Bachelorprojekt. Bachelor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Bachelor"

Transkript

1 Bachelorprojekt En spørgeskemaundersøgelse om patienternes forståelse af fasteregler og sygeplejerskens indflydelse herpå Bachelor A survey describing patients understanding rules of fasting and nurses influence on this Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Elisabeth Lykke Mikkelsen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011F Marie Østervang Villumsen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011H Louise Grundahl Klausen, studie nr.: , modul 14, klasse: S2011H Dato for aflevering: , kl Vejleder: Carsten Michel Pedersen Antal anslag: Professionshøjskolen Metropol Institut for sygepleje

2 Resume Forskning viser at patienter faster for længe og at præoperativ indtagelse af kulhydratrig væske bidrager til færre postoperative komplikationer, hurtigere rekonvalescens og kortere indlæggelsestid. Dette projekt undersøger, hvorvidt elektive kirurgiske patienter forstår og agerer efter gældende fasteregler, samt hvilken indflydelse sygeplejersken kan have på dette. Der der anvendt en spørgeskemaundersøgelse til indsamling af empirisk materiale, hvilket både har skabt kvantitativ og kvalitativ data. Det konkluderes, at respondenterne faster længere end de gældende anbefalinger fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, på trods af at de angiver at have kendskab til fastereglerne. Halvdelen af respondenterne har blandt andre modtaget information om faste fra en sygeplejerske, der dermed kan have en væsentlig rolle i formidlingen af fasteregler. Desuden har halvdelen af respondenterne drukket andet end saft, selvom det er belyst at de ville have gavn af at drikke saft. Abstract Research shows that patients are fasting for too long and that preoperative intake of carbohydrate liquid contribute to fewer postoperative complications, faster recovery and shorter hospital stay. It examines whether elective surgical patients understand and act in accordance with current rules, and the impact that the nurse may have on this. The project has used a questionnaire to collect empirical data, creating both quantitative and qualitative data. The project concludes that the respondents are fasting longer than current recommendations from the Danish Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine, despite the fact that they claim to have knowledge of the rules. Half of the respondents have received information about fasting, among others from a nurse who, therefore, can play significant part in the communication of fasting rules. In addition half of the respondents drank something else than juice, although it is illuminated that they would benefit from drinking juice. Side 2 af 51

3 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Baggrund (Fælles) Litteratursøgning (Fælles) Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) Accelereret operationsforløb (Fælles) Insulinresistens og det kirurgiske stressrespons (Fælles) Patienternes ageren og forståelse (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode og teori (Fælles) Videnskabsteoretisk position (Fælles) Argumentation for metode til indhentning af det empiriske materiale Design (Fælles) Dataindsamlingsmetode (Fælles) Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) Analysestrategi (Fælles) Anvendt litteratur (Fælles) Analyse Patienternes forståelse og ageren i forbindelse med faste (Louise) Sygeplejerskens kommunikative indflydelse (Elisabeth) Diskussion (Marie) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Bilagsliste Litteraturliste Side 3 af 51

4 1.0 Baggrund (Fælles) Projektets forfattere har gennem sygeplejestudiet opnået klinisk erfaring fra kirurgiske afdelinger, og har derfor stiftet bekendtskab med fasteregimer tre forskellige steder. Her blev det tydeligt, at der ikke var fælles konsensus fra afdeling til afdeling, om hvordan patienterne skulle faste, og hvordan informationen om faste blev formidlet af sundhedspersonalet. Der opstod tvivl ift. hvad kutymen var på afdelingerne, og hvad de gældende vejledninger anbefalede. I en søgning på Matchpol blev en problemstilling udbudt om hvordan patienterne forstår fastereglerne. Dermed blev det bekræftet, at problemstillingen var relevant at belyse. Gennem en samtale med vejlederen der udbød problemstillingen, fik projektgruppen afklaret hvilket fokus projektet skulle have. I de følgende afsnit gennemgås litteratursøgningen forud for projektet og derefter den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. 2.0 Litteratursøgning (Fælles) For at belyse problemfeltet, er der foretaget en systematisk litteratursøgning (se bilag 1). Gennem strukturerede søgninger er størstedelen af forskningsartiklerne til dette projekt blevet udvalgt, med henblik på at afgrænse dets problemstilling og dermed komme nærmere en problemformulering. Forud for den systematiske søgning er der foretaget en fritekst-søgning, med henblik på at udvælge emneord, til belysning af problemstillingen. Der er udført søgninger i den sygeplejefaglige database Cinahl, der hovedsageligt indeholder kvalitativ forskning, primært vedrørende erfaringer og oplevelser (Hørmann 2013). Artikler fra Sygeplejersken, som er at finde på Cinahl, indgår alle i den del af tidsskriftet, der hedder Videnskab og Sygepleje. Artikler der inkluderes i denne del er alle refereebedømte eller peer-reviewed, hvilket sikrer høj kvalitet, da det er den bedst kendte viden, der er på området (Ibid.). Ydermere er PubMed, den største medicinske søgedatabase, anvendt. Sygeplejeområdet er også dækket på denne database. PubMed indeholder videnskabelige artikler som alle er peer-reviewed (Ibid.). På databasen The Cochrane Library kan man finde Cochrane Reviews, der omfatter kritiske, systematiske oversigter over randomiserede undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik samt behandling og pleje (Ibid.). Det besluttet at undlade at udføre en struktureret søgning her, da PubMed indekserer reviews herfra. Til de systematiske søgninger er de boolske operatorer OR og AND blevet anvendt. Derudover er der truffet en beslutning om, at de valgte artiklers udgivelsesår måtte strække Side 4 af 51

