Dokumentalistrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentalistrapport"

Transkript

1 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Dokumentalistrapport Dato Versionsnummer: Dokumenttitel Ansvarlig/forfatter Dokumentalistrapport Tine Nymark DRHoftebrud 1

2 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Web-adresse: 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Patientgrundlag... 6 Indikatorer og standarder for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud... 7 Metodologi... 9 Indikator 1 + 2: Præoperativ optimering + operationsdelay...10 Indikator 3: Tidlig mobilisering...12 Indikator 4 a+b: Basismobilitet...13 Indikator 5: Ernæring...14 Indikator 6: Profylakse osteoporose...16 Indikator 7: Profylakse fald...17 Indikator 8: Overlevelse...18 Indikator 9: Ventetid på kommunal genoptræning...19 Indikator 10: Genindlæggelse...20 Indikator 11 14: Reoperation...21 Referencer

4 Forord Indsættes af formandskabet efter høringsfasen 4

5 Styregruppen for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære lårbensbrud Formandskab: Ledende overlæge, MPM Niels Dieter Röck, Odense Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san. ph.d.-stud. Hanne Mainz, Århus Universitetshospital Øvrige styregruppemedlemmer: Specialeansvarlig sygeplejerske Randi Jensen, Kolding Sygehus Klinisk udviklingssygeplejerske Tine Kjøller Varmarken, Slagelse Sygehus Overlæge Jens Ole Laursen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Professor, ledende overlæge Else Marie Damsgaard, Aarhus Universitetshospital Udviklingsfysioterapeut, M.Sc. Thomas Linding Jakobsen, Hvidovre Hospital Udviklingsergoterapeut Jeanette Caspers, Bispebjerg Hospital Overlæge Henrik Palm, Hvidovre Hospital Overlæge Søren Bøvling, Holstebro Sygehus Forskningsansvarlig fysioterapeut, ph.d.-stud. Lone Ramer Mikkelsen, Regionshospitalet Silkeborg Afdelingssygeplejerske Gitte Zytphen-Adeler, Ålborg Universitetshospital, Farsø Kvalitets- og patientsikkerheds koordinator Anne-Mette R. Buhl, Herlev Hospital Dokumentalist: Afdelingslæge, ph.d. Tine Nymark, Odense Universitetshospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, klinisk lektor, cand.med., ph.d. Alma Becic Pedersen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Biostatistik, Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Statistiker: Cand.scient. Henrik Nielsen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Biostatistik, Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Dataansvarlig myndighed: Kontorchef Elin Kallestrup, Region Midtjylland Kontaktperson: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) 5

6 Patientgrundlag Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud er en tværfaglig landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at forbedre og monitorere kvaliteten af behandling og pleje af patienter i aldersgruppen 65 år og ældre, og som er opereret for hoftenært lårbensbrud i Danmark. Følgende 3 inklusionskriterier kombineres: ICD-10 diagnosekoder som primær aktionsdiagnose: S72.0: fractura colli femoris S72.1: fractura pertrochanterica S72.2: fractura subtrochanterica femoris Diagnosekoder skal kombineres med procedurekoder KNFBxx og KNFJ4x-9x under samme indlæggelsesforløb Desuden skal patienter være registreret med en entydig sideangivelse for operationen, dvs TUL+1 (højre) eller TUL+2 (venstre) tillægskode til procedurekoden under samme indlæggelse. Diverse konsekvenser af inklusionskriterier fremgår af Datadefinition for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Patienter med konservativ frakturbehandling ekskluderes pga. manglende procedurekode. Patienter, der tilbageflyttes efter operation i udlandet, ekskluderes ligeledes pga. manglende procedurekode. Data indhentes fra de indberettende afdelinger via registrering i Landspatientregisteret og samkøres med CPR-registeret. Der henvises endvidere til Datadefinition for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud som angiver definition af baggrundsoplysninger og kliniske processer. Tilgængelig på 6

