Temagruppen for Mental sundhed 26. JUNI 2019 MØDECENTER ODENSE. Neuroaffektiv udviklingspsykologi i den almene forebyggelse

Transkript

1 REFERAT Temagruppen for Mental sundhed 26. JUNI 2019 MØDECENTER ODENSE Neuroaffektiv udviklingspsykologi i den almene forebyggelse Vi har ikke set noget have så stor effekt på børnene, som NUSSA, Mogens Sønderby, Skanderborg Kommune Foruden et formandsskifte, hvor vi sagde stort tak til Peter Thybo og Mette Stoffer og det store arbejde de i samarbejde med temagruppen har bidraget med i en længere årrække, bød dagen også på en introduktion til det neuro-affektive udviklingspsykologi og det mentalt sundhedsfremmende og forebyggende potentiale det rummer. Fundamentet Det dobbelte Kram som temagruppen bl.a. arbejder ud fra, rummer Det Mentale KRAM, som består af Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring (Thybo, P. 2016, Hans Reitzels Forlag). Dagen i dag havde fokus på, at der er vigtige forudsætninger for at kunne udleve det mentale KRAM. Nemlig det at kunne synkronisere os, at kunne udvikle indlevelsesevne og afstemme os, at kunne regulere os til den kontekst vi er i, at kunne forbinde rationel tænkning med vores emotionelle kompas for bare at nævne nogle af elementerne. Det mentale sundhedsbarometer viser feber Det mentale sundhedsbarometer viser feber. WHO påpeger, at i 2030 vil psykiske lidelser udgøre den største sygdomsbyrde på verdensplan. Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede, mens kræft står for 17% og kredsløbssygdomme står for 15,2%. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr. De direkte omkostninger til behandling udgør ca. 10 %. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner. I 4 ud af 5 tilfælde tildeles unge på 30 år en førtidspension grundet psykiske lidelser. ( Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø). Et stigende antal børn henvises på grund af følelsesmæssige vanskeligheder til pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og til børnepsykiatrien på grund af psykiske vanskeligheder relateret til følelsesmæssig sårbarhed. En amerikansk

2 national undersøgelse af børns sundhed foretaget fra 2011 til 2012, afslørede at 16,5% af 3-17-årige havde en psykiatrisk diagnose. I Europa er der den samme tendens, fx var der i Danmark fra 2006 til 2016 en stigning på 91% i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hart, S. 2018). Trivsel kan udvikle sig til mistrivsel, og mistrivsel kan udvikle sig til egentlige psykiske lidelser såsom stress, angst, depression m.fl. Der er altså et mentalt sundhedsfremmende og forebyggende potentiale (Sårbarhed hos børn og unge, Psykiatrifonden, 2018). Vi har i øvrigt ikke råd til at fortsætte med at behandle os ud af problemerne. Hvad er en psykiatrisk diagnose? En psykiatrisk diagnose giver vi på baggrund af nogle symptomer. Men hvad er et symptom? Et symptom er noget man ikke kan selvregulere. Et humør, et temperament, nogle følelser i en selv, som man ikke kan selvregulere. Når man ikke kan selvregulere, er der forskellige muligheder: første mulighed er, at man bliver udad-reagerende, anden mulighed er, at man bliver indad-reagerende og har smerter, tredje mulighed er, at man får en psykose osv. Men alt sammen handler om noget man ikke kan selvregulere. (Hart, S. 2018). Hvor kommer det fra at man ikke kan selvregulere? Vi har 3 læringsdomæner, som er vigtige. Vi har kognitiv læring, vi har motorisk læring/sansemotorisk læring og vi har emotionslæring. Uanset hvad vi skal lære, skal vi altid lære udefra i en gensidig proces uanset om vi snakker om at lære at læse, cykle, lære matematik eller lære at regulere vores humør, temperament, følelser etc. Og der er nogle grundlæggende kompetencer, som vi bygger videre på. Og de grundlæggende kompetencer for afstemning, vores følelsesmæssige reguleringskompetencer, lærer vi i løbet af de første 6 måneder. Den dans vi lærer her, bygger vi altså oven på. Også selvom dansen er ude af takt hvilket kan ses når vi starter i daginstitution eller skole, hvor disse børn træder andre over tæerne i sociale sammenhænge og evt. har indlæringsvanskeligheder fordi de ikke har lært dansen dengang (Hart, S. 2018). Neocortex Mentalisering, den tænkende hjerne, kognition Den limbiske hjernestruktur Følelser/emotion Den autonome hjernestruktur Fx kropssansninger, puls, vejrtrækning Størstedelen af indsatser rammer det kognitive niveau via sproget, fx samtaler Når sproget ikke slår til. Indsatser bør ikke bestå udelukkende af sprog, men i høj grad af fx LEG Disse børn og unge har behov for en skærpet målrettet indsats indenfor det emotionelle læringsdomæne, for at aflære og udmatte det tidligere lærte samt for at puste liv i de specifikke hjernestrukturer, hvor deres vanskeligheder befinder sig med henblik på at skabe udvikling. Første udfordring melder sig, idet der ikke findes en vurderingsmetode i hele verden, der kan måle emotionel alder. Det betyder, at vi aldrig har kunnet give størstedelen af disse børn en

3 skærpet målrettet indsats. Faktum er, at vores hjerne udvikler sig nedefra og op samt indefra og ud. Det betyder også, at hvis vi har vanskeligheder i de indre hjernestrukturer, bliver det svært at bygge ovenpå. Når vi går i skole, og skal lære noget, taler vi i høj grad til barnet og den unges kognitive funktioner (Den øverste hjernestruktur, Neo-cortex). Der bliver ligeledes testet og målt på de kognitive kompetencer, herunder sprog, IQ, faglighed m.m. Men hvis der eksempelvis er vanskeligheder i den limbiske hjernestruktur (Den midterste hjernestruktur - følelsesmæssige vanskeligheder), vil barnet eller den unge have sværere ved at bygge ovenpå. Barnet eller den unge vil muligvis have en slatten IQ, men det er ikke nødvendigvis begavelsen, der er noget galt med. Konsekvenserne ved den markante stigning i børn og unge med følelsesmæssige vanskeligheder rammer vidtrækkende: nedsat trivsel, nedsat evne til sociale relationer og ikke at kunne bidrage tilstrækkeligt til fællesskabet, øget risiko for at koble sig fra skolens projekt, nedsat evne til at udvikle kognitive kompetencer inden for kreativ tænkning, innovativ tænkning m.fl., større risiko for frafald fra uddannelse og beskæftigelse, større risiko for ensomhed, større risiko for udvikling af psykiske lidelser. Nationale og internationale anbefalinger i Det påpeges fra national og international side, at tendensen omkring børn og unges dårlige mentale sundhed ikke kan vendes ved individuelle eller gruppebaserede indsatser alene. Det anbefales at der gribes ind i eksisterende strukturer med etableret fagpersonale og skabes kulturforbedringer (Forebyggelsesplan for børn og unge, Psykiatrifonden, 2018). En række internationale og nationale organisationer anbefaler i forlængelse af dette Whole School Approach, som her er tilpasset lokale forhold og oversat til Den mentalt sundhedsfremmende institution. Her er der evidens for at vi kan skabe rammer i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser, der er mentalt sundhedsfremmende. Flere danske kommuner er allerede i gang med dette, og forsøger at lave kulturforandringerne via et fælles Mindset: Den neuro-affektive udviklingspsykologi. Oplæg fra 3 danske kommuner om praksiserfaringer fra almenområdet 3 danske kommuner bød ind med deres praksiserfaringer på dagen. De arbejdede med det neuro-affektive i deres kommuner, og oplevede samstemmigt effekten af det kulturforandrende blandt medarbejdere, vigtigheden i at arbejde med selvagensen, vigtigheden i at ledelsen tager ejerskab, og en tydelig effekt og udvikling hos børnene, når de deltog i NUSSA legegrupperne i dagtilbuddet og skolen. Erfaringerne er, at børnene relativt hurtigt blive bedre til bl.a. at regulere deres arousal/energiniveau, til at tilpasse deres arousal til konteksten, til at indgå i de sociale spilleregler, til at koncentrere sig m.fl. Hvordan kommer vi videre herfra en arbejdsgruppe? Der var flere deltagere til temagruppemødet, som efterspurgte yderlig viden: hvordan kan vi i Myndighedsområdet arbejde med denne tilgang? Hvilken indvirkning vil det have? Hvordan kan vi i civilsamfundet/foreningslivet arbejde

4 videre med denne tilgang? Hvordan kan dette udvikles til en egentlig inklusionsstrategi, så vi rent faktisk kan få inklusionen til at lykkes? Hvordan kan vi arbejde hen imod politisk involvering ift. den neuroaffektive udviklingspsykologi, da der en risiko for stagnering i kulturforandringen, når de decentraliserede kompetenceudviklingsmidler er opbrugt etc. Hvis vi vil gå hurtigt, skal vi gå alene. Hvis vi vil gå langt, skal vi gå sammen! Her ligger der meget relevante arbejdsspørgsmål at arbejde videre med. I blev alle sendt hjem med opfordringen om, at tilkendegive, hvis I ønsker at være en del af en arbejdsgruppe, som arbejder videre med nysgerrigheden inden for det neuroaffektive og jeres praksis. Jeg stiller mig gerne, som en del af formandsskabet, til rådighed som tovholder for en sådan arbejdsgruppe. Hvordan forpligtiger dette? Det forpligtiger kun det som du kan honorere! Måske vil det betyde en times arbejde om ugen i 4 uger, måske mere eller mindre, alt afhængig af hvad du kan og vil. Det er noget vi finder ud af sammen. Send en mail til Louise Morris Jones, lmjo@syddjurs dk, hvis du er interesseret. Konstituering af formandsskab Efter selve temagruppemødet blev det nye formandsskab konstitueret. Det nye formandskab består nu af følgende ansigter: Louise Morris Jones Syddjurs Kommune, lmjo@syddjurs.dk Lily Brit Lund Næstved Kommune, liblu@naestved.dk Unni Dokkedal Billund Kommune, UDO@Billund.dk Thomas Petersen Ishøj Kommune, thomp@ishoj.dk Stine Rehn Stevns Kommune, StiReh@stevns.dk Formandsskabet mødes tirsdag d. 13 august 2019, hvor vi bl.a. påbegynder arbejdet med årsplanen, vores kernefortælling som temagruppe m.fl. Hvis du har bidrag til disse punkter eller andet, så send os dem endeligt! Tak for jeres deltagelse i temagruppemødet! Med ønsket om en rigtig dejlig sommer til jer alle! Bedste hilsner Louise, Lily, Unni, Thomas og Stine

5 Kildehenvisninger: - 1 National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) - EU-konferencen Together for Mental Health and Well-being The European Pact for Mental Health and Well-being Mental Health in Youth and Education (Consensus paper) - Implementing Mental Health Promotion (Margaret M. Barry & Rachel Jenkins) - MindMatters School Matters (Det australske sundhedsministerium) Materialet placerer eksplicit mental sundhed inden for skolernes egne kerneydelser (undervisning, opdragelse, læring/dannelse). - Promoting Mental, Emotional and Social Health. A Whole School Approach (Katherine Weare) Afdækning af hvordan social, følelsesmæssig og mental sundhed hænger sammen med skolebørns læring. - Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke: Mental Sundhed KL Forebyggelse for Fremtiden Psykiatrifondens forebyggelsesplan for børn og unge - ABC for Mental Sundhed - Neuroaffektiv udviklingspsykologi (Susan Hart) - Relationforskning (Louise Klinge) m.fl. - Vidensråd for forebyggelse: Børn og unges mentale sundhed - Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed (Wistoft & Grabowski).