5 sig tilbage til Dette blev valgt fordi DASAIM i 1998 vedtog de nye retningslinjer, som foreskrev 6 timers faste og 2 timers tørste (Jensen og Donohoe 2006). Udover søgning på databaserne Cinahl og PubMed, er der blevet søgt litteratur fra nordiske tidsskrifter. Der er også blevet søgt litteratur i Dansk Sygeplejeråds tidsskrift Sygeplejersken, med henblik på at finde artikler, der er dækkende for et sygeplejefagligt perspektiv. Endvidere er en enkelt artikel fundet gennem en bevidst tilfældig søgning, hvor der er fundet inspiration i sammenlignelige studier (Hørmann 2013). I forbindelse med udvælgelsen af artiklerne er der opstillet inklusions- og eksklusionskriterier. Artikler som udelukkende omhandler diabetespatienter er fravalgt, for at undgå fejlkilder ift. sygdommens betydning for insulinresistensen i forbindelse med faste. Ydermere er artikler specifikt omhandlende kræftpatienter frasorteret, da kræftbehandling kan have indflydelse på kroppens metabolisme. Denne er foretaget for at sikre at de ændringer der sker i metabolismen skyldes fasten og det kirurgiske traume, og ikke kræftsygdom og - behandling. Artikler udelukkende omhandlende børn er også ekskluderet, da børns fysiologi er anderledes end voksnes. Artikler med patienter som har forsinket ventrikeltømning er desuden fravalgt, da fastereglerne er anderledes for denne type patienter. Endvidere er sectio-patienter ekskluderet, da de ikke altid er bedøvet med generel anæstesi, og der vil i dette projekt blive fokuseret på elektive kirurgiske patienter, som undergår generel anæstesi. Artikler omhandlende elektiv kirurgi og generel anæstesi er derfor inkluderet. Et andet inklusionskriterium har været, at artiklerne er skrevet på engelsk, dansk, norsk eller svensk, for at sikre forståelsen af det der bliver læst. 3.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) På baggrund af de emner der fokuseres på i de litterære fund, er det besluttet at beskrive og uddybe accelereret operationsforløb, kirurgisk stressrespons, insulinresistens samt patienternes ageren og forståelse i den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Dette med henblik på at afgrænse feltet til den valgte problemformulering. I 1848 blev det opdaget, at patienter kunne bedøves ved hjælp af generel anæstesi (Ljungqvist 2004). Dog resulterede denne bedøvelsesmetode i, at talrige raske patienter døde, fordi de aspirerede under operationen. Kirurgiske indgreb var derfor nødt til at foregå på tom mave. Nil per os (NPO) fra midnat blev indført, og patienterne fastede natten over, inden de skulle opereres (Ibid.). I 1980 erne begyndte pædiatriske anæstesiologer i Canada at stille spørgsmålstegn ved den lange tørsteperiode, fordi den resulterede i stort ubehag for patienterne (Ibid.). På baggrund heraf udførtes undersøgelser for at afklare, om tørsteperioden kunne forkortes. Side 5 af 51

6 Det blev konkluderet, at klare væsker kunne indtages helt indtil 2 timer inden operation. Disse fund resulterede i, at flere lande ændrede deres retningslinjer og rutiner, så patienternes tørsteperiode blev forkortet (Ibid.). Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) vedtog først i 1998 en ny retningslinje for præoperativ faste og tørste, som erstattede gamle retningslinjer, der tilrådede NPO fra midnat (Jensen og Donohoe 2006). DASAIM har i 2014 udgivet en revideret retningslinje om faste for voksne og børn, som er udviklet med udgangspunkt i en retningslinje fra European Society of Anaesthesiology (ESA), der er udgivet i 2011 (DASAIM 2014). ESA anbefaler, at voksne og børn opfordres til at indtage føde indtil 6 timer forud for operation, samt drikke klare væsker indtil 2 timer før. Klare væsker omfatter vand, juice uden frugtkød, te og kaffe uden mælk. Desuden anbefaler ESA, at patienterne drikker kulhydratrige drikke indtil to timer før, da dette forbedrer patientens velbefindende, nedsætter sult og tørst, samt nedsætter postoperativ insulinresistens. Forskellen fra tidligere anbefalinger er, at ESA nu lægger øget vægt på, at patienter ikke tørster længere end nødvendigt (Ibid.). Retningslinjen er udarbejdet for at skabe et bedre overblik over den evidens der findes på området, og samtidig vurdere kvaliteten af evidensen. Den er udarbejdet til anæstesiologer og andet sundhedspersonale i Europa, men da det er en anbefaling, er det ikke forpligtende at anvende den (Ibid.). Khoyratty et al. (2010) fandt gennem en prospektiv undersøgelse ud af, at patienter i gennemsnit fastede mere end 12 timer og tørstede mere end 7 timer forud for et kirurgisk indgreb, hvilket er langt over ESAs anbefalinger for faste og tørste (DASAIM 2014). Patienternes anvendelse af skriftlig information om faste reducerede fastetiden, men størstedelen fastede stadig for længe (Khoyratty et al. 2010). Endvidere blev det beskrevet, at et let måltid aftenen inden indgreb, kunne have reduceret fasteperioden med 2-4 timer for patienter der skulle opereres om morgenen. Det samme kunne et tilsvarende måltid om morgenen gøre for patienter der skulle opereres senere på dagen (Ibid.). Som nævnt har fasteperioden betydning for kroppen og dens funktioner (DASAIM 2014). Yildiz et al. (2013) har på baggrund af et randomiseret kontrolleret studie konkluderet, at patienter der præoperativt fik kulhydratrig væske, var mere velbefindende gennem hele operationsforløbet. Undersøgelsens resultater fremkom ved at sammenligne to grupper patienter; en gruppe som præoperativt indtog kulhydratrig væske, og en gruppe som fastede 8 timer. Patienterne fra førstnævnte gruppe oplevede præoperativt mindre tørst, sult og utilpashed. Derudover havde de en højere gastrisk ph-værdi samt en lavere gastrisk volumen (Ibid.). Side 6 af 51

