VELKOMMEN TIL SESSION 4

Transkript

1 26. SEPTEMBER 2018 FGU TRÆF #FGU VELKOMMEN TIL SESSION 4 STRATEGI OG FOKUS FOR DE NYE FGU-INSTITUTIONER

2 Strategi og fokus for de nye FGU-institutioner KL FGU TRÆF

3 Disposition 1. Hvor kom vi fra? Baggrunden, fusionsprocessen og den nye vision 2. At skabe én fælles institution Ny strategi, hvad er planen, fusionsgevinsterne 3. At skabe en professionel kultur Kulturforandring, forandringskommunikation, fortællingen 3

4 Hvor kom vi fra? KTS kort fortalt 9 adresser 3 gymnasier (Htx) 33 erhvervsuddannelser 577 medarbejdere årselever i omsætning CPH WEST kort fortalt 5 adresser 3 gymnasier 11 erhvervsuddannelser 500 medarbejdere 3000 årselever i omsætning 4

5 Hvor kom vi fra? The Why Det ene er politik, det andet er virkeligheden. Det primære mål med Forberedende Grunduddannelse (FGU) er, at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse. Sekundært er det målet at gøre de unge parate til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked. Det ufaglærte arbejdsmarked kræver ofte gode personlige og sociale kompetencer og specialiserede faglige kompetencer, for eksempel med krav om certifikater. Der opstilles følgende tre retningsgivende mål for FGU: De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår uddannelse, eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres på skoleniveau. De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obligatorisk årlig trivselsmåling. De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil. uvm.dk 5

6 At skabe én fælles institution I have a dream 6

7 At skabe én fælles institution Visionen: uddannelseshjulet Kultur spiser strategi til morgenmad

8 At skabe én fælles institution Kultur spiser strategi til morgenmad 8

9 At skabe en professionel kultur Kultur spiser strategi til morgenmad 9

10 Kultur spiser strategi til morgenmad To stærke kulturelle elementer, som kan stå i vejen for dialog, ny viden og refleksion med fokus på organisatorisk og pædagogisk læring. Familiekulturen: Et udtryk for det tætte samarbejde og den omsorg, der er mellem medarbejdere. Man følger med i hinandens liv, mange er venner, og der er kort sagt en fortrolig kollegial kultur. Funktionalitetskulturen: Praktisk koordinering, at få det logistiske puslespil til at gå op, planlægning af timer etc. Ønsket er En professionel institutionskultur hvor lærere forholder sig analytisk til egen praksis og hele tiden har fokus på den enkelte elevs trivsel, læreprocesser og faglige udvikling. Kilde: UCC s forskningschef Lise Tingleff

11 Visdom It is not the strongest species that survive, nor the most intelligent, but the ones most responsive to change. Charles Darwin 11

12 En sammenhængende ungeindsats Forudsætninger for at etablere et godt samarbejde mellem de nye FGU institutioner og kommunerne i dækningsområdet

13 MIN DAGSORDEN I DAG: Hvad er ungeindsatsens og derfor også FGU ens hvorfor? Hvilke valg står kommunerne i, når de skal etablere sammenhængende ungeindsats? FGU en er et værktøj blandt andre i den sammenhængende ungeindsats - hvordan bliver det et relevant værktøj? Og hvad stiller det af krav til det gode samarbejde mellem FGU en og kommunerne? 13

14 HVORFOR ET For den sammenhængende ungeindsats og derfor også for FGU en Alle unge skal have uddannelse og/eller job Alle unge skal have mulighed for at etablere relationer og netværk ved at deltage i fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge med andre unge Den sammenhængende ungeindsats skal tage udgangspunkt i de unges drømme og ønsker og understøtte unge i at mestre en hverdag med deltagelsesmuligheder i fællesskaber 14

15 Sammenhængen i udviklingen 0-30 år Forpligtende samarbejder Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab 15

16 Tre kommunale organiseringsformer med hver deres fordele og ulemper SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SØJLER NYT UNGEAFSNIT NYT UNGECENTER

17 Den nye FGU er et værktøj blandt andre i den sammenhængende ungeindsats Den kommunale målgruppevisitation skal være skarp på, hvem FGU en vil gavne og hvem der skal noget andet FGU en bør vurderes på, hvordan den bidrager til den kommunale ungeindsats mål om deltagelsesmuligheder, uddannelse og job til alle unge Meget gerne følgeforskning. 17

18 FGU ens aftagerperspektiv er altafgørende Den er ikke kompetencegivende, men netop forberedende Hvad skal der til for at eleven kan gennemføre EUD eller anden kompetencegivende ungdomsuddannelse? Og hvordan sikres det, at eleven ikke mister ret til grundforløbets første del? 18

19 ERFARINGERNE MED FORBEREDENDE TILBUD KL har samlet viden fra EVA, DPU, Rambøll, SFI mv. om forberedende grunduddannelser i et analysenotat (2016). Konklusionen er nedslående: Kun få af de forberedende tilbud har dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse. Det drejer sig om produktionsskolerne, hvor der er delvis dokumentation for en lille positiv effekt. Der er også dokumenteret nogen effekt for nogle af de lokale tilbud Men vi ved heldigvis rigtig meget om de unge og deres behov fra forskningen 19

20 Hvem er de unge på kanten af samfundet? - Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Niels Ulrik Sørensen Jeg-klarer-mig-selv -strategien Isolations-strategien Værdi-strategien Ungdommen er en tid for identitetsdannelse og individualisering også for udsatte unge. Gennemgående for dem er, at mange ikke har et sted at bo, har begrænsede økonomiske ressourcer, i ringe grad er integreret i uddannelse eller arbejde og har begrænset socialt netværk. Mange har misbrugsadfærd, udfordringer med struktur (døgnrytme, rutiner osv.), kommer fra familier med slemme skilsmisser og oplever ikke at være blevet hjulpet i tide. 20

21 Hvad gør en forskel for de unge på kanten af samfundet? - Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Niels Ulrik Sørensen - Noemi Katznelson, Helene Niels Ulrik Sørensen Støtte til hverdagslivet Tid til forandring Psykologiske redskaber Fællesskaber Meningsfulde perspektiver Professionelle relationer Positiv forskel Sammenhæng og kontinuitet 21

22 NOGLE KOMMUNER LYKKES MERE END ANDRE MED FORBEREDENDE TILBUD Rambøll, Analyse af Erhvervsgrunduddannelserne (2016) Kendetegn for de højtpræsterende kommuner: En helhedstænkning omkring den udsatte unge, hvor særligt uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er sammentænkt for unge under 30 år Et tæt og intenst samarbejde mellem jobcenteret og den ansvarlige egu-enhed Et uddannelseskrav til deres egu-vejledere (fx krav om vejlederuddannelsen) Et krav om en minimumskontakt mellem egu-vejleder og egu-elev (fx hver 14. dag) Opfølgende kontakt med eleverne efter endt egu (uanset om de afbryder eller gennemfører) Fællesaktiviteter for egu-eleverne i løbet af egu-forløbet. 22

23 Så hvad skal FGU en for at være relevant: Arbejde tæt sammen med den sammenhængende kommunale ungeindsats, og bidrage til helhed og kontinuitet for den unge Være tydelig på sit hvorfor: Uddannelse, job og deltagelsesmuligheder for den unge. De unge skal blive en del af de almene fællesskaber Tilrettelægge forløb med udgangspunkt i viden om, hvad der gør en forskel for den unge Have et tydeligt aftagerperspektiv også ift. en god dialog med EUD om at modtage den unge Vide at succes er ikke at have den unge i lang tid, snarere tværtimod. 23

24 26. SEPTEMBER 2018 FGU TRÆF #FGU TAK FOR NU Vi mødes i plenum 14.30