Regionplan Ændring af international containerterminal og etablering af lokalhavn ved Stigsnæs VVM. Skælskør Kommune

Transkript

1 1 Regionplan Forslag til TILLÆG LÆG 13 Ændring af international containerterminal og etablering af lokalhavn ved Stigsnæs VVM Skælskør Kommune August 2004

2 2

3 3 Indhold 1 Ikke teknisk resume Indledning Planloven og VVM-reglerne VVM-reglerne Internationale beskyttelsesområder VVM-tilladelse Miljøbeskyttelsesloven og miljøgodkendelsen Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelsesloven Havneloven Råstofloven Kommune- og lokalplanlægning Regionplanretningslinjer Forudsætninger i regionplanen Retningslinjer i regionplanen Retningslinjer for tillæg nr Redegørelse VVM-redegørelse Præsentation af projektet Projektets aktører Fonden Stigsnæs Innovators Baltic Gate Terminal A/S rettigheder og pligter Råstof og Genanvendelses Selskabet af 1990 A/S (RGS 90) Forretningsgrundlag for containerterminal og lokalhavn Arealanvendelse Arealanvendelse i anlægsfasen Arealanvendelse i driftsfasen Aktiviteter i området Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Anvendelse af ressourcer Råstoffer Energi Stigsnæs området Landskab Natur - fugle Natur i øvrigt (på land) Kystvandet Grundvand Arkæologisk kulturarv og fortidsminder... 69

4 Fredninger og reservater Øvrige forhold Valg af 0-alternativer Miljøpåvirkninger Konstruktionens påvirkninger af de marine områder Sandindvinding Spildevand i anlægsfasen Spildevand i driftsfasen Midlertidige bassiner Luft og lugt i anlægsfasen Luft og lugt i driftsfasen Støj i anlægsfasen Støj i driftsfasen Skibstrafikkens påvirkning af det marine miljø Trafik på land Ressourceforbrug Affald Grundvand Visuelle påvirkninger af landskabet Risikovurdering Den samlede effekt af miljøpåvirkningerne Det marine miljø generelt EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder Habitatområder områder Fredninger og reservater Arkæologiske forhold Offentlighedens adgang og rekreative forhold Miljøafledte socioøkonomiske forhold Forebyggende foranstaltninger Eventuelle mangler Sammenfattende vurdering Alternativer til dette projekt Alternativer til containerhavn i Stigsnæs Alternativer til brug af forurenede materialer Alternativer til placering af lokalhavn Ordliste Referencer

5 5 8 Figuroversigt Tabeloversigt BILAG Bemærk: Alle bilag er samlet i særskilte bilagsrapporter. A Kort og visualiseringer A 0: Oversigtskort A 1: Hovedstruktur, udvalgte planområder A 2: Planlagte stianlæg og naturgasledning A 3: Fredede områder A 4: 3 områder A 5: Internationale naturbeskyttelsesområder A 6: Vegetationstyper og driftsstatus A 7: Bundgarn i Fedkrog A 8: Kulturhistoriske interesser A 9: Støj, hovedforslag, maksimalt anlægsfase - dag A 10a: Støj, hovedforslag driftsfase 2017 A 10b: Støj, hovedforslag driftsfase, % + 2 skibe ved lokalhavnskaj A 11: Kap. 5 virksomheder og lerafgravning A 12: Det overordnede vejnet A 13: Visualiseringer B Godkendelser og tilladelser samt mulige miljøpåvirkninger fra den oprindelige containerhavn B 1: Udkast til miljøgodkendelse til anlægsarbejde, Baltic Gate Terminal B 2: Udkast til tilladelse til råstofindvinding (ler) B 3: Udkast til VVM-tilladelse B 4: Resumé af de i regionplantillæg 7 mulige miljøpåvirkninger

6 6

7 1. Ikke teknisk resume 7 1. Ikke teknisk resume VVM-redegørelsen Denne VVM-redegørelse vedrører anlæg af en lokalhavn og containerterminal ved Stigsnæs for Baltic Gate Terminal på et 95 ha. stort areal (se kortbilag AO). Opfyldningen af havnepladen sker med forurenet jord, slagger m.v. Amtet godkendte i 2000 etableringen af en ny containerterminal ved Stigsnæs med brug af sandfyld. Den er amtets 0-alternativ for den nuværende udbygning og kan ses på amtets hjemmeside (Tillæg 7 til Regionplan ). Ændringerne omfatter: - anvendelse af forurenet jord samt alternative anlægsmaterialer til fyld i stedet for sand, herunder støttefunktioner i form af mellemlagring af materialer samt anlæg til behandling af forurenet jord og restprodukter, - udvidelse af containerhavnen fra 80 ha til 95 ha ved fremrykning af kajfronten med 140 m, hvorved der bliver plads til: - anlæg af en lokalhavn på 15 ha på havneområdet til brug for den lokale industri. Baltic Gate Terminal A/S Baltic Gate Terminal A/S er stiftet med henblik på at etablere en containerterminal for den internationale skibstrafik mellem Østersøområdet og containerlinjetrafikken. Baltic Gate Terminal A/S er 100 % ejet af Fonden Stigsnæs Innovators. Selskabet er solgt til RGS 90 betinget af, at der opnås anlægstilladelse til at bygge havnen og med virkning fra datoen for anlægstilladelsen. RGS 90 Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990 A/S (RGS 90) arbejder med at omdanne og genanvende affald. Kerneområderne er behandling af bygningsaffald, forurenet jord og restprodukter. Alt affald til behandling i Stigsnæs Industripark vil i videst muligt omfang blive transporteret ad søvejen. Rettigheder og pligter RGS 90 er af bygherre forpligtet til at opføre de første tre etaper af den planlagte containerterminal, hvilket svarer til hovedkajen og de øvrige indfatninger samt de første 6 ha af havnepladen. Det påhviler ikke RGS 90 at færdiggøre infrastrukturen på havnepladen endeligt. Bygherre har oplyst, at etaperne 1-3 er de mest investeringstunge og forrentningen af investeringerne ligger i at færdiggøre de øvrige etaper. Der er dermed ingen steder en forpligtigelse til at færdiggøre de øvrige etaper. Stigsnæs området Baltic Gate Terminal A/S s nye havneanlæg er placeret i den nordlige del af Fedkrog. Den har landfæste i et område, der i amtets Regionplan er udpeget som regionalt erhvervsområde. Containerterminalen støder op til Energi E2 s olieterminal og RGS 90 Industrimiljø Stigsnæs s arealer. I industriområdet ligger der et renseanlæg (Stigsnæs Industrimiljø SIM), som kan håndtere særligt forurenet spildevand, en carbogritfabrik, et slamkomposteringsanlæg samt et behandlingsanlæg for PVC og et anlæg til termisk behandling af forurenet jord. Begge de sidstnævnte er under etablering.

8 1. Ikke teknisk resume 8 Naturbeskyttelsesområder Stigsnæs Industripark og området, hvor containerterminalen og lokalhavnen ønskes etableret, er omkranset af internationale naturbeskyttelsesområder i form af to EF-fuglebeskyttelsesområder, der er sammenfaldende med et Ramsar-område, samt ét EF-habitatområde. Inden for disse områder er en række dyrearter og naturtyper særligt beskyttet. Anlægget ligger udenfor beskyttelsesområderne. Den mulige indvirkning på disse områder er vurderet. Det blev i forbindelse med VVM-behandlingen af den oprindelige containerterminal vurderet, at containerhavnen ikke ville påvirke udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder i væsentligt omfang. Containerterminal og lokalhavn Beliggenheden ved Agersø Sund giver mulighed for at anlægge en containerhavn på en lokalitet, der for skibstransporter er særlig gunstig. Med 18 m vanddybde vil Baltic Gate Terminal blive Danmarks dybeste containerhavn og samtidig være placeret kun ca. 8 sømil fra hovedruten til og fra Østersøen. Figur 1.1 Visualisering af Baltic Gate Terminal og lokalhavn (ses beliggende nærmest Fedkrog) i fuldt udbygget stand.

9 1. Ikke teknisk resume 9 Fyldmaterialer Der bliver brug for ca. 6,5 mio m 3 fyldmateriale. Der vil bl.a. blive anvendt forurenet jord, forbrændingsslagger, flyveaske, vejopfej samt beton- og teglbrokker. Lerindvinding Til brug for opbygning af dæmninger og foring bag ved spunsen vil der blive indvundet ler i et område i Stigsnæs Industripark samt anvendt dynd fra havbunden, hvor havnepladen skal etableres. Udkast til indvindingstilladelse er vedlagt denne VVM-redegørelse (se bilag B2). Anlægsfasen I størstedelen af anlægsfasen vil der ske behandling og mellemoplagring af forurenet jord og restprodukter. Materialer til opbygning af havneområdet vil primært blive tilført ad vandvejen, og maksimalt en fjerdedel forventes transporteret ad land. Tilførslen vil foregå kontinuert over en periode på ca. 10 år. Opbygningen af havnepladen vil blive inddelt i 6 etaper. Anlægsarbejdet forventes at starte, så snart plan- og VVM procedurerne er gennemført, og de nødvendige tilladelser foreligger. Det omfatter havnetilladelse fra Trafikministeriet, miljøgodkendelse, VVM-tilladelse og råstofindvindingstilladelse fra Vestsjællands Amt samt byggetilladelse fra Skælskør Kommune. Anlægsfasen starter med, at havneområdet indrammes, ved at der etableres jorddæmninger og spunsvægge, så havneterminalens område er afgrænset. Medens området afgrænses, inddæmmes et mindre areal inderst mod kystlinien. Dette område vil fra starten blive benyttet til mellemlagring af opfyldningsmaterialer, indtil hele indfatningen er etableret. Kajarealer til modtagelse af bulkmaterialer, som skal benyttes til opfyldning, etableres også fra begyndelsen. Ligesom anlæg til behandling af forurenet jord og restprodukter vil blive etableret. I resten af anlægsperioden vil opfyldningen foregå etapevis. Driftsfasen Anlægsfase og driftsfase er ikke to klart adskilte størrelser i forbindelse med opbygning og brug af havnen. Dele af terminalen samt dele af lokalhavnen vil blive taget i brug tidligt i anlægsfasen, der strækker sig over en 10-årig periode. I driftsfasen vil den primære aktivitet på terminalområdet dreje sig om losning, lastning og opbevaring af containere. Op til 12 containerkraner vil blive placeret på den sydvestvendte havnefront. Højden af kranerne vil være maks. 75 m (opslået 90 m). Bag kranerne etableres et oplagsareal for containere. Oplagsarealet vil have plads til ca TEU 1 pladser, hvor containerne vil kunne stables i 5-7 lag. Som en del af lokalhavnen kan der opføres 2 haller på hver m 2 til forkompostering af slam samt en hal på m 2 til oplagring af Carbogrit og andre produkter. Vejadgang Vejadgangen til det nye havneområde bliver ad Stigsnæs Landevej. Intern transport i området vil ske via Klintevej. 1 Se ordlisten.

10 1. Ikke teknisk resume 10 Spildevand Under opfyldningen vil regnvand og indespærret marint vand fra det inddæmmede område komme i kontakt med opfyldningsmaterialer, og der vil forekomme en vis frigivelse af forurenet stof til vandet. Dette vand vil blive udledt til Agersø Sund, såfremt vandet overholder kvalitetskravene; alternativt vil det blive renset. Udledningen vil foregå gennem en diffusor. Et kontrolprogram, hvor spildevandet kontrolleres for indhold af forurenende stoffer, vil sikre, at udledningen overholder kravene. Spildevand opstår primært i anlægsfasen, da der i driftsfasen ikke vil være udveksling mellem det marine vandmiljø og miljøfremmede stoffer indenfor havneområdet. Endvidere vil havnepladen blive afsluttet med topmembran og befæstelse efterhånden som etaperne afsluttes, så der ikke siver regnvand ned. Regnvandet vil blive ledt til afløb med sandfang og olieudskiller og udledt i Agersø Sund. Der vil ikke forekomme effekter i det marine miljø fra regnvandsudledningen. Støj fra anlægsarbejder I forbindelse med anlægsarbejdet vil den dominerende støjkilde være ramning af spunsvæggene. Derefter vil den dominerende lydkilde være de maskiner, der fordeler materialet i området. Der er foretaget beregninger af støjniveauet som følge af disse anlægsaktiviteter. Støjbelastningen forventes primært at forekomme mellem kl og på hverdage. Støjniveauet under anlægsfasen i projektet adskiller sig ikke væsentligt fra det accepterede støjniveau fra den oprindelige containerterminal. Støj i driftsfasen Støj i driftsfasen vil primært komme fra skibstrafikken samt læsning og losning og de dertil knyttede aktiviteter. I umiddelbar nærhed af terminalen vil støjen på land fra de samlede aktiviteter på havneområdet ligge på et permanent niveau mellem 45 db(a) og 55 db(a) døgnet rundt. Som de eneste bebyggelser i umiddelbar nærhed vil Østerhovedgaard og Ørnehovedgård ved maksimal drift blive påvirket af et samlet kumuleret støjniveau på over 50 db(a). Støjbidraget fra det ændrede havneprojekt er db(a). Anlæggelsen af en lokalhavn betyder, at der lokalt sker en øgning af støjbelastningen øst for havneprojektet, hvorved en del af det internationale beskyttelsesområde på vand bliver belastet med op til 72 db(a). Støjniveauet fra det ændrede havneprojekt i driftsfasen er stort set uforandret i forhold til den oprindelige containerterminal. De marine områder Strømmen i Agersø Sund og i Fedkrog er bestemt af strømmen gennem Storebælt. Som følge af havnekonstruktionens størrelse vil strømningsmønsteret i Agersø Sund og Fedkrog ændres efter opførelsen. Beregninger viser, at gennemstrømningen i sundet kun ændres ubetydeligt. Ligeledes viser beregninger, at det ændrede havneprojekt ikke har nogen væsentlig indvirkning på iltforholdene. Der er foretaget en vurdering af det ændrede havneprojekts indvirkning på eventuelle erosionsog aflejringsforhold inde i Fedkrog. Kystlinien er imidlertid relativt stabil, og konstruktionen forventes ikke at give anledning til ændringer i dette forhold. Den ændrede udformning i forhold til den oprindelige containerterminal vil ikke påvirke forholdene yderligere.

11 1. Ikke teknisk resume 11 Fiskeri Det ændrede havneprojekts betydning for det lokale fiskeri er vurderet ved at sammenholde det potentielle gyde- og opvækstområde, som beslaglægges af konstruktionen, med det resterende gyde- og opvækstområde i Stigsnæsområdet. Gyde- og opvækstområdet er her defineret som områder med ålegræs. I forhold til den oprindelige containerterminal er der ikke nogen ændring af betydning. Ca. 1.2 mio. m 3 sand skal indvindes ved Egholm (se figur 1.2) til brug for opbygningen af hav- nepladen. Indvindingen vil medføre, at der spredes sediment i sundet, så længe indvindingen pågår. Der vil ikke komme samspilseffekter i forhold til havneprojektet. Sedimentspredningen vil påvirke miljøet gennem aflejring og ved nedsat sigtbarhed i vandet. I forhold til den oprindelige containerterminal med indvinding af 5,6 mio. m 3 sand er den indvundne mængde i dette projekt betragteligt reduceret. Sandindvindingen forventes ikke at påvirke produktiviteten i muslingesamfundene eller på anden måde medføre en væsentlig påvirkning. Sandindvinding og sedimentspredning Figur 1.2 Placering af sandindvindingsområdet angivet som henholdsvis gult område VI og grønt område VII.

12 1. Ikke teknisk resume 12 Skibstrafikkens påvirkning af det marine miljø Skibstrafikken benytter sig i dag stadig af stoffet TBT til at fjerne biologisk vækst på skibenes skrog. TBT påføres med mellemrum skroget og afgives gradvist til det marine miljø. Ved en markant øget tilgang af skibe til området, vil mængden af TBT i lokalområdet øges, dog svarende til øgningen i forbindelse med den oprindelige containerterminal. Jord og grundvand Det sikres, at opfyldningen ikke har kontakt med vandbærende lag i undergrunden, og at gennemtrængeligheden i de underliggende ler- og gytjelag er tilstrækkelig lav til at hindre udsivning, ellers etableres der en membran af ler eller en kunstmembran. Der er ikke grundvandsinteresser i området i øvrigt. Luft og lugt Som følge af den omfattende transport af materialer vil emissionen af udstødningsgasser ikke være ubetydelig i lokalområdet. Den væsentligste emission vil optræde i driftsfasen, hvor skibsog lastbiltrafik til og fra terminalen vil bidrage med udstødningsgasser. I forhold til den oprindelige containerterminal er der ingen ændring af emissionen i dette projekt. Påvirkninger af landskabet og visuelle forhold Den oprindelige containerterminal ville fremstå som et markant anlæg omkring Fedkrog. Denne fremtræden ændres ikke med det nye forslag, der adskiller sig fra det tidligere forslag ved at kajfronten fremrykkes med 140 m i det sydlige hjørne af konstruktionen og etablering af en lokalhavn på havnens østlige side. For at kunne bedømme det ændrede havneanlægs fremtræden i landskabet er der fremstillet visualiseringer af det fremtidige anlæg i landskabet. Havneanlægget er visualiseret fra fastlagte lokaliteter i landskabet både under anlæg og efter afslutning af konstruktionsperioden. Visualiseringerne viser anlægget fra baglandet, havsiden og fra det kystnære landområde. Havneanlægget fremstår som et markant element, der i karakter ikke adskiller sig fra de øvrige industrielle anlæg i erhvervsområdet. Visualiseringerne kan ses i bilag A. Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Det ændrede havneprojekt har en høj anvendelse af genanvendelige ressourcer. Det skyldes, at den primære ressource til opbygningen af containerterminalen er forurenet og renset jord samt alternative anlægsmaterialer. Det primære brændstofforbrug vil opstå i driftsfasen, hvor havnens maskinpark i døgndrift vil transportere containere. Affald og biprodukter Selve anlægsarbejdet og driftssituationen vil ikke generere nævneværdige affaldsmængder frasorterede brokker vil blive genanvendt, og evt. frasorteret affald vil blive bortskaffet. Der vil opstå affald og spildevand i forbindelse med de mand ansat i anlægsfasen, og de ansatte på containerhavnen samt ansatte på lokalhavnen i driftsfasen. Havneområdet vil blive tilsluttet rensningsanlæg. Olie- og kemikalieholdigt vand samt øvrigt affald fra skibene vil blive opsamlet og sendt til behandling. Arkæologiske forhold Den gamle Skanse på stranden udfor Stigsnæs Industripark berøres ikke af projektet, og adgan-

13 1. Ikke teknisk resume 13 gen for publikum er uændret. Den eksisterende gravhøj Tjørnehøj berøres ikke af projektet i dets nuværende udformning. Der vil blive gennemført yderligere undersøgelser på den lokalitet i Fedkrog, hvor der er gjort flintefund. Socioøkonomi Det ændrede havneprojekt på Stigsnæs vil betyde, at der tilføres arbejdspladser til Stigsnæs området. Hvis der medregnes nye arbejdspladser i regionen, forventes antallet at vokse til Hertil kommer et stort antal afledte beskæftigede i lokale og regionale virksomheder, samt i hovedstadsområdets virksomheder. Der er flere rekreative interesser knyttet til området, der rummer både tilbud til turister og fri- tidsfolk og fiskere. Det nye anlæg vil ikke ændre på offentlighedens adgang til stranden, som via stisystem er forbundet med Stigsnæs Vejle og via den planlagte cykelsti med Basnæs området. Adgang til sommerhusområder og badestrande bliver ikke ændret, men det er klart, at der bliver en helt anden udsigt. Offentlighedens adgang og rekreative forhold Containerterminalen og lokalhavnen ligger omkranset af internationale naturbeskyttelsesom- råder. Der er tale om to EF-fuglebeskyttelsesområder, nr. 95 Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø og nr. 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø, samt Ramsar-område nr. 19. Det ændrede havneprojekt giver ikke anledning til større ændringer i resultaterne af vurderingerne i forhold til den oprindelige containerterminal. I lighed med dette er de mulige effekter på fugleinteresserne i de omgivende internationale beskyttelsesområder primært knyttet til: EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder Sandindvindingen forstyrrelser og påvirkning af fødegrundlag. Forstyrrelser fra terminalområdet i anlægs- og driftsfasen som følge af støj, skibs- og landtrafik og øvrige fysiske aktiviteter. Samt som nyt punkt: midlertidige bassiner i anlægsfasen - fødeoptag med et indhold af miljøfremmede stoffer. Ovenstående mulige påvirkninger er i VVM-redegørelsen og baggrundsmaterialet vurderet i forhold til de fuglearter, som udgør udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne og dermed er forbundet med særlige forpligtigelser i beskyttelsessammenhæng. Det er vurderet, at projektet ikke vil få væsentlig effekt på nogle af arternes forekomster, eller muligheden for at opnå/opretholde en gunstig bevaringsstatus i områderne som helhed. Dette gælder uanset, om de enkelte påvirkninger vurderes isoleret eller sammen med de øvrige påvirkninger fra de forskellige aktiviteter i området. Vurderingerne anfører dog, at de øgede aktiviteter på havnens østside i forbindelse med lokalhavnen kan medføre en risiko for lokale effekter på enkelte arter af ynglende vadefugle og terner (særligt klyde og dværgterne) samt rastende gæs (særligt grågæs). Påvirkningen er begrænset til forekomsterne i det umiddelbart tilgrænsende område af Fedkrog og markarealerne nord herfor (for gæssene). Dværgterne og havterne er de to eneste arter omfattet af udpegningsgrundlagene, der skønnes potentielt at kunne udsættes for de forøgede koncentrationer af kobber og krom i forbindelse

14 1. Ikke teknisk resume 14 med deres spisning af fisk fra de bassiner, der opstår i anlægsperioden. Dværterne og havterne er kun i området ca. 4 måneder om året, og tillige forventes de at finde føde andre steder end i bassinerne. Derfor vurderes det at være usandsynligt, at arterne vil blive væsentligt belastet. Eventuel brug af området søges reduceret gennem opfiskning af byttearter eller bortskræmning af fugle, hvis der viser sig behov herfor. EF-Habitatområder og bilag IV-arter Havneprojektet og den tilhørende sandindvinding ved Egholm er endvidere omgivet af EF-habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. For område nr. 143 er der siden VVM processen for den oprindelige containerterminal sket betydelige ændringer i udpegningsgrundlaget. Der har ydermere været en betydeligt ændret forvaltningspraksis omkring habitatområderne i den mellemliggende årrække, hvorfor VVM-redegørelsen for det nye anlæg har måttet foretage en betydelig revision af vurderingsgrundlaget for dette område. I forhold til naturtyperne omfattet af det reviderede udpegningsgrundlag knytter projektets mulige effekter sig primært til følgende to typer påvirkninger: Effekter på en række naturtyper tilknyttet kystzonen, hvor afledte effekter overvejende skyldes ændret hydrografi og sedimentationsforhold i områderne. Effekter på en række næringsstofbegrænsede naturtyper, som potentielt kan påvirkes af øget kvælstofdeposition fra luften, hvilket primært er relevant i driftsfasen. Det er generelt vurderet, at det ændrede havneprojekt ikke rummer væsentlige konflikter i forhold til EF-habitatområdet, samt at der er mulighed for at kunne bevare/genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af udpegningsgrundlaget. Helt lokalt i engene ved Fedkrog peger modelberegninger af det samlede kvælstofnedfald på, at en række områder med næringsstofbegrænset vegetation på blandt andet eng-myretuerne vil modtage kvælstofbidrag, som ligger over de eksisterende fastsatte tålegrænser. Lokalt vil disse naturtyper derfor forventeligt ændre vegetationssammensætning, blandt andet i form af reducerede forekomster af laver. Havneprojektet vil bidrage med en betydelig del af denne øgede deposition. Bidraget vil dog ikke være større end ved den oprindelige containerterminal. Det vurderes, at der ikke sker væsentlig påvirkning af kendte forekomster af særligt beskyttede dyr, også kaldet bilag IV-arter, i området. Marsvin, som ikke længere er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, forventes påvirket i perioder af anlægsfasen. Dette omfatter bl.a. perioder, hvor sandindvindingens spildfane vil flytte rundt på visse fiskebestande, og de perioder i anlægsfasen, hvor der foregår ramning, som lokalt vil medføre undvigereaktioner for eventuelle forekomster af marsvin p.g.a. støjen. Påvirkningerne vil være ret lokale og vil under alle omstændigheder have en tidsbegrænset karakter og vurderes ikke at få nogen væsentlig effekt på forekomsterne af marsvin i Storebælts-regionen som helhed. Støjen fra anlægsfasen kan medføre høreskader på marsvinene, hvorfor der vil blive etableret skræmmeforanstaltninger i forbindelse med særligt støjende aktiviteter som f.eks. spunsningen.

15 1. Ikke teknisk resume 15 Øvrige naturinteresser Der vil blive lagt beslag på mindre arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 som følge af udvidelse af Klintevej. Det vurderes dog at være af mindre betydning. Risikovurdering Der er foretaget en vurdering af de risici, som potentielt forekommer ved havneaktivitet af denne type. Risikoelementerne er primært: Oliespild ved skibskollision Oliespild ved lasteoperationer/losning af olieskibe Spild af fyldmaterialer i forbindelse med losning. På den baggrund er det vurderet, at den samlede risiko for, at der opstår et stort oliespild i Agersø Sund, ca. er 1 gang pr. 125 år. Heraf er kun halvdelen som følge af trafikken ved havneområdet. Risici i forbindelse med losning vil blive imødegået ved anvendelse af et skjold. Alternativer Det er i forbindelse med vurderingen af den oprindelige containerterminal blevet undersøgt, hvilke andre lokaliteter, der kunne være aktuelle til placering af en international containerterminal i Danmark. I undersøgelsen indgik Århus, Grenaa og Glatved på Djursland. Men både miljømæssige og økonomiske vurderinger viste, at Stigsnæs er den bedste placering. Der er undersøgt alternative placeringsmuligheder for lokalhavnen indenfor det udlagte erhvervsområde. Da placeringen er tæt knyttet til Stigsnæs Industripark, er en placering udenfor erhvervsområdet ikke relevant. Haldor Topsøes reservation af havneområdet mellem kulhavnen og oliehavnen levner ikke plads til en lokalhavn der. Da Energi E2 i fremtiden vil anvende Gulf Pieren til egne tankskibe, er dette område ikke aktuelt for lokalhavnen. Inden for området byder den valgte placering derfor på optimale forhold under anlæg og i drift. Såfremt lokalhavnen ikke etableres vil store materialemængder til RGS 90 Industrimiljø Stigsnæs fortsat skulle transporteres på lastbil med den konsekvens, at udviklingsmulighederne for RGS 90 Industrimiljø Stigsnæs kraftigt begrænses, og der kommer unødvendig lastbiltrafik på de lokale veje. Forebyggende foranstaltninger En lang række forebyggende foranstaltninger bliver indarbejdet i konstruktionsprojektet. Foranstaltninger der vil forebygge en potentiel negativ påvirkning af miljøet. De væsentligste forebyggende foranstaltninger er summeret herunder. For at sikre at det inddæmmede vand under anlægsfasen ikke kommer i kontakt med det marine miljø, opføres containerterminalens havnekaj som en dobbelt spunsvæg. Hele den ydre afgrænsning af området vil blive foret med et lerlag, kunstig membran eller tæt spuns. I bunden vil der ligeledes blive anvendt naturligt forekommende ler eller gytje, der fungerer som en lavgennemtrængelig membran. Ligesom det vil blive sikret, at vandstanden holdes under havets niveau, samt kontroldræn, der vil spore en udsivning. Hermed sikres det, at vandet søger ind i området og ikke ud. Under anlæg vil den del af opfyldningsmaterialerne, der er i kontakt med vandet indenfor afgrænsningen, blive begrænset mest muligt. Samtidig sikres det, at det endnu ubefæstede åbne areal, hvor regnvand kan trænge ned i jorden, er mindst muligt. Det åbne areal vil ikke under anlæg overskride 16 ha.

16 1. Ikke teknisk resume 16 Der etableres et drænsystem, og afledt vand derfra måles for indhold af miljøfremmede stoffer og ledes videre til udledning eller behandling i renseanlæg afhængig af koncentrationen af miljøfremmede stoffer. Der placeres sandfiltre i nogle af de interne dæmninger, således at partikulært materiale fanges i filtrene. Der vil blive etableret skjold, der forhindrer, at materialer under losning ved lokalhavnen kan falde i vandet. Eventuelle støvgener vil blive imødegået ved at befugte veje og materialer. For at hindre fugle i at fouragere i det inddæmmede areal, hvor vandet vil indeholde miljøfremmede stoffer, vil eksisterende fisk så vidt muligt blive bortfisket. Det vil reducere muligheden for påvirkning af fugle, men det vil ikke være muligt at fjerne samtlige fisk gennem hele perioden på 10 år. Det vil blive sikret, at der anvendes skræmmeforanstaltninger, således at høreskader på marsvin i området undgås. Mangler Der skønnes ikke at være mangler eller usikkerheder i den foretagne vurdering af påvirkningerne fra containerterminal og lokalhavn, som har konsekvenser for konklusionerne i denne VVMredegørelse. Sammenfattende vurdering En samlet vurdering viser, at det ændrede projekt med containerterminal og lokalhavn kan etableres som ansøgt, uden at det medfører væsentlig påvirkning af omgivelserne, herunder de omliggende fugle- og naturbeskyttelsesområder.

17 2. Indledning Indledning Regionplantillæg nr. 13 Dette regionplantillæg vedrører en ændring af Baltic Gate Terminal A/S s havneprojekt ved Stigsnæs. Vestsjællands Amts økonomiudvalg besluttede i april 2002 at igangsætte udarbejdelsen af et regionplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en ændring af den tidligere planlagte internationale containerterminal ved Stigsnæs samt etablering af en lokalhavn samme sted. Regionplantillæg nr. 13 vedrører således: - En udvidelse af den oprindelige containerterminal med 15 ha til i alt 95 ha. ved fremrykning af kajfronten med omkring 140 meter ud i Agersø Sund, jf. figur Etablering af en lokalhavn på 15 ha på havneområdet med diverse funktioner, herunder oplagsarealer og haller til slamkompostering (forbehandling af slam til Carbogritfabrikken) samt hal til oplagring af Carbogrit. - Indvinding af ler i Stigsnæs Industripark til brug for anlæg af dæmning. - Anvendelse af forurenet jord samt alternative anlægsmaterialer til opfyldning af havnepladen i stedet for sand, herunder støttefunktioner i form af karteringsplads og mellemoplag af materialer samt behandlingsanlæg for forurenet jord og restprodukter. Når der anvendes forurenet jord samt alternative anlægsmaterialer i stedet for sand til opfyldning af havnepladen, vil mængden af sand fra sandindvinding til etablering af havnepladen i det ændrede projekt blive 1,2 mio. m 3 mod tidligere 5,6 mio. m 3. En deltaljeret beskrivelse af projektets enkelte dele følger i kapitel Præsentation af projektet. Lokalhavn Udvidelse af havnepladen Figur 2.1 Visualisering af endelig containerterminal med lokalhavn og jordrensningsanlæg set fra oven

18 2. Indledning 18 Projektets tidshorisont Bygherre forventer, at anlægsarbejdet starter i 2005, og at modtagelse af fyldmaterialer (forurenet jord samt alternative anlægsmaterialer) vil begynde en måned efter projektets start og anlægsperioden forventes at løbe over ca. ti år. Første etape af containerterminalen forventer bygherre klar i begyndelsen af 2008 eller ca. 40 måneder efter anlægsstart, medens en fuld udbygning og idrifttagning af containerterminalen forventes tilendebragt inden Anlæggelsen af lokalhavnen planlægges påbegyndt 3 måneder efter opstart af anlægsarbejdet. Lokalhavnen forventes at være i fuld drift inden Offentlig høring Den første offentlige høring i VVM-processen blev påbegyndt med udsendelsen af et debatoplæg den 1. april Debatoplægget blev diskuteret ved et offentligt møde den 9. april Ved afslutningen af den første offentlige høring den 30. april 2003 havde amtet modtaget 25 henvendelser med bemærkninger. Amtet har ladet bemærkningerne indgå i arbejdet med VVMredegørelsen. Endvidere er bemærkningerne behandlet i en hvidbog, der blev politisk behandlet i juni Hovedelementerne i miljøvurderingen af ændringen af containerterminalen og etableringen af en lokalhavn er: dette forslag til VVM-redegørelse udkast til VVM-tilladelse udkast til en miljøgodkendelse, der omfatter opfyldningen af havnepladen, et mellemoplag og et behandlingsanlæg udkast til råstoftilladelse til indvinding af ler i det nærliggende industriområde Høringsperiode for dette tillæg Udkastet til VVM-redegørelse, udkastet til miljøgodkendelse og udkastet til råstoftilladelse vil sammen med forslaget til regionplantillæg nr. 13 være fremlagt i otte uger. I denne anden offentlighedsfase er det muligt for alle at komme med bemærkninger og indsigelser til forslagene. Først derefter og på baggrund af de indkomne bemærkninger vil amtsrådet kunne tage endelig stilling til regionplantillægget. Samtidig vil der af Skælskør Kommune blive fremlagt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, således at borgerne kan få et samtidigt, fuldt overblik over det særdeles omfattende materiale. Læsevejledning Regionplantillægget er delt op i et indledende kapitel 2 med beskrivelse af lovgrundlaget, dernæst følger kapitel 3 om regionplanretningslinjer og endelig følger selve miljøvurderingen i form af VVM-redegørelsen i kapitel 4. Bagerst findes en ordliste og en oversigt over referencer. Miljøvurderingen består af følgende elementer: En beskrivelse af Stigsnæs området i dag. En beskrivelse og vurdering af de påvirkninger, som havneprojektet kan give anledning til i forhold til 0-alternativet. En vurdering af de akkumulerede miljøeffekter. Endvidere redegøres der for de mangler, der måtte være i denne redegørelse.

19 2. Indledning 19 Til dette forslag til regionplantillæg hører en række kort og tegninger, som er samlet i et separat bilag A. Endvidere er der i bilag B vedlagt udkast til de tilladelser og godkendelser, som Vestsjællands Amt skal give til projektet. Ligesom bilaget indeholder en oversigt over de påvirkninger, som den oprindelige containerterminal gav anledning til. Alle tabeller, figurer og øvrige informationer i denne VVM-redegørelse tager udgangspunkt i en baggrundsrapport udarbejdet af bygherre. Baggrundsrapporten giver en detaljeret, miljøteknisk beskrivelse af det samlede anlæg. Det meget omfattende baggrundsmateriale udsendes ikke i offentlig høring, men er omfattet af offentlighedsloven og kan ses ved henvendelse på amtsgården i Sorø eller Skælskør Rådhus. Samtidig med at forslaget til VVM-redegørelse med tilhørende tillæg sendes i høring, vedlægges en fælles konsekvensvurdering for den tidligere planlagte containerterminal og dertil hørende sandindvinding (regionplantillæg 7). Tillæg 7 dannede baggrund for amtsrådets beslutning om, at der kan etableres en containerterminal på 80 ha. ved Stigsnæs ved brug af sand til opfyldningen. Kortmateriale Amtet skal endvidere gøre opmærksom på, at der som udgangspunkt er anvendt Kort og Matrikelstyrelsens (KMS) 1: kort som baggrundskort. KMS har ikke opdateret kortene i de senere år, hvorfor der eksempelvis optræder mindre vandhuller på kortet, som i dag er nedlagt. Processen VVM-redegørelsen er udarbejdet på baggrund af det baggrundsmateriale, der er udarbejdet af bygherre og dennes rådgiver. Baggrundsmaterialet er blevet tilpasset undervejs. Dels i forhold til ændringer, som bygherre har valgt at foretage i projektet, da det har forekommet mere hensigtsmæssigt. Dels i forhold til ændringer, som bygherre og myndigheder har fundet hensigtsmæssige i forhold til at nedbringe den miljømæssige belastning fra containerterminalen og lokalhavnen. Eksempelvis er det undervejs i projektet besluttet at lade spildevandet fra opfyldningsområdet blive renset lokalt. 2.1 Planloven og VVM-reglerne Reglerne for VVM fremgår af samlebekendtgørelsen 2. Amtsrådet har besluttet, at der forud for ændringen af den planlagte containerterminal og etableringen af en lokalhavn skal udarbejdes et tillæg til regionplanen med tilhørende VVM-redegørelse. Baggrunden for beslutningen er, at den planlagte ændring af containerterminalen og etableringen af lokalhavnen er omfattet af 3, stk. 1, jf. punkt 8b i bilag 1 til samlebekendtgørelsen. Dette punkt omfatter Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over tons. 2 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (herunder VVM)

20 2. Indledning 20 En VVM-redegørelse skal indeholde: - et ikke-teknisk resume - en beskrivelse af anlægget - en oversigt over de væsentligste alternativer - en beskrivelse af de berørte omgivelser - en beskrivelse af virkningerne på miljøet - en beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet - en oversigt over eventuelle mangler ved VVM-redegørelsen 2.2 VVM-reglerne VVM-direktivet 3 omfatter vurdering af anlæg på søterritoriet. Disse er ikke omfattet af planloven 4 og samlebekendtgørelsen, men af Trafikministeriets bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet 5. Kystdirektoratet er af Trafikministeriet bemyndiget til at administrere denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet I dette projekt er Kystdirektoratet således VVM-myndighed i forbindelse med etablering af spunsvæg og inddæmninger, som er anlæg på søterritoriet, mens opfyldningen af havneanlægget er at betragte som et landanlæg i relation til både miljøbeskyttelsesloven 6 og planlovens bestemmelser om VVM, hvorfor amtet er myndighed på denne del. For at optimere samarbejdet mellem myndighederne har Vestsjællands Amt medtaget anlægget på søterritoriet i amtets VVM-redegørelse, så der kan foretages en samlet vurdering af projektet og afholdes samtidige offentlighedsperioder. Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden 7 give en tilladelse til indvinding af sand til opfyldning af havneanlægget på baggrund af en VVM-redegørelse, som bygherre har udarbejdet. Ændringen af containerterminalprojektet betyder, at der skal bruges en mindre mængde sand. Bygherre har udarbejdet 3 Rådets direktiv af 27. juni 1985 med ændring af 3. marts 1997 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (97/11/EØF) (VVM-direktivet). 4 Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning og lov nr. 440 af 10. juni 2003 om ændring af lov om planlægning. 5 Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet. 6 Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med de ændringer, som følger af lov nr. 314 af 5. maj 2004 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 220 af 31. marts 2004 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning, lov nr. 260 af 8. maj 2002 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner og lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999 om miljømæssig vurdering af råstofindviding på havbunden (VVM).

21 2. Indledning 21 en VVM for den nye sandindvinding på 1,2 mio. m 3. VVM en er fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst, at det modtagne materiale vil kunne danne grundlag for en tilladelse. Bygherre har primo august 2004 fremsendt den formelle ansøgning om råstofindvinding. Den oprindelige VVM I december 2000 vedtog Vestsjællands Amtsråd Tillæg nr. 7 til Regionplan om etablering af en 80 hektar stor containerterminal ved Stigsnæs inklusiv en arealreservation på 7 hektar til en eventuel fremtidig jernbane. VVM-redegørelsen var dækkende for både Kystdirektoratet og Vestsjællands Amt. Sideløbende udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen en VVM-redegørelse for sandindvindingen. Status for den oprindelige VVM Regionplantillægget og den endelige VVM-redegørelse blev påklaget til Naturklagenævnet, som i september 2002 afgjorde sagen. Naturklagenævnet afgjorde, at der er mangler i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder og Habitatdirektivet 8. I forlængelse heraf afgjorde Naturklagenævnet, at Tillæg nr. 7 til Regionplan først får fuld retsvirkning, når de involverede myndigheder (Skov- og Naturstyrelsen, Trafikministeriet/Kystdirektoratet og Vestsjællands Amt) har udarbejdet en samlet konsekvensvurdering af de kumulative og synergistiske effekter på de internationale naturbeskyttelsesområder. Sideløbende med udarbejdelsen af denne VVM-redegørelse er der af de involverede myndigheder udarbejdet en fælles konsekvensvurdering. Den fremlægges nu i en offentlighedsperiode på 8 uger sideløbende med denne VVM-redegørelse. Denne VVM Den fælles miljøkonsekvensvurdering for denne VVM er indarbejdet i VVM-redegørelsen, og fremgår således ikke særskilt. Vestsjællands Amtsråd vedtog i år 2000, at der kan etableres en containerterminal ved Stigsnæs. Det er derfor amtets beslutning, at 0-alternativet til denne VVM er det oprindelige projekt til trods for, at containerterminalen ikke er etableret endnu. Denne VVM-redegørelse skal derfor ses som en udbygning af den oprindelige VVM-redegørelse. Det er samtidig et krav, at den skal kunne læses uafhængigt af den oprindelige VVM-redegørelse. 0-alternativet beskrives yderligere i afsnit 4.8. Herudover er der udarbejdet et resumé af de accepterede miljøpåvirkninger ved det oprindelige projekt, se oversigt i bilag B4. Trafikministeriet / Kystdirektoratet har ikke tidligere myndighedsbehandlet VVM-redegørelsen for en containerterminal ved Stigsnæs. Kystdirektoratets 0-alternativ tager derfor udgangspunkt i en situation, hvor der ikke eksisterer et projekt med en containerterminal. To 0-alternativer Ved læsning af dette regionplantillæg bør man derfor være opmærksom på, at VVM-redegørelsen omfatter to 0-alternativer: Vestsjællands Amts 0-alternativ, hvori det oprindelige projekt, som beskrevet i regionplantillæg 7, indgår, selv om containerterminalen ikke er etableret endnu. Kystdirektoratets 0-alternativ, hvor der ikke eksisterer et projekt med en containerterminal og altså svarende til den nuværende situation. 8 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet)

22 2. Indledning 22 Denne VVM omfatter i lighed med den oprindelige VVM heller ikke jernbanen, selvom der stadig er reserveret et areal dertil på havnepladen. Hvis en jernbane på et tidspunkt bliver aktuel, skal der gennemføres en selvstændig VVM-redegørelse for den. 2.3 Internationale beskyttelsesområder Det SÆRLIGE ERHVERVSOMRÅDE på Stigsnæs er omgivet af internationale beskyttelsesområder, se kortbilag A5. Det ændrede areal til containerterminalen, den planlagte lokalhavn, slamkomposteringsanlægget og det biologiske jordbehandlingsanlæg kommer derfor til at ligge i nærområdet til et EF-habitatområde, et Ramsar-område og to EF-fuglebeskyttelsesområder. Målsætning for områderne Disse områdetyper betegnes samlet som Natura 2000 et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. Fælles for disse områder er målsætningen at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Det gælder således, at et givent anlæg ikke må medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for" 9. For Ramsar-områderne gælder det endvidere, at myndighederne skal administrere tilladelser, dispensationer, godkendelser mv. i henhold til bekendtgørelsen 9 på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes. Bekendtgørelsen 9 betyder, at der er pligt til oplysning og konsekvensvurdering af aktiviteter, der enten i sig selv eller sammen med andre planer kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. Det betyder, at der i redegørelsen til planforslag skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Viser vurderingen, at planen vil skade det internationale beskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har miljømæssige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 95 Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø ligger umid- delbart nord for det SÆRLIGE ERHVERVSOMRÅDE. Udpegningsgrundlaget for området omfatter trækforekomster af knopsvane Cygnus olor, sangsvane Cygnus cygnus, grågås Anser anser og troldand Aythya fuligula samt ynglende rørhøg Circus aeroginosus. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 95 Det SÆRLIGE ERHVERVSOMRÅDE og containerterminalen ligger omkranset af EF-fuglebeskyt- telsesområde nr. 96 Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø. Udpegningsgrundlaget for området omfatter trækforekomster af knopsvane Cygnus olor, sangsvane Cygnus cygnus, grågås Anser anser, sædgås Anser fabalis, edderfugl Somateria molissima, fløjlsand Melanitta EF-fuglebeskyttelsesområde nr Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder).

23 2. Indledning 23 fusca og blishøne Fulica atra, samt ynglende skarv Phalacrocorax c. sinensis, rørhøg Circus aeruginosus, klyde Recurvirostra avosetta, havterne Sterna paradisaea, splitterne Sterna sandvicensis samt dværgterne Sterna albifrons. Ramsar-område nr. 19 Ramsar-område nr. 19 er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelses-område nr. 95 og 96. Området er udpeget i henhold til Danmarks ratifikation af Ramsar-konventionen, der er en aftale om beskyttelse af vådområder af international betydning som levesteder for vandfugle, defineret som områder der regelmæssigt huser mere end 1 % af en given bestand. Samme kriterium er lagt til grund for trækfuglene omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne, hvorfor udpegningsarterne for trækfuglene er sammenfaldende for de to typer områder. EF-habitatområde nr. 143 EF-habitatområde nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø omfatter det samme område som de to EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-området, undtaget landområdet nord for de lavvandede nor og lagunerne øst for Stigsnæs. Udpegningsgrundlaget for området omfatter følgende arter og naturtyper i henhold til den seneste oversigt udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen (juli 2002). - Stor Vandsalamander Triturus c. cristatus - Klokkefrø Bombina bombina : ** Kystlaguner og strandsøer : Større, lavvandede bugter og vige : Enårig vegetation på stenede strandvolde : Flerårig vegetation på stenede strande : Vegetation af kveller Salicornia eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand : Strandeng : ** Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) : Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks : Vandløb med vandplanter : **Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund : Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn : Bøgeskov på muldbund : Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund : Vinteregeskov i østlige (subkontinentale) egne - 91E0: **Elle- og askeskove ved vandløb søer og væld ** angiver, at naturtypen eller arten er særligt prioriteret i EU sammenhæng. Endvidere findes der i området Marsvin (Phocoena phocoena), der er opført på Habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. Marsvin indgår dog ikke som en del af udpegningsgrundlaget. Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag (0-alternativet) er der fremkommet nye oplysninger omkring områdets flora. Det drejer sig dels om amtslige registreringer og dels om registreringer foretaget i 2003 i forbindelse med VVM-redegørelsen for Haldor Topsøes anlæg.

24 2. Indledning 24 Her skal specielt fremhæves en række potentielt kvælstoffølsomme lokaliteter, der rummer naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde. 2.4 VVM-tilladelse Anlæg, der er omfattet af reglerne om en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet, må ikke påbegyndes, før der foreligger en VVM-tilladelse. Tilladelsen må ikke gives, før der er gennemført en VVM-redegørelse, hvorfor VVM-tilladelsen til dette projekt fremlægges i udkast sammen med redegørelsen (se bilag B3). I VVM-tilladelsen stilles vilkår, som har til formål at mindske anlæggets virkninger på miljøet. Det drejer sig eksempelvis om vilkår vedrørende placering, indretning, anvendelse, arealstørrelser og fjernelse efter endt brug. 2.5 Miljøbeskyttelsesloven og miljøgodkendelsen Lovens formål Miljøbeskyttelsesloven 10 har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter særligt: - at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper - at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker - at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer - at fremme anvendelse af renere teknologi - at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse Krav om miljøgodkendelse Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal en virksomhed indhente miljøgodkendelse, inden den påbegynder anlæggelse af en listevirksomhed. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med de ændringer, som følger af lov nr. 314 af 5. maj 2004 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 220 af 31. marts 2004 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning, lov nr. 260 af 8. maj 2002 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner og lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. 11 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed.