#fairforalle FORSLAG TIL LØNMODTAGERNES. Vi arbejder for et EU, der er fair for alle. #fairforalle. Tlf.:

Transkript

1 31 FORSLAG TIL LØNMODTAGERNES EU #fairforalle Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade København V Tlf.: mail@3f.dk Vi arbejder for et EU, der er fair for alle #fairforalle E U R O PA- PA R L A M E N T S VA L G E T D M A J

2 Forord NU MÅ DET VÆRE LØN- MODTAGERNES TUR I EU EU og det indre marked har bidraget til mere end en halv million danske arbejdspladser, større velstand og fred i hele Europa. Også i Danmark. Det er godt. Desværre har der samtidig i alt for mange år været alt for lidt fokus på at sikre bedre forhold for de, der udgør hovedparten af EU nemlig lønmodtagerne. Det er skidt. I 3F kæmper vi for, at EU s indre marked i fremtiden sætter lønmodtagernes vilkår i centrum ikke kun virksomhedernes. Den frie bevægelighed må ikke undergrave danske løn- og arbejdsvilkår, som det hver dag sker på Danmarks landeveje, byggepladser, hoteller, gartnerierne, landbrug og fabrikker. Derfor har vi brug for effektive og mærkbare løsninger nu både for de danske og de europæiske lønmodtagere. Det er på tide, at almindelige lønmodtagere mærker, at EU arbejder for dem i stedet for imod dem. Samtidig skal det være løsninger, der respekterer den danske aftalemodel og arbejdsmarkedets parters rolle. 3F arbejder for, at udviklingen af det indre marked sker på et grundlag, hvor vores rettigheder som lønmodtagere og fagforeninger ligestilles med virksomheders økonomiske friheder. Hvor markedets økonomiske profit ikke er vigtigere end menneskers rettigheder og velfærd. Hvor vi ikke kun har fri bevægelighed i EU, men i høj grad også fair bevægelighed. I 3F vil vi et EU, der er: Fair for lønmodtagerne Fair for fællesskabet Fair for den danske arbejdsmarkedsmodel Kort sagt 3F kæmper for, at EU skal være #Fairforalle. Det er en ambition, som vi håber, at de danske politikere, der bliver valgt til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj, støtter op om. Mvh. Indhold EU skal være fair for lønmodtagerne Bedre regler mod social dumping... 4 En social protokol Udstationeringsdirektivet som minimumsdirektiv Fuld anerkendelse af faglige domme internt i EU Værn mod udnyttelse af tredjelandsborgere Særlig indsats for de europæiske chauffører Styrket kontrol med social dumping...5 Et europæisk ID-kort En europæisk udelukkelsesmekanisme af tvivlsomme virksomheder Sikring af det danske RUT-register Forbedre arbejdsmiljøet... 6 Flere begrænsninger på kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer Klare EU ambitioner om forbedring af arbejdsmiljøet Sikring af lønmodtagerbeskyttelse ved regelforenkling Sikre omstillingsmuligheder og medarbejderbeskyttelse...7 Midler til videre- og efteruddannelse i det nye budget Styrket medarbejderindflydelse- og beskyttelse Omstillingsmuligheder i forbindelse med globalisering, Brexit og handelskrige Et styrket virksomhedsoverdragelsesdirektiv EU skal være fair for fællesskabet Forbedre usikre arbejds- og levevilkår... 8 Midler til udsatte grupper i EU s nye budget Særlig EU-indsats for atypisk ansatte på usikre vilkår Bekæmpe skatteunddragelse... 9 Effektive sanktioner mod skattelylande Systematisk kontrol af skattespekulation Indførelse af omsætningsskat på digitale giganter Skat på finansielle transaktioner Styrke lønmodtagerrettigheder i handelsaftaler...10 Skrappere krav til EU s handelspartnere Forhåndgodkendelsesredskaber i nye handelsaftaler Sanktionsbehæftede EU-konsultationer ved brud på lønmodtagerrettigheder EU skal være fair for den danske arbejdsmarkedsmodel Sikre respekt for nationale aftalemodeller Sikring af beskyttelsesniveauet i kollektive overenskomster Respekt for kollektive overenskomster og kampskridt Forhindre misbrug af danske ydelser Krav om reel tilknytning til arbejdsmarkedet Fastholdelse af den nuværende dagpengeperiode på tværs af grænser Indeksering af børne- og familieydelser Per Christensen Styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter...14 Styrket social sektordialog Stærkere repræsentation af arbejdsmarkedet parter i EU 2 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

3 EU SKAL VÆRE FAIR FOR LØNMODTAGERNE Bedre regler mod social dumping Social dumping udgør i dag én af de største trusler imod lønmodtagerne og fagbevægelsen ikke kun i Danmark, men i hele EU. Grumme sager, som vi har set i Padborg, i Holbæk og på metrobyggeriet i København, viser, der er brug for en ekstraordinær indsats både nationalt og på tværs af grænserne for lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads. Vedtagelse af den europæiske fagbevægelses forslag om en social protokol til Lissabontraktaten, der skal sikre at faglige, kollektive og sociale rettigheder ikke underordnes de økonomiske friheder på EU s indre marked. Etablering af udstationeringsdirektivet som minimumsdirektiv med ret til tilpasning til lokale løn- og arbejdsforhold i værtslandet. Herved styrkes Danmarks mulighed for at fastsætte mere effektive krav til udenlandske arbejdsgivere end krævet i direktivet, og dermed styrkes lønmodtagernes beskyttelse. Garanti for, at faglige domme og kendelser truffet i Danmark anerkendes fuldt ud i andre EU-medlemslande og kan fuldbyrdes og inddrives på en enkel måde med henblik på at sikre retssikkerheden på det indre marked. Begrænsning af tredjelandsborgeres udførelse af arbejde og tjenesteydelser til alene at kunne finde sted i det land, der har udstedt arbejds- og opholdstilladelsen, for at hindre spekulation i udnyttelse af faglærte og ufaglærte tredjelandsborgere. Særlige regler for at sikre at den mobile gruppe af europæiske godstransport- og buschaufførers løn- og arbejdsvilkår ikke dumpes. Styrket kontrol af social dumping Mange EU-borgere arbejder midlertidigt i Danmark som selvstændige, udstationerede eller udlejet arbejdskraft for danske og europæiske virksomheder. Desværre er der for denne gruppe kedelige eksempler på omgåelse af overenskomsterne, der suppleres med kreativ anvendelse af beskatningsmetoder samt organiseret ulovlig udleje af arbejdskraft. Det er derfor afgørende at styrke den danske og tværeuropæiske håndhævelse af reglerne for den vandrende arbejdskraft med henblik på at identificere, kontrollere og sanktionere virksomheder, der bryder med europæiske, nationale og lokale regler for løn- og arbejdsvilkår. Introduktion af et europæisk ID-kort på lønmodtagere og underleverandører, med opdaterede oplysninger om, hvem man arbejder for, hvor og hvordan man er socialt sikret, og hvor man betaler skat etc., så man på stedet kan tjekke, om personen arbejder under ordnede forhold. Oprettelse af en europæisk udelukkelsesmekanisme af hovedleverandører og underleverandører, som kontinuerligt bedriver social dumping, hvidvask, mafiavirksomhed, bruger illegal arbejdskraft eller udøver menneskehandel til tvangsarbejde. På den måde kan ordregivere, myndigheder og arbejdsmarkedets parter nemmere navigere i leverandørfeltet. Sikring af det danske RUT-register, der har til formål at udenlandske tjenesteydere registreres og dermed muliggør bedre håndhævelse af reglerne for udstationeret arbejdskraft og virksomheder. 4 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

4 Forbedre arbejdsmiljøet Ingen mennesker bør blive syge eller dø af at gå på arbejde. Desværre bliver alt for mange mennesker nedslidt i dag eller udsættes for unødvendige fysiske og psykiske arbejdsrisici. Otte procent af alle kræfttilfælde skyldes eksponering på arbejdspladsen og hvert år dør op mod 4000 europæere i arbejdsulykker. Ulykker, der kunne være forebygget, hvis virksomheder havde prioriteret deres ansattes sikkerhed og velfærd over profit. Vi skal derfor gøre det umuligt for EU s medlemsstater at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø. Der skal fastsættes grænseværdier for minimum 50 nye stoffer i direktivet om kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, ligesom reproduktionsskadende stoffer skal omfattes af direktivet. Klare målsætninger om at styrke og opdatere regulering af arbejdsmiljøet med et særligt fokus på fysisk og psykisk nedslidning ved bedre regulering af ergonomisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. Sikring af, at velerhvervede beskyttelseshensyn ikke udraderes på grund af regelforenklingsdagsordenen igennem REFIT og lignende EU-tiltag, der udgør en stor risiko for hensynet til lønmodtagernes daglige arbejdsmiljø. Sikre omstillingsmuligheder og medarbejderbeskyttelse Det europæiske arbejdsmarked er under kraftig forandring. Hele brancher lukker ned, mens nye job opstår i hjem- og udland som følge af digitalisering, automatisering og globalisering. Det medfører, at de danske og europæiske arbejdstagere skal være omstillingsparate på et foranderligt arbejdsmarked. Derfor er det afgørende med sociale investeringer, så vi får alle med gennem styrkelse af adgangen for den enkelte arbejdstager til beskæftigelse, efter- og videreuddannelse samt medarbejderindflydelsen. Prioritering af midler til videre- og efteruddannelse af de europæiske faglærte og ufaglærte lønmodtagere gennem det kommende EU-budget , herunder Socialfonden, Ungegarantien og Erasmus Plus-ordningen. Styrket medarbejderindflydelse- og beskyttelse samt afskedigelsesbeskyttelse i europæiske virksomheder gennem øget brug af samarbejdsudvalg og whistleblowerbeskyttelse. Forbedring af omstillingsmuligheder for lønmodtagere, der bliver påvirket af globaliseringen i tilfælde af udflytning af arbejdspladser, handelssanktioner fra tredjelande, Brexit mm. En revision af direktivet om virksomhedsoverdragelse med henblik på at den oprindelige beskyttelseshensigt for lønmodtagerne genoprettes og får virkning for alle berørte lønmodtagere. 6 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

5 EU SKAL VÆRE FAIR FOR FÆLLESSKABET Bekæmpe skatteunddragelse Forbedre usikre arbejdsog levevilkår Op mod 40 procent af de europæiske lønmodtagere er atypisk ansatte som vikarer, deltids- eller platformsbeskæftigede. Store grupper tvinges i dag over i atypiske ansættelsesformer, langt under den ugentlige arbejdstidsnorm og uden overenskomsternes beskyttende rammer. Samtidig stiger fattigdommen i Europa. 43 mio. EU-borgere har ikke råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag. Alt dette undergraver stabiliteten i Europa og hele opbakningen til det europæiske samarbejde. Hvis vi skal løse de udfordringer, er EU nødt til at levere resultater, som ligestiller mennesket med markedet. Afsættelse af målrettede midler i EU s kommende budget fra til støtte til udsatte grupper og regioner gennem øget beskæftigelsesindsats og fattigdomsbekæmpelse gennem en styrkelse af social- og regionalfondene. At EU-Kommissionen udpeger bedre lønmodtagerbeskyttelse af kortere og usikre ansættelsesformer som højprioritetsområde med henblik på at sikre reel lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted for den store udsatte gruppe vikarer, platforms- og deltidsansatte. Mens stadig flere europæere må tage flere underbetalte fuldtidsjob for at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen, har de seneste års utallige skatteskandaler afdækket en europæisk klasse, der tilsidesætter alle regler i en evig jagt på profitmaksimering. Dette gælder en række internationale kæmpeskandaler som Luxembourg-lækket og Panama-papirerne. Men også i Danmark har vi haft grelle sager som udbytteskatskandalen og de store hvidvaskskandaler i banksektoren. Fællesnævneren for skandalerne og svindlen er, at der bliver færre penge i sidste ende til vores fælles velfærd. Helt konkret koster det hvert år kr. pr. EU-borger. 3F foreslår derfor: Effektive økonomiske og handelsmæssige EU-sanktioner mod skattelylande og tvungen regnskabsaflæggelse i alle lande, hvor firmaer har datterselskaber. Systematisk kontrol af skattespekulation i forhold til kreative virksomheds-konstruktioner som postkasseselskaber, enkeltmandsvirksomheder og vikarbureauer, intern flytning af penge i koncerner. Indførelse af omsætningsskat på digitale giganter som Facebook og Google, der betaler en urimelig lille andel af skattebetalingen med blot 0,03 og 0,8 pct. i skat i Europa. Skat på finansielle transaktioner med henblik på at afdæmpe skadelig aktiespekulation og sikre en større stabilitet på det europæiske marked og sikre finansverdenens bidrag til samfundet. 8 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

6 Styrke lønmodtagerrettigheder i handelsaftaler Over 30 mio. arbejdspladser i EU er afhængige af eksporten til lande uden for EU og handel er en drivkraft for vækst og en vigtig prioritet for EU. I 3F mener vi, at EU som global aktør ikke alene bør have et ansvar for arbejdstagerrettigheder i Europa, men også globalt. Vi vil være med til at sikre, at EU s frihandelsaftaler ikke medvirker til at fremme urimelige arbejds- eller konkurrencevilkår, men i stedet er en løftestang for arbejdstagerrettigheder i hele verden. Krav til EU s handelspartnere om at leve op til internationale standarder, herunder ikke mindst ILO s konventioner. På den måde styrkes arbejdstagerne i de lande, EU-medlemsstaterne handler med. Introduktion af forhåndsgodkendelsesredskaber i forbindelse med EU s indgåelse af handelsaftaler indeholdende økonomiske incitamenter. Det vil i praksis betyde, at EU kan stille en række krav, der skal opfyldes, før en aftale kan ratificeres og træde i kraft. Introduktion af sanktioner ved brud med anbefalinger om lønmodtagerrettigheder i forbindelse med klageproceduren og tvisteløsningssystemet. Dette vil indebære, at EU s mulighed for at indlede formelle konsultationer med anbefalinger, som skal implementeres, får mere effekt i praksis. 10 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

7 EU SKAL VÆRE FAIR FOR DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL Forhindre misbrug af danske ydelser 3F er tilhænger af arbejdskraftens frie bevægelighed under ordnede vilkår. Samtidig ønsker vi at sikre, at danske velfærdsydelser ikke kan misbruges under dække af den frie bevægelighed. Desværre ser vi eksempler på arbejdsgivere, der systematisk anvender deres medarbejderes sociale ydelser til at dumpe vilkårene. Derfor vil 3F sikre, at velerhvervede danske velfærdsydelser ikke misbruges og udhules. Respekt for nationale aftalemodeller At reel tilknytning til arbejdsmarkedet i en længerevarende periode, som på de nuværende 296 timer, fortsat skal være en forudsætning for optjening af ret til sociale ydelser. At perioden, hvor dagpenge kan medbringes fra optjeningslandet til et andet EU-land, ikke overstiger tre måneder med henblik på at fremme aktiv arbejdsmarkedspolitik på tværs af grænser og sikre motivation til aktiv arbejdssøgning. At ydelser optjent i Danmark skal tilpasses det reelle udgiftsniveau (indekseres), hvor de anvendes med henblik på at forhindre misbrug på tværs af EU-landenes grænser. I Danmark har vi fleksible overenskomster, der giver udstrakt mulighed for at de enkelte virksomheder kan tilpasse deres aftaler til virksomheders og medarbejderes behov. Det har vi på baggrund af et ligeværdigt forhold mellem parterne, baseret på rettigheder i overenskomsterne. Det er langt fra tilfældet i hele EU. Hvis EU skal bidrage til en højere løn eller bedre social beskyttelse i de enkelte lande, skal det ske med respekt for de enkelte medlemslandes respektive arbejdsmarkedsmodeller og velfærdsordninger. At alle initiativer, der udløber af EU s Sociale Søjle medtager bestemmelser, der muliggør undtagelse i tilfælde af højere beskyttelsesniveau i kollektive overenskomster, i overensstemmelse med præamblens ordlyd fra søjlen om respekt for nationale aftalemodeller. At al EU-lovgivning, instanser og initiativer respekterer de nationale aftalesystemer, de kollektive overenskomster og retten til at tage kollektive kampskridt. 12 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ

8 Aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter De høje danske løn- og arbejdsvilkår skyldes i væsentligt omfang den danske model, der baserer sig på, at arbejdsmarkedets parter forhandler sig til en overenskomst og inddrages i alle sager, der har betydning for arbejdsmarkedet. Dette skal sikres i Danmark, og også på europæisk plan skal arbejdsmarkedets parter inddrages i al relevant lovgivning og håndhævelsen heraf. En styrket social sektordialog på EU-niveau med mere grundig og rettidig inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udarbejdelse og politisk behandling af forslag vedrørende social-, arbejdsmarkeds-, uddannelsespolitiske og ligestillingsmæssige spørgsmål. En stærkere repræsentation af de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter i EU-agenturer, myndigheder, udvalg og institutioner med henblik på praksisnære initiativer og lovgivning under hensyntagen til de forskelligartede europæiske arbejdsmarkeder og arbejdsmarkedsmodeller. 14 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ 2019 EUROPA-PARLAMENTSVALGET D. 26. MAJ