Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration. 1 Indledning Bacheloruddannelsen i politik og administration er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i politik og administration hører under studienævnet for politik og administration samt samfundsfag og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i politik og administration forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af Adgangsbekendtgørelsens bilag 1 eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal ( 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BSc) i politik og administration og Bachelor of Science (BSc) in Public Administration.. Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i politik og administration er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i politik og administration har til formål at give de studerende brede samfundsvidenskabelige kompetencer inden for sociologiske, samfundsøkonomiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder. Ligeledes gør uddannelsen de studerende i stand til at 1/26

2 anvende centrale begreber og metoder inden for de enkelte faglige områder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Bacheloruddannelsens 1. og 2. år tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i Samfundsfag (med gymnasiesidefag). Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i politik og administration, it-ledelse og internationale forhold og til at arbejde med politisk-administrative udredningsog analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen består af flere fag og af valgfag. Fagene omfatter: - Sociologi - Samfundsøkonomi og økonomisk politik - Komparativ og international politisk økonomi - Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - Moderne politikbegreber og politikanalyser - Politisk filosofi - Samfundsvidenskabelige metoder - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering - EU og europæisering af politik styring og politikdannelse - Organisation og forvaltning - Forvaltningsret - Valgfag 2/26

3 Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder Færdigheder Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge Inden for uddannelsens faglige områder anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Inden for det politologiske, sociologiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen i politik og administration er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. 3/26

4 Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i politik og administration Undervisnings- ECTS 1. semester Modul 1: Det moderne Danmark (K) Eksamens ECTS 2. semester Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi (K) 3. semester Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (K) Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (K) Modul 4.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 4.1) (K) 1 Modul.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistisk (K) 4. semester Modul.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K) Modul 6: Politisk filosofi (K) Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (K) Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 7.1) (K) Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse (K) Modul : Komparativ og international politisk økonomi (K) Modul 11: Valgfag (V) 6. semester Modul 12: Organisation og offentlig forvaltning (K) Modul 13: Forvaltningsret (K) Modul 14: Bachelorprojekt (K) 1 1 K= konstituerende fag V= valgfag 4/26

5 Bacheloruddannelsen i politik og administration består af i alt 17 moduler, hvoraf det første modul tilrettelægges fælles med studienævnene for Erhvervsøkonomi, Oecon og Historie., indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte moduler beskrives nedenfor. Der henvises desuden til studiets intranet for mere udførlige lærings- og kompetencemål. Modul 1: Det moderne Danmark For beskrivelse heraf, se første studieår på de samfundsvidenskabelige uddannelser 2013: Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Modulet består af følgende fagelementer (undervisnings- ECTS angivet i parentes) - Grundkursus i sociologi: hovedtemaer () - Grundkursus i politisk sociologi: Hovedtemaer () - Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori () - Problemorienteret projektarbejde inden for politisk sociologi () De enkelte fagelementer beskrives nedenfor. Grundkursus i sociologi et er at give den studerende en grundlæggende viden om, og overblik over, sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til et bredt udvalg af sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter og de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Forelæsninger. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for sociologiens hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af en eller flere af sociologiens teoretiske grundpositioner og dertil hørende begrebsapparat - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for sociologiens hovedtemaer /26

6 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel 24-timers prøve med intern censur. Grundkursus i politisk sociologi et er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med særligt fokus på - politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund - politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati - dannelse og forandring af politisk identitet Forelæsninger. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder: - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for den politiske sociologis hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel politisk sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af et eller flere af den politiske sociologi grundbegreber og teoridannelser - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for den politiske sociologis hovedtemaer 6/26

7 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori et er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser og grundbegreber. Kurset introducerer til samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser, forudsætninger og grundbegreber, herunder designtyper, forklaringstyper, indhold i og forskel på kvalitative og kvantitative metoder, værdier i samfundsforskningen samt introduktion til tabellæsning og anvendelse af databaser. Forelæsninger og øvelser. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. et er, at de studerende opnår en grundlæggende viden om og indsigt i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori, herunder: - viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse - viden om grundlæggende forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner - viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af design og metoder i relation til en given problemstillings karakter, herunder forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsstrategier og deres respektive styrker og svagheder - færdigheder i at vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode i et kildekritisk øjemed - kompetence til på et selvstændigt grundlag at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling 7/26

8 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Projektarbejde i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori et er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for centrale udviklingstendenser og forandringer i politiske institutioner, politiske kulturer og politisk identitetsdannelse. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende relevante tilgange og begreber inden for feltet. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra politisk sociologi, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af litteratur, herunder teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder i at inddrage relevante videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i projektarbejdet - færdigheder i at formidle resultatet af analysen i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat - kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde i en gruppe 8/26

9 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk politik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Grundliggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold - viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik - viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik - kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng 9/26

10 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 4.1: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder: - viden om opbygningen af den danske velfærdsstat - viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked - viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre lande - viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien - viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel - færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmarkedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder /26

11 - færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger - kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Modulet evalueres sammen med modul 4.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor. Modul 4.2: Projektarbejde i Velfærdsstat velfærdsstats- og arbejdsmarkedspolitik et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 4.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra den faglige ramme i modul 4.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 4.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams 11/26

12 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul. Samfundsvidenskabelige metoder ( ECTS) et er at give de studerende en grundlæggende metodologiske, teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Undervisningen bygger videre på metodeundervisningen på 1. og 2. semester. Modulet organiseres på 2. og 3. semester i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt fokus. På 3. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik ( ECTS)). På 4. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvalitative metoder ( ECTS)). Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser i grupper. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at modulet samlet giver de studerende en bred og grundliggende indsigt i og viden om samfundsvidenskabelige metoder, herunder: - viden om forskellige typer af forskningsdesign (tværsnitsdesign, det longitudinale design, det komparative design, casedesignet m.m.) - viden om og forståelse af, hvad et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg - viden om grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende kvantitative og kvalitative metoder - viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt henholdsvis kvalitativt anlagt undersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til resultatformidling - færdigheder i og praktisk erfaring med kvantitative og kvalitative metoders sammenhæng med det grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign - Færdigheder i at designe en kvantitativ henholdsvis kvalitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse af spørgeskemaer, forskningsinterviews og dokumentanalyse 12/26

13 - Kompetence til at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de statistiske resultater Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig prøve med intern censur. Modul.1 og.2. evalueres separat. Modul 6: Politisk filosofi et er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner, dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber anvendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analysen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problemstillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber 13/26

14 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser et er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fagelementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på modul 6. (politisk filosofi). Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber, 3) nyere politisksociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation, herunder: - viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi - viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik - viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politikteoretiske tilgange - færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske positioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige og politiske problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi 14/26

15 Bestået/ikke bestået. Deltagelse. Under afviklingen af modulet skal projektgrupperne udarbejde skriftlige øvelsesopgaver. En forudsætning for at indstille sig til projektprøven i modul 7.2. er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der, i forlængelse af modul 7.1, et antal seminarkredse, som de studerende skal melde sig ind på og skrive projekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige øvelsesopgaver i modul 7.1. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams 1/26

16 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og -strategi. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik 16/26

17 Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelsen et er at give de studerende en grundliggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden 17/26

18 - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul : Komparativ og international politisk økonomi et er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om komparativ og international politisk økonomi (CIPE). Modulet bygger videre på modul 3. og modul 8. : Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. CIPE. Centralt står: 1) samspillet mellem den historiske udvikling af CIPE og samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser, 2) samspillet mellem samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser og politiske og sociale forandringsprocesser med hovedvægten på sidstnævntes påvirkning af førstnævnte og 3) grundlæggende teorier og begreber og centrale analytiske problemstillinger indenfor CIPE. Endvidere lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle internationale politisk-økonomiske problemstillinger. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. : Grundlæggende indsigt i og viden om CIPE, herunder: - viden om forskellige teoretiske tilgange indenfor CIPE, herunder disses metodiske forudsætninger og centrale begreber - viden om historiske og aktuelle hovedproblemstillinger indenfor CIPE - viden om aktuelle politisk-økonomiske modsætninger og konflikter med fokus på forholdet mellem økonomi, politik og samfund i komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af strukturelle økonomiske forandringer i et komparativt og internationalt perspektiv 18/26

19 - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik i et komparativt og internationalt perspektiv - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer i CIPE set i lyset af områdets begreber, teorier og tilgange Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 11: Valgfag et er at give de studerende mulighed for en supplerende faglighed, som kan indgå i en selvvalgt uddannelsesprofilering. Der kan vælges mellem følgende former for valgfag: 1) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på inden- og udenlandske universiteter 2) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på Aalborg Universitet 3) Valgfag udbudt af bacheloruddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. De udbudte valgfag fremgår af studiets intranet Valgfagene skal godkendes af studienævnet. Nærmere regler for ansøgning og forhåndsgodkendelse fremgår af studiet intranet., undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og, afhænger konkret af det godkendte valgfag. Modul 12: Organisation og offentlig forvaltning et er at give de studerende en grundlæggende empirisk og teoretisk viden om offentlige organisationers kendetegn, funktionsmåde og samspil med omverdenen. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for organisation og offentlig forvaltning. Centralt står 1) teoretiske tilgange til studiet af offentlige organisationer og forvaltning 2) organisationers strukturer, kultur, processer, udvikling for forandring 3)den offentlige forvaltnings særlige kendetegn og 4) organisationers samspil med omgivelser. 19/26

20 Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om organisation og offentlig forvaltning, herunder: - viden om hvordan den danske offentlige sektor er bygget op og organiseret samt særlige kendetegn - viden om aktuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og forvaltningsmæssige problemstillinger - viden om hvorledes den offentlige forvaltning kan analyseres ved hjælp af teorier om organisationers strukturer, processer, kultur og forandring samt ved hjælp af politologiske teorier om offentlig forvaltning og ledelse - viden om organisationers samspil med omgivelser, herunder hvorledes europæisering og internationalisering har betydning for den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde - færdigheder i at anvende og diskutere teoretiske perspektiver i relation til aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - færdigheder i at analysere organisatoriske og forvaltningsmæssige problemer i forhold til både interne og eksterne, nationale såvel som europæiske og internationale sammenhænge og relationer - færdigheder i at forstå og problematisere behov for modernisering og omstrukturering - færdigheder i at anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - kompetencer til at foretage selvstændige analyser af aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i udvikling af den offentlige sektor - kompetencer til at foretage vurderinger af det komplekse samspil mellem organisationer og deres omverden Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. 20/26

21 Modul 13: Forvaltningsret et er at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at løse enkle forvaltningsretlige problemstillinger i den offentlige forvaltning. Grundlæggende behandling af udvalgte forvaltningsretlige problemstillinger. Der lægges vægt på 1) forståelse af den almindelige forvaltningsrets vigtigste regler, herunder reglerne om den offentlige forvaltnings organisation, sagsbehandling og virksomhed og 2) forståelse af det de sæt af retslige regler, der gælder for offentlige myndigheders indbyrdes forhold og i forhold til borgerne. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende har en grundlæggende indsigt i forvaltningsret, herunder: - viden om opbygning af forvaltningsorganer i henholdsvis den statslige og kommunale sektor samt kompetencefordeling her indenfor - viden om reglerne om delegation af kompetence - viden til at identificere sagsbehandlingsfejl og angive relevante momenter af betydning for, om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt samt de retlige følger af regelovertrædelser - viden til prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene - færdigheder i at anvende ovenstående videnselementer i en konkret, relevant sammenhæng - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete forvaltningsretslige problemstillinger i lyset af forvaltningsrettens grundbegreber Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 14: Bachelorprojekt et er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for uddannelsens fagområder. 21/26

22 Der udarbejdes en bachelorprojekt, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for uddannelsens fagområder. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der et antal seminarkredse, som de studerende skal vælge sig ind på og skrive bachelorprojekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse, og gruppestørrelse er fastsat til max. 6 personer. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et bachelorprojekt opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra et eller flere af uddannelsens fagområder, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i bachelorprojekt. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Stk. 1. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation 22/26

23 lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider (indgår ikke i de for bachelorprojektet fastsatte minimums- og maksimumssideantal pr. studerende) Resumeet indgår i helhedsvurderingen af bachelorprojektet. Stk. 4. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år (6. semester) og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Stk. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 0 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises. Stk. 6 Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den 23/26

24 enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk.2 Bacheloruddannelsen i politik og administration skal være afsluttet senest år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i politik og administration som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 24/26

25 Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform 2. semester Modul 2 - Grundkursus i Sociologi - Politisk Sociologi - Samfundsvidenskabelige Metoder og Videnskabsteori 2 Intern Ekstern 7-skala 7-skala 3. semester Modul 3 Ekstern 7-skala Mundtlig Skriftlig Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 4.1 og Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul.1 Intern 7-skala Skriftlig 4. semester Modul.2 Intern 7-skala Skriftlig Modul 6 Intern 7-skala Skriftlig Modul 7.1 Intern Bestået Deltagelse Modul 7.2 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt. semester Modul 8 Intern 7-skala Skriftlig Modul 9 Intern 7-skala Skriftlig Modul Intern 7-skala Skriftlig Modul 11 (Valgfag) 6. semester Modul 12 Afhænger af det udbydende studienævn Intern Afhænger af det udbydende studienævn 7-skala Afhænger af det udbydende studienævn Skriftlig Modul 13 Intern 7-skala Skriftlig Modul 14 1 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt 2/26

26 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 1 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 26/26