Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 m eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag hører under Studienævnet for politik og administration og samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Kandidatuddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag forudsætter en bacheloruddannelse med samfundsfag som centralt fag eller en bacheloruddannelse med samfundsfag som sidefag. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag og med et andet fag som sidefag og Master of Science (MSc) in Social Sciences and (tilvalg på engelsk). Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata Cand. Soc. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og et sidefag er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 1/22

2 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag (sammen med gymnasiesidefaget) kvalificerer kandidatdaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser. Kandidaten kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet. Samtidigt gør uddannelsen de studerende i stand til inden for de enkelte faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen til gymnasielærer i samfundsfag som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal sidefaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække. Den studerende kan vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter på undervisnings-, formidlings- og analyseopgaver uden for gymnasieområdet. Af det centrale fags 75 ECTS udgør de konstituerende fagelementer i alt 60 ECTS, hvoraf specialet udgør 30 ECTS. Valgfag udgør 15 ECTS. Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt omfatter følgende faglige områder: - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik) - Politisk kommunikation og deltagelse - Pædagogik og samfundsfagsdidaktik - Valgfag - Speciale Kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag omfatter følgende faglige områder: - Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik) - Samfundsøkonomi og økonomisk politik - EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse - Sociologi - Pædagogisk og samfundsfagsdidaktik Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, som består af forskellige undervisningsformer, herunder problembaseret projektarbejde, forelæsninger, øvelser, seminarer, workshops, m.m. 2/22

3 Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik og valgfag model A) Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for politisk kommunikation og deltagelse Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag Færdigheder Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Færdighed i at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder på en systematisk måde Færdighed i at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse-, kommunikationsog undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer Evne til at deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder Phd.-uddannelse 3/22

4 Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfag hovedområder (International politik, Samfundsøkonomi og Sociologi) Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag Færdigheder Færdighed i inden for visse af samfundsfags hovedområder at vurdere og anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag På kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag indgår dels fag og moduler, der afslutter de grundlæggende kompetencer inden for samfundsfags forskellige områder (modul 8) og dels videregående moduler inden for samfundsfags forskellige områder (modul 9-12). 4/22

5 Modul- og ECTS-oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Undervisnings-ECTS Eksamens- ECTS Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik (K) 5 5 Modul 11. politisk kommunikation og deltagelse i forandring (K) Modul 12: Valgfag (V) Modul 14: Speciale (K) K= konstituerende fag V= valgfag Modul- ECTS-oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (K) Undervisnings-ECTS Eksamens- ECTS Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (K) Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse (K) 5 5 Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik (K) 5 5 Modul 13.1: Sociologi (K) 5 - Modul 13.2 Sociologi (K) K= konstituerende fag V= valgfag Kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag består af 5 moduler. Samfundsfag som sidefag består 5 moduler. 5/22

6 Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i samfundsfag på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens semester og omfatter følgende moduler: 8. semester: Modul 12 (15 ECTS): Enten: : Inden for samfundsfags områder (samfundsøkonomi, sociologi, politologi og international politik) vælge et udbud på forskellige kandidatuddannelser på Aalborg Universitet eller andre indeneller udenlandske universiteter Eller :tilrettelægge et flerfagligt projekt, hvor der indgår både faglige elementer fra centralfaget og sidefaget i samfundsfag Det valgte modul skal forhåndsgodkendes af studienævnet. 9. semester (15 ECTS): Modul 15: Velfærdssamfund i forandring (5 ECTS) Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund (5 ECTS) Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring (5 ECTS) Modulerne 15, 16 og 17 er tilrettelagt i samarbejde med kandidatuddannelsen i politik og administration. Modulbeskrivelser er tilføjet denne studieordning som appendiks. Mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, generelle læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer beskrives nedenfor. Der henvises endvidere til appendiks til studieordningen for mere udførlige kompetence- og læringsmål. gsm%c3%a5l_e2012_samlet-kandidatpol-adm-gaeldende.pdf De enkelte fagelementers mål og indhold Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk politik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m. 6/22

7 Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Grundlæggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold - viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik - viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik - kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Målet er at give de studerende en videregående teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Indhold: Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og -strategi. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Forudsætning for deltagelse: 7/22

8 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en videregående indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik Vurderingskriterier: Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelsen Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. 8/22

9 Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelse. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en videregående indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Vurderingskriterier: Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 10: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik Målet er at give de studerende en introduktion til aktuelle pædagogiske og samfundsfagsdidaktiske teorier og metoder inden for ungdomsuddannelserne. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. pædagogik, læring og samfundsfagsdidaktik. Centralt står teorier om læring- og kompetenceudvikling, almen og samfundsfagsdidaktik samt klassisk og anvendt pædagogik. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger og workshops. I forlængelse heraf kan der tilrettelægges en uddannelsesaktivitet i form af en minipraktik af 1-2 ugers varighed inden for det gymnasiale område. Forudsætning for deltagelse: 9/22

10 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Det er målet, at de studerende efter deltagelse i modulet har en videregående indsigt i og viden om områderne pædagogik, læring og didaktik, herunder: - viden om teorier og begreber inden for områderne - viden om didaktiske overvejelser, der ligger bag den aktuelle samfundsfagsundervisning inden for det gymnasiale område - færdigheder til at relatere egne erfaringer med læreprocesser til udvalgte begreber og teorier inden for området til pædagogiske og didaktiske problemstillinger inden for det gymnasiale område - kompetence til at fremstille elementer af denne oversigt og reflektere over en konkret undervisningsforløb inden for et samfundsfagligt emne Vurderingskriterier: Bestået/ikke bestået. Prøveform: Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 11.1: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring Målet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i politisk kommunikation og deltagelse. Indhold: Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende politisk kommunikation og deltagelse. Modulet fokuserer primært på, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står betydningen af den politiske kommunikation i forhold til deltagelse, politikdannelse, implementering og politisk meningsdannelse. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om politisk kommunikation og deltagelse, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af politisk kommunikation og deltagelse - viden om den politiske kommunikation og kommunikationsprocessers betydning for politisk meningsdannelse, politikdannelse, politikimplementering og borgerdeltagelse - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye former for politisk kommunikation og deltagelse 10/22

11 - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft og relevans i forhold til konkrete kommunikations- og deltagelsesprocesser - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver inden for området Vurderingskriterier: Prøveform: Modulet evalueres sammen med modul 11.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor. Modul 11.2: Projektarbejde Målet med modulet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for den faglige ramme af modul Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier fra modul 11.1, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: 11/22

12 Prøveform: Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i projekt. Modul 12: Valgfag Målet er at give de studerende enten en videregående indsigt i og viden om et af samfundsfags hovedområder eller en viden om teoretiske og empiriske problemstillinger, der går på tværs af samfundsfag og det valgte gymnasiesidefag. Indhold: Valgfaget kan antage 2 former: 1) Enten kan det ske ved indenfor samfundsfags områder: Samfundsøkonomi, Sociologi, Politologi eller International politik at vælge et udbud på forskellige kandidatuddannelse på Aalborg Universitet eller andre inden- eller udenlandske universiteter. 2) Eller det kan ske ved at tilrettelægge et flerfagligt projekt, hvor der indgår både faglige elementer fra samfundsfag og fra gymnasiesidefaget. Valgfaget kan i begge de nævnte former fungere som inspiration til det efterfølgende speciale. Valgfagene skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Nærmere regler for ansøgning og forhåndsgodkendelse fremgår at studiets intranet. Vedr. modul 12.1: Målet er at give de studerende mulighed for at opnå en særlig dybtgående faglighed inden for et eller flere af samfundsfags områder. Indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og prøveform afhænger konkret af det godkendte valgfag. Vedr. modul 12.2: Målet er at give de studerende viden om teoretiske og empiriske problemstillinger, der går på tværs af samfundsfag og det valgte gymnasiesidefag. Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal kombinere, udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra samfundsfag som centralt fag og det valgte gymnasiesidefag. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. 12/22

13 Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling, der går på tværs af centralfag i samfundsfag og det valgte sidefag - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, intern projektprøve med udgangspunkt i projekt. Modul 13.1: Sociologi herunder politisk sociologi Målet er at give de studerende en grundlæggende indsigt i og viden om sociologiens og den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemstillingen med dertil hørende teorier og begreber. Indhold: Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. sociologi og politisk sociologi. Der fokuseres på 1) sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer (sociale strukturer på makro- og mikroniveau, social differentiering og forandring og social afvigelse og kontrol), 2) politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund, 3) politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati og 4) dannelse og forandring af politik identitet. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: 13/22

14 Grundlæggende indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om sociologi og politisk sociologi, herunder: - viden om centrale udviklingstendenser i det senmoderne samfunds dynamikker og processer - viden om hvorledes centrale sociologiske begreber og teorier (på makro og/eller mikroniveau) kan forklare konkrete sociale forhold og forandringer i det senmoderne samfund - viden om centrale udviklingstendenser og forandring i politiske institutioner, politisk kultur og politisk identitetsdannelse - færdigheder i at anvende relevante teoretiske begreber inden for sociologien og den politiske sociologi i analyse af en konkret samfundsmæssig problemstilling - kompetence til at løse komplekse udrednings-, analyse-, og undervisningsopgaver inden for den faglige ramme af 13.1 Vurderingskriterier: Prøveform: Modulet evalueres sammen med modul 10.2 gennem et projektarbejde med intern censor. Modul 13.2: Projektarbejde i Sociologi, herunder politisk sociologi Målet med modulet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul Indhold: Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber inden for den faglige ramme i modul Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og evt. projektseminarer. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier fra modul 13.1, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den selvvalgte problemstilling 14/22

15 - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, intern projektprøve. Modul 14: Speciale Målet er, at de studerende får erfaring med selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et større arbejde, der skal sikre en dybdegående teoretisk og metodisk behandling af en afgrænset problemstilling, som ligger inden for et eller flere af samfundsfagshovedområder. Indhold: Der udarbejdes et speciale, hvor de studerende med anvendelse af relevante teorier og metoder analyserer en selvvalgt og afgrænset problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulets afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning og eventuelt specialeseminar. Forudsætninger for deltagelse: Det er en forudsætning, at alle tidligere eksaminer er bestået. Læringsmål: - viden til at identificere og afgrænse en videnskabelig problemstilling inden for samfundsfags områder, som giver mulighed for selvstændig analyse, teoretisering og refleksioner - viden til at identificere, argumentere for og kritisk forholde sig til centrale tilgange, teorier, begreber og teorier på højt niveau - færdigheder i at anvende de valgte tilgange, teorier, begreber og metoder på en systematisk måde - færdigheder i på en dybdegående måde at analysere og kritisk vurdere andre tilgange, begreber og forskningsresultater inden for den valgte problemstililing - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af den valgte problemstilling - kompetence til at styre og løse komplekse undersøgelses-, analyse-, udviklings- og undervisningsvisningsopgaver - kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorienterede læringsmiljøer 15/22

16 Vurderingskriterier: Prøveform: Mundtlig, ekstern projektprøve med udgangspunkt i specialet. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvis forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk.3: Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimums- og maksimumssidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 4. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 16/22

17 Stk. 5. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 50 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises. Stk. 6. Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 3 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 17/22

18 12 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag Modul ECTS Intern/Ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 8 10 Intern 7-skala Skriftlig Modul 10 5 Intern Bestået Skriftlig Modul 11.1 og Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Afhænger af det udbydende studienævn Afhænger af det udbydende studienævn Afhænger af det udbydende studienævn Modul Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i speciale 18/22

19 Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag Modul ECTS Intern/Ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 3 10 Ekstern 7-skala Mundtlig Modul 8 10 Intern 7-skala Skriftlig Modul 9 5 Intern 7-skala Skriftlig Modul 10 5 Intern Bestået Skriftlig Modul Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 19/22

20 Appendiks: Beskrivelse af modulerne 15,16 og 17 Modul 15: Velfærdssamfund i forandring Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i velfærdssamfund. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdssamfunds fremvækst og rolle, nye udviklings- og reformbestræbelser set i lyset af velfærdsstatens udfordringer samt fremkomsten af nye velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter. Kurset kan omfatte en dybdegående teoretisk gennemgang af klassiske og moderne teorier om velfærdsstaten. Kurset kan også orientere sig mod empirisk fordybelse. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om velfærdssamfunds forandring, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af velfærdssamfunds fremvækst og rolle - viden om velfærdsstatslige udviklings- og reformbestræbelser - viden om forandringer i velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter - færdigheder i at kunne reflektere over og analysere velfærdssamfunds forandring i et komparativt perspektiv - færdigheder i kritisk at vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft - kompetence til at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og udvikling af velfærdsstater - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet på udvalgte områder og disses konsekvenser for politik og demokrati Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 20/22

21 Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over velfærdsstatens forandring og nye former for governance. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger omkring velfærdsstatens forandring og nye former for governance. Modulet bygger videre på modul 1 i relation til, hvordan skiftende ansvarligheder for og levering af velfærdsydelser og service spiller dynamisk sammen med nye former for eller konstellationer af styrings- og organiseringsformer, herunder politiske og demokratiske implikationer. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om styring og organisering af velfærdssamfund, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af styring og organisering (governance) - viden om samspillet mellem ansvarlighed og styrings- og organiseringsformer - viden om politiske og demokratiske implikationer af styrings- og organiseringsformer - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye og konkrete former for styring og organisering - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af konkrete styrings- og organiseringsformer og disses politiske og demokratiske implikationer Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 21/22

22 Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring Mål Målet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i politisk kommunikation og deltagelse. Indhold Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende politisk kommunikation og deltagelse. Modulet fokuserer primært på, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står betydningen af den politiske kommunikation i forhold til deltagelse, politikdannelse, implementering og politisk meningsdannelse. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om politisk kommunikation og deltagelse, herunder: - viden om kernebegreber om og forståelser af politisk kommunikation og deltagelse - viden om den politiske kommunikation og kommunikationsprocessers betydning for politisk meningsdannelse, politikdannelse, politikimplementering og borgerdeltagelse - færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye former for politisk kommunikation og deltagelse - færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft og relevans i forhold til konkrete kommunikations- og deltagelsesprocesser - kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati Vurderingskriterier Prøveform Skriftlig med intern censor. 22/22