Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Transkript

1 Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen siger: - Mange kommuner gør allerede i dag en stor indsats for at begrænse energiforbruget. Men skal regeringens ambitiøse energibesparelsesmål opfyldes, er det vigtigt, at energiforbruget i de offentlige institutioner reduceres yderligere. Jeg er derfor glad for, at kommunerne sammen med staten har forpligtet sig til at gøre en ekstra indsats for at fremme energibesparelser. Jeg synes, at aftalen er et udtryk for, at kommunerne og staten har fundet fælles fodslag om dette vigtige spørgsmål. Formanden for KL s Teknik- og Miljøudvalg Bjørn Dahl udtaler: - Målene for kommuner og stat bliver nu de samme på dette område, og det er vi meget positive overfor i lyset af behovet for en national indsats på energi- og klimaområdet. Vi har også lagt vægt på, at det efter aftalen er op til kommunerne selv at finde vejene til at nå målene. Rent økonomisk er målet at gennemføre investeringer, der har en tilbagebetalingstid på under fem år, så aftalen bygger på en sund, økonomisk måde at tænke på. De statslige institutioner er ifølge et cirkulære forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Ifølge aftalen mellem Transport- og Energiministeriet og KL skal kommunerne gennemføre de samme energibesparelser som statslige institutioner. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser. Rapporten skal lægges til grund for en drøftelse mellem KL og Transport- og Energiministeriet, som også skal omfatte mulighederne for at styrke og støtte indsatsen i kommunerne ved eksempelvis erfagrupper, særlige initiativer med energiselskaberne, Elsparefondens indsats mv. Aftalen løber frem til 2012, hvor der gennemføres en fælles evaluering af indsatsen. Yderligere oplysninger i Energistyrelsen hos: Chefkonsulent Peter Bach, telefon , ; pb@ens.dk Yderligere oplysninger i KL hos: Pressekonsulent Trine Søndergaard, telefon: , trs@kl.dk

2 Betingelse for at blive klimakommune 1. Underskriv Borgmestererklæring Erklæringen vil være bevis på, at borgmesteren og dermed hele kommune tager problemet seriøst og vil gøre en indsats for at reducere klimapåvirkningerne i deres kommune. Erklæringen skal indeholde et reduktionsmål for CO 2 -udledningen. DN anbefaler, at de enkelte kommuner forpligter sig til en reduktion på ca. 3% om året frem mod Lav opgørelse over nuværende CO 2 -udledning Næse skridt er udarbejdelse af en opgørelse over kommunens nuværende CO2 udledning. Det vil give en indsigt i, hvor de største CO2 udledninger finder sted, samt indblik i, hvor og hvordan man på bedste vis kan reducere udledningerne. 3. Udarbejd klimahandlingplan Kommunen skal udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan man i kommunen vil nå CO2-målet, samt hvilke områder man vil fokusere på. Der er mange forskellige indgangsvinkler som afhænger meget af den enkelte kommune. Helt overordnet er der tre områder som det vil være oplagt at kommunen arbejder med; energieffektivisering og besparelser, vedvarende energi og transport. 4. Implementer planerne og overvåg af udviklingen Udviklingen på klimaområdet i kommunen skal løbende opdateres og overvåges. Kommunen skal offentliggøre resultatet mindst en gang årligt. DN arbejder med at udvikle et CO 2- barometer, der viser hvordan udviklingen går i de enkelte kommuner. DN vil tillige fortælle om de enkelte kommuners projekter og resultater.

