Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013"

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 m eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag hører under Studienævnet for politik og administration og samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Kandidatuddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag forudsætter en bacheloruddannelse med samfundsfag som centralt fag eller en bacheloruddannelse med samfundsfag som sidefag. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag og med et andet fag som sidefag og Master of Science (MSc) in Social Sciences and (tilvalg på engelsk). Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata Cand. Soc. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og et sidefag er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 1/22

2 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag (sammen med gymnasiesidefaget) kvalificerer kandidatdaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser. Kandidaten kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet. Samtidigt gør uddannelsen de studerende i stand til inden for de enkelte faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen til gymnasielærer i samfundsfag som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal sidefaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække. Den studerende kan vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter på undervisnings-, formidlings- og analyseopgaver uden for gymnasieområdet. Af det centrale fags 75 ECTS udgør de konstituerende fagelementer i alt 60 ECTS, hvoraf specialet udgør 30 ECTS. Valgfag udgør 15 ECTS. Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt omfatter følgende faglige områder: - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik) - Politisk kommunikation og deltagelse - Pædagogik og samfundsfagsdidaktik - Valgfag - Speciale Kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag omfatter følgende faglige områder: - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik) - Samfundsøkonomi og økonomisk politik - EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse - Sociologi - Pædagogisk og samfundsfagsdidaktik Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, som består af forskellige undervisningsformer, herunder problembaseret projektarbejde, forelæsninger, øvelser, seminarer, workshops, m.m. 2/22

3 Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik og valgfag model A) Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for politisk kommunikation og deltagelse Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag Færdigheder Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Færdighed i at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder på en systematisk måde Færdighed i at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse-, kommunikationsog undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer Evne til at deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder Phd.-uddannelse 3/22

4 Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfag hovedområder (International politik, Samfundsøkonomi og Sociologi) Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag Færdigheder Færdighed i inden for visse af samfundsfags hovedområder at vurdere og anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag På kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag indgår dels fag og moduler, der afslutter de grundlæggende kompetencer inden for samfundsfags forskellige områder (modul 8) og dels videregående moduler inden for samfundsfags forskellige områder (modul 9-12). 4/22

5 Modul- og ECTS-oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Undervisnings-ECTS Eksamens- ECTS Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik (K) 5 5 Modul 11. politisk kommunikation og deltagelse i forandring (K) Modul 12: Valgfag (V) Modul 14: Speciale (K) K= konstituerende fag V= valgfag Modul- ECTS-oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (K) Undervisnings-ECTS Eksamens- ECTS Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse (K) 5 5 Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik (K) 5 5 Modul 13.1: Sociologi (K) 5 - Modul 13.2 Sociologi (K) K= konstituerende fag V= valgfag Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag består af 5 moduler. Samfundsfag som sidefag består 5 moduler. 5/22

6 Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i samfundsfag på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens semester og omfatter følgende moduler: 8. semester: Modul 12 (15 ECTS): Enten: : Inden for samfundsfags områder (samfundsøkonomi, sociologi, politologi og international politik) vælge et udbud på forskellige kandidatuddannelser på Aalborg Universitet eller andre indeneller udenlandske universiteter Eller :tilrettelægge et flerfagligt projekt, hvor der indgår både faglige elementer fra centralfaget og sidefaget i samfundsfag Det valgte modul skal forhåndsgodkendes af studienævnet. 9. semester (15 ECTS): Modul 15: Velfærdssamfund i forandring (5 ECTS) Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund (5 ECTS) Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring (5 ECTS) Modulerne 15, 16 og 17 er tilrettelagt i samarbejde med kandidatuddannelsen i politik og administration. Modulbeskrivelser er tilføjet denne studieordning som appendiks. Mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, generelle læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer beskrives nedenfor. Der henvises endvidere til appendiks til studieordningen for mere udførlige kompetence- og læringsmål. gsm%c3%a5l_e2012_samlet-kandidatpol-adm-gaeldende.pdf De enkelte fagelementers mål og indhold Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk politik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m. 6/22

7 Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Grundlæggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold - viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik - viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik - kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Målet er at give de studerende en videregående teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Indhold: Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og -strategi. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Forudsætning for deltagelse: 7/22

8 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en videregående indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik Vurderingskriterier: Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelsen Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. 8/22

9 Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en videregående indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Vurderingskriterier: Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik Målet er at give de studerende en introduktion til aktuelle pædagogiske og samfundsfagsdidaktiske teorier og metoder inden for ungdomsuddannelserne. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. pædagogik, læring og samfundsfagsdidaktik. Centralt står teorier om læring- og kompetenceudvikling, almen og samfundsfagsdidaktik samt klassisk og anvendt pædagogik. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger og workshops. I forlængelse heraf kan der tilrettelægges en uddannelsesaktivitet i form af en minipraktik af 1-2 ugers varighed inden for det gymnasiale område. Forudsætning for deltagelse: 9/22

10 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i modulet har en videregående indsigt i og viden om områderne pædagogik, læring og didaktik, herunder: - viden om teorier og begreber inden for områderne - viden om didaktiske overvejelser, der ligger bag den aktuelle samfundsfagsundervisning inden for det gymnasiale område - færdigheder til at relatere egne erfaringer med læreprocesser til udvalgte begreber og teorier inden for området til pædagogiske og didaktiske problemstillinger inden for det gymnasiale område - kompetence til at fremstille elementer af denne oversigt og reflektere over en konkret undervisningsforløb inden for et samfundsfagligt emne Vurderingskriterier: Bestået/ikke bestået. Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 11.1: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring Målet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i politisk kommunikation og deltagelse. Indhold: Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende politisk kommunikation og deltagelse. Modulet fokuserer primært på, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står betydningen af den politiske kommunikation i forhold til deltagelse, politikdannelse, implementering og politisk meningsdannelse. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om politisk kommunikation og deltagelse, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af politisk kommunikation og deltagelse - viden om den politiske kommunikation og kommunikationsprocessers betydning for politisk meningsdannelse, politikdannelse, politikimplementering og borgerdeltagelse - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye former for politisk kommunikation og deltagelse 10/22

11 - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft og relevans i forhold til konkrete kommunikations- og deltagelsesprocesser - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver inden for området Vurderingskriterier: Prøveform: Modulet evalueres sammen med modul 11.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor. Modul 11.2: Projektarbejde Målet med modulet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for den faglige ramme af modul Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier fra modul 11.1, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: 11/22

12 Prøveform: Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i projekt. Modul 12: Valgfag Målet er at give de studerende enten en videregående indsigt i og viden om et af samfundsfags hovedområder eller en viden om teoretiske og empiriske problemstillinger, der går på tværs af samfundsfag og det valgte gymnasiesidefag. Indhold: Valgfaget kan antage 2 former: 1) Enten kan det ske ved indenfor samfundsfags områder: Samfundsøkonomi, Sociologi, Politologi eller International politik at vælge et udbud på forskellige kandidatuddannelse på Aalborg Universitet eller andre inden- eller udenlandske universiteter. 2) Eller det kan ske ved at tilrettelægge et flerfagligt projekt, hvor der indgår både faglige elementer fra samfundsfag og fra gymnasiesidefaget. Valgfaget kan i begge de nævnte former fungere som inspiration til det efterfølgende speciale. Valgfagene skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Nærmere regler for ansøgning og forhåndsgodkendelse fremgår at studiets intranet. Vedr. modul 12.1: Målet er at give de studerende mulighed for at opnå en særlig dybtgående faglighed inden for et eller flere af samfundsfags områder. Indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og prøveform afhænger konkret af det godkendte valgfag. Vedr. modul 12.2: Målet er at give de studerende viden om teoretiske og empiriske problemstillinger, der går på tværs af samfundsfag og det valgte gymnasiesidefag. Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal kombinere, udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra samfundsfag som centralt fag og det valgte gymnasiesidefag. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. 12/22

13 Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling, der går på tværs af centralfag i samfundsfag og det valgte sidefag - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, intern projektprøve med udgangspunkt i projekt. Modul 13.1: Sociologi herunder politisk sociologi Målet er at give de studerende en grundlæggende indsigt i og viden om sociologiens og den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemstillingen med dertil hørende teorier og begreber. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. sociologi og politisk sociologi. Der fokuseres på 1) sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer (sociale strukturer på makro- og mikroniveau, social differentiering og forandring og social afvigelse og kontrol), 2) politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund, 3) politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati og 4) dannelse og forandring af politik identitet. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: 13/22

14 Grundlæggende indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om sociologi og politisk sociologi, herunder: - viden om centrale udviklingstendenser i det senmoderne samfunds dynamikker og processer - viden om hvorledes centrale sociologiske begreber og teorier (på makro og/eller mikroniveau) kan forklare konkrete sociale forhold og forandringer i det senmoderne samfund - viden om centrale udviklingstendenser og forandring i politiske institutioner, politisk kultur og politisk identitetsdannelse - færdigheder i at anvende relevante teoretiske begreber inden for sociologien og den politiske sociologi i analyse af en konkret samfundsmæssig problemstilling - kompetence til at løse komplekse udrednings-, analyse-, og undervisningsopgaver inden for den faglige ramme af 13.1 Vurderingskriterier: Prøveform: Modulet evalueres sammen med modul 10.2 gennem et projektarbejde med intern censor. Modul 13.2: Projektarbejde i Sociologi, herunder politisk sociologi Målet med modulet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for den faglige ramme i modul Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier fra modul 13.1, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling 14/22

15 - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, intern projektprøve. Modul 14: Speciale Målet er, at de studerende får erfaring med selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et større arbejde, der skal sikre en dybdegående teoretisk og metodisk behandling af en afgrænset problemstilling, som ligger inden for et eller flere af samfundsfagshovedområder. Indhold: Der udarbejdes et speciale, hvor de studerende med anvendelse af relevante teorier og metoder analyserer en selvvalgt og afgrænset problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulets afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og eventuelt specialeseminar. Forudsætninger for deltagelse: Det er en forudsætning, at alle tidligere eksaminer er bestået. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling inden for samfundsfags områder, som giver mulighed for selvstændig analyse, teoretisering og refleksioner - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier på højt niveau - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder i på en dybdegående måde at analysere og kritisk vurdere andre tilgange, begreber og forskningsresultater inden for den valgte problemstililing - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den valgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer 15/22

16 Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i specialet. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvis forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk.3: Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimums- og maksimumssidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 4. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 16/22

17 Stk. 5. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 50 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises. Stk. 6. Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 3 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 17/22

18 12 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag Modul ECTS Intern/Ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 8 10 Intern 7-skala Skriftlig Modul 10 5 Intern Bestået Skriftlig Modul 11.1 og Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Afhænger af det udbydende studienævn Afhænger af det udbydende studienævn Afhænger af det udbydende studienævn Modul Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i speciale 18/22

19 Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag Modul ECTS Intern/Ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 3 10 Ekstern 7-skala Mundtlig Modul 8 10 Intern 7-skala Skriftlig Modul 9 5 Intern 7-skala Skriftlig Modul 10 5 Intern Bestået Skriftlig Modul Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 19/22

20 Appendiks: Beskrivelse af modulerne 15,16 og 17 Modul 15: Velfærdssamfund i forandring Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i velfærdssamfund. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdssamfunds fremvækst og rolle, nye udviklings- og reformbestræbelser set i lyset af velfærdsstatens udfordringer samt fremkomsten af nye velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter. Kurset kan omfatte en dybdegående teoretisk gennemgang af klassiske og moderne teorier om velfærdsstaten. Kurset kan også orientere sig mod empirisk fordybelse. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om velfærdssamfunds forandring, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af velfærdssamfunds fremvækst og rolle - viden om velfærdsstatslige udviklings- og reformbestræbelser - viden om forandringer i velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter - færdigheder i at kunne reflektere over og analysere velfærdssamfunds forandring i et komparativt perspektiv - færdigheder i kritisk at vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft - kompetence til at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og udvikling af velfærdsstater - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet på udvalgte områder og disses konsekvenser for politik og demokrati Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 20/22

21 Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over velfærdsstatens forandring og nye former for governance. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger omkring velfærdsstatens forandring og nye former for governance. Modulet bygger videre på modul 1 i relation til, hvordan skiftende ansvarligheder for og levering af velfærdsydelser og service spiller dynamisk sammen med nye former for eller konstellationer af styrings- og organiseringsformer, herunder politiske og demokratiske implikationer. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om styring og organisering af velfærdssamfund, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af styring og organisering (governance) - viden om samspillet mellem ansvarlighed og styrings- og organiseringsformer - viden om politiske og demokratiske implikationer af styrings- og organiseringsformer - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye og konkrete former for styring og organisering - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af konkrete styrings- og organiseringsformer og disses politiske og demokratiske implikationer Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 21/22

22 Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i politisk kommunikation og deltagelse. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende politisk kommunikation og deltagelse. Modulet fokuserer primært på, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står betydningen af den politiske kommunikation i forhold til deltagelse, politikdannelse, implementering og politisk meningsdannelse. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om politisk kommunikation og deltagelse, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af politisk kommunikation og deltagelse - viden om den politiske kommunikation og kommunikationsprocessers betydning for politisk meningsdannelse, politikdannelse, politikimplementering og borgerdeltagelse - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye former for politisk kommunikation og deltagelse - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft og relevans i forhold til konkrete kommunikations- og deltagelsesprocesser - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 22/22

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

5 Uddannelsens normering angivet i ECTS

5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 2. marts 2013 om universiteter

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. 2016-422-00012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet 2015

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet 2015 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet 2015 Sag nr. 2014-422-00558 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Omfatter kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen) September 2017 Journalnummer: 2017-422-00202

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Marketing) og 1-årigt tilvalgsfag i Marketing ved Aalborg Universitet September 2006 (Med rettelser 2008) 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer:

Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer: Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer: 2017-422-00209 Indledning: Studienævns- og fakultetstilhørsforhold, optagelseskrav

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere