STUDIEORDNING for. Kemi .,F. Medicinalbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE Ui1IVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for.,f Kemi og Medicinalbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE Ui1IVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen S.1 Formål og uddannelsesetementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og ompreve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannetser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Medicinalbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Medicinalbiotogi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Medicinalbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og medicinalbiologi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og medicinalbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannetsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendetsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige eller private forsknings- eller kontrollaboratorier, i sundhedssektoren og i medicinal- og bioteknologiindustrien, i uddannelsessektoren eller konsulentvirksomheder med et medicinalkemisk virkefelt. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieetementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i kompetencer: Kemi og Medicinalbiotogi giver den studerende følgende : Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk kemiske metoder Om farmakotogi, patofysiologi, patobiologi, immunologi, mikrobiologi og ernæringsbiologi Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer kemi og medicinalbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere problemstitlinger indenfor kemi og medicinalbiologi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central kemi- og medicinalbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter 3

4 såvel : Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i kemi og medicinalbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre Tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Tit at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Tit at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Tit at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundt[igt 1.3 HovedområdetiLknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Medicinalbiotogi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Medicinalbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Kemi og Medicinalbiologi Master of Science (MSc) in Chemistry and Medical Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelsesetementer for Medicinalbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannetseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe ken dtgerelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forh å ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemsti[linger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til, sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: Speciale 30 ECTS -. FAGf : 30 ECTS FAG1 J FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS Start efterår: 30 ECTS tværfagligt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannel.sen i efteråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende studiefortøb 1. semester Medicinalbiologi (efterår) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) 2. semester Kemi og Medicinalbiologi (forår) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Medicinalbiologi Valgkursus, Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus, Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående medicina[bio[ogi, seminarkursus eller temakursus (A eller 8)1 Medicinalbiotogi (5 ECTS) 3. semester Kemi (efterår) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 4. semester Kemi og Medicinalbiologi (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start efterår: 6

7 . FAG1 FAG1 15 ECTS FAG1 15 ECTS Speciale 60 ECTS FAG2 15 ECTS FAG2 15 ECTS Start efterår: 60 ECTS integreret eksperimente[t speciae Studerende som starter på kandidatuddannesen i efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentet speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi og Medicina[bio[ogi (efterår) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Vaigkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Medicin albiologi Kursus i PatofysioLogi og Immunotogi (10 ECTS) Kursus i FarmakoLogi (5 ECTS) 2. semester Kemi og MedicinatbioLogi (forår) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfett (A, B eller C) (5 ECTS) Medicin a Ib io Logi VaLgkursus i Videregående medicinatbiologi (5 ECIS) VaLgkursus i Seminarkursus i medicina[biotogi (5 ECTS) Vaigkursus i Videregående medicinalbiologi, seminarkursus eller temakursus (A eller B) i MedicinaLbiotogi (5 ECTS) 3. og 4. semester Kemi og Medicinatbiotogi (efterår og forår) Integreret eksperimentett speciale (60 ECTS) Start forår Speciale 30 ECTS FAG2 30 ECTS FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG1 30 ECTS Start forår: 30 ECTS tværfagligt speciale 7

8 Studerende som starter på kandidatuddannelsen studieforløb foråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende 1. semester Kemi (forår) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) 2. semester Kemi og Medicinalbiologi (efterår) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Med ici na Ib io logi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) 3. semester Medicinalbiologi (forår) Medicinalbiologi Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus, Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående medicinalbiologi, seminarkursus eller temakursus (A eller B) i Medicinalbiologi (5 ECTS) 4. semester Kemi og Medicinalbiologi (efterår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start forår:,,, FAG ECTS Speciale 60 ECTS FAG2 15 ECTS FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS Start forår: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi og Medicinalbiologi (forår) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Medicin a Ib io logi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus, Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående medicinalbiologi, seminarkursus eller temakursus (A eller B) i Medicinalbiologi (5 ECTS) 2. semester Kemi og Medicinalbiologi (efterår) Kemi 8

9 Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Med i ci na Ib io logi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) 3. og 4. semester Kemi og Medicinalbiologi (forår og efterår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannetsesel.ementer Formål Start efterår: Formål 1. semester (medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder af medicinalbiologien, herunder patofysiologi, immunologi og farmakologi Semesteret omfatter Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) Projekt i Videregående Medicina[biologi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (kemi og medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og et specialfelt samtidig med at den studerende får en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi Semesteret omfatter: Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Medicin a Ib io logi 2 vatgkurser å 5 ECTS (10 ECTS) i videregående medicinalbiologi eller seminarkusus i medicina[bio[ogi Valgkursus (5 ECTS) i enten medicinalbiologi (Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller medicinalbiologisk Temakursus A eller B) eller i molekylærbiologi (seminar eller metodekursus) Formål 3. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Projekti Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Start forår: Formål 1. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og et specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller. 9

10 Semesteret omfatter Kursus Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (kemi og medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode samtidig med at den studerende får en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for centrale områder af medicinalbiologien, herunder patofysiologi, immunologi og farmakologi Semesteret omfatter Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Medicin a lbio logi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) Formål 3. semester (medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi Semesteret omfatter 2 valgkurser å 5 ECTS (10 ECTS) i videregående medicinalbiologi eller seminarkusus i medicinalbiotogi valgkursus (5 ECTS) i enten medicinalbiologi (Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller medicinalbiotogisk Temakursus A eder B) eller i molekylærbiologi (seminar- eller metodekursus) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)) 5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hele uddannelsen FormåL Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Medicinalbiologi Titel Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier, Overordnet indhold Kemisk speciatfelt A (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix. Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix 10

11 Undervisnings- og arbejdsform Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. løbet af kurset 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i Mundtlig prøve. Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Kemiske reaktioner i komplekse matricer Prøveform Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Undervisnings- og arbejdsform. Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix... Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given Vurdere kemiske torbindelsers egenskaber i en given kontekst eller. Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem Kemiske reaktioner i komplekse matricer Overordnet indhold Særlige stof klassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber matrix matrix specialfelt bedømmelseskriterier, Læringsudbytte/ 5 ECTS Type Kursus Undervisningssprog Engelsk TiteL Kemisk speciatfett B (Kemi) Censur Intern Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. løbet af kurset Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i Mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i Mundtlig prøve. Prøveform løbet at kurset Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber 11

12 Mundtlig prøve. Der gives en take horne opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take horne opgaven og efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset, kan inddrages. Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Preveform Gruppeprøve eller individuel prøve Kemisk Engelsk Kursus 5 ECTS specialfelt C (Kemi) Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix. Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber. Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig stedprøve at 3 timers varighed. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet at kurset Individuel Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser og. regnetekniske hjælpemidler Bestået/Ikke bestået Censur Intern Titel Videregående kemisk metode Undervisningssprog Engelsk A Advanced Chemical methods A (Kemi) 12

13 Type Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet at kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Censur Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Undervisningssprog Type Videregående kemisk metode B Advanced Chemical methods B (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder 13

14 Overordnet indhold Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særljge teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieevelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en take-home opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af take-home opgaven og kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og màleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvetser og skriftlige rapporter/opgaver. Generet beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig 3 timers stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået 14

15 Censur Intern Titel. Undervisningssprog Type Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Organisk kemisk nomenklatur Organisk kemiske forbindelsers struktur Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Læringsudbytte/ Udføre kemisk syntese efter en forskrift bedømmelseskriterier Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Struktur af organisk kemiske forbindelser Funktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner Reaktionsmekanismer Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til, øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Undervisningssprog Type Uorganisk kemi (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser Molekyler, salte og koordinationsforbindelser Metalion-ligand vekselvirkninger Læringsudbytte/ Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt bedømmelseskriterier Udføre kemisk syntese efter en forskrift Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske forbindelser Beskrive stabilitet og reaktivitet at koordinationsforbindelser Totke målinger på koordinationsforbindelser 15

16 Tolke måleresultater og udfald at kemiske eksperimenter der involverer koordinationsforbindelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelser Dannelse af koordinationsforbindelser. Metoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaber Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser. Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindetsers struktur, nomenklatur og. reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori. 4 timers skriftlig stedprøve. Prøveform. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skaLaen Ekstern Titel Projekt i Modeller og metoder (Kemi) Undervisningssprog Type Dansk Projekt 15 ECTS De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/ analytiske metoder. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Læringsudbytte/ Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. bedømmelseskriterier Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet Overordnet indhold De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i Løbet at projektperioden at kunne nå til forskningsfronten. Projektet skal indeholde et væsentligt element at design og udførelse af relevante eksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give 16

17 argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er udeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøveform Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven tit omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Undervisningssprog Type Projektorienteret praktikrapport (Kemi) Dansk Projektorienteret praktikfortøb 15 ECTS De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske! analytiske metoder. Læringsudbytte! Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt bedømmelseskriterier genstandsområde der er omfattet af kemi. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt måtgruppe. 17

18 Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden og kompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft.. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget kemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modeller der er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker, refleksioner og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra kemi. Der afholdes et formede med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted., som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres... Praktikprojektvejlederen bidrager tit, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøveform. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element at refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets faglige område. n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. 18

19 Praktikrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejteder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en titteraturtiste. Rapporten skat være på mettem 20 og 50 normalsider, eksklusive titteraturtiste og evt, bilag. En normatside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skat skrives med lettæselig font. En rapport, der ikke tever op tit disse krav, kan afvises som grundtag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigetse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkt. votering. Censur 7-trins-skataen Ekstern Titel Projektorienteret praktikrapport i Medicinalbiol.ogi Undervisningssprog Type Dansk Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt medicinalbiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige probtemstillinger og kritisk forhotden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra både den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer der titegnes i praktikken. Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet af medicinalbiologi. i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Læringsudbytte/. Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller bedømmelseskriterier.. analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i medicinalbiologi i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces. Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder, hvor fagtigheden og kompetencerne fra medicinalbiologi bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. 19

20 Den studerende vil være stand til at gå dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Overordnet indhold. Praktikken skat give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skat give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med.. problemstitlinger indenfor medicinalbiologiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en medicinalbiologisk problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra medicinalbiologi. Der afholdes et formede med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skat varetage under praktikken, er at en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen Undervisnings- og arbejdsform. bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt. også bidrage til vejledningen at den studerende. Eksamen indledes med individuelt oplæg å 15 minutters varighed fra den studerende på baggrund af på forhånd udteverede spørgsmål, som meddeles 3 hverdage inden prøven. Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Prøveform Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager, vejleder, uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 sider, eksklusive Utteraturliste og evt, bilag. Sider forstås her som normalsider å 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med lettæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven tit omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Hvis projektrapporten herefter ikke opfylder omfangskravet, er der anvendt et eksamensforsøg, og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten. 20

21 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens længde inkl votering er 30 min Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Farmakologi (Medicinalbiotogi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS om farmakologisk behandling at almindelige sygdomme. om farmakas optagelse og metabolisme i organismen samt i forskellige væv Indsigt i hvordan eksperimenter og kliniske studier har bidraget til nu værende viden om farmakologi.... Færdighed i at beskrive farmakas virkninger og bivirkninger Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste viden skabelige Litteratur inden for farmakologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som ud gangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til farmakologi Farmakokinetik og farmakodynamik, optagelsesveje, metabolisme, udskillelse, farmakodynamik. Receptorer, kombinationseffekter, interaktioner, bivirkninger, toksikologisk og farmakologisk testning, Behandling at akut og kronisk forgiftning, kemoterapi, agonister og antagonister i forskellige organer, immuno-modulation og antiinflammatoriske lægemidler, hormoner og hormonantagonister, calciumstofskiftet, anæstesi. Forelæsninger og opgaveløsning, samt fælles gennemgang at udleverede opgaver. Prøveform Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Ikke-programmerbar [ommeregner 7-trins-skalaen Censur Ekstern Titel Seminarkursus i medicinalbiologi (Medicinalbiologi) Type Valgkursus 5 ECTS om fysiologiske processer og mekanismer indenfor udvalgte fag lige felter i relation til sygdomme og sundhed Læringsudbytte/ Indsigt centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke bedommelseskriterier områder at medicinalbiologien i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsar tikler 21

22 litteratur i kritisk analyse af fly videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering at eksperimentelle data og hypoteser indenfor kursets faglige område i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabe lige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, genetiske, cellebiologiske og fysiologiske respons og mekanismer indenfor specifikke områder af medicinalbiologien. Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode og mundtlige formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af oversigts- og originalartikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser. Prøveform Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Gruppeprøve eller individuel prøve Censur Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Temakursus A i Medicinalbiologi Undervisningssprog Type Dansk Valgkursus 5 ECTS review (Medicinalbiotogi) Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset me dicinalbiologisk emne Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Læringsudbytte/. Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede bedømmelseskriterier. viden, teorier og resultater pa en klar og overskuelig måde i overens stemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence til at afsege den videnskabelige litteratur for den re levante teori og metoder til formuleringen at en problemstilling for specia lep roje ktet Overordnet indhold 22

23 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Et litteratur review over et afgrænset emne i relation til sundhed og sygdom med udgangspunkt i de bagvedliggende biologiske mekanismer Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2-4 studerende. 4 timers vejledning af en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende. Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet af sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende, hvor opgaven diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: genaflevering af det reviderede review 2 uger efter ordinær eksamen. Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type Videregående medicinalbiotogi (Medicina[biotogi) Valgkursus 5 ECTS om fysiologiske processer og patologiske mekanismer i relation til udvalgte sygdomsgrupper Indsigt i centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke områder af medicinalbiologien i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsar tikler i kritisk analyse af fly videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor Læri ngsudbytte/ kursets faglige område bedømmelseskriterier i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabe lige hypoteser, resultater og fortolkninger Færdighed i at formidle viden fra videnskabelige oversigtsartikler på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode indenfor medicinalbiologien Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> 23