Operativ behandling af hoftenære femurfrakturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operativ behandling af hoftenære femurfrakturer"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST Operativ behandling af hoftenære femurfrakturer OVERSIGTSARTIKEL Reservelæge Henrik Palm, overlæge Michael Krasheninnikoff & overlæge Steffen Jacobsen H:S Hvidovre Hospital, Hvidovre Hoftefrakturgruppe, Ortopædkirurgisk Afdeling Resume I Danmark indlægges der årligt patienter med hoftenære femurfrakturer. Disse patienter tegner sig for 2,2% af sengedagsforbruget. Patienterne er oftest ældre med høj komorbiditet og 10% dør inden 30 dage. Ud fra klassificering opereres hoftenære femurfrakturer med artroplastik eller osteosyntese med forskellige implantater. Internationalt reopereres 10-20%. Trods omfattende litteratur er der stadig ikke konsensus om behandlingen, om end der ved en gennemgang af de seneste års studier kan opstilles forbedrede behandlingsalgoritmer. Dertil har man påvist optimerede patientforløb på specialiserede centre for hoftenære femurfrakturer. Patienter med hoftenære femurfrakturer (HF) er en af de mest resursekrævende patientgrupper i det danske sundhedsvæsen. Med den demografiske udvikling må det forudses, at de behandlings- og rehabiliteringsrelaterede omkostninger for denne patientgruppe vil stige progressivt i de kommende år [1]. Efter offentliggørelsen af Referenceprogrammet om hoftebrud i 1999 [1] er der iværksat initiativer til optimering af HF-behandlingen i Danmark, herunder oprettelsen af det Nationale Indikator Projekt (NIP) [2] og af standardiserede accelererede indlæggelsesforløb [3, 4]. De kirurgiske behandlingsmuligheder af HF har udviklet sig i de seneste år, hvorfor vi i denne oversigtsartikel anviser nye retningslinjer baseret på en systematisk gennemgang af aktuel epidemiologi, frakturklassificering og operativ behandling. Metode Artiklen er baseret på litteratursøgning i MEDLINE og EM- BASE. Da der sjældent er tale om belysning af absolutte, objektive effektmål inden for samme frakturtype, har forfatterne foretaget udvalget af artikler på baggrund af disses aktualitet, seriernes størrelse, kriterier og longitudinalitet, samt relevans for danske forhold. Metaanalyser og randomiserede studier er favoriseret. Patienter HF opstår ved fald direkte på hofteregionen og som regel hos patienter med osteoporose [1]. Patienternes gennemsnitsalder er 80 år, og tre ud af fire er kvinder [2, 5]. HF-patienter har ofte komplicerende komorbiditet med kardiovaskulære (60%), neurologiske (30%) og respiratoriske lidelser (10%) [6, 7]. Til indlæggelsen knytter sig dertil hyppigt medicinske komplikationer. Således angiver man i NIP 30-dages-mortaliteten til 10% [2], og som anført i Referenceprogrammet var etårsmortaliteten tidligere meget høj; omkring 30% [1], men siden midt i 1990 erne er der internationalt sket en reduktion til omkring 20% [7-9]. HF medførte i 2003 ca indlæggelser i Danmark. Heraf var af patienterne over 65 år, hvilket svarer til, at der er en årlig incidens på 0,6% for årige og 3,1% for 80+-årige [5]. Fra 1995 til 2003 er antallet af ældre patienter med HF steget med over 30% og må med aldersudviklingen forventes fortsat at stige [1, 5]. Udgifterne er betragtelige; idet patienter over 65 år med diagnosen HF i 2003 anvendte ca sengedage, eller 2,2% af det samlede antal sengedage på danske hospitaler [5]. Hertil kommer aflastnings- og genoptræningsophold samt boligskifte især til plejebolig. Indlæggelsesforløbene har traditionelt været langvarige. Imidlertid har man med accelererede, tværfaglige patientforløb på afdelinger med særlig interesse og ekspertise i HF opnået en reduktion af den mediane indlæggelsestid på 50% [4]. Frakturklassifikation En frakturklassifikation bør ideelt differentiere sværhedsgrad, behandling og prognose, være generelt accepteret, reproducerbar og klinisk anvendelig. HF klassificeres ud fra frakturens anatomi på røntgenoptagelser, eventuelt suppleret med computertomografi. HF fordeler sig stort set ligeligt mellem to hovedtyper: 1) intrakapsulære collum femoris-frakturer og 2) ekstrakapsulære basocervikale og pertrokantære frakturer. Collum femoris-frakturer har siden 1970 erne hyppigst været klassificeret ved Gardens klassifikation i fire typer ud fra frakturens dislokationsgrad bedømt på antero-posteriore røntgenoptagelser [10] (Figur 1). Gardens klassifikation har lav intra- og interobservatør reproducerbarhed, og i Referenceprogrammet anbefales det derfor at beskrive frakturerne som udislocerede (Garden 1-2) eller dislocerede (Garden 3-4), hvilket prognostisk set er mest relevant [1]. De pertrokantære frakturer inddeles i Danmark ved hjælp af Jensen/Michaelsens modifikation af Evans klassifikation i fem typer ud fra dislokation og tilstedeværelse af intermediære fragmenter [11] (Figur 2). Da de simple frakturer er mest stabile, anbefales her blot en inddeling i stabile frakturer (type 1-2) og ustabile frakturer (type 3-5) [1]. Referenceprogrammets anbefalinger er simplificerende og vanskeliggør kliniske og epidemiologiske studier. For collum femoris-frakturer er prognostisk relevante faktorer som størrelse og posterior vinkling af caput, samt hvorvidt calcar femorale (collums mediale, støttende corticalis) er intakt ikke medtaget [12, 13] (Figur 1). For den inhomogene gruppe af

2 2892 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST 2006 ustabile pertrokantære frakturer inddeles ikke ud fra om den mediale og/eller specielt den laterale støtte er intakt, hvilket er påvist at være vigtigt for valg af kirurgisk procedure [14-17] (Figur 2). Dertil klassificeres de få procent basocervikale frakturer ikke separat, trods separat operationsmetode [18, 19]. Et muligt alternativ er en detaljeret og forskningsegnet klassifikation fra den internationale AO/ASIF-gruppe, hvor HF inddeles i tre frakturzoner (A-B-C), som igen inddeles efter sværhedsgrad (1-2-3). Således klassificeres udislocerede collumfrakturer som B.1, dislocerede som B.3, og frakturer gennem calcar som B.2. De pertrokantære frakturer klassificeres som stabile (A.1) og ustabile uden medial (A.2) og/eller lateral støtte (A.3). I forskningsmæssig henseende kan man yderligere underinddele [20]. Teknikker og komplikationer Generelt opereres alle HF-patienter hurtigst muligt, mens de tillige behandles med antibiotika [1, 13, 21]. Præoperativ strækbehandling anbefales ikke længere [22]. Målet er, at patienten opnår det tidligere funktionsniveau med fuld vægtbærende støtte ved mobilisering og fysioterapi fra første postoperative døgn. Det er en kirurgisk udfordring, da overførslen af kropsvægten sker via en brækket skrå søjle, ofte med nedsat knoglekvalitet. Den negative konsekvens for organfunktionerne ved at vente på operation synes at være betydelig. Referenceprogrammet anbefaler operation inden for 48 timer, men nyere litteratur påviser et yderligere fald i mortaliteten ved operation inden for det første døgn [23] eller endnu hurtigere [7]. Intrakapsulære frakturer Den udislocerede collumfraktur behandles oftest med intern fiksering. Indgrebet kan kompliceres af manglende heling (non-union) og frakturskred og efter 3-6 måneder af avaskulær caputnekrose (AVN) [24, 25]. Dette ses i hhv. omkring 5% og 4-10% af tilfældene, hvilket betyder en reoperationsrate på 8-10%, oftest med et udvidet indgreb med indsættelse af en artroplastik [1, 13, 25]. På trods af mange patient- og kadaverstudier er der ikke konsensus om valg (skruer/pinde med modhager) eller antal (to/tre) af implantater [25, 26]. Komplikationsraten nedsættes ved en parallel placering, som muliggør kompression over Collum femoris-fraktur Udisloceret Disloceret Garden 1 Garden 2 >20 posterior frakturvinkel Garden 3 Garden 4 Caputbevarende kirurgi Faktorer tællende for: Artroplastik Faktorer tællende for: Alder <75 år Højt aktivitetsniveau Anatomisk reposition Stort caput/collumfragment Nedsat kognitiv funktion Kort forventet restlevetid Frakturskred Non-union Caputnekrose Alder >75 år Stor posterior frakturvinkel Ikke reponérbar fraktur Lille caput/collumfragment Artrose Osteoporose Figur 1. Vejledende flowchart for operativ behandling af collum femoris-frakturer hos ældre. Med gråt markeret flowchart for eventuel reoperation ved komplikation efter osteosyntese af collum femoris-frakturer. Calcar intakt Osteosyntese med parallelle implantater Calcar ikke intakt Osteosyntese med glideskrue fæstnet til lateral skinne Lavere aktivitetsniveau Hemialloplastik (+/ cementeret) Højere aktivitetsniveau el. artrose Total alloplastik (+/ cementeret) Sengeliggende Girdlestone

3 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST Figur 2. Vejledende flowchart for operativ behandling af pertrokantære frakturer hos ældre. Pertrokantær fraktur Stabil Ustabil Stabil Intakt støtte fra laterale cortex Manglende støtte fra laterale cortex / komminut fraktur Evans 1 Evans 2 Evans 3 Evans 4 Evans 3 Evans 4 Evans 5 Evans 5 Glideskrue fæstnet til lateral skinne Glideskrue fæstnet til marvsøm frakturen. Endvidere ved at implantaterne indsættes så vertikalt som muligt i hver sin kvadrant i caput, og at det mest inferiore implantat placeres, så vægten overføres via trepunktsstøtte fra et subkondralt sæde i caput til calcar femorale og til laterale femur cortex [12, 27, 28]. Et ligeværdigt alternativ hertil er en glideskrue fæstnet til en kort lateral skinne, hvorved vægten overføres til den laterale cortex [1, 25]. Glideskruen placeres centralt i collum med spidsen fæstnet subkortikalt i caput [29]. Metoden medfører sammenlignet med den perkutane osteosyntese et større kirurgisk traume [1], men er en mere stabil fiksering, når frakturlinjen er vertikal eller bryder calcar [18, 27]. AVN skyldes hypoksi, enten på grund af direkte læsion af de arterielle arkader til caput eller ved afklemning af arterierne på grund af det intrakapsulære frakturhæmatom [24]. Præoperativ technetium TC 99 -skintigrafi kan ikke anvendes prognostisk [1]. Da hypoksi på grund af frakturhæmatom kunne være temporært, er akut reposition [30] og/eller udtømning af kapselhæmatomet foreslået [24]. Ved den dislocerede collumfraktur viser opgørelserne over komplikationerne i forbindelse med intern fiksation stor variation, dog med let faldende tendens siden midten af 1990 erne [9, 31]. Non-union og AVN ses hos hhv % og 5-20% og resulterer i reoperationsrater på 20-35% [1, 9, 31-33]. Artroplastik, oftest i form af en hemialloplastik, anbefales hos hovedparten af patienterne, men er en større kirurgisk procedure i forhold til intern fiksering [32, 33]. Gentagne luksationer ses hos 3%, mens opgørelserne af dyb infektion varierer fra 3-18%. Dertil ses aseptisk løsning af alloplastikkens ossøse sæde og frakturer omkring implantatet, hvilket i alt medfører reoperation hos 6-18% [1, 9, 31-33]. Der hersker trods talrige studier fortsat ikke konsensus om protesetype. I to metaanalyser konkluderes det, at operation med artroplastik i forhold til intern fiksering nedsætter risikoen for reoperation, men øger infektionsraten, blodtabet og den umiddelbare mortalitet [9, 31]. I det nyeste, større randomiserede studie påviste man nedsat reoperationsrate og bedre funktion ved hemialloplastik uden nedsat etårsmortalitet, dog ikke hos patienter med demens eller hos patienter, der var ældre end 90 år [33]. I et svensk studie med cerebralt velbevarede patienter påviste man lavere reoperationsrate samt større patienttilfredshed og funktionel gevinst ved total alloplastik end ved osteosyntese [34]. I Referenceprogrammet anbefales intern fiksering ved alle collumfrakturer, fraset hos patienter, der er over 75 år og har en disloceret collumfraktur, hvor der anbefales en hemialloplastik [1]. Gennemgangen af litteraturen gør det muligt at nuancere disse anbefalinger (Figur 1 og Figur 3). Således bør en alloplastik tillige overvejes ved den udislocerede fraktur med over 20 posterior frakturvinkling, hvor risikoen for komplikationer efter intern fiksering er øget [13]. For alloplastik taler også tilstedeværelsen af osteoporose eller artrose [1, 27]. For intern fiksation taler derimod anatomisk reposition og et stort caputfragment [26]. Osteosyntese bør også overvejes hos de Faktaboks Hoftefrakturer hos ældre medfører årligt ca indlæggelser i Danmark. Hoftefrakturer hos ældre udgør omkring 2,2% af antallet af sengedage i Danmark. Omkring 10-20% af patienterne reopereres inden for det første år. Omkring 20% af patienterne dør inden for det første år.

4 2894 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST 2006 Figur 3. Røntgenbilleder af de fire hyppigste operative behandlinger af hoftenære femurfrakturer: Hemialloplastik og osteosyntese med henholdsvis parallelle implantater, glideskrue fæstnet til lateral skinne og glideskrue fæstnet til marvsøm. ældste/demente patienter, som ikke forventes at kunne overholde bevægerestriktionerne ved en hemialloplastik, eller som dårligt tåler den større kirurgiske procedure herved [33]. Om calcar er intakt er dertil essentielt for valg af osteosyntesemetode [18, 27]. Ekstrakapsulære frakturer Den basocervikale fraktur behandles med glideskrue og lateral skinne, normalt fæstnet med to skruer i femurskaftet. Behandling med isolerede parallelle skruer eller pinde bruges ikke, da støtten fra calcar ikke er sufficient [18, 19]. Komplikationerne er som ved de stabile pertrokantære frakturer. Den pertrokantære fraktur behandles hyppigst med reposition og intern fiksering med en glideskrue og lateral skinne fæstnet med 3-4 skruer i femurskaftet (Figur 2 og Figur 3). AVN ses sjældent. Frakturskred medfører dog reoperation hos 4-12%, afhængigt af frakturtype og operationsmetode [1, 8, 14-17, 35]. Frakturskred skyldes inadækvat reposition og placering af glideskruen, som inden for de første postoperative måneder kan medføre, at caputfragmentet dislocerer i varus, lateraliseres og/eller teleskoperes ned i femurmetafysen med risiko for glideskrueperforation af caput (cut-out). Dette medfører smerte og forkortet benlængde. Glideskruen fikseres bedst centralt i collum [1] med skruespidsen subkortikalt i caput [35]. I et studie har man i 2004 påvist bedre fiksering til knoglen, når skruegangen er belagt med hydroxyapatit [36]. Fikseres frakturen i anatomisk stilling, vil en større del af vægtoverføringen ske gennem knoglen. Herunder kan en posterior repositionsstøtte hindre frakturens tendens til at hænge posteriort (sagging). For at mindske bløddelstraumet er ekstern fiksering i et studie i 2005 vist som muligt alternativ ved stabile frakturer [37], og for nylig er der udviklet et perkutant system med to glideskruer og en lateral skinne, hvor den ofte skrøbelige laterale cortex respekteres ved at undgå frilægning og opboring i stor diameter [15, 38]. Ved de ustabile pertrokantære frakturer uden lateral støtte har en skinne med biaksial dynamisk kapacitet langs glideskruen og den laterale skinne vist sig at medføre nedsat reoperationsrate, men metoden kræver grundig oplæring [14, 16]. Der er yderligere rapporteret om, at man ved at sætte en trokanterplade på den laterale skinne kan hindre caputfragmentets lateralisering [17], men der synes ikke at være konsensus herom. Det bedst afprøvede alternativ til den laterale skinne er at fæstne glideskruen til et marvsøm, men der er blevet angivet at være en øget risiko for femurskaftfraktur ved denne metode [8]. I studier med nyere design af marvsøm med en eller to glideskruer påvises der dog samme resultater som ved brug af de laterale skinner, og marvsøm kunne være en fordel ved ustabile pertrokantære frakturer uden lateral støtte eller med subtrokantær fragmentering [8, 30, 39] (Figur 2). Der synes ikke at være forskel på resultaterne disse mange nye marvsøm imellem, hvorfor flere studier afventes [39]. Diskussion I de seneste år er der sket en udvikling inden for operativ teknik og perioperativ behandling [3], hvilket har medført en gunstig indvirkning på morbiditet og kirurgisk resultat. Frakturklassifikationer og operative metoder er præciseret, indlæggelsestiden har kunnet nedbringes ved oprettelsen af HFenheder [4] og det er påvist, at operation senere end 24 timer efter traumet er forbundet med væsentligt øget mortalitet og morbiditet [7, 23]. Med overordnede reoperationsrater på 10-20% og et årligt forbrug på sengedage i Danmark [5] medfører HF dog fortsat betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger. Denne gennemgang har bekræftet, at litteraturen, hvad angår valg af operativ behandling af HF, er overordentlig omfattende og svært gennemskuelig med mangel på konsensus. Det skyldes formentlig både multifaktorielle årsagssammenhænge og studiernes inhomogene og relativt små patientgrupper.

5 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST Dertil er validiteten af studierne svækket af gruppens høje mortalitet. Forfatterne finder, at Referenceprogrammet fra 1999 med fordel kan opdateres med anbefalinger af den i nærværende artikel skitserede mere præcise frakturklassificering og operative behandling ud fra de seneste internationale studier (Figur 1-3). Disse nationale retningslinjer bør danne udgangspunkt for ensartede, mere detaljerede afdelingsinstrukser, så resultatet i mindre grad afhænger af geografien, den vagthavende ortopædkirurg og størrelsen af dagsprogrammet. Enkelte hospitaler opererede i 1995 omkring ti patienter med HF om året [1]. Et sådan antal synes ikke at være nok til opretholdelse af rutiner eller indlæring af nye metoder. HF-kirurgien bør derfor samles i større centre med daglige operative indgreb og egne separate afsnit inden for den ortopædkirurgiske afdeling. Dette muliggør en fast tilknyttet flerstrenget tilgang, der involverer specielt uddannede kirurger, anæstesiologer, plejepersonale og fysioterapeuter. Herved opnås også en mere systematisk oplæring. Ofte introduceres yngre ortopædkirurger til specialet netop ved at operere HF. Skal dette fortsætte, er supervision og oplæring helt essentielt [23, 35, 40]. Dedikerede centre vil med det større antal patienter og fastlagte instrukser endvidere muliggøre en optimering af forskning i og kvalitetssikring af behandlingen af HF. Fremtidige studier bør tage afsæt i en opdeling i mere homogene patientgrupper med anførte kriterier som alder, osteoporose, aktivitets- og funktionsniveau, kognitiv funktion, social status etc. Betydningen af operatørens erfaring og supervision bør undersøges. Succesraten bør bl.a. måles på mortalitet og reoperationsrate (herunder om årsagen til reoperation er teknisk-operativ eller må tilskrives patientens biologi) efter 30 dage, et år og to år samt indlæggelsestid, komorbiditet, genoptræningsniveau og udskrivelsesprocent til egen bolig. NIP er et tiltag i den retning med bl.a. nationale standarder for 30-dages-mortalitet på 10% og to års reoperationsrater for HF med osteosyntese på < 15% og med hemi- eller total alloplastik på < 10% [2]. Denne angivelse af operationsmetode og af frakturtype (disloceret/udisloceret og medial/pertrokantær/subtrokantær) synes dog at være utilstrækkelig. Dertil er afdelingernes selvrapportering af data forbundet med risiko for selektionsbias og underrapportering. Således synes den indtil videre eneste offentliggjorte reoperationsrate på 2% under primærindlæggelse at være meget lav og er desuden stærkt afhængig af indlæggelsestiden. Optimeret kunne NIP dog potentielt medvirke til en bedring af behandlingen af HF i Danmark. Den internationale litteratur er fortsat ikke konklusiv, hvad angår operativ behandling af HF. De høje reoperationsrater på 10-20% tyder på, at behandlingen af HF grundet den inhomogene patientpopulation og frakturepidemiologi bør samles i centre, så der er mulighed for forskning og optimering af behandlingsforløbet. Korrespondance: Henrik Palm, Ortopædkirurgisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. hpalm@dadlnet.dk Antaget: 7. oktober 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelser. Udført med støtte fra IMK-fonden. Litteratur 1. Christensen SB. Referenceprogram om hoftebrud. Ugeskr Læger 1999;161(suppl 11) /september Hvidovre Hoftefrakturgruppe. Perioperativ behandling ved hoftefraktur. Ugeskr Læger 2003;165: Rasmussen S, Kristensen BB, Foldager S et al. Accelereret operationsforløb efter hoftefrakturer. Ugeskr Læger 2003;165: / maj Cornwall R, Gilbert MS, Koval KJ et al. Functional outcomes and mortality vary among different types of hip fractures: a function of patient characteristics. Clin Orthop Relat Res 2004;425: Dorotka R, Schoechtner H, Buchinger W. The influence of immediate surgical treatment of proximal femoral fractures on mortality and quality of life. J Bone Joint Surg Br 2003;85-B: Parker MJ, Handoll HHG. Gamma and other cephalocondylic intramedullary nails versus extramedullary implants for extracapsular hip fractures The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 4. Art. No.: CD pub3. DOI: / Bhandari M, Devereaux PJ, Swiontkowski MF et al. Internal fixation compared with arthroplasty for displaced fractures of the femoral neck. J Bone Joint Surg Am 2003;85-A: Garden, RS. Low-angle fixation in fractures of the femoral neck. J Bone Joint Surg Br 1961;43-B: Jensen JS, Michaelsen M. Trochanteric femoral fractures treated with McLaughlin osteosynthesis. Acta Orthop Scand 1975;46: Alho A, Benterud JG, Ronningen H et al. Prediction of disturbed healing in femoral neck fracture. Radiographic analysis of 149 cases. Acta Orthop Scand 1992;63: Conn KS, Parker MJ. Undisplaced intracapsular hip fractures: results of internal fixation in 375 patients. Clin Orthop 2004;421: Watson JT, Moed BR, Cramer KE et al. Comparison of the compression hip screw with the Medoff sliding plate for intertrochanteric fractures. Clin Orthop Relat Res 1998;348: Gotfried Y. The lateral trochanteric wall: a key element in the reconstruction of unstable pertrochanteric hip fractures. Clin Orthop Relat Res 2004;425: Lunsjö K, Ceder L, Thorngren KG et al. Extramedullary fixation of 569 unstable intertrochanteric fractures: a randomized multicenter trial of the Medoff sliding plate versus three other screw-plate systems. Acta Orthop Scand 2001;72: Madsen JE, Naess L, Aune AK et al. Dynamic hip screw with trochanteric stabilizing plate in the treatment of unstable proximal femoral fractures: a comparative study with the Gamma nail and compression hip screw. J Orthop Trauma 1998;12: Mallick A, Parker MJ. Basal fractures of the femoral neck: intra- or extracapsular. Injury 2004;35: Deneka DA, Simonian PT, Stankewich CJ et al. Biomechanical comparison of internal fixation techniques for the treatment of unstable basicervical femoral neck fractures. J Orthop Trauma 1997;11: / juni Parker MJ, Handoll HHG, Bhargara A. Conservative versus operative treatment for hip fractures The Cochrane Database of Systematic Reviews 2000, Issue 4. Art. No.: CD DOI: / Parker MJ, Handoll HHG. Pre-operative traction for fractures of the proximal femur in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / Weller I, Wai EK, Jaglal S et al. The effect of hospital type and surgical delay on mortality after surgery for hip fracture. J Bone Joint Surg Br 2005;87- B: Bachiller FG, Caballer AP, Portal LF. Avascular necrosis of the femoral head after femoral neck fracture. Clin Orthop Relat Res 2002;339: Parker MJ, Stockton G, Gurusamy K. Internal fixation implants for intracapsular proximal femoral fractures in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews Issue 4. Art. No.: CD DOI: / Alho A, Benterud JG, Solovieva S. Internally fixed femoral neck fractures. Acta Orthop Scand 1999;70: Gardner MJ, Lorich DG, Lane JM. Osteoporotic femoral neck fractures: management and current controversies. Instr Course Lect 2004;53:

6 2896 UGESKR LÆGER 168/ AUGUST 2006 VIDENSKAB OG PRAKSIS EVIDENSBASERET MEDICIN 28. Bosch U, Schreiber T, Krettek C. Reduction and fixation of displaced intracapsular fractures of the proximal femur. Clin Orthop Relat Res 2002;399: Levi N, Kofoed H. Fracture of the femoral neck: identification of the optimal screw position by migration ratio. Injury 1993;24: Kyle RF, Cabanela ME, Russell TA et al. Fractures of the proximal part of the femur. Instr Course Lect 1995;44: Lu-Yao GL, Keller RB, Littenberg B et al. Outcomes after displaced fractures of the femoral neck. A meta-analysis of one hundred and six published reports. J Bone Joint Surg Am 1994;76-A: Masson M, Parker MJ, Fleischer S. Internal fixation versus arthroplasty for intracapsular proximal femoral fractures in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 2. Art. No: CD DOI: / Parker MJ, Khan RJ, Crawford J et al. Hemiarthroplasty versus internal fixation for displaced intracapsular hip fractures in the elderly. J Bone Joint Surg Br 2002;84-B: Tidermark J, Ponzer S, Svensson O et al. Internal fixation compared with total hip replacement for displaced femoral neck fractures in the elderly. J Bone Joint Surg Br 2003;85-B: Baumgaertner MR, Solberg BD. Awareness of tip-apex distance reduces failure of fixation of trochanteric fractures of the hip. J Bone Joint Surg Br 1997;79-B: Moroni A, Faldini C, Pegreffi F et al. HA-coated screws decrease the incidence of fixation failure in osteoporotic trochanteric fractures. Clin Orthop Relat Res 2004;425: Moroni A, Faldini C, Pegreffi F et al. Dynamic hip screw compared with external fixation for treatment of osteoporotic pertrochanteric fractures. J Bone Joint Surg Am 2005;87-A: Kosygan KP, Mohan R, Newman RJ. The Gotfried percutaneous compression plate compared with the conventional classic hip screw for the fixation of intertrochanteric fractures of the hip. J Bone Joint Surg Br 2002;84-B: Parker MJ, Handoll HHG. Intramedullary nails for extracapsular hip fractures in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 2. Art. No.: CD DOI: / Parker MJ, Pryor GA, Myles JW. The value of a special surgical team in preventing complications in the treatment of hip fractures. Int Orthop 1994;18: Behandling af alkoholabstinenssymptomer med benzodiazepiner EVIDENSBASERET Overlæge Jakob Ulrichsen MEDICIN Amtssygehuset i Gentofte, Psykiatrisk Center Hos alkoholafhængige personer kan der ved pludseligt ophør eller reduktion i alkoholindtaget udvikles en abstinensreaktion med varierende grader af fysiske symptomer i form af tremor, svedtendens, puls- og blodtryksstigning, indre uro, motorisk uro, søvnforstyrrelser, kvalme, opkastning og temperaturstigning. I svære tilfælde kan der forekomme abstinenskramper og delirium tremens. Sidstnævnte, som er karakteriseret ved hallucinationer, vrangforestillinger, desorientering og bevidsthedsplumring er en livsfarlig psykotisk tilstand, der ubehandlet har en mortalitet på 15% [1]. Der er således god grund til systematisk at undersøge evidensen for forskellige farmakas effekt og bivirkninger ved fysiske, konvulsive og delirøse abstinenssymptomer. I en tidligere metaanalyse blev benzodiazepiner fundet at være effektive til behandling af alkoholabstinenssymptomer, samtidig med at denne stofgruppe havde en større sikkerhedsmargen og lavere misbrugspotentiale end andre præparater taget under et [2]. I den aktuelle Cochrane-analyse tages der udgangspunkt i denne konklusion, og den er udført med henblik på at opdatere vores empiriske viden om at benytte benzodiazepiner i alkoholabstinensbehandlingen. Cochrane-analysen, som her er angivet i en forkortet udgave, bygger på randomiserede og kontrollerede studier, hvori effekten på alkoholabstinenssymptomer af et eller flere benzodiazepiner blev undersøgt. Der blev fundet 57 studier, der opfyldte disse kriterier, med i alt forsøgspersoner. I forhold til placebo var benzodiazepiner signifikant bedre til forebyggelse af abstinenskramper. Behandling med benzodiazepiner var også mere effektivt ved fysiske abstinenssymptomer, men forskellen blev ikke fundet statistisk signifikant. Sammenligning mellem effekten af benzodiazepiner og andre farmaka taget under et viste ingen signifikante forskelle på fysiske abstinenssymptomer, delirium tremens eller på evnen til at forebygge abstinenskramper. Underinddeling af gruppen af andre stoffer i antikonvulsiva (barbiturater, carbamazepin og valproat) og nonantikonvulsiva viste, at både ved fysiske abstinenssymptomer, abstinenskramper og delirium tremens var de antikonvulsive præparater bedre end benzodiazepiner, som igen var bedre end resten af gruppen af andre stoffer, men de nævnte forskelle blev ikke fundet statistisk signifikante. I de føromtalte studier, hvor benzodiazepiner blev sammenlignet med placebo, kunne der blandt 480 forsøgspersoner hverken påvises dødsfald eller alvorlige livstruende bivirkninger. I studierne, hvor benzodiazepiner blev sammenlignet med andre stoffer, blev der ikke fundet signifikante forskelle, hvad angår livstruende bivirkninger (hyppighed ikke opgivet), mens der ud af 901 patienter, der blev behandlet med benzodiazepiner, og patienter, der blev behandlet med andre stoffer, var henholdsvis to og fem, der døde. Der blev ikke foretaget statistisk analyse af disse mortalitetsdata. Cochrane-analysen udmærker sig ved et stort antal af studier, og ved at man kun har inkluderet randomiserede

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris Hoftenære, Collum Femoris Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Fraktur-typer Operations-metoder Frakturtyper INTRAKAPSULÆRE (50%) = Collum femoris frakturer EXTRAKAPSULÆRE

Læs mere

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Femoral neck fractures

Femoral neck fractures Femoral neck fractures Golden standard and breaking news Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus AO advanced principles Middelfart, april 2016 Learning outcomes Forstå hvilke forhold hos patienten,

Læs mere

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske

Læs mere

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Bruger I det? Hvad bruger I det til? Kan I bruge det? Er det svært at bruge? Er der problemer

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014 FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 KIRILL GROMOV REVIDERET AF LONNIE FROBERG, SØREN KOLD, ANDERS TROELSEN 26/02/2014 Komplikationer, patienttilfredshed, ændringer i helbredsrelateret livskvalitet samt smerter og

Læs mere

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. 1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt

Læs mere

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

Proksimal humerusfraktur

Proksimal humerusfraktur Proksimal humerusfraktur hos voksne Af Wjeha Malik og Anton Mitchell Ulstrup Biografi Wjeha Malik er reservelæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus, og under uddannelse til ortopædkirurg. Anton

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

PELVISFRAKTUR. Akut stabilisering med bækkenslynge, C-clamp og eksternfiksation

PELVISFRAKTUR. Akut stabilisering med bækkenslynge, C-clamp og eksternfiksation PELVISFRAKTUR Akut stabilisering med bækkenslynge, C-clamp og eksternfiksation FORMÅL Anatomi og biomekanik Mekanisk stabilitet Hæmodynamisk stabilitet Initial behandling Frakturen Blødningen BONY STABILITY

Læs mere

Suprakondylære humerusfrakturer. AOT Advanced Principles Course Middelfart april 2016

Suprakondylære humerusfrakturer. AOT Advanced Principles Course Middelfart april 2016 Suprakondylære humerusfrakturer Lasse Bayer AOT Advanced Principles Course Middelfart april 2016 Anatomi Triangular struktur skaber styrke Lateral column Medial column Trochlea Anatomi Trochlea er centrum

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital Frakturer i talus og calcaneus Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital AO Advanced Principles Course - Middelfart 11-14. april 2016 Fractura tali Fractura tali

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 14. AO-Basis Kursus: Principles in Operative Fracture Management Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 1 Kursets formål Kurset giver det teoretiske fundament indenfor behandlingsprincipperne

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr. Bilag 6 1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Basale Osteosynteseprincipper

Basale Osteosynteseprincipper Basale Osteosynteseprincipper www.traumeselskab.dk A-kursus OUH 2014 Basale osteosyntese principper Præoperativ planlægning Behandlingsmål Bløddele Knogleheling Stabilitet Fraktur reponering Forsk. Osteosyntesemetoder

Læs mere

Tibiaplataeu frakturer

Tibiaplataeu frakturer Tibiaplataeu frakturer Behandling med ringfiksation Juozas Petruskevicius Overlæge, Fagområde for traumatologi Aalborg Sygehus Hvorfor ringe? Hvorfor ringe? Introduktion Definition - frakturer sv.t. proximal

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed

Læs mere

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer AO Basic 2015 Principper for behandling af diafysære frakturer Afgrænsning Vi kommer ind på følgende: 1.Lange rørknoglers funktion og tolerance 2.Frakturtyper og skadesmekanisme 3.Vurdering af patienten

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Humerusfraktur Fractura corporis humeri. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH)

Humerusfraktur Fractura corporis humeri. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) Humerusfraktur Fractura corporis humeri Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2017 Humerusfraktur Demografi Hyppighed: 15/100.000 per år Gennemsnitsalder

Læs mere

Principper for ekstern fiksering

Principper for ekstern fiksering Principper for ekstern fiksering Indikationer og kliniske applikationer Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus Ordbog Pin, pins, pinde: Shantzskruer, Apexpinde, Orthofixpinde etc. Bars, rods, fixators

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Undersøgelsesmetoder

Undersøgelsesmetoder v/jens-erik Beck Jensen og Lars Hyldstrup Undersøgelsesmetoder Indledning DXA-skanning og røntgen af columna thorako-lumbalis regnes fortsat for guld standarder ved undersøgelse for osteoporose. Nye metoder

Læs mere

Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer

Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer Klassifikation Lauge Hansen (SU, SA, PU, PA), mhp. at vurdere evt. ledsagende ligamentlæsioner og dermed vurdere stabiliteten af den

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

How to place the pinns-temporær ekstern fiksation. Michael Brix, traumesektoren OUH. 1

How to place the pinns-temporær ekstern fiksation. Michael Brix, traumesektoren OUH. 1 How to place the pinns-temporær ekstern fiksation Michael Brix, traumesektoren OUH. 1 How to place the pinns Formål 1. Indikationer (hos hvem og hvornår) 2. Basisprincipper/biomekanik 3. Safe zones 4.

Læs mere

Principper for ekstern fiksering

Principper for ekstern fiksering Principper for ekstern fiksering Indikationer og kliniske applikationer Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus Disposition Ordbog Opbygning Biomekanik Koniske vs. Lige pinde Indikation Final kirurgi

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange AO-Principles, Middelfart, April 2015 Marianne Vestergaard Lind, Overlæge Ortopædkirurgisk Klinik, Traumesektionen Rigshospitalet Skadesmekanisme

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 11.

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder

Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder med fokus på lidelser indenfor et afgrænset anatomisk

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Distale humerusfrakturer Korte Kliniske retningslinjer

Distale humerusfrakturer Korte Kliniske retningslinjer 1 Dansk Skulder og Albue Selskab Dansk Ortopædisk Traumeselskab Distale humerusfrakturer Korte Kliniske retningslinjer Epidemiologi Distal humerus fraktur hos voksne er en hyppig og kompleks fraktur, der

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne.

1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne. 1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne. Anbefaling: Anvend kun operativ behandling af dislocerede midtskafts

Læs mere

Scaphoideum Pseudoartroser

Scaphoideum Pseudoartroser Scaphoideum Pseudoartroser Diagnostik og behandling Anders Ditlev Jensen Afdelingslæge Århus Sygehus Historisk perspektiv Operationer med knoglegrafter blev først f indført omkring 1930. Indtil da var

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Fracture dislocation of the elbow Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital AO Advanced Principles Course Middelfart 11-14. april 2016 Fracture dislocation of the elbow Albue

Læs mere

Bækken traumer. Michael Brix. Ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital. Dele venligst udlånt af MSl

Bækken traumer. Michael Brix. Ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital. Dele venligst udlånt af MSl Bækken traumer Michael Brix Ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital Dele venligst udlånt af MSl Komplekse bækkenfrakturer Tab af mekanisk stabilitet Rotatorisk stabilitet Vertikal stabilitet

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Dokumentalistrapport

Dokumentalistrapport Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Dokumentalistrapport Dato Versionsnummer: Dokumenttitel Ansvarlig/forfatter 08.01.2014 0.5 Dokumentalistrapport Tine Nymark DRHoftebrud 1 Dansk Tværfagligt

Læs mere

Tibia marvsømning. Søren Kold Aalborg Sygehus

Tibia marvsømning. Søren Kold Aalborg Sygehus Tibia marvsømning Søren Kold Aalborg Sygehus Tibia marvsømning Program: Indikationer: 15 min 10 min. diskussion Kirurgiske tips and tricks : 20 min 10 min. diskussion Postoperativt: 15 min Compartment,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Repositionsteknikker. Specialespecifikt kursus i traumatologi, Odense, september 2014 Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus

Repositionsteknikker. Specialespecifikt kursus i traumatologi, Odense, september 2014 Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus Repositionsteknikker Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus OP plan: Rigtige indgreb til den rigtige patient Isenkram Adgang og lejring Repositionsteknik Ønsker til anæstesi Blodtomhed Blødning

Læs mere

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

iaplataeu frakturer s Petruskevicius læge, Fagområde for traumatologi

iaplataeu frakturer s Petruskevicius læge, Fagområde for traumatologi iaplataeu frakturer s Petruskevicius læge, Fagområde for traumatologi rg Sygehus roduktion finition - frakturer sv.t. proximal tibia med involvering af knæled umemekanismen aksial overbelastning af tibiaplateau

Læs mere

Skinneosteosyntese - historie

Skinneosteosyntese - historie Skinneosteosyntese - historie Relativ stabilitet med vinkelstabil skinne Teori, udvikling og indikationer Lambotte - Lane - Eggers m. flere Spinkle skinner, ofte anvendt + gips Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review.

Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review. Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review. Hjalte Würtz, Sükriye Corap, Julie Ladeby Erichsen, Bjarke Viberg Odense Universitetshospital, Ortopædkirugisk afdeling. Den Ortopædkirurgiske

Læs mere

Locked plates use and abuse

Locked plates use and abuse Locked plates use and abuse Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus AO advanced principles Middelfart, april 2016 Learning outcomes Compare indications for using locked and nonlocked plates. Identify

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Klavikelfraktur Kliniske retningslinjer

Klavikelfraktur Kliniske retningslinjer Epidemiologi Brud på klaviklen udgør ca 2,5-5% af alle brud hos voksne. Incidensen er 30-60 pr. 00.000 om året. Klavikelfrakturer ses primært hos mænd under 30 år og er ofte forbundet med skade efter fald

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uoplyst 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses forløbets sidste år mhp. at få lagt en præoperativ

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere