KLYNGE CHARTER. Principper for samspillet mellem erhvervsorganisationer og klynge- og netværksindsatsen

Transkript

1 KLYNGE CHARTER Principper for samspillet mellem erhvervsorganisationer og klynge- og netværksindsatsen Juni 2013

2 KLYNGE CHARTER INDLEDNING Danmarks klyngeforum og en række erhvervsorganisationer tilslutter sig dette Charter om klynge- og netværkspolitikken i Danmark og dens betydning samt erhvervsorganisationernes rolle heri. Principperne i Charteret er blevet udarbejdet med baggrund i ATV s undersøgelse af erhvervsorganisationernes samspil med klynger og netværk samt drøftelser og konklusioner fra den afholdte workshop om samme tema den 14. maj 2013, hvor 13 erhvervsorganisationer deltog (se ATV s rapport for en oversigt over deltagere i workshoppen) 1. Klyngeforum og erhvervsorganisationerne ser klynge- og netværkspolitikken som en vigtig bestanddel af den samlede innovationspolitik, der har til formål at øge dansk erhvervslivs innovationskraft, vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og eksport. Parterne har derfor en fælles interesse i, at klynge- og netværkspolitikken tilrettelægges, så den skaber størst mulig effekt, og er enige om, at dette bedst sker ved at følge de principper, der skitseres i dette Charter. I bilag 1 vedlægges en oversigt over de parter (ministerier, regioner mv.), der indgår i Klyngeforum. I bilag 2 fremgår det, hvilke erhvervsorganisationer, der har tilsluttet sig Charteret. Der er mulighed for, at flere organisationer tilslutter sig Charteret. Bilaget vil blive opdateret i takt hermed. KLYNGER OG NETVÆRK SOM SVAR PÅ AKTUELLE UDFORDRINGER Globaliseringens udfordringer påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. Virksomhederne og især de små og mellemstore - kan til stadighed gøre mindre og mindre enkeltvis når de møder disse udfordringer. Meget få virksomheder er i dag selv i stand til at producere al den viden, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtig. Klynger og netværk har en dokumenteret markant positiv effekt på virksomhedernes evne til at innovere og samarbejde med videninstitutioner 2. Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene. Forskellige aktører kan fx bidrage med komplementære kompetencer og teknologier, dele udviklingsomkostninger, udvikle nye forretningsmodeller eller åbne nye distributionskanaler sammen. Stærke og effektive klynger og netværk er derfor et vigtigt instrument i forhold til at realisere målsætningen om, at flere danske virksomheder skal være innovative og at flere bør basere deres innovation på forsknings- og udviklingsresultater. Stærke klyngekoncentrationer af virksomheder og forskningsmiljøer på højt internationalt niveau kan endvidere virke som magnet for at tiltrække investeringer, internationale virksomheder og specialiseret arbejdskraft med de rette kompetencer til området. Derfor bør klyngeindsatsen også ses i sammenhæng med andre erhvervsfremmeorganisationer så som Invest in Denmark og Copenhagen Capacity mv. Også i mange andre lande både i EU og resten af verden i dag udgør indsatsen for at udvikle stærke klynger en vigtig hjørnesten i innovationspolitikken 3. Gennem samarbejde med andre virksomheder og videninstitutioner kan virksomhederne øge deres innovationskraft og produktivitet. 1 ATV: Erhvervsorganisationernes erfaringer og ønsker til samspillet med klynger og netværk, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovation: Analyse og evaluering 18/2011, Impact Study: The Innovation Network Programme 3 Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovation: Analyse og evaluering (Innovation: Analysis and Evaluation) 16/2012, Clusters Are Individuals II: Creating Economic Growth through Cluster Policies for Cluster Management Excellence Pan European Cluster Policy Benchmarking Project, forthcoming 2

3 KLYNGE- OG NETVÆRKSORGANISATIONERS FOKUS OG KERNEOPGAVER Hvad er en klyngeorganisation? En klyngeorganisation er en fleksibel organisatorisk enhed, der fungerer som facilitator for værdiskabende samspil mellem aktørerne i klyngen. Behovet for en klyngeorganisation opstår fordi både klyngeaktører og det offentlige kan se en fordel i at klyngesamarbejdet bliver sat ind i en strategisk og professionalisieret kontekst. Herved bliver det muligt at samles om en fælles strategi og mål, som skaber større værdi både for samfundet og for den enkelte aktør end aktørerne kunne opnå individuelt. Klyngeorganisationer består typisk af et mindre sekretariat med en klyngeleder i spidsen for det daglige arbejde, og en bestyrelse, der har ansvaret den strategiske retning. Kerneopgaverne for klyngeorganisationer (herunder innovationsnetværk) er netværksdannelse, brobygning matchmaking og videndeling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt initiering og gennemførelse af konkrete forsknings- og innovationsprojekter. Klynger vil ofte samtidig være et naturligt samlingspunkt for virksomheder og andre deltagere at drøfte andre udviklingsbehov og udfordringer fx i forhold til forretningsudvikling, kommercialisering, uddannelse, iværksætteri, internationalisering mv. Her er det klyngens opgave at hjælpe virksomhederne videre enten ved at henvise til relevant ekspertise eller ved at adressere udfordringerne i samarbejde med ekspertisen. Det er derfor vigtigt, at klyngeorganisationer har overblik over og samarbejder med øvrige relevante aktører i innovations- og erhvervsfremmesystemet, og derigennem medvirker til at skabe sammenhæng i indsatsen. Klynger og innovationsnetværk kan have forskellige typer af fagligt rationale og erhvervsmæssigt fokus. Nogle kan være snævert fagligt og/eller erhvervsmæssigt afgrænset, mens andre kan have en bredere og mere tværgående karakter og fx arbejde med generiske teknologier og temaer, der er relevante for bredere dele af erhvervslivet. Både de snævre og de bredere klynger/netværk er værdifulde for virksomheder og samfund, idet begge typer kan medvirke til øget videnspredning, innovation og dynamik i erhvervslivet. For en nærmere afklaring af begreberne klynge, netværk og klyngeorganisationer henvises til Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværks-indsats. VED KLYNGE- OG NETVÆRKSPOLITIK FORSTÅR PARTERNE FØLGENDE En politik for klynger og netværk er de strategier, indsatser og initiativer, det offentlige iværksætter for at styrke virksomheders innovation og konkurrenceevne gennem klynger og netværk. Klynge- og netværkspolitikkens formål er at fremme konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse gennem fokus på videnspredning, samarbejde, forskning, udvikling og innovation. I EU betegner klynge- og netværkspolitik ( Cluster policy ) den politik og de dertil knyttede initiativer, der aktivt understøtter etablering og udvikling af klyngeorganisationer og netværksorganisationer, der kan facilitere samarbejdet mellem de forskellige aktører i klyngen. I lighed med i andre lande og større regioner implementeres klynge- og netværkspolitikken i Danmark gennem et særligt klyngeprogram Uddannelsesministeriets Innovationsnetværks Danmark-program. Hertil kommer, at de regionale vækstfora også gennemfører en klyngeindsats, som spiller en vigtig rolle i den regionale erhvervsudviklingsindsats. En velfungerende og effektiv infrastruktur for klynger og netværk bør give mulighed for både at understøtte eksisterende styrkepositioner og spirende vækstområder såvel som mere tværgående faglige/teknologiske netværk, der kan accelerere anvendelse af viden og nye innovationssamarbejder i krydsfeltet mellem forskellige brancher. 3

4 OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR KLYNGE- OG NETVÆRKSPOLITIKKEN Principperne for en effektiv og værdiskabende klynge- og netværkspolitik tager udgangspunkt i den tværministerielle og tværregionale strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats (2013). Klyngeforum og erhvervsorganisationerne er enige om følgende overordnede principper: 1. Gennem Innovationsnetværk Danmark-programmet og regionernes klyngeindsats understøttes en effektiv og dynamisk infrastruktur af klynge- og netværksorganisationer, der tilsammen dækker relevante områder og brancher i dansk erhvervsliv med udviklingspotentialer. Infrastrukturen tilpasses løbende i forhold til virksomhedernes behov og i forhold til at sikre kritisk masse i de enkelte klyngeinitiativer. 2. Indsatsen bør væres systematisk, strategisk og evidensbaseret. Dvs. at indsatsen er funderet i strategi, der er gennemsigtighed, konkurrence og klare kriterier for tildeling af bevillinger og der følges systematisk op i form af midtvejs- og slutevalueringer, analyser og effektmålinger mv. 3. Klynger og netværk, der performer dårligt eller ikke længere har relevans, bør miste den offentlige støtte. Enten ved at bevillingen ikke forlænges eller at den stoppes undervejs, fx som følge af en dårlig midtvejs-evaluering. 4. Politikken bør være samstemt og koordineret med andre relevante politikområder og mellem relevante statslige, regionale og lokale myndigheder. Der bør være en klar ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige myndigheder, så der sikres en optimal samlet allokering af midler til klyngeindsatsen. 5. Omdrejningspunktet for indsatsen bør være virksomhedernes behov for værdiskabende aktiviteter og samfundets behov for at generere størst muligt samfundsøkonomisk værdi af indsatsen. 6. Internationalisering bør være et centralt element i indsatsen. Det er vigtigt at understøtte, at danske klynger og netværk bliver koblet op på de globale videnmiljøer og netværk til gavn for danske virksomheder klyngeorganisationernes professionalisering gennem en supportfunktion, der kan tilbyde kompetence-udvikling, sparring, videndeling og internationale samarbejdsmuligheder mv. 8. Velfungerende klyngeorganisationer forudsætter opbakning og engagement fra en kritisk masse af virksomheder, videninstitutioner og andre aktører. Medfinansiering er en helt central indikator på relevansen og engagementet fra virksomheder og andre deltagere i klyngeaktiviteterne. 9. Klyngeorganisationer bør ledes af en kompetent styregruppe/bestyrelse, der afspejler de fag- og erhvervsområder, der arbejdes med, og have en betydelig erhvervsrepræsentation. Styregruppen bør være det primære beslutningsorgan for fastlæggelse af klyngens strategi, faglig prioritering og ressourceallokering. 10. Det tager tid at opbygge excellente klynge- og netværksorganisationer med den fornødne grad af tillid mellem aktørerne. Der er derfor behov for en vedholdende indsats. Den offentlige grundfinansiering bør dog gradvis nedtrappes i takt med klyngens modenhedsniveau. 11. For klyngeorganisationer og -aktører følger der samfundsmæssige forpligtelser med at modtage offentlige midler: a) Klyngesamarbejdet bør basere sig på en neutral platform uafhængig af særinteresser og have åben adgang for alle interesserede, b) klyngeorganisationer bør ikke agere politisk talerør, udføre lobbyisme eller repræsentere de deltagende virksomheder eller bestemte interesser, men kan fremføre fælles, almene interesser som klyngen er enige om, c) klyngeorganisationer skal medvirke til at skabe sammenhæng i innovations- og erhvervsfremmesystemet. 12. Offentligt støttede klyngeorganisationer skal ikke udvikle sig til kommercielle rådgivningsvirksomheder eller påføre private rådgivere, erhvervsorganisationer, uddannelsesudbydere mv. urimelig konkurrence. Klyngeorganisationer skal derfor henvise virksomheder til eller indgå samarbejde med relevant faglig ekspertise, frem for at løse opgaven alene. 7. Krumtappen i indsatsen er professionelt drevne klyngeorganisationer, der er i stand til at facilitere værdiskabende samarbejder mellem klyngens aktører. Det er derfor et centralt element i indsatsen at understøtte 4

5 ERHVERVSORGANISATIONERNES BETYDNING FOR KLYNGE- OG NETVÆRKSPOLITIKKEN OG SAMSPIL MED KLYNGER OG NETVÆRK Erhvervsorganisationerne har en vigtig betydning for at klynge- og netværksindsatsen fungerer optimalt. Organisationerne kan fungere som centralt bindeled mellem deres medlemsvirksomheder og klyngeorganisationerne både når det gælder kommunikation af udbud og efterspørgsel af konkrete aktiviteter, men også i forhold til at præge den langsigtede og strategiske retning af klyngeorganisationernes udvikling og fokusområder. Deltagelse i klynge- og netværksaktiviteter kan være til stor gavn for erhvervsorganisationernes medlemsvirksomheder i forhold til at få adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og innovationsmuligheder mv. Erhvervsorganisationerne bør derfor arbejde aktivt for at inddrage deres medlemmer i klyngeaktiviteter, fx via markedsføring, brug af relevante informationskanaler, i forbindelse med arrangementer og virksomhedsbesøg mv. Erhvervsorganisationerne har fingeren på pulsen når det gælder hele branchens udfordringer og udviklingspotentialer på tværs af enkeltvirksomheder. Det er vigtigt at denne viden bliver kanaliseret ind i klyngeorganisationerne. Erhvervsorganisationerne bør derfor påtage sig et medansvar for klyngernes strategiske udvikling og prioriteringer ved at engagere sig i klyngernes styrende organer (styregruppe eller bestyrelse) eller som aktiv deltager i øvrigt. De fleste klynger og innovationsnetværk har deltagelse af flere erhvervsorganisationer, hvilket afspejler, at klynger og netværk typisk arbejder på tværs af traditionelle brancheskel. Klynger og innovationsnetværk bør være åben for deltagelse for alle relevante erhvervsorganisationer. Klyngeorganisationer bør i deres samarbejdsrelationer og aktiviteter med erhvervsorganisationerne sikre sig, at man ikke favoriserer bestemte erhvervsorganisationer på bekostning af andre relevante organisationer. I klyngeorganisationernes styrende organer (styregrupper/ bestyrelser) bør der være en stærk erhvervsrepræsentation, enten i form af erhvervsorganisationer eller i form af direkte virksomhedsrepræsentation (eller begge dele). Erhvervsorganisationer, der har tillidsposter i klyngeorganisationer, bør optræde på vegne af alle klyngens aktører når de repræsenterer klyngen. Der er en grundlæggende rolle- og arbejdsfordeling mellem erhvervsorganisationer og klynger/netværk, jf. papirets beskrivelse af netværkenes kerneaktiviteter. I og med at begge parter er i tæt dialog med virksomhederne om deres udviklingsbehov kan der løbende opstå behov for konkrete aktiviteter, som parterne med fordel kan samarbejde om eller aftale en nærmere rolle- og arbejdsfordeling. Erhvervsorganisationer og klynger kan med fordel samarbejde om at nå ud til flere virksomheder med information om bl.a. nye tilbud og støttemuligheder, nye teknologiske muligheder, internationalisering og projektaktiviteter mv. Gennem repræsentation i klyngeorganisationernes styregrupper og regelmæssig dialog i øvrigt kan erhvervsorganisationer og klynger aftale koordinering, arbejdsdeling og samarbejde om konkrete aktiviteter, så uhensigtsmæssige overlap undgås. 5

6 BILAG 1 OVERSIGT OVER MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER, DER DELTAGER I DANMARKS KLYNGEFORUM, OG DERIGENNEM HAR TILSLUTTET SIG KLYNGE CHARTERET Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Erhvervs- og Vækstministeriet Udenrigsministeriet (Danmarks Eksportråd) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Miljøministeriet Fødevareministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Sundhedsministeriet Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Syddanmark Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Bornholm Danske Regioner Kommunernes Landsforening Københavns Kommune Aarhus Kommune 6

7 BILAG 2 OVERSIGT OVER ERHVERVSORGANISATIONER, DER HAR TILSLUTTET SIG KLYNGE CHARTERET DI Dansk Byggeri Lægemiddelindustrien Landbrug & Fødevarer Håndværksrådet DS Håndværk og Industri Danske Maritime Vindmølleindustrien Finansrådet Danmarks Rederiforening Dansk Energi Dansk Transport & Logistik 7

8 KLYNGE CHARTER Principper for samspillet mellem erhvervsorganisationer og klynge- og netværksindsatsen UDGIVET AF Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade København K. Tel: Fax: DESIGN Formidabel juni 2013