landzoneadministration - en vejledning i landzoneadministrationen for Randers Kommune

Transkript

1 landzoneadministration - en vejledning i landzoneadministrationen for Randers Kommune rev

2 Procedure for landzoneadministration Randers Kommune Ansøgning Ansøger indsender ansøgningsskema samt relevant tegningsmateriale i form af situationsplan, plan, facader mv. Screening Kommunen gennemgår ansøgningsmaterialet inden 10 dage for at klarlægge sagens omfang og evt. mangel af materiale. Kommunen sender en kvittering med oplysning om forventet sagsbehandlingstid og hvilket manglende materiale, der evt. bedes fremsendt. Behandling af sagen Sagen gennemgås af Miljø og Teknik når fyldestgørende materiale er modtaget. Naboorientering / partshøring Ved forventet tilladelse naboorienteres der i henhold til planloven. Ved forventet afslag partshøres ansøgeren i henhold til forvaltningsloven. Eventuelle indsigelser, bemærkninger eller nyt materiale der kan belyse sagen på en ny måde sendes til Randers Kommune inden 14 dage. Vurdering af sagen Behandling af sagen inklusiv eventuelle indkomne bemærkninger, indsigelser eller nyt materiale. Tilladelse Der sendes svar til evt. indsigere. Tilladelsen udsendes til ansøger. Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger. Tilladelsen må ikke udnyttes inden klagefristens udløb. Vær opmærksom på eventuel krav om byggetilladelse eller anden tilladelse. Det ansøgte må ikke påbegyndes inden samtlige tilladelser er meddelt. Afslag Hvis forvaltningen fortsat påtænker at give afslag, skal sagen behandles af Teknik- og Miljøudvalget, der tager stilling til, om der kan gives afslag eller tilladelse i sagen. Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der skal gives afslag, sendes et begrundet afslag til ansøgeren. Afslaget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger. Forældelse Udnyttes landzonetilladelsen ikke inden 3 år, skal der søges på ny.

3 Indholdsfortegnelse Forudsætninger for behandling af landzonesager Indledning Planlovens bestemmelser... 6 Almene samfundsmæssige hensyn... 7 Konkrete forhold... 8 Undtagelser der ikke kræver landzonetilladelse... 9 Krav til ansøgningen...10 Øvrige tilladelser Retningslinjer for administration af landzonebestemmelserne 1. Matrikulære forandringer Udstykning Udstykning af tekniske anlæg Arealoverførsel/sammenlægning Bebyggelse/genopførelse Helårsbeboelse Ferie- og fritidsboliger Udhuse, Garager, Drivhuse og lignende Erhverv Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller, feriecentre og vandrerhjem Camping og lejrpladser Butikker Institutioner og lignende Andre erhverv Tekniske anlæg Antennemaster Husstandsvindmøller Solceller Regnvandsbassiner Rodzone- og beplantede filteranlæg Andre tekniske anlæg Anlæg undtaget fra landzonetilladelse Ændret anvendelse Eksisterende bebyggelse Ubebygget areal Anlæg og udvidelse af søer Jorddeponi og terrænregulering Jord- og støjvolde Udendørs oplag Rekreative formål, kultur- og fritidsanlæg Spejderhytter Jagt- og fiskerihytter Hytteområder Ridebaner (Tegning) Ridehaller Offentligt tilgængelige friluftsfaciliteter Indsigelse og klage Orientering om sagens forløb Naboorientering Annoncering Klage over afgørelser

4 Forudsætninger for behandling af landzonesager - 4 -

5 Indledning Formålet med Vejledning for landzoneadministration i Randers Kommune er, at udforme et vejledningsmateriale for borgere og brugere som ønsker, at opføre bebyggelse eller ændre anvendelsen af eksisterende forhold på en ejendom beliggende i landzone. Vejledningen skal føre til, at der kan foretages en vurdering af, hvilke muligheder der er for realiseringen af et ønsket projekt, før projekteringen begynder. Vejledningen skal således virke til at reducere sagsbehandlingstiden mest muligt til fordel for ansøgeren. Miljø- og Teknik i Randers Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser inden for retningslinjerne i denne vejledning. Ansøgninger, der falder uden for retningslinjerne beskrevet i denne vejledning samt ansøgninger, der indeholder principielle eller særlige forhold, afgøres af Miljø- og Teknikudvalget. Dette omfatter dog ikke sager, der er i klar og åbenlys strid med planloven og tilhørende praksis, hvor der meddeles afslag administrativt. Der gøres opmærksom på, at retningslinjerne i denne vejledning kun er vejledende for landzoneadministrationen og, at der altid skal foretages et konkret skøn i hver enkelt sag. Man kan derfor ikke afgøre en sag alene med henvisning til retningslinjerne i denne vejledning, da det vil stride imod det juridiske princip om, at man ikke må sætte skøn under regel. Når der i de nedenstående retningslinjer står, at der normalt gives tilladelse, medmindre særlige forhold taler imod, er det således et udtryk for, at der altid skal foretages et konkret skøn i hver enkelt sag. Afgørelsen vil blandt andet afhænge af de konkrete landskabelige forhold herunder om der er tale om et særligt værdifuldt område, med særlige begrænsninger for arealanvendelsen - eksempelvis i henhold til udpegninger i Randers Kommuneplan eller anden overordnet planlægning. Der gøres opmærksom på, at den konkrete vurdering ikke baseres på et frit skøn men, at det skal være en vurdering baseret på: Formålet med landzonebestemmelserne som de fremgår af planloven, Lovens forarbejder, Vejledningen om landzoneadministration udarbejdet af Miljøministeriet, Domstolspraksis og praksis fra afgørelser af Natur- og Miljøklagenævnet, Hidtidig praksis i kommunen, Kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for det pågældende areal samt De faktiske forhold i marken

