Bachelorprojekt. Bachelor

Transkript

1 Bachelorprojekt En spørgeskemaundersøgelse om patienternes forståelse af fasteregler og sygeplejerskens indflydelse herpå Bachelor A survey describing patients understanding rules of fasting and nurses influence on this Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Elisabeth Lykke Mikkelsen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011F Marie Østervang Villumsen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011H Louise Grundahl Klausen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011H Dato for aflevering: , kl Vejleder: Carsten Michel Pedersen Antal anslag: Professionshøjskolen Metropol Institut for sygepleje

2 Resume Forskning viser at patienter faster for længe og at præoperativ indtagelse af kulhydratrig væske bidrager til færre postoperative komplikationer, hurtigere rekonvalescens og kortere indlæggelsestid. Dette projekt undersøger, hvorvidt elektive kirurgiske patienter forstår og agerer efter gældende fasteregler, samt hvilken indflydelse sygeplejersken kan have på dette. Der der anvendt en spørgeskemaundersøgelse til indsamling af empirisk materiale, hvilket både har skabt kvantitativ og kvalitativ data. Det konkluderes, at respondenterne faster længere end de gældende anbefalinger fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, på trods af at de angiver at have kendskab til fastereglerne. Halvdelen af respondenterne har blandt andre modtaget information om faste fra en sygeplejerske, der dermed kan have en væsentlig rolle i formidlingen af fasteregler. Desuden har halvdelen af respondenterne drukket andet end saft, selvom det er belyst at de ville have gavn af at drikke saft. Abstract Research shows that patients are fasting for too long and that preoperative intake of carbohydrate liquid contribute to fewer postoperative complications, faster recovery and shorter hospital stay. It examines whether elective surgical patients understand and act in accordance with current rules, and the impact that the nurse may have on this. The project has used a questionnaire to collect empirical data, creating both quantitative and qualitative data. The project concludes that the respondents are fasting longer than current recommendations from the Danish Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine, despite the fact that they claim to have knowledge of the rules. Half of the respondents have received information about fasting, among others from a nurse who, therefore, can play significant part in the communication of fasting rules. In addition half of the respondents drank something else than juice, although it is illuminated that they would benefit from drinking juice. Side 2 af 51

3 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Baggrund (Fælles) Litteratursøgning (Fælles) Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) Accelereret operationsforløb (Fælles) Insulinresistens og det kirurgiske stressrespons (Fælles) Patienternes ageren og forståelse (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode og teori (Fælles) Videnskabsteoretisk position (Fælles) Argumentation for metode til indhentning af det empiriske materiale Design (Fælles) Dataindsamlingsmetode (Fælles) Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) Analysestrategi (Fælles) Anvendt litteratur (Fælles) Analyse Patienternes forståelse og ageren i forbindelse med faste (Louise) Sygeplejerskens kommunikative indflydelse (Elisabeth) Diskussion (Marie) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Bilagsliste Litteraturliste Side 3 af 51

4 1.0 Baggrund (Fælles) Projektets forfattere har gennem sygeplejestudiet opnået klinisk erfaring fra kirurgiske afdelinger, og har derfor stiftet bekendtskab med fasteregimer tre forskellige steder. Her blev det tydeligt, at der ikke var fælles konsensus fra afdeling til afdeling, om hvordan patienterne skulle faste, og hvordan informationen om faste blev formidlet af sundhedspersonalet. Der opstod tvivl ift. hvad kutymen var på afdelingerne, og hvad de gældende vejledninger anbefalede. I en søgning på Matchpol blev en problemstilling udbudt om hvordan patienterne forstår fastereglerne. Dermed blev det bekræftet, at problemstillingen var relevant at belyse. Gennem en samtale med vejlederen der udbød problemstillingen, fik projektgruppen afklaret hvilket fokus projektet skulle have. I de følgende afsnit gennemgås litteratursøgningen forud for projektet og derefter den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. 2.0 Litteratursøgning (Fælles) For at belyse problemfeltet, er der foretaget en systematisk litteratursøgning (se bilag 1). Gennem strukturerede søgninger er størstedelen af forskningsartiklerne til dette projekt blevet udvalgt, med henblik på at afgrænse dets problemstilling og dermed komme nærmere en problemformulering. Forud for den systematiske søgning er der foretaget en fritekst-søgning, med henblik på at udvælge emneord, til belysning af problemstillingen. Der er udført søgninger i den sygeplejefaglige database Cinahl, der hovedsageligt indeholder kvalitativ forskning, primært vedrørende erfaringer og oplevelser (Hørmann 2013). Artikler fra Sygeplejersken, som er at finde på Cinahl, indgår alle i den del af tidsskriftet, der hedder Videnskab og Sygepleje. Artikler der inkluderes i denne del er alle refereebedømte eller peer-reviewed, hvilket sikrer høj kvalitet, da det er den bedst kendte viden, der er på området (Ibid.). Ydermere er PubMed, den største medicinske søgedatabase, anvendt. Sygeplejeområdet er også dækket på denne database. PubMed indeholder videnskabelige artikler som alle er peer-reviewed (Ibid.). På databasen The Cochrane Library kan man finde Cochrane Reviews, der omfatter kritiske, systematiske oversigter over randomiserede undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik samt behandling og pleje (Ibid.). Det besluttet at undlade at udføre en struktureret søgning her, da PubMed indekserer reviews herfra. Til de systematiske søgninger er de boolske operatorer OR og AND blevet anvendt. Derudover er der truffet en beslutning om, at de valgte artiklers udgivelsesår måtte strække Side 4 af 51

5 sig tilbage til Dette blev valgt fordi DASAIM i 1998 vedtog de nye retningslinjer, som foreskrev 6 timers faste og 2 timers tørste (Jensen og Donohoe 2006). Udover søgning på databaserne Cinahl og PubMed, er der blevet søgt litteratur fra nordiske tidsskrifter. Der er også blevet søgt litteratur i Dansk Sygeplejeråds tidsskrift Sygeplejersken, med henblik på at finde artikler, der er dækkende for et sygeplejefagligt perspektiv. Endvidere er en enkelt artikel fundet gennem en bevidst tilfældig søgning, hvor der er fundet inspiration i sammenlignelige studier (Hørmann 2013). I forbindelse med udvælgelsen af artiklerne er der opstillet inklusions- og eksklusionskriterier. Artikler som udelukkende omhandler diabetespatienter er fravalgt, for at undgå fejlkilder ift. sygdommens betydning for insulinresistensen i forbindelse med faste. Ydermere er artikler specifikt omhandlende kræftpatienter frasorteret, da kræftbehandling kan have indflydelse på kroppens metabolisme. Denne er foretaget for at sikre at de ændringer der sker i metabolismen skyldes fasten og det kirurgiske traume, og ikke kræftsygdom og - behandling. Artikler udelukkende omhandlende børn er også ekskluderet, da børns fysiologi er anderledes end voksnes. Artikler med patienter som har forsinket ventrikeltømning er desuden fravalgt, da fastereglerne er anderledes for denne type patienter. Endvidere er sectio-patienter ekskluderet, da de ikke altid er bedøvet med generel anæstesi, og der vil i dette projekt blive fokuseret på elektive kirurgiske patienter, som undergår generel anæstesi. Artikler omhandlende elektiv kirurgi og generel anæstesi er derfor inkluderet. Et andet inklusionskriterium har været, at artiklerne er skrevet på engelsk, dansk, norsk eller svensk, for at sikre forståelsen af det der bliver læst. 3.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) På baggrund af de emner der fokuseres på i de litterære fund, er det besluttet at beskrive og uddybe accelereret operationsforløb, kirurgisk stressrespons, insulinresistens samt patienternes ageren og forståelse i den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Dette med henblik på at afgrænse feltet til den valgte problemformulering. I 1848 blev det opdaget, at patienter kunne bedøves ved hjælp af generel anæstesi (Ljungqvist 2004). Dog resulterede denne bedøvelsesmetode i, at talrige raske patienter døde, fordi de aspirerede under operationen. Kirurgiske indgreb var derfor nødt til at foregå på tom mave. Nil per os (NPO) fra midnat blev indført, og patienterne fastede natten over, inden de skulle opereres (Ibid.). I 1980 erne begyndte pædiatriske anæstesiologer i Canada at stille spørgsmålstegn ved den lange tørsteperiode, fordi den resulterede i stort ubehag for patienterne (Ibid.). På baggrund heraf udførtes undersøgelser for at afklare, om tørsteperioden kunne forkortes. Side 5 af 51

6 Det blev konkluderet, at klare væsker kunne indtages helt indtil 2 timer inden operation. Disse fund resulterede i, at flere lande ændrede deres retningslinjer og rutiner, så patienternes tørsteperiode blev forkortet (Ibid.). Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) vedtog først i 1998 en ny retningslinje for præoperativ faste og tørste, som erstattede gamle retningslinjer, der tilrådede NPO fra midnat (Jensen og Donohoe 2006). DASAIM har i 2014 udgivet en revideret retningslinje om faste for voksne og børn, som er udviklet med udgangspunkt i en retningslinje fra European Society of Anaesthesiology (ESA), der er udgivet i 2011 (DASAIM 2014). ESA anbefaler, at voksne og børn opfordres til at indtage føde indtil 6 timer forud for operation, samt drikke klare væsker indtil 2 timer før. Klare væsker omfatter vand, juice uden frugtkød, te og kaffe uden mælk. Desuden anbefaler ESA, at patienterne drikker kulhydratrige drikke indtil to timer før, da dette forbedrer patientens velbefindende, nedsætter sult og tørst, samt nedsætter postoperativ insulinresistens. Forskellen fra tidligere anbefalinger er, at ESA nu lægger øget vægt på, at patienter ikke tørster længere end nødvendigt (Ibid.). Retningslinjen er udarbejdet for at skabe et bedre overblik over den evidens der findes på området, og samtidig vurdere kvaliteten af evidensen. Den er udarbejdet til anæstesiologer og andet sundhedspersonale i Europa, men da det er en anbefaling, er det ikke forpligtende at anvende den (Ibid.). Khoyratty et al. (2010) fandt gennem en prospektiv undersøgelse ud af, at patienter i gennemsnit fastede mere end 12 timer og tørstede mere end 7 timer forud for et kirurgisk indgreb, hvilket er langt over ESAs anbefalinger for faste og tørste (DASAIM 2014). Patienternes anvendelse af skriftlig information om faste reducerede fastetiden, men størstedelen fastede stadig for længe (Khoyratty et al. 2010). Endvidere blev det beskrevet, at et let måltid aftenen inden indgreb, kunne have reduceret fasteperioden med 2-4 timer for patienter der skulle opereres om morgenen. Det samme kunne et tilsvarende måltid om morgenen gøre for patienter der skulle opereres senere på dagen (Ibid.). Som nævnt har fasteperioden betydning for kroppen og dens funktioner (DASAIM 2014). Yildiz et al. (2013) har på baggrund af et randomiseret kontrolleret studie konkluderet, at patienter der præoperativt fik kulhydratrig væske, var mere velbefindende gennem hele operationsforløbet. Undersøgelsens resultater fremkom ved at sammenligne to grupper patienter; en gruppe som præoperativt indtog kulhydratrig væske, og en gruppe som fastede 8 timer. Patienterne fra førstnævnte gruppe oplevede præoperativt mindre tørst, sult og utilpashed. Derudover havde de en højere gastrisk ph-værdi samt en lavere gastrisk volumen (Ibid.). Side 6 af 51

7 Udover ovennævnte faktorer har indtaget af kulhydratrige væsker også betydning for tilbagevenden af fordøjelsessystemets funktioner (Noblett et al. 2006). Endvidere har et præoperativt indtag af kulhydrat positiv indflydelse på, hvor meget muskelstyrke patienten bevarer gennem hele operationsforløbet (Noblett et al. 2006; Nygren 2006). Faktorerne antyder, at præoperativt indtag af kulhydrater kan reducere indlæggelsestiden, hvilket bekræftes gennem et randomiseret kontrolleret studie af Noblett et al. (2006). Dette studie viste, at patienter der præoperativt modtog kulhydratrig væske, havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 7,5 dage. Patientgruppen der fastede fra midnat havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 10 dage (Ibid.). En tredje patientgruppe, som præoperativt modtog vand, havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 13 dage, hvilket indikerer at det ikke er helt ubetydeligt, hvad patienterne tilbydes, hvis målet er at opnå reduceret indlæggelsestid. Udover at patienten har stor gavn af at indlæggelsestiden reduceres, har det også stor betydning i et samfundsmæssigt perspektiv. F.eks. koster en ortopædkirurgisk sengeplads for voksne patienter i Region Hovedstaden mellem kr. og kr. pr. døgn (Region Hovedstaden 2012). Reduktion i indlæggelsestiden kunne derfor resultere i store besparelser for sundhedsvæsenet. 3.1 Accelereret operationsforløb (Fælles) I tråd med ovenstående må det formodes, at det både er i samfundets og patienternes interesse at nedbringe indlæggelsestiden. I midten af 1990 erne præsenterede Henrik Kehlet behandlingskonceptet accelereret operationsforløb (Jacobsen og Rud 2011). Formålet er at højne kvaliteten af pleje og behandling, samt sikre kontinuitet i patientforløbet. Dette sikrer hurtigere rekonvalescens og færre komplikationer, hvilket kan føre til kortere indlæggelsestid. Da Kehlet begyndte at forske i, hvordan et operationsforløb kunne optimeres, blev der taget udgangspunkt i kolonkirurgien. Disse erfaringer er senere blevet overført til andre former for kirurgi, hvor lignende problemstillinger gør sig gældende. Det er derfor forskningsbaseret viden der ligger til grund for det accelererede operationsforløb. Den viden Kehlet har udviklet, er blevet implementeret i kirurgien mange steder i verden. Det har alle steder vist sig, at indlæggelsestiden er blevet nedsat fra 8-12 dage til 2-5 dage, uden at udskrivelseskriterierne for patienten har ændret sig fra tidligere konventionelle patientforløb (Ibid.). Ved etablering af accelereret operationsforløb, og dermed en reduktion af hospitaliseringsbehov, menes det at kunne frigøre ressourcer på % inden for den elektive kirurgi (Kehlet 2001). For at optimere operationsforløbet tages udgangspunkt i fem elementer. Samspillet mellem dem har betydning for patientens reaktion på operationen, samt udvikling af postope- Side 7 af 51

8 defineres fra det tion, og til patien- rative komplikationer. undgå hypotermi. De elementer Smerter observeres der indgår under i det indlæggelse accelererede i POA, operationsforløb og behandles ved fremgår af figur 1. Set i relation til AO forekommer særligt kerneområderne; stressreduktion og smertebehandling i POA. Udviklingen af den kirurgiske stressrespons er relateret til anæstesien, smertebehandling, indgrebets omfang og kan minimeres ved bl.a. at FIGUR 1. KERNEOMRÅDERNE I DET ACCELEREREDE OPERATIONSFORLØB. Accelererede operationsforløb 17/ Sygeplejersken Præoperativ information Stressreduktion Smertebehandling R. Kliniske vejledratur, Mobilisering Ernæring der belyser ud fra sygeplejerbejdes ved at afhvert subspeciale. sultater af læger, ne år har en eller italer deltaget i viiske vejledninger Nedsat komplikationsrisiko og hurtigere rekonvalescens hysterektomi og Kilde: Kehlet & Dahl deren samlet for-figuring 1: Oversigt over det accelererede operationsforløbs elementer (Kilde: Sygeplejersken 2006). blandt delta- brug af forskellige smertestillende præparater samt nerveblokade. Optimal nput og konsen- FIGUR 2. MODEL FOR EVIDENSBASERET PRAKSIS. dning og lægges Ved at fokusere smertebehandling på flere elementer øger patienternes i operationsforløbet, velbefindende, bliver giver det hurtigere muligt mobilisering at hæmme og det Evidensbaseret praksis erativ Sygepleje, kirurgiske nedsætter stressrespons, risikoen samt for pneumoni, eliminere hjerte- unødvendige og tromboemboliske og udokumenterede komplikationer regimer, der er Klinisk a hele landet har Ressourcer hæmmende (Jacobsen ekspertise for patientens 2011). rehabilitering (Kehlet 2001). for deltagerne at mentere for synsforankret. Det har Et af kvalitetsmålene Dette leder frem for accelereret til muligheden operationsforløb bremse fasteperioden er høj patienttilfredshed. i POA og dermed Ifølge tage Kehlet (2001) del opfyldes i et tredje dette kerneområde krav med i en AO; patienttilfredshed nemlig ernæring. Selvom på ca. 90%. gevinsten Dette ved, omfatter standse en ket at solidarisere pleje. Dobbeltheplejersker ikke er den postoperative fastemetabolisme står klart, er det ikke belyst præcist hvordan. For tryghed og sikkerhedsfølelse for patienterne, og faktorerne afhænger af et tæt sammenspil mellem anæstesiologer, kirurger og kirurgiske sygeplejersker. Det er vigtigt at sikre e har fremhævet at skabe meningsfuldhed omkring minimering af øget fasteperiode for patienterne, nistiske tilgang til Forskningsbaseret viden præferencer Patient- tning for at opnå synes der, at ligge en præoperativ opgave i formidling af faste- og tørste ensartethed Kilde: i forløbet, DiCenso for & Cullum at pleje og rehabilitering bliver ideel, samt at sikre nøje dokumentation. Dette gør det muligt, fortsat at udvikle konceptet og løse eventuelle udfordrin- anbefalingerne. Man kan derfor gøre sig overvejelser om den givne information forud for operation fra afdeling Z og stamafdelingens personale samt hvorvidt det ville gøre ger, med henblik en forskel, på om yderligere det var regler forbedringer frem for anbefalinger. (Ibid.). Uanset ændrer det dog ikke det pårørende. I den Den kliniske vejledning anbefaler, at patienten skal behandles faktum, for kvalme at alle patienter for at kommer kunne fastende spise til adækvat. POA, hvorfor Undersøgelser det under alle be- roller i forhold til e og tildeles en 3.2 ak-insulinresistenten ikke magter at kan omstændigheder blive nødvendigt er relevant at at nedlægge være opmærksom en ernæringssonde. på den øgede risiko Alligevel for kræfter, at ernæringstilskud og det kirurgiske fremmer stressrespons sårhelingen, (Fælles) og at det de alternativer Efter og et kirurgisk mener nogle komplikationer, indgreb sygeplejersker, som opstår resultat en ændring at af fastemetabolisme i det kroppens er et og metabolisme overgreb, og kirurgisk stressrespons. (Kehlet at patienten skal have mulighed for at føle naturlig sult og selv justere 2001). Ved Som ygdom og hospitaingerne. nævnt har sit elementerne behov for føde. der indgår Nogle i det sygeplejersker accelererede operationsforløb fravælger sonden, alle indflydelse selv på, en for smerter, så om standarden anbefaler den. Sygeplejerskers personlige holdninger ammenhæng meljekomplikationergrebet! komplians gælder både sygeplejersken og patienten. Tre 6! hvordan og hvor har hurtigt på kroppen den måde postoperativt indflydelse når tilbage på patientresultatet, til sin habituelle tilstand. så be-derfor har de metaboliske følger af et kirurgisk indgreb en vigtig betydning i den sammenhæng. I træthed. Alligevel cases fra udviklingsprojektet på Ortopædkirurgisk afdeling på ten at skulle ud det af følgende Hvidovre beskrives Hospital nogle af i mekanismerne 2003 illustrerer i det kirurgiske ovenstående stressrespons, pointer samt (se dets an sygeplejersken boks 2 side 46). ed patienten. Den betydning for udvikling af insulinresistens. e, at nogle sygepleed Diskussion og konklusion patienten. En Denne artikel har berørt flere kendte modsætningsforhold, der Når kroppen udsættes for et traume, f.eks. et kirurgisk indgreb, udløses en hyperdynamisk vanskeliggør indførelsen af kliniske vejledninger. Det første er periode, hvor kroppens energiomsætning øges. Derudover igangsættes hormonelle forandringer, som bidrager til en katabolisk tilstand (Kehlet og Rosenberg 2003). Den hyperdynamiske periode kan vare fra dage til flere uger, afhængigt af hvor stor påvirkning kroppen har været udsat for. Koncentrationen af katabolisk aktive hormoner som kateko- Side 8 af 51

9 laminer, kortisol og glukagon øges, og samtidig mindskes koncentrationen af anabole hormoner som insulin og testosteron (Ibid.). Det kirurgiske stressrespons har dermed indvirkning på insulinsekretionen, og denne indvirkning inddeles i to faser. I den første fase hæmmes insulinets reaktion på glukosestimulation. Senere øges insulinets reaktion på glukosestimulationen, med en samtidig udvikling af perifer insulinresistens (Ibid.). Stressresponset påvirker også glukosestofskiftet, ved at stimulere lever og muskler til at nedbryde glykogen til glukose. Derudover ses øget glukoneogenese som resultat af samspillet mellem kortisol, adrenalin og glukagon. Begge reaktioner fører til en øget mængde glukose i blodet, og sammen med den førnævnte perifere insulinresistens, resulterer det i en diabeteslignende tilstand (Ibid.). Tidligere betragtede man det kirurgiske stressrespons som en forsvarsmekanisme, hvor kroppen tilpasser sig og beskytter sig mod traumet, men man er senere begyndt at opfatte stressresponset som potentielt skadeligt (Ibid.). Den medfølgende udvikling af insulinresistens anses som en faktor, der forlænger det postoperative rehabiliteringsforløb (Ljungqvist 2010). Desuden har det vist sig, at insulinresistens er direkte udløsende for postoperative komplikationer. F.eks. falder insulinfølsomheden op mod 50% efter et større kirurgisk indgreb, hvilket øger risikoen for større komplikationer 5 til 6 gange, og risikoen for infektion helt op til 10 gange (Ibid.). Det er derfor vigtigt at se nærmere på, hvordan insulinresistens som følge af det kirurgiske stressrespons kan reduceres. Forskning viser, at en af effekterne ved at indtage kulhydratrig væske før et kirurgisk indgreb, er lavere postoperativ insulinresistens, fordi kulhydraterne stimulerer insulinfølsomheden. Den lavere grad af insulinresistens resulterer i hurtigere rekonvalescens, færre komplikationer og kortere hospitalsindlæggelser (Ibid.). Disse resultater underbygges af tidligere nævnt litteratur, hvor det bl.a. fremgår at patienternes velbefindende øges (Yildiz et al. 2013) og muskelstyrken genvindes hurtigere (Noblett et al. 2006). 3.3 Patienternes ageren og forståelse (Fælles) Den viden og evidens der indtil nu er præsenteret i projektet, understreger vigtigheden af ikke at faste og tørste længere end det er nødvendigt, og at korte fastetider både er i patientens, sundhedspersonalets og samfundets interesse. Men hvad er det så, der ligger til grund for, at mange patienter faster længere tid end retningslinjerne anbefaler, som det f.eks. fremgår af studiet fra Khoyratty et al. (2010)? I et kvalitativt studie fra 2007 blev 12 anæstesiansvarlige, 15 sygeplejersker og 34 patienter interviewet for at afklare, hvilke årsager der var til at patienterne fastede for længe (Baril og Portman 2007). Undersøgelsen blev igangsat med udgangspunkt i en struktureret Side 9 af 51

10 litteraturgennemgang, der viste at flere elementer spiller ind, når patienterne faster i længere tid end det er nødvendigt. Af resultaterne fremgik det, at det sundhedsfaglige personale ikke stolede på, at patienterne forstod de gældende regler, og ikke forstod at det var pga. deres egen sikkerhed, at de skulle overholde fastereglerne. Personalet ville ofte gerne være på den sikre side og patienterne fastede derfor længere end de burde (Ibid.). Desuden fastede patienterne for længe, fordi de manglede viden om, hvorfor de skulle faste. 82% af de interviewede patienter havde forskellige opfattelser af, hvorfor de skulle faste, mens blot 18% forbandt fasten med aspirationsrisiko. Undersøgelsen viste, at 85% af patienterne ikke fik en forklaring fra personalet om, hvorfor de skulle faste og 31% kendte slet ikke årsagen. Desuden viste et studie fra litteraturgennemgangen, at patienterne ikke følte sig trygge ved at spørge personalet til råds om deres tvivl angående fasten, fordi de ikke ønskede at blive opfattet som krævende (Ibid.). I undersøgelsen blev operationsprogrammet også fremhævet som et medvirkende element til, at patienterne fastede for længe. Selvom patienterne først skulle opereres senere på dagen, fastede de fra samme tidspunkt, som dem der skulle opereres om morgenen. På den måde blev det sikret at patienterne hele tiden var klar til operation på trods af eventuelle ændringer i operationsprogrammet (Ibid.). Det sidste element der havde indflydelse på at patienterne fastede for længe var, at der ikke fandtes en formel fastepolitik. Den information patienterne modtog, afhang af hvilken anæstesiansvarlig de talte med og fastsatte patientens fastetid. En del af dette element er ifølge undersøgelsen, at det sundhedsfaglige personale ikke besidder tilstrækkelig viden om fastetider, og derfor ikke kan vejlede og informere patienterne fyldestgørende i relation til dette (Ibid.). 4.0 Afgrænsning (Fælles) I det følgende sammenfattes problemstillingens elementer, med henblik på at afgrænse feltet, og dermed få præciseret projektets perspektiv og kontekst. Herudfra formes den endelige problemformulering. DASAIM udgav retningslinjer med evidens for hvor længe patienterne bør faste, inden de skal opereres i generel anæstesi. Den senest reviderede udgave udkom i 2014, med fokus på at patienterne ikke bør faste længere end nødvendigt (DASAIM 2014). På trods af de evidensbaserede anbefalinger faster patienterne ofte i meget længere tid end nødvendigt (Khoyratty 2010; Baril og Portman 2007). Derudover får de sjældent den kulhydratrige væske, der er evidens for, er gavnlig for dem inden de skal tørste (Yildiz et al. 2013). Dette betyder, at patienternes velbefindende bliver kompromitteret, og at de udsættes for et øget kirurgisk stressrespons. Desuden er de indlagt i længere tid, end de Side 10 af 51

