TH. LANGS SKOLES DYNAMISKE KRAFTCENTER FOR FREMTIDENS SCIENCE-UNDERVISNING

Transkript

1 Science-hus. Facadeskitse mod syd. December 2010

2 Skitseforslag. December Th. Langs Skole Skoletorvet 1, 8660 Silkeborg. Tlf.: I forbindelse med ønsket om nye lokaler til science-undervisningen på Th. Langs Skole har skolen gennemført en proces med det sigte at videreudvikle undervisningen på området og opstille krav til de fysiske rammer for fremtidens naturfagsundervisning. Status for arbejdet præsenteres med nærværende skitseforslag, som skal indgå i skolens ansøgningmateriale med henblik på at rejse fondsmidler til finansiering af den del af projektet, som rækker udover skolens egenfinansiering. Intern arbejdsgruppe: Navn (initial) / repræsenterer Hans (HP) / Fysik Hanne (HK) / SFO leder Margit (MS) / Biologi Daniel (DL) / Biologi, Geografi Christine (CL) / Biologi, Geografi David (DH) / Fysik Jacob (JK) / idræt, viceleder Mads (MT) / Elevråd (8.kl.) Tjalfe (TR) / Elevråd (8. kl.) Tine (TK) / Skoleleder I de opstartende faser har yderligere en elevgruppe og skolens bestyrelse deltaget i inspirations- og visionsarbejdet. Ekstern rådgiver; udviklings-proces og skitseforslag: Arkitektfirma Vintov, Hulgaden 22, 8400 Ebeltoft. Tlf.: Kontaktperson: Kate Vintov Arkitekt m.a.a. Øvrige samarbejdspartnere i indledende udviklingsproces: Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro. Søren Jensen. Rådgivende Ingeniørfirma, Silkeborg. 2

3 TH. LANGS SKOLES DYNAMISKE KRAFTCENTER -FOR Hvor mennesker mødes er der liv. Med ønsket om at skabe et dynamisk kraftcenter, ikke bare for skolen, men for udvikling af science-undervisningen i det hele taget, har det været væsentligt at skabe et hus, hvor mennesker kan mødes og udveksle tanker og ideer og blive inspireret til at arbejde, lege og lære af hinanden. Th. Langs Skoles nye science-hus skal rumme undervisning, som vi ikke i dag kender formen på, idet vi jo selvsagt ikke kender fremtiden. Med ønsket om et hus for fremtidens science-undervisning er det derfor vigtigt, at huset har en generel og fleksibel anvendelighed. Det skal kunne agere i sammenhænge, vi i dag ikke kan forestille os. Samtidig har det været et krav, at huset skal have en tydelig karakter og stoflighed, der taler direkte til sanserne. etsbeskyttet. DDO, COWI Placering Sciencehus Målforhold 1:500 Dato 30/ SANSELIGT OG LEVENDE Signaturforklaring HUS Th. Langs Skoles bygninger er fra en anden tid. Arkitekt Anton Rosen, som har tegnet den oprindelige skolebygning i 1882 har formået at give bygningerne en sådan karakter og stoflighed, at de også i dag kan inspirere til levende og sanselig undervisning. Med det nye science-hus ønsker skolen at bygge videre på de stolte bygningsmæssige traditioner. Det er et mål, at den natur-faglighed, som huset bygges op omkring, skal kunne erkendes i rummene, direkte gennem sanserne. Uanset hvor den teknologiske udvikling tager os hen, og uanset de nye verdener, som naturfagene kommer til at opdage, så vil menneskets læring ske, som den har gjort det fra menneskenes morgen, direkte gennem vores sanser til erkendelse og refleksion i hjernen. (Kringelbach. Den følelsesfulde hjerne ) Et hus til fremtidens science-undervisning har da kun ét nogenlunde sikkert kort at spille: Det skal være et sanseligt hus. Skolens science-undervisning skal gennem den sanselige forståelse knyttes direkte til den fysiske verden, som huset er en del af. Sammenhængen med den omgivende verden skal være synlig i og på huset ligesom huset indefra skal udfordre sanserne og give direkte kontakt til den stoflighed vores verden er gjort af. 3

4 Hovedbygning Th. Langs Skole. Eksisterende bygninger. Klassefløj Science-hus Billedfag Fag-gård Skitseforslag Oversigtsplan. Mål 1:500 Placering af nyt science-hus. 4

5 AT FØLE SIG STEMT - VÆRKSTED OG UDEAREALER Huset tænkes opført i 2 etager. Hver etage rummer en undervisningsenhed for en stor-klasse, som på Th. Langs Skole er på 44 elever. I stue-plan placeres en værkstedsdel med direkte kontakt til udendørs arbejdsarealer. Her formidles den direkte kontakt til den meget konkrete fysiske verden, vi kender omkring os, og som naturfagsundervisningen skal lære os mere om: jord, ild, vand, luft, planter, sollys, sten, dyr. Her skal være plads til de store bevægelser. Ude og inde skal kunne opstilles forsøg og eksperimenter i stor-scala. Rugbrødsmotor Motionscykel. Flytte vægt op af trappeløb. Port ud fra værksted. Overdækket arbejdsareal. Udearealerne ses som en integreret del af undervisningsområdet med direkte adgang til naturfagsværkstedet. Materiale-skur Åbnes med skodder, som fungerer som overdækning. Arbejdsborde. Ramper. Vand. Dissektion. FAG-GÅRD Amfi Plads til opstilling af forsøg. Diskussion og præsentationer. Rende til regnvand. Stensamling Stenarter. Massefylde. Udendørs vægt. Beplantning. Duft. Farver. Urter. Skitseforslag Faggård. Mål 1:200. Indretning af udeareal. 5

6 Værksted 65 m 2 Amfi 8 m 2 Væksthus 30 m 2 Karantæne 30 m 2 Teknik / Rengøring 8 m 2 Toi 4 m 2 VF Skitseforslag Science-værksted. Grundopstilling. Stueplan Mål 1:100. Adgang til værkstedet sker gennem en karantæne, der tænkes som en slags bryggers eller aktivt depot. Her er redskaber og materialer klar til at blive taget med ud på ekspeditioner og her er plads til at opbevare ting og dyr, som indsamles og bringes med tilbage. I karantænen er et indvendigt vindue til teknikrummet og der er opsat pc-skærme, så husets energiforbrug og samspil med omgivelserne kan aflæses og ses i sammenhæng med målinger og observationer på vind og vejr. 6

7 Karantænen, med en buet væg med plads til inspirerende udstillinger, og en indbygget glasmontre med plads til udstoppede dyr, giver med det samme en stemthed og leder ind i undervisningsområdet. Undervisningsområdet består af et større værkstedsrum og et mindre væksthus. De to rum kan bruges sammenhængende eller hver for sig. Området indrettes fleksibelt med få tekniske bindinger og med en amfi-opbygning som det faste holdepunkt. Her kan undervisningen tage sit udgangspunkt og her kan laves fælles oplæg til diskussion eller fremlægges projektarbejder. Amfi i værksted. Den øvrige møblering skal være mobil; vandbord med forstørrelsesglas kan kobles til gulvafløb forskellige steder i værkstedsområdet, dissektionsborde af stål kan opstilles ude eller inde ligesom mobile værkstedsborde giver differentierede muligheder for arbejdspladser. Fra værkstedet giver et stort glasparti og fri gulvplads mulighed for indblik fra gaden og der kan udstilles projekter til inspiration både internt og for byens liv, som passerer forbi på gaden. Inspirationsfoto. Geologisk lagdeling. Mellem værkstedet og væksthuset opbygges væggen som en stenvæg, en model af de geologiske vækstlag i undergrunden og på glaspartierne på hver side af stenvæggen vises i sammenhæng med jordlagene en grafisk fremstilling af de planter og dyr, som er karakteristiske for de viste jordlag. På den anden side er stenvæggen opbygget med eksempler på forskellige stenarter. I væksthuset placeres langs hele vinduesvæggen et arbejdsbord med vaske. Her kan eksperimenteres med plante-og lysforsøg, ligesom en plantevæg kan bidrage med produktion af ilt og forbrug af CO 2 og derved bidrage til et godt indeklima. Lysindfaldet gennem de store glaspartier kontrolleres med en udvendig solafskærmning med sol-celler. Fra væksthuset er der også visuel kontakt til karantæneområdet gennem udstillingsmontren med udstoppede dyr, som på den måde er med til at give karakter til begge lokaler. Fra væksthuset er der en stor port. Når porten er slået op kan der arbejdes sammenhængende både ude og inde og de udendørs værkstedsarealer bliver en integreret del af undervisningsområdet. Når man træder ind i naturfags-værkstedet skal man føle sig stemt og værkstedet skal give mulighed for at få fingrene i sagerne / hands-on. 7

8 vandbord arbejdsbord opvasker udsugning materialevogne projektor tavlevæg mobile værkstedsborde stenvæg grafik på glasdør plantebord stålbord udsugning materialevogne plantevæg teknik visuel kontakt til karantænen garderobe hvide kitler port direkte adgang til udendørs arbejdsareal Skitse Science-værksted. Inspirationsfoto. Kar. Vand. 8

9 udstilling info-væg visuel kontakt teknikrum skærm med energiinfo udstillingsplads visuel kontakt til gaden amfi udstillingsvægge fortællepodie lytteplads auditorie gruppearbejdsplads indbygget udstillingsmontre samling af dyr visuel kontakt Skitse Science-værksted. 9

10 AT FØLE SIG STEMT - LABORATORIUM En udendørs trappe fører til science-husets laboratorium på 1. sal. Laboratoriet skal rumme den mere teoretiske del af undervisningen. Læringen skal fortsat kunne bygges op om eksperimenter og forsøg, og rummet skal tilgodese traditionelle laboratorieforsøg i naturfagene. Samtidig skal rummets indretning inspirere og give plads til nye undervisningsformer. Et af de områder i hjernen, hvor en enkelt af vores sanser har mest plads er områderne, der behandler vores visuelle sanseindtryk. (Kringelbach. Den nydelsesfulde hjerne. 2008) Der arbejdes allerede nu med tekniske muligheder for AV-udstyr, der kan projicere 3D- modeller direkte i rummet. Laboratoriet skal forberedes til i nærmeste fremtid at kunne benytte disse muligheder. Der forberedes teknisk for installering af 3D-projektor 4 steder i loftet; og lokalet indrettes med fokus på et centrum med fri gulvplads. Her gives mulighed for fælles arbejde med 3D modeller i konkrete fysiske materialer ligeså vel som der gives mulighed for fælles arbejde med virtuelle 3D-objekter. Med opkobling på værktøjsvogn vask internettet åbnes for helt nye muligheder for samarbejde med elever og lærere verden over på fælles 3D-modeller. faste arbejdsstationer med teknik-søjle: el procesventilation gas arbejdsbord opvasker udsugning køl mobilt lærerbord kan monteres ved tekniksøjler mobile elevborde kan fastmonteres ved teknik-søjler Skitse Science-laboratorium. 10

11 forberedt projektor 4 vægge Laboratorie 142 m 2 fri gulvplads center for undervisning Depot 8 m 2 Depot 4 m 2 VF Skitseforslag Sciencelaboratorium Grundopstilling. 1. sal 11

12 Inspirationsfoto. Iskappe. Mars. Center i gulvet markeres med et kompas og i loftet over kompasset etableres en kuppel med modeller af vores solsystem. Lokalet skal umiddelbart give en stemthed af at knytte os til noget større, noget universelt, som udgangspunkt for det ellers meget konkrete arbejde med naturfagene. Hvor den traditionelle undervisning var orienteret mod en tavle i den ene ende af klasselokalet og eleverne var vendt mod tavlen, skal den fremtidige undervisning i høj grad tænkes med udgangspunkt i et centrum, hvor 3D-objekter kan projiceres og betragtes fra alle sider og hvor undervisning og læring sker i kraft af mødet mellem mennesker og muligheden for at udveksle tanker og ideer; lærer og elev imellem og imellem eleverne internt. Eleverne skal i høj grad kunne agere innovativt. De faste installationer med el, vand og gas tænkes organiseret cirkulært og følger kompasretningen, som er angivet i gulvet. Forsøgspladserne indrettes, så der er plads til laboratorieforsøg gruppevis. Udvekslingen af tanker og kommunikation om resultater ses som en væsentlig medspiller for engagement og læring. Og den cirkulære indretning af laboratoriet ses derfor som en aktiv medspiller for at tænke anderledes og fremtidssikre undervisningen. Undervisning orienteret mod center i lokalet. Skitse Science-Laboratorium 12

13 SANSER OG LÆRING Det har været væsentligt for disponeringen af det nye sciencehus, at mange læringsstile kan tilgodeses samtidigt. Læringsstile er tæt knyttet til sanserne, kroppen og dermed til kroppens placering i de fysiske rammer. Naturfags-huset er disponeret med stor fokus på kroppens samspil med de fysiske rammer. Små rumligheder med lille loftshøjde veksler med større rum og åben plads. Der er prioriteret intime områder til stillesiddende aktivitet, ligesom der er sikret mulighed for at kroppen kan indtage forskellige positioner i rummet arbejde i skygge, i sol, liggende, siddende, i fart eller stille, alene eller i små og store grupper, lyttende eller fokuseret på skrift og tale. Alt sammen får karakter og sanselighed i kraft af det naturfaglige aftryk på og i den nye bygning. Depotplads Nærdepot - opbevaring tæt ved arbejds-stationer Fjerndepot i sekundært rum. Eleven i centrum Tekniksøjle ved hver elev-gruppe arbejdsvask mobile elev-borde værktøjsvogn ved hver gruppe Skitse Science-Laboratorium 13

14 SAMSPIL MED OMGIVELSER Naturfagligt er der en direkte læring i bygningens samspil med den omliggende verden. Det energi-kredsløb, som bygningen bliver en del af skal synliggøres og indarbejdes i den videre projektering af huset. Produktion af energi, forbrug af energi, måling på regnmængder og soltimer skal kunne aflæses og følges på skærme opsat i og på bygningen. Den visuelle kontakt til teknikrummet er med til at synliggøre den teknik, som knytter sig til huset. SOLFANGERE OG JORDVARMEANLÆG Opvarmning af bygningen sker med vandbårent anlæg med solfangere og jordvarmeanlæg. Anlæggene kobles sammen og supplerer hinanden. Bygningen opføres som energiklasse-1 og kan derfor fritages for tilslutning til fjernvarme. Målinger på temperaturer, vindhastigheder og soltimer samt forbrug til varme synliggøres i huset og kan indgå i undervisningen og give ny læring. SOLCELLER På facader bruges sol-celler, som sol-afskærmning ved de store glaspartier og ved trappe og repos bruges paneler med sol-celler som værn. Der måles på solindfald og produktion af el, ligesom el-forbruget synliggøres på skærme i huset. Paneler med solceller placeres på facaden som solafskærmning. Facade-skitse Science-hus øst 14

15 TH. LANGS SKOLES RUGBRØDSMOTOR Ved direkte bevægelse på vej op ad trappen eller på den udendørs motionscykel kobles den fysiske krop direkte på energikredsløbet og den producerede energi gøres synlig ved fx at der produceres strøm til en pc. Kroppens direkte samspil med naturen synliggøres også ved måling af CO2 indhold og ilt i væksthuset. REGNVAND Regnvand opsamles i et bassin, hvor mængden kan aflæses. På demonstrationsbasis bruges regnvandet til toiletskyld i et nyt wc, som etableres i forbindelse med Science-huset. Vandforbrug til toiletskyld kan aflæses. Inspirationsfoto. Genbrugstegl. Dorthe Mandrup Arkitekter. MATERIALER Det nye Science-hus tænkes opført med facader i genbrugstegl, med klare referencer til de gamle bygninger. Samtidig er genbrug af tegl en mere CO2 venlig facadeløsning end brænding af nye tegl ville være. Eksisterende fag-fløj. Nyt Science-hus Eksisterende klassefløj. Anton Rosen Facade-skitse Science-hus mod øst. Skolegård. Eksisterende klassefløj. Anton Rosen Facade-skitse Science-hus mod vest. Estrupsgade 15 Nyt Science-hus Eksisterende fag-fløj.

16 TH. LANGS SKOLES Kuppel over science-lab. Overdækket indgang. Facade-skitse Eksisterende fag-fløj. Pudset og malet facade. Nyt værn ved gangbro som solceller. Nyt Science-hus. Genbrugstegl. Rød. Solceller som bevægelige skodder for solafskærmning. Eksisterende klassefløj. Markant bygning. Rød tegl. Science-hus mod øst. Kuppel over science-lab. Formmæssig reference til science, planeter, observatorium. Udstillingsvindue mod gaden. Eksisterende klassefløj. Markant bygning. Rød tegl. Nyt Science-hus. Rød genbrugstegl med respektfuld reference til de gamle tegl på klassefløjen. Solceller som bevægelige skodder for solafskærmning. Facade-skitse Science-hus mod vest. 16 Eksisterende fag-fløj. Pudset og malet facade. Del af facader bearbejdes med partier med solceller som overgang til nyt sciencehus.

17 sol-fangere sol-celler depotplads åbnes som is-kiosk - overdækning værkstedborde vand amfi-trappe Facade-skitse Science-hus syd Porte direkte til udendørs arbejdsarealer 17