VELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

Transkript

1 VELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

2 HOLMETRÆET Alle børn er særlige på deres egen måde, alle har deres individuelle interesser og væremåder. Uanset hvilke handlinger barnet udfører, er barnet unikt og skal mødes sådan. Igennem opvæksten kan nogle børn have mere svært ved at gå igennem et udviklingstrin end andre. Ligeledes tager børnene forskellige udviklingstrin på forskellige tidspunkter, hvilket kan skabe udfordringer i børnegruppen eller med den enkeltes selvopfattelse. Op gennem børnenes opvækst udsættes de for påvirkninger, værdier og holdninger fra nær og fjern. Påvirkninger giver børnene en solid ballast, erfaring og tillid til deres omverden og deres fremtid. Men til trods for den DEN SÆRLIGE INDSATS solide ballast og velvilje fra forældre og nære har nogle børn brug for mere støtte end andre. Den særlige støtte kan være en kort periode, en opmærksomhed eller en længereværende periode. Udfordringen kan være en læring for barnet og dets familie. Den kan også være det, som barnet har med sig resten af livet, men som barnet og dets omverden skal lære at håndtere på en god måde. I Holmetræet arbejder vi med at forebygge og skabe mulighed for ansvar for egen trivsel. F.eks. har vi indført et hvil i middagsstunden for alle børnehavebørn, hvor de alle får ro i kroppen og mærker sig selv. Særlig indsats handler om at støtte barnet bedst muligt til at blive selvstændig, afbalanceret og til at indgå i det sociale samvær, hvor relationer kan skabes. Når vi i det pædagogiske arbejde bliver opmærksom på et barns særlige behov gennem den daglige kontakt eller via udtrykt bekymring fra jer forældre, så laver vi yderligere observationer og kortlægger de områder, barnet har brug for hjælp til. Gennem hele processen er der lagt vægt på samarbejdet mellem forældre og stuen/holmetræet. Når et barn i en periode kan have det ekstra svært ved et udviklingstrin, er det stuens ansvar at reagere og være tovholder på fire perioder: 2 1. Observation 2. Indsats 3. Evaluering 4. Vedligeholdelse Vi arbejder med de fire perioder for at sikre en professionel observation, og at stuen har et kvalificeret grundlag at handle ud fra. VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

3 OBSERVATIONSPERIODEN I observationsperioden gør stuen sig erfaringer med: - Observere hvornår udfordringen for barnet finder sted - Er der særlige ting, som udløser udfordringen? - Er der er et miljø eller en hændelse, som gør udfordringen mindre for barnet? - Hvad fungerer for barnet er der ressourcer, som kan støtte udfordringen? Stuen gå igennem følgende skridt i sine observationer: - På stuemøde vil stuens personale samle de måske forskellige observationer. - Hos forældrene vil stuen være i dialog om, hvorvidt udfordringen opleves derhjemme? - Hos den pædagogiske leder fåes sparring på egne handlinger og metaoverblikket. - På pædagogmødet kan stuen kan få sparring af de andre pædagoger. UDFORDRINGEN KAN FORSVINDE I observationsperioden samler stuen sine informationer løbende. Ligeledes har stuen ved at deltage i barnets hverdag mulighed for at blive klogere på, hvilken indsats der kunne have en effekt. I nogle tilfælde er udfordringen allerede væk, før en indsats begynder. Det kan skyldes at: - Barnet har taget et spring i sin udvikling helt af sig selv og dermed ikke har den samme udfordring mere. - Personalet har fået erfaringer med, at små ændringer kan være nok til at barnets udfordring blev mindre. - Opmærksomheden fra både forældre og stuen kan skabe det fokus, som kan støtte barnet. 3

4 OBSERVATIONSPERIODEN SIKRER FOREBYGGELSE Observationsperioden er særlig vigtig før personalet sætter en indsats i gang. Perioden giver mulighed for, at alle kigger hele vejen rundt om barnet og dermed får så mange perspektiver med som muligt. I perioden kan der sagtens skabes små tiltag, som prøves af derhjemme eller i Holmetræet. Men den endelige indsatsbeskrivelse kommer først efter, at flere perspektiver og erfaringer er kommet i spil og dermed sætter sit præg på vurderingen af indsatsen. Dermed forebygger vi: - at vurderingen af indsatsen bliver farvet af enkeltpersoner, som kan blive blind på egne handlinger. - at kulturen på stuen bliver for fastlåst og ikke-fleksibel for børnenes behov. - at barnet får sat en rolle på sig som f.eks. det urolige eller stille barn, hvilket kan påvirke den måde, barnet bliver set på og handlet omkring både bevidst og ubevidst. 4 VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

5 CASES: BEHOV FOR TIDLIG INDSATS Barn A har svært ved at sidde stille under samling, er meget impulsstyret og forstyrrer de andre børn. Inden samling forberedes barnet på, hvad der skal ske. Det mindes om, at vi nu skal sidde stille og give plads til de andre børn. Under samling sidder barnet nær en voksen, der lægger en dæmpende hånd på barnet, hvilket giver en følelse af ro. De voksne minder barnet om undervejs, hvilke regler der er og støtter barnet til at skabe overblik ved at fortælle, hvad der forventes. Barnet skal have succesoplevelser gennem deltagelsen i samling, hvilket gør, at vi lader barnet afkorte sin samling fx ved at lade barnet gå først i garderoben eller hjælpe med at hente frugt. Barn B har svært ved at koncentrere sig i garderoben. Barnet bliver hurtig afledt af uroen fra de andre børn, mister overblik og bliver forstyrrende. Den voksne er i nærheden og guider barnet i dets opgave skridt for skridt. Piktogrammer sættes i barnets rum for at skabe et billedligt overblik og tage fokus fra andre forstyrrelser. De voksne minder barnet om at kigge på billederne og gør opmærksom på, hvad barnet skal gøre efterfølgende. Når barnet har færdiggjort sin opgave, roses det og gøres opmærksom på, at det har klaret opgaven. Med tiden kan barnet ved hjælp af piktogrammer selv holde koncentrationen i opgaven og lærer at holde sig til en ting ad gangen. Barn C er usikker, trækker sig fra de andre og har let til tårer, hvilket kan være et tegn på manglende selvværd. Barnet har brug for at se den voksne, være i nærheden af de voksne, især i situationer hvor man skal være på. Vi prøver langsomt at åbne interessen for de andre børn gennem aktiviteter i mindre grupper. Hjælper barnet med at udtrykke sig ved at være generelt lyttende og gør det opmærksom på, at det jo hygger sig Spørge til hvad barnet selv synes og få det til at udtrykke sig selv. Dette gør barnet mere opmærksom på egne følelser og styrker dets selvværd, end hvis de voksne fortæller, hvad de synes og pålægger barnet egne følelser. 5

6 PERIODE FOR TILTAG Stuen tager udgangspunkt i det, som fungerer godt for barnet. Et fokus på barnets ressourcer skaber muligheder for at løse de udfordringer, barnet har. Stuen udarbejder en plan for indsats, hvor de tager udgangspunkt i en VÆKST-model (se modellen på side 13) : - Hvad går godt for barnet? - Hvilke udfordringer oplever vi? - Hvilke muligheder oplever vi? - Beskrivelse af tiltag Stuen sikrer at forældre bliver indkaldt til en samtale. Ved en særlig indsats vil der ikke være en varsling på seks uger, og der er en forventning om, at man som forældre prioriterer det tidspunkt, som bliver givet. Stuen vil på mødet sammen med den pædagogiske leder fremlægge plan for tiltag og få en status på, hvordan det går derhjemme. Samtalens formål er, at indsatsen omkring barnet bliver fælles for forældrene og Holmetræet. EKSEMPEL PÅ EN PLAN FOR INDSATS I VUGGESTUEN: - En personale tager imod Mark og har samme farvelrutine hver morgen og samme rutine med at starte med at lege. - En personale er, hvor Mark leger ude på legepladsen. - En personale fortæller Mark, når der skal ske noget andet og tager ham i hånden. - En personale fortæller Mark, når hun går hen og hjælper et andet barn. EKSEMPEL PÅ EN PLAN FOR INDSATS I BØRNEHAVEN: - En voksen varsler Mie om det kommende skifte, og at vi nu skal i garderoben for at få udetøj på. - Mie følges med en lille gruppe i garderoben for at skærme hende for uro. Der følger en voksen med. - I Mies rum er der opsat piktogrammer. Den voksne fortæller Mie, hvad hun skal ud for hvert billede. - Den voksne roser Mie: Flot at du gik hen til dit tøj og sætter ord på den positive handling. 6 VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

7 REDSKABER: PIKTOGRAMMER For mange børn kan samtale være meget abstrakt, når det kun foregår auditivt. Mange ord fra voksnes side give mindre forståelse hos barnet. Samtalen omkring noget visuelt kan fremme forståelsen og forhindre at barnet misfortolker den verbale tone som værende negativ i en sådan grad, at barnet føler sig forkert. Derfor finder vi piktogrammer brugbart som redskab. Ved brug af enkle billeder der kun viser ansigtsudtryk, kan man tale med barnet om følelse. Hvordan ser du ud, når du er ked af det? Hvordan ser din ven ud, når han er rigtig glad? Et redskab, som med fordel kan bruges til at hjælpe et barn med at forstå sine egne og andres følelser. Piktogrammer kan give et overblik for barnet i en svær situation. F.eks. i garderoben, hvor der kan være mange forstyrrelser fra andre børn, og det kan være svært at huske opgaven/ rækkefølgen i at tage tøj på. Piktogrammer kan i flere situationer støtte selvstændigheden og skabe større selvværd hos børn, der kan kigge på billlederne, fremfor ofte at blive fortalt af en voksen hvad det skal. 7

8 REDSKABER: HØRETELEFONER OG SOCIALE HISTORIER Høretelefoner: Ved brug af høretelefoner får barnet mulighed for at få fokus på en opgave ved at blive skærmet for uroen. Barnet lytter til en god historie, hvilket skaber ro og dermed også den indre ro. Dette kan foregå ved spising, hvor der kan være forstyrrelser, eller hvor kroppen har svært ved at sidde stille. Den indre eller kropslige ro skaber overskud hos barnet, dermed bedre betingelser for at kunne deltage på lige fod med gruppen. Høretelefoner kan også anvendes, hvis et barn holder pause midt på dagen. Pause kan skabe ro for barnet og give fornyet energi til at deltage i resten af dagen. Social historie: hjælper barnet med at forstå sociale spilleregler. Historien bliver skabt i fællesskabet mellem den voksne og barnet. Historien har fokus på det positive i en svær situation, hvor barnet får mulighed for at sætte ord på følelser i situationen men også handlemuligheder. Dette giver barnet plads til at reflektere og få en erfaring, som barnet kan bruge i en lignende situation fremadrettet. Sociale historier indeholder flere typer sætninger: - Beskrivelse af situation. Hvem er med, hvad sker der osv. - Situationen set ud fra andres synsvinkel, reaktioner og følelser i situationen. - Handlemuligheder i en den pågældende situation. Når jeg bliver sur, skal jeg hente en voksen. - Når barnet sætter ord på handlemuligheder, bliver det nemmere at huske for barnet. VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

9 EKSEMPEL PÅ EN SOCIAL HISTORIE Mia s historie om at passe på sine venner i garderoben Når Jeg er i Børnehaven er der mange børn at lege med Jeg kan godt lide mine venner De er rigtig søde ved mig og vi leger godt sammen Vi har det sjovt sammen og griner De voksne siger at man bliver ked af det hvis man slår hinanden Når jeg synes det er svært at få tøj på skal jeg huske at spørge efter hjælp Det er sejt at være en stor pige der henter hjælp og passer på sine venner 9

10 REDSKABER: TÆNDSTIKTEGNINGER Tændstiktegninger: Når et barn reagerer uhensigtsmæssig i en social kontakt, har barnet brug for hjælp til at få ro på sine følelser, opnå forståelse for situationen og hjælp til at finde nye handlemuligheder. Den voksne tegner/skitserer en tændstiktegneserie. Enkle streger som beskriver situationen, imens man tegner, fortæller man om, hvad der skete i situationen og hjælper hermed barnet til at forstå og skabe overblik over en følelsesmæssig situation. Barnet er selv aktiv deltagende i genfortællingen af historien og i detaljerne på tegningen. Når tegningen er færdig, taler den voksne med barnet om, hvad der skete samt tegner evt. nye handlemuligheder i samspil med barnet. Igennem den aktive deltagelse lærer barnet nye handlemuligheder for social kontakt og opnår større forståelse af egne og andres følelser/behov. Både tændstiktegninger og sociale historier kan bruges til at forberede et barn, som kan være urolig for noget nyt. F.eks. en tur i Føtex. Barnet og den voksne vil tale turen igennem og tegne forløbet. Tegningen kan barnet have i sin lomme. Hvis barnet ikke kan overskue oplevelsen, kan den voksne og barnet tale ud fra tegningen for at komme videre/igennem udfordringen, da fortællingen giver et overblik for barnet. 10

11 EVALUERINGSPERIODE Stuen følger indsatsen og barnets reaktioner på tiltagene tæt. De justerer undervejs og evaluerer på stuemøderne. Løbende informerer stuen følgende: - Forældre: besked om udviklingen ca. hver 14 dag. (hvis der er behov for oftere, vil det selvfølgelig forekomme) - Den pædagogiske leder: besked om udviklingen og hvordan indsatsen går. - Pædagogmødet: status på indsats og hvordan de andre pædagoger oplever udviklingen. Den samlede evaluering gives til forældre på et møde, hvor status og evt. videre forløb besluttes. Hvis indsatsen ikke har fungeret, kan en ny indsats udarbejdes og en ny periode afprøves. Resultatet af evalueringen kan blive, at personalet og forældre ønsker at få sparring på et konsultativt forum. VEDLIGEHOLDELSESPERIODEN Hvis barnets udfordringer bliver mindre/forsvinder, vil stuen være opmærksomme på, at et lignende tema ikke opstår igen for barnet. Vi bruger det elektroniske status-udviklingsmateriale, hvor vi kan skrive evalueringen ind. Dermed kan personalet i hele barnets periode i Holmetræet læse om hvilke reaktioner og tiltag, som virkede for barnet. Det som fungerede sidst kan ofte bruges igen med succes. Dog er vi meget opmærksomme på, at man ser barnet med friske øje og ikke sætter barnets eventuelle udfordringer i bås med, hvem barnet er. Når en indsats har fungeret, er det vigtigt, at man som stue og forældre holder fast ved det, som fungerer for barnet. Første gang reagerer de voksne på at barnet reagerer, anden gang har vi muligheden for at forebygge, at barnet ikke behøver at reagere igen. Det er særligt et forældresansvar at huske barnets udfordringer og fortælle stuen, når der evt. sker et skift eller en ændring i hjemmet, at det er nu, vi skal være opmærksomme og støtte barnet i den forandring, som de går igennem. VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE 11

12 FORÆLDREPERSPEKTIV - ET FÆLLES ANSVAR Hvert barn er helt særligt, og i Holmetræet VIL vi alle børn. Det kan være en særlig sårbar tid for jer forældre, hvis jeres barn i en periode har det svært. Vi vil gerne lytte til jer, og vi vil gerne samarbejde, også selvom vi ikke oplever de samme udfordringer for barnet i Holmetræet. I vores samarbejde møder vi jer med jeres forældrefølelser. I møder os i den personlige og professionelle tilgang til barnet. Derfor kan vi mødes med forskellige forudsætninger, men begge udgangspunkter skal bruges til en fælles indsats. Den fælles indsats er altafgørende for jeres barn. Derfor er det vigtig, at indstillingen til samarbejdet er positiv, tillidsfuld og understøttes af et fælles ansvar/ indsats. Vær i dialog med os og spørg ind til vores handlinger, hvis I undrer jer. Vi vil gerne fortælle, hvorfor vi gør, som vi gør. Når vi laver en indsats, er det sammen med jer og dermed også ligeså meget jeres ansvar at henvende jer til os og være aktiv i, at tingene sker for jeres barn. 12

13 FORÆLDREPERSPEKTIV - EN FÆLLES INDSATS Alle voksne, som opholder sig i Holmetræet, har ansvar for at hjælpe de børn, der i en situation kan have det svært. Det kan være, at dit barn bliver påvirket af, at blive slået af et barn. Det er ikke i orden at slå, men husk nu at have hjerte ikke kun for dit eget barn, men også det barn som har det svært. Hjælp det barn, som tydeligvis har det svært i garderoben med at tage gummistøvlen på, i stedet for at være træt af uroen. Hav hjertet med og sæt handling på det du ser. Når du gør det, er du med til at give andre børn støtte og dit eget barns børnemiljø bedre betingelser. Børn, som har det svært, kan i en periode have en adfærd, som ikke giver dem en kærlig tilbagemelding fra børn eller voksne. Dette er ærgelig, da det er det, som barnet har brug for. Vis jeres barn hvordan man kan sige fra overfor barnets handling, men ikke selve barnet. Jeres barn har brug for at kunne lege med alle børn og blive udfordret eller lære at hjælpe andre børn. Derfor er det netop Gerda, der slog i sidste uge, som I skal invitere hjem til en legeaftale. Det kan være, at jeres barn og Gerda har noget i deres relation, som de skal have ro til at finde ud af. Omsorg og det positive møde for børn, der har det svært, er en kæmpe gave, som alle kan give, og som forældre til netop de børn sætter så stor pris på. Fællesskabet i forældresynet er vigtigt for at skabe lige betingelser for ALLE børn i Holmetræet. 13

14 KONSULTATIVT FORUM (KF) Konsultativt forum har til formål at give sparring på pædagogiske udfordringer i forhold til konkrete børn, der kan være i social mistrivsel, have sproglige eller andre udviklingsmæssige vanskeligheder. Konsultativt forum består af: Barnets forældre Barnets stuepædagog Psykolog fra PPR Talepædagog fra PPR Dagtilbudsleder (Mødeleder) Pædagogisk leder (Referent) Praktiske information angående KF møder Dagtilbuddet får x antal timer tildelt i Konsultativt forum om året.timerne ligger på en dag om måneden. Hvis evalueringen fører til, at forældre gerne vil deltage i et konsultativt forum, vil stuen og den pædagogiske leder udarbejde en indstilling, som bliver vurderet af dagtilbudslederen. Dagtilbudslederen fordeler samtalerne hvor behovet er størst. Inden mødet modtager forældrene en dagsorden på Intra og efter mødet tilsendes referatet her også. Holmetræet gemmer en kopi af referatet som arbejdspapir. Mødet bliver afholdt i Holmetræets personale/kontorlokaler. PPR står for psykologisk - pædagogisk - rådgivining. Konsultativt forum bliver ikke registeret, selvom PPR deltager. Hvert barn har mulighed for at få tre møder, dog vil det blive vurderet fra møde til møde. Inden mødet ved psykolog og talepædagog ikke andet, end hvad der står i dagsordenen og indstillingen. Derfor er det vigtigt, at man som forældre forbereder sig godt på, hvad man gerne vil have sparring på. Model på næste side viser samtalens form og hvilke spørgsmål, man som forældre kan forberede sig på. Det er særligt vigtigt, at man som forældre føler, at det er ligeså meget jeres møde som pædagogernes. Det er et fælles møde, hvor det er tilladt at spørge om alt, og ens evt. bekymringer skal komme til udtryk. KF er et møde, hvor der er hjælp at hente og et forum, hvor fællesskabet kan støtte barnet fremadrettet. Personalet kan få meget hjælp ved KF-møder, de får testet deres plan for indsats samt får nye idéer til, hvordan man kan gribe forskellige situationer an. Pædagoger er jo ikke psykologer, og det er særligt den psykologiske viden, som personalet kan få sparring på til KF-møderne. 14 VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

15 VÆKSTMODEL Hvad går godt for barnet? Hvilke udfordringer oplever vi? Hvilke muligheder oplever vi? Aftaler Hvad tager jeg med fra mødet? 15

16 Denne pjece er en del af Holmetræets virksomhedsplan. Vi har valgt at publicere informationer i et materiale, der kan være synligt i praksis, og som er delt op i relevante emner. Pjecerne bliver udleveret på forskellige tidspunkter i den tid, familien er i Holmetræet. Men de kan altid findes på Holmetræets hjemmeside/familieintra eller ved ingangen af begge huse. Pjecerne vil indgå i nogle af vores samtaler for at belyse vores praksis og sikre den røde tråd i Holmetræet. 16 I Holmetræet arbejder vi ud fra at dialogen mellem forældre og personalet/ ledelsen aldrig kan erstattes af skrifligt materiale. Derfor forventer vi, at I som forældre henvender jer ved spørgsmål i dagligdagen og evt. til denne pjece. Kontakt stuens personale eller pædagogiske leder: Mette Ruggaard. Tfl Mail: merug@aarhus.dk