleanlæg med et omfang på ca. 69 ha. OVERORDNEDE MILJØMÅL Både staten og Assens Kommune har miljømål/ strategier for den fremtidige energiforsyning. Danmark er et forgangsland når det kommer til et energisystem, der i stor grad er baseret på vedvarende 15

16 energikilder. De vedvarende energikilder skal dog udbygges, ligesom at det er nødvendigt, at der sker en løbende udskiftning/fornyelse af energianlæggene, bl.a. fordi et solcelleanlæg har en begrænset levetid. National energistrategi 2050 I 2011 præsenterede regeringen Energistrategi 2050, som beskriver, hvordan Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til at stoppe klimaforandringer ved bl.a. at nedbringe udslippet af drivhusgasser. I Regeringens udspil fra 2011 er det beskrevet at vind, biogas og biomasse er de primære kilder i Danmark, men at bl.a. solceller er vedvarende energikilder, som på sigt vil udgøre en stigende andel af den danske energiforsyning, og som muligvis vil erstatte en del af vindkraften på længere sigt. Kommunal energistrategi I Assens Kommuneplan er et af hovedstrukturens overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen, Miljø- og bæredygtig udvikling. I 2009 indgik Assens Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Som klimakommune er der udarbejdet en energi og klimahandlingsplan. Målet er at Assens Kommune skal være CO2 neutral geografisk enhed i Derfor tilstræbes det blandt andet så vidt muligt at omlægge energiforsyningen gradvist til vedvarende energi i form af biomassebaseret fjernvarme, biogas, varmepumper, solvarme, samt strøm fra vindmøller og solceller. Realisering af lokalplan og kommuneplantillæg nr. 8 vil medvirke til, at nå dette mål. Planerne er således i overensstemmelse med kommunens klimamål. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette kapitel indeholder en opsummering af den samlede miljørapport, som omfatter lokalplan nr samt kommuneplantilllæg nr. 8, som skal muliggøre etablering af et solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer, bygninger, interne veje og afskærmende beplantning. 16

17 en er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er sket i en afgrænsningsproces (scoping). Planerne Forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan udlægger planområdet til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer og bygninger, herunder en step-up transformerstation i op til 6 m, interne veje og afskærmende beplantning. Planområdet omfatter et område i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslaget bliver tildelt bonusvirkning. Lokalplanen fastlægger at solcellemoduler må opføres i op til 2,5 meter målt fra terræn. De skal placeres i lige, parallelle rækker med samme indbyrdes afstand. Mindre teknikbygninger herunder transformere skal opføres i ensartede materialer, have samme udformning og gives samme diskrete farve. Solcelleanlæg, tekniske installationer og mindre bygninger skal placeres inden for et fastlagt byggefelt med en afstand på 10 meter til planområdets afgræsning, Der skal etableres et beplantningsbælte langs lokalplanområdets afgrænsning som supplement til eksisterende beplantning. Beplantningen skal placeres inden for et 5 m beplantningsbælte langs med lokalplanafgrænsningen. Realisering af planerne er betinget af en række andre love, herunder bl.a. at landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven, og at der gives en byggetilladelse iht. Byggeloven og Bygningsreglementet. Alternativer Planområdets fysiske afgrænsning er på ca. 69 ha. Planområdets størrelse alene gør det vanskeligt at finde alternative placeringer, som ikke vil berøre andre miljømæssige hensyn væsentligt. På baggrund af disse forhold er det vurderet, at rimelige alternativer til projektets placering ikke forefindes. Bygherre har endvidere indgået aftaler med samt- 17

18 lige lodsejere om leje af arealer inden for området. Bygherre har derfor ikke undersøgt alternativer til planområdets placering. 0-alternativet 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette betyde at området fortsat anvendes til konventionelt landbrugsmæssig drift. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ indvirkning på grundvandet og eksisterende beskyttet natur. Ligesom at der ikke vil blive produceret vedvarende energi. Miljømål Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med de overordnede miljømål. Vurdering af det udvalgte parameter - Landskabelig helhed - visuel påvirkning Ud fra miljøvurderingen, herunder visualiseringerne er det vurderet, at solcelleparkens synlighed overordnet set ikke vil udgøre en væsentlig negativ påvirkning for omgivelserne og i forhold til landskabet. På nær afstand vil afskærmende beplantning være markant synligt, men vil have fysisk og visuel forbindelse til eksisterede hegnsbeplantning i området, og altså noget man forventligt vil se i landzonen. Fra længere afstande falder solcelleanlægget med tilhørende beplantning mere i baggrunden og øjnene drages mod foranliggende arealer. Dette skyldes især den afskærmende hegnsbeplantning. omkring anlægget. Eventuelle refleksioner afbødes gennem bestemmelser om antirefleksbehandling og etablering af afskærmende beplantning, ligesom at solcellepanelerne opstilles med respektafstand til de beskyttede diger og natur. Solcellepanerne opstilles tilmed i lige, parallelle rækker og vil fremstå med samme afstand, hældning og type, for at det opleves som en overskueligt og integreret del af landskabet. Derudover stilles krav om diskret farvevalg. 18

19 MILJØVURDERING - LANDSKABELIG HELHED - VISUEL PÅVIRKNING Dette kapitel indeholder en beskrivelse og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning. Metode Beskrivelser er udført på baggrund af kortmateriale samt besigtigelse af planområdet og landskabet omkring. Besigtigelsen er blevet foretaget i april og maj 2019 og har haft særlig fokus på at registrere forhold som ikke fremgår af kortmateriale. Det er på forhånd vurderet at solcelleparken vil være synlig fra området omkring, og besigtigelsen har derfor ligeledes haft til formål at udvælge særlige synlighedspunkter/fotopunkter til udarbejdelse af visualiseringer. Miljøstatus Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse af det eksisterende landskab i form af terræn, bevoksning, kulturhistoriske elementer mv. Miljøvurderingen omfatter herudover de fremtidige forhold ved en realisering af planerne omkring etablering af en solcellepark. I den forbindelse er der udarbejdet visualiseringer i de udvalgte synlighedspunkter/fotopunkter, for at få en ide om hvordan solcelleparken vil blive oplevet i landskabet. En miljøvurdering af landskabet er således en vurdering af landskabets robusthed overfor tekniske anlæg, og hvorledes solcelleanlægget vil påvirke landskabet. Der vil derfor være en vurdering af de eksisterende og fremtidige forhold. Eksisterende forhold Området er karakteristisk med store vidder og opdyrkede marker, der skifter efter årstiderne. Man kan se langt, og terrænet falder fra nord til syd med ca. 15 meter fra ca. kote 60 til ca. kote 45. Terrænnet bugter sig jævnt i store bløde buer med små toppe. 19

20 Beplantning og vandløb Der er enkelte spredte hegnsbeplantninger og diger, der følger skellene. Hegnsplantningerne hindrer ikke udsynet da terrænet er faldende. Langs Odensevej ved nordlig afgræsning af området er der et mere sammenhængende levende hegn, dog med flere åbninger, som blandt andet giver mulighed for et længere kig ned over planområdet. Ved de fleste ejendomme som er beliggende i umiddelbar sammenhæng med planområdet er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække, så de fremstår som plantemassiver. Kærum Å, et 3 beskyttet vandløb løber i en blød linje fra vest mod øst midt gennem planområdet og forbinder de to registrerede naturbeskyttelsesområder inden for lokalplanområdet. Langs åens løb er spredte grupper af beplantning. Bebyggelse Omgivelserne er - med undtagelse af Ebberup beliggende ca. 1,5 km syd for planområdet - præget af enkelte spredte bebyggelser i form af gårdejendomme og husmandssteder, bl.a. ligger der bebyggelse i umiddelbar sammenhæng med planområdets afgræsning. Planområdet set fra sydøst med hegnsbeplatning i skel og den fredede mølle anes i baggrunden. 20

21 Veje Planområdet er synligt fra de lokale veje, Odensevej, Bryllegyden, Thinggyden, Ravnekærvej rundt om området. Kutlurhistoriske - og landskabsarkitektoniske værdier De enkelte spredte beskyttede hegnsbeplantninger og diger danner tilsammen en varieret, rumlig og åben struktur i landskabet. Hegnsbeplantningen og diger er et historisk levn fra udskiftningsstrukturen og er med tiden fjernet. Det betyder også at dette levn er sløret, så området idag ikke længere fremstår i overvejende lille skala, men i overvejende middel skala. På den nordlige side af Odensevej er en fredet mølle. Møllen har en arkitektonisk kulturhistoriskeværdi og fungerer som et fixpunkt i terrænet. Møllen kan ses i glimt rundt i kanten af hele arealet. Der er ikke registreret fredede fortidsminder i området eller i områdets umiddelbare nærhed. Den nærmeste kirke i forhold til planområdet er Kærum kirke, Sønderby kirke og Søby kirke. I forbindelse med besigtigelsen af området er det undersøgt, at ovenstående kirker ikke er synlige sammnen med solcelleanlægget. Landskabets karakter og sårbarhed Området er ikke beliggende indenfor kystnærhedszonen og er ikke beliggende indenfor et i kommuneplanen udpeget landskabsområde og vurderes derfor ikke at være sårbart overfor placering af solcelleanlæg. Desuden vurderes området ikke at være sårbart, da området - med udtagelse af Ebberup ca. 1,5 km syd for planområdet - er præget af få spredte nabobeboelser, og flere hegnsbeplatninger. Omvendt kan området grundet beliggenheden tæt på den fredede mølle nord for området være visuelt sårbart overfor placering af en solcellepark. Fremtidige forhold Der er udarbejdet visualiseringer fra fire forskellige steder. Synlighedspunkterne/fotopunkterne er 21

22 valgt, så de viser solcelleparken fra de nærmeste veje, hvor folk færdes, fra forskellige verdenshjørner. Synlighedspunkterne/fotopunkterne ligger forholdsvis tæt på planområdet, da det er vurderet, at solcellerne ikke er synlige fra større afstande, på grund af den afskærmende bevoksning og anlæggets lave højde. Udvalgte fotopunkter og visualiseringerne er vist på de følgende sider. Udvalgte synlighedspunkter/fotopunkter til visualisering. 22

23 Fotopunkt 1 - eksisterende forhold: De eksisterende forhold er præget af marker, diger og hegnsbeplatning. Odensevej er en større trafikeret vej, hvor mange mennesker færdes. Fotoet er taget fra den lille rasteplads nord for planområdet, hvor der er et længere kig ned over planområdet. Fotopunkt 1 - fremtidige forhold: Området er afskærmet af nyt supplerende beplanning langs planområdets afgrænsning, så solcelleanlægget stort set ikke er synligt fra Odensevej. 23

24 Fotopunkt 2 - eksisterende forhold: Udsigt mod øst fra Ravnkærvej, som er en befærdet vej. Terrænnets bløde buer og et af de karakteristiske hegnsbeplantninger i skel, træder frem på fotoet. Fotopunkt 2 - fremtidige forhold: Ny afskærmende beplantning vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget. 24

25 Fotopunkt 3 - eksisterende forhold: Områdets markkarakter set fra syd fra Bryllegyden. Bryllegryden er en mindre markvej, hvor der ikke færdes mange mennesker. Man kan ane den fredede mølle nord for planområdet. Fotopunkt 13- fremtidige forhold: Den visuelle kontakt til den fredede mølle er sløret af solcelleanlægget. Ligesom at anlægget er delvist sløret af ny beplantning. Solcellepanelernes forside ses fra denne vinkel. 25

26 Fotopunkt 4 - eksisterende forhold: De eksisterende forhold er præget af marker og hegnsbeplatning. Fotoet er taget fra Thinggyden, hvor der ikke færdes mange mennesker. En af de få bebyggelser i områdets nærhed ses til venstre i billedet. Fotopunkt 4 - fremtidige forhold: Fra denne afstand vil solcelleanlægget ikke kunne ses væsentligt - dog perifert i landskabet. Opvoksende afgrøder på markerne mellem fotopunktet og planområdet vil formentlig medvirke til at sløre anlægget, da afgrøder vil optræde i forgrunden, hvorved anlægget vil træde i baggrunden. 26

27 Visuel vurdering Solcelleanlægget placeres i faldende terræn fra nord mod syd med flere hegnsbeplantninger og diger. På nær afstand vil afskærmende beplantning være markant synligt, men vil have fysisk og visuel forbindelse til eksisterede hegnsbeplanting i området, altså noget man forventligt vil se i landzonen. Fra længere afstande falder solcelleanlægget med tilhørende beplanting mere i baggrunden og øjnene drages mod foranliggende arealer. Den visuelle påvirkning er således afgrænset til det helt nære landskab på grund af anlæggets ringe højde og den afskærmende beplantning. Det lange kig over området vil dog blive påvirket og den visuelle kontakt til den fredede mølle fra Bryllegyden vil delvist blive brudt, men anlægget vil ikke være dominerende. Overordnet set vil solcelleanlæggene ikke udgøre en væsentlig negativ påvirkning for omgivelserne fra omgivelserne, og beplantningsbælter omkring anlægget vil sammen med eksisterende læbælter medvirke til at afskærme visuelt således, at beplantning fremfor et teknisk anlæg er synlig. Da solcelleanlægget indpasses med respektafstande til beskyttet natur, diger og vandløb og da området ikke umiddelbart er sårbart overfor placering af solcelleanlæg vurderes det, at solcelleanlæggene ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabskarakterens struktur og middelskala størrelse. Den overodnede karkater, værdien af åens løb som brud på de stramme skel og diger fastholdes uden påvirkning. Afværgeforanstaltninger For at afhjælpe for solcelleanlægs påvirkning af landskabet, fastlægges i lokalplanen bestemmelser om, at der skal etableres et beplantningsbælte omkring anlægget af hjemmehørende arter. Der udlægges areal hertil. For at sikre, at solcelleanlæg opleves som overskueligt og som en integreret del af landskabet, skal solcellepanelerne opstilles i lige, parallelle rækker og fremstå med samme afstand, hældning og type. Derudover stilles krav om farvevalg og antirefleksbehandling af solcellerne. 27

28 Overvågning Ved byggesagsbehandlingen påser Assens Kommune, at lovgivningen og planlægning bliver overholdt ved etablering af ny bebyggelse og anlæg. Herunder bl.a. byggelov, miljøforhold, jordforureningslov, naturbeskyttelseslov og planlov. Herudover forslås ikke yderligere overvågning af indvirkninger på de landskabelige forhold. Sekundære, kumulative og synergistiske effekter Der er ikke kendskab til, at planlægningen medfører akkumulerede, sekundære eller synergistiske effekter. BEGRÆNSNINGER I MILJØRAPPOR- TENS METODE Som loven foreskriver, er miljørapporten udarbejdet på grundlag af kendte, eksisterende oplysninger. Der vurderes ikke at være begrænsninger i miljørapporten i forhold til de vurderinger, som miljørapporten foretager. 28

29 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens 29