STUDIEORDNING for Fysik og Kemi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Særlige prøvevilkår 6.2 Faglige udvælgelseskriterier 6.3 Frist for afslutning af uddannelse 6.4 Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag 6.5 Tilmelding til fag 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler Bilag 1. Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Kemi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag 1 og Kemi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Kemi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og kemi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og kemiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, i det gymnasiale uddannelsessystem, i sundhedssektoren, inden for energisektoren og den kemiske industri eller i virksomheder med kemi- og fysikfaglige produktudviklings-, modellerings- og rådgivningsopgaver. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Kemi giver den studerende følgende kompetencer: : Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk kemiske metoder Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer fysik og kemi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor fysik og kemi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central fysik- og kemividen til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter : 3

5 Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og kemi selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kemi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Kemi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 cand.scient. i Fysik og Kemi Master of Science (MSc) in Physics and Chemistry 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige studier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Kemi hører under censorkorpset for kemi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. 4

6 Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

7 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: Start efterår Variant E TS: 30 ECTS tværfagligt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi (efterår): Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) 2. semester Fysik og Kemi (forår): Fysik Kursus Kvantemekanik (10 ECTS)*Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) 3. semester Fysik (efterår): Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 4. semester Fysik og kemi (forår): Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start efterår: 6

8 Start efterår: 60 ECTS integreret speciale Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Fysik og kemi (efterår): Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 2. semester Fysik og kemi (forår): Fysik Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) 3. og 4. semester Fysik og kemi (forår og efterår): Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) Start forår: Start forår: 30 ECTS tværfagligt speciale. 7

9 Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Fysik (forår): Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 2. semester Fysik og Kemi (efterår): Fysik Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 3. semester Kemi (forår): Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) 4. semester Fysik og kemi (efterår): Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start forår: Start forår. 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Fysik og Kemi (forår): Fysik Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) 2. semester Fysik og Kemi (efterår): Fysik Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) 8

10 Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 3. og 4. semester Fysik og Kemi (forår og efterår): Integreret eksperimentelt specialeprojekt (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS) Projekt med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik og kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik og kemi. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning, derudover udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og et kemisk specialfelt Semesteret omfatter Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Formål 3. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at "tænke som en fysiker". Semesteret omfatter Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Start forår Formål 1. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik ved at give en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) 9

11 Valgkursus i Fysisk teknik (5 ECTS) eller Fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik og kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode samtidig trænes den studerende i at "tænke som en fysiker". Semesteret omfatter Fysik Kursus i Fysisk problemløsning II (10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS) Formål 3. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre praktik er valgt i 1. semester. Der kan kun indgå ét projektorienteret praktikforløb i uddannelsen. 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Kemi Kvantemekanik (Fysik) Kursus 10 ECTS Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en selv-konsistent fysisk teoribygning. om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kvantemekanikken. Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaver 10

12 udarbejdes af de studerende i løbet af kurset. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejle indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Besluttes forud for kurset af studienævnet 7-trins-skalaen Ekstern Videregående fysik (Fysik) Kursus 5 ECTS Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. som er relevante for det udvalgte område af fysikken. som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/ afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter. 7-trins-skalaen Intern Fysisk teknik (Fysik) Valgkursus 5 ECTS 11

13 Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen af disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for øvelsesrapporter samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/angivne opgaver. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen øvelsesrapporter. 7-trins-skalaen Intern Undervisningssprog Fysiske undervisningsforsøg (Fysik) Dansk Valgkursus 5 ECTS Kendskab til et bredt udsnit af forsøgsapparatur samt eksperimenter, der anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsigt i didaktiske overvejelser relaterede til brugen af eksperimenter i fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsigt i sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed. 12

14 Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder dataopsamling ved hjælp af lommeregner og pc. Færdighed i at skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der illustrerer et givet emne eller område af fysikken. Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et givent udstyr kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt vurdere risikomomenter i forhold til gældende bestemmelser på området. Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter. Kurset vil under normale omstændigheder være en forudsætning for at få undervisningskompetence til at undervise i fysik i gymnasiet. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset består af oplæg, gruppedrøftelser, deltageroplæg og demonstrationer og laboratoriearbejde. Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter. Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgt eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over målgruppe, det valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skal sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset. Rapporter skal være afleveret og godkendt. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over et selvvalgt eksperimentelt emne, beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen. Eksamen består af: 1. Demonstration af et eller flere af eksperimenterne fra eksamensrapporten 2. Samtale med censor og eksaminator om de fremviste eksperimenter og resultaterne af disse 3. Samtale med censor og eksaminator om indholdet af eksamensrapporten. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen eksamensrapport. 7-trins-skalaen Ekstern Videregående fysik A (Fysik) Kursus 10 ECTS om forskellige problemløsningstilgange som anvendes i fysikken. Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. 13

15 Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Til at tænke som en fysiker i forhold til åbent formulerede problemstillinger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. 7-trins-skalaen Ekstern Fysisk problemløsning II (Fysik) Obligatorisk kursus 10 ECTS om elektrodynamik. om optik. om kvantefysik. om statistisk fysik. om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetence til at tænke som en fysiker. Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering af fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teoribygninger. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den 14

16 studerendes analyse af problemstillingen og angivelse af veje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Projekt (Fysik) Dansk Projekt 15 ECTS om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/ teoretiske/analytiske metoder. Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/ analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence til at sætte sig ind i et fagområde ved studie af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra de studerende. Projektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. 15

17 Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Projektorienteret praktikforløb (Fysik) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik. om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/ teoretiske/analytiske metoder. Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken 16

18 (herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrund af fysiske teorier og metoder. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager til at skabe værdi for organisationen. Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport. Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/ eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. 17

19 Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuelt Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Undervisningsforsøg i kemi (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Et bredt udsnit af forsøgsapparatur og eksperimenter, der anvendes ved kemiundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Didaktiske overvejelser relaterende til brugen af eksperimenter i kemiundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kemikaliemærkning og risikomomenter ved laboratoriearbejde i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder der er relevante for undervisningen i kemi i de gymnasiale ungdomsuddannelser Udvælge, opstille og udføre eksperimenter der illustrerer et givet emne eller område af kemien i de gymnasiale ungdomsuddannelser Analysere eksperimentelle metoder for deres pædagogiske potentialer og de sikkerhedsmæssige forhold ved anvendelse i de gymnasiale ungdomsuddannelser Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Kurset omhandler elevøvelser og demonstrationseksperimenter der er egnede til undervisningen i kemi i de gymnasiale uddannelser, herunder håndtering af de sikkerhedsmæssige aspekter ved udførelsen Laboratorieøvelse og eksperimentel demonstration af kemiske fænomener i en gymnasial undervisningssammenhæng, samt udarbejdelse af rapporter over de udførte laboratorieøvelser 18

20 Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve på baggrund af et forberedt, demonstreret eksperiment. Der gives 3 timers forberedelsestid i laboratoriet og demonstrationen med den efterfølgende samtale varer op til 30 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter, lærebøger og laboratoriejournaler Bestået/Ikke bestået Ekstern Undervisningssprog Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Organisk kemisk nomenklatur Organisk kemiske forbindelsers struktur Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udføre kemisk syntese efter en forskrift Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Struktur af organisk kemiske forbindelser Funktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner Reaktionsmekanismer Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Uorganisk kemi (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser 19

21 Molekyler, salte og koordinationsforbindelser Metalion-ligand vekselvirkninger Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udføre kemisk syntese efter en forskrift Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske forbindelser Beskrive stabilitet og reaktivitet af koordinationsforbindelser Tolke målinger på koordinationsforbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer koordinationsforbindelser Forudsætning for deltagelse Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelser Dannelse af koordinationsforbindelser Metoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaber Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser. Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur og reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori. 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Kemisk specialfelt A (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. 20

22 Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Forudsætning for deltagelse Kemisk specialfelt B (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en take home opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take home opgaven og efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet 21

23 i løbet af kurset, kan inddrages. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Forudsætning for deltagelse Kemisk specialfelt C (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser og regnetekniske hjælpemidler Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Videregående kemisk metode A Advanced Chemical methods A (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data 22

24 Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Forudsætning for deltagelse Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Forudsætning for deltagelse Videregående kemisk metode B Advanced Chemical methods B (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri 23

25 Mundtlig prøve. Der gives en take-home opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af take-home opgaven og kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Forudsætning for deltagelse Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig 3 timers stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Projekt i Modeller og metoder (Kemi) Dansk Projekt 15 ECTS 24

26 De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/ analytiske metoder. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektperioden at kunne nå til forskningsfronten. Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse af relevante eksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er udeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for 25