7 Indikatorer og standarder for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Indikatorområde Indikator Hurtig udredning og behandling af patienter med symptomer på Hoftenær lårbensbrud Andelen at patienter der har fået lagt en præoperativ optimeringsplan af speciallæge, (eller af Præoperativ optimering 1 læge på niveau med denne) senest 4 timer efter ankomst til sygehuset) Behandling af patienter med Hoftenær lårbensbrud Andel af patienter der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset Operationsdelay 2 Tidlig mobilisering 3 Basismobilitet Ernæring 5 Profylakse Osteoporose 6 4a 4b Andelen af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer Type Standard Proces Mindst 80 % Proces Mindst 80 % Proces Mindst 90% Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur Proces Mindst 90% Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen Andelen af patienter hvor der er taget stilling til udarbejdelse af ernæringsplan Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse ud over calcium og vitamin D Proces Mindst 90% Profylakse Fald 7 Overlevelse 8 Ventetid til kommunal genoptræning Afventer om data kan fremskaffes Genindlæggelese 10 9 Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til faldprofylakse Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato Andelen af patienter, der udskrives med almen genoptræningsplan, som venter > xx uge/dage på påbegyndelse af genoptræning i kommunalt regi Proces Mindst 90% Resultat Mindst 90% Proces Højst xx Andelen af patienter der genindlægges akut uanset årsag inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehuse med diagnosen hoftenær lårbensbrud Resultat Højst 20% Reoperation Osteosyntese pga. medial fraktur af lårbenshals 11a 11b 11c Andelen af patienter osteosynteret medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Andelen af patienter med osteosynteret uforskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Andelen af patienter med osteosynteret forskudt medial fraktur, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 15% Resultat Højst 10% Resultat Højst 15% 7

8 Reoperation Osteosyntese pga. pga. per 12 /subtrochantær femurfraktur Reoperation pga. hemi eller totalalloplastik 13 Andelen af patienter med osteosynteret pertrochantær / subtrochantær femurfraktur der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 5% Andelen af patienter med en hemi eller totalalloplastik uanset frakturtype, der inden for 2 år reopereres Resultat Højst 10% Reoperation Dyb infektion 14 Andelen af patienter, der reopereres pga. dyb infektion inden for 2 år Resultat Højest 2% Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, version xx, xxxl Ved sammenligning over tid eller mellem afdelinger vil der for resultatindikatorerne blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer. 8

9 Metodologi Der er foretaget følgende systematisk litteratursøgning: Søgning på PubMed, EMBASE, Cinahl og Cochrane med søgetermer Hip fracture/ fractures i kombination med søgetermer der beskriver de enkelte indikatorer. Desuden er der søgt på søgetermer der beskriver de enkelte indikatorer. Henvisninger til relevante artikler er også efterprøvet. Identifikation af referencer ud fra internationale guidelines for de enkelte indikatorer og fra Referenceprogram for patienter med hoftebrud [1]. Identifikation af relevante Cochane-reviews og metaanalyser. Identifikation af referencer der indgik i ovenstående Cochrane-reviews og metaanalyser. Inklusionskriterier for publikation: og engelsk sprog. Evidens og styrke for standarder, indikatorer og prognostiske faktorer. Evidensen og styrken for indikatorerne er klassificeret i forhold til nedenstående tabel. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk review Randomiseret kontrolleret studie Ia Ib A A Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) IIa IIb IIb B B B Case-kontrol undersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III III III III C C C C Mindre serier Oversigtsartikel Ekspertvurdering Ledende artikel IV IV IV IV D D D D Efter Matzen P. Evidensbaseret medicin. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, eds. Medicinsk Kompendium. København. Nyt Nordisk Forlag. 1999,

