Torsdag 22. september kl Hannigan & Kvindemyter. DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Barbara Hannigan PRO

Transkript

1 Torsdag 22. september kl Hannigan & Kvindemyter DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Barbara Hannigan PRO

2 Torsdagskoncert Hannigan & Kvindemyter Introduktion Program DR Koncerthuset 2016/ /09 2 Torsdag 22. sep. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Barbara Hannigan Ulla Millmann, fløjte Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 25. september kl Claude Debussy ( ) Syrinx (1913) For solofløjte - solist Ulla Millmann Varighed: ca. 3 Jean Sibelius ( ) Luonnotar, op. 70 (1913) Sopran: Barbara Hannigan Varighed: ca. 10 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Joseph Haydn ( ) Symfoni nr. 86, D-dur (1786) I II III IV Adagio-allegro spiritoso Capriccio: Largo Menuetto: Allegretto Finale: Allegro con spirito Varighed: ca. 26 Pause ca Jean Sibelius ( ) Pohjolas datter, op. 49 (1906) Varighed: ca. 17 Igor Stravinskij ( ) Symfoni i tre satser (1945) I II III Overture: Allegro Mellemspil: Andante; l'istesso tempo Finale: Con moto Varighed: ca. 22 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Repertoirechef: Tatjana Kandel Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhardt Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Jakob Helmer Mørck Redaktion/layout: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2016/17 3 Det er en usædvanlig koncert! I aften møder vi en usædvanlig dirigent der også er solisten og et usædvanligt program, hvor tre mytologiske kvindefigurer er den røde tråd. I anledning af det særlige program har aftenens hovedperson Barbara Hannigan skrevet en introduktion: Af Barbara Hannigan Oversat af Jens Cornelius Mytologiske kvindefigurer i musikken? Fra min baggrund som operasanger kender jeg en hel del. Eurydice i de tidlige operaer af Monteverdi og Peri, troldkvinderne hos Purcell og Händel, bel cantoens gudinder og Wagners sirener fra Rhinen. Men også 'verdslige' figurer som Lulu og Melisande har for mig mytisk format. I dag bruger man også ordet mytisk til at beskrive menneskelige bedrifter, der overgår forventningerne. Jeg bliver selv inspireret af mænd og kvinder, der vover at overskride grænserne for deres virke ikke kun i kunsten, men inden for sport, videnskab, politik og samfundsforhold. De to Sibelius-stykker på programmet repræsenterer to figurer med forskellige slags kræfter. Luonnotar er en jomfru, luftens og havets datter. Efter syv århundreders ensomhed bliver hun, nærmest ved en fejl, venner med en and. Den har brug for hendes hjælp til at bygge en rede, hvor der ellers kun er hav. Æggene i reden bliver knust, fordi Luonnotar ikke passer på, men da de bliver knust i bølgerne, skabes himlen. Nogle gange, når man er allermest skrøbelig, kan man opnå det største. Pohjolas datter kommer fra en anden finsk myte, og denne mytologiske figur er mere selvbevidst og snedig. Hun sidder på en regnbue, da en gammel skægget mand beder hende følge med ham. I stedet for blot at afvise ham udtænker hun en række umulige opgaver, han skal løse først. Han mislykkes og rejser sin vej. Hun bliver hvor hun var på sin smukke regnbue, hvor hun fortsætter med at væve sit gyldne klæde. Og hvem kan fortænke hende i det?

4 Værker DR Koncerthuset 2016/17 4 Claude Debussy: Syrinx Af Jens Cornelius Syrinx er i den græske mytologi en nymfe, som bliver jaget af den kåde skovgud Pan. I panik flygter hun til en sø, hvor hun som sidste udvej beder guderne om at forvandle hende til et siv. Ønsket blive opfyldt, og Pan må nøjes med at plukke sivet og lave en fløjte ud af Syrinx. Myten har ikke kun givet navn til panfløjten, men inspireret utallige kunstnere. Debussys bud er kompromisløst: Et solostykke for fløjte. Og fløjtenisten er Pan, der ikke kom tættere på Syrinx end dette. Jean Sibelius: Luonnotar Luonnotar er et stykke vokalmusik i sin helt egen genre midt imellem en sang og et lille symfonisk værk. Teksten er taget fra Kalevala, det finske, mytologiske epos, og beskriver verdens skabelse, hvor havets jomfru bliver mor til himlen. Luonnotar har svømmet i bølgerne i 700 år. Nu vånder hun sig, som havde hun fødselsveer. En and kommer pludseligt flyvende, den søger efter et sted at slå sig ned. Havets jomfru løfter sit knæ fra bølgerne, så anden kan bygge sin rede der. Men Luonnotar skælver, for verdens fødsel er på vej. Reden falder ned og ægget går i stykker. Da bliver æggeskallen forvandlet til himmelhvælvet, æggehviden bliver til månen og den gule blomme til stjernerne. Luonnotar er et kerneværk af Sibelius. Hans hårdt prøvede hustru, Aino, var overvældet af musikken, da hun hørte den første gang: Den var som en sælsom ørn fra eksistensens urtidsrum. Jeg blev så henført, at jeg ikke kunne stå på benene bagefter.

5 Værker DR Koncerthuset 2016/17 5 Joseph Haydn: Symfoni nr. 86 Haydns Symfoni nr. 86 er et pragteksempel på hans fantasi. Der er faste rammer og samtidig et mylder af personlige idéer; fx i 3. satsen, en menuet, hvis enkle form bliver udfyldt med skæve idéer. Det virker faktisk, som om formens begrænsninger er stimulerende for Haydn. Symfoniens 1. sats begynder som forventet med en langsom indledning, men da det hurtige tempo sætter ind, er det ikke med et nyt 'begyndelsestema'. I stedet begynder Haydn med et tøvende overgangsmotiv, der først lidt senere når hen til det rigtige tema. Selv om satsen piskes fremad med galopperende rytmer, dukker den 'tøvende' indledning hele tiden op og skaber en meget kontrastrig sats. 2. sats har den usædvanlige titel Capriccio, et datidigt varsel om særlig fabulerende musik. Det plejer også at betyde, at satsen går i et hurtigt tempo dog ikke her, hvor Haydn igen ser sagen fra en ny side og viser, at man også i et langsomt tempo kan lave sådan en ubunden sats. Jean Sibelius: Pohjolas datter I Sibelius lille orkesterværk Pohjolas datter møder man den uopnåelige skønhed i Nordlandet, der sidder på en regnbue og væver et klæde af guld. Troldmanden Väinämöinen kommer forbi i sin kane og spørger, om hun vil køre med ham. Hun stiller ham nogle umulige opgaver, der skal løses, før hun vil sige ja: Han skal fx spalte et hestehår med en sløv kniv, slå knude på et æg og bygge en båd af hendes garnrester. Väinämöinen har trolddomskræfter og kommer langt, men han må give op med bådebygningen, fordi han hugger sig selv i knæet med sin økse. Nedslået fortsætter han slædeturen alene uden den skønne kvinde fra Pohjola, Nordlandet.

6 Værker DR Koncerthuset 2016/17 6 Igor Stravinskij: Symfoni i tre satser Symfoni i tre satser er et af Stravinskijs bud på en genfødsel af den gamle symfonigenre. Det er fortættet musik, der sparker traditionen i maven for at vække den til nye bedrifter. Musikkens mindste bestanddele gennemgår utallige spaltninger og bruges som musikalsk 'atombrændsel'. Symfonien har en fremtrædende rolle til klaveret, der bidrager til det pågående slagtøjsagtige i musikken. I 2. sats træder harpen frem, og i den hurtige sidstesats mødes de to 'solister'. De præsenterer en lidt aparte fuga halvvejs inde i satsen, der i øvrigt er præget af kantede rytmer og messingklange. Det ender med en udbasuneret sejr på en uventet akkord. Symfonien er stærkt påvirket af 2. verdenskrig. Stravinskij udtalte firkantet, at symfoniens første sats var inspireret af en filmjournal om den japanske hærs brutale brændte jords taktik i Kina. Tredje sats byggede på filmklip af tyske soldaters strækmarch og de allierede styrkers sejrrige fremrykning. Måske skruede Stravinskij ekstra op for de patriotiske udsagn, fordi han ved uropførelsen i New York 1946 netop havde fået amerikansk statsborgerskab. Han var jo ellers kendt for at mene, at musik slet ikke kan forestille noget som helst.

7 Dirigent og solist DR Koncerthuset 2016/17 7 Dirigent og solist Barbara Hannigan Den canadiske sopransangerinde er en virtuos stemmekunstner, som de seneste år også har taget fat på en karriere som dirigent. Der er ikke mange andre i verden, der på så højt niveau kombinerer de to sider endda ved samme koncert! Canadisk sopran og dirigent, født 1971 i Nova Scotia Barbara Hannigan er uddannet i Canada. Hun var bare 17 år, da hun første gang stod for en uropførelse, og siden har hun uropført næsten 100 nye værker. Sidste år skabte hun sensation med Hans Abrahamsens sangcyklus let me tell you, som er skrevet specielt til hende. Hun har siden opført værket med bl.a. Berliner Filharmonikerne, Philadelphia Orkestret og for få uger siden ved The Proms i London. Hendes indspilning med Gewandhaus Orkestret vandt i sidste måned en Gramophone Award for årets bedste indspilning af moderne musik. Selv om hun nødigt vil stemples som ny-musik-specialist og da også har sunget masser af Bach, Händel og Mozart har hendes operakarriere haft hovedvægt på modernistisk musik. Fra Debussys Pelléas og Mélisande og Alban Bergs opera Lulu til Ligetis undergangsforestilling Le Grand Macabre. Musik, som få andre er i stand til at klare sig igennem, synger hun med tilsyneladende legende lethed. Hun debuterede som dirigent-sanger i den korte soloversion af Ligetis opera, hvor hendes direktion blev en integreret del af den grænseoverskridende musik (se det selv på Youtube!). Den verdensberømte finske dirigent Esa-Pekka Salonen var til stede: Jeg sad blandt publikum, helt målløs. Jeg aner stadig ikke, hvordan hun gjorde det. Barbara Hannigans fremtidsplan er at dele tiden mellem sang og direktion ca. 50/50. I 2018 skal hun for første gang dirigere en hel opera, Lastens vej af Stravinskij (på Göteborg Operaen), og samme år er der også planlagt orkesterkoncerter, hvor hun kun dirigerer og ikke synger, bl.a. hos Cleveland Orkestret.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden