Indhold. Solrød Kommune Den Lille Gade 20, Solrød Oplæg til undersøgelse af cyanid forurening. 1 Indledning og baggrund 2

Transkript

1 14. marts 2019 Notat Solrød Kommune Den Lille Gade 20, Solrød Oplæg til undersøgelse af cyanid forurening Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision Indhold 1 Indledning og baggrund 2 Udarbejdet af JAF/KMS Kontrolleret af CAK Godkendt af SJE 2 Den konceptuelle model Geologi og hydrogeologi Cyanid fra saltlager Forureningsforhold 5 3 Forslag til undersøgelsesaktiviteter Grundvandsforurening Jordforurening 7 4 Rapportering 9 5 Referencer 10 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: jaf@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 1 Indledning og baggrund I juli 2018 er der udført en kortlægningsundersøgelse på matriklen 19a, Solrød By, Solrød, hvor Solrød Kommune har en materielplads med adressen, Den Lille Gade 20 /1/. Kortlægningsundersøgelsen blev iværksat på grundlag af den historiske redegørelse /2/ og to miljøtekniske undersøgelser /3, 4/. I forbindelse med kortlægningsundersøgelsen er der konstateret en forurening med cyanid omkring saltlageret på materialepladsen, se oversigtskort Figur 1.1. Solrød kommune har bedt NIRAS om at udarbejde et oplæg til en undersøgelse med det formål at afgrænse forureningen med cyanid. Undersøgelsen skal udgøre grundlaget for en risikovurdering over for grundvand, indeklima og arealanvendelse. Desuden skal undersøgelsen understøtte en efterfølgende beskrivelse og prissætning af forslag til afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes for at fjerne en evt. forurening eller minimere en eventuel forureningsrisiko til et acceptabelt niveau. Oplægget er den 25. januar 2019 fremsendt til Solrød Kommune og Region Sjælland og den 20. februar 2019 har regionen kommenteret på oplægget. Regionen ønsker således at undersøgelsen suppleres med en ekstra dyb boring, hvilket er indarbejdet i dette oplæg Figur 1.1 Situationsplan med placering af saltlager. Der er konstateret cyanidforurening i vandprøven fra B10 (380 µg CN/l) og i jordprøver fra B4. (klip fra bilag 3 i /2/). 2

3 2 Den konceptuelle model Den lokale geologi 2.1 Geologi og hydrogeologi Terrænkoten på lokaliteten er ca. kote +15 m med svagt fald mod øst. Baseret på boreprofilerne fra undersøgelsen udført i juli 2018 består de øverste jordlag af lerjord underlejret af kalk. På lokaliteten findes 11 korte filtersatte boringer (B2, B3, B6, B8 og B11-B17) og én dybere boring (B10), jf. Figur 1.1. Det terrænnære grundvand I de korte filtersatte boringer til 4 m dybder er der kun truffet lerjord og flere af disse boringer er tørre. I B2, B11, B12, B14, B15, B16 og B17 er der truffet terrænnær grundvand i ca. kote +12,3 m (ca. 3-4 m u.t.). Det primære grundvandsmagasin på lokaliteten I boring B10 udført til 8,5 m u.t. er der truffet kalk i ca. 4,4 m s dybde, og i det nederste filter i kalken (B10-1, 7 8,5 m u.t.) er det primære grundvandsmagasin med trykniveau i kote +8,4 m truffet. Det øverste filter i 3-4,5 m s dybde (B10-2) var tørt i juli På lokaliteten findes en uforet boring DGU nr til 28 m s dybde (se Figur 1.1), hvor kalken træffes i 4 m s dybde. Trykniveauet er pejlet i 1986 til kote +8,65 m, dvs. svarende til trykniveau i B10-1. Grundvandsressourcen Lokaliteten ligger inden for et OSD-område. Havdrup kildeplads ligger ca. 1,8 km mod nordvest ift. lokaliteten, og mod øst ligger kildeplads til Solrød vandværk. Den nærmeste indvindingsboring i nedstrøms retning er DGU nr i en afstand af 750 m fra saltlageret. Strømningsretning i det primære magasin Grundvandspotentialet i Danienkalk/Skrivekridt viser et faldende potentiale mod kysten (Solrød), og trykniveauet ved Solrød er omkring kote +8 til +9 svarende til pejling i B10-1 /9/. Dvs. strømningsretningen i det primære magasin er østlig mod Solrød vandværks kildeplads. Overfladevand Vejsalt 150 m nord for saltlageret ligger Solrød bæk i kote km mod nordøst ligger en grundvandssø i Karlstrup Kalkgrav. 2.2 Cyanid fra saltlager Cyanidforureningen ved saltlageret skyldes, at der tilsættes et antiklumpningsmiddel i form af kaliumferrocyanid (K4FeII(CN)6) eller natriumferrocyanid (Na4FeII(CN)6) til vejsalt. Tidligere måtte der maximalt tilsættes 200 mg/kg (regnet som K4Fe(CN)6), men fra 2006 må der maksimalt tilsættes 150 mg/kg kaliumferrocyanid eller 120 mg/kg natriumferrocyanid til vejsalt /5/. Der er ofte fundet forhøjede indhold af natrium, klorid og cyanid i det terrænnære grundvand inden for kortere afstand af saltlagre, f.eks. er der andre steder fundet indhold af cyanid på 22 gange grundvandskriteriet (50 µg CN/l) og indhold af klorid på gange drikkevandskravværdien (250 mg Cl/l) inden for 10 m af et saltlager /5/. 3

4 Farlighed Ved oral indtagelse af frie cyanider (cyanbrinte, HCN, og simple cyanidsalte med CN - ioner) kan der ske en omdannelse til hydrogencyanid (HCN) i det sure miljø i mavesækken. Hydrogencyanid er akut giftig på grund af reaktioner med jern i cytokromoxidase og andre livsvigtige enzymsystemer, hvorved udnyttelsen af ilt forhindres, selvom blodet er fuldt mættet med ilt. Cyanid i kroppen bliver hurtigt nedbrudt til thiocyanat, som fjernes med urinen, hvorfor skadevirkningen - hvis man overlever - kun er kortvarig. Da fri cyanid er akut toksisk er der fastsat et jordkvalitetskriterie for syreflygtig cyanid (dvs. den del af cyaniden, der kan frigives som cyanbrinte [HCN] med syre) på 10 mg/kg TS /8/. Ved fund af totalcyanid i jordmiljø på mere end 10 mg/kg TS er det derfor vigtigt at kontrollere for indholdet af syreflygtig cyanid. Desuden er der fastsat et afdampningskriterie for cyanid på 0,06 mg CN/m³ /8/. Derimod har komplekse jerncyanider (ferro- og ferricyanider) en begrænset toksisitet, hvorfor der er fastsat et jordkvalitetskriterie for totalcyanid på 500 mg/kg TS. Spredning i miljøet Cyanidioner i vejsalt er kompleksbundet til jern og opløses i vand som letopløselige komplekse ferrocyanidioner (jerncyanider), som er mobile og kan spredes i grundvand. Disse ferrocyanidioner kan dog udfældes, såfremt der findes ferrijern (jerniii) i jordmiljøet, hvorved der dannes ferriferrocyanider - berlinerblåt som medfører blåfarvning af jorden. Disse forhold er afhængige af ph og redox-forhold /6, 7/. Ifølge /7/ vil de komplekse jerncyanider adsorbere til jord og på diverse mineraler. Sorption af de komplekse jerncyanider i jorden bliver fremmet ved lav ph, højt indhold af lermineraler, og evt. påvirket af jordens indhold af organisk materiale. Nedbrydning Komplekse jerncyanider forventes ikke at blive nedbrudt biologisk, men under reducerende og sure forhold kan opløste jerncyanider omdannes til frie (syreflygtige) cyanider, herunder hydrogencyanid (cyanbrinte, HCN) /6/. Lave koncentrationer af fri cyanid (HCN) nedbrydes hurtigt i jordmiljøet under både aerobe og anaerobe forhold med dannelse af ammoniak og kuldioxid /6/. Koncentrationer af fri cyanid i forurenet jord og grundvand forventes at falde over tiden, når kilden fjernes /7/. Cyanider kan også forekomme naturligt i miljøet i små mængder, f.eks. i planter, frugter, nødder, bær og bønner - ofte i form af glykogenglykosider. Ved plantedød vil glykosider hydrolysere til hydrogencyanid, som nedbrydes. Afdampning Såfremt der dannes cyanbrinte (HCN) i jordmiljøet vil det opløses i porevand, men kan også afdampe til poreluft og diffundere op igennem jorden til udeluften eller indeklimaet. Da cyanbrinte dannes langsomt fra de komplekse jernforbindelser, men nedbrydes hurtigt efter dannelse i jordmiljøet forventes der ikke høje koncentrationer af cyanbrinte i gasform med mindre, der findes høje koncentrationer af fri cyanid i jord- eller vandfasen. Ifølge /6/ vil der ved en porevandkoncentration på 100 mg HCN/l (dvs. som fri cyanid) kun opnås en ligevægts poreluftskoncentration på 170 mg CN/m³, forudsat at alt cyanid er udissocieret. 4

5 Dette betyder, at det, i forhold til en risikovurdering over for indeklimaet, skal kontrolleres, om indholdet af syreflygtig cyanid i jord- og vandfasen er lavt. Kemisk analyse Grundvandsforurening Ved kemisk analyse skelnes mellem totalcyanid (alle uorganiske cyanider med en jordkvalitetskriterie på 500 mg/kg TS) og syreflygtig cyanid også kaldt let flygtig cyanid (med en jordkvalitetskriterie på 10 mg/kg TS). Syreflygtig cyanid er den del af totalcyanid, der kan frigives som hydrogencyanid med syre. De komplekse jerncyanider er ikke en del af de syreflygtige cyanider. 2.3 Forureningsforhold I juli 2018 er der kun analyseret for cyanid (totalcyanid) i en vandprøve i boring (B10-1) og konstateret 380 µg CN/l, dvs. en overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet på 50 µg/l med en faktor 7,6. B10-1 er filtersat i det primære kalkmagasin. Det var ikke muligt at udtage en vandprøve fra øvre filter B10-2 i det terrænære magasin, da det var tørt ved prøvetagningen den 16. juli Der blev ikke udført feltmålinger for ledningsevne eller redoxforhold i forbindelse med prøvetagningen. Jordforurening I juli 2018 er der analyseret for cyanid (totalcyanid) i 4 jordprøver. Der blev ikke påvist cyanid i de 2 jordprøverne fra B10 (placeret lige uden for saltlageret, se Figur 1.1) i henholdsvis 1 og 2 m s dybde. I boreprofilen blev det notereret, at gruslaget under SF-sten og ned til lerlag i 1 m s dybde viste grønlig og blålig misfarvning, som kan indikere jerncyanidforbindelser, men prøven fra 0,5 m s dybde blev ikke analyseret for cyanid. Jordprøverne fra B4 blev dannet af 5 nedstik omkring den viste placering på Figur 1.1, dvs. lige uden for saltlageret. Der er dannet to blandeprøver fra 0,05-0,15 m s dybde og 0,45 0,55 m s dybde og fundet henholdsvis 120 og 4,5 mg totalcyanid/kg TS, dvs. under jordkvalitetskriteriet på 500 mg/kg TS for totalcyanid. Der er ikke analyseret for syreflygtig cyanid, som har et lavere jordkvalitetskriterie på 10 mg/kg TS. Forureningskilden og spredning Saltageret ved Den Lille Gade 20 har kun været delvis overdækket, og vejsalt har ligget på en asfaltbelægning, som kan have været utæt. Forureningen er antageligt opstået ved, at regnvand er sivet ind i lageret, og opløst vejsalt er nedsivet igennem jordlaget til det primære kalkmagasin. Terrænkoten omkring saltlager falder svagt mod nordøst, dvs. en overfladeafstrømning af regnvand oven på asfalt vil være mod nordøst. Under og lige omkring saltlageret kan der forventes en jordforurening med cyanid i de øverste jordlag. 3 Forslag til undersøgelsesaktiviteter 3.1 Grundvandsforurening Det foreslås, at der etableres fire 6 forede boringer (B100 B103), jf. Figur 3.1 til 9 m s dybde med 1,5 m filter i toppen af kalken, dvs. i det primære magasin. Der udtages jordprøver i 0,10, 0,25, 0,5, 0,75 og 1 m s dybder og herefter fra alle lag og som minimum pr. 0,5 m. Prøverne beskrives geologisk (ingen PID-målinger), og der udarbejdes digitale boreprofiler. Borearbejdet udføres med miljøtilsyn af NIRAS. 5

6 Der udtages vandprøver fra de filtersatte boringer B100 - B103, B10-1, B10-2 (hvis vandførende), og såfremt det er muligt fra DGU boring Boring B101, B102 og B103 placeres nedstrøms for saltlager svarende til på samme potentialelinje med henblik at fange et evt. forureningsfane. Der foretages feltmålinger for ph, ledningsevne, ilt og redox. Vandprøverne analyseres for let flygtig og totalcyanid (7 vandprøver á 660 kr./stk.), natrium og klorid (7 vandprøver á 217 kr./stk). Drikkevandskvalitetskrav er 50 µg/l for totalcyanid, men analysen for let flygtig cyanid vil være fordelagtig ifm. med risikovurdering. En eventuel besparelse ved at analysere alene for totalcyanid er for lille i forhold til den ekstra tid som anvendes ifm. risikovurdering. Som analyselaboratorie foreslås ALS Denmark. Boringer indmåles og pejles Figur 3.1 Forslag til placering af undersøgelsesboringer Terrænnært grundvand blev kun konstateret i boringer på den vestlige side af lokaliteten i juli 2018, mens de andre boringer var tørre. Da cyanidforurening i det terrænnære grundvand forventes at findes omkring saltlageret, vurderes det ikke 6

7 nødvendigt at analysere for cyanid i vandprøver fra de øvrige filtersatte boringer udover B10-2. Formålet er at vurdere, om der er sket en væsentlig spredning af cyanid i grundvandet i det primære magasin og foretage en risikovurdering over for grundvandsressourcen. Planlægning I forbindelse med planlægningen vil de 4 nye boringer, B100 B103, og B10 anmeldes som B-boringer hos Solrød kommune, idet boringerne forventes sløjfet, efter rapporten er godkendt hos Solrød kommune. Boringerne indberettes til GEUS og oprettes med DGU-nr. Jordflytning anmeldes ifm. bortskaffelse af overskudsjord ved borearbejde. Umiddelbart vurderes det, at de besværlige adgangsforhold på materialepladsen (tunge genstande, hegn og træer) i forhold til udførelse af B102 betyder, at boringen skal etableres lige uden for matriklen, med mindre mandskab på materialepladsen kan rydde de tunge genstande og træer således at B102 kan etableres inden for matriklen. Ved etablering lige uden for matriklen skal der søges tilladelse hos grundejeren med hensyn til etablering og den efterfølgende sløjfning. Det ønskes, at Solrød kommune varetager kontakt og orientering til myndighederne og grundejere samt indhenter de nødvendige godkendelser/tilladelser. Der indhentes tilbud på borearbejde om at udføre de fire forede 6 boringer som filtersættes med Ø63 i toppen af den primære kalkmagasin, og der udarbejdes underleverandøraftale med borentreprenøren om ansvar. Boringerne afproppes med cement stabiliseret bentonit (cement 39/bentonit 61). 3.2 Jordforurening Såfremt saltlageret er nedlagt foreslås det, at der udføres 8 håndboringer under og lige omkring saltlageret, se Figur 3.2. Forslag til placering af håndboringer er vist på Figur 3.3. Figur 3.2 Foto af saltlager, d. 2. juli Der foreslås, at 2 af håndboringerne der udføres under de tidligere saltbunker og én der udføres lige udenfor saltlageret føres til 1 m s dybde, mens de øvrige 5 håndboringer føres til 0,5 m s dybde med mindre, der konstateres blå misfarvning, i hvilket fald der fortsættes i dybden til misfarvningen stopper. Der udtages jord- 7

8 prøver i 0,10, 0,25 og 0,5 m s dybder, dog også 0,75 og 1 m s dybde for de 3 dybere håndboringer. Håndboringerne foreslås kun ført til 0,5 m s dybde med undtagelse af de 3 håndboring, der er nævnt ovenover, fordi der ved den tidligere undersøgelse /1/, kun er konstateret betydende cyanidforurening i de øverste jordlag i 0,05-0,15 m s dybde omkring B4 og indholdet i B10 var under detektionsgrænsen i 1 m s dybde. Udover jordprøver fra håndboringer foreslås, at der analyseres jordprøver fra 0,10, 0,25 og 0,5 m s dybder fra B100. I alt påregnes, at der analyseres 33 jordprøver for både totalcyanid og let flygtig (syreflygtig) cyanid (39 stk. á 395 kr./stk.). En eventuel besparelse ved at analysere alene for totalcyanid er for lille i forhold til den ekstra tid som anvendes ved risikovurdering eller ved en efterfølgende ekstra bestilling af analyse for let flygtig cyanid. Som analyselaboratoriet foreslås ALS Denmark. Figur 3.3 Forslag til placering af håndboringer Som redegjort for i afsnit 2.2 analyseres for totalcyanid og let flygtig (syreflygtig) cyanid i både jord og grundvandsprøver, hvorfor det vurderes at være unødvendigt at analysere for cyanid i poreluften. Formålet er at skabe et grundlag for udarbejdelse af en risikovurdering over for indeklimaet og arealanvendelse og foretage en vurdering af behov for bortgravning af cyanidforurenet jord. 8

9 4 Rapportering På baggrund af resultaterne fra ovenstående undersøgelse, udarbejdes en risikovurdering af forureningen over for grundvand, indeklima og arealanvendelse. Undersøgelsesrapporten vil omfatte resultater, risikovurdering og en konklusion om, hvorvidt der er behov for afværgeforanstaltninger. Der foreslås, at en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger m.v. udføres i en fase 3, når forureningsforholdene er undersøgt. Fase 3 kan bedst prissættes, når forureningsforholdene er undersøgt og vil omfatte en beskrivelse og prissætning af forslag til afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes for at fjerne en evt. forurening eller minimere en eventuel forureningsrisiko til et acceptabelt niveau. 5 Økonomisk overslag for miljøteknisk undersøgelse. I nedenstående tabel er vist det økonomiske overslag for gennemførelse af undersøgelse, som er nævnt i afsnit 3 og 4. Tabel 5.1: Økonomisk overslag for miljøteknisk undersøgelse. Alle priser er ekskl. moms. NIRAS, honorar NIRAS, udlæg Eksterne udlæg** Total Oplæg efter aftale Planlægning, indhentning af tilladelse og sagsstyring Håndboringer, jf. afsnit stk. forede boringer som føres til 9 m.u.t. og filtersættes i 1 niveauer. Vandprøvetagning, pejling og indmåling og indberetning til GEUS Analyser, jord (39 stk. á 395 kr.) Analyser, vand (7 stk. á 877 kr.)) Databehandling, risikovurdering og rapportering * ** Total ** * Til opbrydning af asfalt/sf-sten inddrages boreentreprenør ** Udlæg til borearbejde stiles direkte til Solrød kommune. Der er ikke indregnet beløb til sløjfning eller til jordflytning og bortskaffelse af overskudsjord. Det vurderes, at undersøgelsen kan gennemføres inden for en økonomisk ramme på mindre end kr. ekskl. moms. I denne ramme er ikke medtaget evt. ekstra udgifter til indberetning af de tidligere udførte boringer til GEUS eller evt. sløjfning eller til jordflytning og bortskaffelse af overskudsjord samt redegørelse for eventuelle afværgetiltag. 9

10 Undersøgelsen udføres i henhold til ABR89. Det estimeres at undersøgelsen kan gennemføres inden for en samlet tidsramme på 6-7 uger, regnet fra det tidspunkt hvor Solrød Kommune godkender nærværende oplæg inkl. økonomi. Der tages dog forbehold for, hvornår borearbejdet kan påbegyndes på lokaliteten, da dette vil afhængige af boreentreprenørens tidsplan, hvilket NIRAS ikke har nogen indflydelse på. 6 Referencer 1. Solrød kommune. Den Lille Gade 20, Solrød. Kortlægningsundersøgelse. NIRAS. 2. oktober Solrød Kommune, Gennemgang af miljøhistorik og oplæg til undersøgelse (revideret), Den Lille Gade 20, Solrød. NIRAS, 30. april Undersøgelse af jord og grundvand. Den Lille Gade 20, Solrød Strand. September Falkenberg A/S Miljørådgivning. 4. Supplerende forureningsundersøgelse, Materialegård. Den Lille Gade 20, Solrød. 8. januar Dansk Miljørådgivning A/S. 5. Kristiansen, S.M., Christiansen, F.D. og Hansen, B Vurdering af dansk grundvandsmagasiners sårbarhed over for vejsalt. GEUS. 6. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Bind 2. Kapitel 17 i Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr Cyanid. Omsætning, transport og toksicitet af cyanid i forbindelse med nyttiggørelse af jord på Aarhus Østhavn Natur og Miljø. Teknik og Miljø. Aarhus kommune. 8. Miljøstyrelsen. Datablade for cyanider. December Solrød kommune. Potentialekort