10 Indikator 1 + 2: Præoperativ optimering + operationsdelay Optimering af forløbet for patienter med hoftenært brud inkluderer, at tiden fra bruddet frem til det operative indgreb også optimeres. Det har ikke været muligt at finde studier, der direkte har undersøgt om hurtig indikationsstilling ændrer forløbet. I stedet er fundet studier, hvor effekten af tidlig vs. sen operation (og dermed også indirekte tidlig indikation vs. sen indikation) er undersøgt. To metaanalyser af tidlig operation vs. sen operation viser signifikant bedre overlevelse (OR 0,74, 95%CI 0,67-0,81, p<0,0001) og (RR 0.81, 95% CI , p = 0.01) efter 30 dage ved operation indenfor timer [2], samt signifikant færre postoperative komplikationer, tryksår, pneumoni og tromboemboliske episoder [3]. Her indgik henholdsvis 35 kohorte studier med patienter, herunder rapporterede dødsfald samt 16 observationsstudier med i alt patienter og 1764 dødsfald. En del af studierne indgik i begge metaanalyser. Simunovic fandt ligeledes, at ventetiden signifikant påvirker mortaliteten selv efter at der er justeret for confounding effekt af præoperative faktorer. (A) Et systematisk review [4] fra 2009 af 52 studier, med i alt patienter, fandt at tidlig kirurgi (mindre end 48 timer) reducerede indlæggelsestiden og måske medførte færre komplikationer og lavere mortalitet omend ikke signifikant. (A) I et prospektivt studie [5] inkluderende patienter fra England fandt Uzoigwe et al at mortaliteten blev signifikant reduceret under indlæggelsen, hvis det kirurgisk indgreb fandt sted mindre end 12 timer efter ankomst, sammenlignet med 24 og 36+ timer. Patienterne var i gennemsnit indlagt i 19 dage. Der var en dødelighed under indlæggelse på 9,2%. For hver 24 timers forsinkelse på kirurgi steg oddsratio for dødelighed med 1,1. (B) Et dansk [6] retrospektivt studie af Daugaard et al inkluderende NIP-data på hoftefrakturpatienter fandt at mortaliteten under indlæggelse og 30 dages mortalitet blev øget (henholdsvis OR 1,3 og 1,2) for hver 24 timer operationen blev foretaget efter indlæggelse. Der var ikke forskel på indlæggelsestidspunkt, hvilken ugedag eller om der var helligdag eller ej. (B) 10

11 Selv med optimal behandling har ældre traume patienter signifikant øget morbiditet og mortalitet. Tidlig klinisk gennemgang ved ortopædkirurg, anæstesiologi og ortogeriater kan bedre optimeringen og klargøringen af patienten forud for det kirurgiske indgreb [7]. (C) Konklusion: Selv om der ikke direkte er studier, der omhandler tidlig indikationsstilling på hoftefrakturpatienter, ses en indirekte effekt idet flere store metaanalyser nu viser en klar reduktion af postoperative komplikationer og tidlig dødelighed ved operation <24 timer efter ankomst til sygehus. Desuden kan tidlig tværfaglig klinisk gennemgang forud for det kirurgiske indgreb optimere patienten bedst muligt. (A, B + C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen ønsker med disse to indikatorer at sætte fokus på, at patienter med hoftenære frakturer hurtigere optimeres således at det operative indgreb kan foretages indenfor der første 24 timer efter ankomst til sygehus. Patienter der ankommer til skadestuen/akut modtagelsen på mistanke om hoftebrud bør hurtigst muligt have taget røntgenbillede af hoften i to plan. Umiddelbart herefter bør der foreligge indikation ved speciallæge for videre behandling samt iværksættelse af akut hoftepakke med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Patienter med hoftenært brud skal opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. Indikator 1: Andelen af patienter, der har fået lagt en præoperativ optimeringsplan af speciallæge (eller læge på niveau med denne), senest 4 timer efter ankomst til sygehuset. Standard: minimum 80% Indikator 2: Andelen af patienter, der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. Standard: minimum 80% 11

12 Indikator 3: Tidlig mobilisering Et Cochrane review [8] inkluderende mobiliseringsstrategier efter hoftenær fraktur, konkluderer overordnet, at der ikke er tilstrækkelig evidens fra randomiserede studier til at anbefale en ensartet strategi for mobilisering efter hoftenær fraktur. (A) De skadelige effekter af immobilisering og kirurgisk indgreb er velundersøgt og medfører bl.a. nedsat muskelstyrke og fysisk formåen, som kan mindskes ved fysisk træning i det akutte postoperative forløb [9 10]. Nedsat styrke og fysisk funktion er udbredt tidligt efter en hoftefraktur[11 12]. Nedsat styrke i frakturbenet er relateret til nedsat fysisk funktion (målt med cumulated ambulation score) [11]. Immobilisering og lavt fysisk funktion er associeret med morbiditet og mortalitet [13 14]. (C) Et terapeutisk studie med 469 hoftefraktur patienter [15] fandt at den organisatoriske model var altafgørende for om patienterne blev hurtigt mobiliseret efter kirurgi (indenfor 48 timer). Patienter, der blev opereret op til en weekend eller ferie, havde størst risiko for ikke at være mobiliseret indenfor 48 timer. (C) For at patienterne kan mobiliseres tidligt kræves en sufficient smertebehandling. I et terapeutisk studie [16] inkluderende 400 patienter fandtes bedre smertedækning i hvile og ved mobilisering hos de patienter der fik en fast planlagt smertebehandling (interventionsgruppe), modsat de der kun fik ved behov (kontrolgruppe). Interventionsgruppen var bedre mobiliseret på alle tidspunkter sammenlignet med kontrolgruppen. (B) Konklusion: Ældre patienter med hoftefraktur er mere udsatte for postoperative komplikationer hvis de ikke kan mobiliseres umiddelbart. Immobilisering øger risikoen for postoperative tryksår, pneumoni, tromboemboliske episoder, forlænger indlæggelsestiden og øger risikoen for tidlig død. Styregruppens konsensus og anbefaling: Alle patienter med hoftenær fraktur skal mobiliseres tidligt muligt postoperativt. Tidlig mobilisering defineres som mobilisering indenfor 24 timer efter operation, hvor patienten 12

