Ansøgningsskema PSO - F&U 2008

Transkript

1 Ansøgningsskema F&U 2008 Dok. ansvarlig: JBJ Sekretær: mmh Sagsnr: 05/197 Doknr: 4 Alle GULE felter udfyldes Alle BLÅ felter udregnes automatisk Brug alt+retur for linieskift i felter Dato: 13. sep. / 21. dec Ansøger: Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Ansøgning sendt til: Ansøgers referencer: Dato for eventuel revision: 1. Projekttitel: Projekttitel på dansk: Projekttitel på engelsk: Indsatsområde: 2. Kort beskrivelse af projektets formål: 2008 Effektiv energianvendelse nr fra interessetilkendegivelsen Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger Forbedring af energieffektivitet og indeklima Use of Phase Change Materials in future buildings. Indsatsområde 1: Bygninger, 1a Facade og rumudformning Projektets formål er at opbygge grundlaget for anvendelsen af faseskiftende materialer til at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger. Bygningernes varmekapacitet har stor betydning for at undgå risikoen for overtemperaturer om sommeren og for at reducere kølebehovet. Bygningernes aktive varmekapacitet kan øges markant ved at anvende faseskiftende materialer (PCM), hvor der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende (a la is der smelter). Med de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet fra april 2006, stramningen af bestemmelserne i 2010 og 2015 samt den planlagte introduktion af krav på passivhusniveau vil det være nødvendigt at fremtidens bygninger kan holdes komfortable om sommeren uden at det kræver ekstra elforbrug til ventilation og mekanisk køling. Projektets resultater vil især blive rettet mod byggematerialeproducenterne og mod projekterende arkitekter og ingeniører. 3. Dato: Underskriftansvarlig: Telefon: september Revideret 21. december 2007 Søren Aggerholm soa@sbi.dk 4. Oplysninger om projektansvarlig og andre deltagere Projektansvarlig (virksomhed/institution): Adresse: CVRnr.: Projektleder: Telefon: Fax: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Søren Aggerholm soa@sbi.dk Se respektive virksomhedsark for øvrige projektdeltagere Væsentlige underleverandører: Personnavn Virksomhed Telefon: CVRnr.:

2 5. Finansiering og timeforbrug: Hvis der ønskes et højere omkostningstillæg end beskrevet i regelsættet, skal der anføres en særskilt begrundelse herfor. Virksomhed/institution (Øvrig finansiering skal specificeres) SBi tilskud Udligning tildelt Egenfin. timer Egenfin. øvrig Total Heraf løn Byggeri og Anlæg, AAU IHA Teknologisk Institut COWI 3xNielsen Dansk Byggeri ByggematerialeBranchen BASF A/S Byggematerialeleverandører (40.000) (35.000) (57.200) ( ) Total Tilbagebetaling ved afslutning tilskud i % af totalbudget: tilskud pr. time 51,5 474 Bemærkninger til finansieringen: Budgettet dækker alene projektets første fase. Det er planen efterfølgende at gennemføre egentlig produktudvikling og demonstrationsprojekter. På grund af kommercielle interesser vil egentlig produktudvikling nok skulle gennemføres individuelt. Af samme årsag vil det nok være relevant med flere demonstrationsbyggeri med anvendelse af forskellige materialer. For at vise organisationernes og byggematerialeproducenterne egeninteresse i projektet deltager de for egen regning med medgået tid, omkostninger og materialer. Byggematerialeleverandørerne bidrag til projektet er i ansøgningen samlet i et skema. I projektet forventes der deltagelse af følgende firmaer: Maxit Rockwool International A/S (Rockfon) Aalborg Portland Group Knauf Danogips Maxit og Knauf kan levere produkter med PCM i Tyskland og er interesseret i også at kunne levere i danmark. Aalborg Portland og Rockfon er potentielt interesseret i på sigt at levere produkter med PCM til det danske markede I alle tilfælde er forudsætningen, at der først skabes grundlag for et marked for PCMholdige byggematerialer i Danmark.

3 6. Projektbeskrivelse (Må maks. fylde nedenstående felt). Ud fra beskrivelsen skal en fagkyndig kunne bedømme projektets målsætning, indhold og metode. Der vil ofte være behov for en uddybende projektbeskrivelse til brug for den faglige vurdering. Supplerende materiale vedlægges elektronisk om muligt. Projektet må gerne opdeles i faser, der er naturlige for indholdet af aktiviteterne. Tidspunktet for aktiviteternes afholdelse angives under punkt 12. Tidsplan. Faseskiftende materialer er nu så færdigudviklede af især BASF i Tyskland, at de er begyndt at finde anvendelse som et varmekapacitetsforøgende tilslagsmateriale til fx gipsplader, porebeton og puds. Ved at anvende faseskiftende tilslagsmaterialer i en gipsplade kan den opnå samme termiske egenskaber som en ½stens mur. Dertil kommer at faseskiftet sker indenfor et meget snævert temperaturinterval. Anvendelsen af faseskiftende materialer retter sig både mod nybyggeriet og mod eksisterende byggeri i forbindelse med ombygning og renovering. Se i øvrigt vedhæftede beskrivelse af BASF Micronal og dets anvendelse. Flere af de tyske byggematerialeproducenter, som anvender faseskiftende tilslagsmaterialer i deres produkter i Tyskland fx Knauf og maxit, er også aktive på markedet i Danmark, i dag dog uden at markedsføre faseskiftende tilslagsmaterialer. Der er over de sidste 5 år opført eller renoveret ca. 25 bygninger i Tyskland med anvendelse af faseskiftende materialer. Tilsvarende udvikling er i gang i andre lande fx Frankrig. På nuværende tidspunkt er prisen på det faseskiftende materiale forholdsvis høj, hvilket skyldes at det er et nyt produkt. På lidt længere sigt forventes prisen at falde som følge af forøget anvendelse og forøget produktionskapacitet. For at opnå det bedst mulige grundlag for den fremtidige anvendelse af faseskiftende materialer vil projektet blive gennemført af en bredt sammensat projektgruppen med deltagelse af byggematerialeproducenter, udførende, rådgiver og arkitekt samt centrale vidensinstitutioner på området. Dette første projekt om faseskiftende materialer vil fokusere på udvikling af det generelle grundlag for den fremtidige anvendelse af faseskiftende materialer i byggeriet i Danmark samt på at udpege områder, hvor der er behov for yderligere udvikling for at udnytte det fulde potentiale. Projektet vil således også omfatte identificere af nye anvendelser af PCM, som kan føre til yderligere energibesparelse og komfortforbedring i bygninger. Projektet vil ikke omfatte egentlig produktudvikling af byggematerialer eller gennemførelse af demonstrationsbyggeri. Projektet vil alene omfatte fremstilling af prototyper, som kan testes for termiske egenskaber. Egentlig produktudvikling og demonstrationsbyggeri forventes i en senere fase med deltagelse af udvalgte parter. Projektet vil bestå af følgende aktiviteter: Videnopsamling: Indsamling og bearbejdtning af europæisk og international viden fx tyske erfaringer og IEA Annex 44. Videnopsamlingen vil både fokusere på praktisk viden om anvendelsen af PCM i byggematerialer og bygningskonstruktioner og på teoretisk viden fx om modellering af konstruktioner med PCMholdige byggematerialer. Test og modelopbygning: Test af dynamiske egenskaber for bygningskonstruktioner med PCM i klimakammer samt evt. i udvalgte rum i bygninger. Testene vil både omfatte eksisterende (fx tyske) løsninger og nye løsninger. På baggrund af testene opstilles detaljerede dynamiske modeller fx i HEAT 2. Modellering i BSim og Be06: På baggrund af testene og de detaljerede dynamiske modeller i fx HEAT2 opstilles komplette bygningsmodeller i BSim og Be06 inklusive PCMholdige byggematerialer og konstruktioner. Energi og indeklimapotentiale: Bygningsmodellerne bruges til at vurdere energibesparelses og indeklimaforbedringspotentialet i typiske bygninger ved anvendelse af PCM. Bygningerne vil omfatte småhuse, etageboliger, institutioner og kontorer samt både nyt byggeri og renoveringer. Anvendelses og videreudviklingspotentiale: Det fremtidige anvendelses og videreudviklingspotentiale for PCM i byggeriet vurderes. I vurderingen vil både indgå teknik og økonomi. Formidling: Projektets resultater formidles bredt til byggebranchen bl.a. gennem artikler, foredrag og seminar. Til projektgruppen vil der blive knyttet en lille følgegruppe med deltagelse fra Energistyrelsen (Peter Bach) samt Erhvervs og Byggestyrelsen (Ejner Jerking).

4 7. Projetets relevans: (Må maks. fylde nedenstående felt). Der kan argumenteres for projektets energipolitiske, samfundsmæssige og internationale relevans. Der skal redegøres for projektets relevans i forhold til udbuddet for gældende år. Ansøger skal kunne placere projektet i en større sammenhæng. Det kan være i forhold til publicerede strategier på området, eller til eksempelvis nationale målsætninger. Ansøger skal redegøre for hvorledes projektet bygger på tidligere resultater. Fra 1. april 2006 gælder der nye, skærpede energikrav i Bygningsreglementet. De nye energikrav i Bygningsreglementet er baseret på en energiramme, der angiver det tilladelige energiforbrug til drift af en bygning, herunder energiforbruget til klimatisering om sommeren. Ved opgørelse af en bygnings energibehov, sammenvejes elbehovet med varmebehovet, ved at gange elbehovet med 2,5 inden det lægges sammen med varmebehovet. Den nye energiramme afspejler mere reelt end tidligere det faktiske energiforbrug til bygningsdrift. Med de nye energikrav er der kommet markant større fokus på elforbruget til bygningsdrift, herunder elforbruget til forøget ventilation og eventuel mekanisk køling i sommerhalvåret. Elforbruget til at klimatisere nye kontorbygninger udgør sædvanligvis en væsentlig del af det samlede energiforbrug i disse bygninger. I en typisk kontorbygning selv uden mekanisk køling opført efter de nye energikrav i Bygningsreglementet fra 2006, udgør elforbruget til ventilatordrift typisk % af den samlede energiramme, hvor af % af forbruget ligger i sommerhalvåret, hvor der ikke er gavn af varmegenvindingen. Hertil kommer, at de dimensionerende luftstrømme i ventilationsanlæggene ofte er fastsat ud fra kølebehovet om sommeren, hvilket medfører et unødvendigt stort elforbrug også om vinteren. I bygninger med mekanisk køling vil elforbruget i sommerhalvåret være endnu højere, afhængigt af størrelsen af varmebelastningerne, glasarealet og solafskærmningens effektivitet. En tilsvarende udvikling ses desværre også i institutions og boligbyggeri, hvor anvendelsen af mekanisk køling begynder at brede sig. Også for disse bygningstyper vil anvendelsen af faseskiftende materialer kunne dæmme op for anvendelsen af mekanisk køling. Folketinget vedtog i juni 2005 at fortsætte udviklingen af et mere energieffektivt nybyggeri med yderligere skærpelse af energikravene til nybyggeriet i Bygningsreglementet med 25 % i 2010 og igen yderligere 25 % i 2015, under forudsætning af at det er arkitektonisk, byggeteknisk og økonomisk forsvarligt. For kontorbyggeri og lignende vil det være overordenligt vanskeligt at opnå en sådan reduktion i energiforbruget, idet varmeforbruget i forvejen normalt er ret lavt, og elforbruget til fx belysning er vanskeligt at bringe ned under et vist niveau med tilgængelig teknologi, selv med høj grad af dagslysudnyttelse og effektive armaturer og styringer. Udvikling af løsninger, der markant kan reducere eller eventuelt helt fjerne elforbruget til klimatisering af især kontorbygninger om sommeren, vil være et nødvendigt element for at kunne opnå de 25 % reduktion af energiforbruget i fremtidens kontorbygninger fra 2010, således som det er planlagt i henhold til Folketingets beslutning fra juni Alternativt vil det formodentlig være nødvendigt at udskyde stramningen af Bygningsreglementets energikrav til kontorbygninger og lignende indtil diodebelysning er blevet tilstrækkeligt udviklet, eller solceller er faldet markant i pris. Problemet vil dog uundgåeligt melde sig igen ved den næste af de planlagte stramninger. Samlet kan det forventes, at anvendelse af faseskiftende materialer vil kunne reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med %. Reduktionen vil være en kombination af en reduktion af et i dag allerede eksisterende elforbrug og en reduktion eller elimination af stigningen i elforbruget til mekanisk køling og ventilation.

5 Samlet kan det forventes, at anvendelse af faseskiftende materialer vil kunne reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med %. Reduktionen vil være en kombination af en reduktion af et i dag allerede eksisterende elforbrug og en reduktion eller elimination af stigningen i elforbruget til mekanisk køling og ventilation.

