BARNETS ALSIDIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING:

Transkript

1 BARNETS ALSIDIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING: SELVVÆRD, GRÆNSESÆTNING, FANTASI, KREATIVITET, FØLELSER, STILLINGTAGEN, MOTIVATION OG VEDHOL- DENHED. Pædagogisk mål: At barnet føler sig værdifuldt. At barnet har en vis grad af selvbestemmelse og en høj grad af selvværd og selvtillid. At barnet får erfaring i at bearbejde forskelligartede følelser: glæde, modstand, frustration, konkurrence, kærlighed mv. At barnet erfarer at det sætter spor i børnehavens liv og dagligdag. At barnet lærer en vis grad af organisering 1 At barnet gennem leg får gennemlevet egne oplevelser og erfaringer. At give barnet mulighed for at etablere fællesskaber/ venskaber. At give barnet omsorg. Det bedste er at have gode venner Hvorfor: Barnet iagttager og deltager i hverdagen for derved at gøre sig erfaringer som lagres i hukommelse. Det er barnets evne til at lagre og sortere i 1 Dermed menes at barnet til en vis grad skal kunne organisere og planlægge egen hverdag på baggrund af de rammer og strukturer der er i børnehaven. At barnet lærer de forskellige legekoder i samværet med andre børn. At kunne sige til og fra i en leg uden at de sociale tilhørsforhold eller barnet egen integritet trues. 1 oplevelserne sammen med mængden af stimuli, som er grundlaget for barnets videre udvikling. Barnets personlige udvikling er udgangspunktet for barnets sproglige, sociale og generelle udvikling. Barnet gør brug af sine tidligere oplevelser, når det står over for en ny situation. På baggrund af dette arbejder vi pædagogisk på, at børnene skal gøre sig egne erfaringer, hvor vi som personale skal fungere som sparringspartner. Vi skal give børnene oplevelser og skabe rammer, hvori børnene kan udfolde deres naturlige nysgerrighed og søge egne svar. De udfordringer som børnene stilles over for skal tilpasses det enkelte barns udviklingstrin. Vi vil styrke barnets alsidige og personlige udvikling ved: At give børnene plads og tid til at lege og være, så de kan øve sig i at løse de problemer der opstår, samt træffe valg udfra egne forudsætninger. At støtte børnene i de ting de ønsker og planlægger. At støtte barnet i at turde udfolde sig, tro på sig selv og blive accepteret for den jeg er. 2 At give børnene oplevelser der udfordrer dem på deres udvikling, fantasi og kreativitet for derigennem at styrke deres evne til forhandling, fleksibilitet. At børnene kan eksperimentere og tænke i nye handlemåder. Selvværd Barnets følelse af sig selv, som en værdifuld, respekteret og værdsat person. Vi vil styrke børnenes selvværd ved: At fortælle børnene de er lige værdifulde uanset hvad de gør. At få lov til at afprøve sine egne gode idéer. At give os tid til at lytte til børnenes udtryk, behov og respektere dette 2 Begge dele har betydning for barnets selvværd og selvtillid og er afsæt for at kunne møde nye udfordringer.

2 At give børnene mulighed for at sige ja og nej til deltagelse i visse aktiviteter, som foregår i børnehaven At synliggøre børnenes arbejde, så de kan se, det de laver er betydningsfuldt. At deltage i fællesskabets glæder, og opleve at det lykkes og få succes. Emotionelle udvikling: Vi vil understøtte udviklingen af barnets evne til at regulere egne følelser. Barnet skal udvikle evne til at opleve et bredt spektrum af følelser, der står i forhold til de situationer, der afføder dem. Vi vil anerkende, støtte og opmuntre og samarbejde med barnet således, at vi som personale kan hjælpe barnet videre i forskellige problemstillinger. Vi vil støtte barnets følelsesmæssige udvikling ved: dagligt samvær der gennem aktiviteter tydeliggør de forskellige følelsesmæssige aspekter. at vise omsorg og støtte. at udvikle barnets selvtillid og selvværd at lære barnet at sætte ord på egne og andres følelser. at give barnet lov til at vise forskellige følelser og sætte ord på dem. at personalet er tydelige rollemodeller. at arbejde med Trin for Trin At være i centrum og opleve at have succes Selvtillid Barnets følelse af at jeg er god til noget Vi vil styrke barnets selvtillid ved: At give barnet lov til at være sig selv og lege med gode venner, uden de voksne blander sig. At give barnet lov til at klare praktiske gøremål. (dække bord, påklædning, hælde mælk op etc.) At give barnet lov til at være i centrum i legen og opleve at det har succes. At lade børn som er ligeværdige klare konflikterne selv, mens den voksne er til rådighed. At give barnet anerkendelse. Omsorg & tryghed Omsorg og tryghed er vigtige forudsætninger for børns trivsel og udvikling. Vi lægger i børnehaven stor vægt på at skabe og have en tillidsfuld og direkte kontakt til hvert enkelt barn. Vi finder det vigtigt at kunne aflæse barnets signaler. Dette samt at: tale/lytte tage barnet på skødet være nærværende og opmærksomme respektere det enkelte barns særpræg være imødekommende have humor kunne grine og fjolle 2

3 SPROGLIG UDVIKLING ORDFORRÅD, UDTALE, KENDSKAB TIL SKRIFTSPROG, RIM OG REMSER, TAL OG BOGSTAVER OG HVAD DE BRUGES TIL, IT/MEDIER, KOMMUNIKATION. Pædagogiske mål: Barnet skal have mulighed for: At tilegne sig et nuanceret ordforråd og en god udtale. At tilegne sig sproglig forståelse At udvikle sin begrebsverden. At lære at lytte. At få kendskab til skiftsprog, IT/medier og kommunikation. At skabe sociale relationer. Vi vil styrke den sproglige udvikling ved: At bruge rim og remser, spil og højtlæsning hver dag. At udvikle barnets sprogøre, rytme samt koncentrationsevne, som er medvirkende til en bedre indlæringsevne. At have samling hver dag hvor vi synger og leger sanglege. Lader børnene fortælle om hverdags oplevelser samt digte historier. At lære at lytte til en kollektiv besked lære at lytte og vente på tur. Ved små lege der styrker og støtter børnenes hukommelse, intellektuelle og sociale færdigheder. At give børnene plads til at turde fortælle og være i centrum at føle, erfare og sætte ord på oplevelser. I hverdagen bruge tid på at lytte, fortælle, forstå og tale med barnet - ikke kun til barnet. At arbejde med barnets mundmotorik. At arbejde med Trin for Trin At støtte barnet i dets interesse for tal og bogstaver. At samle de 5-6 årige mindst en gang ugentligt: Vi klapper stavelser, sætter lyde på bogstaver, leger med alfabetet, lærer om trafik, fortæller historier ud fra billeder, løser opgaver om eks. talforståelse. Tid til at fordybe sig i en bog og "læse" højt for sine venner. Hvorfor: Ved hjælp af sproget kan barnet erkende og tilpasse sig virkeligheden, samt opnå mulighed for at gribe ind og forandre virkeligheden. Sproget giver barnet mulighed for at erkende omverdenen. Barnet kan gennem tale formulere sig og give udtryk for egne tanker og behov og derved erhverve kundskaber og erkendelse. Når barnet forstår andre, og selv bliver forstået, skabes grobund for sociale relationer. Det er sjovt at træne mundmotorik når der skal slikkes Nutella af. 3

4 SOCIALE KOMPETENCER ETABLERE FÆLLESSKABER MED ANDRE, FØLE OG UDTRYKKE EMPATI OG RESPEKT FOR ANDRE, INDGÅ I SAMMENHÆNGE MED ANDRE OG KENDE TIL DEMO- KRATISKE VÆRDIER Pædagogisk mål: Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og opleve at høre til. At børnene udvikler empati, ansvar og respekt for andre. At børnene udvikler evnen til at etablere og fastholde venskaber At barnet tilegner sig en vis grad af socialisering. At børnene er en del af demokratiske beslutningsprocesser, hvor der foretages valg og meninger begrundes. At børnene har rum og plads til fordybelse og fælles problemløsning. At give børnene omsorg. Det kræver samarbejdsevner at kunne lave et fælles billede. Hvorfor: Fordi alle børn har ret til og behov for: At tro på sig selv og egne kompetencer. At kunne tage hensyn og vise omsorg for andre. At følelsesmæssigt kunne sætte sig i andres sted. At have tid og rum til at undersøge, eksperimentere, og fordybe sig. At have venner på godt og ondt Børnenes sociale kompetencer/ressourcer udvikles gennem det daglige sociale samspil. Det er primært gennem leg og iagttagelse, at barnet lærer de sociale spilleregler og muligheder. Ligeledes får barnet afprøvet sine sociale kompetencer gennem leg og øvrigt samspil. De voksne som deltager i det sociale fællesskab med børnene er ligeledes rollemodeller for hvordan man agerer socialt. Gennem iagttagelse lærer man nye ting. Vi vil styrke barnets sociale kompetencer ved: At give børnene tid til at lege, og rum til at løse problemstillinger, som vi voksne vurderer, at de kan håndtere. At børnene opfordres til at lytte til hinanden og støttes i at samarbejde om at løse problemer. At vi arbejder med synliggørelse af kropssprog, mimik og arbejder med hvordan man kan sige til og fra over for hinanden. At holde rundkreds hvor børnene lærer at tale mens de andre lytter, lytte mens de andre taler, samt at deltage i sociale aktiviteter. At lave drama, musik og sanglege mm. sammen med børnene. At være tydelige voksne som er bevidste om vores opgave som rollemodeller. At inddrage børnene i beslutningsprocesser. 4

5 KROP OG BEVÆGELSE. SUNDHED, ERNÆRING, FYSISK AKTIVITET, BEHERSKE FIN-OG GROVMOTORISKE BEVÆGELSER, KENDE BØR- NEHAVENS OG LOKALOMRÅDETS MULIGHEDER. Pædagogisk mål: Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. At give børnene mulighed for udfoldelse og fordybelse i mødet med mangfoldige bevægelsesmuligheder. At børnene opnår forståelse for kostens betydning for kroppens funktioner. At børnene får mulighed for at bruge deres krop og energi på en hensigtsmæssig måde i forhold til alder og udvikling. At børnene opnår forståelse og respekt for egne og andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet. At børnene opnår kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. Vi vil styrke barnets grovmotorik ved: At benytte børnehavens motorikrum At tage i gymnastiksalen og benytte forskellige redskaber og lege forskellige lege mm. At skabe en spændende og motorisk udfordrende legeplads, hvor der foregår aktiviteter såsom klatring i træer, fodbold. balancering mv. At tage i skoven og til stranden. At bruge rummet i flere dimensioner. Hjemmebag for at styrke sundhed og finmotorik Vi vil styrke barnets finmotorik ved bla: Grov motorisk træning i bakkerne på Sildehagen At arbejde med forskellige materialer der formes, klippes eller rives med hænderne. Koordinationen og brug af mindre redskaber og materialer (perler, nål og tråd, blyanter, saks mv.) styrker de helt fine bevægelser såsom pincetgreb, håndledsbevægelser og brug af underarm. Hvorfor: Fordi den motoriske udvikling er af afgørende betydning for størstedelen af den øvrige udvikling. Derfor er det vigtigt at det enkelte barn får mulighed for og inspiration til at bevæge sig og udfordre sin krop. Lysten til og modet på at udfordre sig selv er vigtig for, at barnet gentager den motoriske øvelse, og at den derved bliver automatiseret. Automatiseringen er vigtig for, at barnet kan frigive koncentration/energi til nye områder. 5

6 Tegneudviklingen og håndgrebet udvikles ved at børnene har mulighed for at bruge forskellige materialer farver, tusser, pensler mm. Samtidig med at de inspireres til at tegne på nye måder eks. vis. på staffeli mm. Skabeloner eller kopierede tegninger som skal farvelægges er også en variation som kan bruges til at udvikle tegne/skrive færdighederne. Koncentration - vedholdenhed og udvikling af finmotorik. Primært miljø: At skabe et æstetisk og indbydende miljø, hvor børn og voksne trives og udvikles. Dette ved at have: masse af små & store rum plads til leg et varmt og imødekommende miljø rum med motoriske udfordringer legetøjsbibliotek et inspirerende og kreativt miljø rum der kan kombinere leg og læring Det kræver styrke, balance og mod at prøve Tarzanbanen Vi vil styrke barnets sundhed ved: At udarbejde en mad og måltidspolitik og implementere denne. Daglig at inddrage emner om sundhed og kost. At være bevidste om personalets rolle som sundhedsformidlere. Sekundære miljø: Ved at barnet oplever tingene med sine sanser skabes et bredere erfaringsgrundlag. Dette ved at: give mulighed for at komme ud og røre ved verden, og styrke børnenes omverdensbevidsthed. benytte lokalområdet og de muligheder det giver. bruge vores bus og ben til at komme ud og udforske og opleve. at fordybe os ved skov og strand. Tungen lige i munden når der tegnes med fødderne. Der skal koordineres... 6

7 NATUREN OG NATUR FÆNOMENER RESPEKT OG KENDSKAB TIL NATUREN OG NATURFÆNO- MENER, MILJØ, LOGISK TÆNKNING, KENDE KATEGORIER SOM VÆGT, FORM OG ANTAL. Pædagogisk mål: At give børnene forståelse og oplevelse af årets gang. At børnene har mulighed for at eksperimentere. At give børnene førstehåndsoplevelser. At støtte børnene i deres nysgerrighed og forundring i og over naturen. At børnene opnår erfaring med årsag, virkning og sammenhænge. At børnene får kendskab til naturens cyklus, ressourcer samt de 4 grundelementer; ild, vand, luft og jord. At børnene udvikler respekt for naturen og miljøet samt normer for at færdes i naturen. At børnenes naturlige interesse og begejstring for naturen støttes. En høne plukkes og gøres klar til at koge suppe på. Hvorfor Det er af stor betydning at børnene oplever, sanser og lærer om naturens forskellige årstider, for at forstå naturen og der i gennem få forståelse for at værne om natur og miljø. Mælkebøtter, muslingeskaller på stranden, fjordens fisk, bunker af visne blade og blanke kastanjer, som med tændstikker bliver til dyr. Året rundt er naturen fyldt med store oplevelser set fra børnehøjde. Naturen byder på frisk luft, liv, spænding, sansemættende og motoriske udfordrende oplevelser og masser af plads til at lege, tumle og røre sig på. Børnene har mulighed for at hente førstehåndsindtryk om planter, dyr og forskellige materialer. Ligeledes giver naturen børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge der ellers kan være svære at forstå. Oplevelserne i naturen tegnes og kan bruges tilbage i børnehaven. Vi vil styrke barnets viden om naturen og naturfænomener ved: Ture i naturen hele året rundt. Lave natur eksperimenter: såning, spireforsøg, urtehaver, forskellige dyrkningsmetoder, drivhus, glas, sække mv. insekter, dyrespor, myrebo, regnmåler, vandpytter, bålaktiviteter, fiske, rense fisk, vindmøller, vimpler, projekt suppe slagtning af høne og processen omkring klargøring og tilberedning af suppe på hønen. Udendørslege i regnvejr, mærke temperatur ændringer, prøve at have bare tær i sneen. At arbejde med vægt, tal og mængde i skoven/fjorden, hvor mange fisk, planter, hvor meget vand i spanden mv. når vi bager og laver mad, i dagligdagen generelt. At arbejde med årets gang i samling og temarammer. At give baret tid og rum til at undres i naturen. At barnet møder voksne der udviser interesse, glæde og ansvarlighed for natur og miljø. At have ude uge. 7

8 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER (KEND- SKAB TIL FORSKELLIGE UDTRYKSFORMER, UDNYTTELSE OG BRUG AF SANSER VIA MUSIK, TEGNING, DRAMATIK OG LER MV.) Pædagogiske mål: At børnene møder og afprøver sig selv i forhold til mange forskellige kulturelle tilbud. At give børnene mulighed for deltagelse i og viden om kultur og forskellige traditioner. At give børnene mulighed for adgang til eks. vis. litteratur, billedkunst, musik mv. At børnene har rum til fordybelse og udfoldelse og tid til at være spontane. At børnene møder voksne der aktivt formidler kultur og som støtter dem i at øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et differenceret udvalg af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til forskellige materialer, redskaber, IT som kan benyttes i forbindelse med oplevelser samt som skabende kreativ og kulturel aktivitet. Forberedelser til fastelavn. Hvorfor. Kultur og traditioner er vigtige elementer i vores hverdag. I årets løb har vi tilbagevendende aktiviteter så som julefrokost, julegudstjeneste, sommerfest, fastelavn, overnatning mv. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Via mødet med andre og det anderledes kan børnene definere deres eget kulturelle ståsted. Vi vil styrke barnets viden om Kulturelle udtryksformer og værdier ved: At lade sang, musik, rim og remser være en naturlig del af vores hverdag. At lade børnene udfolde sig kreativt ved at tilbyde forskellige materialer. At give børnene indsigt i vores kulturarv og traditioner: Fødselsdage, jul, julefrokost, påske, fastelavn, julegudstjeneste mv. At give børnene indsigt i andre landes kultur og traditioner. At arbejde med kunsttemaer lave og besøge kunstudstillinger. At tage til teaterforestillinger og i biografen. Selv at lave teater/cirkus/musik forestillinger. At arbejde med billeder, film og IT. Der arbejdes koncentreret sammen for at ligge sidste hånd på værket inden ferniseringen. 8

9 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV: Omsorg for det enkelte barn er et af hovedpunkterne i Onsild børnehaves praksis. Vi bestræber os på at se og kende det enkelte barns behov og udvikling gennem nært samvær, samt personalets observationer af barnet. I vores hverdag er der flere børn der gennem kortere eller længere tid har særligt behov for opmærksomhed af personale, øgede ressourcer, støtte mv. Der arbejdes til stadighed med relations og ressource orienteret pædagogik/kompetencer som udviklingspunkt i personalegruppen. Fokus på det tilknytnings- og følelsesmæssige som grundlag for en anerkendende relation. Give barnet (og alle andre) succesoplevelser. Arbejde bevidst i mindre grupper. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn og dennes udviklingsniveau. Trin for Trin. Skabe rolige rum til fordybelse. Være voksen i børnehøjde. At personalet er ekstra opmærksomme på eget sprogbrug og kropssprog. DOKUMENTATION & EVALUERING Definition af dokumentation: Dokumentation er, når den professionelle ansatte udvælger et udsnit fra den teoretiske eller praktiske pædagogik og synliggør det for omverdenen. Dokumentation og evaluering er for os en måde at undersøge og vurdere om vi har indfriet og nået vores pædagogiske målsætning for en bestemt defineret problemstilling aktivitet emne - udvikling eller læreplan generelt. Som udgangspunkt bør dokumentationen så vidt det er muligt skabes med og af børnene i samarbejde med den voksne der har haft aktiviteten, relationen eller oplevelsen. Dokumentation skal indgå som en naturlig del af det daglige arbejde med børnene, på lige fod med selve aktiviteten. Dokumentation: Kunstemne Eksempler på intern dokumentation: Dagsordner/referater af møder Observationer og iagttagelser af børn. Handleplaner på børn/gruppe Forløbsbeskrivelser Notatark Metodeskemaer / Matrix Skriftlig forberedelse (til for eksempel forældresamtaler) mm. 9

10 Eksempler på ekstern dokumentation: Virksomhedsplan Læreplan Kostpolitik Velkomstpjecer Barnets mappe Drømmelommer Plancher Foto Udstillinger Dokumentationsbøger/logbøger Procestavler Materialetavler Forløbsbeskrivelse Pædagogisk mål/ delmål/ overvejelser /tilrettelæggelse Whiteboard tavler Månedsbreve Teaterforestillinger, fernisering, cirkus, Tegninger Der evalueres på to måder: Procesevaluering personalets løbende evalueringer af emner/aktiviteter. Har vi nået vores på forhånd opstillede pædagogiske mål? Svarer målene vi satte i læreplanen til den virkelighed vi er i? Resultatevaluering Bestyrelsens formelle evaluering af arbejdet med læringsmålene i læreplanen. Hvor og hvornår evalueres: Læreplan evalueres årligt på personalemøde og bestyrelsesmøde. Stuemøder Med børnene Personalemøder Pædagogisk weekend Vi benytter i vores daglige arbejde to skemaer i forbindelse med læreplanen/ dokumentation og evaluering. (se næste side) Emne om fugle. Der fremstilles forskellige fuglearter. Evaluering At evaluere er at angive værdien af noget. Når vi evaluerer vores læreplan vurderer vi, hvad der gik som planlagt og hvad der måske viste sig ikke at fungerer i praksis og vurdere hvorfor. Børnehavebandet "De seje" holder koncert Dokumentationen er grundlaget for evalueringen. Det er ikke børn og personale der evalueres men det pædagogiske mål / proces. 10

11 Pædagogisk mål & handleplan for Beskrivelse: Pædagogisk mål: Hvad skal børnene erkende og erfare: Pædagogiske metoder: Aktiviteter: Succeskriteriet: Dokumentation & Evaluering 11

12 Pædagogisk mål & handleplan for Personlige og alsidige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop & Bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 12