STUDIEORDNING for Fysik og Historie

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fysik og Historie CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag 1 og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og historie, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende desuden få kvalifikationer til selvstændigt at kunne anvende fagene i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde giver herudover indsigter i fysiks historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt evner i at anvende og udvikle fysiske og historiske metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen er i særlig grad målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Kombinationen giver særlige forudsætninger for arbejdsopgaver, der kræver indsigter i fysiks historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt evnen til at kunne anvende og udvikle fysiske og historiske begreber og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Uddannelsen har med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i uddannelses- og formidlingssektoren, generelt i virksomheder og institutioner der enten udfører formidlings, produktions-, modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver, især sådanne hvor kendskab til fysikkens historiske udvikling er relevant Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Historie giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik Om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/ nordisk og europæisk/global historie Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagtraditionerne på fysik og historie Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer fysik og historie som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene Færdigheder: I at analysere, formulere og diskutere fysiske og historiske problemstillinger i fagenes terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare fysiske, hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle/teoretiske/analytiske undersøgelser eller simuleringer i fysik 3

5 I at anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske problemstillinger I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur I at udarbejde og præsentere redegørelser efter fysik og histories professionelle standarder I at bidrage med central fysik- og historieviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter I at formidle forskningsbaseret viden indenfor fysik og historie med klarhed og præcision til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Til at identificere, analysere, formulere og vurdere tværvidenskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og historie selvstændigt eller sammen med andre Til at forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle/analytiske undersøgelser, ræson-nementer og simuleringer Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fysik Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fysik og historie anvendes på Til tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fysik og historie Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Historie er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Fysik og Historie Master of Science (MSc) in Physics and History 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 4

6 Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et 5

7 videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret anbefales flg. studieforløb 1. semester i Historie (Efterår) Projekt i historie før 1750 (15 ECTS) Kurus i Lange linier før 1750 (10 ECTS) Kursus i Historie og teori (5 ECTS) 2. semester Fysik (Forår) Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) Kursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt (15 ECTS) 3. semester Fysik og Historie (Efterår) Historie Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS). Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) 4. semester Fysik (Forår) Speciale (30 ECTS) Start forår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefales flg. studieforløb 6

8 1. semester Historie ie (Forår) Projekt i historie før 1750 (15 ECTS) Kursus i Lange linier før 1750 (10 ECTS) Kursus i Historie og teori (5 ECTS) 2. semester Fysik (Efterår) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 3. semester Fysik og historie (Forår) Fysik Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) Kursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Historie Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS). 4. semester Fysik (Efterår) Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (Historie) Semesteret har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange Gældende pr. 1. september 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUCfag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester 7

9 gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Se overgangsregler Formål 2. semester (Fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A Valgkursus Fysisk Teknik (5 ECTS) eller fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS), eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 3. semester (Fysik og Historie) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker. For faget histories vedkommende har semesteret til formål at uddybe fortroligheden med den praktiske anvendelse af historiefaglige arbejdsmåder på videregående niveau. Semesteret omfatter Fysik: Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Historie: Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS). - Den studerende kan efter godkendelse i studienævnet erstatte dette med projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Det projektorienterede praktikforløb kan kun vælges, hvis den studerende ikke har valgt dette i 2. semester Start forår Formål 1. semester (Historie) Semesteret har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange Semesteret omfatter Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 2. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Se overgangsregler. Formål 2. semester (Fysik) 8

10 Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker". Semesteret omfatter Kursus Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus Videregående fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 3. semester (Fysik og Historie) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. For faget histories vedkommende har semesteret til formål at uddybe fortroligheden med den praktiske anvendelse af historiefaglige arbejdsmåder på videregående niveau. Semesteret omfatter Fysik: Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Historie: Projekt i historie, selvvalgt periode (15 ECTS). - Den studerende kan efter godkendelse i studienævnet erstatte dette med projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Det projektorienteret praktikforløb kan kun vælges, hvis den studerende ikke har valgt dette i 2. semester 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Historie Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Kvantemekanik (Fysik) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdigheder Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kvantemekanikken. Kompetencer Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse 9

11 af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Undervisnings- og arbejdsform Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/ afleveringsopgaver udarbejdes af de studerende i løbet af kurset. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejle indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. Omprøven er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og intern medbedømmer. Til den mundtlige eksamen trækker den studerende et spørgsmål og har 1 times forberedelse (inkl. trækning af spørgsmål) uden andre hjælpemidler end et A4 ark beskrevet på begge sider (et golden sheet), som udleveres. Eksamniationen varer 30 min. inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Besluttes forud for kurset af studienævnet 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Fysisk teknik (Fysik) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdigheder Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetencer Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. 10

12 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen af disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for øvelsesrapporter samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve med deltagelse af eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e).. Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/ angivne opgaver. Rapporterne har et omfang på 5-40 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egen øvelsesrapporter. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Fysiske undervisningsforsøg (Fysik) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Kendskab til et bredt udsnit af forsøgsapparatur samt eksperimenter, der anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsigt i didaktiske overvejelser relaterede til brugen af eksperimenter i fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsigt i sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed. Færdigheder Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder dataopsamling ved hjælp af lommeregner og pc. Færdighed i at skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kompetencer Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der illustrerer et givet emne eller område af fysikken. Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et givent udstyr kan anvendes i forskellige 11

13 sammenhænge, samt vurdere risikomomenter i forhold til gældende bestemmelser på området. Overordnet indhold Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter. Kurset vil under normale omstændigheder være en forudsætning for at få undervisningskompetence til at undervise i fysik i gymnasiet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset består af oplæg, gruppedrøftelser, deltageroplæg og demonstrationer og laboratoriearbejde. Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter. Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgt eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over målgruppe, det valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skal sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset. Rapporter skal være afleveret og godkendt. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen med deltagelse af eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e) over et selvvalgt eksperimentelt emne, beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen. Eksamensrapporten har et omfang på mellem 5-40 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Eksamen består af: 1. Demonstration af et eller flere af eksperimenterne fra eksamensrapporten 2. Samtale med eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e) om de fremviste eksperimenter og resultaterne af disse 3. Samtale med eksaminator(er) og intern(e) bedømmer(e) om indholdet af eksamensrapporten. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Der gives én samlet karakter. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egen eksamensrapport. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Fysisk problemløsning II (Fysik) Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om elektrodynamik. Viden om optik. Viden om kvantefysik. 12

14 Viden om statistisk fysik. Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetencer Kompetence til at tænke som en fysiker. Overordnet indhold Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering af fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teoribygninger. Undervisnings- og arbejdsform Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Videregående fysik (Fysik) Dansk Kursus 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Færdigheder Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. 13

15 Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/ afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/ afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Omprøven er den samme som den ordinære prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt (Fysik) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/ teoretisk/analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe Kompetencer Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence til at sætte sig ind i et fagområde ved studie af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. 14

16 Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra de studerende. Overordnet indhold Projektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/ eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og intern(e) medbedømmer(e) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. 15

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Gruppeprøve 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projektorienteret praktikforløb (Fysik) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik. Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken (herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrund af fysiske teorier og metoder. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Kompetencer Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager til at skabe værdi for organisationen. Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller 16

18 didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(e) og intern(e) medbeømmer(e). Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. Individuelt 7-trins-skalaen Intern Titel Videregående fysik A (Fysik) 17

19 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Kursus 10 ECTS Viden Viden om forskellige problemløsningstilgange som anvendes i fysikken. Færdigheder Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Kompetencer Til at tænke som en fysiker i forhold til åbent formulerede problemstillinger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Færdigheder 18

20 Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min. inkl. votering. Gruppeprøve. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Lange linjer efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Kursus 10 ECTS Viden har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/ global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. Færdigheder kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Undervisnings- og arbejdsform 19

21 Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Individuel prøve Ingen 7-trins-skalaen Ingen Titel Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Færdigheder Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. 20

22 Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet 21

23 bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer. 22

24 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt,, Selvvalgt periode (Historie) Dansk Projekt 15 ECTS Viden 23