6 8. Projektansvarliges F&Ustrategi: Beskriv sammenhængen med den projektansvarlige virksomheds øvrige projekter med relevans for den foreliggende ansøgning, gerne i form af en F&Uplan eller strategi. I det omfang ansøger er bekendt med beslægtede projekter skal disse oplyses. Forskningstrategi for afdelingen for Energi og Miljø på SBi: Forskningen koncentreres om fortsat udvikling af nye metoder til markant energi og miljøforbedring af både nyt og eksisterende byggeri, herunder fremme af byggeriet af lavenergibyggeri i Danmark samt udvikling af energieffektive ventilationssystemer og passiv køling. Derudover fokuseres der på nedbrydning af barrierer for øget energi og miljøeffektivitet i byggeriet. Indsatsen skal medvirke til realisering af Folketingets beslutning juni 2005 om yderligere reduktion af energiforbruget i bygninger i 2010 og 2015 samt beslutningen for nyligt om at indføre krav på passivhusniveau. Endvidere fortsættes indsatsen med udvikling af energi og miljøberegningsværktøjer samt simuleringsprogrammer, som understøtning for implementeringen af yderligere energi og miljøtiltag i byggeriet. SBi har i den forbindelse en lang række nationale og internationale projekter, som understøtter den overordnede strategi, dog pt. ingen som vedrører passiv klimatisering ved anvendelse af faseskiftende materialer.

7 9. Formidlingsplan, offentliggørelse og forankring af projektets resultater: Oplys hvilke formidlingsaktiviteter der er planlagt i projektet, for eksempel artikler eller konferenceindlæg. Beskriv hvorledes projektets resultater tænkes anvendt efter projektets afslutning. Resultater og rapportering af projektet vil som hovedregel være offentligt tilgængeligt. Projektets resultater vil blive bredt formidlet gennem seminarer for bygherre, byggebranchen og byggematerialeindustrien samt projekterende arkitekter og ingeniører i samarbejde med interesseorganisationer og faglige fora. Seminarerne vil fx kunne blive afholdt i samarbejde med Bygherreforeningen, Arkitektforeningen, Ingeniørforeningen, Dansk Byggeri, ByggematerialeBranchen eller Danvak. Desuden vil projektets resultater blive formidlet gennem en pjece, der beskriver anvendelsesmulighederne for faseskiftende materialer i dansk byggeri. Projektet vil endvidere blive formidlet internationalt gennem artikel eller konferenceindlæg med review. Projektets resultater vil blive dokumenteret i individuelle rapporter fra testene og analyserne.

8 10. Samlet budget: Her vises de totale faktiske omkostninger i projektet. pr. år/total SBi Byggeri og Anlæg, AAU IHA Teknologisk Institut COWI 3xNielsen Dansk Byggeri ByggematerialeBranchen BASF A/S Byggematerialeleverandører Total År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 Total Eventuelle indtægter og restanlægsværdi ved projektafslutning netto Årsopdelt finansieringsplan Beløb i DKK Totalt budget År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 Total Øvrige

9 12. Tidsplan Her markeres tidspunkterne for de forskellige aktiviteter, afholdes jf. punkt 6 projektbeskrivelse. For at fremme kendskab og udbredelse markeres også formidlingsmæssige milepæle med henblik på formidling af projektresultater og forventede resultater/aktiviteter undervejs i projektperioden og ved projektes afslutning. Startdato: Slutdato: Videnopsamling Test i klimakamre/rum Modelopbygning Modellering i BSim og Be06 Energi og indeklimapotentiale Anvendelses og videreudviklingspotentiale Formidling År 2008 År 2009 År 2010 År Milepæl 1: Termisk simuleringsmodel Milepæl 2: Analyseresultater Milepæl 3: Seminar Milepæl 4: Pjece Eksempel: Fase 1 Fase 1

10 Virksomhed/org.: SBi i %: 20 A: Forskningschef B: Seniorforsker C C D: Sekretær E Total Andet: Afholdelse af seminar og udarbejdelse af pjece iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total ( ) ( ) Budgettet for SBi inkludere omkostninger til projektledelse. Rejseomkostninger dækker primært SBi, AAU, IHA og TI's deltagelse i studietur. Eventuel deltagelse fra øvrige projektdeltagere i studietur sker for egen regning (ej synliggjort i budget). Dybt involveret i udviklingen af nuværende og kommende energikrav i Bygningsreglementet. Stor ekspertise i energieffektivt byggeri udviklet ved deltagelse i nationale og internationale projekter, herunder projekter om ventilation og klimatisering. Står for projektledelsen og deltager i alle dele af projektet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Søren Aggerholm soa@sbi.dk Jørgen Rose jro@sbi.dk Rob Marsh rom@sbi.dk

11 Virksomhed/org.: Byggeri og Anlæg, AAU i %: 20 A B: Professor C: Adjunkt C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total (43.000) (43.000) Rejseomkostninger er primært til deltagelse i projektmøder (Aalborg København) Stor ekspertise i energieffektivt byggeri udviklet ved deltagelse i nationale og internationale projekter. Særlig ekspertise om ventilationsforhold, klimatisering, naturlig og hybrid ventilation. Deltager primært ved udvikling og klimakammertest samt modellering af konstruktioner med tunge materialer. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Per Heiselberg ph@civil.aau.dk

12 Virksomhed/org.: IHA i %: 20 A B: Lektor C C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total (62.000) (62.000) Rejseomkostninger er primært til deltagelse i projektmøder (Århus København) Stor viden om byggeteknik og energieffektivt byggeri. Har desuden mulighed for at anvende studenterprojekter til at udvidde omfanget af test's. Deltager primært ved test og modellering af konstruktioner med lette materialer. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Niels Uhre Christensen nuc@iha.dk

13 Virksomhed/org.: Teknologisk Institut i %: 50 A B: Seniorkonsulent C: Juniorkonsulent C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total (49.000) (49.000) Stor erfaring i produktudvikling i samarbejde med industrien. Deltager primært ved udvikling af prototyper på konstruktioner med tunge materialer. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Mette Glavind Mette.Glavind@Teknolo gisk.dk

14 Virksomhed/org.: COWI i %: 50 A B: Seniorrådgiver C: Juniorrådgiver C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total (13.500) (13.500) Stor ekspertise som rådgivende ingeniør. Har desuden deltaget i en række udviklingsprojekter om klimatisering af især erhvervsbygninger. Skal især deltage i de generelle diskussioner om anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Reto Hummelshøj rmh@cowi.dk

15 Virksomhed/org.: 3xNielsen i %: 50 A B: Arkitekt C C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere tildelt Udligning Total (12.500) (12.500) Stor erfaring i projektering af bygninger. Har som en af de få tegnestuer interesseret sig for anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Skal især deltage i de generelle diskussioner om anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Kasper Guldager Jørgensen kgj@3xn.dk

16 Virksomhed/org.: Dansk Byggeri i %: A B: Seniorkonsulent C C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere (40.000) tildelt Udligning Total Øvrige egenfinansiering går til rejseomkostninger. Repræsenterer viden fra de udførende indenfor byggeri, herunder Dansk Beton. Skal især deltage i de generelle diskussioner om anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Niels Nielsen nie@danskbyggeri.dk

17 Virksomhed/org.: ByggematerialeBranchen i %: A B: Seniorkonsulent C C D E Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere (35.000) tildelt Udligning Total Øvrige egenfinansiering går til rejseomkostninger. Repræsenterer viden fra byggeriets leverandører Skal især deltage i de generelle diskussioner om anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Kristine van het Erve Grunnet keg@di.dk

18 Virksomhed/org.: BASF A/S i %: A B C: Seniorkonsulent C D E: Udenlandsk ekspert Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere (57.200) tildelt Udligning Total Øvrige egenfinansiering er til materialeleverancer og rejseomkostninger. Er producent af faseskiftende materiale: Micronal Deltager primært i opbygning af prototyper samt i de generelle diskussioner om anvendelsen af faseskiftende materialer i byggeriet. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Jesper Bjerregaard, BASF A/S jesper.bjerregaard DK Camilla Johansson, BASF AB camilla.johansson Marco Schmidt, BASF AG marco.schmidt@ba

19 Virksomhed/org.: Byggematerialeleverandører i %: Maxit Rockwool International A/S Aalborg Portland Group KnaufDanogips Total Andet iering til/fra (/+) øvrige deltagere ( ) tildelt Udligning Total Øvrige egenfinansiering er til materialeleverancer og rejseomkostninger. Er byggematerialeproducent, som ønsker i fremtiden at kunne levere løsninger med faseskiftende materialer. Den enkelte byggematerialeproducent vil primært deltage i udvikling af løsninger med anvendelse af eget materiale. Projektdeltagere: Telefon: CVRnr.: Henrik Christensen (maxit) hch@maxit.dk Stefan Völkner (Rockwool International A/S) stefan.volkner@rockwoo Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland Group) l.com jsd@aalborgportlan Carl Erik Bech (KnaufDanogips) ceb@knaufdanogip