3 Klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Aftale/tillæg til Borgmestererklæringen Klimaforandringerne har stor betydning for udviklingen af naturen i Danmark, og derfor er det naturligt, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) understøtter arbejdet med at reducere CO 2 -udledningerne. Kun på den måde kan vi bremse hastigheden i klimaforandringerne, så naturen kan nå at tilpasse sig. Danske kommuner kan bidrage ved at reducere CO 2 - udledningerne. DN har en lokal forankring med en afdeling i hver kommune i Danmark. Med kampagnen Klimakommuner kan DN derfor hjælpe med at profilere kommunernes klimaindsats frem mod det internationale klimatopmøde i 2009 og videre frem. Mål: at opnå reelle reduktioner af den enkelte kommunes CO 2 -udledninger. at kommunen har igangsat et eller flere konkrete klimaprojekter, som kan vises frem i forbindelse med klimatopmødet i at sætte øget fokus på, hvad kommuner gør på lokalt plan for at reducere CO 2 -udslippet og udbrede kendskabet til disse projekter og muligheder. Fælles forpligtelser og rettigheder Begge parter i aftalen skal arbejde positivt for aftalens gennemførelse. Begge parter i aftalen kan informere offentligt om indgåelse af aftalen. Lever kommunen (i to på hinanden følgende år) ikke op til sin reduktionsmålsætning fratages den retten til at kalde sig Klimakommune og underskrevet Borgmestererklæring skal afleveres til DN.

4 Danmarks Naturfredningsforenings forpligtelser: DN giver kommunen ret til at bruge DN s logo i sammenhæng med Borgmestererklæringen og medieomtale af denne, men som udgangspunkt må det herudover kun bruges i markedsføringsmateriale og lignende efter forudgående aftale mellem parterne. DN offentliggør løbende kommunens resultater og projekter på DN s hjemmeside. DN vil arbejde for, at klimakommunernes indsats løbende profileres i medierne Kommunens forpligtelser: Kommunen reducerer klimagasudledning med den årligt aftalte reduktionssats (der minimum skal være 2 % årligt). Kommunen kan vælge i første omgang at lade målet gælde for egen virksomhed og senere (fx efter 3 år) (at) udvide målsætningen til (også) at gælde hele kommunen. Dette skal angives i borgmestererklæringen og i denne aftale. Kommunen laver årlige opgørelser af kommunens klimagasudledninger. Kommunen er selv fuldt ansvarlig for validiteten af data i opgørelser (dvs. DN verificerer ikke tekniske oplysninger osv.). Kommunen skal være åben om, hvordan reduktionerne gennemføres. Kommunen skal offentliggøre resultaterne mindst en gang årligt og gøre oplysninger om de forskellige projekter tilgængelige for offentligheden Det koster ikke en afgift at blive eller være klimakommune. Aftalens varighed Aftalen træder i kraft ved underskrivelse af Borgmestererklæringen. Aftalen løber frem til 31. december 2009, men kan forlænges. Hvis ikke de specificerede mål opfyldes, eller en eller flere af parterne ikke opfylder sine forpligtelser som planlagt, kan begge parter forlange, at aftalen genforhandles. I mangel af enighed kan begge parter opsige aftalen med tre måneders varsel.

5 Klimakommune I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Borgmester-erklæring om at nedbringe klimagasudledningerne Global opvarmning er en af vor tids største udfordringer. For at bekæmpe den må alle yde et bidrag til at mindske klimapåvirkningerne ved at reducere udledningen af klimagasser. På sigt er der behov for at reducere klimagasudledningerne med 80 procent i 2050 i forhold til 1990 ifølge FN s klimapanel. Vi skal handle nu og tage medansvar som kommune. Vi forpligter os derfor årligt til at nedbringe CO 2 -udslippet i vores kommune og at påbegynde indsatsen allerede i Målet i kommunen er en reduktion på % om året frem til år. Målet omfatter i første omgang kun egen virksomhed, men udvides senere til at gælde hele kommunen som geografisk enhed. Vi vil som klimakommune: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO 2 -målet samt hvilke områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og vores igangværende projekter. For Kommune For Danmarks Naturfredningsforening Borgmester Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen

6 Energieffektivisering Effektivisering i kommunens fjernvarmeanlæg Bedre isolering af eksisterende bygninger. Det er oplagt at kommunens egne bygninger bliver bedret isoleret. Der er mange gode muligheder for at spare en masse energi. Udover kommunens egne bygninger er der et stort potentiale i borgernes og virksomhedernes bygninger, hvor oplysning og tilskud til efterisolering af bygninger vil kunne spare kommunen for meget CO 2 udledning årligt. Stille krav om lavenergihuse ved nybyggeri. Det er nu blevet muligt gennem planloven at stille energikrav ved nybyggeri, og det er meget oplagt at kommunen benytter sig af denne mulighed. At bygge efter lavenergiklasse I og II er ikke svært, og det medfører store energibesparelser, som betyder reduceret CO 2 -udslip kombineret med økonomiske besparelser Indføring af miljøstyring i kommunens egne bygninger. Også i kommunen er der behov for at effektivisere og spare på energien, og miljøstyring er en af måder at få igangsat et sådan arbejde. Som eksempler kan nævnes opsætning af sparepære alle steder, timere på stikkontakterne der garanterer slukket lys om aften, indkøb af energieffektive apparater Offentlige indkøb. Indførsel af en grøn indkøbspolitiks for kommunen, hvor energieffektivitet er en af de vigtige parametre. Et godt eksempel er indkøb af energieffektive maskiner som eksempelvis computer og køretøjer. Der er meget CO 2 at spare, hvis kommunen fokuserer på de mest energieffektive løsninger. Grønne regnskaber og miljøstyring af kommunens institutioner og virksomheder. Vejledning og støtte til kommunens institutioner og virksomheder i lokal området, således at de kan udarbejde og implementerer grønne regnskaber og miljøstyring, der medfører energibesparelser og dermed reduceret CO 2 -udledning. Tilgængelighed af data til virksomheder og institutioner kan hjælpe godt på vej. Udvide information og energirådgivning til private og virksomheder. En beregning fra EU viser, at man uden de helt store ændringer og investeringer kan spare mere end % energiforbruget med eksisterende teknologi. Der er derfor stort potentiale for at bygge videre og udvide den gode energirådgivning, som Danmark er kendt for. Energieffektivisering og - besparelser skal tænkes ind i alle planer og projekter, og virksomheder og borgere skal have mulighed for at hente hjælp hos kommunen. Styrkelse af lokal Agenda 21 arbejdet. Kommunerne er allerede nu forpligtiget til at arbejde med lokal Agenda 21, og i slutningen af 2007 skal alle kommuner have udarbejdet en Agenda 21 strategi. Det er derfor oplagt at udvide dette allerede eksisterende arbejde til i høj grad at fokusere på energieffektivisering, udbygning af vedvarende energi og transport. Det handler

7 blandt andet om at aktivere lokalbefolkning gennem rådgivning og støtte hjælpe til en ændret adfærd. Vedvarende Energi Placering og udbygning af vindmøller. Mange kommuner skal i denne tid udpege områder til placering af vindmøller. Det er et vigtigt arbejde for indførsel af mere vedvarende energi. Etablering af jordvarmeanlæg/geotermi. I Danmark er der gode muligheder for at udnytte jordens energi til at producere varme. Det er en vedvarende energikilde, som kan sikre varme i mange år fremover, samtidig med at det betyder væsentlig reduceret CO 2 udledning. Solceller. Tilskud og støtte til etablering af solcelle-anlæg til el- og varmeproduktion. Det er på nuværende tidspunkt dyrt at etablere solcelleanlæg, men i takt med øget udvikling og brug af solceller kan prisen reduceres. Derfor er det også vigtigt, at kommunen fokuserer på disse målsætninger og igangsætter en udvikling mod mere brug af solenergi. Transport Kommunens bilpark. Kommunerne har ofte en betydelig bilpark. Der er derfor meget CO2 sparet, hvis den bliver gjort så energieffektiv som muligt eller hvis man indfører alternative biler eksempelvis el- eller hybridbiler. Køb af tjeneste- og pendlercykler. Det handler om at give kommunens medarbejde gode muligheder for at bruge en cykel, når man for eksempel skal til møder elle andet rundt i området. I dag bruges der mange taxiture på den slags transport, og det kan sagtens undgås, hvis der bliver stillet gode alternativer til rådighed. Transport til og fra stationen i forbindelse med pendling er en anden mulighed, hvor kommunen kan tilbyde et mere miljøvenligt alternativ i form af cykler. Prioritering af cyklister. Cykler er et langt mere miljørigtigt køretøj end de fleste andre måder at transportere sig på. Derfor er etablering af et sikkert og sammenhængende cykelstinet en måde at få folk til at cykle mere. Odense har haft stor succes med at fokusere på cykling og har skabt en vækst i cykeltrafikken på omkring 20 %. Pendlings- og samkørselsordninger. Hvis der er placeret nogle store virksomheder i lokalområdet, er det en oplagt indgangsvinkel at forsøge med etablering af gode samkørselsordninger for virksomhedens ansatte. Det gælder naturligvis også for kommunen egne større arbejdspladser.

8 Delebiler. I mange byer er der etableret de såkaldte delebilsordninger, hvor flere familier er sammen om en bil. Ordningen er med til at begrænse familiers bilforbrug, blandt andet fordi man ofte undgår de små og meget forurenende ture med bil. Prioritering af den kollektive trafik. En sammenhæng kollektiv trafiksystem af god kvalitet, kan få flyttet noget trafik fra biler over i den mere miljøvenlige form for transport. Parkeringsrestriktioner. At gøre det svært og dyrt for bilister at parkerer deres biler kan få folk til at vælge alternative transportformer ind til byerne. Transportplaner for virksomheder. Gennemsnitligt sidder der lidt over en person i hver personbil og det er ikke effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der er derfor et stort potentiale for bedre udnyttelse blandt andet genne, udarbejdelse af transportplaner for virksomheder og institutioner for kommunerne. Det handler om bedre muligheder for pendling og samkørsel, og kommunen kan eksempelvis støtte om sådanne initiativer ved at reserverer bestemte vejbaner til folk i samkørselsordning osv. Planlægning Kommuneplanen er et godt sted at starte og mange klimainitiativer kan sikres gennem kommuneplanen, nedenfor er en række bud, på hvad en god kommuneplan kan indeholde for også at tage højde for problemerne med klimaforandringer. Udover kommuneplanen er det væsentligt at vurderer hvert enkelt projekt i forhold til dets betydning for CO 2 udslippet, samt klimasikre planer og projekter dvs. sørge for at planer og projekterne kan holde levetiden ud selvom der skulle komme nogle voldsomme klimaforandringer. Det følgende er bud på hvilke punkter der er væsentlige at få med ind i kommuneplanen. Derudover er det punkter man kan bruge som tjekliste, når man skal se på hvor klimasikkert en plan eller et projekt er. Anlægge grønne områder grønne kiler, som kan sikre mere sammenhængende natur. Det vil fungere som biologiske korridorer, som kan sikre biodiversiteten og sikre muligheden for flora og fauna kan flytte sig, hvis levebetingelser skulle ændre sig Placere bygninger, virksomheder, fritidsfaciliteter, så transportbehovet bliver minimeret, og så man som minimum kan nå frem uden bruge bil. Stille krav om lavenergihuse ved nybyggeri. Det er nu blevet muligt gennem planloven at stille energikrav ved nybyggeri, og det er meget oplagt at kommunen benytter sig af denne mulighed. At bygge efter lavenergiklasse I og

9 II er ikke svært, og det medfører store energibesparelser, som betyder reduceret CO 2 -udslip kombineret med økonomiske besparelser Planlægge for en mere sammenhængende kollektiv trafik, så flere bruger den kollektive transport frem for biler. Klimasikring, dvs. sørge for ikke at planlægge nye bygninger etc. i umiddelbar nærhed af kyststrækninger, åløb og søer. Vandstandsstigning er en af de meget tydelige konsekvenser af klimaforandringerne og ved at bygge for tæt på vand, øger man også risikoen for ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelse Etablering af vådområder i kommunen mere regn vil også være en meget muligt konsekvens af klimaforandringer og der er derfor behov for vådområder, der kan opsuge vandet i forbindelse med store og kraftige regnskyl Bufferzoner omkring lavtliggende værdifulde naturområder, så flora og fauna kan flytte sig i tilfælde af oversvømmelser etc. Undgå at lukke naturområder inde (sammenhængende natur) så flora og fauna har mulighed for at vandre og sprede sig i forbidnelse med temperatur stigninger og forandringer i naturen som følge heraf.

10