Klimaplan Miljø- og Teknikforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan 2009-2015. Miljø- og Teknikforvaltningen"

Transkript

1 Klimaplan VISION, MÅL OG AKTIVITETER FOR CO2 REDUKTION Miljø- og Teknikforvaltningen

2 INDLEDNING // INDHOLD INDHOLD FORORD INDLEDNING KLIMAPLAN for CO 2 reduktion i Albertslund DEL 1 KLIMAPLANENS RAMME KLIMAPLANENS FOKUS en helhedsplan mod den bæredygtige by KLIMAPLANENS VISION A + Albertslund som klimalaboratorium KLIMAPLANENS MÅL DEL 2 INDSATSOMRÅDER MED CO 2 MÅL KLIMA OG KOMMUNE Kommunale bygninger Kommunal transport Belysning KLIMA OG BOLIGER Klimarenovering af boligområder Bæredygtige boliger i Albertslund Centrum Klimabevidst adfærd i boligområder KLIMA OG ERHVERV Klimapakke til virksomheder Green Cities EU ansøgning om netværk for CO 2 reduktion KLIMA OG TRANSPORT Mobility Management Cykelstrategi for Albertslund Busstrategi for Vestegnen Green Cities og Transportministeriet Partnerskab for grøn transport KLIMAPLAN VISION, MÅL OG AKTIVITETER FOR CO 2 REDUKTION er udgivet af Albertslund Kommune i juni 2009 Oplag: 500 Design: Gross Design & Kommunikation Foto: Albertslund Kommune, s : Nøhr & Sigsgaard, s af Einar Seerup Tryk: CoolGray Graphic solutions / Miljøcertificeret iht. ISO DEL 3 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER KLIMA OG PLANLÆGNING Strategi for et klimavenligt Albertslund Lokalplanlægning og rådgivning Infrastruktur i Øresundsregionen Et EU projekt KLIMA OG SAMARBEJDE GATE 21 (Miljøvidenparken) Albertslund Energiby Agenda Center Albertslund Green Cities Miljøkommunerne Partnerskabsaftale med DONG Energy Energistyrelsen, ICLEI og Covenant of Mayors KLIMA OG ENERGIFORSYNING Fremtidens fjernvarme i Albertslund Vedvarende energi Energispareaktivitetsplan KLIMA OG KOMMUNIKATION BILAG BILAG 1: Oversigt over klimaplanens aktiviteter BILAG 2: CO 2 kort scenarier ved lavenergirenovering KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

3 FORORD // INDLEDNING KLIMAPLAN FOR FREMTIDENS BYUDVIKLING I ALBERTSLUND Klimaplan er Albertslunds bidrag til en positiv udvikling for jordens klima. Klimaplanen er sat sammen af en lang række forskellige aktiviteter. Nogle er vi allerede langt med, andre er temaer, vi vil arbejde med og udvikle. Nogle af aktiviteterne skal opfylde konkrete CO 2 mål, andre går på tværs og understøtter den samlede klimaplan. Albertslund var et laboratorium for byudvikling, da byen blev bygget, og for at nå de ambitiøse klimamål vil vi nu i klimaplanen udvikle og demonstrere nye løsninger for energieffektivitet i boliger, erhvervsområder og kommunale bygninger. Vi vil udvikle vores nuværende samarbejder og etablere nye, der skal give os ny indsigt og muligheder for handling på klimaområdet. Vi vil arbejde for mere grøn kommunal transport og medvirke til, at klima indgår i en helhed sammen med vores mærkesager børn, kultur og miljø. Klimaplanen er samtidig en måde at tænke bæredygtig byudvikling på, så Albertslund også i fremtiden er en attraktiv by at bo og arbejde i. På samme måde som borgere, erhvervsliv og ansatte i kommunen i mange år har været den drivende kraft i Agenda 21 arbejdet og miljøindsatsen, spiller de også en vigtig rolle i klimaplanen. Kommunens mål for en begrænsning af byens CO 2 udslip med 25% er sat sammen med de andre kommuner i Green Cities samarbejdet. Det betyder, at vi som kommuner kan holde hinanden fast på de ambitiøse klimamål, få vigtig fælles erfaring og forankring af en effektiv lokal klimaindsats, der giver de ønskede resultater. I slutningen af 2009 vil verdens øjne være rettet mod København, hvor FN s klimakonference vil vise, om verdens ledere indgår den aftale for fremtidens klima, som alle håber på. Uanset udfaldet af klimakonferencen kommer lokale initiativer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Sådan et initiativ er Klimaplan I Albertslund er der lyst og vilje til at bidrage med vores del i det fælles initiativ for et bedre klima. Klimaplanen vil hjælpe os til at holde retningen, minde hinanden om vores fælles ansvar og det, vi er gode til sammen i Albertslund, nemlig at tænke globalt og handle lokalt. Finn Aaberg borgmester ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN

4 INDLEDNING // KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND MILEPÆLENE PÅ DEN MILJØPOLITISKE VEJ 1992 DET FØRSTE GRØNNE REGNSKAB UDGIVES Data for byens belastning af miljøet: Forbrug af varme, el og vand. Opgørelse af affald og udslip af CO 2, SO 2 og NO X DER OPSTILLES MÅL FOR CO 2 REDUKTION To mål for et bedre klima: I 2010 er CO 2 udslippet reduceret med 50% og i 2050 med 80% DEN FØRSTE AGENDA 21 HANDLINGSPLAN UDARBEJDES Tænk globalt, handl lokalt: Samarbejde mellem kommune, borgere og erhvervsliv for en bæredygtig by AGENDA CENTER ALBERTSLUND ÅBNER I samarbejde med kommunen er Agenda Center Albertslund borgernes og boligområdernes støtte i omstillingen og udviklingen mod en bæredygtig by ALBERTSLUND KOMMUNE TAGER INITIATIV TIL GREEN CITIES SAMARBEJDET Det begynder med navnet Dogme2000 og kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for miljøet. Et forpligtende samarbejde, der forankrer arbejdet for et bæredygtigt lokalsamfund MILJØCERTIFICERING AF ALBERTS- LUND KOMMUNE PÅBEGYNDES Med det europæiske miljøledelsessystem EMAS som pejlemærke kortlægger alle kommunens ansatte deres påvirkning af miljøet og sætter miljømål ALBERTSLUND KOMMUNE VEDTAGER KLIMASTRATEGI Kurverne i de grønne regnskaber skal knækkes. Klimastrategiens mål er at intensivere indsatsen for reduktion af byens CO 2 udslip ALBERTSLUND KOMMUNE 100% MILJØCERTI- FICERET Alle forvaltninger, funktioner og institutioner er nu miljøcertificeret. Det betyder, at medarbejdere sætter miljømål for deres daglige arbejde GREEN CITIES SKÆRPER MILJØINDSATSEN Det forpligtende samarbejde får et nyt fælles grundlag og otte kommuner sætter nu en fælles dagsorden for miljøet med skærpede krav til mål og dokumentation KLIMAPLAN VEDTAGES Klimaplanen er en helhedsplan for hvordan byen reducerer sit CO 2 udslip med 25% inden Det er også en plan, der skal arbejde for, at Albertslund bliver en bæredygtig by. 4 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

5 KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND // INDLEDNING KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND Klimaplanen er en helhedsorienteret plan for begrænsning af byens CO 2 udslip. Gennem en intensiv lokal indsats skal Klimaplanen både bidrage til at løse klimaproblemet og udvikle Albertslund til en bæredygtig by. Klimaplanens temaer og aktiviteter omfatter en bred målgruppe og skal gøre hele kommunen i stand til at handle effektivt og målrettet på klimaudfordringen. Klimaplanen giver et bud på, hvordan udfordringen kan gribes an her og nu, og hvordan der kan arbejdes med de langsigtede mål for CO 2 reduktion. Planen rummer derfor både konkrete målbare aktiviteter og aktiviteter, der er med til at udvikle hele området for energibesparelser og CO 2 reduktioner. Hvorfor CO 2 reduktion Klimaplanen har fokus på at reducere det menneskeskabte CO 2 udslip for at forebygge de klimaændringer, som stigende temperaturer på jorden giver anledning til. Den globale opvarmning ændrer klimaet drastisk med stigende vandstande, ørkenspredning, oversvømmelser og ekstremt vejr. Klima i Albertslundstrategien Albertslundstrategien er kommunens samlede strategi for byens udvikling, og med Agenda 21 strategien som en integreret del udgør den rammen for det miljøpolitiske arbejde i hele kommunen. I Albertslundstrategien er klima et af ti strategiske emner, der beskriver klima som et vigtigt led i arbejdet for en bæredygtig udvikling af byen. Klimaplanen konkretiserer Albertslundstrategiens mål på klimaområdet og understøtter kommunens tværgående miljøindsatser som Agenda 21 handlingsplan, miljøledelse, Grønt Regnskab og Green Cities samarbejdet. Fra Klimastrategi til Klimaplan For at følge udviklingen i ressourceforbrug og udslip af drivhusgasser indførte Albertslund Kommune i 1992 et grønt regnskab. Grønt Regnskab g jorde det muligt at måle, hvordan kommunens borgere, virksomheder, den kommunale aktivitet og trafikken påvirkede miljøet. Grønt Regnskab blev fulgt op af Agenda 21 planer med aktiviteter på miljø- og klimaområdet. Den første Agenda 21 handlingsplan blev udarbejdet i 1995, og da Albertslund Kommune i 2008 som den første danske kommune kunne kalde sig miljøcertificeret, var det resultatet af flere års miljøtanke om at tænke globalt og handle lokalt. I 2006 var byens CO 2 udslip faldet med 47%, og målene for 2010 så ud til at kunne nås. Alligevel var der en række ting, der g jorde, at klima i 2006 fik et særligt politisk fokus i Albertslund Kommune. BYENS HISTORIE dagens udfordringer Albertslund er en ung by født af byggeboomet i 1960 erne. Børnefamilierne flyttede væk fra storbyen. Der skulle bygges meget og hurtigt, og i Albertslund skød nyskabende almennyttigt boligbyggeri op, og byens indbyggertal steg fra til Byen blev planlagt efter datidens eksperimenterende principper for byplanlægning. Et tyndt befolket område blev omdannet til et laboratorium for byudvikling, demokrati og industrielt byggeri. Nu i starten af det 21. århundrede har Albertslund ændret sig, og byens boligområder, erhvervsområder og offentlige bygninger har behov for renovering og fornyelse. Det er en enestående mulighed for at udvikle Albertslund til en klimarigtig by. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN

6 INDLEDNING // KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND KOMMUNE Planlægning BOLIGER ERHVERV TRANSPORT Samarbejde Energiforsyning Kommunikation For det første viste Albertslund Kommunes forbrug af el og varme og CO 2 udslip en stigende tendens, der g jorde det vanskeligt at nå CO 2 målene. For det andet blev klimadebatten på kort tid højaktuel som en følge af rapporter fra FN s klimapanel, og det blev bredt accepteret at tage jordens klimaændringer alvorligt. CO 2 blev et ord, alle forholdt sig til. For det tredje stod Albertslund over for store bymæssige udfordringer. Den omfattende renovering af boligområdet Albertslund Syd var netop påbegyndt og satte fokus på indretningen af fremtidens energieffektive boligområder. På denne baggrund vedtog Albertslund Kommune en klimastrategi i Klimastrategien slog en række centrale temaer an om modernisering af byen, energirigtig renovering og profilering af klimaindsatsen. KLIMAPLANEN ER BESKREVET I TRE DELE Del 1 Del 2 Del 3 Klimaplanens ramme beskrevet med Fokus, Vision og Mål Klimaplanens aktiviteter med konkrete CO 2 mål inden for indsatsområderne Kommune, Boliger, Erhverv og Transport Klimaplanens tværgående aktiviteter, der understøtter de CO 2 rettede aktiviteter inden for temaerne Planlægning, Samarbejde, Energiforsyning og Kommunikation Nu beskrives det i en samlet klimaplan for perioden , hvordan Albertslund Kommune vil realisere klimastrategiens temaer gennem en række definerede indsatsområder og konkrete mål for CO 2 reduktion. 6 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

7 KLIMAPLANENS RAMME // DEL 1 1 DEL 1 Klimaplanens ramme Klimaplanens CO2 reduktionsmål: En CO2 reduktion i 2015 på 25% i forhold til i Dette svarer til ton CO2.

8 DEL 1 // KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY Klimaplanen samler Albertslund Kommunes aktiviteter for CO 2 reduktion i en fælles forståelse for byens udvikling. Klimaplanen giver ny fælles viden om det at indrette en bæredygtig by, hvor miljø, økonomi, arkitektur og sociale forhold tænkes ind i en helhed. Albertslund står over for en række bymæssige udfordringer. Boligområder og kommunale bygninger skal i de kommende år renoveres og erhvervsområder omdannes og indgå i en nytænkning af byen. Trafikken er en voksende udfordring, og det skal også i fremtiden være attraktivt at bo og have sin virksomhed i Albertslund. Det er udfordringer, som behandlet og betragtet rigtigt, kan blive til muligheder for byen. Særligt fordi Albertslund også er en by med en række styrkepositioner. Som for eksempel den nære relation til hovedstaden, en veludbygget infrastruktur, en stor og stærkt funderet almennyttig boligsektor og et velfungerende lokalt og regionalt erhvervsliv. Og fordi miljø er forankret hos kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere. Kommunen som drivkraft i klimaløsninger Klimaforbedringer i en hel by er ikke en opgave, Albertslund Kommune kan eller skal løse alene. Alle aktører skal inddrages, også på nye måder. Klimaplanen skal være med til at afdække, hvordan kommuner kan indgå i nye samarbejder og definere en ny rolle for kommunen som drivkraft i klimaløsninger. Klimaplanens aktiviteter skal sikre, at CO 2 reduktioner kobles med teknologi, adfærd og energiforsyning. Og målrettet kommunikation skal sikre, at erfaringer og viden om klimaforbedringer deles. BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed på verdens dagsorden FN nedsatte i 1983 en Verdenskommission for miljø og udvikling. Den skulle beskrive, hvordan det var i muligt at forene vækst og udvikling med en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Bæredygtig udvikling ifølge Brundtland I 1987 kom kommissionen med sit bud på en bæredygtig udvikling i rapporten Vores Fælles Fremtid, også kaldet Brundtland-rapporten. Bæredygtig udvikling giver de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, uden at fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov bringes i fare. Teknologi For eksempel energibesparende elektriske apparater, ventilation og varmesystemer. Klimavenlig kollektiv og individuel transport. Og ikke mindst udvikling af markedsorienterede energieffektive løsninger inden for alle områder. Adfærd For eksempel hvordan borgere, erhverv og kommunale bygningsbrugere anvender de bygninger, de bor og arbejder i, bestemt af hvordan bygningerne er indrettet i forhold til passiv solvarme, belysning og varme. Energiforsyning Varme og el skal produceres, så det understøtter klimarigtig adfærd. Her er det afgørende, at nationale og internationale målsætninger bliver realiseret for en fremtidig bæredygtig energiforsyning. Bæredygtig by En by der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig. 8 KLIMAPLAN LAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

9 KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY // DEL 1 KLIMAPLANEN KOBLER TEKNOLOGI, ADFÆRD OG ENERGIFORSYNING Når brugerne af de kommunale bygninger inddrages i arbejdet med at mindske energiforbruget, samtidig med at bygningerne gøres så energieffektive som muligt. Når kommunens borgere er engagerede i miljøspørgsmål, når Agenda Center Albertslund laver borgerrettet klimaarbejde, og når boligområderne tager aktivt del i klimaarbejdet gennem Brugergruppen. Når kommunens virksomheder går ind i en fælles klimaindsats, hvor kommunen tilbyder rådgivning om tekniske løsninger, om energieffektiv virksomhedsadfærd og kommunikation af de bedste løsninger. Når boligselskaber udvikler miljø- og klimaprogrammer for nogle af de største boligrenoveringsprojekter i Danmark. Og når kommunen sammen med en lang række partnere igangsætter pilotprojekter om udvikling af helhedsløsninger inden for energirigtig renovering. Når kommunen trods de store nationale udfordringer på transportområdet tager et lokalt ansvar og sætter fokus på den del af transporten, som kommunen har indflydelse på. Klimatilpasning ikke en del af klimaplanen Klimaplan beskriver ikke aktiviteter for klimatilpasning. Albertslund Kommune arbejder parallelt med klimaplanen for at imødegå de klimamæssige udfordringer med op til 40% kraftigere regnskyl i løbet af de næste 100 år. Der har indtil nu kun været få oversvømmelser i større omfang i Albertslund Kommune, og regnvandssystemet er robust. Men også i fremtiden skal nedbørsmængden kunne håndteres uden ødelæggende skader og miljø- og sundhedsmæssige problemer. Derfor gøres der allerede en indsats for at stoppe yderligere belastning af regnvandssystemet og vandløb og søer gennem fremtidssikret afvanding, etablering af våde enge og renovering af stikledninger. Desuden bliver klimatilpasning indarbejdet i Kommuneplan , hvor regnvandsbassiner både kan fungere som naturligt tilpassede elementer og som bykvalitetselementer, samtidig med at regnvandshåndteringen sikres. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN

10 DEL 1 // KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY Finansiering af klimaplanen Gennemførelse af klimaplanen medfører en række omkostninger til planlægning og udvikling af nye koncepter for samarbejder og teknologier. Som udgangspunkt vil omkostningerne blive afholdt inden for kommunens eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Kommunen har en mangeårig bred indsats inden for det forebyggende miljøarbejde med miljøcertificering, økologisk kost, energimærkning og energirådgivning som nogle af områderne. Den kommunale organisation er derfor gearet til at sætte fokus på CO 2 reduktioner, både i det nuværende drifts- og myndighedsarbejde og i nye tværgående udviklingsprojekter. Derudover er en række samarbejder og projekter med til at finansiere klimaplanens aktiviteter. Det gælder projekter, der fremmer udviklingen af nye koncepter og CO 2 reducerende teknologier, der er støttet gennem EU eller nationale ordninger, ligesom Energispareaktivitetsplanen understøtter klimaplanens aktiviteter gennem målrettede indsatser på energiforsyningsområdet. Organisering af klimaplanen I Albertslund Kommunes ledelses- og styringsstrategi er forpligtende dialogstyring midlet til at skabe sammenhæng mellem visioner, mål og aktiviteter. Klimaplanens aktiviteter forankres i den kommunale forvaltning gennem dialogmøder på ledelsesniveau og i kommunens tværgående miljøgruppe. Ligesom de politiske udvalg og Chefgruppen inddrages gennem løbende status på klimaplanens aktiviteter. Klimaplanen får betydning for planer, der er forankret andre steder i den kommunale organisation eller går på tværs af organisationen. Det gælder for eksempel planen for udvikling af kommunens børneinstitutioner, planlægning af fremtidens idræts- og kulturfaciliteter, den kommende kommuneplan og renoveringsplaner for byens boligområder. Klimaplanen er forankret i Miljø- og Teknikforvaltningen i en projektorganisation med koordinatorer for de enkelte indsatsområder og aktiviteter. Klimaplanens aktiviteter indgår i forvaltningens to-årige virksomhedsplan. Aktiviteterne i klimaplanen er planlagt ud fra en helhedsvurdering, og Miljø- og Teknikforvaltningens opgave er derfor løbende at skabe et fælles overblik over planens udvikling og vurdere aktiviteternes effekt, prioritering og tværgående samspil. Der gøres status på klimaplanens aktiviteter, mål og resultater i Grønt Regnskab. Derudover vil der blive gennemført en grundig evaluering af klimaplanen efter tre år, det vil sige inden DEN TVÆRGÅENDE MILJØGRUPPE Gruppen sikrer, at kommunens fem forvaltninger koordinerer det fælles klima- og miljøarbejde i Albertslund Kommune. Gruppen har CO 2 reduktioner som et fælles mål i KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

11 KLIMAPLANENS VISION A + ALBERTSLUND SOM KLIMALABORATORIUM // DEL 1 KLIMAPLANENS VISION A + ALBERTSLUND SOM KLIMALABORATORIUM Albertslund var en ung by i 1960 erne, hvor der blev eksperimenteret med nye boligtyper, materialer og borgerinddragelse. På samme måde er klimaplanens udgangspunkt, at der skal tænkes nyt, udfordres og samarbejdes i et fælles klimalaboratorium, m, for at finde netop de løsninger, der kan medvirke til, at Albertslund Kommune når sine CO 2 mål og samtidig bliver en bæredygtig by. Klimaplanens vision tager afsæt i kommunens mangeårige tradition for at arbejde med miljø på alle niveauer. Klimaplanen er næste generation af Albertslund Kommunes miljøindsats og har derfor fået navnet A + : A + Albertslund i en ny og klimavenlig udgave A + Det energirigtige valg A + En aktiv klimaindsats et pejlemærke for klimaambitiøse byer. Klimalaboratoriet har allerede resulteret i initiativer som etablering af GATE 21 (Miljøvidenparken), i deltagelsen en i Energistyrelsens projekter for demonstration af energieffektive e renoveringsløsninger og i udviklingen af en ny energibesparende parklampe med LED. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN

12 DEL 1 // KLIMAPLANENS MÅL 12 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

13 KLIMAPLANENS MÅL // DEL 1 KLIMAPLANENS MÅL Klimaplanen beskriver aktiviteter, der skal bidrage til at knække CO 2 kurverne i kommunens grønne regnskaber og opfylde kommunens CO 2 reduktionsmål. KLIMAPLANENS SAMLEDE CO2 REDUKTIONSMÅL KLIMAPLANEN HAR TRE OVERORDNEDE MÅL At igangsætte aktiviteter, der nedsætter CO 2 udslippet i hele kommunen i henhold til de satte klimamål At udstikke visioner for kommende indsatsområder og gøre centrale klimaudfordringer synlige At understøtte udviklingen mod Albertslund som bæredygtig by Klimaplanens CO 2 reduktionsmål Fælles Green Cities mål Der er i Albertslund Kommune i årenes løb vedtaget en række CO 2 mål, der alle omfatter kommunen som geografisk enhed: En CO 2 reduktion i 2010 på 50% i forhold til CO 2 udslippet i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. En CO 2 reduktion i 2015 på 25% i forhold til i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. En CO 2 reduktion i 2050 på 80% i forhold til CO 2 udslippet i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Albertslund Kommune har sammen med Green Cities kommunerne forpligtet sig til inden 2015 at reducere sit CO 2 udslip med 25% i forhold til i Det er dette reduktionsmål, som klimaplanens aktiviteter knytter sig til, og 2006 anvendes derfor som referenceår for alle klimaplanens CO 2 mål. REDUKTIONSMÅL 2015 FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN

14 DEL 1 // KLIMAPLANENS MÅL CO 2 udslip 2006 Green Cities kommunerne har besluttet at anvende den nye CO 2 beregner, som Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening introducerede i CO 2 beregneren medtager hele kommunen som geografisk enhed og gør det muligt for kommunerne at sammenligne CO 2 udslip og i højere grad at målrette klimaindsatsens fælles indsatsområder. CO 2 udslippet i Albertslund Kommune i 2006 er opg jort til omkring tons CO 2. Det er 7,5 tons CO 2 pr. albertslundborger. Det er 5 tons mindre end landsgennemsnittet, der i 2006 var på 12,7 tons CO 2 (DMU opgørelse 2008). Det skyldes især, at størstedelen af byens bygninger forsynes med fjernvarme. CO 2 udslippet i 2006 har tidligere været opg jort til ton CO 2. CO 2 beregneren for kommuner medtager en række kilder til CO 2 udslip, som Albertslund Kommune ikke tidligere har opg jort i Grønt Regnskab. Det gælder for eksempel togtrafik, indenrigsflyvning og affald og spildevand. I Grønt Regnskab 2008 er nærmere redeg jort for resultaterne af den nye CO 2 beregning. Opgøres CO 2 udslippet på sektorer, fordeler CO 2 udslippet på tons sig på følgende måde: Kommune 10% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Boliger 21% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Erhverv 36% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Transport 31% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Affald og spildevand 2% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 CO 2 mål 2015 fordelt på Kommune, Boliger, Erhverv og Transport Albertslund Kommune skal reducere sit CO 2 udslip med 25% inden Det svarer til tons CO 2. I 2015 må byens CO 2 udslip derfor ikke overstige tons CO 2. For at nå det ambitiøse CO 2 mål må alle aktører i kommunen bidrage til reduktionen. Klimaplanen introducerer derfor en fordeling af CO 2 målet på planens fire indsatsområder Kommune, Boliger, Erhverv og Transport. Der sættes ikke et separat mål for affald og spildevand. Fordelingen giver mulighed for at målrette klimaindsatsen inden for de enkelte områder og dermed mulighed for at redegøre for, hvilke aktiviteter der virker, og hvilke aktiviteter der ikke giver de ønskede resultater. Samtidig synliggøres de områder for CO 2 reduktion, som Albertslund Kommune har mindre indflydelse på. Albertslund Kommunes samlede reduktionsmål på ton CO 2 fordeles på de fire indsatsområder og forventes indfriet med følgende fordeling: Kommune Vi har selv kontrol over kommunens bygninger, kommunal transport og belysning. Derfor sætter vi et særligt ambitiøst CO 2 mål her. Mål: 10% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Boliger Vi har et klimarettet samarbejde med byens boligområder og ved, at der i de kommende boligrenoveringer ligger store muligheder for CO 2 reduktioner. Mål: 35% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Erhverv Vi har et nært samarbejde med kommunens virksomheder på miljøområdet og målretter klimaindsatsen de CO 2 reduktioner, der ligger i virksomhedernes store elforbrug. Mål: 40% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Transport Vi har mindre kontrol over transportens CO 2 udledning. Alligevel sætter vi CO 2 målet højt og målretter vores indsats den lokale transport. Mål: 15% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

15 INDSATSOMRÅDER MED CO2 MÅL // DEL 2 2 DEL 2 Indsatsområder med CO2 mål Klimaplanens Del 2 beskriver aktiviteter inden for fire indsatsområder: Klima og Kommune, Klima og Boliger, Klima og Erhverv og Klima og Transport. Aktiviteterne e er tilknyttet hver deres konkrete CO2 mål, og alle CO2 udslip er opg jort for referenceåret 2006.

16 DEL 2 // KLIMA OG KOMMUNE KLIMA OG KOMMUNE KOMMUNALE BYGNINGER KOMMUNAL TRANSPORT BELYSNING Baggrund Albertslund Kommune har en række ansvarsområder og politiske prioriteter i forhold til byens borgere. Der skal være tilbud om børnepasning, skolegang, pleje af ældre, og byens infrastruktur skal være i orden. Derudover gøres der en stor indsats for at udvikle et alsidigt kultur- og idrætsliv af høj kvalitet. Som grundlag for disse aktiviteter ejer og driver kommunen en række faciliteter i form af bygninger, køretøjer og udendørs belysning. De kommunale bygninger er i dag præget af varierende kvalitet, energi- og miljøforhold og evne til at leve op til moderne krav til funktion. Energivenlig kommunal transport kommer stadig mere i fokus med miljøcertificering af medarbejdere og udvikling af el-biler. Og kommunens udendørs belysning gennemgår de kommende år en større udskiftning, der skal indtænkes i byudviklingsprojekterne. CO 2 udslip for Kommune CO 2 udslippet for Klima og Kommune omfatter kommunale og andre offentlige bygninger, kommunal transport og belysning. CO 2 udslippet for kommunal transport blev ikke opg jort i De andre områder havde i 2006 tilsammen et udslip på tons CO 2. Kommunale bygninger stod for 5% af byens CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 fordelt med tons fra elforbrug og tons fra varmeforbrug. Andre offentlige bygninger der omfatter bygninger, ejet af staten, stod for 5% af byens CO 2 udslip, hvilket svarer til tons CO 2 fordelt med tons fra elforbrug og tons fra varmeforbrug. Kommunal transport brugte i liter diesel og liter benzin. Det svarer til et udslip på 330 tons CO 2. Belysning stod for et CO 2 udslip på 900 tons CO 2. Reduktionsmål for Kommune I klimaplanen går Albertslund Kommune i front med CO 2 reduktioner på det kommunale område, hvor kommunen har stor indflydelse og derved kan gå foran som et godt eksempel for de andre indsatsområder. Klimaplanens reduktionsmål for Klima og Kommune er, at bygninger, transport og belysning tilsammen skal bidrage med 10% af den samlede CO 2 reduktion, hvilket svarer til i alt tons CO 2. Derudover har Albertslund Kommune indgået en række aftaler for energibesparelser og CO 2 reduktion: Elsparefonden Reduktion på 6% af elforbruget i kommunale bygninger i perioden 2008 til Danmarks Naturfredningsforening Reduktion på 2% af CO 2 udslippet fra kommunale bygninger og transport hvert år i perioden 2008 til Transport- og energiministeriet og Kommunernes Landsforening Alle tiltag i energimærkerne for kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal gennemføres inden 5 år. Formål og udfordringer Albertslund Kommune ønsker at tænke klimaudfordringen på kommunale bygninger, transport og belysning ind i en helhed og med fokus på energi og miljøforhold, funktion og arkitektur, sikre en bæredygtig profil på kommunens egne områder. Formålet med Klima og Kommune er at Energioptimere de kommunale bygninger gennem teknik, anvendelse og brugerinddragelse Bygge nyt og renovere til laveste lavenergiklasser Energimæssigt forbedre den kommunale transport og gradvis udskifte til el-biler Erstatte energiforbrugende belysning og udvikle og anvende nyeste teknologi inden for LED Om aktiviteterne Aktiviteterme for Klima og Kommune er beskrevet i tre afsnit: Kommunale bygninger, Kommunal transport og Belysning. Energieffektive kommunale bygninger og køretøjer skal understøtte brugere og medarbejdere i en daglig klima- og miljørigtig adfærd. På området belysning skal muligheden for at anvende og udvikle ny energibesparende teknologi udnyttes optimalt. Klima og Kommune omfatter ikke aktiviteter for energibesparelser i de statslige bygninger. Men kommunen vil indgå en dialog med de statslige forbrugere, da de står for et meget højt elforbrug og dermed for et stort potentiale for CO 2 gevinst. 16 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Samarbejde er vejen frem

Samarbejde er vejen frem KL Politisk Forum, Teknik- og miljøkonference 14.-15. april 2011 Temamøde 5, Inspiration til givtige samarbejder med virksomheder Samarbejde er vejen frem Niels Carsten Bluhme Direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen,

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Helsingør og klimaindsatsen

Helsingør og klimaindsatsen Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson KLIMA & GIS - i Albertslund Kommune Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson Miljøarbejdets historie: fra Grønt Regnskab til Klimaplan 1992 Grønt regnskab 1995 Agenda21 1997 Mål for CO 2 reduktion 1999 Miljøcertificering

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere