Ledere der får samarbejde til at ske på tværs

Transkript

1 Christina Holm-Petersen & Martin Sandberg Buch Ledere der får samarbejde til at ske på tværs Christina Holm-Petersen, projektchef, phd

2 En undersøgelse for Væksthus for Ledelse Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet? Hvad gør de ledere, der lykkes hermed? Hvilke vilkår og udfordringer er der?

3 Undersøgelsens gennemførelse Trin 1a: Kortlægning af danske erfaringer med tværsektoriel ledelse (fandt 13 cases) Trin 1b: Litteraturgennemgang Trin 2: Casestudier af fire udvalgte indsatser Psykiatriens Hus i Silkeborg Kommunalt akutteam i Viborg Udvikling og implementering af SAM:BO aftale i Region Syddanmark Strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen i Randersklyngen

4 Barriererne ifølge litteraturen Relationel overbelastning Modstridende mål og interesser Skæve økonomiske incitamenter Silotænkning og enhedsegoisme særligt på chefniveau Kulturforskelle og fagkonflikter Strukturelle barrierer

5 Chefernes udfordringer Konflikt mellem at være leder i en hierarkisk organisation og for et tværgående netværk Svært at træffe beslutninger i netværket der udfordrer egen enhed eller eget system, med mindre der er meget tydeligt fokus på det fra topledelse og politikere Svært at skaffe den fornødne tid og fokus Potentiel konflikt mellem at være leder af en faggruppe og for et tværgående netværk

6 RESULTATER FRA CASESTUDIERNE Jo mere konkret og integreret samarbejde, jo større barrierer og udfordringer

7 Strukturelle barrierer Skæve økonomiske incitamenter - Har behov for at sikre egen økonomi Ressourcepres - manglende tid Almen praksis særstilling Aftaler og lovgivning Sundhedslov vs. sociallov Persondatasikkerhed Parallelle hierarkiske systemer, der styres af forskellige politiske mål fx gennem målstyring, kvalitetsstyring og kommunalt selvstyre

8 Når det alligevel lykkes En tydelig fælles mening med samarbejdet er afgørende for at lykkes med tværsektoriel opgaveløsning. En brændende platform, faglige rationaler og/eller hensyn til patienten Fysisk nærhed hjælper! Et eller få kommunale tilbud (

9 Gode relationer fra kendskab til tillid Kendskab Ansigter, mobilnumre o.l. + fælles viden om patientforløbet og opgavedeling Respekt Ser samarbejdsparten som vigtig og fagligt kompetent Tillid Indrømme egne svagheder Risikovillighed ift. ressourcer og opgaver

10 Så hvad gør cheferne, der lykkes? De sparker døre ind. De er finder veje, selv hvor der ikke ser ud til at være nogen (fx civil ulydighed). De er generøse! De italesætter tydelige mål og følger op! De viser tydelig interesse (fx i at ingen patienter må tabes mellem to stole ).

11 Ildsjæle + ledelse hele vejen op! Ildsjæle ombord Samarbejdet kræver løbende energi og engagement Opbakning og opmærksomhed fra topledelse og politisk niveau Legitimitet og frihed til at være kreativ når økonomi og regler står i vejen for samarbejde Visse ledelsesinteresse Det er vigtigt at vi hele tiden spørger ind til samarbejdet. Gør vi ikke det, betragtes det ikke som et højtprioriteret mål (direktør)

12 Eftertanker til topledelse og politikere

13 Øget fokus på tværsektorielt samarbejde Der er i dag et stort normativt og politisk pres for bedre samarbejde og koordination Forsøg og politiske målsætninger ofte præget af overoptimisme frem for realistisk viden og realistiske implementeringsmodeller Modefænomener: Risiko for endnu en opgave, der via stor og diffus mødeaktivitet tager tid fra kerneopgaverne og ledelsen af disse

14 Mere fokus på forudsætninger for at få succes Overvej grundigt om udbytte står mål med indsats og om man er klar til at prioritere tilstrækkeligt med ressourcer og ledelseskraft Støt cheferne, vis interesse og giv sparring Styrk kompetenceudvikling ift. de gennemgåede ledelsesopgaver og læg vægt på tværsektoriel erfaring ved rekruttering af chefer Det er i den daglige drift samarbejdet skal stå sin prøve! Skåltaler og korte projekter er kun et lille skridt på vejen

15 KL s sundhedskonference 2017 Aarhus Universitetshospital, Geriatrisk afdeling Aarhus kommune, Sundhed og omsorg Hvorfor giver det så god mening, at arbejde efter sundhedsaftalen? v/kirsten Marie Buus og Helle Haunstrup Krog AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

16 Kirsten Marie Buus Afdelingssygeplejerske Geriatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Helle Haunstrup Krog Leder af Akut Team, Aarhus kommune AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

17 Historien og Baggrunden AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

18 AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

19 Formål: Formålet med Akutteamet er at skabe et bedre tilbud til syge borgere i eget hjem via et team med særlige kompetencer, der kan træde til i mere komplekse og akutte situationer. Tilbuddet omfatter også muligheden for at få færdigudredte borgere tilbage til eget hjem, hvor behandlingen kan færdiggøres i eget hjem. Det kan f.eks. være borgere med behov for IV-behandling, som afsluttes i borgers hjem, hvor Geriatrisk Afdeling har lægelige ansvar. Tilbuddet kan også være at få skabt et "sikkerhedsnet" i den akutte situation, så patienten i stedet for kan komme i sub-akut udredning/behandling den følgende dag f.eks. i Diagnostisk Ambulatorium AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

20 Shared Care G-team Fælles Akut-team AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

21 AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ledelse hvordan?

22 AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Resultater

23 AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Perspektivering

24 AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Spørgsmål?