Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Teknik- og Miljøudvalget kl. 08:30 Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Teknik- og Miljøudvalget Punkter på åbent møde: 2. Prioritering af nye lokalplaner i Jammerbugt Kommune 1 3. Håndbog for landzoneadministrationspraksis Byggeri på Dybdalsvej 22, Tranum 6 5. Ansøgning om tilladelse til at indrette café / restaurant på Højmarksvej Kvalitetspolitik og -mål Grønt Råd Kloakering af detailhandelområde Østergade/Terndrupvej, Brovst 15 Punkter på lukket møde: Afbud:

3 Teknik- og Miljøudvalget Prioritering af nye lokalplaner i Jammerbugt Kommune / Kell Agerbo Sagsfremstilling I de 4 kommuner har der i 2005/2006 i været ønsker om at få udarbejdet en række lokalplaner. Der er primær tale om projektlokalplaner, hvor en lodsejer eller investor ønsker at få gennemført et konkret projekt. Nogle ønsker er meget aktuelle, mens andre kræver, at den overordnede planlægning som f.eks. et landsplandirektiv godkendes. Ligeledes er der en række projekter, der fra ansøgerens side er sat i stå af forskellige årsager. Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et bilag, der kort beskriver de lokalplaner, der har været på tale i de 4 gamle kommuner. Da det ikke er muligt at påbegynde alle lokalplaner, er det nødvendigt, at der sker en politisk prioritering af de mange ønsker til nye lokalplaner. Dette giver ansøgeren en klarhed over, hvornår lokalplanprocessen påbegyndes. Ligeledes giver det administrationen mulighed for at afsætte de nødvendige arbejdstimer. Da prioriteringen er politisk, kan den løbende tilrettes af Teknik- og Miljøudvalget. Det skal understreges, at selvom et ønske om at udarbejde en lokalplan er medtaget på lister, er det ikke vurderet, om det er muligt at gennemfører planlægningen. Listen er alene et værktøj til at prioritere, hvornår forvaltningen skal påbegynde en egentlig sagsbehandling. Der kan i den konkrete sagsbehandling fremkomme problemstillinger, der kan betyde, at en lokalplan ikke kan gennemføres. Ligeledes kan en ændring i den overordnede planlægning for Jammerbugt Kommune betyde, at nogle lokalplanønsker bliver i strid med de overordnede mål for kommunen. Er dette tilfældet, skal disse lokalplaner naturligvis ikke udarbejdes. Retsgrundlag Lov om planlægning. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling PLAN indstiller, at prioriteringen godkendes, således at Teknik- og Miljøforvaltningen kan påbegynde udarbejdelse af nye lokalplaner.

4 Teknik- og Miljøudvalget Bilag: Liste med ønsker om nye lokalplan - december udgave 1 Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Teknik- og Miljøudvalget Håndbog for landzoneadministrationspraksis / Ingerlise Eriksen Sagsfremstilling Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til en håndbog for landzoneadministration i Jammerbugt Kommune. Efter at landzoneadministrationen overgik til kommunerne den 1. september 2002 fik mange kommuner udarbejdet et administrationsgrundlag med det formål at de standardansøgninger, kommunerne modtog, ikke forinden skulle behandles i det politiske system. I de 4 kommuner har der været forskellige procedurer for behandling af landzonesager. Med det antal landzonesager, der forventes at indkomme i Jammerbugt Kommune, vurderes det som en klar fordel, at der politisk godkendes et administrationsgrundlag. Administrationsgrundlaget Håndbog for landzoneadministrationspraksis omfatter både politiske retningslinier og dele af planlovens retningslinier. Håndbogen skal ses som administrative retningslinier for landzoneadministrationen. Inden for de rammer, der er beskrevet i denne håndbog, kan Teknik- og Miljøforvaltningen meddele tilladelse eller afslag på ansøgninger. Ansøgninger, der ligger ud over de rammer, der er opsat i håndbogen, skal altid behandles i Teknik og Miljøudvalget. Relevante bemærkninger over en administrativ afgørelse kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Relevante bemærkninger, der er indgået i forbindelse med den forudgående høring, kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Klager over en administrativ afgørelse indgår til Jammerbugt Kommune og videresendes til behandling af Naturklagenævnet. Nedenfor er de væsentligste politiske retningslinier fra håndbogen beskrevet: Se 2.1.: at forvaltningen bemyndiges til at meddele landzonetilladelse til til- og ombygning af beboelsesbygninger på indtil 350 m 2. Normale vilkår for boligers taghældning, ydervægge og udvendigt farvevalg.

6 Teknik- og Miljøudvalget Se 2.5.: at der normalt meddeles landzonetilladelse til opførelse af beboelseshuse i alternative materialer som træ og halm, når landskabelige forhold ikke taler imod. Normale vilkår for boligers taghældning og udvendigt farvevalg. Se 2.6.: at der normalt meddeles landzonetilladelse til opførelse af udhusbebyggelse på op til 100 m 2 og efter konkret vurdering på op til 150 m 2, ved opførelse i tilknytning til en bolig. Ved hestestalde normalt op til 200 m 2 efter konkret vurdering i forhold til beliggenhed m.v. Der meddeles normalt afslag på udhusbebyggelse på mere end 150 m 2 for at undgå at der senere måtte opstå erhverv i bebyggelsen. Normale vilkår for bebyggelsens taghældning, ydervægge i murværk eller træ (stålhaller tillades normalt ikke) samt udvendigt farvevalg. Se 2.15.: Specielt omkring opførelse/indretning af gæstehus/anneks i tilknytning til en bolig samt bestemmelser for eventuel skiltning til samme. Se 2.16.: Forslag om etablering af 8 (og derover) hytter til frilandssvin, fårehold og lign ved erhvervsmæssig drift (landbrugsformål) kræver landzonetilladelse med vilkår for beliggenhed og udformning. Se 3: at der normalt meddeles landzonetilladelse til endnu en udvidelse på 500 m 2 af eksisterende virksomheder, etableret i tiloversblevne driftsbygninger, ud over én tilbygning på 500 m 2. Landzonetilladelse skal indeholde forskellige vilkår, herunder vilkår for skiltning og evt. udendørs oplag. Ansøgninger om udvidelse ved byggeri på 1000 m 2 og derover, skal altid forelægges Teknik- og Miljøudvalget og indstilles til afslag med henvisning til etablering i et erhvervsområde i byzone. Se 3.4.: at der normalt ikke meddeles landzonetilladelse til udstillingsareal for bilsalg for mere end 5 biler. at der normalt ikke meddeles landzonetilladelse til etablering af virksomhed med autoophug (mere end 5 køretøjer stående, påbegyndt ophugning). Se 4.2.: Butikker i tiloversblevne driftsbygninger på maks. 250 m 2 og efter konkret vurdering maks. 300 m2 uden landzonetilladelse.

7 Teknik- og Miljøudvalget Se 4.5.: Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til helårsstatus for fritidshuse i landzone, der er opført som fritidshuse. Begrundet ansøgning skal forlægges Teknik- og Miljøudvalget. Se 4.6.: Ansøgninger om etablering af rideskoler skal altid forelægges Teknik- og Miljøudvalget. 5.1.: Der meddeles normalt landzonetilladelse til etablering af søer efter et særskilt regelsæt med standardvilkår (se bilag). 5.3.: Ved landzonetilladelser kan der, efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, indarbejdes bestemmelser om at der skal indhentes tilladelse hos Jammerbugt Kommune til terrænregulering på mere end +/- 0,50 m over et af forvaltningen godkendt niveaupunkt. Retsgrundlag Planlovens Indstilling PLAN indstiller at udvalget drøfter forslaget og konsekvenserne af forslaget. at forslaget godkendes og evalueres igen i slutningen af Bilag: FORSLAG til Håndbog for landzoneadministrationspraksis 5. jan FORSLAG til standardvilkår for søer 5. januar 2007 Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

8 Teknik- og Miljøudvalget Byggeri på Dybdalsvej 22, Tranum / Ingerlise Eriksen Sagsfremstilling Ansøgning om principgodkendelse til opførelse af en bolig på maks. 250 m 2 med tilhørende garage på maks. 100 m 2 på matr.nr. 48 d Nr. Bratbjerg, Tranum, Dybdalsvej 22, Tranum. Ejendommen ligger i landzone og uden for kommuneplanens afgrænsning af Tranum. Det ansøgte kræver landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17, skovbyggelinie. Eksist. forhold: Matr.nr. 48 d har et matrikulært areal på 9320 m 2. Ejendommen ligger inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinie på 300 m omkring Tranum Kirke, hvorefter der skal vurderes på byggeri over 8,50 m. Jf. Regionplan 2005 ligger ejendommen i Særligt værdifulde landskaber. Jf. regionplanretningslinie skal disse områder så vidt muligt friholdes for inddragelse til formål, der kan skæmme landskabet. Øvrigt byggeri skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Jf. Regionplan 2005 er området omfattet af naturbeskyttelseslovens 17, skovbyggelinier og muligvis beskyttelseslinier omkring en eksist. sø. Matr.nr. 48 d har tidligere været bebygget med en minkfarm, der er fjernet. Der har ikke været bolig på ejendommen i forbindelse med minkfarmen. Som vilkår for opførelse af minkfarmen i 1965 blev der stillet vilkår om at fjerne den eksist. ejendom, der på daværende tidspunkt fremstod som en ruin. Jf. planlovens 56 bortfalder en hidtidig ret til en udnyttelse af en ejendom som ville kræve tilladelse efter 35, stk. 1, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Bebyggelse af ejendommen med en bolig er i strid med principperne i planlovens 35, som netop har som hovedformål at friholde landzonen for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. En landzonetilladelse beror på den konkrete vurdering af området. I vurderingen om evt. landzonetilladelser til byggeri skal der indgå en

9 Teknik- og Miljøudvalget beskyttelse af værdifulde kulturelementer og kulturhistoriske helheder i landskabet, herunder kirkeomgivelser. Retsgrundlag Planloven og naturbeskyttelsesloven Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget træffer afgørelse i sagen. Bilag: Ansøgning om tilladelse til opførelse af bolig Oversigtskort Dybdalsvej 22 Teknik- og Miljøudvalget, den Kan ikke imødekommes. Fraværende: Tilbage til toppen

10 Teknik- og Miljøudvalget Ansøgning om tilladelse til at indrette café / restaurant på Højmarksvej / Kell Agerbo Resume Teknisk Forvaltning I Pandrup Kommune har i februar 2006 vurderet, at der ud fra de nuværende planer for Højmarksvej ikke er mulighed for at indrette café / restaurant med servering. Sagsfremstilling Pandrup Kommune har d. 30. november 2006 modtaget en ansøgning om at udvide den eksisterende købmandsbutik på Højmarksvej 34 med en café / restaurant. Ansøgeren ønsker at få mulighed for, at der kan serveres morgen-, middagsog aftensmad i en lille café / restaurant, som jf. indretningsskitse har 20 siddepladser. Ligeledes ønsker der er bevilling til servering af drikkevarer. Udvidelsen med café / restaurant vil ske inden for de eksisterende fysiske rammer jf. skitse over forretningen. Købmandsforretningen er i dag indrettet således, at den også fungere som pizzeria / grillbar, og der er om sommeren opsat caféborde på p-pladsen. Dette er aktiviteter der ligger på grænsen at det, som er tilladt efter gældende planlægning. Kommuneplanen for Pandrup Kommune fastsætter, at sommerhusområdet kan anvendes til sommerhusformål, kiosker o.lign, samt mindre butikker til lokal dagligvareforsyning. De samme retningslinier er fastsat i Byplanvedtægt nr. 1 der ligeledes gælder for området ved Højmarksvej. Teknisk Forvaltning har i forbindelse salg af købmandsbutikken gjort DANBOLIG opmærksom på, at det ikke kan forventes, at der kan drives café / restaurant fra ejendommen. (jf. brev fra d. 23. februar 2006). Baggrunden for dette er, at sommerhusområder er meget følsomme over for støj og aktiviteter, der giver trafik internt i sommerhusområdet. Derfor kan der normalt ikke placeres byfunktioner som restauranter, motionscenter, udvalgsvarebutikker mv. i et sommerhusområde. Retsgrundlag Lov om planlægning

11 Teknik- og Miljøudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling PLAN indstiller, at der ikke gives tilladelse til indretning af café / restaurant, men at der fortsat kun skal være mulighed for, at en del af købmandsbutikken kan indrettes til pizzeria / grillbar, men hvor der ikke indrettes restaurant eller cafelignende forhold. Bilag: Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Teknik- og Miljøudvalget Kvalitetspolitik og -mål : Lisbeth Kromann Resume Kvalitetsstyringsloven fastlægger, at kommunen den 1. januar skal have implementeret 1. del af er kvalitetsstyringssystem på miljø- og naturområdet. Systemet skal være fuldt udbygget inden udgangen af Sagsfremstilling Regeringen besluttede i forbindelse med opgave- og strukturreformen, at der skal laves en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet. Ordningen skal sikre den faglige bæredygtighed og at brugerne er tilfredse og har tillid til kommunens håndtering af opgaverne på natur- og miljøområdet. Folketinget har følgelig d. 7. juni 2006 vedtaget Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet, og efterfølgende er loven konkretiseret i Bekendtgørelse om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på naturog miljøområdet. Loven betyder, at kommunerne senest d. 1. januar 2007 skal have implementeret 1. del af et kvalitetsstyringssystem, der opfylder nogle nærmere beskrevne vilkår. Systemet skal være fuldt udbygget inden udgangen af Kvalitetsstyring kan i korthed beskrives som: skriv ned, hvordan du løser en opgave, og gør så herefter, som du har skrevet. Det betyder, at der skal nedskrives de sagsbehandlingsrutiner, vi i dag arbejder efter og samtidig have dem koordineret med de krav, der fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetsstyring. Miljøministeriet har i samarbejde med KL udarbejdet en Startpakke, der indeholder en overordnet beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet samt ca. 50 standardprocedurer. Der er dels tale om procedurer, der drejer sig om selve systemet; dels om sagsbehandlerprocedurer for en række af de mest centrale opgaver i kommunerne med særlig vægt på de nye opgaver. Procedurerne er dog ikke udtømmende, og for at leve op til lovens krav, må kommunerne supplere disse med procedurer for de opgaver, der er relevante for den enkelte kommune, såfremt disse ikke er nævnt i startpakken. Det er kommunerne, der har ansvar for at leve op til lovens krav. KL og Miljøministeriet har sikret, at procedurerne i startpakken lever op til lovens krav. Kommunerne kan dog vælge at lave deres egne procedurer, blot disse også lever op til lovens krav. Kommunerne kan også vælge at overtage standardprocedurerne til en start og så hen ad vejen tilpasse dem til

13 Teknik- og Miljøudvalget kommunen. Retsgrundlag Lov nr. 506 af 7. juni 2006 om Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006 om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Økonomiske konsekvenser Det forventes, at ressourceomkostningerne til indførelse af systemet (udarbejdelse og den øvrige implementering) i den resterende del af 2006 vil beløbe sig til ca. 50 timer. Indstilling Teknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse at der med udgangspunkt i den Startpakke, Miljøministeriet og KL har udarbejdet, indføres et kvalitetsstyringssystem i Jammerbugt Kommune. at kvalitetsstyringssystemet løbende tilpasses eventuelle særlige forhold i Jammerbugt Kommune. at forvaltningen udarbejder forslag til kvalitetsmål, og disse forelægges udvalget på et senere tidspunkt. Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T) Sammenlægningsudvalget den Godkendt. Sagsfremstilling til mødet den 5. januar 2007 I forbindelse med indførelse af kvalitetsstyring indenfor natur- og miljøområdet er der udarbejdet forslag til kvalitetspolitik og målsætninger for kvalitetsmål. Der er tale om en første udgave af kvalitetspolitikken, som må forventes at blive tilrettet i forbindelse med opbygning og implementering af systemet. Ligeledes vil der i løbet af 2007 blive udarbejdet målbare kvalitetsmål i stedet for de foreløbigt opstillede målsætninger for kvalitetsmål.

14 Teknik- og Miljøudvalget Retsgrundlag Lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006 om krav til kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Indstilling Forvaltningen indstiller, at kvalitetspolitik og målsætninger for kvalitetsmål godkendes. Bilag: Kvalitetspolitik og -målsætninger.doc Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Teknik- og Miljøudvalget Grønt Råd / Gitte Clausen Sagsfremstilling Ud fra er erfaringer fra tidligere fungerende grønne råd i såvel kommuner som amtet er der udarbejdet et forslag til nedsættelse af et Grønt Råd i Jammerbugt Kommune. Forslaget er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe. Formålet med et Grønt Råd er at virke som dialogpartner for Jammerbugt Kommunes politiske udvalg inden for rådets virkefelt. Rådet skal være et forum, hvor de forskellige interesser i relation til naturen frit kan diskutere nye ideer og principielle sager, som har betydning for naturen og landområderne i Jammerbugt Kommune. Rådet kan gennem sit arbejde bidrage til en offensiv og konstruktiv natur-, miljø- og friluftsstrategi i kommunen. Arbejdsområderne vil naturligt være emner indenfor de områder hvor kommunen har kompetencen i det åbne land. For eksempel: Naturgenopretning, naturpleje, naturfredning, vandløb, naturforvaltning, planloven når det vedr. det åbne land, m.v. Rådets arbejdsform fastlægges i en forretningsorden. Grønt Råd bør bestå af repræsentanter udpeget af erhvervs-, natur-, friluftsog turistorganisationer med balanceret fordeling mellem de enkelte interesser. Statsskovdistrikterne og staten Miljøcenter bør hver have en plads i rådet. Formanden for udvalget udpeges af kommunalbestyrelsen. For at sikre politisk forankring vil det naturligt være formanden for Teknik og Miljøudvalget, der deltager i rådet. Teknisk direktør eller Plan og Miljøchef deltager i alle møderne. Naturkonsulenten fungerer som sekretær for rådet. Retsgrundlag Oprettelse af Grønt Råd er ikke lovkrav. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler forslaget godkendt.

16 Teknik- og Miljøudvalget Bilag: Grønt Råd2.doc Medlemmer Grønt Råd.doc Teknik- og Miljøudvalget, den Anbefales godkendt. Sammensætningen indstilles ændret således at Friluftsrådet gives 1 plads i rådet og jagtforeningerne gives 1 plads. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Teknik- og Miljøudvalget Kloakering af detailhandelområde Østergade/Terndrupvej, Brovst / Katrine Mortensen Resume I Brovst er der udlagt et nyt område til detailhandel og blandet bolig og erhverv syd for rundkørslen hvor Østergade og Terndrupvej mødes. Området er omfattet af lokalplan 92 og har en størrelse på cirka 10 ha. Der arbejdes med udstykning af en parcel på cirka m 2 hvor der skal opføres en butik. Det resterende areal detailudstykkes på et senere tidspunkt. Sagsfremstilling Området der er omfattet af lokalplan 92 er ikke medtaget i den gældende spildevandsplan for Brovst Kommune. Der er udarbejdet et forslag til tillæg til spildevandsplanen, der er i offentlig høring i perioden 27. november 2006 til 26. januar Området er udlagt til seperatkloak hvor spildevandet ledes til Attrup renseanlæg og regnvandet ledes til Sdr. Afløbskanal. Når tillægget til spildevandsplanen er endeligt godkendt kan detailkloaksystemet udføres. Udgifterne til kloakering af grunden udgør overslagsmæssigt 1 mio kr. inkl. udgifter til etablering af regnvandsbassin. Udgifterne til vejanlæg, vejbelysning og vejafvanding skal afholdes af privat byggemodner. Udvalget for Teknik og Miljø, Brovst har den 7. november godkendt følgende reducerede tilslutningsbidrag for arealet. Tilslutningsbidrag for den udstykkede parcel, m 2 : ekskl. moms ,- kr. Tilslutningsbidragene for det resterende areal på m 2 forfalder til betaling når grundene detailudstykkes, og der vil blive opkrævet tilslutningsbidrag i henhold til betalingsvedtægtens regler. Det samlede tilslutningsbidrag for arealet på m 2 vil afhænge af størrelsen af de enkelte grunde, men vil overslagsmæssigt udgøre kr. ekskl. moms. Der er ingen tidshorisont på, hvornår området detailudstykkes. Kloakforsyningens nettoudgifter vil i 2007 udgøre cirka kr. ekskl. moms.

18 Teknik- og Miljøudvalget Retsgrundlag Miljøbeskyttelsesloven og Betalingsloven. Økonomiske konsekvenser Udgiften afholdes af kloakforsyningens tilgodehavende i kommunekassen. Indstilling Forvaltningen indstiller at at kloakarbejdet igangsættes når tillægget til spildevandsplanen er endeligt godkendt udgifterne til kloak finansieres over kloakfonden, og der gives en bevilling på en nettoudgift på kr. ekskl. moms, der samtidig frigives. Bilag: Teknik- og Miljøudvalget, den Udsættes for nærmere undersøgelse. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Teknik- og Miljøudvalget Underskrifter Aage Toftegaard (V) Ejler Winkel (T) Karl Schrøder (A) Kurt Mølgaard (V) Mogens Richter (V) Otto Kjær Larsen (V) Søren P. Mortensen (A)

20 Bilag til TU 5. januar 2007 Bilag vedr. : Prioritering af nye lokalplaner i Jammerbugt Kommune Administrativ forslag til prioritering er opbygget således : 1= høj prioritet - skal være godkendt i = middel prioritering 3= lav prioritering 1) Lokalplan for vindmøller i Saltum Kær Amtsrådet har d. 12. december 2006 vedtaget Regionplantillæg nr. 198 for placering af nye vindmølleparker i Nordjylland. Der kan syd for Saltum by placeres 2 møller på 127 meter. De nye møller skal være bygget inden 2009 for at komme under skrotningsordningen. Det betyder, at lokalplanen skal være færdig omkring juli 2006 da leveringen af en kæmpemøller er på ca. 18 md. Lokalplanen kræver VVM og evt. borgermøder. 1) Lokalplan for vindmøller i Drøstrup - Ketterup Der kan placeres 6 møller på 127 meter. Samme vilkår som for parken ved Saltum Kær. Skov- og Naturstyrelsen er dog kritiske over for projektet og VVM bliver afgørende for om projektet kan gennemføres. 1) Lokalplan for 10 nye sommerhus Grønhøj Landsplan Der er indsendt en ansøgning om at komme med i landsplandirektivet for 500 nye sommerhusgrunde i Nordjylland. I forslaget er de 10 grunde ved Grønhøj optaget. Såfremt landsplandirektivet godkendes i februar 2007 skal der udarbejdes en lokalplan for området. 1) Lokalplan for 8 nye sommerhus Munkensvej Landsplan Samme vilkår som for sommerhusområdet ved Grønhøj. 1) Lokalplan for et boligområde ved Skolevej/Klostergade i Pandrup Der er i 2006 udarbejdet en skitse for et nyt boligområde med ca. 100 boliger. Første etape ønskes påbegyndt i 2007 med ca. 25 byggegrunde. Der er tale om en privat udstykning. 1) Lokalplan for Jambo Vesterhav Camping - Saltum Der er gennem 3 år arbejdet med at udvide campingpladsen til 1100 enheder og ca. 300 hytter. Nordjyllands Amt har bl.a. gennemført en analyse Redegørelse for overnatningskapaciteten i Pandrup området i Jambo Vesterhav Camping er placeret i det regionale turistområde der fortsat er reguleret af bl.a. Regionplan ) Lokalplan Nye boliger / Jordforsyning Der er endnu ikke klarhed over behovet for nye byggegrunde i Jammerbugt Kommune. Der har været interesse for grunde i bl.a. - Birkelse - Biersted - Dalsgårds Gård ved Fjerritslev. Når kommunalbestyrelsen har fastsat mål / behov for jordforsyningen skal der udarbejdes nye lokalplaner. For at de politiske beslutninger kan gennemføres hurtigt bør denne type lokalplaner altid have høj prioritet.

21 Bilag til TU 5. januar 2007 Prioritet 2 2) Lokalplan for Saltum Strand Camping Denne lille campingplads på ca. 300 enheder er placeret inden for det regionale turistområde og skal planlægges således der er sammenhæng til lokalplane for Jambo Vesterhav Camping. Ejeren ønkser mulighed for at udvide til enheder 2) Lokalplan for Sanden Bjerregaard - Hjortdal Sanden Bjerregaard ønsker at opføre en ny værelsesfløj i tilknytning til de eksisterende bygninger. Der ligger pt. et fredningsforslag som berører ejendommen. Hotellets kapacitet udvides fra 42 til 90 senge, og iflg. regionplanen kan der udvides indtil 100 sengepladser. Fjerritslev Kommune har meddelt tilladelse til at opføre en ny værelsesfløj, som efterfølgende er blevet ophævet af Naturklagenævnet. 2) Lokalplan for Vester Thorup Motel & Camping Ejer har forespurgt om muligheden for at lave en udvidelse af campingpladsen. Pladsen er i dag godkendt til 175 enheder, udnyttelsesgrad er på 122 enheder, og pladsen er i dag fuldt udnyttet. Udvidelsen vil komme til at inddrage et stykke naturbeskyttet 3-område på ca. 1,3 ha øst for campingpladsen. Udvidelsen skal bestå af enheds- og teltpladser samt lege- og bordplads for børnene. Der vil ikke forekomme bebyggelse i det fredede område. 2) Lokalplan for ombygning af Havblik, Slettestrand Landejendom beliggende på Slettestrandvej 60 (10,6 ha) ønskes ombygget til kursus- og rekreationsvirksomhed. Ejer Jørgen Esmann driver privathospital. Ved Jordbrugskommissionen er der søgt om at få ophævet landbrugspligten samt bopælspligten, hvilket der er givet afslag på begrundet med at ejendommens areal langt overstiger den grænse på 2 ha, hvor landbrugspligten kan ophæves. 2) Lokalplan for Hotel Nordsøen i Blokhus Der er gennem 3 år arbejdet med planer om at bygge en ny etage på Hotellet i Blokhus. Formålet er at etablere en række luksus lejligheder der ved salg kan skaffe midler til en renovering af hele hotellet. Skov og Naturstyrelsen er kritiske over for projektet og der er ikke helt enighed bland de 272 ejere af hotellet. 2) Lokalplan for butik i Pandrup øst for Rådhuset Ejeren af grunden ønsker den nuværende lokalplan for en kro ændret således, at der kan bygges en butik til f.eks. møbler. Ejerens aktuelle tidsplan er ikke kendt. 2) Lokalplan for vognmand Svendbjergsgårdsvej (midlertidig tilladelse udløber) Nordjyllands Amt gav i 2002 et tilladelse på betingelse af at der inden 1. oktober 2006 blev udarbejdet en lokalplan for virksomheden. Da Jammerbugt Kommune nu er landzonemyndighed er overskridelsen ikke af afgørende betydning, men der bør laves en lokalplan for virksomheden. 2) Lokalplan for Ørnbjergområdet eksisterende sommerhusområde - Saltum Området er reguleret efter gamle deklarationer og en gammel lokalplan. For at sikre et sammenhængende administrationsgrundlag bør der laves en ny lokalplan. 2) Lokalplan Skolevej store parceller (ca m2) - Aabybro Der er gennemført en planlægning som er blevet underkendt af Direktoratet for Fødevareerhverv. Ansøgeren har ikke fremsendt de nødvendige ændringsforslag til at planlægningsprocessen kan

22 Bilag til TU 5. januar 2007 påbegyndes igen. Prioritet 3 3) Lokalplan for golfbanen ved Fjerritslev Dele af golfbanen ligger i byzone, hvilket ønskes overført til landzone i forbindelse med en lokalplan. Der er i dag to lokalplaner for golfbanen, og disse to lokalplaner skal hovedsagligt danne grundlag for den nye lokalplan. 3) Lokalplan for centerområdet i Hune For at sikre en god udvikling i Hune og sikre af der bliver en helhed i centerområdet bør der gennemføres en helhedsplan for Hune. Dette vil kræve en stor grad af borgerinddragelse. 3) Lokalplan for eksisterende sommerhusområde øst for Hune By. Dette sommerhusområde er beliggende i landzone og styret vha. en deklaration. Der bør laves en lokalplan således at området overføres til sommerhuszone og der skal en opdatering af de retningslinier der findes for området. 3) Erhvervsområde ved industrivej i Åbybro Lokalplan for erhvervsområde Industrivej. Der er aktuelt en deklaration for området. Der har tidligere i været arbejdet med en lokalplan for området. Formålet var bla. at åbne op for liberale erhverv i området hvilket frem til i dag er sket gennem dispensationer. Der bør laves en nu helhedsplan for området. 3) Biogasanlæg på Gjøl En række landmænd og minkavler ønsker at bygge et fælles biogasanlæg, men der har i 2005/2006 været uenighed op bl.a. placeringen.

23 Håndbog for landzoneadministrationspraksis Lov om planlægning Jammerbugt Kommune Januar 2007 Forslag Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar

24 2

25 3

26 Indhold Baggrund og Planloven side 2 Samfundshensyn side 3 Konkrete forhold side 3 1 Udstykninger 1.1 Boliger side Ubebyggede arealer side 4 2 Byggeri 2.1 Boliger >250 m 2 side 5 2,2 Nye boliger på skovejendomme side Medhjælperboliger side Udskiftning eller genopførsel af helårsboliger side Boliger opført i træ / halm side Garager, carporte, udhuse, mindre bygninger side Spejderhytter side Jagt- og fiskerihytter side Fritliggende gyllebeholder side Husstandsmøller side Vindmøller side Antennemaster, andre tekniske anlæg i kystzonen side Luftmeldetårne side Gårdbiogasanlæg side Sommerhuse i landzone side Hytter til frilandssvin side 11 3 Virksomheder 3.1 Udvidelse af erhvervsvirksomheder side Maskinstationer side Entreprenører side Vognmandsvirksomhed side Bilsalg m.v. side Lokalt orienteret erhverv side Dyrepension, kennel m.v. side Pelsdyrfarme side Fritidsanlæg side 14 4 Ændret anvendelse 4.1 Institutioner, skovbørnehaver m.v. side Butikker og staldsalg side Opdeling i flere boliger side Fritidshuse til helårsboliger side Rideskoler m.v. side Ferielejligheder side Tilbageværende kortvarige arrangementer side 17 5 Søer m.v. 5.1 Søer side Put and take side Terrænregulering side 19 4

27 5

28 6

29 Politiske retningslinier for landzonepraksis Denne håndbog skal ses som administrative retningslinier for landzoneadministrationen i Jammerbugt Kommune. Inden for de rammer, der er beskrevet i denne håndbog, kan administrationen i Jammerbugt Kommune meddele tilladelse eller afslag på landzonetilladelser. Ansøgninger, der ligger ud over de rammer, der er opstillet i denne håndbog, skal altid behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Relevante bemærkninger over en administrativ afgørelse kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Relevante bemærkninger ved forudgående høring kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget. Baggrund Landzonebestemmelserne findes i i lov om planlægning, senest revideret ved Lov nr. 383 af 6. juni I landzone kræves der med få undtagelser landzonetilladelse til: Udstykning Byggeri Virksomheder Ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer 7

30 Planloven Planlovens 1: Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt: at der ud fra en planmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og de enkelte kommuner. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. I vejledningen til planloven står der blandt andet: Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er som hidtil at modvirke byspredning ved at hindre uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land og at sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der gennem region-, kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelse af areal og naturressourcer og et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af den sammenfattende fysiske planlægning Som det fremgår af formålsparagraffen, skal man ved landzoneadministrationen varetage nogle meget brede hensyn. Disse hensyn kan opdeles i to grupper: almene samfundsmæssige hensyn konkrete forhold 8

31 Udstykning i landzone Almene samfundsmæssige hensyn Disse hensyn, som er helt grundlæggende for de intentioner, der ligger bag planloven, er temmelig abstrakte og har ikke direkte relation til det konkrete forhold i marken. Da disse hensyn i deres natur ikke konstateres på stedet, er det ofte svært for en ansøger at forstå baggrunden for et eventuelt afslag, der er begrundet i disse forhold. Det er således karakteristisk for sager af denne art, at den enkelte sag ikke er ret stor og ikke i sig selv volder særlig stor skade, men hvis der er mange sager, og hvis alle de afslåede ansøgninger blev gennemført, ville det være ødelæggende for de almene hensyn. Det er derfor væsentligt at fastholde disse hensyn, da de udgør en del af hovedformålene med landzonebestemmelserne, men det stiller større krav til begrundelsen for afgørelserne. De samfundsmæssige hensyn er blandt andet at: udnytte offentlige og private investeringer bedst muligt (trafikanlæg, byggemodning, institutioner og privat service), følge den offentlige planlægning op, fastholde karakteren af åbent land og afgrænsningen mellem by og land også hvor der ikke er særlige naturinteresser, reservere det åbne land for landbrugserhvervet, undgå unødvendigt forbrug af landbrugsjord til blandt andet boligformål, sikre, at borgerne behandles ens ud fra lighedsgrundsætningen det vil sige, at en tilladelse vurderes ud fra den synsvinkel, at den kan komme til at danne præcedens. Ovennævnte hensyn er blandt andet kommet til udtryk via region- og kommuneplanerne. Det er således vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den fysiske planlægning op og ikke medvirker til en svækkelse heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige og private investeringer som til selve planlægningens troværdighed. Konkrete forhold Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser efter planlovens 35 skal der også tages udgangspunkt i en konkret vurdering af de faktiske forhold i marken. Denne konkrete vurdering skal baseres på regionplanens målsætninger og retningslinier. Blandt de konkret forhold kan nævnes: landskabelige interesser kulturhistoriske interesser biologiske interesser risiko for miljøkonflikter trafikale hensyn hensyn til kirkeomgivelser bevaringshensyn spildevandsforhold serviceforhold landbrugsinteresser rekreative interesser råstofinteresser Tilladelse skal meddeles, når det ansøgte efter konkret vurdering af de stedlige forhold findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. 9

32 Udstykning i landzone 1 Udstykninger Udgangspunktet for administration af planlovens kapitel 7 er, at landzonen skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udstykning skal være begrundet i forhold til disse erhverv, og udstykning kan derfor som udgangspunkt ikke tillades, medmindre det er foreneligt med (eller af helt underordnet betydning i forhold til) ovennævnte overordnede hensyn. Udstykning undtaget fra krav om landzonetilladelse er: Udstykning efter landbrugsloven til samdrift med bestående landbrugsejendom Udstykning efter landbrugsloven af en skovejendom Udstykning, bestemt i en fredning eller udtrykkeligt tilladt i en lokalplan Udstykning af mindre tekniske anlæg. Udstykningssager er ofte begrundet i ønsker om byggeri eller ændret anvendelse af en eksisterende bygning eller af et ubebygget areal. Der skal derfor også tages stilling til disse ønsker under sagsbehandlingen. Såfremt der ikke kan opnås tilladelse til det ansøgte byggeri eller den ændrede anvendelse, meddeles sædvanligvis afslag til udstykningen. Lokalplanlagte landsbyer: Udstykning i landsbyer i landzone, som er omfattet af en lokalplan, kan kun ske i overensstemmelse med lokalplanen. Afgrænsede landsbyer i landzone jf. kommuneplan Der kan som hovedregel ikke udstykkes grunde til ny boligbebyggelse i Sdr. Saltum.(tidl. Pandrup Kommune) Se i øvrigt gældende Kommuneplaner for tidligere Aabybro, Brovst og Fjerritslev kommuner. 1.1 Udstykning af boliger "1.2.1 s 11" "2.1.4 s 52" Ansøgninger om udstykning af en eksisterende bolig, der er eneste bolig på den pågældende ejendom (eksempelvis fra en ejendom med en virksomhed), imødekommes normalt ikke, idet udstykning af en eksisterende bolig skal sidestilles med opførelse af en ny, særskilt bolig i det åbne land. Der meddeles normalt landzonetilladelse til udstykning, hvor der er flere lovlige boliger (helårs- eller fritidsboliger) på én ejendom, medmindre tilladelsen til opførelse af boligerne blev givet på betingelse af, at de ikke senere kunne udstykkes. Tilladelse gives ikke, hvis væsentlige hensyn taler imod. Udstykning af en bolig der er opført efter 36, stk. 1. nr. 12 (aftægts- eller medhjælperbolig) kan kun tillades i ganske særlige tilfælde. Et ganske særligt tilfælde kan være, når der er tale om meget tungtvejende sociale hensyn. 1.2 Udstykning af ubebyggede arealer Udstykning, hvorved der alene opstår nye, selvstændige ejendomme, uden at der opføres ny bebyggelse eller sker ændret anvendelse, tillades almindeligvis ikke, hvis der herved opstår en ejendom uden tilknytning til landbrug, skovbrug eller andre jordbrugstilknyttede erhverv. 10

33 Udstykning i landzone 11

34 Byggeri i landzone 2 Byggeri Udgangspunktet for administration af planlovens kapitel 7 er, at landzonen, uden for planlagte områder, skal friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Byggeri skal være begrundet i forhold til disse erhverv, og byggeri kan derfor som udgangspunkt ikke tillades, medmindre det er foreneligt med (eller af helt underordnet betydning i forhold til) ovennævnte overordnede hensyn. Normalt meddeles ikke landzonetilladelse til nyt, fritliggende byggeri herunder boliger og erhverv og til små hytter og lignende på frijordsarealer, når byggeriet opføres uden tilknytning til en bolig på ejendommen. Der meddeles normalt ikke tilladelse til opførelse af nye boliger. Det ansøgte byggeri vil normalt blive henvist til en landsby eller et planlagt boligområde i byzone eller til en landsby, der er entydigt afgrænset i kommuneplanen. Der meddeles afslag til nybyggeri lige uden for byzone og sommerhusområde og til væsentligt byggeri inden for kommuneplanens rammer for lokalplanlægning Byggeri undtaget fra krav om landzonetilladelse: Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet. Dog kræves der tilladelse til beliggenhed og udformning, hvis byggeriet opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer*). *)Hidtidige bebyggelsesarealer = inden for en afstand af ca. 20 meter fra bebyggelsen dog konkret vurdering af terrænforhold og landskabet i øvrigt. Byggeri, bestemt i en fredning eller udtrykkeligt tilladt i en lokalplan med bonusvirkning her for. Byggeri, der efter småhusreglementet af 15. sept og 1.7 er fritaget for byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny bolig. Byggeri, der efter bygningsreglementet er fritaget for byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik- og forsyningsanlæg m.m. Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m 2. Byggeri til medhjælperbolig eller byggeri i forbindelse med et generationsskifte, hvis landbrugsejendommen er større end 30. ha. Byggeri til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder i det åbne land. 12

35 landzone 2.1 Boliger > 250 m 2 "2.1.5 s 54" Byggeri i Der meddeles normalt landzonetilladelse til at til- og ombygge en beboelsesbygning på indtil 350 m 2. Ved tilbygninger og f.eks. opførelse af anneks til eksist. beboelsesbygninger skal materiale- og farvevalg samt taghældning og tagmateriale være tilsvarende den eksist. beboelsesbygning. I landzonetilladelserne stilles der normalt vilkår om at bebyggelsens ydervægge opføres i murværk og skal holdes i afdæmpede farver som f.eks. hvide/gule/ lys- eller mørk teglrød eller i blank mur. Træværk skal holdes i tilsvarende afdæmpede farver eller sorte, brune eller naturligt grønne farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekommende murstensfarver og er valgt ud fra et landskabshensyn. Beboelseshuset taghældning skal være på mindst 35 grader, hvilket er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage skal fremstå i røde, brune, sorte eller mørkegrå farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekomne farver for tagmaterialer og er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage må ikke fremstå i reflekterende materialer og reflekterende glaserede tegl/tagsten skal som udgangspunkt søges undgået ud fra et landskabshensyn. Glas kan indgå som tagmateriale ved f.eks. udestuer, rytterlys, solfangere, ovenlys og lignende mindre bygningsdele. Hvis udvidelse af en ejendoms bolig ikke opfylder planlovens kriterier om indretning eller opførelse af en ekstra bolig, stilles betingelse om, at boligen ikke må opdeles i flere boliger. Betingelser tinglyses på ejendommen i relevante situationer. Notat på BBR om vilkår i landzonetilladelse. 2.2 Nye boliger på skovejendomme Der meddeles normalt tilladelse til opførelse af en erhvervsmæssigt nødvendig bolig for skovdriften, når der er et skovbevokset areal på mindst 100 ha. Se 2.1. og 2.5. f.s.v. angår størrelse og udseende. 13

36 landzone Byggeri i 2.3 Medhjælperboliger og generationsskifte bolig "2.1.8 s. 57" Landzonetilladelsen er påkrævet når boligen ikke placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer*) *)Hidtidige bebyggelsesarealer = inden for en afstand af ca. 20 meter fra bebyggelsen dog konkret vurdering af terrænforhold og landskabet i øvrigt. Opførelse eller indretning af en bolig på en ejendom under 30 ha. kræver landzonetilladelse til beliggenhed og udformning. Som udgangspunkt meddeles der administrativt afslag til opførelse af en medhjælperbolig til driften af en landbrugsejendom på under 30 ha. Hvorvidt en medhjælperbolig er erhvervsmæssig nødvendig for driften af en landbrugsejendom under 30 ha. skal vurderes af Teknik- og Miljøudvalget efter begrundet ansøgning. Som udgangspunkt meddeles der administrativt afslag til opførelse af en medhjælperbolig for driften af en skovbrugsejendom under 100 ha. Hvorvidt en medhjælperbolig er nødvendig for driften af en skovbrugsejendom under 100 ha. skal vurderes af Teknik- og Miljøudvalget efter begrundet ansøgning. Som udgangspunkt meddeles der administrativt afslag til opførelse af en generationsskiftebolig til en landbrugsejendom under 30 ha. Hvorvidt en generationsskiftebolig er nødvendig for driften af en landbrugsejendom under 30 ha. skal vurderes af Teknik- og Miljøudvalget efter begrundet ansøgning. 14

37 landzone Byggeri i 2.4 Udskiftning eller genopførsel af helårsboliger. Der meddeles normalt landzonetilladelse til at udskifte en bolig medmindre væsentlige hensyn taler imod. (udskiftning = nedrivning af eksisterende bolig og genopførelse samme sted eller i en afstand af ca. 20 m fra den oprindelige placering. Renovering af en bolig hører ikke ind under begrebet udskiftning med mindre der er efter kommunens vurdering ikke er værdier af betydning i den eksisterende bebyggelse.). Som grundlag for et evt. afslag skal der i vurderingen indgår om boligen fremstår som ruin, har været forladt i længere tid ligger uhensigtsmæssigt som bolig er så byggeteknisk ringe, at den under alle omstændigheder vil have en begrænset levetid. ikke er lovligt opført. Der meddeles normalt landzonetilladelse til at genopføre en bolig, medmindre væsentlige hensyn taler imod. (genopførelse = udnyttelse af et grundareal, hvorpå der inden for periode på 3 år har ligget en bolig. Som grundlag for et evt. afslag skal der i vurderingen indgår, om boligen fremstod som en ruin havde været forladt i længere tid (mere end 3 år) lå uhensigtsmæssig som bolig var så byggeteknisk ringe, at den under alle omstændigheder ville have haft en begrænset levetid. ikke var lovligt opført I landzonetilladelserne stilles der normalt vilkår om at bebyggelsens ydervægge skal opføres i murværk og holdes i afdæmpede farver som f.eks. hvide/gule/ lys- eller mørk teglrød eller i blank mur. Træværk skal holdes i tilsvarende afdæmpede farver eller sorte, brune eller naturligt grønne farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekommende murstensfarver og er valgt ud fra et landskabshensyn. Beboelseshuset taghældning skal være på mindst 35 grader, hvilket er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage skal fremstå i røde, brune, sorte eller mørkegrå farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekomne farver for tagmaterialer og er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage må ikke fremstå i reflekterende materialer og reflekterende glaserede tegl/tagsten skal som udgangspunkt søges undgået ud fra et landskabshensyn. Glas kan indgå som tagmateriale ved f.eks. udestuer, rytterlys, solfangere, ovenlys og lignende mindre bygningsdele. 15

38 landzone Byggeri i 2.5 Boliger opført i træ / halm Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af beboelseshuse i alternative materialer som træ og halm i det åbne land, når landskabelige forhold ikke taler imod. I landzonetilladelserne stilles der normalt vilkår om at bebyggelsens ydervægge skal holdes i afdæmpede farver som f.eks. hvide/gule/ lys- eller mørk teglrød eller i blank mur. Udvendige bygningssider i træ skal opføres i nyt træ i tilsvarende farvevalg. Træværk skal holdes i tilsvarende afdæmpede farver eller sorte, brune eller naturligt grønne farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekommende murstensfarver og er valgt ud fra et landskabshensyn. Beboelseshuset taghældning skal være på mindst 35 grader, hvilket er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage skal fremstå i røde, brune, sorte eller mørkegrå farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekomne farver for tagmaterialer og er valgt ud fra et landskabshensyn. Tage må ikke fremstå i reflekterende materialer og reflekterende glaserede tegl/tagsten skal som udgangspunkt søges undgået ud fra et landskabshensyn. Glas kan indgå som tagmateriale ved f.eks. udestuer, rytterlys, solfangere, ovenlys og lignende mindre bygningsdele. Der meddeles normalt kun landzonetilladelse til opførelse af træ-/halmhuse i landsbyer og bymæssig bebyggelse, når placeringen ikke vil virke skæmmende eller væsentligt afvigende i forhold til historiske bygningsværker eller landsbymiljøer. 16

39 landzone Byggeri i 2.6. Garager, carporte, udhuse, mindre bygninger samt bygninger til hestestalde Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af udhusbebyggelse på op til 100 m2 i tilknytning til en bolig. Der foretages en konkret vurdering ved ansøgninger om at opføre udhusbebyggelse mellem m 2. Vurderingen kan bl.a. hvile på de landskabelige hensyn eller på forholdet mellem ejendommens eksisterende bebyggelse og det ansøgte udhusbyggeri. Der meddeles normalt afslag til opførelse af udhusbebyggelse over 150 m 2 for at undgå at der senere indrettes erhverv i bygningen. Der meddeles dog normalt tilladelse til opførelse af udhusbebyggelse på over 150 m 2, under forudsætning af nedrivning af en eksisterende udhusbebyggelse med en tilsvarende størrelse. Der meddeles normalt tilladelse til opførelse af udhusbebyggelse på indtil 200 m2 ved opførelse af udhusbyggeri til hestestald (ikke erhvervsmæssigt dyrehold), dog efter konkret vurdering af beliggenhed i forhold til naboer, eksisterende udhuse og ejendommens grundareal. Tilladelse til at opføre udhusbyggeri meddeles normalt på betingelse af: at bygningen opføres i inden for en afstand af maks. 20 m fra ejendommens bebyggelse. at udhuse opføres i murværk eller træ. Udvendige bygningssider i stål tillades normalt ikke ud fra et landskabshensyn. at bygningens udvendige bygningssider holdes i afdæmpede farver som f.eks. hvide/gule/lys- eller mørk teglrød eller som blank mur. Træværk skal holdes i tilsvarende afdæmpede farver eller sorte brune eller naturligt grønne farver. Farvevalget tager udgangspunkt i de almindeligst forekommende murstensfarver og er valgt ud fra et landskabshensyn. at ved udhusbyggeri på mere end 50 m2 skal taghældningen være på mindst 35 grader dog altid efter konkret vurdering i forhold til ejendommens eksisterende bebyggelse. at tage skal fremstå i røde, brune, sorte eller mørkegrå farver. Glas kan indgå som tagmaterialer som f.eks. rytterlys, solfangere, ovenlys, tagvinduer. Tage må ikke fremstå i reflekterende materialer og reflekterende tegl/tagsten skal som udgangspunkt søges undgået af landskabelige hensyn. at bygningen ikke må anvendes til erhvervsmæssigt dyrehold. 17

40 landzone Byggeri i 2.7 Spejderhytter Der meddeles normalt landzonetilladelse til at opføre spejderhytter, når de placeres fritliggende i det åbne land og uden for de i regionplanen udpegede regionale naturområder. Der stilles som vilkår at hytten alene anvendes til spejderformål eller tilsvarende aktivitet efter konkret vurdering samt at den fjernes senest 3 år efter aktivitetens ophør. Se 2.1 og 2.5. f.s.v. angår vilkår for bebyggelsens ydre fremtræden. Der stilles vilkår om forudgående godkendelse af skiltning. Vilkår tinglyses og noteres i BBR 2.8 Jagt- og fiskerihytter Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til at opføre jagt- og fiskerihytter i det åbne land. Jagt- og fiskerihytter er bygninger, der anvendes rekreativt i forbindelse med jagt eller lystfiskeri. De anses ikke som erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for hverken landbrug skovbrug eller fiskeri. 2.9 Fritliggende gyllebeholder "2.2.1 s 62" Der meddeles normalt kun landzonetilladelse til, at gyllebeholdere kan placeres løsrevet fra driftsbygningerne, når færdselsmæssige forhold taler for det, væsentlige dele af jordtilliggendet ligger løsrevet fra driftsbygningerne., miljømæssige forhold hindrer/vanskeliggør en placering ved driftsbygningerne. Dog gælder, at der skal meddeles landzonetilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering af en gyllebeholder, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer taler afgørende imod placeringen. En landzonetilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med stedse grøn beplantning bestående af minimum 3 rækker træer inden for et 5 meters bredt beplantningsbælte, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften (planlovens 36, stk. 2). Vilkåret tinglyses på ejendommen for ejers regning. Låget skal være i afdæmpet farve og uden reklamer. 18