6 Landzonebestemmelserne findes i i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013. Ifølge bestemmelserne opdeles hele landet i byzone, sommerhusområde og landzone. I landzone kræves med visse undtagelser landzonetilladelse til: Udstykning Ny bebyggelse Ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer Hovedformålet med zoneinddelingen er at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Planlovens bestemmelser foretages, som nævnt i forrige afsnit, på baggrund af Planlovens men ud fra hovedformålet i Planloven. Planlovens 1 (formålsparagraf) Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt, 1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet

7 Landzonebestemmelserne er ikke et egentligt planlægningsværktøj, men bestemmelserne skal modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Zoneinddelingen skaber derved en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelse af areal- og naturressourcer og et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af den sammenfattende fysiske planlægning. Som det fremgår af formålsparagraffen, skal man ved landzoneadministrationen varetage nogle meget brede og ofte modsatrettede hensyn. Disse hensyn kan opdeles i to grupper: Almene samfundsmæssige hensyn (planlægningsmæssige hensyn) Konkrete forhold Almene samfundsmæssige hensyn Disse hensyn, som er helt grundlæggende for de intentioner, der ligger bag planloven, er temmelig abstrakte og har ikke nødvendigvis direkte relation til de konkrete forhold i marken i den enkelte sag. Da disse hensyn i deres natur ikke konstateres på stedet, er det ofte svært for en ansøger at forstå baggrunden for et eventuelt afslag, der er begrundet i disse forhold. Det er således karakteristisk for sager af denne art, at den enkelte sag ikke er ret stor og ikke i sig selv volder særlig stor skade. Men hvis der er mange sager, og hvis alle ansøgninger blev gennemført, ville det være ødelæggende for de almene samfundsmæssige hensyn. Hensigten er, at kommuneplanlægningen ikke efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser, der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige, men som samlet set kan være i strid med intentionerne i den sammenfattende fysiske planlægning. Det er derfor væsentligt at fastholde disse hensyn, da de udgør en del af hovedformålene med landzonebestemmelserne, men det stiller store krav til begrundelsen for afgørelserne. De almene samfundsmæssige hensyn der skal tages er blandt andet at: Udnytte offentlige og private investeringer bedst muligt (trafikanlæg, byggemodning, institutioner og privat service) Følge den kommunale fysiske planlægning op Fastholde karakteren af åbent land og afgrænsningen mellem by og land - 7 -

8 også hvor der ikke er særlige naturinteresser Reservere det åbne land for landbrugserhvervet Undgå unødvendigt forbrug af landbrugsjord til byformål Sikre, at borgerne behandles ens ud fra lighedsgrundsætningen det vil sige, at der i vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager Det er således vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den fysiske planlægning op og ikke medvirker til en svækkelse heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige og private investeringer som til selve planlægningens troværdighed. I kystnærhedszonen (en 3 km bred planlægningszone) er der endvidere nogle særlige hensyn at varetage, idet der ifølge planlovens 35, stk. 3, kun må meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Konkrete forhold Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser efter planlovens 35 skal der også tages udgangspunkt i en konkret vurdering af de faktiske forhold i marken. Denne konkrete vurdering baseres blandt andet på kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for det pågældende areal sammenholdt med de konkrete forhold i den pågældende sag. Blandt de konkrete forhold kan nævnes: Hensyn til jordbrugserhvervet Landskabelige hensyn Naturbeskyttelsesmæssige hensyn Rekreative hensyn Miljøbeskyttelsesmæssige hensyn Hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne Trafikale hensyn Kulturhistoriske hensyn Bevaringshensyn Eventuelle individuelle hensyn og hensyn til naboer Tilladelse - eventuelt på vilkår - skal meddeles, når det ansøgte efter en konkret vurdering af de stedlige forhold findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. I tilfælde hvor der i en tilladelse bliver stillet vilkår af varig interesse, skal disse tinglyses på ejendommen efter planlovens 55. Ejeren skal tinglyse vilkårene på egen bekostning. Såfremt ejer ikke tinglyser forholdene vil kommunen bede en ekstern part om at tinglyse forholdet på ejers bekostning. Muligheden for at afgøre en sag efter landzonebestemmelserne afgrænses af lokalplanpligten i planlovens 13, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må der ikke gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, før der er tilvejebragt en lokalplan

9 Undtagelser der ikke kræver landzonetilladelse Efter planlovens 36 er der en række byggerier og aktiviteter, som ikke kræver landzonetilladelse. Endvidere er der ændringer i de eksisterende forhold, der ikke er planlægningsmæssigt relevante i forhold til landzonebestemmelsernes formål, eller er så bagatelagtige og/eller kortvarige, at ændringen ikke kræver landzonetilladelse. Overflødige landbrugsbygninger i det åbne land, som er ældre end 5 år og ikke skal ombygges i væsentligt omfang, kan ifølge planlovens 37 uden landzonetilladelse tages i brug til: 1. Mindre håndværks- og industrivirksomhed eller lager- og kontorformål m.v 2. Mindre butikker på indtil 250 m 2 bruttoetageareal 3. Én bolig i én af de tidligere landbrugsbygninger på ejendommen Etableringen skal anmeldes til kommunen efter planlovens 38. Man skal være opmærksom på, at byggeriet eller ændringen ofte vil kræve tilladelse efter anden lovgivning f.eks. byggeloven og naturbeskyttelsesloven

10 Krav til ansøgningen Ansøgning om landzonetilladelse, udfyldes og sendes til Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers. Skemaet til ansøgning om landzonetilladelse kan findes på Randers Kommunes hjemmeside her. Udover ansøgningsskemaet skal følgende bilag vedlægges: En målfast beliggenhedsplan, der tydeligt angiver hvor byggeriet eller anlægget ønskes opført på ejendommen eller hvilke arealer der ønskes ændret anvendelse for. Det skal fremgå tydeligt af beliggenhedsplanen, hvor eventuelt eksisterende bebyggelse på ejendommen er beliggende i forhold til det ansøgte Facadetegninger med angivelse af bygningens ydre dimensioner samt hvilke materialer bygningen udføres af Hvis der nedrives bygninger i forbindelse med projektet, skal disse markeres med angivelse af areal og anvendelse Miljø og Teknik kan kun tage stilling til et konkret projekt. For at sikre en så smidig sagsbehandling som muligt skal ansøgeren derfor udfylde skemaet til ansøgning om landzonetilladelse korrekt. Det betyder at ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke ændringer der skal ske på ejendommen samt vedlægge ovennævnte bilag, der tydeligt viser forholdene på ejendommen og hvad der ansøges om. En ansøgning om landzonetilladelse vil først blive behandlet, når sagen er fuldt oplyst. Selve sagsbehandlingen begynder således først, når Miljø og Teknik har modtaget det nødvendige materiale til at kunne behandle sagen. Øvrige tilladelser Ud over landzonetilladelse vil de fleste projekter kræve andre tilladelser, inden projektet kan realiseres. Ansøgeren skal derfor være opmærksom på, om det ansøgte kræver eksempelvis byggetilladelse eller tilladelse/dispensation i henhold til eksempelvis Natur- eller Miljøbeskyttelsesloven. Det kan fx være: Listen er ikke udtømmende. Byggetilladelse Kræver det ansøgte udover landzonetilladelse også byggetilladelse, kan der først gives byggetilladelse, når de 4 ugers klagefrist for landzonetilladelsen er udløbet. Hvis der er blevet indsendt en ansøgning om byggetilladelse, vil denne normalvis blive behandlet, når landzonetilladelsen gives, så byggetilladelsen kan udstedes umiddelbart efter klagefristen for landzonetilladelsen er udløbet. Dispensation fra lokalplan Hvis projektet kræver en dispensation fra en gældende lokalplan, skal der tages stilling til, om der kan gives dispensation i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om landzonetilladelse i Miljø og Teknik

11 Fredninger, beskyttelses- og byggelinjer Der kan være udpeget fredninger, beskyttelses- eller byggelinjer på en ejendom, der betyder, at det ansøgte kræver en anden tilladelse eller dispensation der skal gives af Naturstyrelsen, Randers Kommune eller fredningsnævnet. Dette drejer sig typisk om skovbyggelinjer eller sø-, strandog fortidsmindebeskyttelseslinjer. For ejendomme hvor der findes sådanne udpegninger, kan der være en forlænget sagsbehandlingstid. I disse tilfælde bør ansøgeren derfor være særlig opmærksom på at have oplyst sagen fyldestgørende fra start, så sagsbehandlingstiden ikke bliver forlænget unødigt. Dyrehold Bebyggelse på landbrugsejendomme med et større husdyrhold over 15 dyreenheder, kræver ikke landzonetilladelse, men reguleres i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Landzonereglerne omfatter således kun bebyggelse på plantebrug og bebyggelse på husdyrbrug under 15 dyreenheder. Miljø Eventuelle bebyggelser og anlæg kan kræve en udledningstilladelse. Ligeledes kan eksempelvis jordarbejder kræve tilladelse

12 Retningslinjer for administration af landzonebestemmelserne I det følgende forsøges administrationen af forskellige landzoneemner præsenteret således, at det er muligt for borgere og brugere at få en idé om udfaldet af en ansøgning, før der søges, således at eventuelle ændringer kan foretages før der projekteres

13 1. Matrikulære forandringer Ved udstykning forstås, at det registreres i matriklen, at et areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. Kravet om landzonetilladelse til udstykning har bl.a. til formål at sikre, at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, som kræver tilladelse, uden at der foretages en vurdering af formålet med udstykningen. Det kræver som udgangspunkt altid tilladelse til udstykning i landzone. Undtaget er eksempelvis udstykning af landbrugsejendom uden beboelse. Opdeling i ejerlejligheder kræver ikke landzonetilladelse. Det kræver dog tilladelse at øge antallet af beboelser. 1.1 Udstykning Der meddeles normalt tilladelse til: Udstykning af ekstra bygningssæt (bolig plus driftsbygninger), der er fremkommet ved sammenlægning af landbrugsejendomme. Udstykning af enligt beliggende beboelseshuse, som ikke længere anvendes til deres oprindelige formål (f.eks. funktionærboliger), medmindre bygningen er i så ringe stand, at der ved udstykningen reelt tilsigtes at fremskaffe en ny byggegrund. Udstykning i områder omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, herunder de afgrænsede byområder i landzone, hvis udstykningen og den påtænkte anvendelse af arealet er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige rammer og udstykningen ikke foregriber lokal-planlægningen for området (f.eks. huludfyldning). Udstykning med henblik på at foretage en økonomisk og ejermæssig adskillelse af en eksisterende ejendom, f.eks. opdeling i en boligdel og en erhvervsdel. Det er en forudsætning at udstykningen alene skal tjene praktiske-økonomiske formål (f.eks. ejerskifte eller belåning), og at der ikke med udstykningen skabes forventning om yderligere bebyggelse eller ændret anvendelse. Der meddeles normalt afslag til: Udstykning af fritliggende parceller med henblik på ny bebyggelse i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. Udstykning af medarbejder- og generationsskifteboliger opført efter undtagelsesbestemmelsen i 36, stk. 1, nr. 12, medmindre der foreligger en særlig begrundelse

14 Udstykning af en bolig indrettet i tiloversblevne landbrugsbygninger efter 37, stk. 1. Udstykning af en parcel med henblik på, at den skal henligge som ubebygget ejendom til rekreative formål eller lignende (rekreative parceller). 1.2 Udstykning af tekniske anlæg Der meddeles normalvist udstykning til opførelse af tekniske anlæg (renseanlæg, regnvandsbassiner, transformatorstationer, antenneanlæg m.m.), når disse nødvendigvis skal placeres i det åbne land, 1.3 Arealoverførsel/sammenlægning Der kræves ikke landzonetilladelse til arealoverførsel eller sammenlægning. Hvis den matrikulære forandring medfører en ændring af anvendelsen, vil det dog kræve en landzonetilladelse

15 2. Bebyggelse/genopførelse Der må som udgangspunkt ikke opføres bebyggelse i det åbne land, men udover undtagelsesbestemmelserne i Planloven, findes der en række tilfælde, hvor det på baggrund af administrationspraksis er det muligt at opføre eller genopføre bebyggelse i landsbyer og i det åbne land. Nedenfor præsenteres normaltilfælde opdelt i emner. 2.1 Helårsbeboelse Ved vurdering af om der kan meddeles tilladelse til nyopførelse af helårsbeboelse, lægges der vægt på planlægningen for arealet, hvorpå opførelsen ansøges. Der henvises således til gældende kommuneplan eller eventuel lokalplan før en ansøgning fremsendes. Byggeri skal ses i sammenhæng med byggelovens definitioner på bebyggelse og anvendelsen heraf. Der gøres opmærksom på at integrerede garager og overdækkede arealer, der fremstår som en del af beboelsesbygningen, medregnes i bruttoetagearealet ved opførelse og udvidelse af helårsboliger. Der meddeles normalt tilladelse til: Udvidelse af en helårsbolig ud over 250 m 2 op til 300 m² bruttoetageareal. Størrelsen og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold. Hvis udvidelsen sker inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, f.eks. inddragelse af en uudnyttet tagetage eller udvidelse ind i en overflødiggjort driftsbygning, eller der er tale om en mindre tilbygning til en helårsbolig, der i forvejen er væsentligt over 250 m 2, medmindre særlige forhold taler imod. Nedrivning og genopførelse af en helårsbolig, hvis den nye helårsbolig får nogenlunde samme placering og størrelse som den helårsbolig, der nedrives. Hvis ejendommen ligger i et særligt interesseområde, vil der normalt ligeledes være krav om tilpasning til den stedlige byggeskik. Der tillades under normale omstændigheder ikke bebyggelse i mere end én etage med udnyttet tagetage. Da en helårsbolig uden landzonetilladelse kan udvides op til 250 m2, vil en størrelse op til 250 m2 dog normalt blive tilladt også ved en nedrivning og genopførelse af en ny helårsbolig. Størrelsen og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold. Det er en forudsætning, at den eksisterende helårsbolig ikke er i så ringe stand, at der reelt er tale om en værdiløs ruin. Genopførelse af en nedbrændt helårsbolig eller en helårsbolig, der er blevet ødelagt af storm eller hærværk, hvis der inden for rimelig tid (ca. 3 år) søges om landzonetilladelse, medmindre ganske særlige omstændigheder klart taler imod. Den nye bolig skal normalt opføres med nogenlunde samme placering, størrelse og udformning, som den bolig, der er blevet ødelagt,

16 jf. ovenfor under pkt. to. Opførelse af en ny helårsbolig i områder omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, herunder de afgrænsede byområder i landzone, hvis byggeriet er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige rammer og byggeriet ikke foregriber lokalplanlægningen for området (f.eks. huludfyldning eller indretning af et begrænset antal nye helårsboliger i eksisterende bebyggelse). Opdeling af eksisterende større stuehuse på landbrugsejendomme eller nedlagte landbrugsejendomme i flere helårsboligenheder, medmindre særlige forhold taler imod. Dette gælder også for større helårsboliger på andre typer ejendomme. Ændring af en fritidsbolig til en helårsbolig, hvis huset oprindelig er opført som en helårsbolig og der ikke er særlige forhold, der taler imod. Der lægges vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden. Endvidere skal husets kvalitet og størrelse indgå i bedømmelsen. Indretning af en helårsbolig i en bevaringsværdig bygning, når særlige bevaringsinteresser taler for det, og det vurderes, at en anvendelse til boligformål er en forudsætning for at kunne bevare bygningen. Der meddeles normalt afslag til: Opførelse af fritliggende helårsboliger i det åbne land og i landområder med spredt bebyggelse. Opførelse af helårsboliger lige udenfor byzone eller afgrænsede byområder. Indretning af flere helårsboliger i overflødiggjorte driftsbygninger i det åbne land (både overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre bygninger, der ikke tidligere har været anvendt til boligformål). At ændre en fritidsbolig, der er opført som en fritidsbolig, til en helårsbolig, men der meddeles normalt en personlig tilladelse til helårsbeboelse af fritidsboliger i sommerhuslignende områder for personer, der opfylder betingelserne i planlovens 41 (pensionistreglen). 2.2 Ferie- og fritidsboliger Ferie- og fritidsboliger i landzone består både af sommerhuse, der oprindeligt er opført som sommerhuse, og nedlagte helårsboliger, der nu anvendes som ferie- og fritidsboliger. Der meddeles normalt tilladelse til: En mindre udvidelse svarende til at isolere på ydersiden af den eksisterende ydervæg. Størrelsen og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold. Udvidelse inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, f.eks. inddragelse af en uudnyttet tagetage eller udvidelse ind i en overflødiggjort driftsbygning, medmindre særlige forhold taler imod

17 Nedrivning og genopførelse af en fritidsbolig, hvis den nye fritidsbolig får nogenlunde samme placering, størrelse og udformning som den fritidsbolig, der nedrives. Hvis det eksisterende hus er et længehus i 1,5 etage, skal det nye fritidshus således også som hovedregel være et længehus i 1,5 etage. Størrelsen og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold. Det er en forudsætning, at den eksisterende fritidsbolig ikke er i så ringe stand, at der reelt er tale om en værdiløs ruin. Genopførelse af en nedbrændt fritidsbolig eller en fritidsbolig, der er blevet ødelagt af storm eller hærværk, hvis der inden for rimelig tid (ca. 3 år) søges om landzonetilladelse, medmindre ganske særlige omstændigheder klart taler imod. Den nye bolig skal normalt opføres med nogenlunde samme placering, størrelse og udformning, som den bolig, der er blevet ødelagt, jfr. ovenfor under 2. Indretning af op til 10 ferielejligheder eller -værelser i overflødiggjorte driftsbygninger, herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt, på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom. Det er en forudsætning, at der er indhentet en (personlig) udlejningstilladelse efter sommerhusloven fra Naturstyrelsen. Det er en betingelse, at ferielejlighederne eller værelserne kun må bruges til overnatning i perioden 1. april 30. september, og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ferieophold, weekends og lignende. Opførelse af en ny fritidsbolig i områder omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen eller i de såkaldte sommerhusaftaleområder, hvis byggeriet er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige rammer og fredningsdeklarationer og byggeriet ikke foregriber lokalplanlægningen for området (f.eks. huludfyldning). Indretning af en fritidsbolig i en bevaringsværdig bygning, når særlige bevaringsinteresser taler for det, og det vurderes, at en anvendelse til boligformål er en forudsætning for at kunne bevare bygningen. Der meddeles normalt afslag til: Opførelse af fritliggende fritidsboliger i det åbne land og i landområder med spredt bebyggelse. Opførelse af fritidsboliger lige udenfor sommerhusområde eller sommerhusaftaleområde. Opførelse eller indretning af mere end én fritidsbolig på en selvstændigt matrikuleret ejendom, jfr. dog punkt 4 ovenfor for landbrugsejendomme eller nedlagte landbrugsejendomme

18 2.3 Udhuse, Garager, Drivhuse og lignende 20 m Der skal ikke søges om tilladelse til opførelse af udhuse på under 50 m² når disse opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Dog skal byggearbejdet anmeldes til kommunen. Ovenfor// Garager og udhus tillades optil 100 m² hvis det opføres i visuel tilknytning til eksisterende. Samlet tilladt areal for ejendommens udhuse inkl. garage er ca. 150m². Tilknytningen til eksisterende bebyggelse er typisk en afstand på maksimalt 20 m. Det kræver dog altid en konkret vurdering af det visuelle udtryk, som foretages af Randers Kommune. 20 m Der meddeles normalt tilladelse til: 20 m Ovenfor// Udhuse kan opføres med en afstand på op til 20 m i nær visuel tilknytning til eksisterende. Til opførelse af udhus på op til 100 m² for enkeltbygninger og samlet udhusbebyggelse på op til 150 m² i tilknytning til en bolig. Dog efter konkret vurdering. Til genopførelse af udhusbyggeri på over 100 m² under forudsætning af nedrivning af en eksisterende udhusbebyggelse med en tilsvarende størrelse og placering opført på baggrund af en tidligere landzonetilladelse. Til genopførsel som følge af hændelige begivenheder (stormskade, hærværk, brand mm.) tillades under normale forudsætninger, såfremt der ansøges inden for 3 år fra skadens opståen. Dog skal bygningen have samme anvendelse, størrelse, karakter og placering. Der meddeles normalt afslag: 20 m Til opførelse af enkelt udhusbygning på over 100 m². Til opførsel af samlet udhusbebyggelse over 150 m². Ovenfor// Eksempel på afstand hvor bebyggelsen ikke knytter sig til den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen skal fremstå som én samlet visuel enhed. Til genopførelse af udhusbebyggelse af samme areal som nedrevet tidligere landbrugsbygning. Dette skyldes, at disse er opført til landbrugsdrift og derfor er dimensionerede hertil. 20 m 20 m Ovenfor// Udhuse må ikke placeres med fortløbende 20 meters afstand på en række for derved at opnå den ønskede afstand til den øvrige bebyggelse

19 3. Erhverv Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt landbrug-, fiskeri- og skovbrugserhvervet. Det er dog muligt at etablere forskellige former for erhverv afhængigt af omstændighederne på den enkelte ejendom. Disse muligheder præsenteres i det følgende. 3.1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Bebyggelse som er driftsmæssig nødvendigt for landbrugs- skovbrugs- eller fiskeridriften af en ejendom kræver ikke landzonetilladelse. Vurdering af driftsmæssig nødvendighed foretages af Randers Kommune. I tvivlsspørgsmål beder Randers Kommune NaturErhvervstyrelsen om en vejledende udtalelse. Bebyggelse på landbrugsejendomme med et større husdyrhold (over 15 dyreenheder), kræver ikke landzonetilladelse, men reguleres i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Landzonereglerne omfatter således kun bebyggelse på plantebrug og bebyggelse på husdyrbrug under 15 dyreenheder. 3.2 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem Der meddeles normalt tilladelse til mindre udvidelser af eksisterende hoteller, feriecentre og vandrehjem i det åbne land, hvis der ikke er særlige forhold, der taler imod. Det er en forudsætning, at der uændret er tale om virksomhed, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed (og ikke f.eks. individuelle ferielejligheder). 3.3 Camping og lejrpladser Der gives normalt tilladelse til: Mindre udvidelser og moderniseringer af eksisterende servicebygninger, herunder eventuelt nedrivning og genopførelse, samt campinghytter på campingpladser omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvis byggeriet er i overensstemmelse med de planmæssige rammer og byggeriet ikke foregriber lokalplanlægningen for området. Mindre nyanlæg til brug for campingpladsens gæster og besøgende f.eks. minigolfbaner og lignende

20 Der gives normalt afslag til: Etablering af campingpladser o.l. udenfor kommuneplanlagte områder. 3.4 Butikker Det kræver ikke tilladelse til at etablere mindre butikker optil 250m 2, når disse indrettes i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Landbrugsbygningen skal være opført mindst 5 år før ansøgningstidspunktet. Ændring af anvendelse af en tidligere driftsbygning kræver anmeldelse til kommunen. Der meddeles normalt afslag til: Indretning af butikker over 250 m 2 i en overflødiggjort driftsbygning på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom. Nyopførelse af butikker i det åbne land. Udendørs udstilling af selvstændig permanent karakter. 3.5 Institutioner og lignende Der gives normalt tilladelse til: Indretning af institutioner m.v. som f.eks. døgninstitutioner for børn, unge og familier, daginstitutioner som f.eks. børnehaver, der indrettes i eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der gives normalt afslag til: Nyopførelse af institutioner der ikke indrettes i eksisterende bygninger. 3.6 Andre erhverv Indretning af håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker samt lagerog kontorformål m.v. i en overflødiggjort driftsbygning på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. planlovens 37. Disse virksomheder kan udvides med op til 500 m² uden landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 13. Butikker er dog ikke omfattet af denne bestemmelse og kan kun udvides op til 250 m 2 uden landzonetilladelse. Ændringen fra driftsbygning til erhverv skal anmeldes til kommunen

21 Der meddeles normalt tilladelse til: Nyetablering af mindre jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder, der naturligt hører hjemme i det åbne land, dvs. har relation til landbrug eller skovbrug (f.eks. maskinstationer, planteskoler, gartnerier, rideskoler, ridehaller og lignende). Ridehaller må under normale omstændigheder maksimalt have et samlet areal på 800 m 2. Det forudsættes, at nybyggeri ikke visuelt fremtræder fritliggende, men placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer. Det er særlig restriktivt at placere sådanne virksomheder i særlig landskabeligt interesseområde og kulturmiljø (udpeges i kommuneplanen). Mindre udvidelser (normalt op til højst 500 m²) af eksisterende erhvervsvirksomheder, hvis der ikke er særlige forhold, der taler imod. Større udvidelser henvises til egentlige erhvervsområder i byzone. Nyetablering af virksomheder eller udvidelser af eksisterende virksomheder i områder omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvis byggeriet er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige rammer og byggeriet ikke foregriber lokalplanlægningen for området. Etablering af mindre serverings- og spisesteder i tilknytning til erhverv under forudsætning af, at serveringen er klart underordnet erhvervet (f.eks. i tilknytning til lokal fødevareproduktion, butikker, publikumsorienterede virksomheder eller lignende, hvor en serveringsmulighed må anses for en naturlig forlængelse af den øvrige virksomhed på ejendommen). Serverings- og spisestedet må således ikke få karakter af en selvstændig restaurant eller lignende. Etablering af dyrepension og hundekennel m.v. i eksisterende bygninger, hvis der ikke er miljømæssige forhold (især støj), der taler imod. Etablering af mindre publikumsorienterede virksomheder (f.eks. dyreparker og lignende), der naturligt hører hjemme i det åbne land. Det forudsættes, at etableringen ikke medfører nybyggeri i væsentlig grad. Etablering af større publikumsorienterede virksomheder vil kræve lokalplanlægning. Ændring fra ét erhverv til et andet i eksisterende bygninger under forudsætning af, at det ikke medfører væsentlige miljømæssige og trafikale gener eller kræver væsentlige om- eller tilbygninger. Det er ligeledes en forudsætning at den nye virksomhed ikke er mere belastende for omgivelserne end den hidtidige anvendelse. Der meddeles normalt afslag til: Opførelse af nye erhvervsvirksomheder (herunder kroer, restauranter, detailhandelsbutikker m.v.) i det åbne land. Udendørs oplag i et sådant omfang, at oplaget får selvstændig karakter (jf. planlovens 37)

22 4. Tekniske anlæg Ved tekniske anlæg forstås anlæg som el-, tele-, varme og andre anlæg som etableres som led i energiproduktion og kommunikation. Endvidere er anlæg til eksempelvis behandling af regn- og spildevand at betragte som tekniske anlæg. Hovedreglen for tekniske anlæg er, at disse kræver en tilladelse i henhold til Planlovens landzonebestemmelser. Nedenfor opridses praksis for forskellige typer af anlæg. 4.1 Antennemaster For antennemaster i Randers Kommune er udarbejdet et særskilt administrationsgrundlag, der har til formål at fremme udbygningen af trådløs kommunikation og få opsat så få master som muligt. Mastepolitikken anvendes når der tages stilling til ansøgning om landzonetilladelse. Se Mastepolitikken for Randers Kommune her. Der kræves ikke tilladelse til følgende: Panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation eller eksisterende siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges. Teknikskabe i neutrale farver med en grundplan på maksimalt 2 m 2 og en højde på maksimalt 2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr. ovenfor, og som opsættes på eller umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen. Nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse og antenner anbringes på eksisterende master eller høje bygningselementer som skorstene siloer, højspændingsmaster og fabriksbygninger. Tilladelse til nyopførelse betinges af: at masten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører, at den nederste del at masten samt den tilhørende teknikbygning afskærmes med beplantning og at masten skal fjernes senest 1 år efter endt brug. Der meddeles normalt afslag til: Opstilling af master i modstrid med Randers Kommunes mastepolitik

23 4.2 Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller og småmøller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund. 20 m Ovenfor// husstandsvindmøller kan opføres med en afstand på op til 20 m i nær visuel tilknytning til eksisterende bebyggelse. 20 m Ovenfor// Eksempel på afstand hvor bebyggelsen ikke knytter sig til den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen skal fremstå som én samlet visuel enhed. Tilknytningen til eksisterende bebyggelse er typisk en afstand på maksimalt 20 m. Det kræver dog altid en konkret vurdering af det visuelle udtryk, som foretages af Randers Kommune. 20 m Husstandsvindmøller og småmøller kan kun opstilles enkeltvis og i landzone uden for de udpegede vindmølleområder, uden for beskyttelsesområder og uden for områder af større landskabelig interesse. Der kan kun opstilles husstandsvindmøller indenfor kystnærhedszonen, hvis det sikres, at møllen ikke er synlig fra kysten. Husstandsvindmøller i landzone kan kun opføres på baggrund af en landzonetilladelse, og hvis de ikke vil være i visuel konflikt med landskabsoplevelsen, områder til store vindmøller eller nabobeboelse. Ved behandlingen af ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller og småmøller skal der tages hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv. Husstandsmøller må ikke placeres nærmere end 100 meter fra nabobeboelser og kan ikke placeres inden-for en afstand på 250 m fra by- og landzonebyers fremtidige bolig- og institutionsområder fastlagt i Kom-muneplanen. Afstandskravet er vejledende. 20 m 20 m 4.3 Solceller Ovenfor// Udhuse må ikke placeres med fortløbende 20 meters afstand på en række for derved at opnå den ønskede afstand til den øvrige bebyggelse. Det kræver ikke landzonetilladelse at placere solceller på eksisterende bebyggelse, såfremt at bygningen ikke ændrer udseende i væsentlig grad. Det vil sige, at etablering af et anlæg på en bygning, hvor solcellerne placeres på tagfladen med samme hældning som tagfladen, som udgangspunkt ikke kræver tilladelse i forhold til landzonebestemmelserne. Solceller som placeres på et fladt tag men placeres således at bygningen fremstår anderledes, vil kræve en tilladelse. Der meddeles normalt tilladelse til anlæg på bygninger, medmindre særlige forhold taler imod. Mindre anlæg (under 50 m 2 for det samlede anlæg) som placeres på jorden i tilknytning til eksisterende byggeri kræver ligeledes tilladelse. Det er Randers Kommune som vurderer om anlægget er i tilknytning til eksisterende bebyggelse Større anlæg, op til 1ha, vurderes ud fra de landskabelige forhold m.v

24 4.4 Regnvandsbassiner Der meddeles normalt tilladelse til regnvandsbassiner som etableres i henhold til spildevandsplanen. 4.5 Rodzone- og beplantede filteranlæg Rodzoneanlæg og beplantede filteranlæg kræver som udgangspunkt tilladelse i henhold til landzonebestemmelserne. Der meddeles normalt tilladelse til beplantede filteranlæg til som er at sammenligne med nedsivningsanlæg, såfremt der også kan meddeles nedsivningstilladelse til anlægget. Etablering af rodzoneanlæg vil bero på en konkret vurdering ud fra de principper, som varetages i landzonebestemmelserne. 4.6 Andre tekniske anlæg Der meddeles normalt tilladelse til etablering af andre tekniske anlæg, når disse nødvendigvis skal, eller naturligt kan placeres i det åbne land. (Mange tekniske anlæg vil også kræve tilladelse efter anden lovgivning og måske en VVM-screening og/eller -vurdering.) 4.7 Anlæg undtaget fra landzonetilladelse Byggeri som i bygningsreglementet er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik- og forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Offentlige trafik- og forsyningsanlæg omfatter fx veje, baner, broer, transformatorstationer, elmaster samt pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand- og afløbssystemer. Varslingsanlæg omfatter fx Beredskabsstyrelsens sireneanlæg. Anlæg til radio- og tv-modtagelse omfatter såvel privatejede som offentligt ejede anlæg, dog ikke telemaster

25 5. Ændret anvendelse Der kræves som udgangspunkt tilladelse til ændring af eksisterende anvendelse i landzone. Der findes dog undtagelser, som udelukkende kræver en anmeldelse. Endvidere kan der være tilfælde, hvor en ændring af anvendelsen ikke er planmæssig relevant. Ved ændret anvendelse forstås, at et areal ikke har samme anvendelse som før, når der foretages en ændring af fysiske - eller anvendelsesforhold. Det samme gør sig gældende for bebyggelse m.v. Der er også tale om ændret anvendelse hvis anvendelsen af arealet ændres i en begrænset periode på mere end seks uger. Om en ændring er planlægningsmæssig relevant vurderes af Randers Kommune. Nedenfor findes eksempler på ændringer og udfald af ansøgninger under normale omstændigheder. 5.1 Eksisterende bebyggelse Det kræver ikke landzonetilladelse at tage en overflødiggjort driftsbygning i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, én bolig samt lager og kontorformål, hvis bygninger ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang og bygningen ikke er opført inden for de sidste 5 år. Er der flere overflødiggjorte landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres én bolig i én af bygningerne. Det vil kræve landzonetilladelse til ændret anvendelse af andre end ovennævnte tilfælde. 5.2 Ubebygget areal Landbrugsarealer kan ændre anvendelse til haveformål uden landzonetilladelse. Det vil dog kræve landzonetilladelse, såfremt arealet ønskes bebygget. Ubebyggede arealer skal som udgangspunkt forblive ubebyggede

26 5.3 Anlæg og udvidelse af søer Der gives normalt tilladelse til: At etablere søer og vandhuller over 100 m 2 på dyrkede landbrugsarealer. Der vil i samarbejde med Randers Kommunes Natur- og Miljøafdeling blive stillet vilkår om den endelige udformning. En tilladelse gives på en række vilkår, for at sikre en naturlig udformning af søen. Der gives normalt afslag til: At etablere søer og vandhuller i områder, med værdifulde biotoper, beskyttede naturtyper, internationale naturbeskyttelsesområder, m.m. Det antages, at søer større end 100 m² efter få år er at betragte som 3 sø i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at der ikke må foretages noget som kan ændre tilstanden af søen og det tilhørende dyreliv. 5.4 Jorddeponi og terrænregulering Ved jorddeponi forstås, at der flyttes jord fra ét eller flere steder til en ny placering. Det kan eksempelvis være ved terrænregulering eller dyngedannelse af jord. Om der kræves landzonetilladelse til en mindre terrænregulering beror på en konkret vurdering, som foretages af Randers Kommune. Der gives normalt tilladelse til: At foretage terrænregulering på op til ½ m over eller under eksisterende terræn under forudsætning af at der er tale om dokumenteret ren jord. Ovenfor// Bebyggelse på meget skrånende terræn skal så vidt muligt tilpasses terrænet fremfor terrænregulering, fx ved forskudte planer. At opfylde kunstigt skabte fordybninger i terrænet. Fordybningerne kan være følger af udgravning til byggeri, infrastruktur eller jordrensning. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at overskudsjorden ikke transporteres over større afstande. Der gives normalt afslag til: At udjævne naturlige landskabsformationer som ikke begrundes i landbrugsmæssig anvendelse. Ovenfor// Opfyldning af fordybninger i terrænet, kan tillades under særlige forhold. At placere jord på områder, der har rekreative, landskabelige, kulturhistoriske eller naturmæssige kvaliteter af betydning, eller hvis opfyldningen kan true beskyttelsen af grundvandet. 5.5 Jord- og støjvolde At etablere større volde kræver landzonetilladelse. Ved etablering af støjvolde i tilknytning til støjkilden på ejendomme, hvor støjpåvirkning fra støjende aktiviteter, som f.eks. stærkt trafikerede veje og jernbaner kan dokumenteres

27 og hvor en støjvold kan reducere støjniveauet væsentligt, vil der ud fra en konkret vurdering kunne meddeles landzonetilladelse. Volden må ikke virke dominerende i landskabet. Der gives normalt afslag til: At etablere afskærmende volde med det formål at begrænse indblik. At etablere volde som virker dominerende i landskabet. 5.6 Udendørs oplag Ved oplag forstås, at materialer eller varer placeres uden for en overdækket bygningsmasse. Mindre ikke skæmmende oplag, som etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsvirksomheder som er etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger kan etableres uden tilladelse. Randers Kommune skal vurdere om der er tale om et mindre ikke skæmmende oplag. Der gives normalt tilladelse til: Mindre ikke skæmmende oplag, som etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsvirksomheder som ikke er etableret i en overflødiggjort landbrugsbygning. Der gives normalt afslag til: At etablere udendørs oplag i et omfang som ikke vurderes mindre ikke skæmmende

28 6. Rekreative formål, kulturog fritidsanlæg Der gives normalt tilladelse til: Opførelse af klubhuse ved idrætsanlæg og lignende eller til brug for naturbaserede foreninger med almennyttige formål (f.eks. spejdere), en mindre udvidelse og modernisering af eksisterende kultur- og fritidsanlæg, Nyetablering af mindre kultur- og fritidsanlæg som f.eks. faciliteter til ridning, cykling, natursport, fiskeri (herunder put and take), aktivitets- og besøgscentre, museer og udstillinger og lignende, når der ikke er særlige forhold, der taler imod. Nye større kultur- og fritidsanlæg eller støjende anlæg som f.eks. skydebaner og motorcrossbaner, vil kræve planlægning. 6.1 Spejderhytter Efter konkret vurdering kan der meddeles landzonetilladelse til at opføre spejderhytter, når de placeres fritliggende i det åbne land uden for de i regionplanen udpegede regionale naturområder. Der kan efter konkret vurdering gives tilladelse til rimelig udvidelse af eksisterende hytter til spejderformål, især til for-bedring af de sanitære forhold. Spejderhytter bør ikke udlejes i forbindelse med kursus og festaktivitet. Lejrskoleophold for folkeskoler og børnehaver kan dog accepteres. 6.2 Jagt- og fiskerihytter Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til at opføre jagt- og fiskerihytter i det åbne land. 6.3 Hytteområder Hytter kan kun udlejes erhvervsmæssigt, hvis de er placeret på campingpladser. Der gives derfor ikke landzonetilladelse til udlejningshytter uden for campingpladser

29 6.4 Ridebaner Der gives normalt tilladelse til: At etablere ridebaner, sportsbaner og andre former for fritidsaktiviteter på ubebyggede arealer i regionplanen jordbrugsområder. Der stilles vilkår om at arealet skal retableres senest et år efter den tilladte anvendelses ophør. Ved ansøgning om sportsanlæg bør det i hvert tilfælde overvejes om der i stedet bør lokalplanlægges, for at give offentligheden en mulighed for at komme med kommentarer. Der gives normalt afslag til: At opsætte lysmaster og reklamer i forbindelse med ridebaner og sportsbaner. At etablere denne type anlæg i områder med større landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier. 6.5 Ridehaller Det kræver landzonetilladelse til ridehaller, som ikke anses for værende driftsmæssigt nødvendige for ejendommens landbrugsdrift. For ejendomme med mere end 15 dyreenheder vil landzonebestemmelserne indgå i miljøgodkendelsen. En ridehal større end 20 m x 40 m vil normalt ikke være at betragte som driftsmæssigt nødvendige. Der meddeles normalt tilladelse til: Ridehaller optil 900 m² i forbindelse med rideskoler eller hestepension i områder med særligt behov. Behovet skal dokumenteres. Der meddeles normalt afslag til: Ridehaller til privat brug Ridehaller i områder med særlige landskabelige værdier Ridehaller større end 900m² Ridehaller uden tilknytning til eksisterende bebyggelse

30 6.6 Offentligt tilgængelige friluftsfaciliteter Der meddeles normalt tilladelse til: Opførelse af publikumsfaciliteter som toiletter, rastepladser, shelters, bålhytter og lignende for at forbedre forholdene for det almene friluftsliv. Hvis det er i overensstemmelse med retningslinjer i kommuneplanen for det pågældende areal, kan der endvidere normalt gives tilladelse til etablering af publikumsfaciliteter som mindre kiosker og mindre serveringsog spisesteder, når der ikke er særlige forhold, der taler imod. Der meddeles normalt afslag til: Opførelse af private jagthytter, fiskehytter m.m., herunder opstilling af campingvogne

31 7. Indsigelse og klage Fra modtagelse af ansøgning til udstedelse af en afgørelse gennemgår sagen i længere proces, som kort beskrives nedenfor. 7.1 Orientering om sagens forløb Efter modtagelse af ansøgningen sender sagsbehandler inden 10 arbejdsdage brev til ansøgeren om bekræftelse på modtagelsen og forventet behandlingstid. Såfremt sagen i ansøgningen er tilstrækkeligt belyst, vurderes først om det ansøgte kræver tilladelse fra øvrige myndigheder. Sagen sendes om nødvendigt i intern høring eller til relevante myndighed. 7.2 Naboorientering Såfremt der kan opnås tilladelse iht. såvel Planloven som anden gældende lovgivning, sendes sagen til orientering/høring hos naboer og evt. andre parter (f.eks. interesseforeninger), med en 14 dages frist. Hvis zonesagen betragtes som værende af underordnet betydning, kan naboorienteringen undlades, jf. lovens 35 stk Annoncering Tilladelser annonceres med 4 ugers klagefrist. Annonceringen vil ske i ugeavisen Randers Amtsavis og på Randers Kommunes hjemmeside her. 7.4 Klage over afgørelser En afgørelse kan i henhold til Planlovens kap. 14 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er enhver med retligt interesse i sagen samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder på og Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Randers Kommune. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af sagens afgørelse