Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: Tirsdag den 29. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Gran Fondo cykelløb og Ironman - orientering Helsingør Svømmehal - haltidsfordeling LÆR AT TACKLE kurser orientering Sundhedsprofil for region og kommuner orientering Ansøgning - MTB-O World Cup Idrætslinjen Helsingør - udvidelse med ekstra spor Støtte til idrætsbegivenheder med velgørende formål Sager til behandling på kommende møder Meddelelser/eventuelt...18 Bilagsliste...19

2 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7630 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Godkendt.

3 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Gran Fondo cykelløb og Ironman - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8707 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune er vært for to større internationale idrætsbegivenheder - Gran Fondo cykelløb (World Cycling Tour, UWCT Copenhagen Gran Fondo enkeltstart) samt Ironman (KMD Ironman 70.3 Kronborg). Eventkoordinator Peter Kruse Thomsen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vil i mødet orientere om de to idrætsbegivenheder. Sagsfremstilling 1. Gran Fondo Helsingør Gran Fondo cykelløb foregår fredag den 30. maj Grann Fondo enkeltstart er et stort internationalt amatørcykelløb med etaper i forskellige lande. Der deltager både danske og udenlandske ryttere. Arrangementet foregår på og omkring Axeltorv i Helsingør, hvor mange tilskuere forventes at møde op til en rigtig byfest. I forbindelse med arrangement afholdes der VM i enkeltstart for U23 ryttere. 2. Ironman Kronborg Ironman triatlon foregår søndag den 14. september Ironman 70.3 Kronborg er en halv Ironman for både professionelle og amatører triatleter. Ironman er et kæmpe brand, hvor tusindvis af triatleter dyster i svømning, cykelløb og løb. Der bliver afholdt Ironman i store dele af verden. Arrangement foregår ved og omkring Kulturhavnen Kronborg, hvor mange tilskuerne forventes at møde op til begivenheden. Inden arrangementet afholdes der lørdag den 13. september yderligere et triatlon arrangement. Det er motionsstævnet 4:18:4, som afholdes i området ved Sommariva. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget.

4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Helsingør Svømmehal - haltidsfordeling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8689 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Mette Lene Jensen (V) har bedt om at få følgende på dagsordenen: Jeg ønsker at få en orientering af haltidsfordelingen af Helsingør Svømmehal på dagsordenen til næste SIF-udvalgsmøde. Samtidig ønsker jeg at få en redegørelse for, hvorledes klubberne er blevet orienteret herom, om ordningen med brugeråbning bliver anvendt, hvor ofte og af hvor mange. Ligeledes om klubberne overholder de krav, der i denne forbindelse blev stillet dem på udvalgsmødet d. 3/ , f.eks. at klubberne skulle stille en uddannet livredder som træner, og denne foretog vandprøver. Hans Henrik Schmidt, leder af Helsingør Kommunes idrætsanlæg, deltager under dette punkt. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sagen blev udsat til det kommende møde.

5 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side LÆR AT TACKLE kurser orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6987 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Helsingør og Fredensborg Kommuner samarbejder om koordinering af kurserne LÆR AT TACKLE, som er målrettet borgere med kroniske lidelser. Kursusprogrammerne er udviklet på Stanford University og udbydes i Danmark via Komiteen for Sundhedsoplysning. Formålet med kurserne er at styrke borgerens personlige ressourcer samt videreformidle værktøjer til håndtering af de udfordringer, borgeren møder i hverdagen med kronisk sygdom. Kurserne er desuden med til at øge den enkeltes oplevelse af kontrol og livskvalitet i hverdagen. Dermed kan kurserne medvirke til at forebygge sygdomsforværring og indlæggelser. LÆR AT TACKLE er et veldokumenteret og valideret koncept, og der evalueres løbende på alle kurser. Evalueringer fra alle deltagende kommuner samles årligt og anvendes til kvalitetsudvikling af kurserne på både lokalt og nationalt niveau. Retsgrundlag Intet at bemærke. Relation til vision og tværgående politikker LÆR AT TACKLE kurserne knytter sig til Helsingør Kommunes sundhedspolitik. Et af fokusområderne i politikken er at støtte borgerne til bedre at kunne håndtere egen sygdom og tage ansvar for sundhed og trivsel i eget liv. Kurserne relaterer sig til Helsingør Kommunes Vision 2020 om tidlig indsats, idet borgerne støttes til at tage ansvar for eget liv. LÆR AT TACKLE understøtter endvidere Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om mental sundhed. Sagsfremstilling 1. Aktuelle kurser Helsingør og Fredensborg Kommuner udbyder for øjeblikket følgende tre kurser: LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE angst og depression 2. Frivillige instruktører Kurserne ledes af frivillige instruktører, som selv har en eller flere længerevarende sygdomme. Udgangspunktet for kurserne er således ligemandsprincippet, hvor både instruktører og kursister kan relatere sig til de mange problematikker, der knytter sig til en hverdag med sygdom. Instruktørerne har gennemført et uddannelsesforløb og modtager supervision under kursusafholdelse.

6 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget 3. Kursusforløb Mødedato Side 6 Hvert kursus forløber over seks eller syv uger med et ugentligt undervisningsmodul á 2,5 timer, og der deltager op til 15 personer på et kursus. Alle kurser forløber efter faste undervisningsmanualer, der tager udgangspunkt i følgende fire emner: At kursisterne opstiller mål og lærer at nå disse mål via handleplaner At kursisterne forholder sig til egne symptomer At kursister og instruktører fungerer som rollemodeller for hinanden At der skabes gode rammer for gruppedynamik Kurserne er gratis. 4. Rekruttering Kurserne er for alle borgere, der har kronisk sygdom, kroniske smerter eller angst og depression. Rekruttering sker primært via avisannoncer, jobcenter, almen praksis, boligsociale indsatser, foldere på bl.a. apoteker og biblioteker samt events som eksempelvis Helsingør Messen. 5. Kommende LÆR AT TACKLE kurser Fra 2015 vil Helsingør og Fredensborg Kommuner også udbyde kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Dette kursus er specielt målrettet sygedagpengemodtagere. Kursisterne får værktøjer til, hvordan de kan mestre et arbejdsliv trods langvarig sygdom. Anette Søbye Philipsen, sundhedskonsulent, Center for Sundhed og Omsorg vil på mødet orientere om LÆR AT TACKLE kurserne. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kr. til gennemførelse af kurser. Budgettet dækker licens, materialer, kurser udgifter til forplejning og transport samt gavekort til de frivillige instruktører. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget.

7 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Sundhedsprofil for region og kommuner orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7806 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Sundhedsprofil for region og kommuner kortlægger borgernes aktuelle sundhedstilstand og generelle helbred i region og kommuner - og er nu udarbejdet for tredje gang. Sundhedsprofil 2013 bliver opdelt i to rapporter. Den første rapport er den generelle profil, som netop er kommet. Den anden rapport, som beskriver borgere med kroniske sygdomme og deres forbrug af sundhedsydelser, forventes at komme i juni Sundhedsprofilen bygger på spørgeskemadata fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det, som blev udsendt sidste år. I alt er der udsendt spørgeskemaer til borgere over 16 år i regionens 29 kommuner. 43,5 % af borgerne valgte at udfylde skemaet. Der var færrest besvarelser blandt: Mænd Unge/og de ældste Kort uddannede Lav indkomst Ikke-vestlig herkomst I Helsingør Kommune var svarprocenten 42,7, hvilket svarer til, at 1046 borgere har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne er siden vægtet for non-response og kommunestørrelse. I forbindelse med udarbejdelse af Sundhedsprofil 2010 udarbejdede regionen et uddrag af sundhedsprofilen for Helsingør Kommune med særligt fokus på resultater fra Helsingør sammenlignet med Region Hovedstaden. I 2014 udarbejder vi selv en Helsingør model, herefter kaldet pixiudgaven. Retsgrundlag Sundhedsloven (Lov nr. 546/2005 1, ) Relation til vision og tværgående politikker Indgår sammen med Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen i grundlaget for udarbejdelse af årlige handlingsplaner. Sagsfremstilling Sundhedsprofil 2013 er udkommet i to versioner. En stor rapport på 258 sider og en sammenfatning på 26 sider. Derudover udarbejder Center for Sundhed og Omsorg en egen sammenfatning, som har fokus på resultater fra Helsingør sammenlignet med Region Hovedstaden. Sammenlignet med 2010 er der for 2013 udgaven visse begrænsninger i datamaterialet. På grund af en relativ ringe svarprocent er der ikke tilstrækkeligt pålidelige data til, at pixiudgaven kan gå ned og vise sundhedsadfærden på eksempelvis køn, alder og uddannelse i Helsingør Kommune. Her må Helsingør Kommune holde sig til tallene for hele regionen. Hvis Helsingør Kommune fx ønsker at vide, hvor mange unge mellem 16 og 24 år, som er rygere, ja så må man bruge tallene fra regionen, som helhed. Pixiudgaven forventes færdig til gennemgangen af Sundhedsprofilen for Byrådet den 26. maj 2014.

8 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 8 Sundhedsprofil 2013 (den store rapport) beskæftiger sig med følgende temaer: Demografi og sociale forhold, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, seksuel adfærd og sexsygdomme, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse. Nøgleresultater for sundhedsadfærd, helbred og sociale relationer Her formidles ganske kort nøgleresultaterne for sundhedsadfærden i Helsingør Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden: I Helsingør ryger 16 % dagligt (15 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 8 % et storforbrug af alkohol (10 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 18 % tegn på alkoholafhængighed (17 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 11 % meget usunde madvaner (10 % i Region Hovedstaden) I Helsingør er 37 % af borgerne fysisk aktive mindre end 30 minutter dagligt (moderat til hård aktivitet) (32 % i Region Hovedstaden) I Helsingør er 34 % moderat overvægtige, BMI mellem 25 og 30 (30 % i Region Hovedstaden) I Helsingør er 12 % svært overvægtige, BMI 30 (11 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 41 % af de unge prøvet hash (51 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 17 % et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (13 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 12,8 % et dårligt fysisk helbred (9,1 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 13 % et dårligt mentalt helbred (12 % i Region Hovedstaden) I Helsingør har 23 % et højt stressniveau (21 % i Region Hovedstaden) I Helsingør er 5,8 % ofte uønsket alene (6,0 % i Region Hovedstaden) 1. Udviklingen siden 2010 Der er positive takter i forbindelse med udviklingen siden de seneste sundhedsprofiler. Andelen af borgere, som ryger, er støt faldende. Sundhedsprofilen viser også, at der er områder, hvor udviklingen ikke er positiv, fx for andelen af inaktive og overvægtige borgere. Udviklingen i Helsingør Kommune skiller sig ud fra regionen på tre områder: andelen af fysisk inaktive borgere, selvvurderet helbred og dårligt fysisk helbred. Det gennemgående tema i forbindelse med lanceringen af Sundhedsprofil 2013 har været den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsprofilerne har vist, at uligheden slår igennem både med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. Jo kortere uddannelse, jo flere usunde vaner har man statistisk set, og det giver en øget sygelighed. Risikofaktorerne har hver for sig stor betydning for folkesundheden, og flere risikofaktorer sammen giver en markant øget risiko for livsstilssygdomme. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der 71 %, som hverken har usunde kost-, ryge-, alkohol-, eller motionsvaner eller er svært overvægtige, mens det kun gælder for 30 % blandt personer med grundskole. Altså en markant ulighed i sundhed. Ida Kock Møller, Områdeleder, deltager under punktet. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kr. til gennemskrivning af pixiudgave baseret på kommunedata fra Helsingør og tryk af pixiudgave. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller,

9 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget at sagen forelægges til orientering. Mødedato Side 9 Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget.

10 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Ansøgning - MTB-O World Cup Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7650 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Ansøgning til Helsingør Kommune Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling modtog den 24. februar 2014 en ansøgning fra Dansk Orienterings-Forbund om støtte til indkøb af 33 præmier a 300 kr. i alt kr. i forbindelse afviklingen af en afdeling af World Cup i MTB-O (Mountainbike Orientering) i Helsingør Kommune og omegn i dagene maj Der forventes deltagelse fra op mod nationer, primært europæiske, med udøvere, hvoraf en stor del tilhører den absolutte verdenselite. Dertil kommer et tilsvarende antal ledere. Såvel udøvere som ledere indkvarteres i Helsingør Ferieby på Gl. Hellebækvej 60A. Konkurrencerne afvikles i Teglstrup Hegn og Gurre Sø Skovene samt - for så vidt angår sprint - i Forskerparken i Hørsholm. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Idræts- og Fritidspolitikken Helsingør Kommunes Vision 2020: Besøgende skal have glæde af områdets unikke historie, kultur og natur. Vi skal tilbyde og profilere os på: Kulturelle muligheder, tilgængelig natur og en levende historie Konferencemuligheder i topklasse Årlige events, der definerer kommunen Et varieret udbud af overnatningsmuligheder En åben, levende by En stemning af ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed Sagsfremstilling I dagene maj 2014 afvikler Danske Orienterings-Forbund en afdeling af World Cuppen i Mountainbike Orientering i Helsingør Kommune. Stævnet afholdes officielt af Dansk Orienterings-Forbunds MTB-O-udvalg, og stævneafviklingen er lagt i hænderne på orienteringsklubberne OK Øst samt Birkerød og Helsingør Ski- og Orienteringsklub. Stævnecentret etableres i forbindelse med Helsingør Ferieby, hvor deltagerne vil blive indkvarteret. Der forventes deltagelse fra op mod nationer, primært europæiske, med eliteudøvere + ledere. Konkurrencerne afvikles i Teglstrup Hegn og Gurre Sø Skovene samt - for så vidt angår sprint - i Forskerparken i Hørsholm.

11 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 11 Der er ikke tradition for større præmier i MTB-O, ligesom der heller ikke gives pengepræmier eller startpræmier. Derimod gives der i reglen præmier til de 3 første i hhv. dame- og herreklasserne for såvel seniorer som juniorer. Disse præmier er typisk en mindre/større gavekurv med lokale naturalier. Til World Cup stævnet den maj 2014 ønsker arrangørerne at uddele i alt 33 præmiesæt til en samlet værdi af kr. Økonomi/Personaleforhold Arrangørerne ansøger om kr. til indkøb af 33 præmiesæt. Budget Idræts- og Begivenhedspuljen ,00 Eventkoordinator ,00 Besparelse ,00 Godkendte ansøgninger: Eventsponsorat Special Olympics Golf Event ,00 Copenhagen Chess Festival ( ) ,00 Stafet for livet ,00 Vm på Tour 2014 (SIF"s bidrag) ,00 Rest pulje ,00 Ansøgninger endnu ikke godkendt: MTB ,00 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at ansøgningen drøftes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Udvalget vedtog at give et tilskud på kr. til arrangementet, idet der lægges vægt på at præmierne kommer fra lokalområdet.

12 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Idrætslinjen Helsingør - udvidelse med ekstra spor Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7577 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Koncept for Idrætsskoler TD og DIF 2009.pdf Indledning/Baggrund I 2009 oprettede Helsingør Kommune en idrætslinje på Snekkersten Skole. Idrætslinjen er et tilbud til talentfulde unge i udskolingen, hvor undervisning og disciplintræning kombineres i skoletiden. Idrætslinjen er opbygget efter Team Danmarks koncept for idrætsskoler (bilag), og der trænes p.t. inden for idrætsgrenene atletik, håndbold, fodbold, tennis og svømning. Som udgangspunkt optages der 28 elever i en idrætsklasse inden for de 5 idrætsgrene. Hvert år modtager idrætslinjen ansøgninger fra 50 til 75 elever pr. klasse. Det vurderes, at størsteparten af eleverne har potentiale til at blive optaget på idrætslinjen. Der er på den baggrund grundlag for at oprette et ekstra spor på idrætslinjen. Et ekstra spor vil ligeledes betyde, at der kan optages talentfulde unge fra andre idrætsgrene, fx skydning, gymnastik, golf, cykling, badminton og orienteringsløb. Sagen forelægges med henblik på udvalgets drøftelse af oprettelsen af et ekstra spor på idrætslinjen og finansieringen heraf. Retsgrundlag Lov nr. 51 Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag). Aftalereform vedr. folkeskolen af 13. juni Bekendtgørelse af lov om eliteidræt. Relation til vision og tværgående politikker Forslaget til en udvidelse af idrætslinjen på Snekkersten Skole, der involverer både kommunen og idrætsforeninger, understøtter Helsingør Kommunes Vision 2020, særligt ambitionen om at tiltrække flere børnefamilier. Udvidelse af idrætslinjen vil endvidere styrke og understøtte initiativer beskrevet i Idrætsog Fritidspolitikken, herunder særligt fokusområderne Idræt og bevægelse i skole og institution, Foreningsidræt og Eliteidræt og talentudvikling. Sagsfremstilling Koordinerede idrætsuddannelser indgår som et bærende element i kommunens idræts- og fritidspolitik, hvor et af formålene er at understøtte og udvikle de bedst mulige talentudviklingsmiljøer. Med etableringen af idrætslinjen og Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA) er der skabt en sammenhæng i et struktureret talentudviklingsmiljø i alderen år. Dette arbejde sker i regi af Helsingør Talent & Elite, som er den samlede betegnelse for talentudviklingsarbejdet i Helsingør Kommune. Der arbejdes ud fra et talentudviklingskoncept, som sikrer en sammenhængende overgang fra folkeskole til

13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 13 ungdomsuddannelse. Der samarbejdes på tværs af uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kommunale centre og erhvervsliv. Oprettelsen af et ekstra spor på idrætslinjen giver mulighed for at optage flere talenter inden for forskellige idrætsgrene, og derved styrke den samlede talentudvikling i Helsingør Kommune. Endvidere vil der være et større rekrutteringsgrund for HEA, når eleverne går ud af folkeskolen. En udvidelse af idrætslinjen understøtter samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og Helsingør Kommune. Samarbejdsaftalen har bl.a. til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Helsingør Kommune. Økonomi/Personaleforhold Udvidelsen af idrætslinjen påbegyndes i skoleåret 2015/16 med en klasse. I de kommende år vil idrætslinjen blive udvidet med yderligere to klasser, således at der i 2017 er tre spor på idrætslinjen Antal klasser Udgift Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, at sagen forelæggelse til drøftelse med henblik på udarbejdelse af driftsønske til budget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Driftsønske til budget fremlægges på maj-mødet.

14 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Støtte til idrætsbegivenheder med velgørende formål Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7764 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Forslag til principper for tilskud Kulturudvalget.pdf Sagsfremstilling Udvalgsformand Jens Bertram ønsker på baggrund af de mange henvendelser omkring idrætsbegivenheder i Helsingør Kommune en særskilt drøftelse af kommunal støtte til idrætsbegivenheder med velgørende formål. Udvalget kan drøfte om der skal udarbejdes retningslinjer med inspiration i Kulturudvalgets retningslinjer. Økonomi/Personaleforhold Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har i 2014 støttet følgende begivenheder økonomisk via Idræts- og Begivenhedspuljen. Budget Idræts- og Begivenhedspuljen ,00 Eventkoordinator ,00 Besparelse ,00 Godkendte ansøgninger: Eventsponsorat Special Olympics Golf Event ,00 Copenhagen Chess Festival ( ) ,00 Stafet for livet ,00 Vm på Tour 2014 (SIF"s bidrag) ,00 Rest pulje ,00 Ansøgninger endnu ikke godkendt: MTB ,00 Der er ikke indgået flerårige aftaler om tilskud finansieret over Idræts- og begivenhedspuljen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sagen drøftet. På mødet blev runddelt revideret oversigt over godkendte projekter og restbudget på Idræts- og begivenhedspuljen Af den reviderede oversigt fremgår et restbudget på kr. i stedet for kr.

15 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 15

16 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/601 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Sponsoraftale Nordsjællands Håndbold 15. maj 2014 Udspecificering af budgettet for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets område 15. maj 2014 Kortlægning og implementering af forebyggelsespakkerne 15. maj 2014 Introduktion til social ulighed i sundhed 17. juni 2014 Rideskolernes regnskab 17. juni 2014 FIT midtvejsevaluering Temadrøftelse frivillighed Børne-og ungdomsorganisationernes Fællesråd Folkeoplysningens Samråd Idrætsrådet 19. august september 2014 Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Udvalgsbesøg fra Helsingborg Ikke fastlagt Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fælledlignende baner ved Vapnagaard behandles på mødet den 17. juni 2014.

17 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Meddelelser/eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/250 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Peter Poulsen forespurgte til proceduren for indkaldelse til ekstraordinært møde i Idrætsrådet. Stella Hansen orienterede om, at centret arbejder med sagen om anlæg af fælledlignende baner ved Vapnagaard i færgevejskilen på baggrund af dialog med brugerne. Sagen forelægges på juni-mødet. Stella Hansen orienterede endvidere om, at centret afholder møde med foreningen for Borsholm Forsamlingshus med henblik på kommunens overtagelse af ejendommen pr. 1. august 2014.

18 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 18 Bilagsliste 6. Ansøgning - MTB-O World Cup 1. Ansøgning til Helsingør Kommune (34089/14) 7. Idrætslinjen Helsingør - udvidelse med ekstra spor 1. Koncept for Idrætsskoler TD og DIF 2009.pdf (34219/14) 8. Støtte til idrætsbegivenheder med velgørende formål 1. Forslag til principper for tilskud Kulturudvalget.pdf (38442/14)

19 Bilag: 6.1. Ansøgning til Helsingør Kommune Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 29. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34089/14

20 Dansk Orienterings- Forbund Medlem af DIF og IOF Helsingør Kommune Stengade Helsingør Att. Sundheds-, Idræts-og Fritidsudvalgsformand Jens Bertram Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby (+45) Holte, den 24. februar 2014 Vedr. Orientering om vort World Cup arrangement i MTB-O i Helsingør og omegn i dagene maj 2014 og forespørgsel om Helsingør Kommunes evt. medvirken ved afholdelse af en reception eller lignende og evt. økonomisk støtte til præmieindkøb Vi tillader os hermed at henvende os til Dem for dels at orientere Dem om vort stævne dels for at drøfte en mulig support i form af for eksempel afholdelse af en reception for deltagere og ledere i forbindelse med stævnet og økonomisk tilskud til præmieindkøb. Vi er bekendt med - efter dialog med Helsingør Ski- og Orienteringsklub mangeårige formand Flemming Larsen -,at De i forvejen har et godt kendskab til orienteringssporten, men vi har trods dette, valgt at beskrive vort arrangement og særlige gren af orienteringssporten lidt mere detaljeret. World Cup afdeling 1 i MTB-O til 18. maj Stævnet afholdes officielt af Dansk Orienterings Forbunds Mountain Bike Orienterings Udvalg. (MTB-O-udvalget), og stævneafviklingen er lagt i hænderne på orienteringsklubberne O.K Øst, Birkerød og Helsingør Ski- og Orienteringsklub. Stævnecentret etableres i forbindelse med Helsingør Feriecenter, hvor deltagerne vil blive indkvarteret. Der forventes deltagelse fra op mod nationer, primært europæiske, med eliteudøvere + ledere. Der er etableret en hjemmeside, som beskriver arrangementet, hvortil henvises: Detaljer fremgår af bulletinerne. Konkurrencerne afvikles i Teglstrup Hegn og Gurre Sø Skovene samt f.s.v.a. sprint i Forskerparken i Hørsholm. 1

21 Om orientering og orienteringsløb: Orienteringsløb, herunder MTB-O orienteringsløb foregår rundt omkring i alle Danmarks skove samt naturligvis også med stor deltagelse i internationale stævner. Det gælder såvel eliten som bredden. Synligheden af vore atleter under konkurrence i skovene er naturligt derfor ikke stor. Det danske MTB-O Landshold MTB-O er en relativ ny idræt. MTB-O er en sjov og hurtig variant til traditionelle fodorienteringsløb. Internationale aktiviteter har fundet sted siden I 2009 afviklede Danmark Europamesterskaber i Nordsjælland. Danske atleter har i alle årene opnået nævneværdige resultater, såvel verdensmesterskaber som europamesterskaber. Vi tillader os at henvise til DOF s MTB-O hjemmeside i stedet for en opremsning heraf. Eliten er dog forholdsvis smal og et generationsskifte er i gang, men bestemt med et godt potentiale. Og vi forventer også flotte danske resultater ved World Cuppen. Vore internationale arrangementer i 2014: I 2014 afvikler klubber under DOF 2 internationale aktiviteter, nemlig MTB-O Camp 2014 i april på Bornholm og World Cup afdeling nr. 1 i maj i Helsingør/Hørsholm. MTB-O Camp en er en årligt tilbagevendende begivenhed, der afvikles for 8. gang. Den tiltrækker nu op mod 250 atleter, herunder eliten fra hele Europa. Camp en strækker sig over 5 dage med 2-3 konkurrencer og træningsmomenter dagligt, herunder 2 konkurrencer, der giver ranglistepoint. Camp ens hjemmeside er: Ved World Cup afdelingen forventes tilsvarende deltagelse fra hele den europæiske elite. Her konkurreres i 3 discipliner, sprint (fredag), lang(lørdag) og mix stafet(søndag). Banelægger ved World Cup stævnet er vor tidligere verdens- og europamester Lasse Brun Pedersen. I forbindelse med World Cup afdelingen afvikles også et åbent MTB-O arrangement, hvor medrejsende ledere og supportere samt øvrige interesserede har mulighed for at konkurrere i samme terræner som eliten. Til disse løb forventes op mod deltagere. Sponsorering, samarbejder og præmieindkøb: Der er ikke tradition for større præmier i vor idræt, ej heller pengepræmier eller startpræmier. Derimod gives typisk præmier til de 3-5 første i dame og herreklasserne for såvel seniorer som juniorer. Disse præmier er typisk en mindre til større gavekurv med lokale naturalier ligesom udstyrs-sponsorer ofte bidrager. I alt skal vi fremskaffe 6-10 præmiesæt, pr. konkurrence, dvs i år op mod 30 præmiesæt til vort World Cup Stævne. Hertil søger vi naturligvis naturalie-bidrag, fra materialeleverandører og lokale sponsorer, men det kunne også være i form af et hovedsponsorat for en enkelt eller flere af konkurrencerne eller måske endda et helt stævne der så kommer til at bære hovedsponsorens navn m.v. 2

22 Modydelserne her forestiller vi os kan være annoncering på løbshjemmesiderne, DOF-MTBOhjemmeside, stævnepladser m.v. og selvfølgelig mest mulig mediedækning. Vi er meget interesseret i et særligt samarbejde med Helsingør Kommune, og vi har selv overvejet muligheden for at kommunen evt. vil være værter ved en reception f.eks. på Værftet i forbindelse med åbningen af arrangementet efter/i forlængelse af Model Event en, der går torsdag den 15. maj 2014 eftermiddag. Vi vil meget gerne i en dialog med Dem om mulighederne for en sådan sponsorering og er naturligvis parat til at deltage i et evt. møde herom, gerne efter en indledende, gensidig og uddybende telefonsamtale. Vi er også parat til inden da at uddybe evt. spørgsmål De måtte have indledningsvis, til Dansk Orienterings Forbund, vor idræt og/eller World Cup-stævnet Med venlig hilsen Jørgen Nielsen Sponsoransvarlig Kontaktfakta: Jørgen Nielsen Sydskrænten Holte [email protected] tlf

23 Bilag: 7.1. Koncept for Idrætsskoler TD og DIF 2009.pdf Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 29. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34219/14

24 Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund koncept for idrætsskoler Indledning og målsætning Såvel Team Danmark som Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en kommunestrategi, der har til hensigt at øge samarbejdet med kommunerne. Fælles for strategierne er målet om - i samarbejde med relevante interessenter at styrke det kommunale idrætstilbud i folkeskoler, SFO- og fritidsordninger. Første tiltag i relation hertil er konceptbeskrivelse og implementering af Danmarks Idræts-Forbunds og Team Danmarks idrætsskoler. Team Danmark forventer, at idrætsskolerne kan yde et væsentligt bidrag til talentudviklingen, idet de forener 3 elementer som udgør fundamentet for talentudviklingen nemlig Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept 1, talent- og kraftcentre 2 og samarbejdet med kommunerne. Idrætsskolerne skal således også ses som et indsatsområde, der skal bidrage til at indfri Team Danmarks overordnede målsætninger at: forøge antallet af internationale talenter i dansk eliteidræt sikre udvikling af hele idrætsmennesker For Danmarks Idræts-Forbunds vedkommende vurderes idrætsskolerne at have en lang række andre positive effekter herunder, at: bidrage til en bedre almen sundhedstilstand hos børn og unge gennem en forøgelse af den ugentlige motionsmængde bidrage til en stigning i antallet af børn og unge, der engagerer sig i den organiserede idræt. For at idrætsskolerne kan have en positiv effekt på talentudviklingen er det altafgørende, at de involverede parter, kommunen, skolen/skolerne og klubberne, har de fornødne menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed. Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og eventuelle andre interessenter, kan via konceptbeskrivelsen bidrage til at sikre et hensigtsmæssigt set-up, men det skal understreges, at det er de lokale interessenter, der er ansvarlige for idrætsskolerne, herunder kvaliteten. På de kommende sider følger en beskrivelse af, hvordan Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund definerer en idrætsskole, forskellige idrætsskole-modeller, forudsætninger for en optimal idrætsskole i praksis samt beskrivelse af en hensigtsmæssig organisation i forbindelse med udvikling, implementering og drift af en idrætsskole. Endelig er der en beskrivelse af relevante interessenters forventede bidrag i forbindelse med udvikling, implementering og drift af idrætsskolerne, samt en beskrivelse af TD og Danmarks Idræts-Forbund s mål for udbredelse/implementeringen af idrætsskolerne. 2.0 Definition En idrætsskole er en folke-/grundskole, der, ud over den obligatoriske idræt, har minimum 2 ugentlige ekstra idrætstilbud i dagtimerne (dobbeltlektioner) fra klasse. Idrætsundervisningen tager afsæt i Team 1 Som beskrevet i Team Danmarks bog fra 2005: Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge 2 Et talentcenter er en klub, hvor der enten er eller kan etableres talentarbejde på internationalt niveau og på basis af et idrætsspecifikt aldersrelateret træningskoncept. Et kraftcenter er en klub, hvor der enten er eller kan etableres et internationalt træningsmiljø for senior-atleter. 1

25 Danmarks koncept for aldersrelateret træning og bidrager derved til at sikre en alsidig fysisk, psykisk og social udvikling. Idrætsskolerne skal benyttes til at bygge bro mellem skolen og den organiserede idræt. I kraft heraf skal en idrætsskole indgå i et integreret samarbejde med de lokale eliteklubber 3. Sigtet hermed er at øge antallet af elever, der dyrker idræt i foreningsregi, men i høj grad også at bruge samarbejdet til systematisk talentrekruttering og udvikling baseret på aldersrelaterede træningskoncepter. I de yngste klassetrin (0. 6.klasse) skal de ekstra idrætstimer være baseret på Team Danmarks generelle aldersrelaterede træningskoncept og tilbydes til alle elever i idrætsklassen/idrætsklasserne. Fysisk inaktive elever vil således også få et udvidet idrætstilbud bestående af alsidige idrætsaktiviteter, så de har bedre forudsætninger for at få positive oplevelser i foreningsidrætten. I de ældste klassetrin - som udgangspunkt fra 7. klasse skal de mest talentfulde udøvere, benytte de ekstra idrætstimer til idrætsspecifik aldersrelateret træning (fysisk, teknisk, taktisk eller mental træning). Træningen skal foregå i samarbejde med de lokale eliteklubber. Træningen kan foregå på tværs af idrætsgrene. Overgangen fra den generelle til den idrætsspecifikke træning bør kunne individualiseres,så elever på baggrund af en individuel vurdering kan påbegynde idrætsspecifik træning i f.eks klasse. Herved sikres, at overgangen tager udgangspunkt i den enkelte elev/ udøver og den pågældende idrætsgrens krav eksempelvis, om der er tale om en idrætsgren, som kræver tidlig eller sen specialisering. 3.0 Idrætsskole modeller Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund ser som udgangspunkt flere mulige modeller: Model 1: Ét spor på skolen har et ekstra idrætstilbud i klasse Model 2: Flere spor på skolen har et ekstra idrætstilbud i klasse Model 3: Alle spor på skolen har et ekstra idrætstilbud i klasse Model 1 indebærer, at alle elever fra 0. til 9. klasse i f.eks. A-sporet dvs. alle A-klasserne har et ekstra idrætstilbud. Tilsvarende medfører model 2, at f.eks. A- og B-sporet har et ekstra idrætstilbud og at der herudover er et eller flere spor, der alene har de obligatoriske idrætstimer. Fordele: Jo færre spor, jo billigere anses ordningen som udgangspunkt at være, idet der indgår færre trænertimer og behovet for faciliteter, materiel og redskaber minimeres. Ulemper: Øger kun idrætsmængden for en andel af eleverne og bidrager hermed også alene positivt i forhold til disse elevers almene sundhedstilstand. Samtidig mindskes gruppen af elever, der kan motiveres til at søge over i den organiserede idræt/eliteidrætten. Modellen kræver endvidere, at der tages stilling til, hvilke elever, der skal optages på det/de spor, der har et ekstra idrætstilbud. Der skal også tages stilling til, om det skal være muligt for elever fra andre spor at skifte til idrætssporet/idrætssporerne, såfremt de, i løbet af deres skoletid, udviser særligt talent for eliteidræt eller blot stor interesse for idræt. Et skifte til idrætssporet forudsætter dog som udgangspunkt, at elever i idrætsklassen, der ikke udviser interesse for idrætten, skal skifte klasse (spor). I relation hertil skal potentielle uddannelsesmæssige og sociale konsekvenser overvejes. 3 Eliteklubber defineres lokalt. For elitekommuner omfatter det som minimum klubber i de idrætsgrene der er defineret som satsningsidrætter jf. samarbejdsaftalen mellem elitekommunen og Team Danmark. 2

26 Model 3 indebærer, at hele skolen på alle klassetrin har et udvidet idrætstilbud. Fordele: Gruppen af elever, der kan motiveres til at søge over i den organiserede idræt/eliteidrætten maksimeres, ligesom tilbuddet bidrager til, at samtlige elever sikres en bedre almen sundhedstilstand. Samtidig er man ikke tvunget til at samle de eliteaktive i én klasse. De kan fordeles over hele årgangen og det har således ingen uddannelsesmæssige eller sociale konsekvenser, såfremt eleverne fra- eller tilvælger eliteidrætten, idet der ikke skal skiftes klasse/spor. Ulemper: Som udgangspunkt den mest omkostningstunge af de beskrevne modeller, idet der indgår flest ekstra idrætstimer samtidig med, at eventuelle udgifter til og behovet for faciliteter, materiel og redskaber øges. Endvidere stiller det større krav til skemalægningen at få indpasset de ekstra idrætstimer. 4.0 Optimal model På baggrund af de opstillede fordele og ulemper anser Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund som udgangspunkt model 3 for den ultimative model på en idrætsskole. De øvrige modeller kan nogle steder vise sig mere hensigtsmæssige, idet valget af idrætsskole-model bør afspejle de lokale forhold, herunder kommunens størrelse, faciliteter, klub forudsætninger, økonomi mm. Ønskes model 3 anbefaler Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund, at kommunerne starter ud med model 1 eller 2 alternativt at idrætsskolen implementeres på et antal årgange ad gangen. Det vil give mulighed for at få erfaringer med konceptet, herunder ressourcetræk (økonomi og manpower), logistik, skemalægning mm. Udover model 1, 2 eller 3 bør kommunen have et tilbud til de talenter i kommunen, der ikke i forvejen går på en idrætsskole. Det anbefales således, at der fra 7. klassetrin oprettes en/flere ekstra idrætsklasse(r), som er forbeholdt talentfulde udøvere. Illustrativt ser den optimale model for idrætsskolen sådan ud: Alle elever har et ekstra idrætstilbud Ekstra idrætstilbud til alle elever Idrætsspecifikt tilbud til talenter Idrætsteori Idrætsteori klasse klasse 5.0 Idrætsteori/almen idrætsuddannelse Udover selve idrætsudøvelsen bør eleverne tilbydes almen viden med relevans for idrætsudøvelsen. Her tænkes på ernæring, skadesforebyggelse, mental træning mm., og eventuelt grundlæggende træner- og lederkurser. Disse tilbud bør integreres i den obligatoriske idrætsundervisning eller om muligt udbydes som valgfag/ekstra tilbud. Erfaringer i ungdomsuddannelsesregi har vist, at man med fordel også kan integrere nogle af tilbuddene i andre fag eksempelvis ernæring i fagene biologi og hjemkundskab samt biomekanik i de naturvidenskabelige fag osv. 3

27 Forældre, trænere og ledere kan med fordel også tilbydes kurser på en række relevante områder - eksempelvis inden for ernæring og skadesforebyggelse. Nogle kurser vil desuden med fordel kunne tilbydes til skolens personale - eksempelvis sundhedsplejerske og kantinepersonale. 6.0 Forudsætninger for en optimal idrætsskole Uanset valg af model anser Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund det for en forudsætning for idrætsskole projektets succes, at: idrætsskolen er etableret på baggrund af et kommunalt initiativ og i samarbejde med et lokalt forankret eliteråd, idrætsråd, Kommunalt Skoleidrætsudvalg eller tilsvarende idrætsskolens etablering og drift sker i et samarbejde mellem relevante forvaltninger - eksempelvis kommunens børne- og ungeforvaltning, kultur- og fritidsforvaltning og/eller sundhedsforvaltning eliteklubberne, der er interesserede i at deltage i ordningen, har et relevant sportsligt niveau, samt en organisation, der er parat til eller kan geares til at løfte opgaven der er indgået et formelt samarbejde med relevante eliteklubber omkring udviklingen, implementeringen og driften af idrætsskolen der i kommunen er skoler, der er interesserede i og kan fungere som idrætsskoler der er udpeget en koordinator til at sikre samspillet mellem klubber, skoler og kommunen det er et sportsligt tilbud af høj kvalitet, der tager afsæt i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept Set-uppet sikrer en social, uddannelsesmæssig og sportslig forsvarlig håndtering af eleverne/udøverne de trænere/lærere, der forestår træningen i de ekstra idrætstimer har gennemgået et uddannelsesforløb vedrørende aldersrelateret træning idrætsskolen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til træningsfaciliteter og eliteklubber skolen er indstillet på at følge Undervisningsministeriets og Team Danmarks anbefalinger i relation til hensigtsmæssig håndtering af elitesportsfolk i uddannelsessystemet (for uddybning se Hyrdebrevet for ungdomsuddannelser ) træningstilbuddet i klasse rent tidsmæssigt er placeret således, at det er muligt for eleverne at træne sammen med eventuelle elever i ungdomsuddannelsesregi med et tilsvarende tilbud om skemalagt træning. Træningstidspunktet skal placeres under hensyntagen til øvrige træningspas dvs. som morgen-/formiddagstræning. I forlængelse af sidstnævnte anbefales, at kommunen tager initiativ til dialog med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner om etablering af skemalagt træning i ungdomsuddannelsesregi - såfremt dette tilbud ikke allerede eksisterer. Endvidere bør det overvejes om der skal etableres et idrætsskole tilbud i 10.klasse. Formålet hermed er at sikre, at eliteidrætsudøverne kan opretholde træningsmængden og kvaliteten efter 9. (10.) klasse. Endelig anbefales det, at mulighederne for at etablere et samarbejde med lokale børnehaver og fritidshjem/sfo er afdækkes. 7.0 Organisatorisk set-up Der skal nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe, som skal stå for implementeringen og driften af idrætsskolen. Styregruppen kan muligvis med fordel etableres forud for beslutning om, hvilke(n) idrætsskolemodel(ler), der skal etableres. 4

28 Styregruppen bør bestå af: den kommunale elitekoordinator idrætsskole koordinatoren - samt repræsentanter fra: de relevante kommunale forvaltninger, Idrætsrådet, Kommunalt Skoleidrætsudvalg de involverede skoler samt ledere og trænere for de involverede idrætsgrene/eliteklubber. Styregruppen har til opgave at fastlægge de overordnede rammer eksempelvis: valg af idrætsskolemodel, herunder udvælge skoler, idrætsgrene og fastlægge implementeringsstrategi økonomi principper for optagelse i og evt. afgang fra idrætsklassen/idrætsklasserne. ansvar og kompetencefordeling mellem parterne udarbejdelse af formel samarbejdsaftale mellem parterne. sikre efteruddannelse af trænere/lærere i aldersrelateret træning mm. Arbejdsgruppen bør bestå af: den kommunale elitekoordinator idrætsskole koordinatoren trænere/lærere med ansvaret for træningen i klasse samt repræsentant(er) fra: idrætsskolen (ledelsen og en (idræts-)lærer repræsentant) Arbejdsgruppen har til opgave at varetage den daglige drift af idrætsskolen, herunder bl.a.: varetage det daglige arbejde med at sikre en optimal kombination af fagene fordele pladserne i klassen mellem de forskellige idrætsgrene (7. 9.klasse) opstille optagelseskriterier for den idrætsspecifikke træning. planlægge de idrætsteoretiske aktiviteter igangsætte alternative idrætsaktiviteter, der er i stand til at motivere idrætsusikre børn og unge til at dyrke fysisk aktivitet. Er der etableret flere idrætsskoler, skal der etableres en arbejdsgruppe for hver idrætsskole i kommunen. Styregruppen kan eventuelt fungere som en samlet styregruppe for alle idrætsskoler. Idrætsskolekoordinatoren skal fungere som bindeled mellem arbejds- og styregruppen, samt mellem eleven/forældrene, skolen og idrætten på baggrund af klart defineret ansvar og kompetencebeskrivelse. Såfremt der er etableret flere idrætsskoler i en kommune, bør kommunens elitekoordinator etablere et netværk for idrætsskolekoordinatorerne med henblik på sparring og erfaringsudveksling mm. 8.0 Opgavefordeling mellem trænere og idrætslærere Udgangspunktet er, at den obligatoriske idrætsundervisning gennem hele skoleforløbet forestås af skolens idrætslærere. For at sikre en kobling mellem den obligatoriske idrætsundervisning og de ekstra idrætstimer vurderes det hensigtsmæssigt, at trænerne der står for den ekstra idrætsundervisning, regelmæssigt er tilstede og indgår i/supplerer lærerteamet ved den obligatoriske idrætsundervisning. 5

29 De ekstra idrætstimer i klasse skal forestås af lærere/trænere, der er uddannet til at undervise i det generelle aldersrelaterede træningskoncept. Optimalt set har disse lærere/trænere både et engagement i foreningsidrætten og en pædagogisk uddannelsesmæssig baggrund. På klassetrin skal de ekstra idrætstimer benyttes til idrætsspecifik aldersrelateret træning (fysisk, teknisk, taktisk eller mentalt) for elever med et tilstrækkelig højt sportsligt niveau. Træningen skal forestås af eliteklubbernes trænere eller trænere/lærere med kompetence til at varetage fysisk træning eventuelt på tværs af idrætsgrene. For elever, der ikke dyrker idræt i foreningsregi og for elever, der ikke har et tilstrækkelig højt sportsligt niveau til at indgå i den idrætsspecifikke træning, skal det afklares om der skal være et tilbud om ekstra idrætstimer i klasse, herunder hvem der skal forestå træningen/ undervisningen. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark anbefaler, at alle elever modtager et ekstra idrætstilbud gennem hele deres folkeskole forløb. 9.0 Team Danmarks og Danmarks Idræts-Forbunds involvering Udgangspunktet for Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund s involvering i idrætsskolerne er primært vidensdeling og -formidling. Helt konkret involverer Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund sig i følgende områder: individuel sparring til Team Danmarks elitekommuner i forbindelse med etablering af idrætsskoler (Team Danmark) uddannelse i brugen af det aldersrelaterede træningskoncept og i idrætsteoriforløbet til trænere/lærere, der forestår træning i idrætsskoleregi i alle kommuner (Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund i samarbejde med University Colleges forskellige steder i landet) etablering af et eller flere nationale netværk i tilknytning til idrætsskolerne (Team Danmark) initiering af netværksdannelse i tilknytning til idrætsskolerne lokalt i Team Danmarks elitekommuner (Team Danmark) konsulentbistand i forhold til klubudvikling,. Eliteklubudvikling, træner- og lederuddannelser generelt (Danmarks Idræts-Forbund) 10.0 Kommunens og idrætsklubbernes opgaver Udover det tidligere anførte bør kommunerne bidrage med: dækning af lønudgifter til lærere/trænere 4 honorar til klubberne ved rådgivnings- eller praktisk opgaveløsning for kommunen stille faciliteter gratis tilrådighed/dække udgifter forbundet med leje af idrætsfaciliteter finansiere udstyr/materiel dække lønudgifter til idrætsskolekoordinatoren og eventuelle administrationsudgifter for idrætsskolen. evaluering af idrætsskole-ordningen. Det bør overvejes om den økonomiske støtte til den idrætsspecifikke træning i (10) klasse skal dækkes via lokale elitepuljer eller lignende. Årsagen hertil er, at denne træning foregår i klubregi og således med 4 Jf. notatet Idrætsskoler i København af Anne Birgitte Madsen fra Danmarks Idræts-Forbunds har Danmarks Idræts- Forbund s foreløbige erfaringer med skole- og foreningssamarbejde vist, at det er afgørende for foreningernes medvirken, at der er indgået klare aftaler om honorering af trænerne projektet ikke belaster foreningens økonomi klubben motiveres bl.a. gennem nye og bedre lokaler, rekvisitter, flere medlemmer, nye trænere og ledere i foreningen samarbejdet afholdes inden for de rammer (folkeoplysningsloven) som foreningen er underlagt 6

30 fordel - kan omfatte elever, der ikke går på idrætsskolen - eksempelvis (ældre) elever/udøvere i ungdomsuddannelsesregi. Støtten til trænerhonorar, materiel mm. skal således set i lyset af den samlede økonomiske støtte, der ydes til klubben fra kommunen/eliterådet og eventuel økonomisk støtte fra specialforbundet/team Danmark, såfremt der er tale om et talentcenter. Endvidere kan noget af finansieringen til etableringen af idrætsskolen ske via kommunens budget for sundhedsfremme, idet idrætsskolen er med til at sikre, at kommunens børn og unge får adgang til mere fysisk aktivitet og bliver motiveret til et unge- og voksenliv med fysisk aktivitet og bevægelse. Eliteklubbernes bidrag: menneskelige ressourcer til at løfte klubbens andel af det administrative arbejde forbundet med udviklingen, implementering og driften af en idrætsskole kvalificerede trænere (kontinuitet på trænerposten bør tilstræbes) stille eventuelle egne lokaler tilrådighed, hvis det vurderes hensigtsmæssigt trænerne deltager i kurser/efteruddannelse - evt. sammen med skolens idrætslærere trænerne (lejlighedsvis) indgår som undervisere sammen med skolens lærere i de almindelige idrætstimer Endvidere kan det overvejes, at klubberne benytter skolens lokaler til at tilbyde træning på skolen i de tidlige eftermiddagstimer (i relevante idrætsgrene) Øvrige interessenters bidrag Dansk Skoleidræt kan bidrage til idrætsskolens alsidige indhold. Dansk Skoleidræts bidrag består af aktiviteter, som kan være med til at øge kommunernes fokus på elevernes muligheder og tilbud om fysisk aktivitet og bevægelse. Dansk Skoleidræt står således bag den legepatruljeordning, hvis indførelse har været med til at give specielt de mindste elever mulighed for øget leg og bevægelse i frikvartererne. Dansk Skoleidræt er også ansvarlig for projekt Skolesport, der giver elever mulighed for at dyrke idræt lige efter skoletid og forsøger at motivere disse til at deltage i den frivillige idræt. Endvidere kan Dansk Skoleidræt være med til at formidle et konkurrencetilbud til idrætsskolerne, idet Dansk Skoleidræt har stor erfaring med at arrangere landsdækkende skolemesterskaber inden for fodbold, håndbold, volleyball, atletik og basketball. Endelig kan et andet bidrag bestå i den kontakt, som organisationen har til de danske folkeskoler og til de Kommunale Skoleidrætsudvalg, hvilket kan styrke Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund s kommunikation med skoleområdet Team Danmarks implementeringsstrategi For så vidt angår udbredelsen/implementeringen af idrætsskoler er det Team Danmarks mål, at der i 2012: er oprettet mindst én idrætsskole i hver elitekommune er oprettet idrætsskoler med generel aldersrelateret træning (0.-6. klasse) fordelt på elitekommuner er oprettet idrætsskoler med eliteidrætsklasser ( klasse) fordelt på elitekommuner. Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund/marts

31 Praktiske råd i forbindelse med etablering af idrætsskoler Her følger en gennemgang af nogle anbefalinger, der skal gives til skoler, kommuner og klubber vedrørende en række praktiske forhold. Endvidere er der opstillet en række spørgsmål som med fordel kan drøftes mhp. at afklare, om vi på disse områder kan/vil opstille generelle anbefalinger. Idrætsskolens geografiske placering Såfremt eliteklubberne er samlet i et bestemt geografisk område i en kommune, er det hensigtsmæssigt at placere en idrætsskole/idrætsskolen i umiddelbar nærhed heraf. Herved minimeres transporttiden mellem skolen og idrætsfaciliteterne. Såfremt skolen råder over tilstrækkelig med relevante/kvalificerede idrætsfaciliteter, der kan benyttes til afviklingen af idrætstimerne/træningen, kan det være hensigtsmæssigt, da transporttid således undgås/minimeres. Idrætsskolen bør dog fortsat være placeret tæt på de sportsfaciliteter eliteklubberne har til huse i. Ind- og udslusning af elever i idrætsklasserne Det er påkrævet, at der udarbejdes retningslinier for, hvorledes eleverne optages i en idrætsklasse særligt på skoler, hvor der skal vælges mellem at søge optagelse i en idrætsklasse eller en almindelig klasse. Retningslinierne skal tage højde for de gældende regler for indskrivning i folkeskolen. Retningslinierne bør også forholde sig til, om en elev er tvunget til at forblive i idrætsklassen, hvis eleven pga. skader, manglende motivation eller andre grunde ikke ønsker at fortsætte i den pågældende idrætsklasse. Ligeledes bør det meldes klart ud, om en fortsat sportslig udvikling er en forudsætning for at forblive i idrætsklassen for de elever i de ældste klasser der har idrætsspecifik skemalagt træning. Såfremt sidstnævnte er tilfældet er skolen ansvarlig for at sikre at overflytning til en anden klasse er socialt og uddannelsesmæssigt forsvarlig. Følgende spørgsmål kan med fordel drøftes: Er der et idrætstilbud til alle i de ældre klasser eller er det kun til elever, der er aktive i klubregi? Og er det i givet fald alle, der er aktive i klubregi eller alene aktive, der anses for at være tilstrækkelig talentfulde? I sidstnævnte tilfælde skal det overvejes, om der skal opstilles optagelseskriterier for den idrætsspecifikke træning og/eller afholdes try-outs. Kriterier og optagelsesprocedure bør meldes klart ud og det bør endvidere oplyses, hvem der forestår optagelsesprøven. Er det en forudsætning for optagelse på den idrætsspecifikke del, at den pågældende idrætsgren/en specifik klub har et formelt samarbejde med idrætsskolen? Er idrætsspecifiktræning i skoletiden forbeholdt aktive fra - ikke alene de idrætsgrene - men også de navngivne klubber, der har et formelt samarbejde med idrætsskolen? Eller kan elever der ikke er medlem af en samarbejdsklub indgå i træningen og er træneren med ansvaret for den idrætsspecifikke træning i idrætsskolens træningstid forpligtet til at samarbejde med udøverens egen klubtræner? Hvis idrætsundervisningen opretholdes for elever, der ikke er medlem af en idrætsklub samt evt. elever, der ikke er tilstrækkelig gode til at indgå i den idrætsspecifikke træning, hvem skal så forestå træningen idrætslærere eller trænere? Hvordan startes ordningen op på mest hensigtsmæssigvis startes der eksempelvis alene med 1. klasse, hele indskolingen eller med alle klassetrin på én gang? Hvor mange elever bør der max. være pr. lærer/træner? Er der forskel på normering på de forskellige alderstrin og på generel contra idrætsspecifik træning? 8

32 I forbindelse med det idrætsspecifikke tilbud skal det også afklares om der skal opstilles et eventuelt minimums deltagerantal generelt set eller specifikt for hver idrætsgren Skemalægning Skolen har bl.a. til opgave at tilrettelægge idrætsklassens/-klassernes skema. I forbindelse hermed er det afgørende, at der i tilrettelæggelsen tages højde for, at idrætsudøvere på de ældste klassetrin, der træner på national/internationalt eliteniveau, kan have behov for 2 daglige træningspas. Med henblik på at sikre optimal restitution mellem træningspassene bør det første af disse elevers træningspas være placeret i skoleskemaets første lektioner. Idrætstimerne for elever på de yngre årgange, der ikke eller kun sjældent har 2 daglige træningspas, kan placeres senere på dagen, såfremt det rent logistisk i forhold til skemalægning og facilitetsmæssige begrænsninger - ikke er muligt at placere idrætstimerne i de første lektioner. 9

33 Bilag: 8.1. Forslag til principper for tilskud Kulturudvalget.pdf Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 29. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38442/14

34 Notat Forslag til principper for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje: Budgetområde 309 Kultur består af 2 hovedområder - Bevillinger til kulturinstitutioner, i alt netto kr. 86,2 mio. kr. - Tilskud fra Kulturudvalget til fælles kulturelle formål, i alt netto ca kr. 10 mio. kr. Det fælles kulturelle område består af en række tilskudsmodtagere og baserer sig på tidligere politiske beslutninger. Derudover er der en pulje, som Kulturudvalget har disponeret over på baggrund af ansøgninger. I dette notat gennemgås 1) hovedkategorier for tilskudsmodtagere 2) kriterier for tildeling af støtte. 3) afrapportering til Kulturudvalget 1. Hovedkategorier for tilskudsmodtagere Tilskudsmodtagerne kan rubriceres i tre hovedkategorier 1. Kultur- og foreningshuse 2. Samarbejdspartnere 3. Tilskudsmodtagere efter ansøgning Ad 1 Kulturhuse Formål: Kulturudvalget yder støtte til rammer for den foreningsbaserede kulturelle virksomhed i Helsingør Kommune. Disse huse er oftest foreningsdrevne. Husene er: Egegården, Damgården, Teaterhuset, Elværket, Jarlens Grund, Lundegade 17. Økonomi: Der dækkes faste udgifter til eksempelvis el, vand og varme, samt gives i nogle tilfælde et tilskud til driften, herunder rengøring og pleje af udearealer. For Elværkets vedkommende er der også midler til deltids vicevært. Alle undtagen Teaterhuset er kommunal ejede. Center for Ejendomme står her for udvendig vedligeholdelse. Samlet tilskud fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 1,9 mio. kr. årligt Bevillingsform: Der er indgået brugsaftaler mellem Kulturudvalget og brugerforeningerne med tilknytning til Egegården, Damgården, Teaterhuset og Elværket. Der foreligger oprindelig kontrakt, men ingen brugsaftale vedr. Jarlens Grund. Foreningshuset Lundegade 17 er styret af Center for Kultur, Plan og Erhverv og udlånes til folkeoplysende formål via Interbooksystemet. Forslag: Det anbefales, at der fremlægges samlet status for husene overfor Kulturudvalget hvert år i 2. kvartal. Ad 2 Samarbejdspartnere Formål: Kulturudvalget yder støtte til særlige ikke kommunale aktører/institutioner, der har virksomhed i Helsingør Kommune, og som varetager væsentlige kulturelle opgaver. Dette

35 drejer sig om Helsingør Teater (børneteater, voksenteater og gadeteater), HamletScenen (egnsteater med særlig opgave omkring Hamlet på Kronborg), Athelas (klassisk musik), Opera friluftsteater ved Kronborg samt institutionerne Søfartsmuseet, Danmarks Tekniske Museum/Flymuseet og Øresundsakvariet. Økonomi: Der ydes tilskud af meget varierende størrelse med HamletScenen og Helsingør Teater som de største modtagere. Der modtages ca. 3 mio. kr. i refusion på disse teatres virksomhed fra Kulturministeriet. Samlet tilskud netto fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 6,8 mio. kr. årligt. Bevillingsform: For HamletScenens vedkommende ligger der egnsteateraftale for en 4-årig periode. For så vidt angår Helsingør Teaters gadeteater, Athelas og Søfartsmuseet foreligger (udkast til) samarbejdsaftaler. Der har i en årrække foreligget aftale vedr. tilskud til Danmarks Tekniske Museum og Øresundsakvariet. Det er herudover aftalt, at koncept for fremtidige operaforestillinger ved Kronborg forelægges Kulturudvalget efteråret Ad 3 Tilskudsmodtagere efter ansøgning. Formål: Kulturudvalget har ud fra en pulje med frie midler kunnet yde støtte til en lang række forskellige aktiviteter, som understøtter den gældende kulturpolitik. Økonomi: Der er afsat ca. 1,45 mio. kr. til kulturudvalgets pulje, heraf er der af Byrådet bevilget til begivenhedsformål i henhold til den vedtagne begivenhedsstrategi. Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud eller underskudsgaranti. Underskudsgaranti gives til arrangementer/aktiviteter, hvortil der kan fundraises og/eller tages entre. Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at Kulturudvalgets midler skal bruges til at opbygge overskud, som kan disponeres af anden part. Der kan dog tages hensyn til, at den enkelte forening/ansøger kan have behov for en vis egenkapital, som gør det muligt at klare risikoen ved f.eks. svigtende entre. Bevillingsform: Der er tilsendt bevillingsbrev med angivelse af bevilling og forudsætninger såsom aflevering af regnskab. Forslag: En række tilskudsmodtagere søger årligt tilskud til tilbagevendende formål. Det anbefales, at tilskuddene opdeles i to kategorier a. tilbagevendende tilskud b. tilskud efter ansøgning til enkeltstående begivenheder, udviklingsprojekter m.v. Ad 3a Tilbagevendende tilskud Formål: På baggrund af en vurdering af de enkelte aktiviteters bæredygtighed, vigtigheden for en kommunal støtte for at kunne gennemføre aktiviteten og deres betydning for den vedtagne politik og begivenhedsstrategi anbefales, at der kan indgås aftale om ydelse af tilbagevendende tilskud for følgende aktiviteter fra 2012: - Store identitetsskabende begivenheder: Hammermøllens egnsspil og Kulturnatten - Helsingør som musikby: Honorarstøtte til Jazzklub Egegården, Hornbæk Jazzklub og Musikhuset Elværket. Herudover støtte til musikprogram fra de 4 amatørorkestre og Espergærde Musikforenings klassiske program samt lokaleudgifter for kor i Håndværkersangforeningens lokaler og Espergærde Ungdomsskoles Musical. - særlige formål som tilskud til kulturtillæg i Frederiksborg Amts Avis, kulturpriser, medlemskaber af Kreative Byer/Kulturaftale, Videnscenter for Begivenheder samt rådighedsbeløb for kulturchefen. Økonomi: Der er tale om samlet støtte på ca kr.

36 Bevillingsform: Der udarbejdes tilskudsbreve, hvori opridses de krav og forventninger, der er knyttet til bevillingen., herunder til aflevering af program, udarbejdelse af regnskab, levering af evaluering. Forslag: Administrationen udarbejder hvert år i 3. kvartal notat om tilbagevendende tilskud, som medtager status vedr. aktiviteter og økonomi. Ved denne lejlighed vil Kulturudvalget have mulighed for at tage stilling til det fremtidige tilskudsniveau. Ad 3b Tilskud efter ansøgning Formål: Der kan ydes støtte til enkeltstående arrangementer, udviklingsprojekter m.v. Projekternes indholdsmæssige, økonomiske og organisatoriske bæredygtighed vurderes. Ved indstilling om tildeling redegøres for sammenhæng med Helsingør kommunes vision/strategi, tværgående politikker, kulturpolitikken og begivenhedsstrategien samt vedtagne fokusområder. Økonomi: Der er tale om en samlet ramme på ca kr., hvoraf ca. ½ mio. skal henføres til begivenhedsformål. Bevillingsform: Der udarbejdes bevillingsbreve, hvori angives støttebeløb samt forudsætninger for bevillingen, herunder levering af regnskab for aktiviteten. Forslag: Det foreslås, at Center for Kultur, Plan og Erhverv får delegation fra Kulturudvalget til at tildele tilskud på beløb op til kr. i henhold til de opstillede støttekriterier inden for en ramme på i alt kr. årligt. 2. Kriterier for tildeling af støtte til ansøgere I tildelingen af tilskud til ansøgere (ovenstående pkt. 1, 3a og b) foreslås anvendt følgende tilgange til opstilling af støttekriterier a. Generelle kriterier b. Særlige fokusområder i henhold til kulturudvalgets prioriteringer c. Kriterier i henhold til begivenhedsstrategi Ad 2a. Generelle kriterier Her foreslås anvendt kriterier til afdækning af aktivitetens indholdsmæssige, økonomiske og organisatoriske bæredygtighed Kulturelt samarbejde og nytænkning: Det prioriteres at give støtte til nytænkning og opstart af nye initiativer og tilbud, gerne initiativer der byder på nye tværgående samarbejdsformer eller giver mulighed for at inddrage nye steder, aktører og publikumsgrupper. Kulturelle traditioner: Der eksisterer i kommunen en række veletablerede kulturtilbud, der over en årrække har vist deres levedygtighed. Det er også hensigten at sikre disse traditioners videreførsel, idet det dog skal bemærkes, at det så vidt muligt må tilstræbes, at sådanne aktiviteter vil kunne udvikle et selvstændigt finansieringsgrundlag. Målgruppe: der lægges vægt på, at der kommer tilbud til forskellige målgrupper, og at der er en spredning i form af aktiviteter, som primært henvender sig til kommunens egne borgere,

37 og andre aktiviteter, som også henvender sig til besøgende og turister. Der kan være særlige målgrupper, som Kulturudvalget prioriterer i en given periode. Geografisk spredning: det tilstræbes, at kommunens lokalområder skal have muligheden for at gennemføre særlige kulturelle initiativer. Frivillige foreninger det kulturelle billede i Helsingør Kommune skal bliver til i et samspil mellem de etablerede kulturelle institutioner og det frivillige foreningsliv. Gennem kulturudvalgets pulje kan de frivillige foreninger modtage økonomisk støtte til at udvikle og præsentere deres aktiviteter Kvalitet: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om de enkelte aktiviteter indeholder særlige kvaliteter ikke alene for et publikum, men også for de deltagende. Organisation: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om organisationen anses for velegnet til at gennemføre den beskrevne aktivitet Økonomi: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om den beskrevne aktivitet kan anses for økonomisk bæredygtig med det fremlagte budget samt om muligheden for at finde andre finansieringskilder er udnyttet, herunder om niveauet for entre er passende. Det vurderes endvidere, om der udelukkende kan ydes støtte i en start- og udviklingsperiode. Ad 2b Fokusområder I vurderingen af ansøgninger vil der blive set på, om de kan understøtte de politiske prioriteringer. Fokusområderne for 2012 er - Kulturværft/Kulturhavn - Kulturarv - Børn og unge - Regionale samarbejder - Begivenheder - Turisme Det vil også blive vurderet, om en aktivitet kan bidrage til at løfte fokusområder indenfor en tværgående politik eller indenfor flere forskellige politikområder samtidig. Ad 2c Begivenhedsstrategi Aktiviteter, som kan anses at høre ind under den vedtage begivenhedsstrategi kan ydes støtte ud fra nedenstående kriterier: - Understøtter værdier, vision og målsætninger - Signalerer den anden og anderledes by - Styrke stolthed og fællesskab - Tiltrække gæster fra nær og fjern - Skabe kvalitetsbetonede oplevelser - Understøtte talent, innovation og kreativ udvikling - Være synlige signaler indadtil og udadtil - Rage markant op i forhold til øvrigt aktivitetstilbud 3. Materiale til Kulturudvalget

38 Der udarbejdes følgende materiale til brug for Kulturudvalget 1) Et samlet økonomisk overblik over økonomisk status på alle tilskudsområder. Der inddeles i kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets basisstrategi, fokusområder og/eller begivenhedsstrategi. 2) Et årligt notat om de støttede kultur- og foreningshuse med oplysninger om økonomi, kapacitetsudnyttelse, aktivitetsprofil, bygningsmæssige forhold og særlig forhold. 3) En årlig oversigt over de tilbagevendende tilskud med oplysninger om økonomi, aktivitetsmæssige resultater, herunder besøgstal samt indstilling om bevillingsniveau for det kommende år. Det angives, hvilke tilskud, som kan henregnes under begivenhedsområdet. 4) En løbende oversigt over status for kulturudvalgets midler til tilskud efter ansøgning. Der inddeles i kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets basisstrategi, fokusområder og/eller begivenhedsstrategi. 5) Ved fremlæggelse af ansøgninger for Kulturudvalget udarbejder administrationen begrundede indstillinger, hvori ansøgningen vurderes i forhold til de opstillede kriterier.