FAKTAKORT TIL PRINT OG UDKLIPNING
|
|
- Birgitte Berg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAKTAKORT TIL PRINT OG UDKLIPNING Uddeles løbende til grupperne, når du kan fornemme, at der er behov for indspark. Det er meningen, at grupperne skal have tildelt forskellige fakta, så deres diskussioner måske drejer i forskellige retninger. Dette kan efterfølgende lede op til en diskussion omkring kildekritik og til vigtigheden af at undersøge sagen fra flere sider. FAKTA FRA ARTIKEL Det seneste årti har der været en signifikant/stor stigning i miljøforringelse og tab af økosystemtjenester* i de fleste dele af verden. I Sydøstasien er hovedårsagen til skovrydning landbrug, særligt palmeolieproduktion. Denne hurtige landbrugsudvikling har resulteret i tab af habitat**, fragmentering*** af naturområder og herved tab af biodiversitet****. * Økosystemtjenester: ressourcer og goder, som mennesker og samfund får fra naturens økosystemer ** habitat: et levested for en organismer f.eks. plante- og dyrearter *** Fragmentering: opdelt i mindre stykker ****Biodiversitet: mangfoldigheden af levende organismer Balancing oil palm cultivation with forest and biodiversity conservation. Burleigh Dodds Science Publishing Limited, Carl Traeholt, Copenhagen Zoo, Southeast Asia FAKTA FRA ARTIKEL Biologisk skadedyrsbekæmpelse* er en vigtig del af bæredygtig palmeolieproduktion. Jo mere biologisk bekæmpelse, der finder sted, jo mindre behov er der for giftige kemikalier til bekæmpelse af skadedyrsudbrud. Mulig biologisk bekæmpelse i forbindelse med palmeolieproduktion er f.eks. at give mulighed for, at vilde leopardkatte, ugler og kobraslanger kan leve i plantagen og fungere som rottebekæmpelse. *Biologisk bekæmpelse betyder, at man bruger levende organismer til at bekæmpe andre skadevoldende organismer. Som eksempel kan nævnes mariehøns, der bruges til bekæmpelse af bladlus. Balancing oil palm cultivation with forest and biodiversity conservation. Burleigh Dodds Science Publishing Limited, Carl Traeholt, Copenhagen Zoo, Southeast Asia Using leopard cats (Prionailurus bengalensis) as biological pest control of rats in a palm oil plantation, 2013 Journal of Indonesian Natural History Vol 1 No 1. Silmi M., Mislan, Anggara S. and Dahlen B.
2 FAKTA FRA ARTIKEL Biologisk skadedyrsbekæmpelse* er en vigtig del af bæredygtig palmeolieproduktion. Jo mere biologisk bekæmpelse, der finder sted, jo mindre behov er der for giftige kemikalier til bekæmpelse af skadedyrsudbrud. Mulig biologisk bekæmpelse i forbindelse med palmeolieproduktion er f.eks. at plante en masse nytteplanter, hvis blomster tiltrækker rovinsekter, som f.eks. rovhvepse. Disse hvepse lægger æg eller æder nogle af de billelarver eller møl, som normalt ville æde oliepalmen. *Biologisk bekæmpelse betyder, at man bruger levende organismer til at bekæmpe andre skadevoldende organismer. Som eksempel kan nævnes mariehøns, der bruges til bekæmpelse af bladlus. Balancing oil palm cultivation with forest and biodiversity conservation. Burleigh Dodds Science Publishing Limited, Carl Traeholt, Copenhagen Zoo, Southeast Asia OBSERVATION Oliepalmemarkerne har delt flere regnskovsområder op i små stykker (fragmenteret regnskoven), så det er umuligt for dyrene at komme fra det ene stykke regnskov til det andet. I de små stykker regnskov kan det være svært for dyrene at finde en mage, som de ikke er i tæt familie med. Det er derfor nødvenligt at give mulighed for, at dyrene naturligt kan bevæge sig fra det ene stykke regnskov til det andet bl.a. for at undgå indavl*. Hvordan kan man gøre dette? *Indavl: kønnet formering mellem beslægtede individer FARKTA FRA RAPPORT Palmeolie er den mest udbredte/brugte vegetabilske olie i verden - den bruges til madlavning, som kilde til energi og kan findes på hylden i næsten alle supermarkeder.
3 FARKTA FRA RAPPORT Oliepalmer er utroligt effektive. De giver mere olie på samme mængde jord end nogen anden ledende olieafgrøde - fire til ti gange mere end soja, rapsfrø og solsikke. Når man kigger på denne afgrødes effektivitet og alsidighed kombineret med en relativ lav produktionsomkostning, er det ikke overraskende, at den globale efterspørgsel efter palmeolie er mere end fordoblet de sidste ti år. FARKTA FRA RAPPORT Palme- og palmekerneolie er meget alsidig. Anvendelsen spænder fra madolie, snacks, bagværk og frosne fødevarer til sæber, vaskemidler og tandpasta. Palmolie anvendes også i stigende grad som råmateriale til biobrændstoffer. FARKTA FRA RAPPORT Den store vækst i palmeolieforbruget har bragt økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele for millioner af producenter, men væksten har også bragt hidtil usete trusler mod skoven, dyrelivet og folk i de områder, palmeolien er dyrket og høstet. FARKTA FRA RAPPORT - SKOVRYDNING Der er store sociale og miljømæssige risici forbundet med palmeolie som ikke er produceret bæredygtigt; Da oliepalmer kun gror i fugtige troper, sker udviklingen og udvidelsen af oliepalmeplantager ofte på bekostning af den tropiske regnskov og betyder hermed at skoven ryddes.
4 FARKTA FRA RAPPORT - KLIMA Der er store sociale og miljømæssige risici forbundet med palmeolie som ikke er produceret bæredygtigt; Skove bliver ofte fældet og brændt af for at gøre plads til oliepalmer. I forbindelse med dette afgives en stor mængde drivhusgasser, særligt når plantagerne anlægges på fugtig tørvebund (peatland), som er karbonrig jord, der normalt oplagrer mere karbon end skovene. FARKTA FRA RAPPORT - ARTER Der er store sociale og miljømæssige risici forbundet med palmeolie som ikke er produceret bæredygtigt; Ødelæggelse af skov kan også betyde tab af vigtige levesteder for udrydningstruede dyrearter. FARKTA FRA RAPPORT - UDNYTTELSE Der er store sociale og miljømæssige risici forbundet med palmeolie som ikke er produceret bæredygtigt; Udvikling af palmeolieplantager på stor skala kan lede til sociale konflikter mellem virksomheder, regering og lokalsamfund over jordbesiddelse og rettigheder, såvel som menneskerettigheder. Herunder flytning af lokalsamfund, tvangsarbejde og børnearbejde. FARKTA FRA RAPPORT - INDUSTRI Hvis markedet i Europa, som efterspørger bæredygtig palmeolie, boykotter palmeolie, vil palmeolieproducenterne vende sig mod andre markeder i verden, hvor der ikke er lige så stor efterspørgsmål på bæredygtig olie.
5 FARKTA FRA RAPPORT Pris Kilde: International Monetary Fund FARKTA FRA RAPPORT - EFFEKTIVITET Oliepalmen producerer mere olie per hektar end nogen anden afgrøde. Derfor vil boykotning af palmeolie kunne have utilsigtede konsekvenser på skov og/eller samfund, da det vil være nødvendigt at rydde mere land for at producere den sammen mængde olie. FARKTA FRA RAPPORT - ØKONOMI Oliepalmen giver store økonomiske fordele til det producerende land, da det genererer arbejdspladser og indkomstmuligheder for millioner af landmænd såvel som billioner i eksportindtægter til regeringen. Antallet af jobs forbundet med storproduktion af palmeolie er større end andre store landbrugsproduktioner, som f.eks. soya. Mindre producenter rapporterer ofte, at de tjener mere ved at producere palmeolie end alternative afgrøder.
6 RSPO RSPO* er en medlemsorganisation og en certificeringsordning. Mere end medlemmer i over 70 lande repræsenterer RSPO. Disse repræsentanter dækker hele palmeolieforsyningskæden lige fra småproducenter og storproducenter, fabrikanter, forbrugsvarer producenter og detailhandlere til investorer og sociale og miljømæssige NGO'er. Medlemmerne har i fællesskab udarbejdet en certificeringsordning for bæredygtig palmeolieproduktion. For at blive RSPO-certificeret skal producenten leve op til en række standarder. Bl.a. må der ikke ryddes primær (urørt) regnskov og en høj biodiversitet, landbrug, miljø og sociale aspekter vægtes lige højt Resultatet af RSPO-konceptet er, at palmeoliesektoren spiller en aktiv rolle i bevarelsen af biodiversitet**, som en del af beskyttelsen af vigtige økosystemprocesser og menneskers velfærd. Krav til RSPO-certificering: *RSPO: Roundtable on Sustainable Palm Oil. **Biodiversitet: mangfoldigheden af levende organismer Balancing oil palm cultivation with forest and biodiversity conservation. Burleigh Dodds Science Publishing Limited, Carl Traeholt, Copenhagen Zoo, Southeast Asia RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil.
7 PONGO ALLIANCE Palm Oil NGO (PONGO) Alliance er en alliance mellem flere store palmeolieproducenter og naturbevarelsesorganisationer, der har til mission at understøtte den rette forvaltning af orangutanger og andet dyreliv inden for plantager. En af de største udfordringer i PONGO Alliance er at sætte gang i et generelt skridt væk fra at adskille orangutanger og plantager og fra automatisk at fjerne orangutanger fra plantager under påskud af, at de vil have det bedre et andet sted. PONGO Alliance mener, at tiden er inde til at finde måder, hvormed man tillader frie orangutanger at leve og opdrættes i plantagelandskaber, der indeholder områder og korridorer* af oprindelige eller restaurerede skove. *Korridorer: bælte af regnskov fra et regnskovsområde til et andet. Pongo alliance statement on survival of orangutans in oil palm landscapes. 21 september 2017 SOJAPRODUKTION Den intensive produktion af soja i Argentina og Brasilien har forskellige miljø- og naturmæssige konsekvenser. Landbrugsproduktionen af soja og eksporten fra Argentina og Brasilien påvirker miljøet både på et lokalt og globalt plan. Ved skovrydning, dræning af vådområder og etablering af monokulturer som sojabønnemarker øger man risikoen for tab af biodiversitet og habitatfragmentering (Knudsen et al., 2006). Knudsen MT, Halberg N, Olesen JE, Byrne J, Iyer V og Toly N Global trends in agriculture and food systems. In global development of organic agriculture: challenges and prospects 1-48 Soja og palmeolie, certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med production. John H. Hermansen, Marie Trydeman Knudsen og Janni Sørensen. DCA rapport nr. 020 marts Aarhus Universitet DCA - nationalt center for fødevarer og jordbrug PALMEOLIEPRODUKTION Det væsentligste miljøproblem forbundet med produktionen af palmeolie er konverteringen af naturarealer til oliepalmeplantager, hvilket er en kritisk trussel for mange truede arter, da deres levesteder forsvinder. Derudover kan der være miljøproblemer forbundet med brug af giftstoffer i produktionen, luftforurening ved afbrænding af skov, jorderosion og kraftig sedimentering til floder og vandløb samt udledning af spildevand fra palmeoliemøllerne. Soja og palmeolie, certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med production. John H. Hermansen, Marie Trydeman Knudsen og Janni Sørensen. DCA rapport nr. 020 marts Aarhus Universitet DCA - nationalt center for fødevarer og jordbrug
8 SOJA- OG PALMEOLIEPRODUKTION Det er vigtigt at være opmærksom på, at certificeringsordningerne Round Table on Responsible Soy Association (RTRS) og Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) stadig tillader brugen af pesticider i modsætning til økologisk certificering herunder også pesticider, som er forbudt i Danmark. Soja og palmeolie, certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion. John H. Hermansen, Marie Trydeman Knudsen og Janni Sørensen. DCA rapport nr. 020 marts Aarhus Universitet DCA - nationalt center for fødevarer og jordbrug RSPO NEXT Nogle palmeolieproducenter, bl.a. det danskejede United Plantation er nu klar til næste skridt mod en bæredygtig palmeolieproduktion. RSPO* NEXT er en frivillig indsats som palmeolieproducenter, der allerede lever op til RSPO-certificeringen for bæredygtig palmeolieproduktion, kan arbejde videre med. RSPO NEXT kræver en uafhængig tredjepart verificering af, at der leves op til de stillede krav. ** *** *RSPO: Roundtable on Sustainable Palm Oil. **GHG: Green house gas drivhusgasser ***Peat: tørvejord RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil.
9 CERTIFICERING PÅ TVÆRS På en resolution I EU parlamentet i april 2017 med fokus på palmeolie og skovrydning, blev det anbefalet, at alt palmolie, der kommer ind i EU, skal være bæredygtigt. Der findes allerede frivillige certificeringsordninger, hvoraf den mest udbredte certificering for bæredygtig palmeolie er RSPO. Regeringerne i otte EU-lande (Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Sverige og England) har allerede forpligtet sig til kun at købe fra producenter med certificeret palmeolie. Palm oil: Economic and environmental impacts. At a glance February Europa parliament
10 FORBRUGERRÅDET TÆNK Forbrugerrådet Tænk anbefaler 16 forskellige mærker, men har undladt at anbefale RSPO*-mærkningen, fordi den i højere grad henvender sig til virksomhederne end til forbrugerne. Dermed er det de færreste forbrugere, der kender til certificeringen. Desuden skrives palmeolie ofte som vegetabilsk fedtstof på produktet i stedet for som palmeolie, da palmeolie ikke er populært at putte i produkterne. Derfor skiltes der ikke altid med, om der er brugt RSPO-certificeret palmeolie, da forbrugeren så vil blive opmærksom på, at der er palmeolie i produktet. RSPO-certificeringen er snarere en hjælp til andre virksomheder, der laver produkter, som indeholder palmeolie, siger Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk. * RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil. Forbrugerrådet tænk april 2018 FORBRUGERRÅDET TÆNK Mange forbrugere lægger vægt på, at den mad, de køber, ikke blot smager godt, men at de også skal kunne spise den med god samvittighed. Vi vil gerne føle os trygge ved, at de varer, vi køber, er produceret ansvarligt. Det er ikke en opgave, vi forbrugere selv kan løfte, da det ville kræve et studium, hver gang vi handler. Derfor er det overordnet godt, at der findes certificeringsordninger. Men virksomhederne bør stramme kriterierne i RSPO og sørge for, at de bliver overholdt, siger Vibeke Myrtue Jensen og henviser til en undersøgelse i 2016, hvor Amnesty International påviste, at arbejderne på nogle RSPO-certificerede farme arbejder i op til 12 timer i døgnet ugens syv dage, at der blev brugt børnearbejde, og at der var problemer med giftstoffer. Forbrugerrådet tænk april 2018 FORBRUGERRÅDET TÆNK Endelig mener Forbrugerrådet Tænk, at RSPO-kriterierne ikke er ambitiøse nok. Det handler blandt andet om, at RSPO kun beskytter primær regnskov og ikke al regnskov, som de burde, for at modvirke afskovning. Dernæst mangler der gennemsigtighed i certificeringen, og så er produkterne blandede. Det vil sige, at der godt kan være høje andele af ikke-certificeret palmeolie i en certificeret palmeolie. Generelt er kriterierne svage. Der er dannet et andet initiativ POIG, hvor NGO ere og palmedyrkere er gået sammen om at bygge oven på RSPO ved at sætte standarden højere, hvilket også er et symptom på, at kriterierne er for lave, siger Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet tænk april 2018
11 FORBRUGERRÅDET TÆNK Greenpeace ønsker løsninger, der rækker længere end RSPO-certificeringen. Vi ønsker, at firmaer støtter målsætninger om blandt andet at gå imod træfældning og udnyttelse af tørvområder, siger Bagus Kusuma, skovaktivist for Greenpeace i Sydøstasien og selv fra Indonesien. Han mener desuden, at det er for nemt at blive RSPO-certificeret, og at RSPO-standarderne ikke bliver håndhævet strengt nok: RSPO-medlemmer bryder jævnligt RSPO s principper og kriterier, og ordningen har desuden ikke demonstreret tilstrækkelig kapacitet til handling. Forbrugerrådet tænk april 2018 FORBRUGERRÅDET TÆNK Den har været igennem en masse børnesygdomme. Men den gør det bedste, den kan, og RSPO-standarden er det bedste, vi har, når det handler om at sikre produktionen af palmeolie. Mere end 20 procent af den globale palmeolieforsyning er certificeret efter standardens kriterier. Certificering betyder, at palmeolien produceres på en måde, der bevarer naturressourcerne og beskytter de skove og floder, som det vilde dyreliv kalder hjem, siger soja- og palmeolierådgiver hos WWF Verdensnaturfonden Hlif Ivy Linnetved. Hun siger, at der bestemt er plads til forbedringer for eksempel i forhold til, hvor store krav der kan sættes til de virksomheder, der ønsker at være en del af RSPO-ordningen. Forbrugerrådet tænk april 2018 GLOBAL EFETRSPØRGSEL AF VEGETABILSKE OLIER Source: Oilseeds - World Markets and Trade, USDA, January 2017 RSPO
12 VEGETABILSKE OLIER SAMMENLIGNING AF PRODUKTION De forskellige vegetabilske afgrøders effektivitet. Tons olie pr. hektar. Procent af totalt landområde brugt til vegetabilsk olieproduktion fordelt på forskellige afgrøder (til venstre) og det tilsvarende relative bidrag til total olieproduktion for hver af afgrøderne (til højre). Oli World 2016 European Palm Oli Alliance. Oil palm and biodiversity. A situation analysis by the IUCN Oil Palm Task Force. Meijaard, E., Garcia-Ulloa, J., Sheil, D., Wich, S.A., Carlson, K.M., Juffe-Bignoli, D., and Brooks, T.M. IUCN, Iternational Union for Conservation of Nature and Natural Resources
13 VEGETABILSKE OLIER SAMMENLIGNING AF FORBRUG European Palm Oli Alliance. PALMEOLIE I EUROPA ESPO s overvågningsrapport 2017 viste følgende om Europas forbrug af palmeolie: 74% af palmeolien importeret til Europa var RSPO-certificeret bæredygtig palmeolie. 99% af palmeolien importeret i Europa kunne spores tilbage til oliemøllen. 84% af palmeolien importeret til Europa er under; ingen skovrydning, ingen dyrkning på tørvejord, ingen udnyttelse (No Deforestation, No Peat, No Exploitation, NDPE) * RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil. CHOOSING SUSTAINABLE PALM OIL Progress report on the import and use of sustainable palm oil in Europe. ESPO, European sustainable palm oli. Monitoring report. Udgiver januar PALMEOLIE I EUROPA DI Fødevarer er en uafhængig erhvervsorganisation under Dansk industri (DI), der i 2014 etablerede erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie med den målsætning, at alt palmeolie i fødevareindustrien skal være bæredygtigt. Det er estimeret at 65% af den importerede palmeolie til Danmark i 2017 var RSPO*-certificeret bæredygtig palmeolie. * RSPO - Roundtable on Sustainable Palm Oil. DI Fødevarer CHOOSING SUSTAINABLE PALM OIL Progress report on the import and use of sustainable palm oil in Europe. ESPO, European sustainable palm oli. Monitoring report. Udgiver januar 2019.
14 OPRINDELIGE REGNSKOVSFOLK Skovene er hjem for millioner af mennesker, og endnu flere er afhængige af de ressourcer, skovene skaber i form af tømmer og afgrøder som kakao og andre frugter med mere. En stor del af verdens resterende regnskovsområder er beboet af oprindelige folk. I mange lande har de oprindelige folk ikke juridiske rettigheder til skovområderne. Det er på papiret staten eller andre, der ejer skovene, selvom de oprindelige folk boede der længe før, staten overhovedet kom til. Det er uretfærdigt og i strid med de internationale menneskerettigheder. Verdens skove. Hvorfor er regnskovene vigtige? KLIMA Regnskoven er vigtig for klimaet. Den producerer regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og forhindrer dermed disse i at bidrage til den globale opvarmning. Det anslås, at rydning af skov står for mellem % af verdens udledning af drivhusgasser. At forhindre rydning af skov er derfor en effektiv og billig måde at modvirke klimaforandringerne. Verdens skove. Hvorfor er regnskovene vigtige? VAND Skovenes floder, vandløb og vådområder sørger for 75% af verdens tilgængelige ferskvandsressourcer, som skal dække alle vores huslige, landbrugsmæssige, industrielle og økologiske behov. Skovene sikrer klodens ferskvand, og skove med vådområder er helt nødvendige for at forvalte vores ferskvandsressourcer. De bidrager derfor essentielt til livet på jorden. Regnskovenes vandbalance er en skrøbelig størrelse. For hvor lille kan regnskoven holde til at blive og stadig være i stand til at fordampe vand nok til, at der atter kan falde regn over skoven? Verdens skove. Hvorfor er regnskovene vigtige?
15 MEDICIN I øjeblikket kommer 121 typer receptpligtig medicin, der sælges i hele verden, fra planteafledte kilder. 25% af de vestlige lægemidler er afledt af ingredienser fra regnskoven. Verdens skove. Hvorfor er regnskovene vigtige? FÆLDNING Når man fælder et træ midt i skoven eller flere træer langs kanten af skoven, blotlægges andre træer, der ikke er vant til deres nye plads i systemet. De tørrer derfor ud og i værste fald dør eller brænder. Ligeledes kan det at fjerne en art fra systemet forstyrre så meget, at der opstår en ubalance, som det ikke er muligt for økosystemet selv at rette op på og i sidste ende overleve. Det er derfor vigtigt at sikre, at regnskoven ikke fragmenteres*. * Fragmentering: opdelt i mindre stykker Verdens skove. Hvorfor er regnskovene vigtige?
KÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Perspektiver på regnskoven udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereBurger King og afskovning
Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereLidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie
Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie På vej mod i morgen. 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare-
Læs mereInger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder
Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og
Læs mereDansk Alliance for Ansvarlig Soja
24. sept. 2019 Dansk Alliance for Ansvarlig Soja Baggrund Soja anvendes til forskellige formål i fødevareproduktion, herunder langt overvejende til dyrefoder men også i mindre grad til færdigprodukter
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereInternational palmeolie-indkøbspolitik
International palmeolie-indkøbspolitik Version: August 2015 Vores udgangspunkt ALDI Nord-koncernen (herefter ALDI Nord ) handler enkelt, ansvarligt og pålideligt. I over 100 år har traditionelt købmandsskab
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereLidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te
Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te På vej mod i morgen 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare- og ernæringssikkerhed
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereMarkedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.
FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereRedegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations
NOTAT 17. september 2010 J.nr. 1603/1108-0005 Ref. Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations Politiken har i en række artikler fokuseret på miljø- og arbejdsforhold på United Plantations
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereLeverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir
Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Aarhus Kommune stiller krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse. Denne brochure
Læs mereInternational palmeolieindkøbspolitik
International palmeolieindkøbspolitik Version: November 2016 Vores udgangspunkt Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: I mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDIs vedvarende
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereSOJA OG PALMEOLIE. Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion
SOJA OG PALMEOLIE Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion JOHN E. HERMANSEN, MARIE TRYDEMAN KNUDSEN OG JANNI SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 020 MARTS 2013 AU AARHUS
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereREGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO
REGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO REGNSKOVEN Baggrund Hvorfor Komplekst emne Perspektivering og problemstillinger Objektiv og kildekritisk Handlemuligheder vs.
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs merefremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Læs mereRed regnskoven. brug bæredygtigt tropisk træ. Dansk Træforening
Red regnskoven brug bæredygtigt tropisk træ Dansk Træforening Red regnskoven brug bæredygtigt tropisk træ Brugen af tropisk træ bliver ofte automatisk kædet sammen med noget negativt. Det at bruge tropisk
Læs mereVarefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo
Bag om mærkerne Dyrevelfærdsmærket, Rainforest Alliance-logoet, Nøglehullet og Svanemærket Der kommer flere og flere mærker på varerne i supermarkedet. Logoer og symboler sættes på produkter for hurtigt
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)
BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057
Læs mereVisioner for en ny landbrugs politik
Visioner for en ny landbrugs politik Alarmerende behov for nytænkning af EU s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden VI BØR HAVE RET TIL ET LANDBRUG, DER PASSER PÅ NATUREN, OG SOM LANDMANDEN
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereDokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter
Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereREDEGØRELSE. For samfundsansvar 2017 ALDI Danmark ApS jf Årsregnskabslovens 99 a
REDEGØRELSE For samfundsansvar 2017 ALDI Danmark ApS jf Årsregnskabslovens 99 a DENNE REDEGØRELSE ER EN DEL AF LEDELSESBERETNINGEN I ÅRSRAPPORTEN FOR REGNSKABSPERIODEN 01.01.2017 31.12.2017. REDEGØRELSEN
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereBæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?
Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi
Læs mere1 Indledning... 4 2 Præsentation af problemstillingen for palmeolie... 7
1 Forord Denne rapport præsenterer et 6. semesters bachelorprojekt udarbejdet af tre geografistuderende på Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden d. 10. februar til d. 2. juni 2014. I
Læs mereFSC-certificerede produkter fra SCA
FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereHvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereEGO Clean Light - Fakta!
- Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereOBAMBUS. Vores formål med produktet er at skabe budskabet om at bambus bare er bedre økonomisk, miljømæsigt og æstetisk.
OBAMBUS Vi er vilde med bambus af ganske simple årsager: Det er den hurtigst voksende plante i verden og dermed en fantastisk kilde til bæredygtig produktion. Samtidig er bambus et af de hårdeste materialer,
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereBÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereAgenda Center Albertslund
Er dit træ certificeret, miljømærket eller bare fyldt med kobber? -En guide til indkøb og brug af træ, trævarer og papir Agenda Center Albertslund For et bæredygtigt Albertslund! Indledning 3 Bæredygtigt
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereRAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja
RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)
BEK nr 1619 af 15/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr 2016-10510
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs merePENSIONSKASSERS PENGE I PALMEOLIE. Danske investeringer medvirker til jordtyveri og afskovning
PENSIONSKASSERS PENGE I PALMEOLIE Danske investeringer medvirker til jordtyveri og afskovning NOVEMBER 2015 Copyright 2015 Danwatch Alle rettigheder forbeholdt Forfattere: Norma J. Martinez og Kathrine
Læs mere