NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD...

Transkript

1 NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD...

2 TA PÅ OPDAGELSE I VADEHAVET Vadehavscentret byder gymnasie-, HF- og HTX-klasser velkommen til oplevelser med indhold i Vadehavets og marskens unikke natur og kultur. I hæftet her har vi samlet en række eksempler på aktiviteter og forløb, men opfat dem som en inspirationsliste, der i samråd med jer kan tilpasses individuelle ønsker. Vi håber, I kan være her flere dage, og måske kommer igen på forskellige årstider, - for naturen er foranderlig i både tid og rum. I kan også bruge internettet til at besøge os igen, og få det tidsmæssige perspektiv med i jeres egne oplevelser og undersøgelser, for resultaterne fra gruppers besøg bliver lagt på nettet. 2

3 OPLEVELSER, NATUR OG BIOLOGI I VADEHAVET, FORDI: Her er Danmarks største Natur- og Vildtreservat. Her er mange naturtyper (marsk, strandeng, vadehav). Her er livsbetingelserne for dyr og planter helt specielle. Her passerer årligt mio. trækfugle. Her bindes økologiske systemer sammen via fuglenes trækruter, fiskenes vandringer samt - mere utilsigtet - menneskets fauna- og floraforurening. Det er nemt at arbejde med havbiologi. Med gummistøvler, spand, greb og sigte kommer man langt (-især ved lavvande). Her er stor individrigdom. Her er over 20 års fælles internationalt forvaltningsarbejde, mange muligheder for at diskutere natursyn, forvaltning, udnyttelse, jagt, fiskeri m.m. Potentielt Verdens natur- og kulturarvsområde. Vi tilbyder: Engagerede Naturvejledere med indgående kendskab til natur og kultur i Vadehavet og marsken. Forløb og ture over flere dage. Temaer inden for biologi, økologi, menneske/natur. Aktiviteter hvor I skal hjælpe med at besvare spørgsmålene og have fingrene i sagerne... Øvelsesvejledninger. Meteorologiske data fra egen station. Faunadata fra vores vadehavsstationer. Leje af naturskole-laboratorium. Internetadgang til informationer om Vadehavet.

4 Vadebundens dyreliv. Kvantitative/kvalitative bundfaunaundersøgelser. Følg den tidsmæssige dynamik på vores faste station. Sammenlign f.eks. antallet af hjertemuslinger pr. kvadratmeter forår/efterår, eller sammenlign dyrelivet under et kvælende lag af rådnende grønalger med et stykke bart vadebund. Hjertemuslingers vækst. Følg en årsklasse. Blåmuslingebankerne. Fascinerende og væsentlige. Vadens primærproduktion. TEMAER FOR AKTIVITETER OG UNDERSØGELSER Fauna- og floraforurening - et resultat af menneskelige aktiviteter. Hvem spiser hvem? - fra plankton til sæler, og med edderfuglen som eksempel. I øjenhøjde med sælerne - sæltur til Mandø - en forvaltningshistorie med indlagt rollespil. Marskens natur og kultur. En cykeltur i det åbne land. Råhede Vade - dynamik i særklasse! Landskabet før digernes tid, og et nutidigt eksempel på landdannelse. Hvorfra og hvortil? - og hvorfor og hvordan? - se på trækfugle. Fisk og fiskeri i Vadehavsområdet - en oplevelse med waders, langliner og faghus. Go nat stære.ved solnedgang går stærene til ro. Nogle kalder det sort sol, og det er en betagende oplevelse at overvære. -EN INSPIRATIONSLISTE 4

5 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER OG UNDERSØGELSER: VADEBUNDENS DYRELIV Vaderne rummer i tusindvis af orme, muslinger, snegle og krebsdyr pr. m 2. Men der er årstidsbestemte variationer. Få syn for sagen gennem kvantitativ prøvetagning på én af vores faste stationer i Vadehavet. Jeres og andres datamateriale vil blive tilgængeligt via vores hjemmeside. På den måde kan I også drage nytte af andres arbejde, og få den tidsmæssige variation med i billedet. Økologisk grundforskning, kvalitativ og kvantitativ prøvetagning, artskendskab, statistiske begreber, diversitetsindeks. BLÅMUSLINGEBANKERNE De vidtstrakte blåmuslingebanker er et vigtigt spisekammer og værdifuldt skjulested for andre dyr. Men hvor stor en biomasse repræsenterer en blåmuslingebanke, hvordan er den sammensat aldersmæssigt og hvilke arter, også indslæbte, er tilknyttet denne oase af hårdt substrat midt i et blødt Vadehav? Artskendskab, indslæbte arter, kvalitatve og kvantitative prøver, tørvægt, årsklasser, konditionsindeks. HJERTEMUSLINGERNES VÆKST Hjertemuslingen er en nøgleart i Vadehavet, hvor den bl.a. for strandskaden og edderfuglen er et vigtigt byttedyr. Nogle år ligger muslingerne tæt som på en brostensbelagt gade, andre år er de tilsyneladende helt borte! Følg væksten og overlevelsen af en pulje mærkede hjertemuslinger på vaden. Jeres resultater gemmes og sammenlignes med andres data for samme pulje. Årstidsafhængig vækst og dødelighed, årsklasser, vækstkurver, tidsmæssig dynamik, statistiske begreber. 5

6 VADENS PRIMÆRPRODUKTION Millioner af krebsdyr, muslinger orme og fugle, samt tusindvis af sæler indgår i Vadehavets fødekæde. Men hvor starter det hele? Hvordan bringes energien i form af encellede alger ind i systemet? Er det med tidevandsstrømmen, eller kan Vadehavet selv? Med simple metoder måler vi tidevandsfladernes eget bidrag til planteproduktionen i Vadehavet, og mikroskoperer overfladesedimenter. Bentisk/pelagisk primær produktion, kiselalger, vandudskiftning. Næst efter ødelæggelsen af habitater, er indslæbte dyr og planter en af de alvorligste trusler mod vores biologiske mangfoldighed.vær med til at finde nogle af de omkring 30 indslæbte arter af dyr og planter, som lever i Vadehavet. Hvad betyder de for Vadehavets økologi i dag og i fremtiden? Edderfuglene i Vadehavet æder især muslinger - men hvilken slags? Vær med til at dissekere nogle af de edderfugle der hvert år falder for jægernes hagl, og se på spiserørets og kråsens indhold. FAUNA- OG FLORAFORURENING HVEM SPISER HVEM? Indslæbte og invasive arter, økologisk og økonomisk betydning. Primær produktion, filtratororganismer, prædation, fødekæder, natursyn, forvaltning, paradigmer/variation i biologiens verden, jagt. 6

7 I ØJENHØJDE MED SÆLERNE Vi tager traktorbussen til Mandø og begiver os 2 km ud over vaderne til sælbanken, hvor der opholder sig spættede sæler efteråret igennem.turen laves kun august-oktober, af hensyn til sælernes dieperiode. Vi tæller sælerne, og forsøger at identificere årets unger. Vi ser også om den sjældne gæst, gråsælen er på besøg. Efter en orientering om sælerne og deres liv i Vadehavet laver vi et rollespil, hvor I skal agere forskellige forvaltningsinstanser og interesseorganisationer. Vildtforvaltning, interessekonflikter, myter kontra viden. MARSKENS NATUR OG KULTUR Størstedelen af marsklandskabet er i dag et kulturlandskab med store naturværdier. På en cykeltur Mandø rundt, eller langs fastlandets diger, opleves landskabet, krydret med fortællinger om både dets kultur og natur. Kan evt. kombineres med en fugletur, da mange gode lokaliteter passeres. Landskabsdynamik, klimaændringer, inddigninger, digeforstærkninger, udviklingen i marskens brug, forvaltningen af forog baglandsområder i nu- og fremtid. 7

8 RÅHEDE VADE - DYNAMIK I SÆRKLASSE Vadehavet og marsken er et dynamisk vand- og landskab både med og uden menneskets tilstedeværelse. Råhede Vade er et klassisk eksempel på landdannelse i området, og er ikke længere en vade, men en strandeng. Vi tager turen rundt om det 70 ha store område og finder erosionskanter, grøblerender, skydekasser, opskyl, planter typiske for området og formentlig en del fugle der raster på de omkringliggende vadeflader. Vi skal også prøve marskbondens foretrukne redskab til at forcere de vandfyldte render, æ klystav. I yngletiden, april-juni, er vores muligheder på Råhede Vade begrænsede. HVORFRA OG HVORTIL? Vadehavet besøges årligt af mio. ande-, måge- og vadefugle. De fleste på træk fra vinterkvarterene til ynglepladserne og tilbage igen. Men hvorfor ulejlige sig den lange vej? - og hvordan? Nær Vadehavscentret findes flere gode lokaliteter for både yngle- og trækfugle. Med kikkerter og teleskoper prøver vi at identificere nogle af de mange arter. Kultur og natur, dynamik, erosion/sedimentation, stormfloder, klimaændringers betydning, jagt, botanik. Østatlantisk trækkorridor, nationale og internationale ansvarsarter, yngle-/trækfugle, vejr-/instinkttrækfugle, artskendskab. FISK OG FISKERI Langline- og faghusfiskeri bidrog tidligere til husholningen hos beboerne i vadehavsområdet, og man kan stadig være heldig! Langlinen kan evt. sættes i forbindelse med andre aktiviteter, og skal stå over en højvande, gerne om natten. Faghusfiskeriet er mere aktivt, og foregår i prielerne mellem Mandø og fastlandet eller nord for Ribe Kammersluse. I waders står vi med de store trekantede net og håber på, at især fladfisk kommer i nettet, men der er også chance for at middelhavslaksen, multen, kigger forbi. Små fladfisk, krabber, store rejer og tangnåle er sikre deltagere! En pragtfuld aktivitet, der evt. kan kombineres med indsamling af muslinger. Vadehavet som opvækstområde for fladfisk, fiskeriets betydning tidligere og i dag, fiskemetoder, problematikken m.h.t. sæler/skarver/fisk. 8

9 - SÅDAN KUNNE JERES PROGRAM SE UD Dag 1. - Formiddag: Rundvisning i centrets udstillinger om natur, kultur og stormfloder i Vadehavet og marsken. En introduktion til området, med særlig vægt på de emner I har valgt at arbejde med de næste par dage. Det kunne f.eks. være menneskets påvirkning af Vadehavets økologi gennem flora- og faunaforurening, blåmuslingebankernes betydning og beskyttelsen og forvaltningen af sælbestanden. TURE OG FORLØB MED TEMAER Dag 2. - Formiddag: Biomassen pr. m 2 i en blåmuslingebanke estimeres. Resultaterne diskuteres i relation til jeres tema(-er). Eftermiddag: Vi tager på sæltur til Mandø, for at se de ca sæler på øens nordlige flak. Bevæbnet med kikkerter og teleskoper traver vi efter turen med Mandø-Bussen de 2 km ud til sælerne. Hvor mange er der? - og er der mange unger fra i år? Undervejs fortælles om sælens liv i Vadehavet, samt om forvaltningen af den og den nyeste forskning omkring den. Hjemme venter aftensmaden, der måske skal suppleres af lidt blå- og hjertemuslingesuppe? Eftermiddag: Turen går til Østerdyb og blåmuslingebankerne. Bunden herude er meget blød, og vandfyldte render skal krydses, så vi går i waders.vi skal høre om, og indsamle eksempler på indslæbte arter, samt tage kvantitative prøver på blåmuslingebankerne. Dag 3. Inden oprydningen indtastes gruppens sæl-observationer fra dagen før, og sammenlignes med tidligere data. Endelig laver vi et lille rollespil, hvor I har forskellige kasketter på i forhold til forvaltningen af sæler i Vadehavet. I naturskolen etableres f.eks. blåmuslinger, amerikanske knivmuslinger og stillehavsøsters i akvarier. 9

10 MEN VI KUNNE OGSÅ... Dag 1. - Formiddag: Diasforedrag som introduktion til området og de emner I skal arbejde med, eksempelvis bundfaunaens variation over året samt fiskeri i tidevandsstrømmen. Herefter kvantitativ prøvetagning på vores faste station. Eftermiddag: Prøverne sorteres og optælles, og I får et solidt artskendskab. Jeres data omregnes til antal/m 2 og indtastes i databasen. Evt. beregnes et diversitetsindeks. Nu kan vi sammenligne f.eks. dyndsnegle/m 2 med resultater fra tidligere gruppers besøg. Der kan være 1000% forskel på antallet forår og efterår! Dag 2. - Formiddag: Vi pakker faghusnet, ifører os waders og går til Vadehavet. På vejen finder vi hjertemuslingestationen, og opgraver kvadraterne med muslinger. Alle muslinger identificeres og måles. Herefter fortsætter vi mod prielen Østerdyb, hvor vi skal fiske i ebbestrømmen.vi bliver her til vandet vender, og med tidevandet i hælene (-og fangsten over skulderen) begiver vi os mod land. Eftermiddag: Efter en fortjent madpakke skal fangsten renses, og hjertemuslingernes mål indtastes i databasen og behandles. Er muslingerne vokset siden sidste gruppe havde dem gravet frem? -og hvor mange har overlevet vinteren? Hvor på vækstkurven ligger de nu? Aften-programmet: -byder på stæreovernatning i rørskoven. Omkring solnedgang giver op til stære opvisning i luftakrobatik, for derefter at gå til ro, 5 stære på et enkelt strå af tagrør! Dag 3. Før oprydningen samler vi op på jeres resultater, og lægger dem på Vadehavscentrets hjemmeside, så I kan hente dem hjemmefra, og andre kan få glæde af dem. 10

11 BESØG OGSÅ Vadehavscentret indeholder udstillinger om Vadehavets og marskens natur og kultur samt et multimedierum om stormfloder. Få svar på: Hvor mange eskrementer knortegåsen lægger i døgnet Hvor stor sandsynligheden er for at rødspætten på din tallerken er vokset op i Vadehavet Hvor mange kg. fisk en sæl æder i døgnet Hvad forskellen mellem lav- og højvande er i Vadehavet Hvor mange fugle der passerer området årligt Hvad klyden gør med sin rede, når vandstanden truer med at oversvømme æggene Hvordan mennesket gennem tiderne har beboet den stormflodsudsatte kyst Hvor høj vandstanden var under orkanen den 3. december Alt dette, og meget mere, er du betydeligt klogere på efter et besøg i vores udstillinger... Vadehavscentret ligger 600 m fra Vadehavet. 11

12 INFO Vadehavscentrets naturvejledere har lokalkendskab - hvis I har ideer eller specielle ønsker til temaer, aktiviteter eller forløb, kan vi i fællesskab sammensætte dem til jer. På vores hjemmeside kan I finde yderligere informationer om Vadehavet, centret, naturvejledningen samt praktiske oplysninger om overnatningsmuligheder i området osv. Husk at mange arrangementstyper er afhængige af tidevandet, - en faktor der skal medtænkes i planlægningen.. Leder Claus Melbye Naturvejleder Tomas Jensen VADEHAVSCENTRET Okholmvej 5,Vester Vedsted 6760 Ribe Tlf info@vadehavscentret.dk Folderen er udgivet med støtte fra FRILUFTSRÅDET