7 Udover ovennævnte faktorer har indtaget af kulhydratrige væsker også betydning for tilbagevenden af fordøjelsessystemets funktioner (Noblett et al. 2006). Endvidere har et præoperativt indtag af kulhydrat positiv indflydelse på, hvor meget muskelstyrke patienten bevarer gennem hele operationsforløbet (Noblett et al. 2006; Nygren 2006). Faktorerne antyder, at præoperativt indtag af kulhydrater kan reducere indlæggelsestiden, hvilket bekræftes gennem et randomiseret kontrolleret studie af Noblett et al. (2006). Dette studie viste, at patienter der præoperativt modtog kulhydratrig væske, havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 7,5 dage. Patientgruppen der fastede fra midnat havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 10 dage (Ibid.). En tredje patientgruppe, som præoperativt modtog vand, havde en gennemsnitlig indlæggelsestid på 13 dage, hvilket indikerer at det ikke er helt ubetydeligt, hvad patienterne tilbydes, hvis målet er at opnå reduceret indlæggelsestid. Udover at patienten har stor gavn af at indlæggelsestiden reduceres, har det også stor betydning i et samfundsmæssigt perspektiv. F.eks. koster en ortopædkirurgisk sengeplads for voksne patienter i Region Hovedstaden mellem kr. og kr. pr. døgn (Region Hovedstaden 2012). Reduktion i indlæggelsestiden kunne derfor resultere i store besparelser for sundhedsvæsenet. 3.1 Accelereret operationsforløb (Fælles) I tråd med ovenstående må det formodes, at det både er i samfundets og patienternes interesse at nedbringe indlæggelsestiden. I midten af 1990 erne præsenterede Henrik Kehlet behandlingskonceptet accelereret operationsforløb (Jacobsen og Rud 2011). Formålet er at højne kvaliteten af pleje og behandling, samt sikre kontinuitet i patientforløbet. Dette sikrer hurtigere rekonvalescens og færre komplikationer, hvilket kan føre til kortere indlæggelsestid. Da Kehlet begyndte at forske i, hvordan et operationsforløb kunne optimeres, blev der taget udgangspunkt i kolonkirurgien. Disse erfaringer er senere blevet overført til andre former for kirurgi, hvor lignende problemstillinger gør sig gældende. Det er derfor forskningsbaseret viden der ligger til grund for det accelererede operationsforløb. Den viden Kehlet har udviklet, er blevet implementeret i kirurgien mange steder i verden. Det har alle steder vist sig, at indlæggelsestiden er blevet nedsat fra 8-12 dage til 2-5 dage, uden at udskrivelseskriterierne for patienten har ændret sig fra tidligere konventionelle patientforløb (Ibid.). Ved etablering af accelereret operationsforløb, og dermed en reduktion af hospitaliseringsbehov, menes det at kunne frigøre ressourcer på % inden for den elektive kirurgi (Kehlet 2001). For at optimere operationsforløbet tages udgangspunkt i fem elementer. Samspillet mellem dem har betydning for patientens reaktion på operationen, samt udvikling af postope- Side 7 af 51

8 defineres fra det tion, og til patien- rative komplikationer. undgå hypotermi. De elementer Smerter observeres der indgår under i det indlæggelse accelererede i POA, operationsforløb og behandles ved fremgår af figur 1. Set i relation til AO forekommer særligt kerneområderne; stressreduktion og smertebehandling i POA. Udviklingen af den kirurgiske stressrespons er relateret til anæstesien, smertebehandling, indgrebets omfang og kan minimeres ved bl.a. at FIGUR 1. KERNEOMRÅDERNE I DET ACCELEREREDE OPERATIONSFORLØB. Accelererede operationsforløb 17/ Sygeplejersken Præoperativ information Stressreduktion Smertebehandling R. Kliniske vejledratur, Mobilisering Ernæring der belyser ud fra sygeplejerbejdes ved at afhvert subspeciale. sultater af læger, ne år har en eller italer deltaget i viiske vejledninger Nedsat komplikationsrisiko og hurtigere rekonvalescens hysterektomi og Kilde: Kehlet & Dahl deren samlet for-figuring 1: Oversigt over det accelererede operationsforløbs elementer (Kilde: Sygeplejersken 2006). blandt delta- brug af forskellige smertestillende præparater samt nerveblokade. Optimal nput og konsen- FIGUR 2. MODEL FOR EVIDENSBASERET PRAKSIS. dning og lægges Ved at fokusere smertebehandling på flere elementer øger patienternes i operationsforløbet, velbefindende, bliver giver det hurtigere muligt mobilisering at hæmme og det Evidensbaseret praksis erativ Sygepleje, kirurgiske nedsætter stressrespons, risikoen samt for pneumoni, eliminere hjerte- unødvendige og tromboemboliske og udokumenterede komplikationer regimer, der er Klinisk a hele landet har Ressourcer hæmmende (Jacobsen ekspertise for patientens 2011). rehabilitering (Kehlet 2001). for deltagerne at mentere for synsforankret. Det har Et af kvalitetsmålene Dette leder frem for accelereret til muligheden operationsforløb bremse fasteperioden er høj patienttilfredshed. i POA og dermed Ifølge tage Kehlet (2001) del opfyldes i et tredje dette kerneområde krav med i en AO; patienttilfredshed nemlig ernæring. Selvom på ca. 90%. gevinsten Dette ved, omfatter standse en ket at solidarisere pleje. Dobbeltheplejersker ikke er den postoperative fastemetabolisme står klart, er det ikke belyst præcist hvordan. For tryghed og sikkerhedsfølelse for patienterne, og faktorerne afhænger af et tæt sammenspil mellem anæstesiologer, kirurger og kirurgiske sygeplejersker. Det er vigtigt at sikre e har fremhævet at skabe meningsfuldhed omkring minimering af øget fasteperiode for patienterne, nistiske tilgang til Forskningsbaseret viden præferencer Patient- tning for at opnå synes der, at ligge en præoperativ opgave i formidling af faste- og tørste ensartethed Kilde: i forløbet, DiCenso for & Cullum at pleje og rehabilitering bliver ideel, samt at sikre nøje dokumentation. Dette gør det muligt, fortsat at udvikle konceptet og løse eventuelle udfordrin- anbefalingerne. Man kan derfor gøre sig overvejelser om den givne information forud for operation fra afdeling Z og stamafdelingens personale samt hvorvidt det ville gøre ger, med henblik en forskel, på om yderligere det var regler forbedringer frem for anbefalinger. (Ibid.). Uanset ændrer det dog ikke det pårørende. I den Den kliniske vejledning anbefaler, at patienten skal behandles faktum, for kvalme at alle patienter for at kommer kunne fastende spise til adækvat. POA, hvorfor Undersøgelser det under alle be- roller i forhold til e og tildeles en 3.2 ak-insulinresistenten ikke magter at kan omstændigheder blive nødvendigt er relevant at at nedlægge være opmærksom en ernæringssonde. på den øgede risiko Alligevel for kræfter, at ernæringstilskud og det kirurgiske fremmer stressrespons sårhelingen, (Fælles) og at det de alternativer Efter og et kirurgisk mener nogle komplikationer, indgreb sygeplejersker, som opstår resultat en ændring at af fastemetabolisme i det kroppens er et og metabolisme overgreb, og kirurgisk stressrespons. (Kehlet at patienten skal have mulighed for at føle naturlig sult og selv justere 2001). Ved Som ygdom og hospitaingerne. nævnt har sit elementerne behov for føde. der indgår Nogle i det sygeplejersker accelererede operationsforløb fravælger sonden, alle indflydelse selv på, en for smerter, så om standarden anbefaler den. Sygeplejerskers personlige holdninger ammenhæng meljekomplikationergrebet! komplians gælder både sygeplejersken og patienten. Tre 6! hvordan og hvor har hurtigt på kroppen den måde postoperativt indflydelse når tilbage på patientresultatet, til sin habituelle tilstand. så be-derfor har de metaboliske følger af et kirurgisk indgreb en vigtig betydning i den sammenhæng. I træthed. Alligevel cases fra udviklingsprojektet på Ortopædkirurgisk afdeling på ten at skulle ud det af følgende Hvidovre beskrives Hospital nogle af i mekanismerne 2003 illustrerer i det kirurgiske ovenstående stressrespons, pointer samt (se dets an sygeplejersken boks 2 side 46). ed patienten. Den betydning for udvikling af insulinresistens. e, at nogle sygepleed Diskussion og konklusion patienten. En Denne artikel har berørt flere kendte modsætningsforhold, der Når kroppen udsættes for et traume, f.eks. et kirurgisk indgreb, udløses en hyperdynamisk vanskeliggør indførelsen af kliniske vejledninger. Det første er periode, hvor kroppens energiomsætning øges. Derudover igangsættes hormonelle forandringer, som bidrager til en katabolisk tilstand (Kehlet og Rosenberg 2003). Den hyperdynamiske periode kan vare fra dage til flere uger, afhængigt af hvor stor påvirkning kroppen har været udsat for. Koncentrationen af katabolisk aktive hormoner som kateko- Side 8 af 51

9 laminer, kortisol og glukagon øges, og samtidig mindskes koncentrationen af anabole hormoner som insulin og testosteron (Ibid.). Det kirurgiske stressrespons har dermed indvirkning på insulinsekretionen, og denne indvirkning inddeles i to faser. I den første fase hæmmes insulinets reaktion på glukosestimulation. Senere øges insulinets reaktion på glukosestimulationen, med en samtidig udvikling af perifer insulinresistens (Ibid.). Stressresponset påvirker også glukosestofskiftet, ved at stimulere lever og muskler til at nedbryde glykogen til glukose. Derudover ses øget glukoneogenese som resultat af samspillet mellem kortisol, adrenalin og glukagon. Begge reaktioner fører til en øget mængde glukose i blodet, og sammen med den førnævnte perifere insulinresistens, resulterer det i en diabeteslignende tilstand (Ibid.). Tidligere betragtede man det kirurgiske stressrespons som en forsvarsmekanisme, hvor kroppen tilpasser sig og beskytter sig mod traumet, men man er senere begyndt at opfatte stressresponset som potentielt skadeligt (Ibid.). Den medfølgende udvikling af insulinresistens anses som en faktor, der forlænger det postoperative rehabiliteringsforløb (Ljungqvist 2010). Desuden har det vist sig, at insulinresistens er direkte udløsende for postoperative komplikationer. F.eks. falder insulinfølsomheden op mod 50% efter et større kirurgisk indgreb, hvilket øger risikoen for større komplikationer 5 til 6 gange, og risikoen for infektion helt op til 10 gange (Ibid.). Det er derfor vigtigt at se nærmere på, hvordan insulinresistens som følge af det kirurgiske stressrespons kan reduceres. Forskning viser, at en af effekterne ved at indtage kulhydratrig væske før et kirurgisk indgreb, er lavere postoperativ insulinresistens, fordi kulhydraterne stimulerer insulinfølsomheden. Den lavere grad af insulinresistens resulterer i hurtigere rekonvalescens, færre komplikationer og kortere hospitalsindlæggelser (Ibid.). Disse resultater underbygges af tidligere nævnt litteratur, hvor det bl.a. fremgår at patienternes velbefindende øges (Yildiz et al. 2013) og muskelstyrken genvindes hurtigere (Noblett et al. 2006). 3.3 Patienternes ageren og forståelse (Fælles) Den viden og evidens der indtil nu er præsenteret i projektet, understreger vigtigheden af ikke at faste og tørste længere end det er nødvendigt, og at korte fastetider både er i patientens, sundhedspersonalets og samfundets interesse. Men hvad er det så, der ligger til grund for, at mange patienter faster længere tid end retningslinjerne anbefaler, som det f.eks. fremgår af studiet fra Khoyratty et al. (2010)? I et kvalitativt studie fra 2007 blev 12 anæstesiansvarlige, 15 sygeplejersker og 34 patienter interviewet for at afklare, hvilke årsager der var til at patienterne fastede for længe (Baril og Portman 2007). Undersøgelsen blev igangsat med udgangspunkt i en struktureret Side 9 af 51

10 litteraturgennemgang, der viste at flere elementer spiller ind, når patienterne faster i længere tid end det er nødvendigt. Af resultaterne fremgik det, at det sundhedsfaglige personale ikke stolede på, at patienterne forstod de gældende regler, og ikke forstod at det var pga. deres egen sikkerhed, at de skulle overholde fastereglerne. Personalet ville ofte gerne være på den sikre side og patienterne fastede derfor længere end de burde (Ibid.). Desuden fastede patienterne for længe, fordi de manglede viden om, hvorfor de skulle faste. 82% af de interviewede patienter havde forskellige opfattelser af, hvorfor de skulle faste, mens blot 18% forbandt fasten med aspirationsrisiko. Undersøgelsen viste, at 85% af patienterne ikke fik en forklaring fra personalet om, hvorfor de skulle faste og 31% kendte slet ikke årsagen. Desuden viste et studie fra litteraturgennemgangen, at patienterne ikke følte sig trygge ved at spørge personalet til råds om deres tvivl angående fasten, fordi de ikke ønskede at blive opfattet som krævende (Ibid.). I undersøgelsen blev operationsprogrammet også fremhævet som et medvirkende element til, at patienterne fastede for længe. Selvom patienterne først skulle opereres senere på dagen, fastede de fra samme tidspunkt, som dem der skulle opereres om morgenen. På den måde blev det sikret at patienterne hele tiden var klar til operation på trods af eventuelle ændringer i operationsprogrammet (Ibid.). Det sidste element der havde indflydelse på at patienterne fastede for længe var, at der ikke fandtes en formel fastepolitik. Den information patienterne modtog, afhang af hvilken anæstesiansvarlig de talte med og fastsatte patientens fastetid. En del af dette element er ifølge undersøgelsen, at det sundhedsfaglige personale ikke besidder tilstrækkelig viden om fastetider, og derfor ikke kan vejlede og informere patienterne fyldestgørende i relation til dette (Ibid.). 4.0 Afgrænsning (Fælles) I det følgende sammenfattes problemstillingens elementer, med henblik på at afgrænse feltet, og dermed få præciseret projektets perspektiv og kontekst. Herudfra formes den endelige problemformulering. DASAIM udgav retningslinjer med evidens for hvor længe patienterne bør faste, inden de skal opereres i generel anæstesi. Den senest reviderede udgave udkom i 2014, med fokus på at patienterne ikke bør faste længere end nødvendigt (DASAIM 2014). På trods af de evidensbaserede anbefalinger faster patienterne ofte i meget længere tid end nødvendigt (Khoyratty 2010; Baril og Portman 2007). Derudover får de sjældent den kulhydratrige væske, der er evidens for, er gavnlig for dem inden de skal tørste (Yildiz et al. 2013). Dette betyder, at patienternes velbefindende bliver kompromitteret, og at de udsættes for et øget kirurgisk stressrespons. Desuden er de indlagt i længere tid, end de Side 10 af 51

11 måske havde behøvet (Noblett et al. 2006; Jacobsen og Rud 2011), hvilket også betyder et potentielt samfundsmæssigt tab. Dette projekts litterære fund viser, at flere faktorer har betydning for, om patienterne faster for længe. F.eks. viser det sig, at information med skriftligt materiale har betydning (Khoyratty et al. 2010). Også faktorer som planlægning af operationsprogrammet og formel fastepolitik er af betydning. Derudover mangler patienterne viden, og sundhedspersonalet har ikke tillid til, at patienterne kan håndtere gældende regler (Baril og Portman 2007). Det antydes desuden, at sundhedspersonalet, herunder sygeplejersker, ikke nødvendigvis har et tilstrækkeligt kendskab til, hvilken konsekvens det har for patienterne, at de faster for længe. Derudover har den forklaring som patienterne får omkring fasten, betydning for om de forstår hvad der skal ske og hvorfor. Studiet er ifølge forfatterne selv ikke direkte overførbart pga. dets størrelse (Ibid.), og det er derfor relevant at foretage lignende undersøgelser andre steder. F.eks. ønsker dette projekt at belyse problemstillingen i en dansk kontekst med fokus på perspektivet hos voksne patienter, der undergår generel anæstesi. Sygeplejersken er i sit virke ansvarlig for pleje og behandling af patienter, bl.a. når de gennemgår et accelereret operationsforløb. Resultatet af sygeplejen bliver bedre, når patienten forstår vigtigheden af fasten, og generne ved at faste for længe (Baril og Portman 2007). Som sygeplejerske har man taget en autoriseret uddannelse, og er dermed underlagt Autorisationsloven. Denne fordrer, at man udviser omhu og samvittighedsfuldhed (Retsinformation 2011), og samtidig har man ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer ansvar for at: ( ) sikre patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk Råd, 2014). Grundet sygeplejerskens ansvar ønskes det i dette projekt, at belyse sygeplejerskens rolle, ift. til patientens forståelse af og ageren efter den information der gives, samt hvilken indflydelse sygeplejersken kan have på, om patienten forstår reglerne. 5.0 Problemformulering (Fælles) Gennem ovenstående problemstilling og afgrænsning er følgende problemformulering udarbejdet: Forstår og agerer elektive kirurgiske patienter efter gældende fasteregler, og hvilken indflydelse kan sygeplejerskens kommunikation have for patienternes forståelse og ageren? Side 11 af 51

12 6.0 Metode og teori (Fælles) I det følgende afsnit præsenteres en argumentation for projektets videnskabsteoretiske position. Ydermere vil metoden, som benyttes til indhentning af projektets empiriske materiale, blive beskrevet, herunder projektgruppens etiske og juridiske overvejelser. Strategien, der benyttes til analyse af de empiriske fund, belyses ligeledes, samt den teori der anvendes i analysen. 6.1 Videnskabsteoretisk position (Fælles) De tre hovedområder i videnskaben opdeles traditionelt i humanvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab (Birkler 2005). De videnskabsteoretiske tilgange der anvendes i dette projekt, er her anvendt som en del af den samfundsvidenskabelige tilgang. Projektets empiriske fund vil blive analyseret ud fra en naturvidenskabelig og en humanvidenskabelig position. Grundpositionen for naturvidenskaben er positivisme, som er en filosofisk retning fra 1800-tallet. Auguste Comte, grundlægger af positivismen, hævdede at videnskabeligt arbejde skulle begrænses til det positive, som er det der optræder når man systematisk observerer virkeligheden. Ifølge Comte findes kun den naturvidenskabelige erkendelse, da alle forhold i naturen skal fremstilles og forklares gennem årsagsforbindelser. Dette sker på baggrund af en systematisk indsamling af data (Birkler 2005). Et nøgleord i positivismen er målbarhed. Udgangspunktet for dette begreb er, at alt hvad der kan måles, skal måles og alt hvad der ikke kan måles, skal gøres målbart. For at gøre et fænomen målbart, er det nødvendigt med en analyse. Det kan ske gennem en opsplitning af fænomenet, og dermed fremdrages de mindste komponenter. Efterfølgende kan begrebet syntese anvendes til at skabe en kontekst mellem objektet og dets fragmenterede dele. Endvidere ses årsagssammenhæng som et nøgleord i positivismen. Dette begreb indbefatter, at alt har en årsag, og målet er at finde den lovmæssighed, der sammenfatter årsag og virkning. Ydermere defineres nøgleordet verificerbarhed, som indbefatter bekræftelse af en hypotese, således at det videnskabelige udfald kan reproduceres af andre forskere (Ibid.). Den humanvidenskabelige tilgang kan berige projektet med kvalitative data og føre til en forståelse af respondenten (Boolsen 2008a). Derfor vil den valgte problemformulering delvist blive analyseret ved hjælp af en hermeneutisk tilgang, der bygger på forståelse og forforståelse. Hermeneutik betyder læren om forståelse og opstod oprindeligt i 1500-tallet (Dahlager og Fredslund 2012). Hermeneutikken omfatter en cirkulær og kontinuerlig tolkning, der fore- Side 12 af 51

13 går mellem en teksts helhed og dele. Formålet med og anvendelsen af den hermeneutiske cirkel har ændret sig gennem tiden. Hans Georg Gadamer foretog et grundlæggende brud, da han introducerede begrebet forforståelse, hvis betydning er mere positivt ladet end begrebet fordom. Med forforståelse menes, at man har en forståelse af en given situation, men at man er åben for, at denne kan forandres eller udbygges, således at man får en ny forståelse. Man kan ikke lægge sin forforståelse fra sig. Forskeren indgår derfor som en del af den hermeneutiske cirkel, i stedet for at stå udenfor den og betragte et objekt. Ifølge Gadamer kan metoden anvendes til at tolke alt i verden. Fænomener tolkes med udgangspunkt i en individuel situation, som er sammensat af den historie og tradition man er født ind i, samt køn, alder, uddannelse, sociale interesser og arbejde (Ibid.). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) muliggør hermeneutik en legitim mangfoldighed af fortolkninger, der ikke stiller krav om, at udsagn kun har en objektiv mening. Dette fordrer dog, at fortolkeren giver en klar beskrivelse af den dokumentation og de argumenter, der indgår i vedkommendes fortolkning, således at fortolkningen kan efterprøves (Ibid.). 6.2 Argumentation for metode til indhentning af det empiriske materiale Design (Fælles) Til indhentning af projektets empiriske materiale benyttes spørgeskemaundersøgelse som metode. Dette er en samfundsvidenskabelig metode, hvor statistik anvendes som redskab til at analysere empirisk materiale. Forskerens problem og forforståelse kobles med den interviewsituation spørgeskemaet indgår i (Boolsen 2008a og 2008c). Adskillige personer bliver systematisk stillet de samme spørgsmål, som derefter kan optælles og analyseres. Et spørgeskema skaber et øjebliksbillede af en situation, hvor få variable bliver udforsket. De data spørgeskemaet afstedkommer, kan herefter benyttes i den analytiske proces (Ibid.). Ved anvendelse af spørgeskema opnås en objektiv viden, hvor fænomenet der undersøges, udtrykkes gennem tal eller sammenhænge (Høyen 2013). Dette stemmer overens med den positivistiske tænkemåde om målbarhed (Birkler 2005). I konstruktionen af spørgeskemaet har projektgruppen taget hensyn til fem generelle regler (Boolsens 2008a), for at gøre empirien så pålidelig, præcis og relevant som muligt ift. projektet. Udover at spørgsmålene skal være præcise, skal de være til at forstå og besvare for respondenterne. Ved at sikre enkelhed i spørgsmålene, sikres det at respondenterne svarer på det, der er relevant for problemstillingen (Boolsen 2008a). For at sikre dette bør spørgsmålene ikke være for lange, da de kan blive for svære at forstå. Endvidere er der ikke anvendt fagbegreber, da det kan sløre forståelsen for respondenten. Spørgsmålene skal kunne ses i sammenhæng, og derfor er rækkefølgen nøje overvejet (Ibid.). Side 13 af 51

14 Der skal være sammenhæng mellem de ønskede svar og de spørgsmål, der bliver udarbejdet til spørgeskemaet. Derfor er der udarbejdet forventede svar til hvert enkelt spørgsmål. I forlængelse heraf er hvert spørgsmål blevet diskuteret og formuleret. Det, at projektgruppen selv har formuleret forventede besvarelser, kan bidrage til en overensstemmelse mellem det forskeren og respondenten forstår ved spørgsmålet (Ibid.). Spørgsmålene og skemaets tema er inspireret af tidligere forskning (Khoyratty et al. 2010; Baril og Portman 2007) med henblik på at sikre, at denne undersøgelses spørgeskema er relevant. At have øje for, hvad der er gjort i tidligere undersøgelser, kan øge validiteten af spørgeskemaet og gøre det muligt at sammenligne egne resultater med andres (Münster 2012). En ulempe ved at læne sig for meget op ad lignende undersøgelser kan være, at man ikke får inddraget netop de vinkler, der er relevante for egen problemstilling. Det er vigtigt at være opmærksom på, om de formuleringer man læner sig op ad, er brugbare i den kontekst og for den målgruppe, man selv ønsker at undersøge (Ibid.). Boolsen (2008a) anbefaler, at der foretages en forprøve, inden spørgeskemaet udleveres til indsamling af den endelige empiri. Forprøven sendes ud med det formål at få en tilbagemelding på spørgeskemaets udformning, samt om der kan opstå tvivl om, hvad der skal svares på. Til dette projekt blev forprøven uddelt til fire personer, som alle tidligere har undergået en operation og dertilhørende faste. De er valgt på baggrund af, at de skal ligne respondentgruppen (Boolsen 2008a), dvs. patienter der har undergået generel anæstesi i forbindelse med elektiv kirurgi. Forprøven kan bidrage til at øge validiteten af undersøgelsen. Dette er nødvendigt fordi anvendelsen af metodemæssige korrekte krav for spørgsmålsformulering ikke kan garantere, at spørgeskemaundersøgelsen kommer til at fungere efter hensigten på den udvalgte afdeling (Gut et al. 2011). Som følge af forprøven blev nogle af spørgsmålene omformuleret, således at de var lettere at forstå Dataindsamlingsmetode (Fælles) Spørgeskemametoden indebærer videnskabelige krav, herunder validitet og reliabilitet. Validitet omhandler, om undersøgelsen er troværdig, og om projektet formår at stille spørgsmål som respondenten forstår og vil afgive svar på (Lindermann 2008). Reliabilitet drejer sig om pålidelighed, dvs. at de redskaber der anvendes til at måle begreberne, skal være stabile og skabe reproducerbarhed i gentagne målinger (Ibid.). Et tredje aspekt ved udarbejdelse af en spørgeskemaundersøgelse er, at den skal være generaliserbar (Boolsen 2008b). Dette fordrer statistisk sikkerhed, som opnås ved at indhente oplysninger fra en stor gruppe respondenter. Jo større gruppen er, jo mindre er den statistiske usikkerhed. Da denne undersøgelse udarbejdes i forbindelse med et bachelorprojekt, er der ikke ressourcer til at indhente en mængde empiri der er så stor, at den sik- Side 14 af 51

