Psykolog Knud Hellborn

Transkript

1 Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram for 3 12 årige børn. NMT, Child Trauma Academy v/bruce Perry Forældre på alle strenge

2

3 Sidder den i maven?

4 Cort ex System Funktio n Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning tilknytning" Limbisk Plasticit etstress aktivering Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet Motorisk Regulering Diencepha lon Cerebellum Hjernestamme DA NE SER "Arousal" Appetit/mæthed Søvn Blodtryk Puls Kropstemperatur ANS - body All rights reserved Bruce D. Perry

5 Vygotski Alle kompetencer udvikles i en social kontekst. Kompetencer udvikles i en relationel kontekst

6 Legekredsløb

7 Windows of opportunity

8 Hebbs læresætning Neurons that fire together wire together

9 Something that was implicitly shared between two people as an interpersonal event becomes an inner intrapersonal psychic ability. Repeated experiences of interactive processes lead to the later capacity for self-regulation Lev Vygotski

10 Præfrontal cortex - mentaliserende Limbisk -følende Autonom - sansende

11 Det autonome nervesystem Det sympatiske nervesystem Det parasympatiske nervesystem Øger hjerterytme og blodtryk Dæmper hjerterytmen Forøger muskeltonus Muskelafslappende Kamp/flugt Fastfrysning/freeze

12 Den autonome og sansende hjerne Arousalregulering Det sympatiske nervesystem Hyperarousal Tolerencetærskel Det parasympatiske nervesystem Hypoarousal

13 Almindelig intuitiv forældreadfærd Rytmer Opmærksomhed Imitation Synkronisering Arousal gennem auditive, visuelle stimuli Spædbarnsfremkaldt sprog Berøring.

14 Imitation

15 De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula (sansehjernen) og den forreste del af gyrus cinguli (omtådet for medfølelse og empati) i det i det limbiske system/følehjernen.

16 Rytme, synkronisering og imitation Rytme er en unik menneskelig egenskab. Intet andet væsen vil uden træning spontant følge og imitere rytme, sådan som mennesker gør. Den rytmiske evne er supramodal den kan udføres i enhver motorisk modalitet, herunder hænder, fødder, hoved, mund eller hele kroppen. Colwyn Trevarthen

17 Oxytocin Tilknytningshormon Kærlighedshormon Venskabshormon Beroliger det autonome nervesystem

18 Følehjernen/det limbiske system Kategorialfølelser mimik Seperationsangst Begyndende empatisk sans Protokonversationer Begyndende personkonstans

19 Affektiv afstemning/spejling

20 Affektregulering Selvets kerne udgøres af affektreguleringsmønstre mellem barn og omsorgsperson (Allan Schore). Neuralt kan personlighedens siges at være skabt af mønstre, der er gentaget så mange gange, at de til sidst kommer til at kendetegne det, der er typisk for os (Susan Hart). Måder at regulere følelser læres i samspillet med tætte voksne og internaliseres efterhånden. Med tiden bliver det en del af vores personlighed.

21 Alvorlig fejlafstemning af følehjernen/det limbiske system Manglende kontakt med egne følelser og svære at skabe kontakt med og mærke. Svært ved at regulere følelser. Manglende udvikling af empati. Manglende evne til at aflæse andre. Manglende mimik (afpasset situationen).

22 Den mentaliserende hjerne Socialisering kvalitativt skift. Ord og forståelser kobles på følelser og sansninger (mentalisering). Behovsudsættelse

23 barn J Misafstemning Transformation fra lyst til realitetsprincip mor L Lav arousal barn L barn J Skam Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning mor J mor J

24

25 Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra

26 Legeudvikling Sanseprægede aktiviteter Primitiv som-om-leg Samarbejde Turtagning, deles om legetøj Symboler ind i en historie (sprog) Figurer tillægges følelser, intentioner, relationer Forstår ud fra eget perspektiv Forestille sig andres perspektiv Rollelege/Forhandlingslege (0-14 måneder) (ca.14 måneder) (2 ½ -3 år) (ca. 3 år) (ca. 2-2 ½ år) (ca. 3 år) (ca. 3 år) (ca. 4 år) (ca. 4 år)

27 Mentalisering Teleologisk modus: (6-9 måneder) Den psykiske verden er målrettet og knyttet til den fysiske verden i et tilnærmelsesforhold 1:1. den indre og ydre er uløseligt knyttet sammen. Det indre har kun værdi i kraft af det ydre, og det er kun ydre hændelser, der kan ændre den indre tilstand.

28 Mentalisering Psykisk ækvivalens: (9-12 måneder) Opdagelsen af indre mentale tilstande. Barnet udvikler en vis fornemmelse for, at der findes en psykisk virkelighed, og at mennesker handler ud fra, hvad de tænker og føler. Barnet skelner ikke mellem egne tanker og følelser og andres mentale tilstande. Psykisk ækvivalens er for virkelig

29 Mentalisering Pretend mode: (som-om leg) (14-24 måneder) Modpolen til psykisk ækvivalens er pretend mode. Her spalter barnet det indre og det ydre fra hinanden, så de to verdener ikke har noget med hinanden at gøre. Dette er en form for leg. Pretend mode er en mere moden funktionsmåde end psykisk ækvivalens, da barnet forstår, at der er forskel på den indre og den ydre virkelighed. Barnet overdriver imidlertid forskellen og formår ikke at se, at fantasi og realitetsamtidig med de adskiller sig fra hinanden- hænger sammen og påvirker hinanden. Pretend mode er for uvirkelig