Lokalplan L01, Sygehuskvarteret Varde Byråd har den 1. september 2010 vedtaget lokalplan L01 endeligt.

Transkript

1 Team Plan Toften Årre Tlf Fax vardekommune@varde.dk 15. september 2010 Lokalplan L01, Sygehuskvarteret Varde Byråd har den 1. september 2010 vedtaget lokalplan L01 endeligt. Planen omfatter boliger ved sygehuskvarteret i Varde. Lokalplanen kan ses på Varde Kommunes hjemmeside - vælg Service til dig vælg Byg og Bo vælg Lokalplaner og byplanvedtægter. Planen kan også fås ved henvendelse til Team Plan, Toften 2, 6818 Årre. PENJ Direkte tlf Mobil avma@varde.dk Journalnr. Dok. nr Sagsnr Klagemulighed Ifølge planlovens 58, stk. 1, pkt. 4, kan I kun klage over retlige spørgsmål. Det vil sige, at I for eksempel kan klage, hvis I ikke mener, at udvalget har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. I kan derimod ikke klage over, at udvalget efter jeres opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klage skal sendes til: Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på til nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra den 22. september I skal indbetale et gebyr på 500 kr., før Naturklagenævnet vil begynde behandlingen af klagen. Nævnet vil sende jer en opkrævning på gebyret, når de har modtaget klagen. Klagen afvises, hvis I ikke betaler gebyret inden 14 dage. På Naturklagenævnets hjemmeside findes en vejledning om gebyrordningen. Gebyret tilbagebetales, hvis I får helt eller delvis medhold i jeres klage. Hvis I vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal I gøre dette inden 6 måneder, efter modtagelsen af denne afgørelse. Venlig hilsen Anna V. Madsen sekretær Postadresse: Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

2 Varde Kommune LOKALPLAN L01 Sygehuskvarteret - Lokalplan for ejendomme ved sygehuskvarteret i Varde

3 VEJLEDNING LOKALPLAN L01 OFFENTLIG HØRING Et forslag til denne lokalplan har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 27. januar 2010 til 24. marts Varde Kommune har i denne forbindelse modtaget 7 indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget. Indsigelserne omhandlede: Generelle bemærkninger til lokalplanen, Administration af lokalplanen, Bymiljøet, Det grønne miljø, Udvendige bygningsændringer, Bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden, Specifikke bemærkninger til lokalplanen, Parkering, Ubebyggede arealer, Tekniske anlæg, Tilføjelser og ændringer til lokalplanen og Redaktionelle rettelser De indkomne bidrag har medført følgende ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag: Bemærkninger vedrørende tilladelse fra fredningsmyndighederne, i forbindelse med bygningsarbejde på fredet bygninger, medfører tilføjelser. Bemærkninger vedrørende den bevaringsværdige beplantning på Bøgevej har medført revidering af kortbilag 2. Der er foretaget redaktionelle rettelser og justeringer for at præcisere enkelte bestemmelser. LOKALPLANENS OPBYGNING Lokalplanen består af en redegørelse og juridisk bindende bestemmelser suppleret med et eller flere kortbilag. I redegørelsen beskrives lokalplanens formål og hovedindhold. Herudover redegøres der bl.a. for de miljømæssige forhold, hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne indeholder de detaljerede retningslinier for områdets fremtidige anvendelse. Afsnittet er opbygget, så de juridisk bindende bestemmelser står i højre spalte, og eventuelle uddybende bemærkninger står i venstre spalte. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold. Eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil - også ved ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Med andre ord gælder bestemmelserne kun i de tilfælde, hvor en ejer selv vælger at ændre forholdene i området. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

4 LOKALPLAN L01 INDHOLDSFORTEGNELSE I REDEGØRELSE BAGGRUND OG FORMÅL...3 OMRÅDETS BELIGGENHED...3 EKSISTERENDE FORHOLD...3 LOKALPLANENS INDHOLD...5 FORHOLD TIL ANDRE PLANER...6 FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING...8 TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER END VARDE KOMMUNE...9 SERVITUTTER...9 STILARTER OG STILBLADE...9 II BESTEMMELSER 1. LOKALPLANENS FORMÅL OMRÅDETS AFGRÆNSNING OG ZONESTATUS OMRÅDETS ANVENDELSE UDSTYKNING VEJE, STIER OG PARKERING BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN UBEBYGGEDE AREALER TEKNISKE ANLÆG FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE OPHÆVELSE AF LOKALPLAN / BYPLANVEDTÆGT AFLYSNING AF SERVITUT RETSVIRKNINGER...40 VEDTAGELSESPÅTEGNING...41 III KORTBILAG KORTBILAG 1: OVERSIGTSKORT MED MATRIKELGRÆNSER KORTBILAG 2: BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER KORTBILAG 3: STILARTER Det anvendte kortmateriale er udarbejdet af Varde Kommune. Grundmateriale: Blandt andet KMS copyright. 1

5 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 Lokalplanområdet - Sygehuskvarteret 2

6 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med lokalplanen er, dels at sætte fokus på sygehuskvarterets arkitektoniske kvaliteter og grønne bevaringsværdige miljø, og dels at skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen i området. Sygehuskvarteret er et af Vardes mest attraktive boligområder med mange fine eksempler på god arkitektur og gedigent bygningshåndværk. For byen er det vigtigt, at sådanne værdier bevares for eftertiden. Imidlertid må ønsket om bevaring af kvarterets særkende ikke betyde, at der ikke kan omog tilbygges. Derfor er denne lokalplans indhold en afvejning mellem bevaringsinteresser og behov for om- og tilbygning, så boligerne får en nutidig standard. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet Historisk Lokalplanområdet har udviklet sig siden den første del af sygehuskvarteret blev udbygget i perioden som vist på nedenstående kortskitse. OMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanområdet ligger nordøst for Varde midtby og syd for Vestbanen, og er vokset frem omkring Ringkøbingvej, Frisvadvej og Lundvej. Lokalplanområdet afgrænses mod vest af indfaldsvejen Ringkøbingvej, mod nord af Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, mod øst af Lundvej og mod syd af Østervold. Området ligger i byzone og anvendes primært til boligformål. Bygninger med status som erhvervsejendom kan forsat drives som erhverv. Byens udvikling I perioden voksede bebyggelsen ved sygehuskvarteret som vist på kortskitsen. Området fremstår grønt med mange store træer og gamle haver. Terrænet stiger svagt fra Lundvej op mod nordvest til Elmeallé, hvor der er en samlet højdeforskel på 4 m. Lokalplanen omfatter 219 ejendomme beliggende indenfor sygehuskvarteret ved vejene Elmeallé, Møllevej, Bøgevej, Ringkøbingvej, Frisvadvej, Palludansvej, Gl. Møllevej, Hyldesti, Stausvej, Arnestedet, Bastrupsvej, Østervold og Lundvej jf. Kortbilag 1. Byens udvikling omkring Indtil 1960 voksede Varde by videre ud mellem landevejene mod syd og mod nord ud langs Frisvadvej og Lundvej. Bastrupsvej I Kommuneatlas for Varde by er området beskrevet som et ældre villakvarter med veje der stråler ud, som en vifte, fra Vardes gamle midt- 3

7 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 by. I nyere tid er der anlagt tværveje mellem dem i takt med byens vækst. Resultatet er blevet et vejnet, der meget rammende er blevet sammenlignet med mønsteret i et spindelvæv. Vejene Frisvadvej og Lundvej er et par af Vardes mange ud- og indfaldsveje. De ligger mod nordøst tæt ved den gamle købstadsbebyggelse og indgår i de såkaldte voldkvarterer, der blev bygget fra omkring 1890 og fremefter. Samtidig blev området imellem de to veje delt op i mindre blokke af flere små, lige tværveje. Bebyggelsen i dette kvarter består især af ældre villaer, men her ses også en del dobbelthuse, der er opført af byggeforeninger. Den nuværende Stausvej hed da også tidligere Byggeforeningsvej. Bebyggelsen tæller flere arbejder af kendte arkitekter fra perioden. På Frisvadvej nr. 44, har Marin Nyrop tegnet en villa. Den særprægede jugendvilla på Lundvej nr. 39 (arkitekt C. H. Clausen), skal således være bygget over et oprindeligt dobbelthus opført som funktionærboliger til ansatte ved jernbanen. Begge bygninger er fredet (kulturarvstyrelsen). På sydsiden af Lundvej op til Arnbjerganlægget ligger Museet for Varde By og Omegn (arkitekt Thorv. Jørgensen 1914) som et fast, nybarokt anlæg. De ældste huse i området er gadehuse, som dem man finder inde i Varde midtby. Senere er der kommet rødstensvillaer, dobbelthuse og parcelhuse til. Elmeallé Området har en del haver med store gamle træer, hvilket giver kvarteret en grøn karakter. Desuden har der oprindeligt, langs flere af gaderne i området, været plantet alléer af træer. I dag ses denne bevaringsværdige gadebeplantning kun langs Palludansvej og delvis langs Lundvej. Palludansvej Kortet viser bevaringsværdige sammenhæng. Dominerende bygningsværk (Rød), Markant rumskabende bebyggelse (lys rød) Sigtelinie (blå pile). Husene i området er opført i vidt forskellige stilarter og på forskellige tidspunkter. Flere huse fremstår i oprindelig stand, mens andre huse er blevet om- og tilbygget på en måde, som ikke harmonerer med den oprindelige bygnings arkitektur. De omkringliggende områder består af bl.a. Varde Sygehus og parcelhuskvarteret mod nord, Arnbjergkirkegården og Arnbjergparken mod sydøst, Kvickly og Varde midtby mod sydvest, Føtex og erhvervsområdet mod vest. Nybyggeri kan udelukkende ske som erstatningsbyggeri for bygninger, der bliver nedrevet. 4

8 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen skal først og fremmest virke som administrationsgrundlag ved om- og tilbygninger af eksisterende bebyggelse og ved det nybyggeri, som i sjældnere tilfælde sker i form af nedrivning med efterfølgende nybyggeri. Hovedprincippet er at sikre den bevaringsværdige bebyggelse og beplantning i sygehuskvarteret. Administration af lokalplanen Lokalplanens opgave er at sikre bevaringsinteresser i området. Imidlertid må der løbende forventes at være behov for at om- og tilbygge de eksisterende huse. Derfor er der behov for et administrationsgrundlag der både sikre de bevaringsinteresserne i området, men samtidig er så fleksibel, at der kan ske om- og tilbygger. Ovennævnte interesser sikres ved, at ejere af bygninger, indenfor lokalplanområdet, skal søge tilladelse til visse udvendige bygningsændringer (se bestemmelsen 7.0.1). I de fleste tilfælde kan der gives byggetilladelse (eller afslag) uden nabohøring. Kun hvis bygherrens ønske kræver afvigelser fra lokalplanens bestemmelser for den pågældende arkitekturtype, vil der blive tale om en dispensationsprocedure med nabohøring. Lokalplanens bestemmelser tager udgangspunkt i en klassificering af områdets huse ud fra stilarter. Nogle huse "falder uden for" denne gruppering. Dette er alene udtryk for, at det ikke har været muligt at indplacere et hus i en af de stilarter, lokalplanen opererer med. Et hus kan således godt være både fint og bevaringsværdigt uden at passe ind i en stilart. Stilarter og stilblade Som led i lokalplanarbejdet er der udarbejdet stilblade til de forskellige hustyper. Stilbladene indeholder en beskrivelse af de karakteristiske træk ved den pågældende stilart, og der gives anbefalinger til, hvordan man kan bygge om og til eller skifte bygningsdele ud uden at gå på kompromis med stilartens formsprog. Der er taget udgangspunkt i disse stilblade ved udarbejdelsen af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende. Områdets bygninger er blevet klassificeret efter de forskellige stilarter. Se Kortbilag 3. Hvorfor er der begrænsninger på hvilke byggematerialer, der må anvendes i området? Som det vil fremgå af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, vil der være begrænsninger på, hvilke materialer der kan anvendes på de forskellige bygningstyper. Begrænsningen er valgt ud fra en arkitekturfaglig vurdering af, hvilke materialer, der er oprindelige i forhold til den pågældende stilart. Man må derfor ikke anvende fx vinduer og tagrender af plastic, ligesom de nye teglstensprofilerede stålpladetage er fremmede for bydelens byggeskik og generelle høje håndværksmæssige standard. Tilladelser For at sikre at områdets særlige bevaringsinteresser fastholdes og at man ved om- og tilbygning anvender materialer i overensstemmelse med den pågældende hustype, fastsætter lokalplanen: at nedrivning af bebyggelse samt udvendige bygningsændringer herunder udskiftning af tage, døre, vinduer og anvendelse af facadefarver mv., kun må ske med særlig tilladelse fra Varde Kommunen. For bygninger fredet i henhold til lov om bygningsfredning må der ikke igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse fra fredningsmyndighederne (Kulturarvsstyrelsen). Ovenlysvinduer og bevaring Ovenlysvinduer, fx "Velux"-vinduer, er fremmede for alle ældre huse, uanset arkitekturtype. Imidlertid er hensynet til muligheden for at skaffe lys og luft i boligen en meget tungtvejende årsag til, at lokalplanen på dette punkt er en afvejning af den rene bevaringsinteresse. Det er således tilladt at sætte ovenlysvinduer i de fleste hustyper, dog sådan, at der kun må etableres små ovenlysvinduer (maks. 60 cm brede og 80 cm høje).i tagflader mod offentlige veje. De store ovenlysvinduer, som også er store nok til at fungere som brandredningsveje, må kun placeres mod havesiden. Med denne afvejning er der åbnet for, at de fleste huse kan få gode, velbelyste opholdsrum i tagetagen inden for bygningens eksisterende volumen. Udstykningforbud Lokalplanen fastlægger, at der er udstykningsforbud på alle ejendomme, der er omfattet af planen, selv om flere af grundene i dag er store nok til at kunne udstykkes. Årsagen til udstykningsforbudet er at mange huse ved sygehuskvarteret er store og kræver en stor grund for ikke at virke "indeklemte". De store haver er også forudsætningen for, at der er plads til de store træer, som er karakterdannende for bydelen. 5

9 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 FORHOLD TIL ANDRE PLANER Lokalplan Ejendommen, Ringkøbingvej 20, er omfattet af lokalplan 616 gl. Varde Kommune. Ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse, ophæves lokalplan 616. Bebyggelsen langs Østervold (Østervold 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 26) samt enkelte huse i den sydligste ende af Lundvej (Lundvej 1, 3 A, 3 B) er omfattet af lokalplan 677 af gl. Varde kommune. Ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse, ophæves lokalplan 677, for den del der er omfattet af nærværende lokalplan. Områdets anvendelse er fastlagt som: B05 Boligområde, Byzone, Åben lav bolig, bebyggelseshøjde 8,5 m, max. 1½ etage, Bebyggelsesprocent B06 Boligområde, Byzone, Åben lav bolig, bebyggelseshøjde 8,5 m, max. 1½ etage, Bebyggelsesprocent B08 Boligområde, Byzone, Åben lav bolig, bebyggelseshøjde 8,5 m, max. 1½ etage, Bebyggelsesprocent 30. Kommuneplan I henhold til kommuneplan ønsker byrådet i Varde Kommune at bevare kommunens mange værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger samt værne om de kulturhistoriske værdier, for derigennem at tiltrække bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. Sygehuskvarteret i Varde er udpeget i kommuneplan som en del af det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Varde købstad. Flere bygninger indenfor lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdige. Lokalplanområdet er omfattet af bestemmelserne for enkeltområde B05, B06 og B08 i Kommuneplan , Varde Kommune. Eksisterende huse indenfor enkeltområderne skal bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i husets oprindelige materialer og konstruktion. Kort: Udsnit af kommuneplanens rammedel Denne lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og kommuneplanrammerne i enkeltområde B05, B06 og B08. Bebyggelsesprocenten er i kommuneplanens rammer fastsat til maksimalt 30 % for åben lav bebyggelse. I lokalplanen fastsættes bebyggelsesprocenten til 30 % for åben-lav bebyggelse og 40 % for tæt-lav bebyggelse. Inden for lokalplanområdet må der ikke etableres nye butikker. Lokalplanområdet ligger inden for et område udpeget til drikkevandsinteresse. Der er ingen retningslinier i lokalplanen der strider imod Kommuneplan for Varde Kommune. Kommuneplan , Varde Kommune 6

10 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE Kommuneatlas Varde I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Varde er der gennemført en registrering af alle bygninger, der er opført før Registrering af bygninger er gennemført efter de retningslinier, der er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen senere Kulturarvsstyrelsen om registrering af ældre bygninger, den såkaldte SAVE-metode. Fra Kommuneatlas Varde er de bygninger, der er registeret med en høj og middel bevaringsværdi medtaget i lokalplanen. Bygningerne er registreret og kortlagt for at fastlægge deres bevaringsværdi. For hver enkel bygning fastlægger registreringen en bevaringsværdi, der ligger på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. Grupperne er slået sammen i tre hovedgrupper for bevaringsværdi: Fredede bygninger* Høj (karakter 1-3) Middel (karakter 4-6) Lav (karakter 7-9) * Foruden lokalplanens bestemmelser om de enkelte stilarter gælder der for de fredede bygninger, at Kulturministeriet v. Kulturarvstyrelsen skal involveres i alle forandringer på fredede bygninger, indvendige såvel som udvendige. Lokalplanen bygger på denne SAVEregistrering. SAVE er en forkortelse af Survey of Architectural Values in the Enviroment (Kortlægning af arkitektoniske værdier). Facade- og skiltevejledning En del af lokalplanen (enkeltområde B05) er omfattet af facadevejledningen for Varde Bymidte: Bymiljø, facader og skilte den øvrige del af lokalplanområdet (enkeltområde B06 og B08) kan anvende vejledningen som inspiration. Vejledning for Varde bymidte Vandforsyningsplan Lokalplanområdet ligger i vandforsyningsområdet for Varde Kommunes Forsyningsafdeling. Varmeforsyningsplan Lokalplanområdet skal ifølge kommunens varmeplanlægning fjernvarmeforsynes fra Varde Kommunes Forsyningsvirksomhed. Nye boliger, der opføres som lavenergihuse, er dog ikke omfattet af kravet om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, forudsat at husene opfylder de i bygningsreglementet fastsatte energirammer for lavenergibygninger. Der kan kun meddeles tilladelse til jordvarmeanlæg, hvis anlægget benytter IPA-sprit eller mindre forurenende kølemidler. Kommuneatlas Varde Spildevandsplan Området er omfattet af Varde Kommunes spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, og spildevand skal ledes til Varde Renseanlæg. 7

11 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 Trafik- og miljøhandlingsplan Lokalplanområdet er omfattet af og i overensstemmelse med Trafik- og miljøhandlingsplanen for Varde by. at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Lokalplanområdet ligger ca. 300 m fra nærmeste Natura 2000-område. Der er ikke registreret bilag IV-arter i området. Planen vurderes således ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder eller forekomsten af bilag IV-arter. Vejstruktur i Varde by FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Miljøvurdering Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer for at bestemmelse om der er behov for at foretage en miljøvurdering. Konklusionen af screeningen er, at lokalplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene. Lokalplanen giver kun mulighed for mindre om- og tilbygninger. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering, jf. 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen foreligger i et selvstændigt notat, der kan rekvireres ved Team Plan, Varde Kommune, samt ses på Varde Kommunes hjemmeside Internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder, Jordforureningsloven Inden for lokalplanområdet er der ejendomme, hvor der har foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening (Lundvej 11, Ringkøbingvej 30 og Vestbanen). Der er endnu ikke taget stilling til kortlægning efter jordforureningsloven. Hvis der i forbindelse med byggeog anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Regionsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. Støjforhold Der er tale om en bevarende lokalplan for et boligområde. Der ændres ikke på den hidtidige anvendelse, og der vil ikke blive givet tilladelse til yderligere udstykning. Realisering af lokalplanen vil derfor ikke i sig selv ændre graden af trafik- og vejstøj. Vejloven Lokalplanområdet er omfattet af Trafik og handlingsplan for Varde by. Realisering af lokalplanen vil ikke i sig selv ændre gaderne og trafikken i Sygehuskverteret. Museumsloven I forbindelse med jordarbejder, f.eks. ved byggeog anlægsarbejder, kan der dukke spor af fortidsminder op, hvorved anlægsarbejdet ifølge museumsloven skal stoppes og fundet anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, der derefter træffer beslutning om det videre forløb, jf. 27, stk. 2 og 3 i museumsloven. Fundene kan ifølge Museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og 8

12 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet i gangsættes. I henhold til museumsloven skal Varde Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med lokalplanforslag, og såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Varde Museum fremkommer efter den arkivalske kontrol og evt. en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologisk undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER END VARDE KOMMUNE Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter ikke tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Varde Kommune. Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Kulturarvstyrelsen For bygninger fredet i henhold til lov om bygningsfredning må der ikke igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse fra fredningsmyndighederne (Kulturarvsstyrelsen). SERVITUTTER Formålet med lokalplanen er at sikre de arkitektoniske kvaliteter og det grønne miljø ved sygehuskvarteret, samt give mulighed for om- og tilbygning af eksisterende husene i området. Der vurderes ikke at forekomme formålsuforenelighed mellem lokalplanens hovedformål og de private tilstandsservitutter, der gælder indenfor lokalplanområdet. I tilfælde af at en tilstandsservitut er uforenelig med lokalplanens bestemmelser, vil servitutten automatisk bortfalde efter planlovens 18. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. STILARTER OG STILBLADE De følgende sider indeholder 11 stilblade med beskrivelse af de karakteristiske træk ved den pågældende stilart, og der gives anbefalinger til, hvordan man kan bygge om og til, eller skifte bygningsdele ud, uden at gå på kompromis med stilartens formsprog. Der er taget udgangspunkt i disse stilblade ved udarbejdelsen af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende. Den sidste side giver ideer til udformning af garager og carporte og supplerer de 11 stilblade. Områdets bygninger er blevet klassificeret efter de forskellige stilarter. Nogle huse "falder uden for" denne gruppering. Dette er alene udtryk for, at det ikke har været muligt at indplacere et hus i en af de stilarter, lokalplanen opererer med. Et hus kan således godt være både fint og bevaringsværdigt uden at passe ind i en stilart. Rækkefølgen i stilbladene er opbygget kronologisk, efter hvornår den enkelte stilart havde sin storhedstid. I praksis er der store overlap mellem de forskellige stilarter, der har eksisteret side om side i byggeriet. Planbestemmelsernes punkt om bebyggelsens udseende følger i undernummereringen den samme rækkefølge, som stilarterne er angivet med her. For hver stilart er der billeder af bygninger der indplacere sig under stilarten. Bygningerne er ikke nødvendigvis eksempler på hvordan det i lokalplanen anbefales at der istandsættes. Stilarter - indholdsfortegnelse 1. Hi Den historicistiske villa Ga Gadehuse i købstaden Na Den nationalromantiske villa Ju Villaer i jugendstil BB Bedre Byggeskik-huset Ny Nyklassicistiske huse Fu Funkisbungalowen Da Den danske funktionelle villa St Statslånshuset M50 Murermestervillaen fra 50'erne Ty Typehuset 20 Garager og carporte 21 9

13 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 1. DEN HISTORICISTISKE VILLA Historicismen dækker en periode fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man valgte frit og blandede de forskellige historiske stilarter. Det enkelte hus kunne derfor have elementer fra flere stilarter. I villabyggeriet blev det italienske landhus et populært motiv, med dets sammensætning af flere bygningskroppe. Bygningskroppene var ikke organiseret i et symmetrisk hierarki, men i en slags charmerende knopskydning. Gængs var også den enkle murede halvanden etages villa med sadeltag, som man tilførte historiske referencer. Profilerede indramninger af vinduer og døre, gesimsbånd, udskåret træværk ved tagudhæng, facadeornamentik, karnapper, mønstermurværk m.m.. Udsmykningen af facaden og det individuelle udtryk var vigtig for det historicistiske hus. Forbilledernes brug af natursten som marmor, granit og sandsten var økonomisk krævende, så man gik nye veje. Facadestuk og betonafstøbninger erstattede naturstenen. Murværksdekorationen blev udført på egne præmisser: specielt formede teglsten kunne anvendes til gesimser og indramninger af døre og vinduer. Den glaserede teglsten blev indmuret som facadebånd eller indgik som en del af et raffineret mønstermurværk. Eller man indmurede teglstenen diagonalt for at opnå en rustik reliefvirkning. Træværket blev også dekoreret: tagudhængets spær kunne have ornamentale udskæringer, eller være helt skjulte bag et vandret tagudhæng udført som et kassetteloft. Tagkvistene kunne have filigran af træ udskåret i et organisk mønster. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Den historicistiske villas ydre er ofte utraditionel i forhold til forbillederne, men konstruktioner og håndværket er det kendte traditionelle. Facaden kunne stå pudset eller i blank murværk. De pudsede mure var kalket eller behandlet med en indfarvet mørtel. Mur Murværket var ofte opført af glatte maskinsten, et nyt produkt beundret for sine præcise dimensioner. Fugerne var en del af facadens udtryk: skrabefuge eller tilbagetrukne fuger eller specielt formede med en fugeske. En skånsom afrensning af teglstenen og en retablering af fugerne vil revitalisere huset. Vandskuring eller tyndpudsning af facaden kan ikke anbefales. Vindue Vinduerne var sprosseopdelt, sidst i 1800-tallet vandt de lidt større rudefelter indpas. Farvesætningen af trævinduerne var afstemt med facaden eksempelvis farven på tagudhænget eller de kulørte teglsten i facaden. Det kan ikke anbefales at udskifte til vinduer med plast eller aluminium, stofligheden er for fremmed. Tag Tagbeklædningen var teglsten eller naturskifer en vigtig del af husets stoflighed, et udtryk som ikke kan opnås med andre tagmaterialer. Bygningsændringer og tilbygninger Den såkaldte italienske landvilla er en komposition af forskellige bygningskroppe, som kan ændres eller tilbygges. Den historicistiske halvanden etages villa har ofte et mere fastlagt formsprog med symmetri og præcise proportioner. Uanset type kræver ændringer betydelig faglig indsigt og historisk indlevelse. Frisvadvej 2 Stausvej 2 10

14 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE 2. GADEHUSE I KØBSTADEN Det en-etages byhus er en bygningstype, der præger store dele af sydvest- Jyllands ældre købstæder. Bygningstypen er bl.a. kendetegnet ved. Grundmurede facader, der fremstår i blank mur eller er pudsede. Udsmykkede og bearbejdede facader mod gaden og enkle gårdfacader uden dekoration. Regelmæssig fagdeling med tofagsvinduer og en enkelt dør mod gaden eventuelt med port til gård. Teglhængte eller skifferbeklædte saddeltage, uden udhæng. Gadehuse er orienteret mod gaden og oftest sammenbyggede i gavlene og adskilt af brandkam. Købstædernes gadehuse er for størstedelens vedkommende opført fra begyndelsen af tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet og de er påvirket af såvel lokal byggeskik som af de forskellige arkitektoniske strømninger, der præger denne periode. Typen kan indenfor lokalplanområdet deles ind i to stiltyper: Det senklassicistiske gadehus Kendetegnet af facader med regelmæssig fagdeling og med markeret og fremhævet sokkel samt muret eller trukket gesims. Facaderne kan fremstå i blank mur med murværksdekorationer og fremhævede fuger eller de kan være pudsede (evt. med refendfugning) og have enkle facadedekorationer som vinduesindfatninger, udsmykkede brystninger, profilerede sålbænke og lignende. I facaden er regelmæssigt placerede torammede opsprossede vinduer eller korspostvinduer, der kan have opsprosset, todelt underramme. Taget er teglhængt eller beklædt med skifer og uden udhæng. Det historicistiske gadehus Kendetegnet af facader med regelmæssig fagdeling og en rig brug facadedekorationer. Facaderne kan fremstå i blank mur med fremhævede fuger, mønstermurværk, formsten eller terrakottadekorationer, eller de kan være pudsede og have trukne og støbte dekorationer. Bygningerne har ofte markeret sokkel med profileret afslutning, profilerede sålbænke og vinduesindfatninger og rigt udsmykkede gesimser. I facaden er regelmæssigt placerede, torammede vinduer eller korspostvinduer, der kan have opsprosset, todelt underramme. Taget er teglhængt eller beklædt med skifer og uden udhæng. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader De en-etages byhuse er særlig sårbare overfor ændringer, der slører eller ødelægger den regelmæssige fagdeling som er typiske for denne bygningstype f.eks. blænding eller ændring af oprindelige muråbninger. Mur Facader i blank mur er sårbare overfor ændringer i murværk og fuger som f.eks. overfladebehandling med tyndpuds eller maling. Vindue Bygningerne er sårbare overfor ændring af de bevarede originale vinduer og døre samt for ændringer i de oprindelige vinduestyper - herunder rudeglas og beslag. Tag På de lave huse, der ligger helt fremme i gadelinjen, er taget en væsentlig del af bygningens arkitektur. Derfor er denne bygningstype særlig sårbar overfor etablering af nye kviste og store tagvinduer. Bygningerne er ligeledes sårbare overfor ændring af tagmaterialerne f.eks. fra tegl til nyere teglimiterende plademateriale eller glaserede tegl eller fra naturskiffer til eternitskiffer. Bygningsændringer og tilbygninger Bygningstypen, gadehuset, ses ofte som en del af en sammenhængende bebyggelse langs gaden. Gadehuset er derfor yderst sårbart overfor bygningsændringer og tilbygninger da individuelle ændringer og ombygninger vil ødelægge den helhed husene tilsammen danner. Bastrupsvej 4 Østervold 6 11

15 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 3. DEN NATIONALROMANTISKE VILLA Den nationalromantiske villa fra 1890 erne og frem til første verdenskrig skulle være individuel og stemningsfuld. I modsætning til Klassicisme og Renæssance fandt man motiverne i det hjemlige. Det var motiver som landlige bindingsværkshuse, malede svenske træhuse, norske stavkirker, danske middelalderborge, vestjyske strandgårde. Man fremhævede detaljer såsom udskårne trægavle med vikingesymboler, sokler udført i kampesten, dørhåndtag med dyremotiver, og indvendigt de rustikke bjælkelofter. I den nationalromantiske villa ville man gerne fremvise det gode håndværk, den flotte konstruktion og brugen af hjemlige materialer som røde teglsten, kalket murværk og især træværket i tagkonstruktionen og bindingsværket. Villaen måtte gerne udtrykke ejerens personlighed gennem valget af arkitekturmotiver, det krævede til gengæld et godt arkitektonisk greb at indpasse disse påfund i en harmonisk helhed. En præcis bygningskrop med et stort saddeltag kunne være den rolige ballast til markante tagkviste og en spraglet facade med både kalket murværk og blank mur samt vinduer i forskellige formater. En sammensat bygningskrop med et ensartet materialevalg kunne opnå en stoflig homogenitet. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Sokler af granit, mure med røde teglsten, kalket murværk eller murværk med bindingsværk blev betragtet som nationale og naturlige. Man eksperimenterede med at sammensætte de forskellige murværkstyper, og man fremhævede særlige detaljer som udskårne bindingsværkskonsoller og glaserede teglsten. Tag Saddeltaget var dækket med teglsten eller naturskifer, i sjældne tilfælde tagspån eller tækning med strå. Taget havde udhæng med synlige, taktfaste spær, der var dekorerede og udskårne. I gavlen var vindskeden et yndet objekt for farvesammensætning og ornamentik. Tagkviste kunne være fremhævet med bindingsværk eller malede træværksdetaljer. Kvistene kunne også være små og diskrete, placeret i flere etager for at fremhæve tagfladens størrelse. Vinduer Vinduerne var oftest småsprossede og udført med kitfalse. Formaterne varierede, ligesom vinduesoverliggerne kunne være murstik i store cirkelslag eller flade granitbjælker. Mur- og træværk, vinduesoverliggere og indramninger m.m. kunne være udsmykkede med ornamenter fra nordisk mytologi eller med rene geometriske figurer og mønstre. Facade Den nationalromantiske villa har et kraftfuldt udtryk; der spilles på kontraster i materialer og farvesammensætninger, på kontraster i bygningsformerne. De livlige facadeelementer indgår i en afbalanceret komposition. Det kan ikke anbefales at ændre vinduesformater, dæmpe farvesætningen eller sløjfe bygningsdetaljer med mere, det vil svække udtrykket. Materialer og konstruktioner er generelt af god kvalitet og egnet for hensigtsmæssig renovering. Specielle bygningsdele vil kræve ekspertbistand. Bygningsændringer og tilbygninger Den nationalromantiske villas arkitektur er robust og markant. De forskellige udgaver, såsom den stramme bygningskrop med det livlige facadeudtryk eller den organisksammensatte bygningskrop med det forholdsvis rolige materialevalg, kan tilbygges eller ændres, når man viderefører deres formudtryk, materialevalg etc. Men det kræver en indlevelse i den enkelte bygnings karakteristika. Frisvadvej 44 12

16 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE 4. VILLAER I JUGENDSTIL Jusendstilen er en europærisk stilart, der kommer som en reaktion på den stilefterligende historicisme. Jugendstilen har sin blomstringstid fra ca til Tiden dyrker i højgrad den individuelle bearbejdning og det gode håndværk. I Danmark betegnes stilen ligefrem som skønvirke i betydningen veludført arbejde. Jugendstilen er uhyre sjælden som byggestil for almindelige huse og villaer i Danmark, men netop i Sønderjylland er der en del eksempler på stilen, eller på bygninger med bygningsdele, der er præget af periodens specielle ornamentik som kendetegner jugendstilen. Et fællestræk for de jugendprægede bygninger i området er brugen af dekorationer med kurvede og slyngede blad og blomsterlignende former. For nogle bygninger giver dette sig udtryk i enkelte detaljer f.eks. omkring indgangspartiet, mens det for andre præger hele huset form, der så at sige bliver mere organisk. Stilen præger primært enkelte elementer og bygningsdele som f.eks. vinduer og døre, der kan være udsmykkede med krumme sprosser eller glasmosaikker eller ved glaserede og dekorerede tegl- og tagsten. Blandt Sønderjyllands jugendvillaer er jugendhuset i Varde det mest karakteristiske og helstøbte bygningsværk. Bygningen er kendetegnet af et rundt indgangsparti med stiliserede blomsterdekorationer og halvcirkelformet fronton med slyngede kobberdekorationer, buede skorstene og festlige pinakler med solsikker på den fremspringende frontkvist. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Ved evetuelle nødvendige udskiftninger af de jugendinspirerede bygningsdele er det af stor betydning, at man udskifter med identiske kopier, både hvad angår dinemsion, udtryk, materialer og farve. Tag De særlige falstagsten og glaserede tagsten, der er kendetegende for jugendhuse, bør kun udskiftes med tagsten, der er magen til de originale. Vinduer Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres. Facade Ved reparationer af murværk bør der anvendes mursten af samme type som på det eksisterende murværk. Ældre mursten kan skaffes gennem genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Kalkede overflade og detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk eller kalkfarve. Man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende, der både har en anderledes lysreflektion og kan medføre afskalninger. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebemaling der findes og det produkt der arbejder bedst sammen med de øvrige byggematerialer i ældre huse. Bygningsændringer og tilbygninger Ved arbejder der går ud over almindelig vedligeholdelse skal det anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent. For jugendvillaerne er det den velbevarede helhed, der er den bærende bevaringsværdi, og man skal i særlig grad være opmærksom på at bevare de dekorative detaljer og udsmykning. Om og tilbygninger kræver en særlig indlevelse i den enkelte bygnings karakteristika. Døre Jugendbygninger er der næsten uden undtagelse gjort temmelig meget ud af yderdøren med hensyn til udformingen af særlige detaljer, greb, ruder, sprosser og fyldninger. Disse døre har stor bevaringsværdi og bør altid repareres og istandsættes, frem for udskiftes. Facadedetaljer Fastgørelse af dekorative metaldetaljer bør jævnligt efterses, da disse er udsat for tærring. Lundvej 39 13

17 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 5. BEDRE BYGGESKIK Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret i Men allerede i 1907 havde akademiske arkitekter etableret Tegnehjælpen, hvor der blev ydet en prisbillig rådgivning til bygherrer og især bygmestre. For bevægelsen var stilarten ikke det primære. Til gengæld var klassisk proportionering, korrekte detaljer og ærlighed i valget af byggematerialer vigtigt. Man ønskede, at husene skulle være enkle, hjemlige og smukke, samt at indretningen skulle være praktisk og tidssvarende. Proportionerne angik især forholdt mellem facaden og taget, vinduernes størrelse i forhold til facaden og ikke mindst deres placering i facaden. Bevægelsen anviste korrekte eksempler på udførelse af bygningsdetaljer som skorstene, tagkviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænk m.m. Facaderne kunne opføres i blank mur med røde teglsten eller en glatpudset overflade, der var kalket. Det gjaldt også for facadernes udsmykning, der begrænsede sig til taggesims og hjørnekvadrer. Tagbeklædningen var enten naturskifer eller teglsten. Rødstensvillaen i halvanden etage med rødt tegltag og halvvalmede gavle og symmetriske vinduer er den mest kendte eksponent for Bedre Byggeskik; det er dog kun en enkelt af det brede spekter af hustyper, som bevægelsen fremhævede. De engelske ideer om havebyen vandt indpas samtidigt med Bedre Byggeskikbevægelsen og førte til bebyggelser præget af homogenitet. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Bedre Byggeskik-huset kan være djærvt eller meget forfinet, men kendetegnende er de klassiske proportioner og håndværksmæssig kvalitet. Vinduer Vinduerne er ofte en del af husets klassiske proportionering, hvor der er sammenhæng mellem rudefelternes størrelse og hele vinduets størrelse, som igen er proportioneret efter facadens mål. Ændrer man vinduernes formater, får det betydning for husets helhedsudtryk. De kitfalsede vinduer og den tilhørende profilering af sprosser og karme giver lysindfald af stor kvalitet. Vinduer udført af kernetræ har med den rette overfladebehandling en særdeles lang levetid. Vil man begrænse vinduernes varmetab tilrådes forsatsrammer. Facade Den røde teglstensmur er robust og patinerer smukt. Fugerne vil ofte blive mørnede, og her er en udkrasning og ny opfugning løsningen. Det kalkede murværk har store stoflige kvaliteter, og er underlaget sundt, det vil sige fri for fugtskader, så har kalkningen en relativ lang levetid. Tag Teglsten er sammen med naturskiferplader de anvendte tagmaterialer. De blev betragtet som smukke og ærlige materialer og er væsentlige for husets stoflighed. Eternit, stålplader eller farvede cementsten kan ikke anbefales som tagbeklædning. Glaserede teglsten anvendt på rødstenshuse er for prangende i forhold til Bedre Byggeskiks tanker omærlighed og mådehold i materialevalget. Bygningsændringer og tilbygninger Et Bedre Byggeskik-hus proportioneret efter de klassiske regler er ikke umiddelbart disponeret for ændringer og tilbygninger, fordi det vil forstyrre helheden af symmetri og balance. Man kan foretage ændringer og tilbygninger, når man viderefører bygningens formsprog i form af gavlkviste, karnapper, vinterstuer, som i forvejen er kendte elementer i Bedre Byggeskiks formsprog. Større tilbygninger er sjældent mulige uden at helheden lider skade. Palludansvej 1 Møllevej 4 14

18 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE 6. NYKLASSICISTISKE HUSE Nyklassicismen er fra tiden omkring 1. verdenskrig og frem til 1930, og den sidste af de historiske stilarter. En mere enkel stil der gjorde op med forudgående tids tendens til at overbrodere husene. Man benyttede de klassiske regler til proportionering af husene. Reglerne beskrev nøje de korrekte forholdstal mellem facadehøjde og bredde, vinduernes proportioner, forholdet mellem vindueshuller og murpiller, rummenes loftshøjde i forhold til arealstørrelse osv. Det nyklassicistiske hus stod frit i sit materialevalg. Det kunne være opført i blank murværk, være pudset groft med en indfarvet mørtel eller være glatpudset med en kalket overflade. Ligesom indramningen af hoveddøren kunne være af granit, kalksandsten, blank murværk eller kalket murværk. Det vigtigste i materialevalget var, at farve og stoflighed ikke virkede påtrængende, men stilfærdigt understøttede husets volumen og proportioner. Nyklassicismens formsprog var velegnet til større bygninger, men det lykkedes at skabe en fortolkning af den almindelige danske halvandenetages hustype. Her var det især proportionerne mellem tagfladen og de murede facader, som var vigtige. Symmetrien var vigtig for nyklassicismen, det kunne give visse bindinger i forhold til en funktionel indretning af husene. Til gengæld var proportioneringsreglerne nærmest garant for velbelyste rum. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Nyklassicismens huse er ambitiøse i særlig grad. Der er stor opmærksomhed på, at detaljerne er gennembearbejdede, præcise og afstemte i forhold til helheden. De små ruders proportioner kan genfindes i hele vinduets proportioner, og rudestørrelsen skulle helst være den samme i alle vinduer, om det er i kælder, stueplan eller på første sal. Facade Profilering var et vigtigt emne for nyklassicismen; det betød, at man i facaden markerede overgangen mellem tagflade og mur ved en profileret taggesims, ligesom man i stuerne markerede overgangen mellem væg og loft med en loftgesims. Denne profilering skulle ifølge teorierne være tydelig og samtidigt tilpasset huset, så den ikke ødelagde helheden. Mur Det blanke murværk skulle have et ensartet udtryk og var ofte muret op med en fyldt skrabefuge. Ved kalkede huse er der forskellige farver på murfladen og taggesimsen. Huse pudset med indfarvet mørtel havde ofte gråbrune nuancer, som det er vanskeligt at reparere, men det er vigtigt for at kunne bevare husets unikke stoflighed. Det anbefales at kontakte eksperter i ældre byggeteknologi. Bygningsændringer og tilbygninger De nyklassicistiske huse er tænkt som færdige helheder, hvori indgår proportionerne på vinduer, døre, kviste osv. Tilføre man huset nye formater eller tilbygger ved knopskydning, så ryger helheden og husets kvalitet. Ved tilbygninger og bygningsændringer anbefales det at videreføre det nyklassicistiske koncept. Bastrupsvej 3 Lundvej 21 15

19 REDEGØRELSE LOKALPLAN L01 7. FUNKISBUNGALOWEN Den internationale funktionalisme fik i 1930 ernes Danmark sin egen version i form af funkisarkitekturen. Bungalowen er en fortolkning af de moderne strømninger tilpasset den danske byggeteknologi. Bungalowen har to karakteristiske, arkitektoniske elementer grundplanens kvadratur og pyramidetaget. Grundplanen kan være et regulært kvadrat eller et modificeret kvadrat, hvor der er skåret elementer ud og/eller bygget elementer til kvadratet. Den kvadratiske grundform giver husets volumen karakter af en terning. Terningen bearbejdes i et moderne formsprog med udskæringer til for eksempel hjørnevinduer og terrasser og med tilbygninger af for eksempel udvendige trappeanlæg. Bungalowen er opført i teglsten, der kan være pudset og malet eller stå i blank mur. Murværket kan have indbygget vandrette striber eller felter i en kontrasterende farve, en slags geometriske dekorationer, som indgår i facadens kubistiske udtryk. Tagets beskedne taghældning hindrer en praktisk udnyttelse af tagrummet, derfor er husets stueplan hævet op over terræn, så der kan blive plads til kælder med vinduer. Den forøgede facadehøjde havde en god effekt på husets kubistiske udtryk. Elmealle 10 Anbefalinger Overflader og bygningsdele Pyramidetaget med den flade taghældning var dækket af enten eternitskifer eller tagpap, medens tage med høj rejsning var dækket af teglsten eller eternitskifer. Tag Ved de lave taghældninger er det vigtigt, at taget fremstår med en plan overflade; bølgeeternitplader og lignende profilerede beklædninger slører husets visuelle skarphed. De synlige tagrender i zink har et halvcirkulært eller et rektangulært profil. Tagrendernes præcision i udførelsen er en vigtig detalje for husets fremtræden. Mur Murværket fremstod som en plan flade uden gesimser eller kraftige, murede sålbænke til at forstyrre fladen. Sålbænke var udført i metal med et lille fremspring fra facaden, ofte en elegant detalje. Vindue Vinduerne kunne være med rammer af træ eller jern, og de havde lodrette sprossedelinger. Der skabtes en harmoni mellem vinduesformerne ved at gentage feltstørrelsen fra de små vinduer som oplukkelige felter i de store vinduer. Detaljer De udvendige trapper kunne have en diskret rolle i helheden eller være udformet som markante, skulpturelle anlæg. De var murede op eller støbt i beton, trinene var ofte beklædt med klinker, for eksempel Hasleklinker. Lette rækværk i jern kontrasterede murværkets tyngde. Bygningsændringer og tilbygninger I princippet er det kubistiske formsprog åbent over for variationer, idet det opererer med forskellige former og formater. Men i praksis udgør facadeudtrykket en kompositorisk helhed. Der er en balance mellem vindueshullernes placeringer, døråbninger, placeringen af udvendige trapper, terrasser, facadelængde og højde, som er vital for husets udtryk. Ved bygningsændringer anbefales det at videreføre det kubistiske formsprog og have stor opmærksomhed på helheden. Enkle udtryksmidler Bungalowens enkle udtryksmidler den skarpe tagflade og murfladen med de præcise åbninger understreges af enkelheden i detaljerne. Det betyder også, at typen er sårbar overfor at få tilført fremmede elementer såsom småsprossede vinduer, vinduer med bred rammer rokokodøre og lignende. Palludansvej 7 16

20 LOKALPLAN L01 REDEGØRELSE 8. DEN DANSKE FUNKTIONELLE VILLA Fra den internationale funktionalisme kom ideen: at et moderne hus skulle indrettes funktionelt til en enkel og naturlig ramme om dagliglivet og samtidigt bevare den danske byggetradtion. Man tog de funktionalistiske ideer til sig, men formsproget og materialevalget skulle være dansk. Med de nye ideer som drivkraft, videreudviklede man det traditionelle murede enfamiliehus med tegltag. Huskroppen blev forenklet og raffineret, så den fremstod med en næsten kubistisk klarhed. Væk var de historistiske detaljer og kravet til symmetri i facaderne. Det funktionelle fik betydning. Vinduer og altaner kunne placeres efter sol og udsigt, skorstenen kunne placeres fremme i facaden, når det var hensigtsmæssigt. Husets tværsnit kunne være asymmetrisk med en stor tagflade til den ene side og en lille tilden anden. Køkkenet blev udvidet med spiseplads; opholdsstuen blev husets største rum, hvor man prioriterede let adgang til terrasse og have. Den funktionelle tradition var ambitiøs; man ønskede at give funktionen en smuk, enkel form. Enkelheden betød omhu med den håndværksmæssige udførelse af bygningsdetaljerne, så de fremstod diskrete og elegante. Man tilstræbte en forfinet materialevirkning. Murværket kunne fremstå som groft afrevet, kalket puds eller i blank mur med blødstrøgne sten i deres diskrete farvespil. Taget var teglbelagt, og man benyttede både lave og stejle hældningsgrader. En detalje som tagfoden blev dyrket ihærdigt i variationer fra tagfod uden udhæng til en beskeden muret gesims, til tagudhæng med synlige spær eller et udhæng med vandret, pudset underside. Vinduerne kunne have forskellige formater og asymmetriske placeringer, men facaden skulle have en kompositorisk ro og helhed. Anbefalinger: Bygningsdele og overflader Den funktionelle villa kendetegnes af enkelheden i bygningsdetaljeringen, en raffineret stoflighed, saddeltaget og murværket. Mur Murene kunne være groft pudsede eller blanke, blødstrøgne teglsten med tilbagetrukne fuger, der sammen med tegltaget gav huset stoflig karakter. Vanskuring og lignende behandlinger af murværk samt udskiftning af tagbeklædningen med eternitplader, cementtagsten og tilsvarende spolerer stofligheden. Vinduer Vinduerne kunne være med træ- eller jernkarme og oftest todelte med lodrette sprosser; farverne var afstemt med murværket eller hvide. Nogle hustyper havde vinduer med skodder. Sålbænke var i metal med et lille fremspring. Entredøre var malede eller lakerede pladedøre. Småsprossede vinduer og plasticvinduer er fremmede for husets udtryk. Detaljer Altaner var opmurede i et kubistisk udtryk, eller, som en kontrast til husets tyngde, en let betonplade med jerngelænder. Tagfodsdetaljen udhæng eller taggesims samt tagrende er vigtig, den strammer husets kontur op. Ved nogle typer er tagrendes rektangulære tværsnit en markant detalje. Bygningsændringer og tilbygninger Den enkelte villas udtryk udgør en kompositorisk helhed. Der er balance mellem huskroppen(ene), tagform, vinduesformater, materialevalg og detaljer. Men konceptet er principielt fleksibelt, det kan ændres og tilbygges, en ny helhed skabes, når husets karakteristika og formsprog respekteres. Frisvadvej 46 Bøgevej 19 17