15 rer statistisk sikkerhed. I stedet forsøges det at sikre gennemsigtighed i metoden, så den kan reproduceres i et større omfang. I forbindelse med denne type undersøgelse er det vigtigt, at gruppen af respondenter er repræsentativ. De skal udgøre et minibillede af den befolkningsgruppe der ønskes undersøgt, og repræsentativitet hænger derfor mere sammen med udvælgelsesmetoden, end mængden af respondenter (Boolsen 2008b). Der er afsat to hverdage til at indhente empiri. For at sikre repræsentativiteten er respondenterne udvalgt systematisk, ved at udlevere spørgeskemaet konsekutivt til alle de patienter, der skulle opereres på de to valgte dage. Udvælgelseskriteriet er irrelevant for det spørgsmål undersøgelsen ønsker at belyse, og er derfor af samme karakter som hvis respondenterne var blevet udvalgt tilfældigt. Dette sikrer, at udvalget bliver repræsentativt og at respondenterne ikke udvælges på baggrund af f.eks. operationstype, køn eller alder (Boolsen 2008b). Münster (2012) anbefaler, at der ved udarbejdelse af et pilotstudie, indgår minimum 100 respondenter. Da dette er et bachelorprojekt, er det besluttet at afgrænse sig til 20% af dette tal. Hvis resultaterne skulle inddeles i undergrupper i analyseprocessen, havde det været nødvendigt med et større antal respondenter, fordi undergrupperne ellers ville blive for små til at kunne udlede noget generelt (Gut et al. 2011). Ligeledes kan mange svarmuligheder til spørgsmålene fordre en større respondentgruppe, fordi flere svarmuligheder resulterer i flere datagrupperinger. Grupperingerne vil blive for små hvis respondentgruppen er lille, og derfor kan det være udfordrende at udlede tendenser, når empirien analyseres (Ibid.). Da dette projekt ikke anvender spørgsmål med mange svarmuligheder (se bilag 3), er størrelsen på den udvalgte respondentgruppe tilstrækkelig til at udarbejde anvendelige resultater i analysen. Empirien er indsamlet ved, at projektgruppen selv er mødt op i afdelingen for at udlevere og indhente spørgeskemaerne. Dette med henblik på at sikre en så høj svarprocent som muligt. En lav svarprocent kan skabe problemer for undersøgelsens analyse, fordi et stort bortfald kan forårsage skævvridning af det empiriske materiale (Münster 2012). 6.3 Etiske og juridiske overvejelser (Fælles) Projektgruppen har gjort sig etiske og juridiske overvejelser ift. konstruktion af spørgeskema, udførelse af undersøgelse, samt behandling af empirisk materiale. I informationen om en undersøgelse bør det fremgå hvordan materialet behandles, hvem der behandler og besidder resultaterne, samt anonymiteten i undersøgelsen. Det bør endvidere beskrives, at deltagelse er frivillig (Lindermann 2008). Desuden bør det ekspliciteres, at der er indhentet informeret samtykke fra afdelingens ledelse, og at materialet makuleres efter anvendelse (Ibid.). Ved udlevering af spørgeskema blev der vedlagt et in- Side 15 af 51

16 formationsbrev, hvori disse præmisser for deltagelse i undersøgelsen blev beskrevet. Professionshøjskolen Metropols etiske og juridiske retningslinjer er efterlevet i projektet (se bilag 2 og 3). Ved en spørgeskemaundersøgelse er det vigtigt at medtænke persondataloven, da der kan forekomme personfølsomme oplysninger (Lindermann 2008). Ifølge en bekendtgørelse fra persondataloven er bachelorprojekter dog undtaget fra at skulle anmelde behandling af personoplysninger, såfremt behandlingen sker med samtykke fra respondenterne (Retsinformation 2012). I informationsbrevet fremgår det, at respondenterne giver samtykke til deltagelse, ved at udfylde og aflevere spørgeskemaet. 6.4 Analysestrategi (Fælles) I projektets analyse anvendes Kvale og Brinkmanns (2009) metode til at fortolke tekst. Her indgår tre forskellige kontekster; selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse samt en teoretisk forståelse. Ved selvforståelse er fortolkningen begrænset til respondentens egen selvforståelse. Ud fra respondentens egne synspunkter dannes nye formuleringer, som gør det muligt for fortolkeren at forstå synspunkterne (Ibid.). Kritisk commonsense-forståelse rækker derimod ud over respondentens selvforståelse. Forståelsesrammen kan være kritisk overfor hvad der bliver sagt og kan fokusere på udsagnets indhold, eller på den der fremfører udsagnet. Ved at inddrage almen viden om udsagnets indhold, kan fortolkningen forstærkes og beriges (Ibid.). I dette projekts tilfælde betragtes viden inden for det sygeplejefaglige fagfællesskab som almen viden. I den teoretiske forståelseskontekst anlægges en teoretisk ramme til at fortolke meningen med respondenternes udsagn. Dermed kan fortolkningerne overskride respondentens selvforståelse, samt række ud over commonsense-forståelse. Den teoretiske forståelseskontekst gør det muligt at validere fortolkningen i forskningsøjemed (Kvale og Brinkmann 2009). De tre fortolkningskontekster udspringer fra forskellige forklaringer af forskerens perspektiv og fører til forskellige former for analyse. Formålet med de tre kontekster er at tydeliggøre de analytiske spørgsmål, der stilles til et udsagn. Et udsagn giver anledning til en række fortolkninger i analysen. De forskellige fortolkninger er ikke vilkårlige eller subjektive, men er svar på forskellige spørgsmål til teksten (Ibid.). Med andre ord stiller man forskellige analytiske spørgsmål, alt efter hvilken kontekst man befinder sig i, f.eks. hvad forstår respondenten selv ved dette udsagn ift. selvforståelse, eller hvilken teori siger noget om den viden vi har om dette udsagn ift. den teoretiske forståelse. Side 16 af 51

17 Der er i projektet anvendt en induktiv tilgang til de empiriske fund. Hermed udvælges enkelte udsagn fra et begrænset materiale, og anvendes til at konkludere noget generelt (Birkler 2005). På grund af projektets størrelse vil generaliseringen være afgrænset til den afdeling, hvor empirien er indsamlet. I analysen illustreres udvalgte besvarelser fra spørgeskemaet med diagrammer. Der anvendes frekvenstabeller til at angive antal respondenter i hver kategori. Derudover anvendes bivariat analyse. Her belyses, om der ved variation i en variabel, også sker en variation i en anden variabel. For at se svarfordelingens tyngdepunkt er der udregnet gennemsnitlige værdier (Boolsen 2008d). 6.5 Anvendt litteratur (Fælles) I afsnit 7.1 analyseres projektets resultater ved hjælp af tre forskningsartikler. Khoyratty et al. (2010) er et prospektivt studie, hvor forskerne har indsamlet oplysninger om 200 voksne patienter, som har undergået elektiv kirurgi. Der blev præoperativt indhentet oplysninger om seneste indtag af fast føde og væske, hvilken information patienten har brugt til at bestemme hvornår faste bør indledes, om patienten har diabetes eller ej samt type operation (Ibid.). Af studiet fremkom sammenlignelige resultater for dette projekt. Ljungqvist (2010) præsenterer resultater fra studier om insulinresistensens indflydelse på postoperative komplikationer. Ydermere klarlægges fordelene ved præoperativt at indtage kulhydratrig væske, og denne praksis kobles med det accelererede operationsforløb (Ibid.). Baril og Portman (2007) har opnået deres resultater gennem semistrukturerede interviews. Formålet var at afklare, om patienterne fastede for længe, samt at afdække årsagerne hertil. Region Hovedstadens vejledning om faste i forbindelse med anæstesi er anvendt til at belyse sygeplejerskens arbejdsområde ift. den fastende patient. Formålet med den er at ensrette fastebestemmelserne hos patienter der skal opereres og bedøves (SFR 2012). I afsnit 7.2 anvendes Tom og Hilde Eides kommunikationsteori til at belyse projektets problemformulering ud fra den indsamlede empiri (Eide og Eide 2007). Hjælpende kommunikation er belyst ift. at støtte patienten ud fra sygeplejerskens kompetencer. Der fokuseres desuden på sygeplejerskens informerende færdigheder og dennes betydning for patientens forståelse af information. Derudover er nonverbal kommunikation inddraget ift. de færdigheder, der kan tilegnes og anvendes positivt i kommunikationen med patienten. Slutteligt inddrages kvalitetsaspektet om kommunikation (Ibid.). Side 17 af 51

18 7.0 Analyse Analysen behandles med udgangspunkt i projektets problemformulering. Efterfølgende diskuteres analysens fund. Herefter sammenfattes analysen og diskussionen, så svaret på problemformuleringen fremgår. Afslutningsvis perspektiveres projektets resultater ift. sygeplejerskens virksomhedsområder. I dette projekt benyttes ordet faste, når det omhandler fast føde og tørste, når det omhandler klare væsker, da denne definition er formuleret i spørgeskemaet som respondenterne har besvaret. 7.1 Patienternes forståelse og ageren i forbindelse med faste (Louise) I det følgende præsenteres resultaterne fra projektets spørgeskemaundersøgelse. Over to dage medio november 2014 blev der udleveret spørgeskemaer til 22 respondenter på en ortopædkirurgisk afdeling. Udover disse 22 besvarelser var der bortfald på to patienter, da en var under 18 og en anden takkede nej til deltagelse. Igennem spørgeskemaundersøgelsen er projektgruppen kommet frem til, at alle 22 respondenter angiver, at de kender fastereglerne. Respondenterne faster i gennemsnit 10 timer og 8 minutter og tørster i gennemsnit 5 timer og 3 minutter. Figur 2: Oversigt over hvor længe respondenterne har fastet Antal timer Antal respondenter Respondenternes fastetid Side 18 af 51

19 Figur 3: Oversigt over hvor længe respondenterne har tørstet Antal timer Antal respondenter Respondenternes tørstetid I figur 2 og 3 illustreres besvarelserne af spørgsmål 2 og 3, hvor respondenterne er blevet spurgt om, hvor længe de henholdsvis har fastet og tørstet forud for mødetidspunkt (se bilag 3). De sorte linjer angiver anbefalingerne for hhv. faste og tørste. Den længste fastetid er 15 timer og den korteste er 6 timer. Den længste tørstetid er 12 timer og den korteste er 0 timer forud for mødetidspunkt Figur 4: Oversigt over hvorvidt respondenterne har fået forklaret årsagen til at de skal faste 0 Ja Nej I figur 4 illustreres besvarelserne af spørgsmål 4. Her fremgår det, hvor mange af respondenterne der har fået forklaret årsagen til, at de skal faste. 13 af de 22 respondenter har svaret ja hertil, hvilket udgør 59,1%. 9 respondenter har svaret nej, hvilket svarer til 40,9%. Side 19 af 51

20 Figur 5: Oversigt over hvorvidt respondenterne har fået forklaret vigtigheden af ikke at faste for længe Ja Nej I figur 5 illustreres besvarelserne af spørgsmål 9. Her er angivet hvor mange respondenter, der har fået forklaret vigtigheden af ikke at faste for længe. Kun én respondent har svaret ja hertil og har uddybet, at vedkommende ikke kan huske forklaringen Figur 6: Oversigt over respondenternes informationskilder Fordelingen af svar til spørgsmål 5 fremgår af figur 6. Respondenterne er blevet opfordret til at sætte flere krydser, hvis de har fået information fra flere kilder. 20 respondenter, hvilket svarer til 90%, har modtaget information gennem skriftligt materiale. 16 af de 22 re- Side 20 af 51

21 spondenter oplyser, at de har modtaget information fra en sygeplejerske forud for deres operation. Dette svarer til 72,7% Figur 7: Oversigt over hvad respondenterne, der har svaret ja til spørgsmål 3.1, har fået anbefalet at drikke (rød), og hvad de har drukket (blå) I spørgsmål 3.1 er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de har fået anbefalet hvad de skulle drikke, som det sidste inden de begyndte at tørste. 77,2% har svaret ja til dette. I spørgsmål 3.2 er respondenterne blevet adspurgt hvad de har drukket, inden de begyndte at tørste. Spørgsmål 3.1 og 3.2 fremgår af figur 7. 90% af respondenterne har fastet mere end 6 timer og 22,7% har endda fastet mere end 12 timer. De 22,7% har dermed fastet længere end afdelingens fasteregler foreskriver, da det seneste mødetidspunkt i afdelingen var kl. 11. Desuden har 59,1% tørstet mere end 2 timer og 40,9% har tørstet i mere end 7 timer. Dette på trods af at knap 91% har modtaget skriftligt materiale vedrørende faste, og at alle respondenter angiver at kende til fastereglerne. Der viser sig et skel på 3 til 7 timer i respondenternes tørstetid. Det vil sige, at enten har respondenterne tørstet stort set efter afdelingens fasteregler, eller også har de tørstet særdeles længe, som de 40,9% viser. Størstedelen af respondenterne har modtaget skriftligt materiale, men angiver ikke at have modtaget information om, hvorfor de skal faste. Dog beskriver en af respondenterne, at det fremgår i det skriftlige materiale, hvorfor det er vigtigt at faste. Dette kunne lede hen til, at det skriftlige materiale ikke er let at læse og forstå for alle, fordi kun en respondent har forstået informationen. I figur 5 ses en oversigt over, hvorvidt respondenterne har fået forklaret vigtigheden af, ikke at faste for længe. Da der kun er en respondent, der angiver at have fået denne forklaring, formodes det at der ikke lægges stor vægt på dette element, når patienten informeres om præoperativ faste og tørste. Side 21 af 51

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du: Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Dårligt (0%) Mindre godt (23%) Særdeles godt (23%) Godt (54%) Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Patientinformation. TeleCare Nord

Patientinformation. TeleCare Nord Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere