Sangergården den spiselige afdeling

Transkript

1 Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1

2 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov for nye fællesskaber i vores gård. Før projektet startede op var afdelingen præget af uro og manglende deltagelse og engagement. Sammenhold var der ikke meget af, og afdelingsbestyrelsen var lille (bestod af 3 personer). Projektet har fået fat i en masse beboere vi ellers aldrig har set. Flere bruger gården nu. Beboerne hilser og kommer hinanden ved. Fællesspisning og aktiviteter omkring plantekasser, fælles bede og drivhus har skabt fællesskab. Både børn og voksne har deltaget aktivt på tværs af alder, køn og etnicitet. Beboerdemokratiet er styrket, idet der er nedsat en havegruppe og flere er tiltrådt bestyrelsen. Det har været en fantastisk sommer, hvor gården har været præget af ro og hygge. Der er fortsat fælles spisning og ønsker om mange flere beboerdrevne aktiviteter fremover. Nu gør vi vinterklar og vores nye fælles bede plantes med rug, så de står grønt vinteren over. Den nye bestyrelse vil sammen med havegruppen planlægge og støtte opstarten til en ny sæson i det nye år. En stor tak til Beboerprojekt Puls der har hjulpet os med at realisere projektet, en stor tak til Bispebjerg Lokaludvalg, som har støttet projektet med drivhus, en stor tak til 3B s drift for at have troet på projektet og en særlig tak og stor ros til Sofie, der har lagt tid, flid og energi i projektet, uden Sofies vedholdende tålmodighed var projektet ikke lykkedes. Sidst skal lyde en stor tak til alle de beboere som har deltaget, vist interesse og støttet op om projektet. Vi glæder os til at starte en ny plantesæson op foråret Ea Høyer Formand for afdelingsbestyrelsen Sangergården 1 og 2 SIDE 2 SIDE 3

3 Det startede som et lille frø, der har vokset sig stort og frugtbart. Her, efter halvandet år, kan beboerne i Sangergården høste frugterne af det Ea Høyer, formand for Sangergården SIDE 4 Om den spiselige afdeling P rojektet den spiselige afdeling startede op i efteråret 2012, og er blevet til i et samarbejde mellem beboerne i Sangergården 1 og 2, Beboerprojekt Puls og initiativtager og projektleder Sofie Amalie Moore. Projektet har ønsket at undersøge hvordan en konkret aktivitet kan samle og skabe nye relationer mellem vidt forskellige beboere på tværs af alder, køn og kultur. Som det allerførste blev gennemført en Naboskabsundersøgelse for senere at kunne måle på projektets effekt. Efterfølgende blev der inviteret på ugentlige fællesspisninger i form af suppe baseret på årstidens grøntsager i beboerhuset. Fællesspisningerne fik efterhånden god tilslutning med op til 20 deltagende voksne og altid børn. Til fællesspisningerne blev den kommende havesæson planlagt og i løbet af det tidlige forår blev der bygget drivhus, gravet fælles bede og beboerne byggede deres egne plantekasser. Sommeren igennem har beboerne passet og plejet deres kasser og fælles afgrøder og lige før sommerferien 2013, blev der nedsat en havegruppe bestående SIDE 5

4 af seks personer fra begge ender af gården, med forskellig kulturel baggrund. En fra havegruppen varetager i dag driften af drivhuset, og en anden deltager fra havegruppen har skabt en lille blomstrende oase rundtom hendes plantekasse. Over sommeren har der været forskellige events med bl.a. udendørs teaterforestilling og fremstilling af SIDE 6 paradisæble gelé. Der er bygget et mobilt udekøkken, som også kan besøge de nærvedliggende boligafdelinger, der også er en del af Beboerprojekt Puls. Om lidt plantes rug i plantekasserne, så de står grønne vinteren over, og suppeaftenerne fortsætter med planlægning af den kommende sæson. SIDE 7

5 Nu har projektet været i gang et års tid, og jeg fornemmer, der er lidt mere sammenhold i gården. Man bonder lidt mere, når man har et fælles tredje at gå sammen om. Varmemesteren i Sangergården SIDE 8 Driften fortæller D eltagelse og opbakning fra varmemesteren har været en vigtig brik i den spiselige afdeling. Sangergårdens varmemester har en baggrund som gartner og har dermed kunne bidrage med både indsigt og sparring om det grønne men også med en rationel driftsbrille i og med der er en række hensyn at tage, når græsset skal slåes eller sneen ryddes af vejen. Det har været en investering for driften der har krævet noget merarbejde. Selvom der er en projektleder tilknyttet projektet, er driften fortsat den lokale mand på stedet og det har både krævet ekstra timer og tro på projektet. Varmemesteren fortæller, at han har oplevet stor deltagelse fra børnene, som dog ind i mellem ikke har kunne lade små blomster og spæde grøntsager være i fred. Beboerdemokratiet er blevet styrket, men det var også tiltrængt. For få beboere benytter den mulighed de har for reel indflydelse. Varmemesteren ser perspektiver i projektet på sigt. I løbet af sommeren hjalp beboerne med at plante rosenbede. Han fortæller: Vi er to mand her og der SIDE 9

6 bliver mere og mere at se til. Hvis vi skal nå udendørsarelaerne, så er der motorvejsmetoden. Men vi kan få en skøn afdeling med blomster, hvis beboerne passer den del af det. Så på den måde er det driftsmæssigt en god idé. Men man skal huske på, at hjørner, kanter og stensætning kræver noget mere pasning end SIDE 10 et græsareal. Driften bruger i dag alt for meget tid på at samle og sortere affald. Hvis haveprojektet kan få beboerne til at føle mere ejerskab for gården kan det spare driften for både tid, ærgrelser og i sidste ende penge, som kan komme beboerne til gode på huslejekontoen. SIDE 11

7 De projektansatte fortæller Projektet den spiselige afdeling styres i det daglige af en projektleder. Desuden er børn- og ungemedarbejderen fra Beboerprojekt Puls tilknyttet projektet. Projektlederen fortæller, at hun har set mange kedelige, tomme udearealer i de almene boligafdelinger. Det vil hun gerne forandre. Desuden kan projektet give et indspark til, hvordan byerne på sigt kan hjælpe til med at forsyne sig selv med grønt og dermed reducere CO2 forbruget. Projektlederen fortæller, at fællesspisningerne var et godt udgangpunkt for projektet at hakke grøntsager sammen giver mange gode anledninger til snak. Alle de praktiske ting i projektet har fyldt meget, fra at røre i suppegryden til at bygge plantekasser. Børn- og unge medarbejderen har nydt godt af, at projektet har skabt en god grobund for kontakten til beboerne. De to ansatte har suppleret hinanden børn og ungemedarbejderen har fokuseret på de uformelle snakke og netværksdannelse, mens projektlederen har skabt rammen om projektet og skabt ejerskab og engagement i hele gården. Efter projektet startede op, er der flere voksne som opholder sig i gården og flere kommenterer SIDE 12 SIDE 13

8 dårlig adfærd, hvis der f.eks. smides affald i gården. Det betyder dog ikke, at forældrene passer hinandens børn, men der er mere dialog end tidligere. De ansatte fortæller, at beboerne har udvidet deres aktivitetsrum og nu færdes i hele gården, hvor de tidligere kun brugte deres egen ende af gården. For de ansatte har projektet også medført en større forståelse for nogen af de familier som har børn med en til tider uhensigtsmæssig adfærd. Projektet har endvidere udbredt kendskabet til beboerdemokratiet, og der er kommet tre nye medlemmer til afdelingsbestyrelsen. Projektlederen fortæller: En beboer som kom til fællesspisningen var overbevist om, at boligforeningen var en mafia og at de tjente styrtende med penge! De nye bestyrelsesmedlemmer er med til at fortælle de øvrige beboere, hvordan beboerdemokratiet virker. Men de ansatte har også måtte regulere deres forventninger til beboerne undervejs. Fællesbedene har i nogle tilfælde skabt konflikter i stedet for at samle beboerne. SIDE 14 SIDE 15

9 Jeg har aldrig før set Naser, og han har bået her i 10 år og jeg i 21 år, bare i hver sin ende af gården. Medlem af havegruppen. Havegruppen fortæller Havegruppen består af seks aktive beboere og gruppen blev stiftet lige i foråret Beboerne er med af forskellige årsager, men alle fortæller om en interesse for naturen. En af beboerne så sin chance til at genetablere noget af alt det grønne der blev fældet i forbindelse med en renovering af gården fire år tilbage. En anden beboer fra havegruppen fortæller: Jeg er fra landet og det der tætte sociale fællesskab er der mere af, når man bor tæt på naturen. Det er noget helt andet, end når man isolerer sig i sin betonhule. Drivhusbestyreren fortæller, at han er med for at skabe mere liv og sammenhold i gården. Det er beboernes projekt. Der bor mange usynlige mennesker i Sangergården, men projektet har hjulpet folk ud af lejlighederne og ned i det fælles gårdrum. Samme beboer fortæller, at det har givet ham stor glæde at sætte sig ind i nyt stof om hvordan man f.eks. dyrker tomater. Alle fortæller, at de har fået flere relationer i afdelingen. Plantekasserne er en god undskyldning for at falde i snak og årsag til, at beboerne nu færdes på kryds og tværs af gårdrummet. SIDE 16 SIDE 17

10 Havegruppen fortæller, at deres rolle ind i mellem kan være lidt svær. De ønsker ikke at spille politibetjente overfor børnene i gården, omvendt er det frustrerende at opleve at nogle børn hiver afgrøder op af jorden eller klipper blomsterhovederne af. Havegruppen ser også projektet som en mulighed for at skabe kontakt til de forældre som har vanskelige børn, uden at det dog helt er lykkes endnu. Havegruppen fremhæver sig selv som et godt eksempel på, at beboerne taler mere sammen på kryds og tværs af kulturel baggrund end tidligere. De har fået en indflydelse, som de vil holde ved lige fremover. To af beboerne fremhæver, at de selv har fået et øget ejerskab til gårdrummet, og at de f.eks. fejer og samler papir op. De ser projektet som en mulighed for at skabe andre aktiviteter f.eks. er det oplagt at undervise børnene i affaldssortering. Projektet er langt fra slut. Der skal plantes roser foran festlokalet og vinterrug i de fælles bede. Den drivhus ansvarlige nikker over mod vindueskarmen som står i fuldt flor han er allerede ved at indsamle en masse frø fra denne sæsons høst som skal bruges til næste forår. SIDE 18 SIDE 19

11 Opsamlende pointer og perspektiver Der er skabt flere relationer på tværs i afdelingen, og dermed er afdelingens sociale sammenhængskraft øget Beboerdemokratiet er styrket både centralt (flere medlemmer af afdelingsbestyrelsen) og decentralt (nedsættelse af havegruppen) Gårdrummet er forskønnet med et mere personligt udtryk med blomster og grøntsager Driften kan efter etableringsfasen spare tid på at passe bede og blomster Et øget ejerskab til gårdens rum blandt beboerne kan minimere affald og hærværk Projektet kan være afsæt for nye initiativer, som f.eks. et affaldshåndteringsprojekt Der er bred opbakning til at brede konceptet fra den spiselige afdeling videre ud i Kbh. NV. Der er bl.a. idéer til markedsdag og udveksling af viden og frø lokale havegrupper imellem, men også påmindelser om, at det er en tidskrævende proces. SIDE 20 SIDE 21

12 Projektet er blevet til i et samarbejde imellem Boligforeningen 3B og Beboerprojekt Puls. Projektet er finansieret af: Beboerprojekt Puls og Boligforeningen 3B med bidrag fra Bispebjerg Lokaludvalg. Fotografier: Sofie Amalie Moore og Kristine Kristensen Evalueringen er udarbejdet af Anna-Claudia Erichsen, acelab.dk Grafisk design:rum[design] v/rikke Nørregaard Jensen Læs mere om den spiselige afdeling på: facebook.com/pages/beboerprojekt-puls RUM[design] SIDE 22 SIDE 23

13 SIDE 24