11 måske havde behøvet (Noblett et al. 2006; Jacobsen og Rud 2011), hvilket også betyder et potentielt samfundsmæssigt tab. Dette projekts litterære fund viser, at flere faktorer har betydning for, om patienterne faster for længe. F.eks. viser det sig, at information med skriftligt materiale har betydning (Khoyratty et al. 2010). Også faktorer som planlægning af operationsprogrammet og formel fastepolitik er af betydning. Derudover mangler patienterne viden, og sundhedspersonalet har ikke tillid til, at patienterne kan håndtere gældende regler (Baril og Portman 2007). Det antydes desuden, at sundhedspersonalet, herunder sygeplejersker, ikke nødvendigvis har et tilstrækkeligt kendskab til, hvilken konsekvens det har for patienterne, at de faster for længe. Derudover har den forklaring som patienterne får omkring fasten, betydning for om de forstår hvad der skal ske og hvorfor. Studiet er ifølge forfatterne selv ikke direkte overførbart pga. dets størrelse (Ibid.), og det er derfor relevant at foretage lignende undersøgelser andre steder. F.eks. ønsker dette projekt at belyse problemstillingen i en dansk kontekst med fokus på perspektivet hos voksne patienter, der undergår generel anæstesi. Sygeplejersken er i sit virke ansvarlig for pleje og behandling af patienter, bl.a. når de gennemgår et accelereret operationsforløb. Resultatet af sygeplejen bliver bedre, når patienten forstår vigtigheden af fasten, og generne ved at faste for længe (Baril og Portman 2007). Som sygeplejerske har man taget en autoriseret uddannelse, og er dermed underlagt Autorisationsloven. Denne fordrer, at man udviser omhu og samvittighedsfuldhed (Retsinformation 2011), og samtidig har man ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer ansvar for at: ( ) sikre patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk Råd, 2014). Grundet sygeplejerskens ansvar ønskes det i dette projekt, at belyse sygeplejerskens rolle, ift. til patientens forståelse af og ageren efter den information der gives, samt hvilken indflydelse sygeplejersken kan have på, om patienten forstår reglerne. 5.0 Problemformulering (Fælles) Gennem ovenstående problemstilling og afgrænsning er følgende problemformulering udarbejdet: Forstår og agerer elektive kirurgiske patienter efter gældende fasteregler, og hvilken indflydelse kan sygeplejerskens kommunikation have for patienternes forståelse og ageren? Side 11 af 51

12 6.0 Metode og teori (Fælles) I det følgende afsnit præsenteres en argumentation for projektets videnskabsteoretiske position. Ydermere vil metoden, som benyttes til indhentning af projektets empiriske materiale, blive beskrevet, herunder projektgruppens etiske og juridiske overvejelser. Strategien, der benyttes til analyse af de empiriske fund, belyses ligeledes, samt den teori der anvendes i analysen. 6.1 Videnskabsteoretisk position (Fælles) De tre hovedområder i videnskaben opdeles traditionelt i humanvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab (Birkler 2005). De videnskabsteoretiske tilgange der anvendes i dette projekt, er her anvendt som en del af den samfundsvidenskabelige tilgang. Projektets empiriske fund vil blive analyseret ud fra en naturvidenskabelig og en humanvidenskabelig position. Grundpositionen for naturvidenskaben er positivisme, som er en filosofisk retning fra 1800-tallet. Auguste Comte, grundlægger af positivismen, hævdede at videnskabeligt arbejde skulle begrænses til det positive, som er det der optræder når man systematisk observerer virkeligheden. Ifølge Comte findes kun den naturvidenskabelige erkendelse, da alle forhold i naturen skal fremstilles og forklares gennem årsagsforbindelser. Dette sker på baggrund af en systematisk indsamling af data (Birkler 2005). Et nøgleord i positivismen er målbarhed. Udgangspunktet for dette begreb er, at alt hvad der kan måles, skal måles og alt hvad der ikke kan måles, skal gøres målbart. For at gøre et fænomen målbart, er det nødvendigt med en analyse. Det kan ske gennem en opsplitning af fænomenet, og dermed fremdrages de mindste komponenter. Efterfølgende kan begrebet syntese anvendes til at skabe en kontekst mellem objektet og dets fragmenterede dele. Endvidere ses årsagssammenhæng som et nøgleord i positivismen. Dette begreb indbefatter, at alt har en årsag, og målet er at finde den lovmæssighed, der sammenfatter årsag og virkning. Ydermere defineres nøgleordet verificerbarhed, som indbefatter bekræftelse af en hypotese, således at det videnskabelige udfald kan reproduceres af andre forskere (Ibid.). Den humanvidenskabelige tilgang kan berige projektet med kvalitative data og føre til en forståelse af respondenten (Boolsen 2008a). Derfor vil den valgte problemformulering delvist blive analyseret ved hjælp af en hermeneutisk tilgang, der bygger på forståelse og forforståelse. Hermeneutik betyder læren om forståelse og opstod oprindeligt i 1500-tallet (Dahlager og Fredslund 2012). Hermeneutikken omfatter en cirkulær og kontinuerlig tolkning, der fore- Side 12 af 51

13 går mellem en teksts helhed og dele. Formålet med og anvendelsen af den hermeneutiske cirkel har ændret sig gennem tiden. Hans Georg Gadamer foretog et grundlæggende brud, da han introducerede begrebet forforståelse, hvis betydning er mere positivt ladet end begrebet fordom. Med forforståelse menes, at man har en forståelse af en given situation, men at man er åben for, at denne kan forandres eller udbygges, således at man får en ny forståelse. Man kan ikke lægge sin forforståelse fra sig. Forskeren indgår derfor som en del af den hermeneutiske cirkel, i stedet for at stå udenfor den og betragte et objekt. Ifølge Gadamer kan metoden anvendes til at tolke alt i verden. Fænomener tolkes med udgangspunkt i en individuel situation, som er sammensat af den historie og tradition man er født ind i, samt køn, alder, uddannelse, sociale interesser og arbejde (Ibid.). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) muliggør hermeneutik en legitim mangfoldighed af fortolkninger, der ikke stiller krav om, at udsagn kun har en objektiv mening. Dette fordrer dog, at fortolkeren giver en klar beskrivelse af den dokumentation og de argumenter, der indgår i vedkommendes fortolkning, således at fortolkningen kan efterprøves (Ibid.). 6.2 Argumentation for metode til indhentning af det empiriske materiale Design (Fælles) Til indhentning af projektets empiriske materiale benyttes spørgeskemaundersøgelse som metode. Dette er en samfundsvidenskabelig metode, hvor statistik anvendes som redskab til at analysere empirisk materiale. Forskerens problem og forforståelse kobles med den interviewsituation spørgeskemaet indgår i (Boolsen 2008a og 2008c). Adskillige personer bliver systematisk stillet de samme spørgsmål, som derefter kan optælles og analyseres. Et spørgeskema skaber et øjebliksbillede af en situation, hvor få variable bliver udforsket. De data spørgeskemaet afstedkommer, kan herefter benyttes i den analytiske proces (Ibid.). Ved anvendelse af spørgeskema opnås en objektiv viden, hvor fænomenet der undersøges, udtrykkes gennem tal eller sammenhænge (Høyen 2013). Dette stemmer overens med den positivistiske tænkemåde om målbarhed (Birkler 2005). I konstruktionen af spørgeskemaet har projektgruppen taget hensyn til fem generelle regler (Boolsens 2008a), for at gøre empirien så pålidelig, præcis og relevant som muligt ift. projektet. Udover at spørgsmålene skal være præcise, skal de være til at forstå og besvare for respondenterne. Ved at sikre enkelhed i spørgsmålene, sikres det at respondenterne svarer på det, der er relevant for problemstillingen (Boolsen 2008a). For at sikre dette bør spørgsmålene ikke være for lange, da de kan blive for svære at forstå. Endvidere er der ikke anvendt fagbegreber, da det kan sløre forståelsen for respondenten. Spørgsmålene skal kunne ses i sammenhæng, og derfor er rækkefølgen nøje overvejet (Ibid.). Side 13 af 51

14 Der skal være sammenhæng mellem de ønskede svar og de spørgsmål, der bliver udarbejdet til spørgeskemaet. Derfor er der udarbejdet forventede svar til hvert enkelt spørgsmål. I forlængelse heraf er hvert spørgsmål blevet diskuteret og formuleret. Det, at projektgruppen selv har formuleret forventede besvarelser, kan bidrage til en overensstemmelse mellem det forskeren og respondenten forstår ved spørgsmålet (Ibid.). Spørgsmålene og skemaets tema er inspireret af tidligere forskning (Khoyratty et al. 2010; Baril og Portman 2007) med henblik på at sikre, at denne undersøgelses spørgeskema er relevant. At have øje for, hvad der er gjort i tidligere undersøgelser, kan øge validiteten af spørgeskemaet og gøre det muligt at sammenligne egne resultater med andres (Münster 2012). En ulempe ved at læne sig for meget op ad lignende undersøgelser kan være, at man ikke får inddraget netop de vinkler, der er relevante for egen problemstilling. Det er vigtigt at være opmærksom på, om de formuleringer man læner sig op ad, er brugbare i den kontekst og for den målgruppe, man selv ønsker at undersøge (Ibid.). Boolsen (2008a) anbefaler, at der foretages en forprøve, inden spørgeskemaet udleveres til indsamling af den endelige empiri. Forprøven sendes ud med det formål at få en tilbagemelding på spørgeskemaets udformning, samt om der kan opstå tvivl om, hvad der skal svares på. Til dette projekt blev forprøven uddelt til fire personer, som alle tidligere har undergået en operation og dertilhørende faste. De er valgt på baggrund af, at de skal ligne respondentgruppen (Boolsen 2008a), dvs. patienter der har undergået generel anæstesi i forbindelse med elektiv kirurgi. Forprøven kan bidrage til at øge validiteten af undersøgelsen. Dette er nødvendigt fordi anvendelsen af metodemæssige korrekte krav for spørgsmålsformulering ikke kan garantere, at spørgeskemaundersøgelsen kommer til at fungere efter hensigten på den udvalgte afdeling (Gut et al. 2011). Som følge af forprøven blev nogle af spørgsmålene omformuleret, således at de var lettere at forstå Dataindsamlingsmetode (Fælles) Spørgeskemametoden indebærer videnskabelige krav, herunder validitet og reliabilitet. Validitet omhandler, om undersøgelsen er troværdig, og om projektet formår at stille spørgsmål som respondenten forstår og vil afgive svar på (Lindermann 2008). Reliabilitet drejer sig om pålidelighed, dvs. at de redskaber der anvendes til at måle begreberne, skal være stabile og skabe reproducerbarhed i gentagne målinger (Ibid.). Et tredje aspekt ved udarbejdelse af en spørgeskemaundersøgelse er, at den skal være generaliserbar (Boolsen 2008b). Dette fordrer statistisk sikkerhed, som opnås ved at indhente oplysninger fra en stor gruppe respondenter. Jo større gruppen er, jo mindre er den statistiske usikkerhed. Da denne undersøgelse udarbejdes i forbindelse med et bachelorprojekt, er der ikke ressourcer til at indhente en mængde empiri der er så stor, at den sik- Side 14 af 51

15 rer statistisk sikkerhed. I stedet forsøges det at sikre gennemsigtighed i metoden, så den kan reproduceres i et større omfang. I forbindelse med denne type undersøgelse er det vigtigt, at gruppen af respondenter er repræsentativ. De skal udgøre et minibillede af den befolkningsgruppe der ønskes undersøgt, og repræsentativitet hænger derfor mere sammen med udvælgelsesmetoden, end mængden af respondenter (Boolsen 2008b). Der er afsat to hverdage til at indhente empiri. For at sikre repræsentativiteten er respondenterne udvalgt systematisk, ved at udlevere spørgeskemaet konsekutivt til alle de patienter, der skulle opereres på de to valgte dage. Udvælgelseskriteriet er irrelevant for det spørgsmål undersøgelsen ønsker at belyse, og er derfor af samme karakter som hvis respondenterne var blevet udvalgt tilfældigt. Dette sikrer, at udvalget bliver repræsentativt og at respondenterne ikke udvælges på baggrund af f.eks. operationstype, køn eller alder (Boolsen 2008b). Münster (2012) anbefaler, at der ved udarbejdelse af et pilotstudie, indgår minimum 100 respondenter. Da dette er et bachelorprojekt, er det besluttet at afgrænse sig til 20% af dette tal. Hvis resultaterne skulle inddeles i undergrupper i analyseprocessen, havde det været nødvendigt med et større antal respondenter, fordi undergrupperne ellers ville blive for små til at kunne udlede noget generelt (Gut et al. 2011). Ligeledes kan mange svarmuligheder til spørgsmålene fordre en større respondentgruppe, fordi flere svarmuligheder resulterer i flere datagrupperinger. Grupperingerne vil blive for små hvis respondentgruppen er lille, og derfor kan det være udfordrende at udlede tendenser, når empirien analyseres (Ibid.). Da dette projekt ikke anvender spørgsmål med mange svarmuligheder (se bilag 3), er størrelsen på den udvalgte respondentgruppe tilstrækkelig til at udarbejde anvendelige resultater i analysen. Empirien er indsamlet ved, at projektgruppen selv er mødt op i afdelingen for at udlevere og indhente spørgeskemaerne. Dette med henblik på at sikre en så høj svarprocent som muligt. En lav svarprocent kan skabe problemer for undersøgelsens analyse, fordi et stort bortfald kan forårsage skævvridning af det empiriske materiale (Münster 2012). 6.3 Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) Projektgruppen har gjort sig etiske og juridiske overvejelser ift. konstruktion af spørgeskema, udførelse af undersøgelse, samt behandling af empirisk materiale. I informationen om en undersøgelse bør det fremgå hvordan materialet behandles, hvem der behandler og besidder resultaterne, samt anonymiteten i undersøgelsen. Det bør endvidere beskrives, at deltagelse er frivillig (Lindermann 2008). Desuden bør det ekspliciteres, at der er indhentet informeret samtykke fra afdelingens ledelse, og at materialet makuleres efter anvendelse (Ibid.). Ved udlevering af spørgeskema blev der vedlagt et in- Side 15 af 51

16 formationsbrev, hvori disse præmisser for deltagelse i undersøgelsen blev beskrevet. Professionshøjskolen Metropols etiske og juridiske retningslinjer er efterlevet i projektet (se bilag 2 og 3). Ved en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at medtænke persondataloven, da der kan forekomme personfølsomme oplysninger (Lindermann 2008). Ifølge en bekendtgørelse fra persondataloven er bachelorprojekter dog undtaget fra at skulle anmelde behandling af personoplysninger, såfremt behandlingen sker med samtykke fra respondenterne (Retsinformation 2012). I informationsbrevet fremgår det, at respondenterne giver samtykke til deltagelse, ved at udfylde og aflevere spørgeskemaet. 6.4 Analysestrategi (Fælles) I projektets analyse anvendes Kvale og Brinkmanns (2009) metode til at fortolke tekst. Her indgår tre forskellige kontekster; selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse samt en teoretisk forståelse. Ved selvforståelse er fortolkningen begrænset til respondentens egen selvforståelse. Ud fra respondentens egne synspunkter dannes nye formuleringer, som gør det muligt for fortolkeren at forstå synspunkterne (Ibid.). Kritisk commonsense-forståelse rækker derimod ud over respondentens selvforståelse. Forståelsesrammen kan være kritisk overfor hvad der bliver sagt og kan fokusere på udsagnets indhold, eller på den der fremfører udsagnet. Ved at inddrage almen viden om udsagnets indhold, kan fortolkningen forstærkes og beriges (Ibid.). I dette projekts tilfælde betragtes viden inden for det sygeplejefaglige fagfællesskab som almen viden. I den teoretiske forståelseskontekst anlægges en teoretisk ramme til at fortolke meningen med respondenternes udsagn. Dermed kan fortolkningerne overskride respondentens selvforståelse, samt række ud over commonsense-forståelse. Den teoretiske forståelseskontekst gør det muligt at validere fortolkningen i forskningsøjemed (Kvale og Brinkmann 2009). De tre fortolkningskontekster udspringer fra forskellige forklaringer af forskerens perspektiv og fører til forskellige former for analyse. Formålet med de tre kontekster er at tydeliggøre de analytiske spørgsmål, der stilles til et udsagn. Et udsagn giver anledning til en række fortolkninger i analysen. De forskellige fortolkninger er ikke vilkårlige eller subjektive, men er svar på forskellige spørgsmål til teksten (Ibid.). Med andre ord stiller man forskellige analytiske spørgsmål, alt efter hvilken kontekst man befinder sig i, f.eks. hvad forstår respondenten selv ved dette udsagn ift. selvforståelse, eller hvilken teori siger noget om den viden vi har om dette udsagn ift. den teoretiske forståelse. Side 16 af 51

17 Der er i projektet anvendt en induktiv tilgang til de empiriske fund. Hermed udvælges enkelte udsagn fra et begrænset materiale, og anvendes til at konkludere noget generelt (Birkler 2005). På grund af projektets størrelse vil generaliseringen være afgrænset til den afdeling, hvor empirien er indsamlet. I analysen illustreres udvalgte besvarelser fra spørgeskemaet med diagrammer. Der anvendes frekvenstabeller til at angive antal respondenter i hver kategori. Derudover anvendes bivariat analyse. Her belyses, om der ved variation i en variabel, også sker en variation i en anden variabel. For at se svarfordelingens tyngdepunkt er der udregnet gennemsnitlige værdier (Boolsen 2008d). 6.5 Anvendt litteratur (Fælles) I afsnit 7.1 analyseres projektets resultater ved hjælp af tre forskningsartikler. Khoyratty et al. (2010) er et prospektivt studie, hvor forskerne har indsamlet oplysninger om 200 voksne patienter, som har undergået elektiv kirurgi. Der blev præoperativt indhentet oplysninger om seneste indtag af fast føde og væske, hvilken information patienten har brugt til at bestemme hvornår faste bør indledes, om patienten har diabetes eller ej samt type operation (Ibid.). Af studiet fremkom sammenlignelige resultater for dette projekt. Ljungqvist (2010) præsenterer resultater fra studier om insulinresistensens indflydelse på postoperative komplikationer. Ydermere klarlægges fordelene ved præoperativt at indtage kulhydratrig væske, og denne praksis kobles med det accelererede operationsforløb (Ibid.). Baril og Portman (2007) har opnået deres resultater gennem semistrukturerede interviews. Formålet var at afklare, om patienterne fastede for længe, samt at afdække årsagerne hertil. Region Hovedstadens vejledning om faste i forbindelse med anæstesi er anvendt til at belyse sygeplejerskens arbejdsområde ift. den fastende patient. Formålet med den er at ensrette fastebestemmelserne hos patienter der skal opereres og bedøves (SFR 2012). I afsnit 7.2 anvendes Tom og Hilde Eides kommunikationsteori til at belyse projektets problemformulering ud fra den indsamlede empiri (Eide og Eide 2007). Hjælpende kommunikation er belyst ift. at støtte patienten ud fra sygeplejerskens kompetencer. Der fokuseres desuden på sygeplejerskens informerende færdigheder og dennes betydning for patientens forståelse af information. Derudover er nonverbal kommunikation inddraget ift. de færdigheder, der kan tilegnes og anvendes positivt i kommunikationen med patienten. Slutteligt inddrages kvalitetsaspektet om kommunikation (Ibid.). Side 17 af 51

18 7.0 Analyse Analysen behandles med udgangspunkt i projektets problemformulering. Efterfølgende diskuteres analysens fund. Herefter sammenfattes analysen og diskussionen, så svaret på problemformuleringen fremgår. Afslutningsvis perspektiveres projektets resultater ift. sygeplejerskens virksomhedsområder. I dette projekt benyttes ordet faste, når det omhandler fast føde og tørste, når det omhandler klare væsker, da denne definition er formuleret i spørgeskemaet som respondenterne har besvaret. 7.1 Patienternes forståelse og ageren i forbindelse med faste (Louise) I det følgende præsenteres resultaterne fra projektets spørgeskemaundersøgelse. Over to dage medio november 2014 blev der udleveret spørgeskemaer til 22 respondenter på en ortopædkirurgisk afdeling. Udover disse 22 besvarelser var der bortfald på to patienter, da en var under 18 og en anden takkede nej til deltagelse. Igennem spørgeskemaundersøgelsen er projektgruppen kommet frem til, at alle 22 respondenter angiver, at de kender fastereglerne. Respondenterne faster i gennemsnit 10 timer og 8 minutter og tørster i gennemsnit 5 timer og 3 minutter. Figur 2: Oversigt over hvor længe respondenterne har fastet Antal timer Antal respondenter Respondenternes fastetid Side 18 af 51

19 Figur 3: Oversigt over hvor længe respondenterne har tørstet Antal timer Antal respondenter Respondenternes tørstetid I figur 2 og 3 illustreres besvarelserne af spørgsmål 2 og 3, hvor respondenterne er blevet spurgt om, hvor længe de henholdsvis har fastet og tørstet forud for mødetidspunkt (se bilag 3). De sorte linjer angiver anbefalingerne for hhv. faste og tørste. Den længste fastetid er 15 timer og den korteste er 6 timer. Den længste tørstetid er 12 timer og den korteste er 0 timer forud for mødetidspunkt Figur 4: Oversigt over hvorvidt respondenterne har fået forklaret årsagen til at de skal faste 0 Ja Nej I figur 4 illustreres besvarelserne af spørgsmål 4. Her fremgår det, hvor mange af respondenterne der har fået forklaret årsagen til, at de skal faste. 13 af de 22 respondenter har svaret ja hertil, hvilket udgør 59,1%. 9 respondenter har svaret nej, hvilket svarer til 40,9%. Side 19 af 51

20 Figur 5: Oversigt over hvorvidt respondenterne har fået forklaret vigtigheden af ikke at faste for længe Ja Nej I figur 5 illustreres besvarelserne af spørgsmål 9. Her er angivet hvor mange respondenter, der har fået forklaret vigtigheden af ikke at faste for længe. Kun én respondent har svaret ja hertil og har uddybet, at vedkommende ikke kan huske forklaringen Figur 6: Oversigt over respondenternes informationskilder Fordelingen af svar til spørgsmål 5 fremgår af figur 6. Respondenterne er blevet opfordret til at sætte flere krydser, hvis de har fået information fra flere kilder. 20 respondenter, hvilket svarer til 90%, har modtaget information gennem skriftligt materiale. 16 af de 22 re- Side 20 af 51

21 spondenter oplyser, at de har modtaget information fra en sygeplejerske forud for deres operation. Dette svarer til 72,7% Figur 7: Oversigt over hvad respondenterne, der har svaret ja til spørgsmål 3.1, har fået anbefalet at drikke (rød), og hvad de har drukket (blå) I spørgsmål 3.1 er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de har fået anbefalet hvad de skulle drikke, som det sidste inden de begyndte at tørste. 77,2% har svaret ja til dette. I spørgsmål 3.2 er respondenterne blevet adspurgt hvad de har drukket, inden de begyndte at tørste. Spørgsmål 3.1 og 3.2 fremgår af figur 7. 90% af respondenterne har fastet mere end 6 timer og 22,7% har endda fastet mere end 12 timer. De 22,7% har dermed fastet længere end afdelingens fasteregler foreskriver, da det seneste mødetidspunkt i afdelingen var kl. 11. Desuden har 59,1% tørstet mere end 2 timer og 40,9% har tørstet i mere end 7 timer. Dette på trods af at knap 91% har modtaget skriftligt materiale vedrørende faste, og at alle respondenter angiver at kende til fastereglerne. Der viser sig et skel på 3 til 7 timer i respondenternes tørstetid. Det vil sige, at enten har respondenterne tørstet stort set efter afdelingens fasteregler, eller også har de tørstet særdeles længe, som de 40,9% viser. Størstedelen af respondenterne har modtaget skriftligt materiale, men angiver ikke at have modtaget information om, hvorfor de skal faste. Dog beskriver en af respondenterne, at det fremgår i det skriftlige materiale, hvorfor det er vigtigt at faste. Dette kunne lede hen til, at det skriftlige materiale ikke er let at læse og forstå for alle, fordi kun en respondent har forstået informationen. I figur 5 ses en oversigt over, hvorvidt respondenterne har fået forklaret vigtigheden af, ikke at faste for længe. Da der kun er en respondent, der angiver at have fået denne forklaring, formodes det at der ikke lægges stor vægt på dette element, når patienten informeres om præoperativ faste og tørste. Side 21 af 51

22 Der er ikke tradition for at opfordre patienterne til at drikke saft præoperativt. Dette kommer til udtryk ved, at det blot er lidt under halvdelen af patienterne, der specifikt har fået anbefalet at drikke saft, frem for vand eller andre klare væsker. Respondenterne faster gennemsnitligt 4 timer for længe, og tørster i gennemsnit 3 timer for længe, jævnfør Region Hovedstadens vejledning (SFR 2012). Dette svarer til, at 90% af respondenterne faster længere end det anbefalede og 59,1% tørster for længe. Ifølge Khoyratty et al. (2010) er der ingen øget sikkerhed ved at faste længere end det anbefalede, når patienterne skal undergå generel anæstesi. Derfor er der ingen grund til at faste længere end 6 timer og tørste længere end 2 timer. Tværtimod ville det være i både patienters og de sundhedsprofessionelles interesse at holde sig til anbefalingerne. Sult og tørst kan resultere i ubehag, udover den stress patienterne udsættes for i forbindelse med kirurgiske indgreb. Overdreven faste sættes desuden i forbindelse med postoperativ kvalme og opkast (Ibid.). Ud fra projektets empiriske fund fremgår det, at mange af respondenterne faster og tørster for længe. Dette kan have betydning for deres perioperative forløb, som ifølge Khoyratty et al. (2010) kan forbedres betydeligt, hvis faste- og tørsteperioden tilpasses de gældende anbefalinger. I Region Hovedstadens vejledning fremgår det, at voksne skal faste 6 timer, når det gælder fast føde og mælkeprodukter samt 2 timer, når det gælder klare væsker (SFR 2012). Fastetiderne er gældende for elektiv kirurgi, hvis ikke der er taget en beslutning om en individuel vurdering (Ibid.). I det skriftlige informationsmateriale fra den gældende ortopædkirurgiske afdeling, instrueres patienterne i at faste fra midnat og tørste 2 timer forud for ankomst i afdelingen. Dette stemmer ikke fuldstændig overens med de nyeste anbefalinger (DASAIM 2014; SFR 2012), men læner sig til gengæld op ad traditionen NPO fra midnat. Denne tradition er oprindeligt adopteret fra behandling af akutte kirurgiske patienter og bliver stadig i vid udstrækning anvendt i forbindelse med elektiv kirurgi (Khoyratty et al. 2010). I vejledningen fra Region Hovedstaden fremgår det, at patienterne skal faste på grund af risiko for aspiration og der står, at patienterne bør informeres om, hvorfor de skal faste. Der er desuden beskrevet forslag til, hvad sundhedspersonalet kan informere patienterne om (SFR 2012). På trods af vejledningen er det ikke alle respondenter, der har fået forklaret, hvorfor de skal faste. Anbefaler man patienterne at drikke saft i stedet for vand, vil det give mulighed for et forbedret velbefindende perioperativt. Ifølge Ljungqvist (2010) er det blevet tydeliggjort, at insulinresistens er med til at udløse adskillige kirurgiske komplikationer. Insulinresistens forværres af en overdreven fasteperiode, hvorfor et af indsatsområderne i accelererede Side 22 af 51

23 operationsforløb er mindske fasteinduceret insulinresistens. Dette kan bl.a. opnås ved at give patienterne kulhydratrig væske præoperativt, samt at patienten hurtigst muligt tilbydes noget at spise postoperativt (Ibid.). Præoperativ indtagelse af kulhydratrig væske stimulerer insulinfølsomheden, og kan dermed medføre hurtigere rekonvalescens samt kortere indlæggelsestid, da insulinresistensen ikke øges i så høj grad (Ibid.). Kulhydratrig væske kan f.eks. være saft, da dette er nemt for patienterne selv at få adgang til. Tre af dette projekts respondenter fik anbefalet at drikke saft eller vand og syv fik udelukkende anbefalet at drikke saft forud for tørsteperioden. I alt har 10 respondenter drukket saft frem for vand, hvilket svarer til 45,4% af alle respondenterne. For at opnå de bedst mulige postoperative resultater er der, jævnfør Ljungqvist (2010), god grund til at argumentere for, at alle elektive kirurgiske patienter tilbydes saft frem for vand. Denne patientgruppe kan profitere af en nedsat insulinresistens, da de ikke indgår under akut kirurgi, hvor insulinresistensen ligefrem kan være en fordel for patienten (Ibid.). Den præoperative forberedelse af patienten er essentiel for, at anbefalingerne vedrørende indtag af kulhydratrig væske imødekommes. Idet knap 73% af respondenterne blandt andre har modtaget information af en sygeplejerske, må det antages at sygeplejersken kan spille en vigtig rolle i forberedelsen af den kirurgiske patient. To af de respondenter, der præoperativt har drukket saft, har fået anbefalet at drikke enten vand eller saft. Begge har stillet spørgsmål til valget mellem saft og vand og har derefter fået anbefalet at drikke saft. Begge respondenter har rettet sig efter den anbefaling de har fået. Dette kan være et udtryk for, at det kan være fordelagtigt direkte at anbefale saft, samt forklare fordelen ved at drikke saft frem for vand. Sygeplejerskens mulighed for at have indflydelse på patientens forståelse og ageren gennem sin kommunikation uddybes yderligere i afsnit 7.2. Ifølge en undersøgelse, der er sammenlignelig med dette projekt, kan sundhedspersonalet have mistro til, om patienterne forstår og forholder sig til de informationer de modtager, forud for deres operationsforløb (Baril og Portman 2007). Derfor lægges der i informationen til patienterne vægt på deres sikkerhed, frem for at de kan opleve ubehag ved at faste for længe. Personalet ønsker altså hellere, at patienterne faster i for længe end for kort. Prioriteringen kan resultere i, at patienterne faster i længere tid end ESAs anbefalinger foreskriver (Ibid.). I projektet er kun en respondent blevet informeret om vigtigheden af, ikke at faste for længe (se figur 5). Det kan derfor antages, at det ikke er alle sygeplejersker, der formidler konsekvensen af at faste for længe. Sygeplejersken har et ansvar for at gøre opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed (Sygeplejeetisk Råd 2014). Derfor er det uhensigtsmæssigt ikke at rette sig efter anbefalinger, som kan resultere i et mere optimalt forløb for patienten. Sygeplejersken bør dermed sætte sig ind i, og rette sig efter, de nyeste anbefalinger Side 23 af 51

24 og vejledninger på området. I dette projekts tilfælde vil det dreje sig om DASAIMs anbefalinger og Region Hovedstadens vejledning (DASAIM 2014; SFR 2012). Baril og Portman (2007) anbefaler tværfagligt samarbejde i forbindelse med præoperativ forberedelse af patienten. Et tværfagligt samarbejde kan sikre, at alle der indgår heri kender til de nyeste anbefalinger og vejledninger (Ibid.). Dette vil være en fordel ift. dette projekt, da mange respondenter har modtaget information fra flere kilder (se figur 6). Det vil være hensigtsmæssigt at både anæstesilæger, kirurger, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker er bekendt med de seneste anbefalinger, og at disse tydeliggøres i afdelingens skriftlige informationsmateriale. 7.2 Sygeplejerskens kommunikative indflydelse (Elisabeth) Som det fremgår i afsnit 7.1, har 72,7% af respondenterne blandt andre haft kontakt med en sygeplejerske forud for deres operation. Heraf har 37,8% ikke fået forklaret, hvad grunden er til at de skal faste. 62,5% af de respondenter, der har talt med en sygeplejerske, har fået at vide, hvorfor de skal faste. Disse respondenter har beskrevet den forklaring de har fået, men det er ikke alle der forbinder fasteregler med aspirationsrisiko. De ved dog, at det har med narkosen at gøre, og 43,8% forbinder faste med risiko for opkast. Af de patienter der har talt med en sygeplejerske, har 43,8% tørstet mere end 2 timer og 87,5% har fastet mere end 6 timer. 16 Figur 8: Oversigt over de respondenter der har talt med en sygeplejerske Fastet for længe Tørstet for længe Ikke informeret om Ikke informeret om grund til faste grund til ikke at faste for længe Side 24 af 51

25 Figur 8 illustrerer de ovennævnte resultater, hvor der kun er inddraget spørgeskemaer fra de respondenter, der har talt med en sygeplejerske. 72,7% har som minimum modtaget information af en sygeplejerske. Da projektets problemformulering har fokus på sygeplejerskens rolle i forbindelse med patientens forståelse og ageren ift. faste, tages der hovedsageligt udgangspunkt i, hvor mange der har modtaget information fra sygeplejersken, frem for fra andre faggrupper. Jævnfør De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken tage fagligt og personligt ansvar for egne vurderinger og handlinger. Derudover skal sygeplejersken anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling, og udvise mod og omtanke (Sygeplejeetisk Råd 2014). Eftersom over halvdelen af respondenterne har været i kontakt med en sygeplejerske, er præoperativ information et område, hvor sygeplejersken bør tage ansvar for, at patienterne er godt rustet til, at forstå og agere efter gældende fasteregler. Her kan de både forklare og informere patienterne om, hvorfor de skal faste, samt hvorfor det er vigtigt ikke at faste for længe, som det er beskrevet i projektets indledning. Derudover kan vigtigheden af, og fordelene ved, at drikke saft frem for vand fremhæves. Sygeplejersken kan, gennem sin kommunikation med patienterne, hjælpe til at patienterne forstår den præoperative information. For at støtte patienterne i deres operationsforløb, er det vigtigt at de modtager information, om alt hvad der er relevant for dem at vide. Hvis de får al relevant information, kan de selv træffe de beslutninger, som de mener er til deres eget bedste. Når man som sygeplejerske, eller en anden faggruppe, informerer patienterne, er det vigtigt at overveje, hvilken situation patienten er i og om der er omstændigheder, der kan have betydning for, om patienten forstår informationen. Både den verbale og nonverbale kommunikation, samt tidspunkt og sted for information af patienten, har betydning for hvordan informationen bliver opfattet og kan have betydning for, om patienten føler sig tryg. Kommunikationen bærer præg af, at sygeplejersken kommunikerer på baggrund af sin forforståelse, der bl.a. tilegnes gennem uddannelse og job. Som nævnt i afsnit 7.1 har Region Hovedstaden udarbejdet en vejledning der er tilgængelig for alle ansatte i regionen (SFR 2012). Sygeplejersker bør derfor have kendskab til den, da det, som tidligere nævnt, er uhensigtsmæssigt ikke at agere ud fra anbefalinger, der kan resultere i et mere optimalt forløb for patienten. Det er relevant at belyse, hvilke initiativer sygeplejersken kan tage for at følge vejledningen og informere patienterne. Da knap 73% af respondenterne blandt andre har talt med en sygeplejerske, belyses det hvordan sygeplejersken i sin kommunikation kan anvende redskaber, der fremmer at patienten forstår og agerer ud fra informationen. Sygeplejersken skal formidle viden til patienten, som denne har brug for. Ofte har patienterne behov for en viden de ikke er bevidste om, at de har behov for. Det er her sygeple- Side 25 af 51

26 jersken skal anvende sine kompetencer og viden på området. Kommunikationen i formidlingen bør bygge på sygeplejefagets værdigrundlag, med respekt for det enkelte menneske (Sygeplejeetisk Råd 2014). Ifølge Eide og Eide (2007) er professionel kommunikation karakteriseret ved at være fagligt velfunderet og til hjælp for patienten. Eide og Eide fokuserer på kommunikation for fagpersonale, der omtales som hjælpende kommunikation. Her er fokus på kommunikation i relationen mellem professionel og patient. Den hjælpende kommunikation er kompleks og afhænger af tillid. I kommunikation er kernen at anerkende den anden, lytte aktivt samt at være åben og direkte. Når der lyttes aktivt, er det med til at skabe en tillidsfuld relation, som kan gøre det nemmere for patienten at være deltagende i samtalen (Ibid.). I kommunikationen omkring fasten er det derfor vigtigt, at patienten føler sig anerkendt, på trods af at mødet med sygeplejersken på afdelingen ofte er kort. Når man kommunikerer som fagperson er det en professionel kommunikation, da sygeplejersken skal bruge sine tillærte kompetencer, der vedrører faget. Desuden kommunikeres der med personer, der på den ene eller anden måde søger hjælp (Eide og Eide 2007). Dette anvendes i praksis, ved at patienten inddrages gennem kommunikationen og informeres om de ting, der er relevante for den enkelte patient. Hensynet til den enkelte viser sig ved, at den professionelle tager stilling til, om patienten bør følge det anbefalede fasteregime, eller om der skal tages individuelle forbehold. Den professionelle kommunikation bør styrke tillid og være behjælpelig. Hvis patienten føler tillid, er det lettere at stille spørgsmål og være aktiv i dialogen, således at informationen forstås og huskes (Eide og Eide 2007). Denne form for kommunikation kan have bidraget til, at to af respondenterne, der spurgte ind til valget mellem saft og vand, fulgte den professionelles anbefaling, og drak saft som det sidste, inden de skulle tørste. Her blev informationen forstået og husket. For at opnå dette, er det også vigtigt at tage hensyn til patientens situation, ift. den måde og det tidspunkt informationen gives (Eide og Eide 2007). Når patienten hjælpes til at huske og forstå information, kan det give en følelse af at mestre sin situation i forbindelse med at faste. Samtidig kan relevant viden bidrage til at patienten føler at have kontrol over situationen (Ibid.). Når patienterne informeres om forholdene ved faste, bør det foregå klar og tydeligt. Hvis der anvendes meget fagsprog og inddrages irrelevante informationer kan det betyde, at patienten får svært ved at sortere i informationerne, og fokusere på det der er vigtigt for vedkommende. Selvom sygeplejersken finder nogle informationer mere relevante end andre, bør det være patienten der sætter dagsordenen for, hvad der er mest relevant, at have en dialog om (Ibid.). Det kan resultere i, at patienten lytter mere, når der efterfølgende Side 26 af 51

27 informeres om faste. Derfor bør tvivl og spørgsmål, der eventuelt vedrører andet end faste, afklares inden informationen om fasteregler gives. Ved at benytte tillærte kommunikationsfærdigheder, kan sygeplejersken medvirke til at skabe en tillidsfuld relation og en hjælpende kommunikation (Eide og Eide 2007). Færdighederne kan være både verbale og nonverbale, og når de kobles i et samspil, har det betydning for hvordan det sagte forstås. Verbale udtryk er ord, der er ladet negativt eller positivt og kan have bekræftende færdigheder, alt efter hvordan de anvendes (Ibid.). Ved at benytte nonverbal kommunikation, kan sygeplejersken give udtryk for at være bekræftende, afvisende, interesseret eller ligeglad. Hermed signaleres det, om man er villig til at hjælpe (Ibid.). Derfor kan sygeplejersken sørge for, at bruge et bekræftende og interesseret kropssprog, når der informeres om faste. Således kan patienten opleve, at informationen får betydning. Hvis sygeplejerskens kropsholdning ikke er vendt mod patienten, hvis øjnene flakker eller sygeplejersken kigger ned, kan det give patienten et indtryk af, at sygeplejersken ikke finder samtalen interessant og vigtigt. Samtidig kan det give et indtryk af, at sygeplejersken er usikker, hvilket kan gøre patienten utryg (Eide og Eide 2007). Kommunikation er vigtig, og kan sikre kvalitet, fordi bedre kommunikationsfærdigheder bidrager til mere sundhed for patienten. Tydelig kommunikation er en forudsætning for, at patienten kan træffe gode valg og forebygge uhensigtsmæssige løsninger (Eide og Eide 2007). På afdelingen, hvor det empiriske materiale er indhentet, er kontakten forud for operationen meget kort, og det er derfor af stor betydning, at informationen er tydelig og fyldestgørende, for at sikre kvaliteten. 8.0 Diskussion (Marie) Resultaterne fra projektet kan anvendes til at forbedre praksis, således at patienterne gennemgår et forløb med optimal pleje og behandling. Ved at ændre praksis bliver det muligt for patienterne at agere ud fra fastereglerne, således at risiko for kvalme og opkast mindskes som bidrager til at øge deres velbefindende. Ydermere kan indlæggelsestiden reduceres, postoperative komplikationer kan mindskes og rekonvalescensen kan forbedres. For at patienterne kan agere ud fra fastereglerne, er det dog vigtigt at afdelingen tilpasser det skriftlige materiale og den mundtlige information, således at dette er til at forstå og agere ud fra. Med baggrund i forskning på området og de anbefalinger der er udarbejdet, bør afdelingens gældende regler i det skriftlige materiale ændres til, at patienterne faster 6 timer i stedet for fra midnat. Hvis informationen ydermere understreger, at det ikke er forbundet med øget sikkerhed at faste længere end det angivne, kan det bidrage til at reducere pa- Side 27 af 51

28 tienternes faste- og tørsteperiode. Af materialet kunne det også fremgå, at det er gavnligt at holde sig til det anbefalede. Selvom det fremover kunne ændres til, at patienterne anbefales at faste 6 timer, kan det være svært at imødekomme, da de patienter der skal opereres fra morgenstunden, skal stå op om natten for ikke at faste længere end 6 timer. De kunne dog opfordres til at spise et lille måltid, inden de går i seng. En ændret anbefaling kan få betydning for patienterne der opereres senere på dagen, da de ville kunne nå et lille måltid, hvis de står tidligt op. Tiltagene kunne bidrage til at patienternes fasteperiode afkortes. Da størstedelen af respondenterne har modtaget information af en sygeplejerske, er det væsentligt at denne forbedrer sin praksis. Selv om det i analysen er beskrevet, hvordan sygeplejersken kan forbedre sin kommunikation ud fra Eide og Eides kommunikationsteori, er det vigtigt, at den ikke anses som endegyldig. Teorien er normativ og forfatterne reflekterer ikke selv over kritikpunkter ved deres teori. Derfor tages der ikke nødvendigvis højde for, hvor forskellige patienter kan være, og at teori ikke altid kan realiseres i praksis. Det er f.eks. ikke alle patienter der er trygge ved øjenkontakt, som er et vigtigt element i Eide og Eides teori om nonverbal kommunikation. Selv om teorien er fundet anvendelig, er det relevant at diskutere den enkelte sygeplejerskes erfaring med at kommunikere. Ifølge Patricia Benner har erfaring betydning for sygeplejerskens færdigheder (Benner 2004). For en uerfaren sygeplejerske kan en informationssituation derfor opleves som mere krævende, end for en erfaren sygeplejerske. Det kan være en udfordring for novicen at opfatte situationen som en helhed, hvilket Eide og Eide ikke tager højde for. I projektets problemstilling er der redegjort for fordelene ved accelererede operationsforløb. Da respondenterne i dette projekt undergår et sådant forløb, er det relevant at belyse de problematikker, der kan opstå. Ifølge en artikel, som er udarbejdet på baggrund af interviews med 16 patienters perspektiv på accelererede operationsforløb, oplever patienterne at være i en sårbar situation (Norlyk og Harder 2010). I denne situation kan mestring være svær og derfor kan det også blive en udfordring at forstå og følge fastereglerne, hvilket kan skabe en spænding mellem dette og de anbefalinger det accelererede operationsforløb bygger på. Her forventes det nemlig, at patienterne er selvhjulpne og samarbejdsvillige (Ibid.). Da flertallet af respondenterne har fastet længere end nødvendigt, har de formodentlig ikke forstået de informationer, de har modtaget af blandt andre sygeplejersken. Dette kan tyde på, at respondenterne ikke har været i stand til at mestre situationen i en sådan grad, at de har forstået og husket de modtagne informationer. Kommunikation samt patientens mestringsevne og situation har betydning for modtagelsen af in- Side 28 af 51

29 formationer. Dette er vigtigt at tage højde for, når de informeres om fasteregler. Det kan derfor være af betydning at gøre informationen håndgribelig, fordi patienterne kan føle sig sårbare, og dermed have sværere ved at forstå og agere efter fastereglerne. På trods af at patienten forventes at være selvhjulpen, er det stadig afdelingens ansvar at patienten modtager den relevante information. Da patienterne modtager information fra forskellige kilder, er det væsentligt at forholde sig til, at det ikke kun er sygeplejersken der skal forbedre sin praksis, men at der foretages en tværfaglig indsats. Indsatsen ville omfatte både anæstesilæger, kirurger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt en revidering af det skriftlige materiale. Med en samlet indsats kunne det blive muligt at ensrette informationen. Hvis faggrupperne indgår i et samarbejde omkring fasteinformationen, kunne det sikres at patienterne får den samme information, uanset hvem de er i kontakt med. Dette imødekommes ved at faggrupperne på tværs når til enighed om, hvilken information der er relevant, og hvilke fasteregler patienterne modtager, således at de får den bedst mulige pleje og behandling. Dette kan hjælpe patienterne til at føle sig trygge ift. hvornår og hvordan de skal faste. Samtidig kan det bidrage til at fasteperioden ikke bliver længere end nødvendigt. I udarbejdelse af projektets spørgeskema er der anvendt hermeneutiske spørgsmål. Disse kan have varierende kvalitet, hvilket kan have betydning for viderebearbejdelse i analysen (Boolsen 2008). Det kommer til udtryk i spørgsmål 3.1 hvor projektgruppen ønskede at få oplyst, hvad respondenterne fik anbefalet at drikke. Fem respondenter har blot svaret ja til dette, og ikke svaret på hvad de blev anbefalet. Dette kunne tyde på at spørgsmålet er upræcist formuleret, og projektgruppen dermed ikke har formået at få respondenten til at forstå det samme ved spørgsmålet som forskeren gør. Hvis dette ikke opfyldes, kan konsekvensen være at svaret er ubrugeligt (Boolsen 2008). Endvidere kan det diskuteres, hvorvidt udsendelsen af forprøve har været tilstrækkelig. For at optimere anvendelsen af forprøven, kunne den have været efterfulgt af en dialog mellem projektets forfattere og de personer forprøven omfattede. Dialogen skulle have belyst, hvordan personerne forstod hvert spørgsmål. Dette kunne have forbedret formuleringen af spørgsmål 3.1, og dermed kunne projektgruppen i højere grad have anvendt besvarelserne. I udformningen af spørgeskemaet blev der ikke taget højde for at respondenternes mødetidspunkt kunne være blevet registreret. Dette havde muliggjort registrering af, om respondenterne havde fastet fra midnat, som de skal ifølge afdelingens fasteregler, eller om de havde fastet længere. Dog er det udledt, at 22,7% har fastet mere end 12 timer, og dermed har de fastet længere end fra midnat, da det seneste mødetidspunkt i afdelingen Side 29 af 51

30 var kl. 11, de dage projektgruppen indhentede empiri. Resultaterne, der viste hvor lang tid patienterne havde tørstet, er i højere grad anvendelige, fordi patienten skal tørste i to timer, uanset om man følger afdelingens regler eller de nyeste anbefalinger fra DASAIM. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen kunne projektgruppen have benyttet sig af observationsstudie og dermed anvendt metodetriangulering. Der skelnes mellem forskellige observationstilgange, f.eks. deltagende eller ikke deltagende observation (Rieper et al. 2011). I dette projekt kunne det være relevant at benytte sig af ikke deltagende observation ved at iagttage en præoperativ samtale med patienten, hvor sygeplejersken informerer om fasteregler. Dette ville give et indblik i, om der er kongruens mellem de empiriske fund fra spørgeskemaet, og hvad sygeplejersken informerer om i forbindelse med fasteregler. En fordel ved at benytte sig af observationsstudie er, at man som forsker opnår større viden om det fænomen der undersøges. Samtidig kan man danne sit eget indtryk, uafhængigt af forståelser fra mundtlige og skriftlige beretninger, som f.eks. spørgeskemaet (Rieper et al. 2011). Ved at anvende metodetriangulering belyses fænomener fra flere vinkler og skaber et mere nuanceret billede i besvarelsen af problemformuleringen. Dette kan bidrage til at give et sammenhængende billede af undersøgelsen, opnå større indsigt og dermed højne validiteten (Holstein 1996). 9.0 Konklusion (Fælles) I analysen fremgår det, at projektets respondenter faster og tørster for længe. Dette på trods af, at alle respondenter angiver, at de kender fastereglerne. Mange af respondenterne følger ikke reglerne for tørste, da knap 41% har tørstet i 7 timer eller mere, og knap 23% har fastet over 12 timer. I projektet bliver det tydeligt, at det ikke er gavnligt for den elektive kirurgiske patient, der undergår generel anæstesi, at faste længere end de anbefalede 6 timer. På baggrund heraf kan der argumenteres for, at den gældende ortopædkirurgiske afdeling bør revidere deres fasteregler, således at de følger de nyeste anbefalinger og vejledninger. For at gøre det muligt at afkorte fasteperioden for alle patienter, bør de anbefales at drikke saft inden de begynder at tørste. På den måde sikres indtagelse af kulhydratrig væske kort forinden fasteperioden. Under halvdelen af respondenterne havde drukket saft frem for vand eller andre væsker, hvorfor det bør tydeliggøres for afdelingens patienter, at de vil have større gavn af at drikke saft. Ud fra den betragtning, at knap 73% af respondenterne har talt med en sygeplejerske må det konkluderes, at sygeplejersken kan spille en vigtig rolle i formidlingen af information til patienterne. Ved at skabe en tillidsfuld relation til patienten og benytte et bekræftende og interesseret kropssprog, optimeres muligheden for, at patienten forstår, og dermed agerer Side 30 af 51

31 efter, den information de modtager. Desuden har sygeplejerskens erfaring betydning for, hvordan kommunikationen har indflydelse på om patienten forstår den givne information. Gennem projektet kommer det til udtryk at patienterne angiver at de forstår fasten, men de agerer ikke ud fra gældende regler. Da knap 73% af respondenterne blandt andre har talt med en sygeplejerske, har dennes kommunikative færdigheder betydning for den information patienten modtager og forstår Perspektivering (Fælles) Ud fra de konklusioner, der fremkommer i dette projekt, er det relevant at belyse, hvordan praksis kan forbedres på den afdeling, hvor undersøgelsen er foretaget. Ved en praksisforbedring anvender sygeplejersken sine fagspecifikke kompetencer gennem at lede, udvikle, formidle og udføre sygepleje (Rath 2009). Udvikling af sygepleje skal ske på baggrund af dokumenteret viden og resultater fra forskningsarbejde. Sygeplejersken skal derudover, i sit daglige virke, reflektere over egen praksis og udvikle sine faglige kundskaber, med henblik på at identificere problemområder og gennemføre forbedringer (Ibid.). I dette projekt blev en problemstilling identificeret. Den viden der herudfra er opnået og de resultater der er fundet, kan anvendes til at gennemføre forbedringer, således at pleje og behandling bliver til patientens bedste. For at forbedringer kan gennemføres i praksis, skal de implementeres. Implementering af et nyt tiltag vil få betydning for sygeplejerskens virksomhedsområder, ift. hvordan sygeplejen udføres. Sygeplejersken spiller dermed en naturlig og vigtig rolle i et implementeringsforløb (Rath 2009). Denne rolle kan udfyldes ved, at sygeplejersken tager ansvar for den udførte sygepleje og holder sig ajourført inden for ny viden (Ibid.). Inden implementering af et nyt tiltag påbegyndes bør det afdækkes, hvordan praksis foregår på nuværende tidspunkt, hvis gennembrudsmetoden anvendes (Ravn et al. 2011). På afdelingen, hvor empirien til projektet er indsamlet, er praksis at patienterne skal faste fra midnat og tørste to timer, inden de møder op på operationsdagen (se bilag 4). Resultaterne fra dette projekt viser, at informationen om faste bl.a. er givet gennem skriftligt materiale samt af sundhedspersonale. Derudover viser det sig, at en stor del af respondenterne har fastet og tørstet længere end det, afdelingens regler foreskriver. Udover at kende nuværende praksis, bør det afdækkes, hvad der er den bedst kendte praksis, og hvordan kultur og traditioner har betydning for den nuværende praksis (Ravn et al. 2011). Viden herom er fremkommet ved hjælp af strukturerede søgninger. Den fundne litteratur afdækker hvordan traditionen NPO fra midnat påvirker praksis og hvilke tiltag, der kan bryde med en kultur, som ikke nødvendigvis er til patientens bedste. Side 31 af 51

32 Når adfærden i praksis skal ændres, bør det ske ved hjælp af læring gennem øvelser og ved at eksperimentere med kendt viden. De ændringer, der skal foretages i adfærden blandt medarbejderne, er oftest de ændringer der giver de største udfordringer, hvorimod fysiske forhold på arbejdspladsen er lettere at ændre. Udfordringer kan imødekommes ved at inddrage medarbejderne i den planlagte organisationsændring (Ravn et al. 2011). Med udgangspunkt i fundene fra studiet Preoperative starvation in elective general surgery (Khoyratty et al. 2010), har forfatterne deraf deltaget i en projektgruppe, hvis formål var at ændre praksis omkring præoperativ faste, gennem forbedret kommunikation med patienterne (Khoyratty et al. 2011). Projektgruppen igangsatte undervisning af det personale, som foretager den præoperative forberedelse af patienterne, herunder samtale vedrørende faste. Undervisningen tog 15 minutter og indeholdt bl.a. information om vigtigheden af hensigtsmæssig præoperativ faste, konsekvenser ved at faste for længe, samt praktiske forhold omkring formidling af det skriftlige materiale til patienterne. Efter undervisningen af personalet blev præoperativ faste diskuteret med patienterne til den præoperative samtale og patienterne blev opfordret til at stille spørgsmål. Derudover fik patienterne udleveret en brochure, hvis formål var at styrke den mundtlige information og dermed virke som en påmindelse. Efter de nye tiltag blev igangsat blev patienternes faste- og tørstetider sammenlignet med dem fra studiet fra Alle patienter havde efter de nye tiltag både fastet og tørstet i kortere tid end før (Ibid.). Disse tiltag kunne implementeres i praksis ved at anvende PDSA-modellen (Ravn et al. 2011). Dette tyder på, at det ikke behøver være store tiltag der skal til, for at ændre praksis og skabe bedre resultater for patienterne. Forfatterne af dette projekt kunne derfor med fordel fremlægge sine resultater for den afdeling undersøgelsen er foregået på for afdelingens personale. Her kunne konklusionerne fremlægges og eventuelt danne grundlag for en ændret praksis på afdelingen, hvor patienterne specifikt anbefales at drikke saft frem for vand, og hvor fastetiden ændres fra at være fra midnat til 6 timer. Side 32 af 51

33 11.0 Bilagsliste Bilag 1: Litteratursøgningens søgestrategier Bilag 2: Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Bilag 3: Spørgeskema Bilag 4: Informationsmateriale fra afdelingen 12.0 Litteraturliste Baril P., Portman H. 2007, Preoperative Fasting: Knowledge and Perceptions, Association of perioperative Registered Nurses, årgang 86, nr. 4, s Benner P. 2004, Fra Novice til ekspert: mesterlighed og styrke I klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, Munksgaard København, s Birker J. 2005, Videnskabsteori en grundbog, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s. 9-14, 50-64, Boolsen M.W. 2008a, Hvordan konstrueres spørgsmålene i et spørgeskema? I: Boolsen M.W. (red.), Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, s Boolsen M.W. 2008b, Statistik, usikkerhed og stikprøver. I: Boolsen M.W. (red.), Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, s Boolsen M.W. 2008c, Forord, I: Boolsen M.W. (red.), Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, s. 7-9 Boolsen M.W. 2008d, Tabeller og sammenhænge, I: Boolsen M.W. (red.), Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, s Dahlager L., Fredslund H. 2012, Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: Vallgårda S. og Koch L. (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. udgave, s Side 33 af 51

34 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) 2014, Perioperativ faste for voksne og børn: Retningslinie fra European Society of Anaesthesiology, senest opdateret maj 2014, lokaliseret på Eide T. og Eide H. 2007, Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning, etikk, Gyldendal Akademisk, Olso, 2.udgave, s , , , Gut R., Fuglsang M., Rimdal B. 2011, Spørg brugerne en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet, Enheden for brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, s Holstein B. 1996, Triangulering Metoderedskab og validitetsinstrument, I: Lunde M., Ramhøj P. (red.), Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, 1. udgave, s Hørmann E. 2013, Litteratursøgning, I: Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udgave s Høyen M. 2013, Konstruktion af eget spørgeskema, I: Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udgave s Jacobsen D.H., Rud K. 2011, Accelererede operationsforløb. I: Kamp-Nielsen B. (red.), Sygeplejebogen 3 teori og metode, Gads Forlag, København, 3. udgave, s Jensen A.D., Donohoe G. 2006, Nu skal patienterne drikke inden operation, Sygeplejersken, årgang 106, nr. 8, s Kehlet H. 2001, Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring, Tidsskrift for Den norske Legeforening, årgang 121, nr. 7, s Kehlet H., Rosenberg J. 2003, Det kirurgiske traumes patofysiologi. I: Hald T., Stadil F.L. (red.), Kirurgisk Kompendium bind 1, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 3. udgave, s Khoyratty S., Modi B.N., Ravichandran D. 2010, Preoperative Starvation in elective general surgery, Journal of Perioperative Practice, årgang 20, nr. 2, s Side 34 af 51

35 Khoyratty S., Din AH., Spendlove R., Teehan M., Arhi C., Modi B., Brown K., Twigley A., Ravichandran D. 2011, The Impact of discussing preoperative fasting with patients, Journal of perioperative practice, årgang 21, nummer 8, side Kvale S., Brinkmann S. 2009, InterView Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, København, 2. udgave, s og Lindermann G. 2008, Hvad er en spørgeskemaundersøgelse? I: Boolsen M.W. (red.), Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, s Ljungqvist O. 2010, Insulin Resistance and Outcomes in Surgery, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, årgang 95, nr. 9, s Ljungqvist O. 2004,To fast or not to fast? Metabolic preparation for elective surgery, Scandinavian Journal of Nutrition, årgang 48, nr. 2, s Münster K. 2012, Spørgeskemaundersøgelser. I: Vallgårda S., Koch L. (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. udgave, s Noblett S.E., Watson D.S., Huong H., Davison B., Hainsworth P.J., Horgan A.F. 2006, Pre-operative oral carbohydrate loading in colorectal surgery: a randomized controlled trial, Colorectal Disease, årgang 2006, nr. 8, s Norlyk A., Harder I. 2010, Accelererede operationsforløb patientens perspektiv, Sygeplejersken, årgang 110, nr. 8, s Nygren J. 2006, The metabolic effects of fasting and surgery, Best Practice and Research Clinical Anaesthesiology, årgang 20, nr. 3, s Rath U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske, I: Pedersen S. (red.), Sygeplejebogen 1, 1. Del Patientologi - Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, Gads Forlag, 3. Udgave, s Ravn B., Rhode P., Bek T. 2011, Implementering, spredning og fastholdelse en introduktion til gennembrudsmetoden, I: Mainz J., Bartels P., Bek T., Pedersen K., Krøll V., Rhode P. (red.), Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. Udgave., s Side 35 af 51

36 Region Hovedstaden 2012, Takstkatalog 2012 Takstkatalog for højt specialiseret behandling i Region Hovedstaden, lokaliseret på D4A99E2E7BA6/0/Takstkatalog2012.pdf Retsinformation 2011, Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 877af , Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011, København, lokaliseret på Retsinformation 2012, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2012, København, lokaliseret på Rieper O., Launsø L., Olsen L. 2011, Forskning om og med mennesker, Nyt Nordisk Forlag, 6. udgave, s SFR 2012, Faste i forbindelse med anæstesi, Vejledning, Formandsskabet for SFR Anæstesiologi og intensiv medicin, Region Hovedstaden, s. 1-3, lokaliseret på k/vip/slutbruger/portal.nsf/main.html?open&unid=x1e8a7f5620ddb67ac12578aa002 C7911&level=1309&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight= 600&windowtitle=S%F8g Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Udgivet af Sygeplejeetisk råd 20. maj 2014, s Sygeplejersken 2006, En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger, lokaliseret på Yildiz H., Gunal S.E., Yilmaz G., Yucel S. 2013, Oral Carbohydrate Supplementation Reduces Preoperative Discomfort in Laparoscopic Cholecystectomy, Journal of Investigative Surgery, årgang 2013, nr. 26, s Side 36 af 51

37 Bilag 1: Litteratursøgningens søgestrategier Forstår og agerer elektive kirurgiske patienter efter gældende fasteregler, og hvilken rolle spiller sygeplejersken for patientens forståen og ageren? Dato: Emnemæssige aspekter: Pre-operative Fasting Fast Metabolic Anvendte søgeudtryk: (Elective surgery OR Elective surgery Preoperative) AND (Fasting OR Fast) AND Metabolic Afgrænsninger: Database: Antal referencer. Årstal: 1998 (2002) Full text Cinahl 3 Søgestreng: (elective surgery OR pre-operative) AND (fasting OR fast) AND metabolic Link: R+preoperative)+AND+(fasting+OR+fast)+AND+metabolic&cli0=FT&clv0=Y&type=1&site=ehost-live Resultat: To fast or not to fast? Metabolic preparation for elective surgery (Ljungqvist 2004) Side 37 af 51

38 Forstår og agerer elektive kirurgiske patienter efter gældende fasteregler, og hvilken rolle spiller sygeplejersken for patientens forståen og ageren? Dato: Emnemæssige aspekter: Fasting Starvation Preoperative Surgery Anvendte søgeudtryk: (Fasting OR Starvation) AND Elective surgery (Preoperative OR Surgery OR Elective surgery) Afgrænsninger: Årstal: Full text All adult Database: Cinahl 159 Antal referencer. - når limit All adult anvendes reduceres til 72 Søgestreng: (fasting OR starvation) AND (preoperative OR surgery OR elective surgery) Link: on)+and+(preoperative+or+surgery+or+elective+surgery)&cli0=ft&clv0=y&cli1=dt1& clv1= &type=1&site=ehost-live Resultat: Preoperative starvation in elective general starvation (Khoyratty et al.2010), The impact of discussing preoperative fasting with patients (Khoyratty et al 2011) Side 38 af 51

39 Forstår og agerer elektive kirurgiske patienter efter gældende fasteregler, og hvilken rolle spiller sygeplejersken for patientens forståen og ageren? Dato: Fasting Surgery Preoperative care Nausea Antal referencer. Hypoglycemia Postoperative nausea and vomiting Anvendte søgeudtryk: Fasting OR AND Surgery OR Preoperative care AND Nausea OR Hypoglycemia Postoperative nausea and vomiting Emnemæssige aspekter: Afgrænsninger: Årstal: Humans Full text Dansk- eller engelsksproget Voksne, alder 19+ Database: PubMed 146 Når de nævnte afgrænsninger tilføjes reduceres referencerne til 52 Søgestreng: ((((nausea) OR (postoperative nausea and vomiting))) AND ((surgery) OR preoperative care)) AND ((fasting) OR hypoglycemia) Link: +vomiting)))+and+((surgery)+or+preoperative+care))+and+((fasting)+or+hypoglycemi a) Resultat: Prolonged preoperative fasting in elective surgical patients: why should we reduce it? (Pimenta og de Aguilar-Nascimento 2013). Denne artikel er ikke brugt som reference i projektet, men ud fra denne er der lavet en kædesøgning, hvorfra to artikler er brugt i projektet: Pre-operative oral carbohydrate loading in colorectal surgery: a randomized controlled trial (Noblett et al. 2006) og Oral Carbohydrate Supplementation Reduces Preoperative Discomfort in Laparoscopic Cholecystectomy (Yildiz et al. 2013). Side 39 af 51

40 Bilag 2: Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre professionel sygepleje samt til at udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Som led i denne kvalificering udarbejder den studerende opgaver og projekter, hvori der indgår empirisk datamateriale. Empirisk datamateriale kan omfatte data fra patienter/klienter og deres journaler, data om patienten fra pårørende og sundhedspersonale samt data indsamlet ved observationsstudier i relation til plejen. Data, der gøres til genstand for refleksion og analyse. Den studerende er ved alle former for dataindsamling forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer. Denne forpligtigelse er rettet imod patienter, klienter, pårørende, samarbejdspartnere, afdelinger samt institutioner og omfatter alle aspekter fra planlægning af dataindsamlingen til formidling af data. I det følgende anvendes udtrykket patient, der skal forstås bredt som patient, bruger og klient. 2. Informeret samtykke Forinden en patient involveres som informant i en dataindsamling, skal patienten give et skriftligt informeret samtykke. Hvis der indhentes oplysninger om en konkret patient via interview med pårørende, skal der ligeledes indhentes et skriftligt informeret samtykke fra patienten. For at der kan gives et informeret samtykke, forudsætter det, at patienten er fornuftshabil og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen til medvirken. Side 40 af 51

41 Formand: Jonna Frølich, UCN Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg og Hjørring. Selma Lagerløfsvej 2, 9220 Aalborg Øst Tlf: Mobil: Patienter der er midlertidigt eller varigt fornuftsinhabile (eksempelvis på grund af bevidstløshed eller sindssyge) kan ikke inddrages i en dataindsamling til brug i opgaver og projekter. Hvis der inddrages mindreårige patienter under 15 år, skal forældrene give deres samtykke. Mindreårige, som er fyldt 15 år, kan selvstændigt give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger. Forældremyndigheden skal informeres om, at den mindreårige er anmodet om at give et samtykke (Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010. Sundhedsloven). Kontakten til den mindreårige patient og forældrene skal ske parallelt, så indehaveren af forældremyndigheden har mulighed for at få indflydelse på beslutningen. Ved indhentning af det informerede samtykke skal den studerende udvise særlig forsigtighed, hvis deltageren står i et afhængighedsforhold til vedkommende. Lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson i den pågældende kliniske afdeling skal sikre, at der foreligger et skriftligt informeret samtykke fra patienten. 3. Procedure for indhentning af informeret samtykke hos patienten i forbindelse med dataindsamling til opgaver og projekter Ved opgaver og projekter er den studerende og dennes vejleder, forud for dataindsamlingen, forpligtet til at drøfte, hvordan de juridiske retningslinjer overholdes. Såfremt det er relevant og velbegrundet, at der foretages dataindsamling via spørgeskema, interview eller observation, skal der indhentes en samtykkeerklæring efter følgende procedure: Den studerende skal skriftligt anmode lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson om tilladelse til at iværksætte dataindsamling til brug i opgaver og projekter. Anmodningen skal være vedlagt informationsmateriale til patienten. Den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af informationsmateriale til patienten, der skal indeholde følgende: Beskrivelse af opgavens/projektets formål og foreløbige problemformulering. En præcisering af, at deltagelse er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej. En præcisering af, at deltageren på et hvilket som helst tidspunkt kan trække samtykkeerklæringen tilbage, samt at det er uden konsekvenser for plejen og behandlingen. Side 41 af 51

42 En beskrivelse af, hvordan fortrolighed og anonymitet opretholdes i behandling af de indsamlede data, herunder om sletning og makulering af fortrolige oplysninger. En beskrivelse af de eventuelle risici og ubehag, der kan være forbundet med at deltage. En beskrivelse af, hvem der kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål eller problemer i forbindelse med deltagelse. Lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson indhenter et mundtligt samtykke hos patienten ift., at den studerende efterfølgende må rette henvendelse til vedkommende. Når den mundtlige accept foreligger, orienterer den studerende patienten om dataindsamlingen og gennemgår informationsmaterialet. Efterfølgende skal patienten underskrive samtykkeerklæringen. Samtykkeerklæringen skal opbevares i afdelingen og skal makuleres, når opgaven er bedømt. 3.1 Dataindsamling til opgaver og projekter når informanterne er sundhedspersonale Når informanterne i dataindsamlingen er sundhedspersonale og andet personale, indhenter den studerende tilladelse til at gennemføre dataindsamlingen hos lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson. Når tilladelsen er givet, informerer den studerende informanterne om projektets formål, problemformulering, metode og dataindsamling. Hvis sundhedspersonale skal udtale sig om en konkret patient, skal der ligeledes indhentes skriftligt samtykke fra patienten jævnfør punkt Anonymitet og fortrolighed Helbredsoplysninger og andre personlige oplysninger i relation til patienter og pårørende til patienter er fortrolige data, og de skal behandles fortroligt. Den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Da betragtes som en åben forsendelse, må den ikke indeholde personlige data eller oplysninger om patientforløb, pårørende, afdelingen eller sundhedspersonale. Den studerende er undervejs i skriveprocessen og i den endelige projektrapport ansvarlig for, at oplysninger om helbred og behandling samt andre personlige oplysninger er anonymiseret. Anonymiseringen forudsætter, at navn, CPR-nummer, stilling, adresse, sygehus, kommune eller lignende er fjernet. Andre oplysninger kan være så specielle, at de også må fjer- Side 42 af 51

43 nes eller camoufleres for at undgå identifikation af patienten. Det vil sige, at det skal være umuligt for andre at identificere patienten. Den studerende er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Forvaltningsloven, kap. 8, 27 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012). De anonymiserede patientoplysninger betragtes som anonyme helbreds- og behandlingsdata. På den måde kan oplysninger anvendes til undervisningsbrug, uden at tavshedspligten krænkes. Den studerende har ansvaret for at makulere datamaterialet (eksempelvis interviewudskrifter, journaloplysninger m.v.) 3 uger efter afviklet/bestået opgave eller eksamen. Det betyder at der ikke må indgå interviewudskrifter i bilagsmaterialet i afleveret opgaver, prøver m.m. Opgaver og projekter, der er omfattet af de juridiske retningslinjer, er baseret på anonymiserede oplysninger, hvorfor de evt. kan publiceres eller offentliggøres (Kristensen 2011, s. 136). 5. Persondataloven Alle former for dataindsamling er som udgangspunkt omfattet af Persondataloven nr. 429 af 31/05/2000. Persondatalovens regler gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, hvis behandlingen foretages i videnskabeligt eller statistisk øjemed. Ved personoplysninger forstås oplysninger om personer, der direkte eller indirekte kan identificeres. Ved behandling forstås alle former for håndtering af oplysningerne, dvs. indsamling, registrering, opbevaring, anvendelse mv. Undtaget fra anmeldelsespligt er fra den studerendes projekt- og specialeopgaver mv. som led i deres professionsbachelor, når behandlingen sker med udtrykkeligt samtykke fra den registrerede. Yderligere oplysninger findes i BEK 410 af 9/5 2012: 6. Skemaer til brug for information af patienten og til indhentning af samtykke Der er udarbejdet følgende skemaer til brug for information og samtykke: Ansøgning til klinisk uddannelsessted vedrørende dataindsamling til opgaver og projekter (bilag 1) Information i forbindelse med deltagelse i opgaver/projekter (bilag 2). Samtykkeerklæring opgaver og projekter (bilag 3). Side 43 af 51

44 7. Referencer Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012. Forvaltningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 429 af 31/05/2000. Persondataloven, som ændret ved lov nr. 280 af 25/04/2001. Lovbekendtgørelse nr. 410 af 09/05/2012. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig. Lovbekendtgørelse nr. 665 af 14/09/1998. Om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Vejledning nr. 161 af 16/09/1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Kristensen, Kent, Sundhedsjura. Gads Forlag: 4. udgave. Side 44 af 51

45 Bilag 3: Spørgeskema SPØRGESKEMA TIL FASTE FØR OPERATION 1: Kender du reglerne for faste før din operation? (sæt kryds) Ja: Nej: 2: Hvor længe har du fastet forud for dit planlagte mødetidspunkt? (angiv tid) Timer: Minutter: 3: Hvor længe har du tørstet forud for dit planlagte mødetidspunkt? (angiv tid) Timer: Minutter: 3.1: Fik du anbefalet hvad du skulle drikke som det sidste inden du begyndte at tørste? 3.2: Hvad drak du som det sidste inden du begyndte at tørste? 4: Har du fået forklaret, hvorfor du skal faste? (sæt kryds) Ja: Nej: Hvis Ja, hvilken forklaring fik du? 5: Hvorledes har du fået information om fastereglerne? (Sæt gerne flere krydser) 5.1 Af en læge fra afdelingen 5.2 Af en narkoselæge 5.3 Af en sygeplejerske fra afdelingen 5.4 Via skriftligt informationsmateriale udleveret fra afdelingen 5.5 Jeg har selv fundet information om fasteregler på internettet eller lignende 5.6 Andet Hvis Andet, beskriv Side 45 af 51

46 6: Hvis du fik information fra forskellige kilder, var informationen så samstemmende? (sæt kryds) Ja: Nej: Hvis Nej, beskriv hvor informationerne stammede fra og hvorledes de var forskellige 7: Var den mundtlige og/eller skriftlige information du modtog om fasteregler svær at forstå? (sæt kryds) Ja: Nej: Hvis Ja, hvad var det, der var svært at forstå? 8: Stillede du uddybende spørgsmål til den information du fik/fandt? (sæt kryds) Ja: Nej: Hvis Ja, hvad spurgte du om? Hvis Nej, hvorfor ikke? 9: Fik du forklaret hvorfor det er vigtigt, at du ikke faster længere tid end reglerne anbefaler (sæt kryds)? Ja: Nej: Hvis Ja, hvilken forklaring fik du? Side 46 af 51

47 Spørgeskemaet er udarbejdet efter godkendelse af vejleder Carsten M. Pedersen: Side 47 af 51

48 Bilag 4: Informationsmateriale fra afdelingen Side 48 af 51

49 Side 49 af 51

50 Side 50 af 51

51 Side 51 af 51