Formidling på mobile platforme. Komparativ analyse

Transkript

1 Formidling på mobile platforme Komparativ analyse

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visualisering af løsninger i de 4-rum... 2 Beskrivelse af 4-rumsmodel... 2 Formidlingskanaler... 4 Hvad gør de i andre brancher... 4 Hvad gør bibliotekerne... 5 Løsningsbredde...10 Hvor meget funktionalitet kan en app/ løsning indeholde...10 Telefoner vs. tablets?...11 Navngivning...12 App ikon...12 Med projektet in mente...12 Teknologitrin...13 Teknologi...13 Mobilspecificitet...14 Valg af platform...15 Online vs. offline...22 Fremtidsperspektivering...23 Inden for en kortere tidshorisont...23 Tablets...24 Teknologierne mødes...24 Platformene i nærmeste fremtid...25 Økonomiske overvejelser...26 Beslutningstragt/ valg model...26 Priser...26 Mulige løsningsscenarier for bibliotekerne...28 Konsekvenser ved at udelade platforme...29 Konklusion...30 Indledning Et af de primære formål for FMP har været at producere en række løsninger der kan tjene som 1

3 eksempler og inspiration for videre arbejde med løsninger mobile platforme. For at kunne anskueliggøre disse løsninger er, de sammen med en række eksisterende mobile løsninger, gjort målbare i nærværende løsningskategoriseringsskema. Skemaet er konstrueret på baggrund af 4-rumsmodellen, samt målbare parametre der er identificeret i projektets portefølje af personaer. Løsningerne er alle blevet individuelt vurderet og indplaceret med relevante værdier i skemaet for at kunne udtrække de visualiseringer og konklusioner der følger i dokumentet. Visualisering af løsninger i de 4-rum For at kunne relatere de i projektet identificerede løsninger og koncepter har vi benyttet os af en vifte af personaer og brugertyper. Der er taget udgangspunkt i personaer fra projekt Digital Trendspotting og disse er rettet til med henblik på mobile løsninger. Der er blevet tilføjet en mobilbruger-type, der er en arketype til at beskrive en given brugers kompetencer indenfor brugen af mobile platforme. Erfaringer med personaerne fra projektet viser at man med gavn kunne inddrage, hvordan man evt. ville kunne få de enkelte personaer til at bruge bibliotekernes forskellige tilbud mere. Eks. Vis hvordan man kan få ikke-brugere til at være brugere og hvordan man kan få brugere til at være ambassadører. I en egentlig konkretisering af koncepterne bør der laves en mere dybdegående adfærdsanalyse også på tværs af typerne og vores anbefaling er at der produceres en række personaer, der kan bruges som kontrolleret base for fremtidige projekter, både på mobile platforme og i andre formidlingsscenarier. Beskrivelse af 4-rumsmodel 2

4 Styrelsen for bibliotek og medier (nu kulturstyrelsen) bestilte 2010 en rapport der der blandt andet kunne afdække bibliotekernes rolle og udfordringer i et vidensamfund i rivende udvikling. Et af produkterne fra denne rapport er den såkaldte 4-rums model som nærværende projekt har gjort brug af. Modellen består af de fire nedenstående rum: Læringsrummet som er baseret på at opdage og lære nyt. Det indeholder f.eks. uformelle læringskurser, e-læringsfaciliteter, foredrag, adgang til videnressourcer og spørgetjenester. Inspirationsrummet er baseret på oplevelser. Det vil typisk indeholde adgang til materialer med litteratur, kunst, film, musik, underholdning og spil, til arrangementer med kunstnere og lignende. Møderummet er baseret på deltagelse. Det spænder fra at deltage i arrangementer om (lokal)politiske spørgsmål eller aktuelle problemer over læse- og studiekredse til facilitering af communities og netværk. Det performative rum er betegnelsen for kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af 3

5 brugerne. Det sigter således mod aktiv skabelse, men er også et kreativt og æstetisk læringsrum. Her er der tale om workshops af forskellig art: skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere, innovationsworkshops, filmværksteder mv. I FMP har vi brugt modellen til at kategorisere både eksisterende biblioteksløsninger, samt løsninger fra det private erhvervsliv. Formidlingskanaler Hvad gør de i andre brancher Tendensen har tidligere været at man har glemt at tænke mobile first og at man har handlet lidt i panik ved valg af løsninger, både med hensyn til app s og mobile web. Man har simpelthen glemt at tænke på slutbrugeren, men har været forblændet af teknologi og af hvad de andre gør. Dette er nu begyndt så småt at vende, således at man i højere grad end tidligere tænker på hvad det er der efterspørges eller hvor det er man kan skabe en efterspørgsel. Der er ingen tvivl om, at det at kunne betjene sig via en mobil platform er en allerede eksisterende efterspørgsel, men at det her er vigtigt at holde sig for øje, hvad det er målgruppen efterspørger (eller vil komme til at efterspørge), hvilke platforme de bruger, og hvad deres adfærdsmønster og behov er. Erkendelse af vigtigheden for og villighed til investering i de rigtige løsninger, samt planer for videre udvikling er også vigtige parametre at tage i betragtning. Uanset hvilken form for udvikling af produkt, der skal udføres, er det vigtigt at angribe det korrekt. Et ordentligt forarbejde, valg af metoder, leverandører, allokering af interne ressourcer, viden om målgruppe og hvordan denne forventes at bruge slutprodukt, samt forventet udbytte og ikke mindst forankring i de rigtige afdelinger og personer i virksomheden, samt risiko analyse er utrolig vigtigt, men bliver desværre ofte glemt. Sidst men ikke mindst undersøgelse af om der er en efterspørgsel og behov eller om disse er nogen man kan skabe ved sit produkt. Eksempler andres branchers mobile løsninger: Danske Bank har med deres app s til henholdsvis iphone, ipad, Android, gjort et stort forarbejde og resultatet fungerer super godt for brugerne Jyske Bank har med deres responsive web, også gjort sig mange tanker og om oplevelsen på de forskellige kanaler. YouSee med app s til både smartphones og smart TV, kan servere relevant info for brugerne på de platforme der er tilgængelige foran dem. Organisator, stort forarbejde til deres app s for deres løsning til fagforeningerne. (denne blev løst hos MobilePeople, der blev hyret til rådgivning, analyse, specifikationer, og udvikling) 4

6 Hvad gør bibliotekerne Mobile løsninger er ikke en nyhed på bibliotekerne. Der er i projektet gjort et forsøg på at lave en opgørelse over de mobile løsninger der er i biblioteksvæsnet under et. Den samlede opgørelse (se projektets løsningsskema) indeholder udover biblioteksløsninger også projektets koncepter og enkelte eksempler udenfor biblioteksverdenen. Denne analyses diagrammer (som løsningsbredde nedenfor) medtager kun bibliotekets egne løsninger. Således kan diagrammerne indikere hvordan bibliotekernes mobile indsats fordeler sig ud fra forskellige parametre. Fordelingen mellem bibliotekernes brede og fokuserede mobile løsninger. Brede løsninger De brede løsninger omhandler de løsninger, hvor en række traditionelle funktionaliteter i forbindelse med brugen af biblioteket forsøges opsummeret i en løsning til den mobile enhed. Funktionaliteterne inkluderer elementer fra de oprindelige biblioteksbasegrænseflader (søgning, reservering, fornyelse, listning af nye materialer, betaling af gebyrer m.m.) samt hvad der er blevet gængse elementer fra bibliotekernes hjemmesider (listning af arrangementer, listning af nyheder fra biblioteket, sider med inspiration m.m.). I brede løsninger ligger implicit den antagelse at bibliotekerne har/skal have een løsning der indeholder alle de nødvendige muligheder. I takt med at bibliotekernes aktiviteter folder sig ud på mange webplatforme (eks. Palles Gavebod, Litteratursiden, Bibzoom, Biblioteksvagten etc., etc.) udfordres tanken om den altfavnende mobile løsning. Spørgsmålet er hvor meget denne løsning kan rumme (funktionalitetsmæssigt og indholdsmæssigt) uden at det går ud over anvendeligheden og brugbarheden. De brede løsningers tidlige inkarnationer kan kategoriseres med placering i læringsrummet. Fokus var på de rent transaktionelle aktiviteter, og løsningerne var værktøjer. På sin vis var der på dette tidlige stade tale om en fokuseret løsning - nemlig udelukkende adgang til biblioteksbasen via mobilen. Et eksempel er Mobiblo fra Axiell (en mobil version af DDELibraweb) - set herunder i 2 lokale implementationer. 5

7 Senere bud på samme type biblioteksløsning bidrog med flere elementer fra biblioteket hjemmeside, blandt andet beskrivelse af arrangementer, nyhederne fra biblioteket, og sider til brugernes inspiration. Dermed kom man nærmere det, vi i denne tekst forstår som den brede løsning. Et eksempel er fra Aalborg Bibliotekerne (ses herunder). Kategoriserer man løsningen igen er man nu tættere på spændingsfeltet mellem læringsrummet og inspirationsrummet. Med tilkomsten af smartphones blev der åbnet op for en række af nye teknologier såsom skanning ved hjælp af mobilens kamera, GPS til bestemmelse af brugeren position m.m., ligesom touchskærmen på apparatet muliggør en mere hastig og flydende interaktion med løsningen. Tendensen lige nu synes at følge den generelle tendens, nemlig at udvikling af løsninger sker i form af app s. Men websites tænkt til mobilen arbejdes der stadig med. Uanset formen er mere funktionalitet kommet introduceret i den brede løsning, herunder adgang til digitale materialer såsom e-bøger og e-lydbøger. 6

8 Leverandører har hidtil styret udviklingen og mulighederne på den brede biblioteksløsning. Dette fortsætter, men nu suppleret af initiativer som TING-samarbejdet, hvor bibliotekerne selv spiller en mere aktiv rolle i at lede arbejdet over mod en fælles løsning. Projektets bud på tidens bedste version af den brede mobile biblioteksløsning skal findes blandt de 3 nedenstående: Biblioteks-app en fra Redia (her i implementering fra Vejle BIbliotekerne), Silkeborg Bibliotekernes BibMobil, og mobil-udgaven af et ding-site (her eksemplificeret ved websitet fra Århus Kommunes Biblioteker). De 3 løsninger har forskellige udgangspunkter, hvorfor det er svært at udpege blot én som det bedste bud. Biblioteks-app en fra Redia er en hybrid app (se afsnittet mobil-specificitet, nedenfor) lavet med inspirationelle elementer i fokus. Her er nyhederne på forsiden, mens oplysninger om arrangementer, lånerstatus, åbningstider m.m. findes i en menu der kan kaldes frem. Brugeren logger på app en én gang og er derefter kontinuerligt logget ind. App en bliver i næste version udbygget med skanning af QR- og stregkoder, som vil gøre den istand til at vise yderligere information om det skannede materiale. Silkeborg Bibliotekernes app, også en hybrid app, betegnes fortsat som en prototype. Til forskel fra Redias biblioteks-app er fokus mere på funktionaliteter end inspirationelle elementer. Funktioner er grupperet godt, og er prioriteret baseret på brugerundersøgelser. App en har allerede implementeret skanning af materialer, og var dermed først med denne funktionalitet i en bred biblioteksløsning. Den rene webløsning, Ding-sitet, er hvad nedenfor under mobil-specificitet betegnes som mobile site med CMS. Der udvælges indhold fra det eksisterende website, som derefter præsenteres med separat internet-adresse og et tema tilpasset mobile enheder. Det samlede indtryk af løsningen ligger et sted imellem de to ovenævnte app s i og med at forsiden præges af inspirationelle elementer samtidig med at funktionalitet er gjort tilgængelig via en altid synlig menu. 7

9 Alle 3 løsninger kan kategoriseres i overlappet mellem inspirations- og læringsrummet, men med forskellig vægt på de 2 rum. Et mobilt site med CMS kan ikke bringes til at udnytte mobilens kamera for skanningsfunktion. Til gengæld er det fuldt tilstede i internettets søgemaskiner og kræver færre ressourcer for opdatering og udvikling set i forhold til de 2 hybrid-app løsninger. Et valg mellem ovenstående indebærer bl.a. et valg mellem en løsning til inspiration eller en løsning som værktøj. De 2 udgangspunkter kan i en mobil, bred biblioteksløsning ikke begge bringes i front på samme tid. Man kunne derfor diskutere, om dette i praksis giver grobund for 2 brede biblioteksløsninger med hver sit udgangspunkt. Derudover påvirkes valget af de tilgængelige teknologiske muligheder for skanningsfunktion, hvorfor den web-baserede løsning har et handicap. Et web-baseret løsning er dog stadig værd at overveje, idet udviklingen går mod at det bliver muligt for browseren at tilgå bl.a. kameraet. Fokuserede løsninger Fordelingen af bibliotekernes mobile løsninger, projektets koncepter samt et udvalg af løsninger udenfor biblioteksverdenen - kategoriseret vha. 4-rumsmodellen De fokuserede løsninger og fler-fokuserede løsninger er de løsninger der kun løser en opgave, eller løser et mindre antal beslægtede opgaver. Som beskrevet ovenfor er mange biblioteksløsninger startet som fokuserede løsninger og videreudviklet til fler-fokuserede løsninger, hvorefter enkelte er endt ud i brede løsninger der omfavner både læringsrummet og inspirationsrummet. 8

10 Nogle af de løsninger der på nuværende tidspunkt er fokuserede løsninger, kunne med fordel integreres i en bred løsning. Det ville f.eks. give mening at integrere Bibvagt.dk og m.mobilebogbidder.dk i en bred mobilbiblioteksløsning. Andre af de løsninger bibliotekerne har egner sig bedst som fokuserede løsninger. Ofte er der tale om at projekter har lavet en løsning rettet mod bestemte målgrupper. Det ville ofte skabe for meget støj hvis løsningen blev integreret i en bred løsning, og løsningerne ville ikke blive synlige nok. Eksempler på dette kunne være lommefilm.dk og Movellas.com/da. Bibzoom shuffle er et andet eksempel på en løsning der gør sig bedst som en fokuseret løsning, da dens specifikke funktionalitet enten ville drukne i, eller overtage en bred løsning. 9

11 De fokuserede løsninger er ikke begrænset til bestemte rum i 4-rumsmodellen. De kan findes i alle rummene, også i de overlap der er mellem de forskellige rum. Løsningsbredde Hvor meget funktionalitet kan en app/ løsning indeholde Grundlæggende kan man sige at så længe de enkelte løsninger er relevante for brugerne i målgruppen, samt at de også på "overfladen" siger hvad, man som bruger kan forvente sig af indhold, så har de deres berettigelse, Man skal nok ikke kun fokusere på hvor mange forskellige man har, men i høj grad også hvor meget indhold de enkelte kan indeholde eller er struktureret uden at skabe støj. Dvs de skal både "ses efter" indefra og udefra. Når man laver en app, skal man holde sig for øje hvad formål og mål er med at have en app. Giver det mening at samle alle de funktioner man kan komme i tanker om i en app eller giver det mening at have flere og mere specifikke (smalle) app s?. Skal man lave en app til hver målgruppe, designet netop til deres individuelle behov? Eller kan de hver især leve med / overskue at der måske er en række funktioner som ikke tjener deres formål?. Det der er vigtigt er: Er det relevant for målgruppen? Giver det merværdi for brugeren? Kan det flytte målgruppens normale brug af tjenester og skabe en efterspørgsel som de ikke var klar over de havde? 10

12 Eks. En bruger af en biblioteks app, bruger normalt kun sin app til at se lånestatus, forny bøger og reservere materiale. I dette tilfælde kunne man måske integrere med sociale tjenester, så han/hun kunne se hvad vennerne læser eller om de måske var på biblioteket samtidig med ham/ hende. Man kunne lave læselister til hinanden. Et andet eksempel, kunne være at man kunne integrere læsegrupper, her kunne man ud fra lån man havde foretaget se om der var grupper der matchede ens skønlitterære eller faglige interesser, samt deltage i en dialog med disse, dele erfaringer, bøger, mm. Igen er det svært at give et eksakt svar på, hvad og hvor meget en app skal eller kan indeholde. Der har været en tendens til at mange virksomheder har lavet Schweizerknive, altså app s som var proppet med en funktion til enhver lejlighed. Dette er ikke hensigtsmæssigt, for brugeren mister overblikket og app en bliver med stor sandsynlighed en af de mange installerede app s som sjældent eller aldrig bliver brugt. Indhold skal være relevant og anvendeligt, samt give brugeren værdi. Vælger man at der skal være lidt ekstra, skal dette give brugeren ekstra værdi, enten nu og her, som de ikke var klar over. Eller være med til at give dem noget merværdi på sigt, og eventuelt flytte deres forbrugsvaner. Telefoner vs. tablets? Der er forskel på hvordan man designer løsninger til henholdsvis telefoner og til tablets. Den lille skærm på telefonerne har sine begrænsninger i forhold til tablets. Mange tænker, får jeg bare udviklet en app til telefonen, så er vi også dækket ind på tablets. Det er jo i princippet også rigtigt, for Android er der ingen forskel, her kører den samme app på alle. For ios er det dog væsentligt anderledes, her er der helt klart nogle overvejelser man bør gøre sig og drage nytte af, ved iphone og ipads forskellige skærmstørrelser. Tænker man kun på telefonløsningen, giver det ikke tablet brugerne de ekstra muligheder der er ved dennes skærmstørrelse og muligheder. Man bliver derfor nødt til at kigge på målgrupperne igen og se på deres adfærdsmønstre og brugsvaner, samt tage i betragtning at brugerne af tablets bliver flere og flere. Dette gælder ikke kun for app s, men for inden for alle løsninger til de mobile platforme. Der er flere ting der gør sig gældende i forbindelse med om, hvor mange smalle app s man kan have i appstore /google play / windows market place. Det er nok svært at give et eksakt svar på det, men der er nogle overvejelser som man skal gøre sig, disse er forsøgt at listet op nedenfor. Udsnit fra Apples App Design Strategies 1. Lav en liste med alle de tænkelige funktioner som man kan komme i tanke om sm brugerne kunne tænke sig eller have gavn af 2. Definer målgruppen eller målgrupperne 3. Filtrer den liste der blev lavet med alle funktionerne så de passer til de specifikke målgrupper 11

13 4. Gennemgå den igen og se om alle features og funktioner nu er brugbare for målgruppen Pointen er at begrænse sig og hele tiden vurdere om det giver mening for brugeren, hvis ikke så skal en funktion ikke være der. Test på målgruppen med simple prototyper, brugertest, i form af kort-tests, eller blot ved simple tegninger på en tavle. Navngivning I navngivningen af sin app (ikke spil), skal man tænke på følgende: Det skal udtrykke noget om enten virksomheden som udbyder den eller det indhold som man som bruger kan forvente at opleve. Det er en god ide at sætte lidt tid af til at researche på lignende app s, så man kan differentiere sin egen. Der er i øjeblikket omkring app s (game og applications) som man skal konkurrere med. der er også muligheder for keywords mm, i appstore, men hvis man forestiller sig at man skulle findes på en lang liste (ud fra navn), så gælder det virkelig om at være skarp i sin navngivning. App ikon Hvis man forestiller sig at man som virksomhed har 10 app s og de alle hedder noget med virksomhedens navn, er det vigtigt at brugeren via app ikonet kan skelne disse fra hinanden, de skal altså gerne afspejle det indhold som brugeren kan forvente at finde inde bag det. Eks.: Hvis bibliotekerne fik lavet 5 forskellige app s (en til musik, en til bogsøgning, en til slægtsforskning, en til livestreaming og deltagelse i foredrag, mm). Det ville det jo være oplagt at de alle hed noget med bibliotek, for det er det som brugeren i mange tilfælde ville søge på, hvis alle disse havde samme ikon, måske blot differentieret med farve, ville det være utrolig svært for brugeren at tage stilling til hvilken af disse han/hun skulle installere, og brugeren skulle således ind i flere af dem for at finde den rigtige. Når bruger skal finde ens app er det derfor vigtigt at de ved første øjekast på søgeresultatet får et sigende indtryk ud fra app navn og app ikon Når det er sagt, er det vigtigste nok, hvad man vælger at sine app s skal indeholde og ikke så meget om hvor mange forskellige man udbyder, for er en app relevant for brugeren og tilbyder den de tjenester som brugeren efterspørger, så bliver den fundet, delt og brugt. Med projektet in mente Hvor brede eller smalle kan/ bør løsninger være, hvis man tager projektet her in mente? Ved at se på de forskellige koncepter, kan man med stor gevinst se om der er flere som man kan slå sammen, nogle af dem er muligvis for smalle til at kunne nå en kritisk masse af brugere, andre er måske for brede. Det er svært at give et klart svar på uden at forsøge at konkretisere koncepterne yderligere, f.eks. ved at se på præcis hvilke tjenester man ønsker at tilbyde samt at se om de forskellige målgrupper kan have glæde af nogle af de samme ting. Herudover skal også overvejes om nogle af tingene hører bedre hjemme uden for en app, f.eks. implementeret som en platformstilpasset webside. 12

14 Teknologitrin Diagrammet viser fordelingen af bibliotekernes mobil løsninger efter hvilket teknologiske trin løsningen er tiltænkt eller virker med. Teknologi I projekt Formidling på Mobile Platforme opererer vi med tre typer af mobile enheder basic phone, featurephone og smartphone. Begrebet er en smule flydende, specielt mellem featurephone og smartphone, men vi har brugt begreberne på følgende måde: Basic phone: En mobiltelefon der kun har de mest basale funktioner. Taleopkald, sms og knap-interface. Featurephone: En mobiltelefon med lidt mere avancerede funktioner. Taleopkald, sms, mms, knap-interface, evt. kamera og basal webbrowser. Smartphone: En mobiltelefon med moderne avancerede funktioner. Taleopkald, sms, mms, Touch screen, kamera, webbrowser, dataforbindelse og mulighed for installation af app s. Tendensen i øjeblikket er at smartphones bliver mere og mere udbredte. På CES2012 blev der praktisk talt ikke lanceret nogen feature phones. Dette er et udtryk for at producenterne ikke længere satser på disse. CES er Consumer Electronics Show, et årligt arrangement hvor langt de fleste større producenter præsenterer deres nye produkter. 13

15 Som det kan ses på ovenstående overhalede køb af smartphones i 2011 featurephones i flere lande som Danmark er sammenlignelige med. På grafen nedenfor kan man se hvordan smartphones inden for de sidste par år har taget en stadig større andel i antallet af mobiletelefoner. For 2012 viser grafen at omkring 97 % af alle har en mobiltelefon, af disse har 50 % en smartphone imod ca. 1/3 i Mobilspecificitet I dag har vi forskellige muligheder, når vi vil formidle og udvikle til mobile platforme. I projektets kategorisering af løsninger har vi opereret med begrebet mobilspecificitet for at definere i hvilken grad en løsning udnytter den mobile platform. De kriterier der er inddelt efter er som følger: Agnostisk Løsningen er den samme på pc og mobil (f.eks. lånerstatus). Mobilplus Løsningen fungerer både på mobil og pc men har et par ekstra features på mobilen (f.eks. søgning som fortæller hvilket er det nærmeste bibliotek som har bogen hjemme når man bruger 14

16 mobil). Kun mobil Løsningen fungerer kun på mobil (f.eks. opslag i bibliotekets katalog ved at tage billede af stregekoden). Kun hjemmeside/pc Løsningen fungerer kun som hjemmeside eller på en pc. Hvis løsningen kan ses i en mobilbrowser fungere den så dårligt at den reelt er ubrugelig. Som det kan ses er der blandt de løsninger vi har fundet frem en overvægt til Kun mobil løsninger. Native app s, som kun mobil løsninger ofte er, er i flere tilfælde den mest hensigtsmæssige og eneste måde at producere en løsning på til mobile platforme. Valg af platform Spørgsmålet er om man vælge, native app, mobil web, web app, responsive design eller hybrid app s? Der har været mange diskussioner om hvem der vinder, native app s, webapp s, mobile web, responsive web, eller hybrid app s, er det bedste. Sagen er at alle er gode til hvert sit formål og målgruppe. Det væsentlige er at være til stede hvor brugeren forventer at finde sin information, uanset hvilken platform denne måtte have foran sig i det øjeblik brugeren vil have informationen. Der er derfor ikke noget entydigt svar på om hvorvidt man som udbyder af information, services, eller tjeneste skal vælge den ene eller anden platform eller måde at præsentere indhold på. Det vigtige er at sørge for at output er til rådighed for brugeren, når brugeren ønsker det, hvor brugeren ønsker det, og på den platform brugeren har i hånden. 15

17 Nedenfor er forsøgt listet, hvilke fordele, ulemper, eller faldgruber der er/ kan være, ved de måder at præsentere indhold på mobile platforme der i dag er til rådighed Platform Fordele Ulemper Faldgruber Web only - Kun 1 platform at udvikle og vedligeholde - Onsite Søgemaskine optimering kun for en platform - Understøtter mange platforme og er ikke operativ specifik - Tilfredsstiller ikke alle besøgende, mange af de besøgende der kommer fra andre platforme, vil finde alternative steder at få deres info - Ikke godt visuelt på andre platforme - Svært at navigere i på andre platforme - Bliver ikke prioriteret ligeså højt i søgemaskinerne, som mobilweb og web app, ved søgning foretaget på mobile platforme. - Virker ikke offline - Svært at få implementeret mobil optimering efterfølgende, hvis man ikke har gjort sig de overvejelser fra start 16

18 Rent Mobil website (ingen CMS integration) Også kaldet landing page. Eks. m.domæne.dk Mobil.domæne.dk - Bliver prioriteret op i søgeresultater, for søgninger foretaget på mobile platforme - Kan SEO optimeres som selvstændig kanal - Kan i mange tilfælde laves for et mindre budget - Understøtter mange platforme og er ikke operativ specifik - - Ikke særlig smidigt i forhold til opdatering af indhold - Der skal tages højde for mange forskellige skærmtyper, browsertyper - Virker ikke offline - Kan ikke bruge telefon specifikke funktioner som kamera - Kan vise sig at være en dyr forretning på længere sigt, da der skal laves kode ændringer for hver opdatering. - Kan i værste tilfælde falde hen i glemslen i forretningen, men stadig eksisterer ude i webbet dermed = dårlig oplevelse for den besøgende der ikke får den opdaterede information og forretningen - SEO skal håndteres dette glemmes ofte - Indlejring af videoer og grafik her skal man huske at det ikke er alle typer videoer og grafik som kan vises på alle platforme 17

19 Mobile site (med CMS) Eks. m.domæne.dk Mobil.domæne.dk - Bliver prioriteret op i søgeresultater, for søgninger foretaget på mobile platforme - Kan SEO optimeres som selvstændig kanal - Let at vedligeholde indhold i mange tilfælde kan det laves som en alternativ template til web og derfor kun 1 sted at vedligeholde alt sit indhold - Understøtter mange platforme og er ikke operativ specifik - Der skal tages højde for mange forskellige skærmtyper, browsertyper - Ressourcekrævende i udvikling og test - Virker ikke offline - Kan ikke bruge telefon specifikke funktioner som kamera - Risiko for at nyere platforme ikke viser indhold korrekt - SEO skal håndteres, dette glemmes ofte - Indlejring af videoer og grafik her skal man huske at det ikke er alle typer videoer og grafik som kan vises på alle platforme 18

20 Native app s - Kan udnytte telefon specifikke funktioner som kamera, gyroskop mm. - God offline understøttelse - Faste distributionskanaler - Nem og bekvem til gang for brugeren - Branding effekt - Etableret betalingskanal - Nemmere end på mobilweb at lave en lækker brugeroplevelse - Ressourcekrævende udvikling og vedligeholdelse - Platformsspecifik (Afhængig af operativ system) - nyt indhold/ features skal releases gennem distributionskanalerne - Bliver ofte lavet fordi man skal have en app dermed mister fokus på hvad målet i virkeligheden er. - Fortsat udvikling af funktioner i appen er vigtig. Der bliver ofte ikke beregnet budgetter til fortsat udvikling- det er essentielt for at brugerne vil blive ved med at bruge app en de skal føle at de får noget nyt - Betaling i app, er der tale om et produkt der bliver brugt i app en eller et fysisk produkt. Det er vigtigt at sætte sig ind i dette da, distributionskanalerne i visse tilfælde tager 30 % af det omsatte beløb. 19

21 Web app - Bliver prioriteret op i søgeresultater, for søgninger foretaget på mobile platforme - Kan SEO optimeres som selvstændig kanal - Let at vedligeholde indhold i mange tilfælde kan det laves som en alternativ template til web og derfor kun 1 sted at vedligeholde alt sit indhold - Understøtter mange platforme og er ikke operativ specifik - Understøtter mange platforme og er ikke operativ specifik - Kan bla gemmes som genvej på telefonen og derved give nem acces for brugerne - Der skal tages højde for mange forskellige skærmtyper, browsertyper - Ressourcekrævende i udvikling og test - Virker ikke offline - Begrænset mulighed for at benytte telefonens funktioner - - Risiko for at nyere platforme ikke viser indhold korrekt - SEO skal håndteres, dette glemmes ofte - Indlejring af videoer og grafik her skal man huske at det ikke er alle typer videoer og grafik som kan vises på alle platforme 20

22 Responsive design - 1 sted at vedligeholde indhold - Platforms uafhængigt - Indhold tilpasser sig til den platform der benyttes af brugeren - Ressourcekrævende i udvikling og test - Virker ikke offline - Prioritering i søgemaskinerne, ved søgning fra mobile platforme er ikke i ligeså høj grad prioriteret højere som eks. mobile websites. (i skrivende stund) - Afhænger af godkendelse fra distributionskanaler - Prioritering af indhold der skal vises, ved nedskalering i skærmstørrelser. o Viser man for meget eller for lidt - Hybrid app - Mulighed for at udnytte telefonens funktioner - Mulighed for at udnytte smidig opdatering af relevant indhold via CMS system - Ressourcekrævende i udvikling og test - Afhænger af godkendelse fra distributionskanaler - Ikke alt indhold virker ikke offline - Platformsspecifik - Omkostninger til drift og vedligeholdelse skal medregnes i budgetter - 21

23 Online vs. offline Når man laver løsninger til mobile platforme er en af de ting man skal overveje om løsningen skal fungere online eller offline. Efterhånden som flere får smartphones og priserne på data bliver billigere, giver det mindre mening at lave offline mobile løsninger, men i nogle tilfælde er en offline løsning stadig den bedste. Fordelingen af biblioteksløsninger der fungerer online eller offline. De fleste af de biblioteksløsninger der er kategoriseret i 4-rumsmodellen fungerer kun online, mens enkelte fungerer offline. De løsninger der fungerer offline har det tilfælles at de enten er i inspirationsrummet eller i det performative rum. Det er f.eks. e-reolen.dk, netlydbog.dk, hvor man henter bogen online, og derefter kan tilgå bogen offline. Overordnet kan man sige at offline løsninger kan fungere til løsninger i inspirationsrummet og det performative rum, da man her kan downloade indhold og have liggende på sin mobile enhed, eller skabe noget på sin mobile enhed som man uploader senere. Det giver ikke mening at lave offline løsninger i læringsrummet eller i møderummet, da man her gerne skal være i kontakt med internettet for at modtage informationer i forhold til læring eller være i kontakt med andre personer i forhold til møderummet. 22

24 Fremtidsperspektivering Udviklingen inden for de mobile teknologier går ufatteligt stærkt og hvad der syntes at være utopiske forestillinger for få år siden er i det en integreret del af vores hverdag. Et bud på teknologier der er værd at holde øje med er følgende: Inden for en kortere tidshorisont Object Recognition (OR) Brug af mobilens kamera til genkendelse af objekter. Der findes allerede en lang række app s som indeholder denne funktion. Brugeren tager et billede via app en, og ved hjælp af søgealgoritmer og databaser finder app en ud af hvilket objekt der er tale om og kan give brugeren ekstra information. Near Field Communication (NFC) Flere producenter lancerer smartphones med NFC teknologi. NFC er en slags elektronisk chip som kan bruges til at udveksle data, a la chippen på et kreditkort, eller nøglebrikker. Kan bruges til mange forskellige formål, blandt andet betaling. Eksempel på brug på et bibliotek, kunne være til udlån afbøger, få ekstra information om materiale eller andet som er udstyret med NFC. Location based services (LBS) En måde til at leverer en service eller tilbud til brugere, ud fra deres aktuelle geografiske placering. På telefoner benyttes GPS position ofte via en app til at servere disse services for brugerne. I forbindelse med biblioteksrummet er GPS i sig selv ikke særlig interessant da der typisk er dårlig og upræcis dækning indendørs. Der er dog projekter der bruger triangulering udfra wifi/bluetooth kombineret med kompas, accelerometer og gyroskop til at bedømme position indendørs. Google Now Googles nye bud på at bringe relevant information til brugeren løbende, på forkant af dagens begivenheder, dvs den forsøger at give information om noget der opleves af brugeren om lidt. Eks er brugeren på vej et eller andet sted i trafikken, vil google oplyse om eks.vis et vejarbejde, inden brugeren drejer ned af en vej. Eller vejrforhold på en destination eller på vejen til destination. Den forudsiger de begivenheder man som bruger kan forvente at opleve. Talegenkendelse eller voice recognition Det er ikke ny teknologi, men en teknologi der er ved at modnes til brugbar teknologi. Groft set kan man inddele det i 3 grupper: Text to speech, speech to text og speech to action. Text to speech: En given tekst læses op af en talerobot, teknologien er i de seneste år blevet meget bedre og robotten lyder mere som et rigtigt menneske end tidligere. Det er dog svært for disse at fortolke tal korrekt ved oplæsning. Eksempelvis kan tallet 1 af mennesker tolkes og læses rigtigt op, mens en maskine ikke ved om det skal læses som et, en eller første. Speech to text: Avanceret teknologi der omformer det talte ord til tekst, teknologien har sine udfordringer og egner sig bedst (på nuværende tidspunkt) til korte, veldefinerede ord. Problemet er, blandt andet, dialekter og udefra kommende støj, som er med til at forvrænge 23

25 ordet og er derfor svært for maskinen at fortolke. Teknologien er dog blevet utrolig udviklet, specielt på de store sprog, som engelsk, spansk og fransk, her er træfprocenten for selv sætninger ret høj. Speech to action: Udnyttelse af talegenkendelse til at få teknologi til at reagere og udfører handlinger på baggrund af det talte ord. Eks. vis ved navigation i biler, navigation i app s m.m. Potentialet i talegenkendelse er enormt og kan i princippet bruges i alle tænkelige dagligdags situationer hvor vi som mennesker skal udfører en handling der involvere en anden fysisk ting. Eks.: For fysisk handikappede, som har deres fulde talefunktion, vil det kunne hjælpe dem i en lang række handlinger i løbet af dagen, hvor de ellers er afhængige af andre menneskers hjælp. Bevægelsesgenkendelse Teknologi til at få elektroniske apparater til at udfører en handling ved at brugeren foretager en bevægelse. Teknologien kendes fra blandt andet spilkonsoler som Microsofts Xbox, Kinect og Wii, hvor brugerens bevægelser styrer spillet. Senest er Samsungs nye smart tv kommet blevet udstyret med en bevægelsessensor, hvor brugeren slipper for at sidde med en fjernbetjening, men kan bruge sin hånd til at fjernstyre funktioner på tv et Berøringsfølsomme overflader Vi omgiver os mere og mere med elektroniske apparater som er berøringsfølsomme, herunder blandt andet telefoner og tablets. Stadig flere apparater kommer på markedet med trykfølsomme overflader, Microsoft har blandt andet lavet et 42 bord med trykfølsom skærm. Køleskabe og andre husholdningsapparater bliver også produceret med trykfølsomme skærme. Tablets I dag er den alt dominerende spiller på markedet Apple med deres ipad. men der er også andre på markedet, de 3 store som der regnes for at blive de store konkurrenter er Apple s ipad, Googles Android tablet og Microsofts tablets. Men også Blackberry og Linux har deres bud. Der er ingen tvivl om at tablets på sigt bliver afløseren for laptop en og om hvorvidt vi i fremtiden kommer til at have en stationær computer ståenden, til at kører vores almindelige dagligdags applikationer, er nok også tvivlsom. Den transportable/ mobile platform er kommet for at blive og vores brug for information nu og her, hvor vi står, i dette øjeblik, og den den situation vi står i, skal efterkommes. Det er noget de mobile platforme kan være med til. Hvorvidt det i fremtiden bliver app s, der kører selvstændigt på apparatet eller om det er applikationer der afvikles ude i skyen afhænger af hvornår vi har et fuldstændig dækkende net, der har så stor dataforbindelse af vi ikke lægger mærke til blandt andet ventetider for hentning af ønskede indhold. Teknologierne mødes 24

26 Det spændende i nærmeste fremtid er at se på hvilke innovative løsninger der kommer i kombinationen af disse forskellige teknologiske muligheder. Med henblik på i hvor høj grad producenter formår at give værdi til brugerne. Mange af teknologierne er eller har været prototyper, hvor det nærmere er beviset på at en teknologi kan fungere, fremfor at den er opfundet/ udviklet ved et reelt behov og værdien for brugerne kan derfor med det første se ud til at være begrænset. Som eksempel på dette kan være, Kinect fra Microsoft, en bevægelsessensor som kan genkende kroppen og dens bevægelser. Indtil nu har dette været brugt af spille industrien, men potentialet er enormt, blandt andet indenfor genoptræning af fysiske skader eller stimulering af forskellige fysiske handicap. Et andet eksempel er Googles nye brille, der på nuværende tidspunkt ikke synes at være meget mere end et trådløst webcam, der er indbygget i et par briller, men også her er mulighederne og potentialerne store, til eksempelvis videotelefoni og augmented reality. Platformene i nærmeste fremtid I markedet for mobile platforme er det ufatteligt svært at forudse, hvordan fordelingen vil komme til at gå. De seneste år har man måttet konstatere at udviklingen er gået væsentligt hurtigere end man forventede og der er ingen tegn på at dette vil tage af i fart. IDC som beskæftiger sig med analyser har tidligere annonceret følgende forudsigelse på fordeling på platforme for 2015: Android vil vokse til en andel på 45,5% WindowsPhone (7-8 +)/windowsphone vil vokse til 20,9 % Mens iphone vil falde ned under 16% WindowsPhone De kommende versioner af windowsphone vil bygge på samme teknologiske kerne som deres kommende tablets og PC ere, dette gør at integrationen mellem disse platforme vil blive langt bedre og der kan skabes stor synergi på tværs at platformene på applikationssiden. ios Som er tone angivne inden for design og brugeroplevelse her er det spændende at se hvordan produkterne udvikler sig i interaktion med hinanden og hvilke supplerende produkter der kommer til. Android Det bliver spændende at følge med i hvordan deres styresystemer udvikler sig og hvordan de i fremtiden måske vil spille sammen med Googles pc styresystem, mere end de gør i dag. Om brugervenligheden og applikationer der tilbydes, bliver bedre og især får et mere brugervenligt ry. HTML5 Dette er den traditionelle HTML s (med traditionel menes den der er mest udbredt i dag, HTML4) afløser. HTML5 standarden er ikke færdigudviklet endnu, men er nået langt, og åbner op for en lang række muligheder som ikke er mulige med traditionel HTML. Her blot et par eksempler på hvad man allerede nu kan med HTML5: 25

27 Audio og video er en integreret del, dvs man skal ikke tænke på om brugerne har flash installeret, man bruger den afspilnings motor der ligger i HTML5 så alle nyere browsere kan afspille det Geo-location Vektorgrafik SPA - single page application En måde at lave webapp s, på som kan hente alt indhold ned på telefonen og cache indholdet, så det i en vis udstrækning også er tilgængeligt offline (læs mere på bl.a. - det er egentlig ikke en ny teknologi, men med webapp s er det en ny måde at tænke løsningen på, således at brugeren ikke er tvunget til at hente nyt indhold ved hvert besøg. For alle 3 styresystemer bliver det spændende at se hvordan de vil differenciere sig fra hinanden og hvordan fragmentering af styresystemerne kan holdes i snor. For HTML5 s vedkommende bliver det spændende at følge modningen af standarden og hvorvidt producenter mobile operativsystemer/browsere implementerer den fulde specifikation i deres enheder. Der er ingen tvivl om at udviklingen viser at vi i langt højere grad kommer til at betjene os af apparater der kan tages med, hvor man har brug for dem, når man har brug for dem og som kan servere det indhold som man har brug for. Økonomiske overvejelser Beslutningstragt/ valg model Der findes ikke et endegyldigt svar på hvilken platform man skal vælge, man skal gøre sig de overvejelser der er for og imod de enkelte platforme og vægte dem i forhold til sine mål og målgrupper. Men der er ingen tvivl om at det for bibliotekernes vedkommende er vigtigt at være repræsenteret bredt på tværs af platformene. Priser Visuelt overblik over omkostningerne i forhold til kompleksitet, inden for de forskellige løsningsmuligheder. Der vil sikkert være løsninger der beviser det modsatte, men dette kan ses som en rettesnor. Det vides ikke i skrivende stund om der findes en lignende model, i tilfælde af at der allerede eksisterer en lignende kræver MobilePeople ikke at have ophavsrettighed til dette, og ønsker ikke at overtræde eventuelle ophavsrettigheder. Modellen tjener derfor kun til eksemplets formål. Model 1 (blå) viser en generel betragtning ved et allerede eksisterende CMS backend system Model 2 (grøn) viser en generel betragtning ved løsninger der skal udvikles fra start. 26

28 27