Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration. 1 Indledning Bacheloruddannelsen i politik og administration er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i politik og administration hører under studienævnet for politik og administration samt samfundsfag og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i politik og administration forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af Adgangsbekendtgørelsens bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r07.aspx?id=140232, eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal (http://www.optagelse.dk). 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BSc) i politik og administration og Bachelor of Science (BSc) in Public Administration.. Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i politik og administration er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i politik og administration har til formål at give de studerende brede samfundsvidenskabelige kompetencer inden for sociologiske, samfundsøkonomiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder. Ligeledes gør uddannelsen de studerende i stand til at 1/26

2 anvende centrale begreber og metoder inden for de enkelte faglige områder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Bacheloruddannelsens 1. og 2. år tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i Samfundsfag (med gymnasiesidefag). Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i politik og administration, it-ledelse og internationale forhold og til at arbejde med politisk-administrative udredningsog analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen består af flere fag og af valgfag. Fagene omfatter: - Sociologi - Samfundsøkonomi og økonomisk politik - Komparativ og international politisk økonomi - Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - Moderne politikbegreber og politikanalyser - Politisk filosofi - Samfundsvidenskabelige metoder - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering - EU og europæisering af politik styring og politikdannelse - Organisation og forvaltning - Forvaltningsret - Valgfag 2/26

3 Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder Færdigheder Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge Inden for uddannelsens faglige områder anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Inden for det politologiske, sociologiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen i politik og administration er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. 3/26

4 Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i politik og administration Undervisnings- ECTS 1. semester Modul 1: Det moderne Danmark (K) Eksamens ECTS 2. semester Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi (K) 3. semester Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (K) Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (K) Modul 4.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 4.1) (K) 1 Modul.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistisk (K) 4. semester Modul.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K) Modul 6: Politisk filosofi (K) Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (K) Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 7.1) (K) Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse (K) Modul : Komparativ og international politisk økonomi (K) Modul 11: Valgfag (V) 6. semester Modul 12: Organisation og offentlig forvaltning (K) Modul 13: Forvaltningsret (K) Modul 14: Bachelorprojekt (K) 1 1 K= konstituerende fag V= valgfag 4/26

5 Bacheloruddannelsen i politik og administration består af i alt 17 moduler, hvoraf det første modul tilrettelægges fælles med studienævnene for Erhvervsøkonomi, Oecon og Historie., indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte moduler beskrives nedenfor. Der henvises desuden til studiets intranet for mere udførlige lærings- og kompetencemål. Modul 1: Det moderne Danmark For beskrivelse heraf, se første studieår på de samfundsvidenskabelige uddannelser 2013: Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Modulet består af følgende fagelementer (undervisnings- ECTS angivet i parentes) - Grundkursus i sociologi: hovedtemaer () - Grundkursus i politisk sociologi: Hovedtemaer () - Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori () - Problemorienteret projektarbejde inden for politisk sociologi () De enkelte fagelementer beskrives nedenfor. Grundkursus i sociologi et er at give den studerende en grundlæggende viden om, og overblik over, sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til et bredt udvalg af sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter og de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Forelæsninger. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for sociologiens hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af en eller flere af sociologiens teoretiske grundpositioner og dertil hørende begrebsapparat - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for sociologiens hovedtemaer /26

6 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel 24-timers prøve med intern censur. Grundkursus i politisk sociologi et er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med særligt fokus på - politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund - politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati - dannelse og forandring af politisk identitet Forelæsninger. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder: - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for den politiske sociologis hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel politisk sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af et eller flere af den politiske sociologi grundbegreber og teoridannelser - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for den politiske sociologis hovedtemaer 6/26

7 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori et er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser og grundbegreber. Kurset introducerer til samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser, forudsætninger og grundbegreber, herunder designtyper, forklaringstyper, indhold i og forskel på kvalitative og kvantitative metoder, værdier i samfundsforskningen samt introduktion til tabellæsning og anvendelse af databaser. Forelæsninger og øvelser. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår en grundlæggende viden om og indsigt i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori, herunder: - viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse - viden om grundlæggende forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner - viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af design og metoder i relation til en given problemstillings karakter, herunder forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsstrategier og deres respektive styrker og svagheder - færdigheder i at vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode i et kildekritisk øjemed - kompetence til på et selvstændigt grundlag at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling 7/26

8 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Projektarbejde i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori et er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for centrale udviklingstendenser og forandringer i politiske institutioner, politiske kulturer og politisk identitetsdannelse. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende relevante tilgange og begreber inden for feltet. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra politisk sociologi, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af litteratur, herunder teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder i at inddrage relevante videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i projektarbejdet - færdigheder i at formidle resultatet af analysen i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat - kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde i en gruppe 8/26

9 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk politik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Grundliggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold - viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik - viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik - kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng 9/26

10 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 4.1: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder: - viden om opbygningen af den danske velfærdsstat - viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked - viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre lande - viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien - viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel - færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmarkedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder /26

11 - færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger - kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Modulet evalueres sammen med modul 4.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor. Modul 4.2: Projektarbejde i Velfærdsstat velfærdsstats- og arbejdsmarkedspolitik et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 4.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra den faglige ramme i modul 4.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 4.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams 11/26

12 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul. Samfundsvidenskabelige metoder ( ECTS) et er at give de studerende en grundlæggende metodologiske, teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Undervisningen bygger videre på metodeundervisningen på 1. og 2. semester. Modulet organiseres på 2. og 3. semester i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt fokus. På 3. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik ( ECTS)). På 4. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvalitative metoder ( ECTS)). Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser i grupper. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at modulet samlet giver de studerende en bred og grundliggende indsigt i og viden om samfundsvidenskabelige metoder, herunder: - viden om forskellige typer af forskningsdesign (tværsnitsdesign, det longitudinale design, det komparative design, casedesignet m.m.) - viden om og forståelse af, hvad et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg - viden om grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende kvantitative og kvalitative metoder - viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt henholdsvis kvalitativt anlagt undersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til resultatformidling - færdigheder i og praktisk erfaring med kvantitative og kvalitative metoders sammenhæng med det grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign - Færdigheder i at designe en kvantitativ henholdsvis kvalitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse af spørgeskemaer, forskningsinterviews og dokumentanalyse 12/26

13 - Kompetence til at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de statistiske resultater Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig prøve med intern censur. Modul.1 og.2. evalueres separat. Modul 6: Politisk filosofi et er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner, dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber anvendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analysen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problemstillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber 13/26

14 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser et er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fagelementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på modul 6. (politisk filosofi). Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber, 3) nyere politisksociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation, herunder: - viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi - viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik - viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politikteoretiske tilgange - færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske positioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige og politiske problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi 14/26

15 Bestået/ikke bestået. Deltagelse. Under afviklingen af modulet skal projektgrupperne udarbejde skriftlige øvelsesopgaver. En forudsætning for at indstille sig til projektprøven i modul 7.2. er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der, i forlængelse af modul 7.1, et antal seminarkredse, som de studerende skal melde sig ind på og skrive projekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige øvelsesopgaver i modul 7.1. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams 1/26

16 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og -strategi. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik 16/26

17 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelsen et er at give de studerende en grundliggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden 17/26

18 - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul : Komparativ og international politisk økonomi et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om komparativ og international politisk økonomi (CIPE). Modulet bygger videre på modul 3. og modul 8. : Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. CIPE. Centralt står: 1) samspillet mellem den historiske udvikling af CIPE og samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser, 2) samspillet mellem samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser og politiske og sociale forandringsprocesser med hovedvægten på sidstnævntes påvirkning af førstnævnte og 3) grundlæggende teorier og begreber og centrale analytiske problemstillinger indenfor CIPE. Endvidere lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle internationale politisk-økonomiske problemstillinger. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. : Grundlæggende indsigt i og viden om CIPE, herunder: - viden om forskellige teoretiske tilgange indenfor CIPE, herunder disses metodiske forudsætninger og centrale begreber - viden om historiske og aktuelle hovedproblemstillinger indenfor CIPE - viden om aktuelle politisk-økonomiske modsætninger og konflikter med fokus på forholdet mellem økonomi, politik og samfund i komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af strukturelle økonomiske forandringer i et komparativt og internationalt perspektiv 18/26

19 - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik i et komparativt og internationalt perspektiv - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer i CIPE set i lyset af områdets begreber, teorier og tilgange Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 11: Valgfag et er at give de studerende mulighed for en supplerende faglighed, som kan indgå i en selvvalgt uddannelsesprofilering. Der kan vælges mellem følgende former for valgfag: 1) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på inden- og udenlandske universiteter 2) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på Aalborg Universitet 3) Valgfag udbudt af bacheloruddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. De udbudte valgfag fremgår af studiets intranet Valgfagene skal godkendes af studienævnet. Nærmere regler for ansøgning og forhåndsgodkendelse fremgår af studiet intranet., undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og, afhænger konkret af det godkendte valgfag. Modul 12: Organisation og offentlig forvaltning et er at give de studerende en grundlæggende empirisk og teoretisk viden om offentlige organisationers kendetegn, funktionsmåde og samspil med omverdenen. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for organisation og offentlig forvaltning. Centralt står 1) teoretiske tilgange til studiet af offentlige organisationer og forvaltning 2) organisationers strukturer, kultur, processer, udvikling for forandring 3)den offentlige forvaltnings særlige kendetegn og 4) organisationers samspil med omgivelser. 19/26

20 Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om organisation og offentlig forvaltning, herunder: - viden om hvordan den danske offentlige sektor er bygget op og organiseret samt særlige kendetegn - viden om aktuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og forvaltningsmæssige problemstillinger - viden om hvorledes den offentlige forvaltning kan analyseres ved hjælp af teorier om organisationers strukturer, processer, kultur og forandring samt ved hjælp af politologiske teorier om offentlig forvaltning og ledelse - viden om organisationers samspil med omgivelser, herunder hvorledes europæisering og internationalisering har betydning for den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde - færdigheder i at anvende og diskutere teoretiske perspektiver i relation til aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - færdigheder i at analysere organisatoriske og forvaltningsmæssige problemer i forhold til både interne og eksterne, nationale såvel som europæiske og internationale sammenhænge og relationer - færdigheder i at forstå og problematisere behov for modernisering og omstrukturering - færdigheder i at anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - kompetencer til at foretage selvstændige analyser af aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i udvikling af den offentlige sektor - kompetencer til at foretage vurderinger af det komplekse samspil mellem organisationer og deres omverden Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. 20/26

21 Modul 13: Forvaltningsret et er at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at løse enkle forvaltningsretlige problemstillinger i den offentlige forvaltning. Grundlæggende behandling af udvalgte forvaltningsretlige problemstillinger. Der lægges vægt på 1) forståelse af den almindelige forvaltningsrets vigtigste regler, herunder reglerne om den offentlige forvaltnings organisation, sagsbehandling og virksomhed og 2) forståelse af det de sæt af retslige regler, der gælder for offentlige myndigheders indbyrdes forhold og i forhold til borgerne. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende har en grundlæggende indsigt i forvaltningsret, herunder: - viden om opbygning af forvaltningsorganer i henholdsvis den statslige og kommunale sektor samt kompetencefordeling her indenfor - viden om reglerne om delegation af kompetence - viden til at identificere sagsbehandlingsfejl og angive relevante momenter af betydning for, om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt samt de retlige følger af regelovertrædelser - viden til prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene - færdigheder i at anvende ovenstående videnselementer i en konkret, relevant sammenhæng - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete forvaltningsretslige problemstillinger i lyset af forvaltningsrettens grundbegreber Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 14: Bachelorprojekt et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for uddannelsens fagområder. 21/26

22 Der udarbejdes en bachelorprojekt, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for uddannelsens fagområder. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der et antal seminarkredse, som de studerende skal vælge sig ind på og skrive bachelorprojekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse, og gruppestørrelse er fastsat til max. 6 personer. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et bachelorprojekt opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra et eller flere af uddannelsens fagområder, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i bachelorprojekt. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Stk. 1. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation 22/26

23 lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider (indgår ikke i de for bachelorprojektet fastsatte minimums- og maksimumssideantal pr. studerende) Resumeet indgår i helhedsvurderingen af bachelorprojektet. Stk. 4. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år (6. semester) og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Stk. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 0 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises. Stk. 6 Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den 23/26

24 enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk.2 Bacheloruddannelsen i politik og administration skal være afsluttet senest år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i politik og administration som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 24/26

25 Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform 2. semester Modul 2 - Grundkursus i Sociologi - Politisk Sociologi - Samfundsvidenskabelige Metoder og Videnskabsteori 2 Intern Ekstern 7-skala 7-skala 3. semester Modul 3 Ekstern 7-skala Mundtlig Skriftlig Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 4.1 og Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul.1 Intern 7-skala Skriftlig 4. semester Modul.2 Intern 7-skala Skriftlig Modul 6 Intern 7-skala Skriftlig Modul 7.1 Intern Bestået Deltagelse Modul 7.2 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt. semester Modul 8 Intern 7-skala Skriftlig Modul 9 Intern 7-skala Skriftlig Modul Intern 7-skala Skriftlig Modul 11 (Valgfag) 6. semester Modul 12 Afhænger af det udbydende studienævn Intern Afhænger af det udbydende studienævn 7-skala Afhænger af det udbydende studienævn Skriftlig Modul 13 Intern 7-skala Skriftlig Modul 14 1 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt 2/26

26 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 1 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 26/26

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 2. marts 2013 om universiteter

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer:

Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer: Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer: 2017-422-00209 Indledning: Studienævns- og fakultetstilhørsforhold, optagelseskrav

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2005 med ændringer pr. 1.6.

Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2005 med ændringer pr. 1.6. Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2005 med ændringer pr. 1.6.2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. 2015-422-00655 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet September 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet September 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

5 Uddannelsens normering angivet i ECTS

5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra februar 2010

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra februar 2010 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra februar 2010 I medfør af lov 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for. Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2... 2 Adgangsforudsætninger...

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015

Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015 Fagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015 Indhold 1. Indledning... 4 2. Titel og tilknytning... 4 3. Uddannelsens formål og kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Omfatter kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen) September 2017 Journalnummer: 2017-422-00202

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere