Årsrapport Dansk Landbrugsmuseum

Transkript

1 Årsrapport 2005 for Dansk Landbrugsmuseum

2 -2- In d h old sfort egn else 1. Beretning 1.1. Præsentation af institutionen 1.2. Årets finansielle resultater 1.3. Årets faglige resultater 1.4. Forventninger til det kommende år 1.5. Oversigt over hovedkonti 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 2.3. Afrapportering på klare mål 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis 3.2. Resultatopgørelse (omkostningsbaseret) 3.3. Balance 3.4. Omregningstabel 3.5. Bevillingsregnskab 3.6. Bevillingsafregning 4. Påtegning 5. Bilag: Noter til regnskabet

3 -3-1. Beretning Dansk Landbrugsmuseum er en statsinstitution under Kulturministeriet og omfattet af lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov Mission Dansk Landbrugsmuseum er statens landsdækkende museum på landbrugsområdet. Museets opgave er at indsamle, registrere, bevare og formidle genstande og materialer til belysning af dansk landbrugs historie fra landbrugets opståen til i dag. Museets samlinger skal være repræsentative inden for museets emneområde Vision Dansk Landbrugsmuseum skaber et fornyet fokus på landbruget og dets historie ved at inddrage landbokulturen i mere bred forstand i museets virksomhed. Dansk Landbrugsmuseum markerer sig som et af de mest fremtrædende landbrugsmuseer i Europa. Museet vil anvende moderne formidling til at gøre udstillingerne mere attraktive og til at gøre dets samlinger mere tilgængelige på internettet Hovedopgaver Dansk Landbrugsmuseum (DLM) har følgende hovedformål: Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner (herunder bygningsmæssig drift) DLM har indgået resultatkontrakt for perioden med Kulturministeriet. Resultatkontraktens indsatsområder er: Landbokultur og indsamling af genstande fra perioden Bevaring af kulturarven Formidling af landbrugskulturarven i Center for den levende kulturarv Internationalt samarbejde Resultatkontrakten kan ses i sin helhed på under menupunktet Museet og Profil.

4 Årets finansielle resultater Dansk Landbrugsmuseum (DLM) har udarbejdet åbningsbalance pr. 1. januar 2005 og er overgået til omkostningsbaseret regnskab. I overgangsperioden frem til 2007 vil årsrapporten derfor indeholde såvel resultatopgørelse og balance som udgiftsbaseret regnskab og bevillingsafregning samt en omregningstabel, der viser forskellen mellem de to regnskabsprincipper. Tabel 1. Økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 3873 Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger 6370 Andre driftsposter, netto 0 Finansielle poster, netto -28 Ekstraordinære poster, netto -17 Årets resultat (ekskl. bevillinger) Udgiftsbaseret resultat Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter (regnskab) Udgifter (regnskab) Årets udgiftsbaserede resultat, brutto Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB 7300 Indtægtsbevilling, inkl. TB 0 Udgiftsbevilling, inkl. TB 500 Årets resultat (inkl. bevillinger) 363 Til videreførsel Balance Status pr Anlægsaktiver i alt Heraf immaterielle anlægsaktiver 36 Heraf materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt 6012 Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtelser 960 Langfristet gæld i alt 0 Kortfristet gæld i alt 6719 Passiver i alt 63061

5 -5- Som det fremgår af ovenstående tabel 1 viser det omkostningsbaserede regnskab et større nettounderskud end det udgiftsbaserede, hvilket hovedsageligt beror på, at årets afskrivninger har været større end anskaffelserne. Der henvises til afsnit 3.4 Omregningstabel for uddybende forklaring. Resultatet af årets drift jf. det udgiftsbaserede regnskab er et overskud på 363 t.kr., hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Med tillæg af overskud i 2004 på 354 t.kr. videreføres herefter i alt 717 t.kr. til Der henvises til afsnit 3.5 Driftsregnskabet for yderligere forklaring. Det videreførte beløb anvendes til udvikling af undervisningsforløb i skoletjenesten, digitalisering og kompetenceudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 Bevillingsafregning. På anlægssiden videreføres 91 t.kr. i forbindelse med igangværende arbejde, som vedrører erhvervelse af Kartoffelmelsfabrikken til magasinformål i Ud over bevilling til erhvervelsen i 2005 er der givet bevillinger i 2005 og 2006 til afholdelse af etableringsudgifter på henholdsvis 500 t.kr. og 300 t.kr. Fra og med 2007 vil DLM modtage omkostningsbevilling, hvorefter anlægsbevillinger bortfalder. Se afsnit 3.6 Bevillingsregnskab for yderligere forklaring. DLM s balance er vokset fra t.kr. i 2004 til t.kr. i 2005, hovedsageligt på grund af flytning af anlæg fra Kulturministeriets virksomhedsnummer på i alt t.kr. med afledte årlige afskrivninger på. ca. 195 t.kr. Der henvises til regnskabsafsnittet for yderligere kommentarer. Tabel 2. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter udgår, idet DLM ikke har ansvar for andre hovedkonti end driftsbevillingen.

6 Årets faglige resultater Årets mest ressourcekrævende indsats har været flytningen af Slagterimuseet fra Roskilde til Dansk Landbrugsmuseum. I tilknytning hertil har DLM taget den tidligere kartoffelmelsfabrik i Auning i brug og påbegyndt indretningen af de tidligere lagerhaller til magasinbygninger har således været præget af et meget højt aktivitetsniveau, hvor der er opnået en række gode faglige resultater. Nøgletal for centrale aktiviteter fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3. Nøgletal for centrale aktiviteter Besøgende Skoletjeneste, antal klasser Elektronisk registrerede værker Færdigkonserverede værker Afsluttede forskningsprojekter Antal åbningstimer Entré-indtægter () Særudstillinger og -arrangementer Foredragsvirksomhed Artikler og bogudgivelser Entré-indtægterne er ikke opregnet med P/L-indeks Besøgstallet viser en fremgang på ca gæster sammenlignet med 2004, hvilket er tilfredsstillende, selv om museet havde forventet at nå et besøgstal på Den generelle tilbagegang for turismen i Danmark i almindelighed og for Østjylland i særdeleshed har haft en negativ konsekvens for museet. Hertil kommer en hård konkurrence fra de mange attraktioner på Djursland om færre besøgende. Med disse faktorer taget i betragtning er resultatet tilfredsstillende. Tilførsel af yderligere personaleressourcer til skoletjenesten i sidste halvdel af 2005 har bevirket, at der er gennemført flere undervisningsforløb end i Et stort antal af forløbene er nye og mere ressourcekrævende sammenlignet med de tidligere forløb. Tallene for de elektronisk registrerede værker er det antal museumsgenstande, som er registreret i registreringssystemet DMI til og med 2003, hvorefter det nyudviklede centrale registreringssystem Regin blev taget i brug fra Desværre gik det ikke som forventet, idet Regin var ude af drift fra april 2004 og året ud, hvilket tydeligt afspejles i ovenstående tabel med 922 registreringer i 2003 mod 83 i 2004 og 315 i I realiteten er tallet for 2005 dog højere, hvilket skyldes, at alle mu-

7 -7- seumsgenstande omfattet af flytningen af Slagterimuseet midlertidigt er blevet indtastet i et lokalt system, og at oplysningerne først flyttes til Regin i Tallene for færdigkonserverede værker er det antal museumsgenstande, som er blevet konser-veret i årets løb. Indsatsen er halveret i forhold til 2004, idet en del af museets konserverings-ressourcer har været anvendt til overflytningen af Slagterimuseet samt indretning af Kartoffelmelsfabrikken til magasinerings- og konserveringsformål. Antal åbningstimer svarer til museets officielle åbningstid. Faldet i åbningstiden fra 2002 til 2003 skyldes en omlægning af åbningstiden, således at der holdes længere åbent i sommersæsonen, medens der drosles ned i vinterhalvåret i form af færre åbningstimer. Fra 2004 holdes helt lukket i januar måned. Dette medfører til gengæld, at der holdes ekstraordinært åbent i forbindelse med rundvisninger i grupper og specielle arrangementer - i 2005 drejer det sig om ca. 200 timer. Entréindtægterne er faldet i forhold til 2004, hvilket skyldes flere gæster på den ugentlige gratisdag, og færre gæster de øvrige dage, hvor der opkræves entré. Et stigende antal arrangementer i restaurant Den Gamle Stald er også med til at øge det samlede besøgstal på museet uden en tilsvarende stigning i entreen. Endelig har et højt aktivitetsniveau for børn i museets Historiske Værksted givet flere gratis besøgende. De faldende entréindtægter er i mindre grad blevet opvejet af øgede indtægter fra museets Virksomhedsprofilering, hvor erhvervslivets interesse for leje af lokaler og museets anvendelse til bl.a. produktpræsentation har været stigende. Antallet af udstillinger og særarrangementer er stor set uændret i forhold til året før. Aktivitetsniveauet er højt og antallet af besøgende er også generelt tilfredsstillende til de enkelte udstillinger og arrangementer. Årets store særudstilling, Livet på landet blev godt modtaget af publikum. Udstillingen er med at fremhæve, at Dansk Landbrugsmuseum ikke alene arbejder med den ældre landbrugshistorie men også med de sidste 50 års landbrug og landbokultur i mere bred forstand. Det historiske dyrskue, som blev afholdt for første gang, blev vellykket med ca gæster. Dyrskuet var med til at sætte fokus på museets husdyr og formidlingsarbejdet i Center for den levende Kulturarv. Museets tre faglige medarbejdere har holdt lidt flere foredrag i 2005 end i 2004, hvorimod der kun har været holdt ét foredrag af en ekstern foredragsholder. Der har været afholdt et stort landbrugsseminar på Dansk Landbrugsmuseum i dagene 27. og 28. oktober med temaet Landbrugshistorien på museum, arrangeret af Landbrugspuljen og Landbohistorisk Selskab. Der er produceret dobbelt så mange artikler i 2005 som året før bød på udgivelsen af bogen Dansk landbrug set fra luften, der på grund af efterspørgsel udkom i et 2. revideret oplag i Bogen er nu trykt i et samlet oplag på stk.

8 Forventninger til det kommende år I 2006 vil den store udfordring i lighed med 2005 være de opgaver som knytter sig til flytningen af Slagterimuseet til Dansk Landbrugsmuseum. I 2006 vil opgaverne især være koncentreret om konservering og efter-registrering af de ca genstandene som nu er flyttet fra Roskilde til den tidligere kartoffelmelsfabrik i Auning. En del af 2006 vil også forsat gå med indretning og ibrugtagning af fabrikken i Auning til magasinformål. Overflytningen af de midlertidigt opmagasinerede genstande fra drivhusene til kartoffelmelsfabrikken vil være ressourcekrævende og må nøje indpasses i forhold til de øvrige opgaver på museet. Samtidig vil museet påbegynde en kassation efter den udarbejdede kassationspolitik. En gennemgang af museets samlinger vil blive påbegyndt bl.a. i forbindelse med de planlagte omflytninger og med nyindretningen af museets besøgsmagasin. I 2006 vil museet afholde enkelte helt nye arrangementer, og det historiske dyrskue vil blive videreudviklet med endnu flere udstillede dyr og en række nye aktiviteter. Fra efteråret vil Historisk Værksted tilbyde i alt fire undervisningsforløb i Center for den levende Kulturarv, så en del af foråret og sommeren vil gå med planlægning og udvikling af forløbene. Regnskabsreformen har gennem hele 2005 betydet en stor ekstra arbejdsbyrde for museets administration. Arbejdet med omlægning af bevillingen vil også i 2006 kræve betydelige administrative og økonomiske ressourcer, ligesom der vil være et stadigt stigende krav til kompetenceudvikling. Udlejning af lokaler, udearealer og de øvrige fysiske rammer vil fortsætte og blive videreudviklet i 2006 i den udstrækning det ikke kolliderer med museets sikringsmæssige forhold. Lokaleudlejningen har til formål at øge museets indtægter, og det tættere samarbejdet med erhvervslivet forventes også at styrke museet, bl.a. når der skal søges sponsormidler Oversigt over hovedkonti Der aflægges årsrapport for hovedkonto Dansk Landbrugsmuseum. Der aflægges desuden rapport for følgende underkonti under hovedkonto Anlægsvirksomhed, museer: 13. DLM, udskiftning tag, spisehuset 14. DLM, arealerhvervelse 17. DLM, div.renoveringer 18. DLM, udbygning 38. DLM, etablering af spånanlæg 79. DLM, køb af kartoffelmelsfabrik

9 -9-2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Dansk Landbrugsmuseums resultatkontrakt udgør sammen med finansloven det styringsmæssige grundlag for driften. Til brug for intern styring er der udarbejdet en handlingsplan, som understøtter resultatkontrakten. I nedenstående tabel vises målopfyldelsen på udvalgte mål i resultataftalen: Tabel 4: Oversigt over målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse hovedformål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Landbokultur og indsamling af genstande fra perioden Mindst tre offentlige arrangementer med levendegørelse og demonstrationer Gennemført. Afholdt 8 arrangementer 100 Estimeret: 3/4 årsværk Mindst tre offentlige foredrag En mindre særudstilling Estimeret: 1/24 årsværk om landbokultur Gennemført. Afholdt 13 foredrag 100 Gennemført. Afholdt 4 mindre særudstillinger 100 Estimeret: 1/8 årsværk Gennemført. landbokultur En større særudstilling om Afholdt 1 større særudstilling 100 Estimeret: 1/8 årsværk 0,7 årsværk Gennemførelse af projekt om landbrugsmaskinindustrien Gennemført 100 lønomk. kr Tilskud fra Kulturarvsstyrelsen Indscanning og tilgængeliggørelse af mindst 100 landbrugshistoriske fotos fra perioden fra Gennemført. 0,1 årsværk museets billedarkiv Offentliggørelse, bl.a. på internettet af en mindre Indscannet 250 fotos 100 Ikke gennemført. Mangler de tekniske forudsætninger på lønomk. kr publikation om landbokul- hjemme-siden. tur Gennemføres medio

10 -10- Delvist gennemført. Målet er endnu under Strategi for indsamling/ drøftelse. dokumentation af genstan- Forventes gennemført de medio Estimeret: 1/24 årsværk Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Ikke gennemført. Målet er endnu under Magasinplads Påbegynde kassation i overensstemmelse med museets kassationspolitik Overflytning af samlingen på 2000 m2 fra Slagterimuseet i Roskilde til magasinrummene på Kartoffelmelsfabrikken drøftelse. Forventes gennemført medio årsværk lønomk. kr øvrige omk. kr Tilskud fra Danske Slagterier Estimeret: Yderligere 2 årsværk til færdiggørelsen samt færdiggøres Gennemført 100 adm.opgaver Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Formidling af landbrugskulturen i Center for den levende Kulturarv Mindst 3 demonstrationsog arrangementsdage i Center for den levende Kulturarv Faste rundvisningsforløb for børn og voksne både på Gennemført. Afholdt 4 arrangementer 100 Estimeret: 1/2 årsværk 0,4 årsværk museet og i Center for den Gennemført. Lønomk.kr levende Kulturarv Mindst 1 historisk dyrskue i Center for den levende Kulturarv Udviklet 6 forløb. Gennemført. Øvrige omk. kr Estimeret:1/16 årsværk Øvrige omk. kr Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Besøge Julita/Nordiska Museet i Sverige samt andet betydende nordisk landbrugsmuseum og aftale et nærmere formid- Delvist gennemført. Besøgene gennemført. Aftalt et fælles nordisk seminar. Formidlings- og udstil- Internationalt samarlings- og udstillingssamarlingssamarbejde endnu Estimeret: 1/24 bejde bejde ikke konkretiseret. 75 årsværk

11 Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Følgende mål vil blive vurderet og analyseret: En større særudstilling om landbokultur Påbegynde kassation i overensstemmelse med museets kassationspolitik Overflytning af samlingen på m2 fra Slagterimuseet i Roskilde til magasinrummene i kartoffelmelfabrikken færdiggøres Faste rundvisningsforløb for børn og voksne både på museet og i Centeret for Levende Kulturarv Besøge Julita/Nordiska Museet i Sverige samt andet betydende nordisk landbrugsmuseum og aftale et nærmere formidlings- og udstillingssamarbejde En større særudstilling om landbokultur I 2005 åbnede museet udstillingen Livet på landet, som omhandler udviklingen i landbruget og livet i landsbyerne og i landdistrikterne i perioden Udstillingen, der er på ca. 500 m2, fortæller udviklingshistorien for landbrugserhvervets redskaber og maskiner siden mekaniseringen efter Anden Verdenskrig. De voldsomme ændringer i erhvervet og strukturforandringerne fra 1960 erne anskueliggøres også i udstillingen. Endelig gives der eksempler på, hvilke ændringer der er sket i landbokulturen og de mange forandringer for landsbyernes erhverv og fællesskaber. Af udstillingens mange tableauer, som skildrer denne udviklingshistorie, bør som de vigtigste fremhæves andelsmejeriet, telefoncentralen, forsamlingshuset, brugsen, frysehuset og værkstedet tilhørende den lokale tømrer-snedkermester. Udstillingen er opbygget af museets egne håndværkere og inspektører. De udstillede genstande er hovedsagelig fra museets egne samlinger. Ca. 10 % af genstandene er lånt på andre museer eller hos private. Udstillingen er støttet økonomisk af to fonde og af museets Venneforening. Udstillingen vises i perioden maj 2005 til ca. 1. november Udstillingen er et vigtigt udstillingsvindue for den tidsperiode og de emner museet er fokuseret på i disse år. I forhold til museets mission lykkes det at formidle genstande og materialer til belysning af dansk landbrugs historie til i dag. Ligeledes i forhold til museets vision er udstillingen vigtig i forhold til at inddrage landbokulturen i mere bred forstand i museets virksomhed. Det er lykkes museet at opbygge en særudstilling for relativt få midler, som er langtidsholdbar, og som er vedkommende i forhold til tidens landdistriktsdebat. Her perspektiveres det erhverv som gennem 40 år har været, og som forsat undergår så voldsomme strukturforandringer. Udstillingen har også en bred appel til den store del af den danske befolkning som er bosat i landsbyerne eller landdistrikterne. Det er derfor en glæde at kunne konstatere, at udstillingen giver afsæt for mange

12 -12- samtaler mellem gæsterne, og den sætter mange tanker i gang med udgangspunkt i det genkendelige eller noget, hvor før og nu sammenlignes. Påbegynde kassation i overensstemmelse med museets kassationspolitik Målet er ikke gennemført. Siden sommeren 2005 har museets faglige medarbejdere drøftet indsamling og kassation. Et foreløbigt udkast til en kassationspolitik er udarbejdet, men emnet drøftes forsat, så et mere færdigt og gennemarbejdet oplæg til kassation vil blive fremsendt til udtalelse/godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen inden udgangen af april 2006, hvorefter en kassation kan påbegyndes. Det har været vanskeligere end forventet at udarbejde en kassationspolitik. I museets mission står der: Museets samlinger skal være repræsentative inden for museets emneområde. Derfor bør en kassation foretages efter nøje overvejelse. Det kan konstateres, at flere lokalmuseer ønsker at kassere landbrugsgenstande i sikker forventning om, at tilsvarende genstande bevares på Dansk Landbrugsmuseum og ligeledes i forventning om, at genstandene kan lånes her, hvis det skulle blive aktuelt. Kassationen er mindst kompliceret inden for de genstandsområder, som også findes på andre museer. Det er langt mere kompliceret inden for de genstandsområder, som alene dækkes af Dansk Landbrugsmuseum. De mange typemæssige variationer i museets samlinger f.eks. inden for traktorer, markredskaber, vogne, håndredskaber, mejerigenstande osv. er unikt for Dansk Landbrugsmuseum. Derfor bør kassationen nøje afstemmes med Kulturarvsstyrelsen, og det bør gennemtænkes, hvilke konsekvenser en udtynding i disse genstandstyper vil få. Det er Dansk Landbrugsmuseums helt særlige profil også set i et internationalt perspektiv som står på spil. Overflytning af samlingen på m2 fra Slagterimuseet i Roskilde til magasinrummene i kartoffelmelfabrikken færdiggøres. Dette indsatsområde har uden sammenligning været den største og mest ressourcekrævende opgave på Dansk Landbrugsmuseum i Arbejdet er blevet gennemført og fuldført som aftalt mellem museet, Kulturministeriet og Danske Slagterier. De ca genstande på Slagterimuseet i Roskilde er blevet sorteret, registreret, nedpakket og transporteret til museets magasin på den nedlagte kartoffelmelfabrik i Auning, hvor de er blevet anbragt på reoler. Ca genstande er blevet kasseret inden nedpakningen og overflytningen. De frivillige på Slagterimuseet har bistået Dansk Landbrugsmuseums medarbejdere med oplysninger om genstandene, og alle relevante oplysninger er blevet noteret ned i forbindelse med forregistreringen i Roskilde. Efterfølgende, i forbindelse med genstandenes konservering, vil genstandene blive færdigregistreret.

13 -13- Opgaven har krævet meget koordination og planlægning, og samspillet med de frivillige tilknyttet museet i Roskilde var også vigtig gennem hele processen. Et fast team på 3 medarbejdere har stået for opgaven med god hjælp af flere løst tilknyttede folk fra museets faste medarbejderstab. Arbejdet i Roskilde har været afpasset med de øvrige opgaver på Dansk Landbrugsmuseum. Det fastlagte budget for opgaven har holdt. Medarbejderne har tilstræbt at nedbringe udgifterne til flytningen af samlingen. Der er blevet indhentet flere tilbud på transport, hvorved udgifterne til denne del af opgaven er mindre end forventet. Økonomien er også blevet forbedret ved at Danske Slagterier stillede et hus ved Slagterimuseet frit til rådighed for museets medarbejdere. Der har under hele flytteprocessen været en god kontakt til Danske Slagterier og også en god dialog og et positivt medspil fra de frivillige tilknyttet museet i Roskilde. Aftaler og tidsplaner er blevet overholdt. De forbrugte ressourcer er mindre end forventet. Dette meget vigtige indsatsområde i museets Resultatkontrakt med Kulturministeriet er i 2005 forløbet bedre end nogen turde forvente. Faste rundvisningsforløb for børn og voksne både på museet og i Center for den levende Kulturarv Museets Historiske Værksted fik færdigudviklet hele seks nye undervisningsforløb under fællestemaet husdyr og markarbejde, hvoraf de fleste i efterårsperioden blev benyttet af flere skoler. Enkelte af aktiviteterne er dog sæsonbestemte og vil først for alvor blive afprøvet i foråret De nye aktiviteter fremgår af museets hjemmeside under menupunktet Skoletjeneste. Børnene fik i kraft af deres arbejde med husdyrene og opgaverne i marken direkte indblik i livsbetingelserne for den store del af den danske befolkning, som var beskæftiget med landbrug indtil for år siden. Det er vigtigt at undervisningen omfatter praktiske arbejde for børnene. Læring gennem arbejdet giver børnene en særlig indsigt det praktiske landbrug. Med ansættelse af en ny medarbejder i Historisk Værksted har der været de fornødne ressourcer til idéudvikling og gennemførelsen af de nye forløb. Sideløbende har værkstedet også kunnet gennemføre de eksisterende forløb og ferieaktiviteter i værkstedet. Med de nye forløb har museet medvirket til at skabe et fornyet fokus på landbruget og dets historie ved at inddrage landbokulturen i mere bred forstand i museets virksomhed, som det står i museets vision. Det vurderes at resultatet på dette indsatsområde er tilfredsstillende. Formidlingen til børn har stigende betydning især for et museum som beskæftiger sig med et emneområde som meget få børn og unge har kendskab til i deres hverdag. De afsatte ressourcer er anvendt fornuftigt. Der har i Historisk Værksted året igennem været i en god blanding af idéudvikling og praktisk afprøvning af resultaterne samtidig med, at de eksisterende forløb og tilbud til skolerne har skullet køre videre.

14 -14- Besøge Julita/Nordiska Museet i Sverige samt andet betydende nordisk landbrugsmuseum og aftale et nærmere formidlings- og udstillingssamarbejde. Målet er delvist gennemført. Museets faglige medarbejdere har besøgt henholdsvis Julita/Nordiska Museet og Museet Frederiksdal i Skåne. Desuden har Dansk Landbrugsmuseum haft besøg af Norsk Landbrugsmuseum. Der er bl.a. med Julita/Nordiska Museet og Norsk Landbrugsmuseum aftalt afholdelse af et stort fællesnordisk seminar for landbrugsmuseer på Dansk Landbrugsmuseum i april 2007, og der er også aftalt et nærmere formidlings- og udstillingssamarbejde med disse to museer og Frederiksdal uden der er en konkret aftale i hus endnu. I oktober besøgte museets fire faglige medarbejdere Julita/Nordiska Museet og fik et indgående præsentation af museet især dets samlinger og formidling. Julita er på flere måder sammenlignelig med Dansk Landbrugsmuseum, så derfor var besøget lærerigt samtidig med at kontakterne til Dansk Landbrugsmuseums søstermuseum i Sverige blev knyttet. Tidligere på året havde en af Dansk Landbrugsmuseums inspektører besøgt Frederiksdal nær Helsingborg og her fremsat forslaget om et formidlings- eller udstillingssamarbejde. Dette forslag blev godt modtaget. Begge museer beskæftiger sig med formidling af landbrugets kulturplanter, så et nærmere samarbejde kunne naturligt udvikles indenfor dette fagområde. Kontakterne er løbende blevet vedligeholdt telefonisk og pr. mail, men et konkret projekt er endnu ikke på plads. I juni havde Dansk Landbrugsmuseum fornøjelse af et flere dages besøg af bestyrelsen og de faglige medarbejdere fra Norsk Landbrugsmuseum. Her fik Dansk Landbrugsmuseum lejlighed til at præsentere sig og fremvise museets mange aktiviteter. Af øvrige internationale kontakter kan nævnes, at museet i august havde besøg af direktøren for det canadiske landbrugsmuseum, hvor der blev udvekslet erfaringer og ideer. Museet var også vært for et stort landbrugssymposium i oktober arrangeret af Landbrugspuljen og Landbohistorisk Selskab med deltagelse af to norske museer. Med kontakterne til henholdsvis Sverige og Norge er der skabt de forbindelser som foreløbig fører frem til afholdelse af et fællesnordisk seminar for landbrugsmuseer på Gl. Estrup i De internationale kontakter har stigende betydning i en tid, hvor der tales om globalisering. Det vil være vigtig for Dansk Landbrugsmuseum at lære af de udenlandske museer. Dansk landbrug har gennem historien påvirket andre lande og ladet sig påvirke udefra. Derfor vil det også ofte være nødvendig at overskride landegrænser for at forstå dansk landbrugs udviklingshistorie. 2.3 Klare mål

15 -15- I nedenstående tabel afrapporteres på de klare mål, som er opstillet fælles for museerne i 2005: Tabel 4b: Afrapportering på klare mål Kriterier for tilfredsstillende/ utilfredsstillende/ Opgave Mål på vej Resultat Bedømmelse Certificering. Opfylde minimumskravene for at få tilgængelighedsmærket af Foreningen Optaget i foreningen Fysisk "Tilgængelighed for og har fået tilgængelig- Handicapadgang tilgængelighed alle" hedsmærket Tilfredsstillende Formidling på internettet Bedst på nettet Points fra points Tilfredsstillende/på vej DLM s hjemmeside var ved bedømmelsen Bedst på nettet i 2005 blandt de højst scorende på museumsområdet med 3 points af 5 mulige, hvilket vurderes som tilfredsstillende/på vej. Hjemmesiden udbygges i 2006 med integration til billedsamling, publikationer, PDF integration mv., og i 2007 med bl.a. virtuel udstilling og online bestilling. De tekniske forudsætninger for resultatkrav i 2005 om offentliggørelse også på internettet af en mindre publikation om landbokultur (se tabel 4. Oversigt over målrapportering) vil således være til stede i 2006.

16 Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. Årsrapporten for 2005 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper med følgende afvigelser/ specifikationer i forhold til regelsættet. For nærmere beskrivelse af regnskabspraksis se desuden afsnit 5. Bilag side 33. Økonomistyrelsen har i brev af 21. juni 2005 dispenseret fra reglen om saldoafskrivning af inventar i bunker. Dispensationen omfatter reoler af forskellige typer, montrer og klædeskabe til magasinbrug med samme funktionalitet. Aktivering sker herefter som produktionsudstyr med lineær afskrivning over 10 år. Dispensationen er optaget som bilag 10 i åbningsbalancen Resultatopgørelse DLM s resultatopgørelse indeholder i år kun regnskabstal for 2005 samt budgettal for Fra 2006 indgår sidste års tal også i resultatopgørelsen. Det bemærkes endvidere, at årets bevilling ikke indgår i resultatopgørelsen. Der er udarbejdet følgende obligatoriske noter til resultatopgørelsen: Note 1. Personaleomkostninger Supplerende noter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5: Resultatopgørelse Supplerende Regnskab Budget note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser S Tilskud til egen drift 0 0 Øvrige driftsindtægter S Gebyrer 0 0 Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0 0 Forbrugsomkostninger S3 0 0 Husleje S Andre forbrugsomkostninger S Forbrugsomkostninger i alt

17 -17- Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger S Af- og nedskrivninger S Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter 0 0 Andre driftsomkostninger 0 0 Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter 32 0 Finansielle omkostninger 4 0 Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 17 0 Ekstraordinære omkostninger 0 0 Årets resultat Tallene for 2006 er DLM s interne udgiftsbaserede budget. Som det fremgår af ovenstående tabel er årets omkostningsbaserede resultat på t.kr. Det bemærkes, at årets bevillinger ikke indgår i opgørelsen. De enkelte indtægts- og omkostningsarter er kort kommenteret nedenfor. Ordinære driftsindtægter Den største enkeltpost under salg af varer og tjenesteydelser er éntré-indtægter, som i 2005 andrager 1 mio. kr. Tendensen siden 2002 er faldende entré-indtægter, se tabel 3 afsnit 1.3 Årets faglige resultater samt supplerende note S1. Ordinære driftsomkostninger Museumsbutikkens varelager er forøget med 26 t.kr. Reguleringen figurerer imidlertid ikke i korrekt resultatopgørelsen, hvilket korrigeres i 2006, supplerende note S4.

18 -18- Af- og nedskrivninger Årets afskrivninger er på t.kr., supplerende note S10. Personaleomkostninger Personaleomkostningerne er den største af omkostningsarterne, se note 1 samt supplerende noter S5-S8. Finansielle poster Vedrører renteindtægter og udgifter på bankkonti hovedsageligt vedrørende tilskudsfinansierede aktiviteter. Ekstraordinære poster Indtægten på 17 t.kr. vedrører salg af skrotjern nedtaget i forbindelse med indretning af Kartoffelmelsfabrikken, supplerende note Balance DLM s balance for 2005 vises i tabel 6. Tallene i kolonnen Åbningsbalance er fra åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 inklusive rettelser på i alt 39 t.kr. Der henvises til obligatorisk note 4. Egenkapital for yderligere forklaring. Regnskabskolonnen viser DLM s aktiver og passiver pr. 31. december Der er udarbejdet følgende obligatoriske noter til balancen: Note 2. Immaterielle anlægsaktiver Note 3. Materielle anlægsaktiver Note 4. Egenkapital Supplerende noter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Balance () Aktiver Åbnings- Regnskab Passiver Åbnings- Regnskab balance 2005 balance 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser Færdiggjorte udviklingsprojekter 0 0Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter Prioritetsgæld m.v Udviklingsprojekter under opførelse 0 0Anden langfristet gæld 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt Statsgæld 0 0 Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt 0 0 Grunde, arealer og bygninger Kortfristede gældsposter: Infrastruktur 0 0Leverandører af varer og tjeneste

19 -19- ydelser Produktionsanlæg og maskiner Anden kortfristet gæld Transportmateriel Skyldige feriepenge Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for fremmed 192-6regning 0 0 Igangværende arbejder for egen Periodeafgrænsningsposter regning Materielle anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld i alt Finansielle anlægsaktiver 0 0Gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Som det fremgår af ovenstående er DLM s balance ultimo 2005 vokset med med t.kr. til t.kr. i forhold til åbningsbalanceværdien primo på t.kr., hvilket hovedsageligt skyldes overflytning af anlæg på t.kr. fra Kulturministeriets til DLM s virksomhedsnummer. I 2006 flyttes erhvervelsen af Kartoffelmelsfabrikken, hvilket forøger balancen med yderligere ca t.kr Omregningstabel () Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Nedskrivninger 0 - Ændringer i hensættelser Afskaffelser -39 +/- Lagerregulering Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse /- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde) +/- Periodiseringer Tab på debitor 0 0 +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver Årets nettoudgifter -6936

20 -20- Årets bevilling indgår ikke i hverken årets resultat eller årets nettoudgifter. Ovenstående tabel viser, hvordan DLM kommer fra årets omkostningsbaserede resultat på t. kr. til årets nettoudgifter på t.kr. Som det fremgår, er afskrivningerne på t.kr. langt den største post Bevillingsregnskab Tabel 8: Bevillingsregnskab (det udgiftsbaserede regnskab) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto Tallene i budgetkollonnen for 2005 og 2006 viser DLM s interne budget. Differencen viser således afvigelsen mellem regnskab og DLM s interne budget for Som det fremgår af ovenstående tabel 8 er årets udgiftsbaserede resultat på 6936 t.kr., hvilket svarer til årets nettoudgifter i omregningstabellen jf. tabel 7. Differencen viser et mindreforbrug på 606 t.kr. mellem regnskab og internt budget. Forklaringen herpå er, at DLM s resultataftale med Kulturministeriet ikke var indgået på budgettidspunktet i efteråret 2004, hvilket medførte tilbageholdenhed på udgiftssiden herunder udskydelse af genbesættelse af ledige stillinger. Nettobevillingen er forøget med 900 t.kr. i forbindelse med resultataftalen. På grund af de sene tidspunkt for aftalens indgåelse var det ikke muligt at besætte 2 nyoprettede stillinger før august måned, hvilket afspejles i det videreførte overskud på 363 t.kr. 3.6 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 9: Bevillingsafregning for Disposition, Akkumuleret Årets over- oversk. der oversk. til Bevilling Regnskab skud bortfalder videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt