FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser

Transkript

1 FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser (Opsamling på 1. FGU forskernetværksmøde fra ) Aalborg Universitet: Iben Jensen og Vibeke Andersen Roskilde Universitet: Lene Larsen og Kevin Mogensen VIVE: Peter Koudahl og Mette Slottved UC Syd: Christian Quvang UC Nord: Tanja Miller KP: Tekla Canger Absalon: Stine Helms, Lene Kofoed, Ulla Højmark og Rikke Brown Listen er forskere der har meldt positivt tilbage om deres deltagelse. Netværket er stadig åbent for interesserede forskere.

2 Forskellige forskningsniveauer FGU følgeforskning Samfundsniveau Strukturer: økonomiske, politiske, ideologiske Individniveau Organisations/skoleniveau Strukturer: formelle og uformelle Strukturer: køn, alder, livscyklus, etnicitet, religion, socioøkonomisk baggrund mv 2

3 Afsæt i skoleniveauet + inddragelse af individniveauet Lærer- og elevidentiteter på FGU skolerne - forskning i elevernes deltagelsesmuligheder TEMAER og problemstillinger fra første forskernetværksmøde: 1. Mødet mellem forskellige læreridentiteter hvordan udvikles en fælles kultur? Og hvad ligger der i det begreb læreridentitet? 2. Hvordan oplever og opbygger eleverne en skolekultur og elevidentiteter Hvilken forståelse af den gode FGU elev konstrueres i policy dokumenter, i undervisningen og af eleverne? Hvad betyder fx køn og etnicitet for deltagelsen og udvikling af elev identiteter Hvad betyder det at det ikke opleves som et frit valg at skulle på FGU? Er det en straf eller en hjælp at skulle tage en FGU? Hvad betyder geografien for deltagelse og udvikling af elev identiteter

4 Afsæt i samfundsniveauet + skoleniveauet med inddragelse af individniveauet Skolestruktur og kontraktliggørelse Forskning i strukturelle og kulturelle praksiser og deres gennemslag og intenderede og uintenderede sortering af elever? 1. Hvordan kan vi forstå de strukturer og kulturer på samfundsniveau der sætter sig igennem på FGU skolerne? Hvilke fag og læringsforståelser ligger bag? /Revitaliseres arbejdspædagogikken? Hvilken dannelses forståelse ønskes? Hvad med demokratisk dannelse? Ønskes tilpasning eller forandring? Hvordan rammesætter FGUskolerne fx niceness og upassende stemmer og hvordan håndteres præstationskulturen og virkningerne af UPV 2. Hvordan arbejder FGU skolerne med at sikre gode overgange til ungdomsuddannelserne eller til andet? Tænker man målet er de traditionelle uddannelser eller vil man bidrage til at udvikle og medskabe nye uddannelses veje for de unge? Målsætningerne i de unges uddannelsesplaner hvem sætter målene og hvem vurderer målopfyldelsen og ud fra hvilke kriterier (UPV kriterierne?) 4

5 Mulige delprojekter som forskerne foreslår at sætte fokus på i FGU forskningsprojekt Hvad forbereder FGU eleverne til? -den formelle og uformelle/skjulte læreplan - Bl.a. Sorteringsmekanismer og praksisser i forhold til uddannelsesmæssigt og socialt udsatte unge Deltagelsesmuligheder på FGU - Bl.a. Hvordan håndteres praksis i forhold til fx upassende stemmer / kulturelkode om niceness Muligheder for demokratisk dannelse på FGU? - bl.a. Fokus på praksisser der kan lede til demokratiske, livsduelige borgere i fremtidens samfund Nye pædagogiske praksisser og forbindelser Hvordan arbejdes der med at skabe en ny pædagogisk praksis og hvordan ser den ud? Fx i forhold til: Nye indgange til andre/nye uddannelser/erhverv 5

6 FX: Forskelligt syn på undervisning og læring giver forskellige undervisningspraksisser Afsæt i Gibbons, P.: Styrk sproget, styrk læring. Den progressive Den tomme kasse Education is not filling a bucket, but lighting a fire. (Yeates) Den pædagogiske Læring er individuel noget der sker i individet Læring er relationel noget der sker i interaktion og relation med andre (lærer-elev, elev-elev) 6