13 selvstændigt eller assisteret er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang afhængigt af almentilstanden. Indikator 3: Andelen af patienter, der mobiliseres inden 24 timer efter operationen. Standard: Minimum 90% Indikator 4 a+b: Basismobilitet Cumulated Ambulation Score, CAS blev indført ved sidste revision af indikatorsættet og anvendes i dag af fysioterapeuter som et simpelt, validt og reliabelt redskab. Det er accepteret i klinisk praksis. Der foreligger dog kun ganske få studier hvor CAS er anvendt, men de studier der foreligger er alle foretaget på patienter med hoftenær fraktur og under danske forhold. Samtidig har det i et enkelt dansk studie [13] vist, at hvis den akkumulerede CAS efter de første 3 postoperative er 9, er dette en positiv prediktor for hurtigere udskrivelse, lavere mortalitet efter 30 dage, færre medicinske komplikationer, og at patienten blev udskrevet til eget hjem. (C) Der er samstemmende [11] validitet mellem CAS og styrken i frakturbenet (knæekstension) og frakturtypen (mediale vs. trochantære). (C) CAS har vist sig at være reliabel [17] med en vægtet kappa værdi på 0,92 og desuden er målefejlen under 1 på gruppe- og individniveau. (C) I et italiensk studie [18] har man anvendt den akkumulerede CAS på patienter med hoftenær fraktur, og fandt at depressive patienter scorede dårligere med CAS sammenlignet med ikke-depressive patienter. (B) På et enkelt dansk sygehus anvendes CAS til alle patienter over 65 år, som et udskrivningskriterie [19] og som mål for basismobilitet på geriatriske patienter[20]. (D) Konklusion: Cumulated Ambulation Score er et simplet, validt redskab til vurdering af patienters basismobilitet. (C+D) 13

14 Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen anbefaler at CAS fortsat måles, dels for at have en minimum vurdering af patientens basismobilitet før og efter bruddet, samtidig er det et simplet måleredskab, som anvendes af alle afdelinger. Ved fortsat at bibeholde målingen er det håbet, at datamængden bliver så stor at den kan anvendes prognostisk. Indikator 4 a: Andelen af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for frakturen. Standard: minimum 90%. Indikator 4 b: Andelen af patienter, der får vurderes deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen. Standard: minimum 90%. Indikator 5: Ernæring Efter et kirurgisk indgreb har kroppen brug for ekstra energi og protein for at kunne hele sår og knogler. Det er uhensigtsmæssigt hvis patienternes ernæring postoperativt ikke kan leve op til det øgede behov for energi og protein. Ca. 20% af danske hospitalspatienter [21] er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, og kun 25% af disse får dækket deres behov under indlæggelsen. Der er god evidens for, at en målrettet indsats forbedrer det kliniske forløb. (B) Den Danske Kvalitetsmodel [22] afsnit har ligeledes angivet ernæringsscreening, plan og opfølgning som en kvalitetsindikator. Ældre patienter er ofte underernærede, og har øget behov for protein og energi i forbindelse med hospitalsindlæggelser. I et case-kontrolstudie [23] fik interventionsgruppen øget energi og proteintilskud sammenlignet med kontrolgruppen og man fandt færre tilfælde af decubitus, færre patienter udviklede delir og indlæggelsestiden var kortere. (C) Den kliniske betydning af dårlig ernæringstatus [24] hos den ældre kirurgiske patient medfører ændret immunstatus, dårlig sårheling, nedsat funktionsniveau, øget morbiditet og mortalitet. (C) 14

15 Et kontrolleret prospektivt kohorte studie [25] der sammenlignede konventionel tilfældig ernæringstilgang med en multidisciplinær tilgang (ved sygeplejerske, læge og diætist), fandt et signifikant øget energi og protein indtag hos interventionsgruppen i den umiddelbare postoperative periode, der fandtes også en øget livskvalitet, EQ-5d. Efter tre måneder var der signifikant færre underernærede i interventionsgruppen. (B) At det er muligt at øge indtaget af energi og protein viser et andet prospektivt kontrolleret før/efter studie[26] som efter indførslen af en multidisciplinær tilgang til ernæring har vist en klar forbedring hos patienter med hoftenær fraktur. Før interventionen indtog patienterne i gennemsnit ca kj/24 timer. Efter indførslen af den multidisciplinære indsats var indtaget på over 6000 kj/24 timer. Samtidig blev proteinindtaget fordoblet. (B) Et randomiseret kontrolleret studie [27], hvor interventionsgruppen fik foretaget gentagne evalueringerne af energiindtag/forbrug og efterfølgende justeringer af dette ved diætist, viste et signifikant øget kalorieindtag, signifikant færre komplikationer og kortere indlæggelsestid. (A) Et australsk studie [28] har vist at det ikke var tilstrækkeligt at vurdere ernæringsstatus med for simple metoder så som BMI eller overarmsomfang, sammenlignet med vurderinger ved blandt andet diætister. Man underdiagnosticerede antallet af underernærede hoftefraktur patienter ved at anvende de simple metoder. (C) I et randomiseret studie fra Taiwan [29] fandt man at størstedelen af hoftefrakturpatienter var under- eller fejlernærede, og at disse patienter havde større gavn af en multidisciplinær ernæringsstrategi sammenlignet med ikke-underernærede patienter. Dette kunne blandt andet måles ved større fremgang i ADL funktioner samt forbedret gangevne. (C) Konklusion: Ældre patienter med hoftenært brud har øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer, hvis de er underernærede. Patienter der får vurderet deres ernæringsbehov/risiko multidisciplinært har bedre outcome og kortere indlæggelsestider. (B+C) 15

16 Styregruppens konsensus og anbefaling: Der er signifikant effekt af at sikre patienter med hoftefraktur den sufficiente ernæring under og efter indlæggelsen. For patienter i ernæringsrisiko er der yderligere gevinst ved en multidisciplinær tilgang til ernæringsvurderingen. Indikator 5: Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til udarbejdelse af en ernæringsplan. Standard: Minimum 80%. Indikator 6: Profylakse osteoporose Osteoporose profylakse iværksættes ikke længere kun med kalk og D-vitamin. Behandlingen i dag udgøres af mange forskellige præparater, der har hver deres virkemåde og bivirkningsprofil. Et enkelt præparat kan ikke bruges til alle patienter, og derfor skal der foretages en vurdering af den enkelte med henblik på indikation. Der foreligger 4 Cochrane analyser [30-33] der har undersøgt effekten af enkelte præparaters (3 bisphosphonater og strontium) effekt på primær og sekundær forebyggelse af osteoporotiske frakturer. Alendronat og Risendronat havde signifikant effekt ved sekundær forebyggelse af vertebrale og ikke-vertebrale fraktur, mens Etidronate som sekundær forebyggelse kun havde effekt på vertebrale frakturer. Etidronate havde ingen effekt på forebyggelse af hoftebrud. Strontium havde effekt ved primær forebyggelse, specielt de vertebrale frakturer. Præparaterne er undersøgt overfor placebo eller Kalk + D- vitamin men ikke overfor hinanden. (A) Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet en MTV rapport [34] om systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftenært brud. For med sikkerhed at stille diagnosen og udelukke andre sygdomme kræves en DXA-scanning, røntgenundersøgelse af ryggen samt standardblodprøver. En del patienter, ca. 30%, med hoftebrud vil ikke have gavn af yderligere osteoporosebehandling.[35] Det drejer sig om patienter med forventet kort restlevetid, demens, brud som følge af højenergitraume eller brud som følge af metastaser. (C) 16

17 Konklusion: Størstedelen af patienter med hoftebrud har osteoporose og vil fortsat være i risiko for nye frakturer. Da calcium og vitamin D ikke beskytter tilstrækkeligt bør sekundær forebyggelse af osteoporotiske brud tilbydes. (A+C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Ud over calcium og vitamin D skal patienter have taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse. Dette indebærer henvisning til specialist. Indikator 6: Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse ud over calcium og D-vitamin. Standard: Minimum 90%. Indikator 7: Profylakse fald Patienter indlagt efter fald, der medfører hoftenær fraktur vil ofte have øget frygt for atter at falde. Dette medfører, at den ældre isolerer sig af frygt for nye faldepisoder. [36 37] I et studie blandt 287 ældre[38] med en faldepisode indenfor et år, angav mere end 50%, at deres frygt for nye fald medførte mindre fysisk aktivitet. En metaanalyse på 60 studier [39] fandt; at træning ikke signifikant ændrede faldrisikoen; at Vitamin D tilskud signifikant reducerede faldraten men ikke risikoen for fald. Superviseret fysioterapi udført under indlæggelsen reducerede risikoen for fald, men ikke faldraten. (A) Ved et systematisk review [40] af RCT af fald og faldintervention fandtes at fysisk træning med flere modaliteter (balance og styrke) reducerer antallet af patienter der falder og antallet af fald per patient. Ergoterapeutisk intervention havde størst effekt hos højrisikopatienter. Vitamin D og medicinjustering fandtes ligeledes at reduceres faldepisoder. (A) Konklusion: 17

18 Patienter med hoftenært brud er fortsat i risiko for fornyede faldepisoder. Det er både patientrelaterede faktorer, såvel som faktorer i omgivelserne der øger risikoen for fornyede fald. Ved struktureret intervention kan både antallet af patienter der falder samt antallet af fald per patient reduceres. (A+B) Styregruppens konsensus og anbefaling: Patienter med hoftenært brud som følge af lav-energi traume skal have taget stilling til faldprofylakse, herunder som minimum iværksat behandling med Vitamin D. Indikator 7: Andelen af patienter, hvor der er taget stilling til faldprofylakse. Standard: Minimum 90% Indikator 8: Overlevelse I de etablerede hoftefrakturregistre i Norden og Storbritannien er der vidt forskellig måde at opgøre mortaliteten på: Norges hoftefrakturregister [41] har en 30 dages mortalitet på 7,3% og et års mortalitet 23%. Sveriges RIKSHÖFT 2011 [42]: opgør mortalitet ved udskrivelse 3,6% (mænd 5%, kvinder 3%) og efter 4 måneder 10,4% (mænd 14%, kvinder 9%). England: frakturer i 2009/2010 [43]: mortalitet ved udskrivelse 9,4% Skotland: 6369 frakturer 2008: kun søjlediagram: 30 dage 10%, 120 dage: 20% Fra [44]: 4 mdrs. mortalitet 20,4% (mænd 27%, kvinder 18,5) 1 års mortalitet 30,7% (mænd 39,3%, kvinder 28,2%) I en svensk prospektiv kohorte undersøgelse [45] af patienter med hoftenær fraktur, fandt man en 4 mdrs. mortalitet på 13% for kvinder og 24% for mænd, efter 24 mdr.: 33% for kvinder og 49% for mænd. (B) I et systematisk review og metaanalyse fandt Hu [46], blandt 75 studier og patienter, en 30 dages mortalitet på 13,3%, et år 24% og to år 34,5% (A) 18

19 Et studie fra Skotland [47], hvor hele hoftefraktur databasen fra januar 1998 til december 2004 indgik, fandtes en 30 dages mortalitet på 10% for mænd og 6 % for kvinder, mens 120 dages mortaliteten var 25% for mænd og 16% for kvinder (C) I Australien fandt man [48] over en 10 årig periode blandt patienter med hoftebrud et fald i 30-dages mortalitet fra 12,3% i 2002 til 8,2% i En andet australsk studie [49] blandt patienter over en 7 årig periode fandt en gennemsnitlig 1 års mortalitet på 20,3% (mænd 29% og kvinder 16,8%) (C) Konklusion: International findes en 30 dages mortalitet på 7,3%-13,3%, mens 1 års mortaliteten var mellem 20,3% og 30,7%. Det giver ikke mening at bruge mortalitet under indlæggelse, da indlæggelsestider er vidt forskellige og mere afspejler organisatoriske forhold i henhold til plejehjemspladser, aflastning, rehabiliteringsfaciliteter etc. (A+C) Styregruppens konsensus og anbefaling: Styregruppen anbefaler at mortaliteten opgøres efter 30 dage, og at den skal være på niveau med tilsvarende registre. Indikator 8: Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato. Standard: Minimum 90%. Indikator 9: Ventetid på kommunal genoptræning 19

20 Indikator 10: Genindlæggelse Patienter med hoftenært brud har øget risiko for komplikationer, som følge af det operative indgreb, postoperative smerter, nedsat mobilisering, samt i forvejen tilstedeværende comorbiditet. Alle disse kan være medvirkende til at patienten må genindlægges. Blandt 467 patienter [50] med hoftenær fraktur, blev 11% genindlagt inden for 30 dage. Den hyppigste årsag var pneumoni, dehydratio og dårlig mobilisering. (C) I et nationalt studie af mere end amerikanske veteraner [51], behandlet for hoftenært brud, fandtes efter 30 dage en genindlæggelsesfrekvens på 18,3%. Årsagen til genindlæggelse var hos mere end 20% grundet respiratoriske problemer. Patienter med comorbiditet som nyresvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesvigt eller vægttab havde øget risiko for genindlæggelse indenfor 30 dage postoperativt. Patienter, der blev genindlagt inden for 30 dage, havde en signifikant øget 1-års mortalitet (48,5%) sammenlignet med patienter, der ikke blev genindlagt (24,9%). (B) Et engelsk studie [52] fandt en 3 mdrs. genindlæggelsesrate på 19% hos patienter med hoftenært brud. Halvdelen skyldtes medicinske årsager/komplikationer, og af disse var infektion den dominerende. Risikofaktorer for genindlæggelse var: høj alder, mandligt køn, multiple comorbiditeter, demens, forsinket operation og dårlig postoperativ mobilisering. (C) En metaanalyse af 11 randomiserede studier [53] viste at multidisciplinær tilgang til hoftefraktur patienten bedrede outcome, medførte færre genindlæggelser og lavere mortalitet. (A) Konklusion: Genindlæggelse efter hoftenært brud skyldes oftest faktorer, som måske kunne være behandlet under den primære indlæggelse. Bedre (multidisciplinær) tilgang til patienterne i forbindelse med den primære indlæggelse kan måske forhindre tidlig genindlæggelse. Patienter der genindlægges har signifikant øget mortalitet. (A+B) Styregruppens konsensus og anbefaling: 20

21 Patienter med hoftenært brud skal optimeres mest muligt inden udskrivelse mhp. at undgå genindlæggelse. Indikator 10: Andelen af patienter der genindlægges akut, uanset årsag, inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehus med diagnosen hoftenært lårbensbrud. Standard: Højst 20%. Indikator 11 14: Reoperation Andre nationale registre inddeler reoperationer vidt forskelligt og med forskellig follow-up. Sverige [42], tal fra 2011: opgjort september 2012 havde 0,75-1,75 års opfølgning. Reoperation efter medial fraktur N=157 (der skelnes ikke mellem uforskudt/forskudt). reoperation efter primær osteosyntese: 9,5% (manglende heling 22%, svigt af osteosyntese 13%, dislokation af frakturen 13%, caputnekrose 13%, fjernelse af implantat 11%). Reoperation efter primær hemialloplastik N=163: 6,4% (luksation 73%, infektion 21%, periprostetisk fraktur 1%). Reoperation efter primær totalalloplastik N=35.: 6,1% (luksation 83%, infektion 11%, periprostetisk fraktur 3%). Reoperation efter trochanætre frakturer N=53 (der skelnes ikke mellem to eller flerfragment): reoperation efter primær glideskrue/skinne 2,5% (pseudartrose 23%, frakturdislokation 8%, infektion 9%, svigt af osteosyntesemateriale 9%, fraktur ved osteosyntesemateriale 9%)! N=43. reoperation efter primært kort marvsøm 2,8% (caputgennembrud 23%, svigt af osteosyntesemateriale 9%, fraktur ved osteosyntesemateriale 12%, Infektion 9%, pseudartrose 12%) England [43]: Reoperation. 3,4% Kun andel, og efter 30 dage. Inkomplet rapporteret (mindre end halvdelen af enhederne har indrapporteret). Norge: [41] Der er totalt 12,4% reoperationer og mere end én operation kan angives per patient. Observationsperiode er ikke angivet. Patientgrundlag ikke angivet. Opdeler reoperationer samlet og i frakturundergrupperne medial uforskudt/forskudt, basocervical, pertrochantær to eller flerfragment, samt subtrochantær/intertrochantær (AO/OTA 31-A3) Mediale frakturer: 21

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Dokumentalistrapport Version 1.0 Juli 2014 Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013.

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013. DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013 Endelig udgave 6.april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet?

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? BAGGRUND Risikoen for brud på lårbenshalsen øges bl.a. med stigende alder og knogleskørhed

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013

Trokantært marvsøm. Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Carsten Fladmose Madsen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital September 2013 Bruger I det? Hvad bruger I det til? Kan I bruge det? Er det svært at bruge? Er der problemer

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013

Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 14. AO-Basis Kursus: Principles in Operative Fracture Management Program Byggecentrum Middelfart 2. 5. april 2013 1 Kursets formål Kurset giver det teoretiske fundament indenfor behandlingsprincipperne

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris

Hoftenære Frakturer, Collum Femoris Hoftenære, Collum Femoris Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Fraktur-typer Operations-metoder Frakturtyper INTRAKAPSULÆRE (50%) = Collum femoris frakturer EXTRAKAPSULÆRE

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Dansk Hoftealloplastik Register

Dansk Hoftealloplastik Register b Dansk Hoftealloplastik Register National Årsrapport 2014 Dækker fra 1. januar 1995 til 31. december Aktuelle periode fra 1. januar til 31. december 129.970 Primæroperationer 20.711 Antal revisioner Komplethedsgrad

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Dansk Hoftealloplastik Register

Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Hoftealloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra 1. januar 1995 til 31. december 2012 Opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 120988 Primæroperationer 1995-2012 19282 Antal

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Dansk Hoftealloplastik Register

Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Hoftealloplastik Register Årsrapport 2012 Dækker fra 1. januar 1995 til 31. december 2011 Opgørelsesperiode fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 111.907 Primæroperationer 1995-2011 17.791 Antal

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit MTV rapport - Et tværfagligt

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Ansættelsessted og postadresse Ortopædkirurgisk afdeling, Regions hospital Horsens, sundvej 30, 8700 Horsens BARSEL TIL 24/8-2014

Ansættelsessted og postadresse Ortopædkirurgisk afdeling, Regions hospital Horsens, sundvej 30, 8700 Horsens BARSEL TIL 24/8-2014 Det Videnskabelige Råd, Videnscenter for ortopædkirurgisk VIDENSCENTER FOR ORTOPÆDKIRURGISK SYGEPLEJE VIDOKS-DK Billede Navn, mail og adresse Pia Kjær Kristensen Pia.kjar.kristense n@horsens.rm.dk Tlf.

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud

Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Referenceprogram for Patienter med Hoftebrud Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Dansk Ortopædisk Selskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Forord. 2 Styregruppe.. 3 Grad af evidens og

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Dansk Hoftealloplastik Register

Dansk Hoftealloplastik Register ARTROS - Aalborg Privathospital Aleris Privathospitaler Esbjerg Aleris Privathospitaler, Aalborg Aleris Privathospitaler, Herning Aleris Privathospitaler, Odense Amager Hospital Bekkevold Klinikken Bispebjerg

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Herlev Hospital Frederikssund Hospital Køge Sygehus Holbæk Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

M05 Midler mod knoglesygdomme

M05 Midler mod knoglesygdomme M05 Midler mod knoglesygdomme Rekommandation Bisfosfonater Alendronat, risedronat og zoledronsyre er rekommanderet frem for de øvrige bisfosfonater pga. bedre dokumentation på risikoreduktion for nonvertebrale

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere