#BREVFLE. Bilag til Styrelsesvedtægt for Skoleforvaltningen

Transkript

1 #BREVFLE Bilag til Styrelsesvedtægt for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune 2015

2 Indhold 1. INDLEDNING Vision og målsætning Kompetencefordeling SKOLESTRUKTUR Folkeskolerne Skoledistrikter og frit skolevalg Find dit skoledistrikt Indskrivning Rullende skolestart Før-skolebørn/Mini DUS Optagelse efter frit skolevalg/klassedannelse Frit skolevalg/klassedannelse/befordring til specialundervisningstilbud Elevtal dispensationsmuligheder Optagelse på en skole uden for kommunen Ledelse Læringssamtaler SpecialLABS UNDERVISNING Undervisning generelt Understøttende undervisning Den åbne skole SamRum Trivselsforum og SSP-samarbejde (Skole/Socialforvaltning/Politi) Omsorgsplan Trivselspersoner Inklusion Inklusionsressource Inklusionsvejleder Inklusionsteam PPR s fraværskonsulenter Enkeltmandsundervisning /36

3 3.10 Reduceret skema Sygeundervisning i hjemmet Klageinstans vedr. mobning Motion og bevægelse Idrætsskoler Konfirmationsforberedelse Elevplaner Mål og principper for den gode overgang fra daginstitution til skole Miljøråd Læsepolitiske retningslinjer PLC/Kompetencecenter FRITIDSTILBUD DUS ordningen Aalborg Kommunes skolefritidsordning Formål og opgave Feriepasning og lukning af DUS på hverdage Landsbyordninger (udvidede skolefritidsordninger) DUS ELEVER MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE Specialpædagogisk bistand i almenskolen Specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud Visitation og revisitation i specialundervisningstilbuddene Aalborg Kommunes specialundervisningstilbud DUS-specialgrupper Fællestilbud mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen TOSPROGEDE ELEVER Undervisning af tosprogede elever Målsætning for skoletilbud til tosprogede elever Skoleindskrivning på distriktsskole eller UngAUC Individuel undervisningsplan Organisering af basisundervisningen modtagetilbud og integration i almen klasse Udslusning til almenklasse herunder supplerende undervisning i dsa DUS Forældresamarbejde og tolkebistand Dsa kompetenceskoler Læring og pædagogik KLASSE /36

4 klassecentret RESSOURCETILDELING Timebevillinger Lærertimebevillinger Grundtildeling pr. klassetrin Elevfaktor Holdfaktor Ledelsestid og TR/Arbejdsmiljø Understøttende undervisning Inklusionsressourcer Kompetencecenter Tosprogede elever Specialundervisning Særskilte bevillinger Timebevilling pædagoger Pædagogtimer skoledel Pædagogtimer Understøttende undervisning Pædagogtimer DUS ordning Tosprogede elever Specialundervisning Timebevilling pædagogmedhjælpere Specialundervisning Timebevilling øvrige personalegrupper Kronebevilling (driftsbevilling) Fællestilbud med F&B ØVRIGE FORHOLD Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd Skoleudsættelse Undervisning i fritiden Aalborg Kulturskole Ungdomsskolen UngAalborg Uddannelsescenter (UngAUC) UU Aalborg Ferieplan Befordring af elever Kriseteam /36

5 1. Indledning Bilaget til Styrelsesvedtægten for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune udgør sammen med gældende lovgivning rammerne for Skoleforvaltningens arbejde. Der er i Styrelsesvedtægten indlagt links til dokumenter og websider, som fungerer som vejviser til yderligere information om emnerne. 1.1 Vision og målsætning Der er i perioden september 2014 til januar 2015 gennemført en visionsproces i Aalborg Kommunes Skolevæsen. Arbejdet har ført frem til Skoleforvaltningens fremtidige vision samt tilhørende strategiske mål. Visionen sætter en klar retning for Skoleforvaltningens fremtidige udvikling. Visionen bliver det afgørende pejlemærke i både den kommende budgetlægning, forvaltningens fremtidige strategiarbejde eksempelvis i forhold til lederudvikling, IT og kompetenceudvikling og skolernes daglige arbejde. Læs mere om visionen på nogetathavedeti.dk 1.2 Kompetencefordeling Det er Byrådet, der har det overordnede ansvar for alle afgørelser, som træffes om kommunens anliggender og over for kommunens borgere. Ved udarbejdelsen og politisk vedtagelse af kompetencefordelingsplanen delegeres Byrådets kompetencer formelt til rådmand, direktør, afdelingschefer mv. i Skoleforvaltningen. Kompetencefordelingsplanen giver således overblik over, hvem i Skoleforvaltningen, der har kompetencen til at træffe bestemte beslutninger inden for hver af Skoleforvaltningens områder. Se kompetencefordelingsplanen 2. Skolestruktur 2.1 Folkeskolerne Aalborg Kommune har 48 folkeskoler, hvoraf en skole fungerer som 10. klassecenter. Herudover har Aalborg Kommune 5 specialskoler. Se oversigt 2.2 Skoledistrikter og frit skolevalg Til hver folkeskole hører et skoledistrikt, og udgangspunktet er, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens 36, stk. 3. Der er ikke frit skolevalg for tosprogede elever på 14 år eller derover, som vurderes at have behov for et undervisningstilbud på UngAUC, jf. afsnit 6. 5/36

6 2.2.1 Find dit skoledistrikt På Aalborg Kommunes hjemmeside findes en digital vejviser find vej - hvor borgeren kan søge på folkeregisteradressen og få afklaring på, hvilket skoledistrikt de tilhører. Der opgives også hvilket dagplejedistrikt, socialområde, familiegruppe mv., adressen tilhører. 2.3 Indskrivning Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. I Aalborg Kommune foregår skoleindskrivningen af kommende 0. klassebørn to gange årligt, og eleverne indskrives digitalt. Første skoleindskrivning foregår i november for skoler med rullende skolestart og for skoler med før-skolebørn/mini DUS. Resten af skolerne har indskrivning i februar. Elever der tilflytter kommunen, indskrives altid i distriktsskolen Rullende skolestart På skolerne; Bislev Skole og Sebber Skole har man rullende skolestart. Børnene indskrives måneden efter de er fyldt 6 år og indskrives i klasser med elever fra sporene klasse Før-skolebørn/Mini DUS På skolerne; Tofthøjskolen, Gudumholm Skole, Kongerslev Skole og Mou Skole begynder børnene 1. marts fuldtid i Mini DUS. Selve skolestarten begynder som normalt i august. 2.4 Optagelse efter frit skolevalg/klassedannelse I forbindelse med skoleindskrivning modtager bopælsforældrene til det undervisningspligtige barn automatisk en skrivelse fra distriktsskolen vedr. digital skoleindskrivning. Kompetencen til at danne klasser ligger hos skoleledelsen, der også afgør ansøgninger om frit skolevalg. Optagelse af elever via det frie skolevalg må dog ikke udløse behov for anlæg og inventar, og der vil ikke komme ekstra ressourcer til fysiske rammer herunder til inventar mv. som følge af klassedannelser, der har baggrund i det frie skolevalg. På alle undervisningssteder opretholdes undervisningstilbud på alle klassetrin. På små undervisningssteder kan en klasse omfatte flere klassetrin, i tilfælde hvor elevtallet ikke giver grundlag for en fuldstændig årgangsdeling. Ansøgninger om optagelse på en skole skal imødekommes, hvis klasserne på det konkrete klassetrin har under 24 elever i gennemsnit pr. 1. februar. Hvis klassen har 24 elever eller derover, kan den modtagne skole afslå en ansøgning om optagelse jf. det frie skolevalg. Hvis der er flere ansøgere, jf. frit skolevalg, end skolen ønsker at optage, er prioriteringen: 1. Kommunens egne borgere går forud for andre 2. Søskende til elever på skolen går forud for andre 3. Nærmere boende går forud for fjernere boende 4. Fører ovenstående hensyn ikke til en prioriteret rækkefølge, afgøres fordelingen ved lodtrækning Elever fra eget skoledistrikt skal altid optages. Kommunens forpligtelse til befordring bortfalder ved fravalg af distriktsskole. 6/36

7 2.4.1 Frit skolevalg/klassedannelse/befordring til specialundervisningstilbud Ved fastsættelsen af elevtallet i specialundervisningstilbuddet skal der tages hensyn til, at der kan gennemføres en undervisning med udstrakt grad af undervisningsdifferentiering, og således at der gives eleverne mulighed for at skabe sociale relationer til jævnaldrende. Det forudsættes også, at elevtallet i specialklassen afpasses efter elevernes særlige behov og muligheder også i forhold til de fysiske rammer. Klassedannelser efter det frie skolevalg er ikke muligt, hvis det giver behov for ekstra anlæg og inventar, idet der ikke tilføres ekstra ressourcer til fysiske rammer herunder til inventar mv. som følge af klassedannelser, der har baggrund i det frie skolevalg. Elever, der er visiteret til specialundervisningstilbud, har endvidere udelukkende frit skolevalg til et mindre indgribende specialundervisningstilbud, end det eleven er visiteret til. Elever i specialundervisningstilbud kan bevilges befordring af PPR efter et særligt administrationsgrundlag, hvor tildelingskriterierne primært tager udgangspunkt i afstanden mellem skole og hjem samt elevgruppens særlige behov. Aalborg kommunes Kørselskontor har ansvaret for den praktiske organisering af elever i specialundervisningstilbud. Yderligere information om Frit skolevalg og klassedannelse og Administrationsgrundlaget for befordring til specialundervisningstilbud kan findes på Elevtal dispensationsmuligheder Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 elever. Kompetencen til at give dispensation er delegeret til økonomichefen. 2.6 Optagelse på en skole uden for kommunen Forældre, som ønsker deres barn optaget på en skole i en anden kommune, søger om optagelse jf. det frie skolevalg direkte ved denne skole eller ved Skoleforvaltningen i beliggenhedskommunen. Bopælskommunens forpligtelse til befordring bortfalder ved valg af skole uden for kommunen. 2.7 Ledelse Der er fastlagt følgende ledelsesprincipper: 1. Skolens ledelsesteam skal som minimum bestå af to ledere på det pædagogiske område, hvoraf den ene er skoleleder og en anden varetager souschef-funktionen. 2. Skoleleder og øvrige ledere med personaleansvar skal være en del af skolens ledelsesteam. 3. I ledelsesteamet bør de to professioner på det pædagogiske område være repræsenteret, så der er grundlag for at bedrive tværprofessionel og faglig ledelse. 4. Ved ansættelse af nye ledere er det særligt vigtigt, at der er fokus på at skabe et ledelsesteam, der består af forskellige ledelsesprofiler og kompetencer. 5. Skolelederen beslutter i samarbejde med ledelsesteamet, hvordan ledelsesarbejdet organiseres. 6. Nærværende og tilgængelig ledelse skal prioriteres, hvorfor ledelsesspændet ikke må være for stort. 7. I situationer med stort ledelsesspænd skal skolens ledelsesteam distribuere ansvarsområder til koordinatorer/ teamkoordinatorer/ vejledere i undervisningsdelen og/ eller afdelingsledere i DUS. 8. Ledere kan varetage andre opgaver end ledelsesopgaver, men har ledelsesansvaret på fuld tid. 9. Skolebestyrelsen godkender på anbefaling fra skoleledelsen og efter udtalelse fra MED-udvalget skolens budget herunder kronebevillingen samt anvendelsen af timetildelingen til pædagogiske medarbejdere og ledere. 7/36

8 2.8 Læringssamtaler Der afholdes to gange årligt med udgangspunkt i kvalitetsrapportens data, læringssamtale mellem skolens ledelse og sektorledere. I samtalen gennemgås skolens resultater og der stilles særlige spørgsmål til de områder, hvor den enkelte skole har resultater, der er særligt gode eller bekymrende. I forlængelse af samtalen udarbejdes et aftalenotat, der beskriver de væsentligste mål, som skolen vil arbejde med i det kommende år. Derudover afholdes der i maj-juni opfølgende læringssamtaler. Her mødes 3-4 skoler og drøfter, hvordan skolen arbejder med kvalitetsudvikling af egen skole samt, hvordan det går med de opstillede mål. Hensigten med denne læringssamtale er, at skolerne videndeler og giver inspiration til arbejdet med elevernes læring og trivsel. 2.9 SpecialLABS Specialundervisningstilbuddene inden for de forskellige specialområder mødes årligt med sektorleder og PPR-chef. På SpecialLABS drøfter skoleledelsesrepræsentanter, PPR-chef og Sektorleder for inklusion udviklingen i specialområdets specialundervisningstilbud. Ligeledes drøftes specialundervisningsområdet og skoleområdet generelt både lokalt, kommunalt og nationalt. 3. Undervisning 3.1 Undervisning generelt Aalborg Kommune benytter Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan - herunder fastsættelse af skoledagens længde, og skoleledelsen/skolebestyrelsen kan indenfor de lovgivningsmæssige rammer omplacere undervisning inden for timefordelingsplanens rammer. Dog skal den samlede undervisning på årsbasis svare til det samlede vejledende timetal for den fagdelte undervisning. Skolebestyrelsen skal lave principper for holddannelse, så alle elever opnår mere læring med henblik på at skabe bedre læringsmiljøer. De ressourcer, der er udmeldt til inklusion, skal anvendes til opgaver, der understøtter inklusionsopgaven. Der skal på 4. klassetrin afsættes 60 timer til svømmeundervisning (inkl. transport) blandt de fag, hvor der ikke er minimumstimetal og/eller den understøttende undervisning. 3.2 Understøttende undervisning Skolebestyrelserne udarbejder principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning med særlig fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag. Mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning skal anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, biblioteker, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Den resterende ressource til understøttende undervisning gives til skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Skoleudvalget har uddelegeret kompetencen til skolelederen og skolebestyrelsen i forhold til muligheden for at konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning med to voksne ( 16b). Der skal fortsat foretages et skøn af, at dispensationen gives klassen på baggrund af en forventning om, at det vil øge læring og trivsel. I tilfælde af at 16b anvendes, skal skolen indberette det til Skolechefen. Skoleforvaltningen har udarbejdet et elektronisk skema til dokumentation af skolernes brug af 16b. Skemaet bygger på følgende principper: Skolelederen og skolebestyrelsen vurderer selv inden for lovgivningens ramme, om en klasse 8/36

9 skal have nedsat undervisningstiden Skolechefen skal alene orienteres om beslutningen Skolen skal for hver klasse, hvor 16b tages i anvendelse indsende et elektronisk skema. Registreringsskemaerne kan indsendes løbende. Alle skemaer for det igangværende år skal dog indsendes senest den 15. april. På skemaet skal skolen angive hvilken klassen, der benytter 16b, begrundelse for anvendelse samt beskrive omfanget og tidsperspektivet Skolebestyrelsen skal altid afgive en udtalelse, inden der kan træffes afgørelse om at afkorte skoledagen udtalelsen skal ikke medsendes til Skolechefen men opbevares på skolen. Skolen/skolebestyrelsen må tage stilling til, hvordan den udvidede åbningstid i DUS skal finansieres. Det kan ske såvel ved, at DUS skal dække den ekstra åbningstid inden for den allerede tildelte normering, eller ved at der tilføres DUS ressourcer fra det øvrige skolebudget Det forudsættes, at afkortelsen af skoledagen ikke medfører øgede udgifter til elevtransport. Skolen skal sikre opsyn med de elever, der opholder sig på skolen, og som ikke går i DUS. Det er skolens ansvar, at lovgivningen vedr. 16b overholdes fx at dispensationer kun gives for et skoleår ad gangen, at der foretages en konkret vurdering af den enkelte klasse og at der skal være skærpede omstændigheder i klasse, hvis 16b anvendes på disse klassetrin 3.3 Den åbne skole Skolerne i Aalborg Kommune skal, udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere (fx foreninger, Ungdomsskolen og Kulturskolen), søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne, og der skal søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt. Mindst 10 % af tiden til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Aalborg Kommune har ansat en erhvervsplaymaker, en foreningsplaymaker og en kulturplaymaker. Playmakerne har til opgave at skabe sammenhæng mellem skoler og eksterne samarbejdsparter. 3.4 SamRum SamRum er det centrale mødeforum på skolen i forhold til samarbejdet omkring elever og grupper/klasser i særlige vanskeligheder. SamRums-mødet består af en skoleledelsesrepræsentant, PPR samt ressourceperson fra skolen. På mødet kan der anonymt drøftes elever i forskellige former for lærings- og trivselsvanskeligheder. SamRum koordinerer, prioriterer og analyserer indsatser i forhold til elever og grupper/klasser i vanskeligheder og kan tilbyde rådgivning til skolens personale. Rådgivning fra SamRumsmødet kan medvirke til, at skolens ressourcepersoner i samarbejde med skolens personale kan afhjælpe elevers vanskeligheder. SamRumsmødet kan også anbefale, at en problematik bliver drøftet på et Dialogmøde. Dialogmødet afvikles som en dialog mellem forældre og eventuelt elev, skolens medarbejdere og PPR. Mødet afsluttes med, at der i fællesskab aftales indsatser i forhold til udfordringerne. Indsatser kan iværksættes af skolens ressourcepersoner sammen med skolens personale i samarbejdet med forældrene og eventuelt med bidrag fra PPR. 9/36

10 3.5 Trivselsforum og SSP-samarbejde (Skole/Socialforvaltning/Politi) Skolen har et trivselsforum og SSP-samarbejde. De to indsatser løses i et fælles forum. Særligt for trivselsforum I trivselsforum kan alle trivselsudfordringer drøftes. Der er som oftest tale om udfordringer, som har tværfaglig/tværsektoriel karakter og som dermed ikke alene vedrører elevens faglige vanskeligheder. Typiske emner er: elever med stort fravær, mobning, social inklusion, elever med udfordringer i hjemmet, elever med psykiske problemer, elever med sundhedsudfordringer, osv. Deltagere i trivselsforum er skoleleder, trivselsperson, PPR-medarbejder, sundhedsplejerske, rådgiver fra Børne- og Familieområderne, SSP-medarbejder. Ad-hoc kan klasselærer, DUS-medarbejder, Ungdommens Uddannelsesvejledning, fritidscentermedarbejder, o.a. deltage. Alle børn, der er truet på deres trivsel, kan drøftes på trivselsforummøde. Trivselsforum er ikke et behandlingsforum. Trivselsforum handler først og fremmest om at give tværfaglige råd til, hvordan forældre eller lærere/pædagoger kan arbejde med et barns udfordringer. Hvis der drøftes konkrete børn, hvor der i forvejen er en sag i Familiegruppen, skal dagsordenen være meldt ud i god tid (senest en uge før mødet), således at Familiegruppen kan nå at forberede mødedeltagelsen. Hvis elever med sager drøftes, deltager enten den faste kontaktperson (som har forberedt sig på sagen) eller rådgiveren med sagen. Særligt for SSP-samarbejdet SSP-samarbejdet har til opgave at holde sig orienteret om strømninger, udviklinger og tendenser i forhold til kriminalitet, forbrug af alkohol og misbrug af euforiserende stoffer (rusmidler) i skoledistriktet med henblik på at iværksætte kriminalpræventive indsatser. Endelig arbejdes der med forebyggelse af kriminalitet, forbrug af alkohol og misbrug af euforiserende stoffer (rusmidler). Dette gøres bl.a. ved at informere elever, forældre og medarbejdere om faresignaler i forhold til kriminalitet, misbrug af alkohol og euforiserende stoffer (rusmidler). Udover de beskrevne deltagere i trivselsforum deltager SSP-medarbejder, politiet, fritidscentermedarbejder, DUS-medarbejder. Ad-hoc kan klasselærer, UU, PPR, forældre o.a. inddrages. I SSP-samarbejdet er det muligt, hvis det vurderes, at et barn er kriminalitetstruet, at drøfte barnet, uden der på forhånd er indhentet samtykke fra forældrene. Det anbefales, at forældrene så vidt muligt inddrages, eller der indhentes samtykke. Der arbejdes med en niveauopdelt indsats over for børn og unge med kriminalitetsadfærd. Der arbejdes med fire niveauer (Bekymrende adfærd, Alvorligt bekymrende adfærd og/eller påbegyndt kriminalitet, Gentagen alvorlig kriminalitet og Personfarlig kriminalitet). SSP-samarbejdet på den enkelte skole er ansvarlig for, at der sker handling i forhold til de elever, der er omfattet af niveau 1 og 2. Der skal føres særskilt referat, når elever drøftes på niveau 1 og 2. Der er notatpligt i forbindelse med hjemmebesøg og fremsendelse af bekymringsbreve. Notater om handlinger på niveau 1 og 2 skal opbevares i elevmappen. Politiets deltagelse i SSP-samarbejdet er tilpasset lokale behov og ønsker. Skolerne er opdelt i behovskategorier mindre behov skolerne holder et årligt møde og kontakter politiet efter behov middel behov skolen holder få årlige møder og kontakter derudover politiet efter behov stort behov løbende kontakt med skolen jævnlige møder 10/36

11 3.5.1 Omsorgsplan Skolen skal udarbejde en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolen. 3.6 Trivselspersoner Skolen har en trivselsperson. Trivselspersonen skal være frontløber for alle børns trivsel og er ressourceperson for skolens elever, medarbejdere og forældre. Trivselspersonen koordinerer den samlede trivselsindsats på skolen. Trivselspersonen arbejder generelt forebyggende med alle børn og specifikt i forhold til konkrete trivselsproblemstillinger på klasse- og elevniveau. Det forventes, at trivselspersonen koordinerer indsatsen med SSP-medarbejderen, inklusionsvejlederen og evt. skolesocialrådgiveren. Derudover forventes et tæt samarbejde med den faste kontaktperson fra Familiegruppen samt PPR-psykologen og sundhedsplejersken. Trivselspersonen er en central ressourceperson i PLC (Pædagogisk Lærings Center). Trivselspersonen har følgende faste opgaver: Trivselspersonen deltager i trivselsforum på egen skole Trivselspersonen er tovholder i indsatsen omkring elevfravær/drop-out Trivselspersonen er bindeled imellem skolen, PPR og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til udsatte børn; herunder bl.a. i form af dialog om behov for underretning og indstilling til PPR samt deltagelse i netværksmøder om udsatte børn Trivselspersonen medvirker til at følge op og sætte mål og handling på baggrund af trivselsmålingen; herunder med særlig fokus på forebyggelse af mobning Trivselspersonen deltager i kommunale netværk for trivselspersoner Trivselspersonen har samtaler med klasser/grupper og enkelte børn i forhold til trivselsudfordringer Trivselspersonen rådgiver/vejleder forældre til børn, der er i mistrivsel Trivselspersonen er i dialog med skolens ledelse i forhold til skolens trivselsindsats Udover ovenstående tilpasses trivselspersonens opgaver efter lokale behov. Skolerne er opdelt i tre kategorier; skoler med stort behov, mellemgruppen og skoler med mindst behov. Skoler med størst behov får i skoleåret 2018/ lærertimer, mellemgruppen får 344 lærertimer, og skoler med mindst behov får 162 lærertimer. Trivselspersonerne får desuden et tillæg, som afhænger af, hvor stor en del af deres samlede arbejdstid der anvendes på trivselsopgaven. 3.7 Inklusion Skoleudvalget 2. behandlede tirsdag den 5. februar 2019 et forslag til ny model for arbejdet med øget inklusion og ændret visitation. Beslutningen betyder, at der igangsættes en række handlinger fra skoleåret 2019/20, der har til formål at fremme inklusionen på Aalborg Kommunes skoler. Af handlinger kan nævnes: Der gennemføres en årlig læringsdialog mellem skolerne og Skoleforvaltning med fokus på inklusion. Alle skoler skal udarbejde et inklusionsgrundlag, der bl.a. beskriver, hvordan skolen organiserer arbejdet med inklusion og hvordan man arbejder forebyggende Der skal i forhold til elever i specialtilbud udarbejdes en plan for, hvordan eleven kan komme tilbage til almenskolen eller et mindre indgribende tilbud. Planen skal kun laves, hvis tilbageslusning vurderes at være realistisk. Alle skoler får mulighed for at udpege en forløbsansvarlig og forløbskoordinator, der skal sikre koordinering og tydelig kommunikation med elever, forældre og samarbejdspartnere i forhold til elever der er i risiko for segregering. Skolerne tilbydes kompetenceudvikling i rollerne. Der nedsættes en rådgivningsgruppe, der dels skal komme med forslag til, hvordan skolerne og PPR kan lykkes bedre i samarbejdet om forebyggelse og inklusion og dels skal udarbejde forslag til bedre og mere fleksible overgange mellem almen- og specialområdet. 11/36

12 3.7.1 Inklusionsressource Der udmeldes en inklusionsressource på samlet set 25 mio. kr. i skoleåret 2019/20. Inklusionsressourcen skal bl.a. anvendes til, at skolerne laver deres eget inklusionsberedskab. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvordan inklusionsberedskabet skal se ud Inklusionsvejleder Skolen har en inklusionsvejleder. Inklusionsvejledernes arbejdsområde er at støtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer på skolen. De skal ikke være sagsbehandlere/arbejde med enkelte børn med særlige behov. Inklusionsvejlederne har i deres arbejde primært fokus på vejledning af undervisere eller vejledning i undervisningen dvs. er i en voksen-voksen-relation. Skolen afsætter tid til inklusionsvejlederen. Inklusionsvejlederen modtager et tillæg for at have funktionen. Se funktionsbeskrivelse for inklusionsvejlederen Inklusionsteam Udover den specialpædagogiske rådgivning og vejledning fra PPR er der via inklusionsteamene mulighed for, at skolerne kan få tilført særlig specialpædagogisk praksisviden for at sikre fortsat inklusion af almenskolens elever men også inklusion af elever, der udsluses fra specialundervisningstilbuddene. Inklusionsteamene er bemandede med lærere og pædagoger fra specialundervisningstilbuddene og almenskolen alle med en særlig special- og/eller almenpædagogisk viden. Ligeledes er konsulenter og psykologer fra PPR og Læring og pædagogik en del af inklusionsteamene. 3.8 PPR s fraværskonsulenter Fraværskonsulenternes arbejde med bekymrende skolefravær i almenskolen og specialundervisningstilbuddene, tager udgangspunkt i Handlevejledning for bekymrende fravær, der er lavet i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen. Fraværskonsulenternes primære arbejde er, sammen med skolen og andre aktører at udarbejde en grundig systematisk analyse, hvor årsager til det bekymrende fravær klarlægges. På baggrund af analysen laves en fælles handleplan i samarbejde med forældre/elev og øvrige aktører. Handleplanen beskriver proces og handlinger, der skal føre frem til et stabilt fremmøde for eleven. Fraværskonsulenternes opgave er således at medvirke til, at der arbejdes systematisk med fraværsproblemstillinger. Fraværskonsulenterne arbejder i mindre omfang med det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. Fraværskonsulenterne har viden om årsager til fravær samt relevante handlemuligheder, og arbejder altid med udgangspunkt i elevens undervisningspligt. Når en elev har mere end 40 dages fravær ud af 200 skoledage skal fraværskonsulenterne inddrages, men de kan dog med fordel kontaktes tidligere i forløbet for sparring og råd og vejledning. Forældre til elever med bekymrende fravær kan kontakte fraværskonsulenterne direkte. Mailadresse og telefonnummer fremgår af PPR s hjemmeside. 3.9 Enkeltmandsundervisning Enkeltmandsundervisning gives i de særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng. Enkeltmandsundervisning er en midlertidig løsning, der skal være af så kort varighed som muligt. Der skal således parallelt med enkeltmandsundervisningen arbejdes på at finde et permanent skoletilbud til eleven. 12/36

13 Hvis det skønnes nødvendigt at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal undervisningen etableres straks eller efter få dage, således at eleven ikke er uden undervisning i en periode. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer i børnehaveklassen og på klassetrin. mindst ugentlige undervisningstimer på klassetrin og ugentlige undervisningstimer på klassetrin. De angivne timer tager udgangspunkt i, at der i tidsrummet gives undervisning til én enkelt elev. Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen godkender en indstilling herom fra skolen. Bemyndigelsen er i Aalborg Kommune delegeret til Skolechefen. Enkeltmandsundervisning kan først iværksættes, når Skolechefen har godkendt forløbet. Der er vedhæftet en skabelon til beskrivelse af enkeltmandsundervisningen. Denne skabelon skal anvendes fremadrettet. Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis et barn er indstillet til en pædagogisk psykologisk vurdering ved PPR. Enkeltmandsundervisning kan etableres fra tidspunktet for indstilling til PPR. Når skolechefen har godkendt et enkeltmandsundervisningsforløb, sendes en orientering til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen orienteringen behandles i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen som en underretning på eleven. Enkeltmandsundervisningen etableres umiddelbart efter, at forløbet er godkendt af Skolechefen. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer i børnehaveklassen-3. klassetrin, mindst ugentlige undervisningstimer på klassetrin og ugentlige undervisningstimer på klassetrin. Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge en lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Fagrækken kan fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Der skal umiddelbart efter iværksættelse af enkeltmandsundervisning (og meget gerne før) samarbejdes mellem skolen, PPR og evt. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til at finde løsning på elevens fremtidige skoleforløb. Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen eller i undervisning i et specialtilbud, skal den skole, hvorpå eleven er indskrevet, selv forestå enkeltmandsundervisningen. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden, hvis dette ikke kan løses af hjemmet. Der skal fortsat føres fravær på eleven i enkeltmandsundervisningsforløbet. Hvis der konstateres et højt fravær, kan der være behov for enten at afholde et trivselsforummøde eller et netværksmøde eller at sende en underretning til familiegruppen. Undtagelse: Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen på en privatskole, efterskole, i Aalborg Kommunes fællestilbud m.fl., skal eleven indskrives i distriktsskolen, enten permanent eller indtil andet undervisningstilbud forefindes. Distriktsskolen betragtes i denne forbindelse som hjemskole og forestår således eventuel enkeltmandsundervisning. Skabelon til beskrivelse af enkeltmandsundervisning Reduceret skema Formål En elev kan få et reduceret skema, hvis eleven på grund af somatiske eller psykiske årsager ikke kan deltage i den fulde undervisning. Det forudsættes, at der kan indhentes en lægeerklæring på eleven. Det er alene elever på specialskole, specialklasse og elever der modtager specialpædagogisk bistand, der kan få et reduceret skema Lovgivning Kapitel 4 12, stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse: Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. 13/36

14 Aftaler Den enkelte skole vurderer selv i samarbejde med forældrene, om eleven skal i reduceret skema der skal ikke forud indhentes godkendelse fra skolechefen. Det er den praktiserende læge eller speciallæge, eksempelvis en psykiater, der udsteder lægeerklæringen. Lægeerklæringen betales af skolen. Lægeerklæringen skal afleveres til og opbevares af skolelederen, der sender en kopi af lægeerklæringen til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) sammen med oplysninger om forløbets omfang og periode. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden, hvis dette ikke kan løses af hjemmet. Der skal fortsat føres fravær på eleven i reduceret skema, men kun hvis eleven har fravær, hvor der er planlagt undervisning i det reducerede skema. Elever i reduceret skema skal registreres i KMD-Elev. Særligt for specialområdet I forhold til opstart i specialtilbud er der mulighed for en gradvis indslusning af eleven i en opstartsperiode på 3 mdr. Indslusningen betragtes som reduceret skema. Oplysninger vedr. indslusningsaftaler; herunder skoledagens længde og indslusningsperiode, sendes til PPR. Der skal ikke foreligge lægeerklæring i forhold til indslusning Sygeundervisning i hjemmet Formål I de tilfælde hvor en elev ikke er i stand til fysisk at møde på skolen skal skolen gennemføre sygeundervisning i hjemmet. Undervisningens indhold og omfang skal tilpasses den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger. Lovgivning Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler: 1. Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af længere varighed, skal skolens leder rette henvendelse til forældrene med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervisning. Stk. 2. Ved hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af en kronisk sygdom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fraværet har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage). Aftaler Det er den praktiserende læge eller speciallæge, fx en psykiater, der udsteder lægeerklæringen. Lægeerklæringen betales af skolen. Lægeerklæringen skal afleveres til og opbevares af skolelederen, der sender en kopi af lægeerklæringen til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) sammen med oplysninger om forløbets omfang og periode. Der skal fortsat føres fravær på eleven i sygeundervisning i hjemmet, men kun hvis eleven har fravær, hvor der er planlagt undervisning. Elever, der er i sygeundervisning i hjemmet, skal registreres i KMD-Elev Klageinstans vedr. mobning Folketinget har med virkning fra august 2017 ændret Undervisningsmiljøloven. Med ændringerne gives forældre og forældremyndighedsindehavere mulighed for at klage over skolens mobbeindsats. 14/36

15 Elev/forældre kan klage over følgende: 1. Hvis skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet. 2. Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen, indtil handlingsplanen iværksættes. 3. Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført en handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig. 4. Hvis skolen ikke har informeret om, hvilke tiltag der er blevet vedtaget. Hvis en skole konstaterer mobning, skal der udarbejdes en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende skal der udarbejdes en handlingsplan, hvis forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el.lign. Handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om problemerne. Skolen skal informere forældremyndighedsindehavere og berørte elever om indholdet i handlingsplanen. Det er væsentligt, at alle berørte orienteres, og ikke kun elever, der ser ud som situationens mobber eller offer. Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfreds med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. I Aalborg Kommune er denne beføjelse uddelegeret til et udvalg bestående af sektorleder for inklusion, to trivselspersoner samt en repræsentant fra Fælles Rådgivende Organ. Der må højest gå fire uger fra klagen er modtaget til, der er givet skriftlig tilbagemelding til skole og forældre/elev. Såfremt der gives medhold i en klage, skal skolen ændre i elevens handlingsplan. Eventuelle klager sendes til Skoleforvaltningen, att.: Per Sand (pesa-skole@aalborg.dk) Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver klager fuldt medhold, kan sagen sendes videre til den statslige klageinstans i Dansk Center for Undervisningsmiljø. Når DCUM frem til, at der konkret er tale om en tilsidesættelse af en handlepligt, som fortsat består, gives DCUM adgang til at udstede et påbud om at opfylde pligten inden for en rimelig frist. Efterlever en skole ikke et udstedt påbud, vil DCUM efter forslaget kunne anmode Statsforvaltningen, om at påse, at skolen efterlever påbuddet Motion og bevægelse Eleverne skal have 45 min. bevægelse om dagen. Det er skolerne, der lokalt beslutter det konkrete indhold og organisering af motion og bevægelse, men der skal både prioriteres længere forløb, hvor eleverne kan få pulsen op, og kortere forløb fx i den fagdelte undervisning osv. Derved opnås både en læringsmæssig værdi og en sundhedsmæssig værdi ved motion og bevægelse. Skolens arbejde med motion og bevægelse sker i overensstemmelse med Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Skolebestyrelserne fastlægger principper for arbejdet med motion og bevægelse. Skolerne skal udpege en idrætskontaktperson, der bl.a. indgår i et fælles kommunalt netværk Idrætsskoler Der er i forbindelse med budgettet for 2019 og årene frem afsat 3 mio. kr. til oprettelse af idrætsskoler. Idrætsskolerne har bl.a. flere idrætslektioner og har gennemført kompetenceudvikling i principperne bag aldersrelateret træning. Formålet med idrætsskolerne er at fremme læring, trivsel og sundhed på skolerne. 15/36

16 3.14 Konfirmationsforberedelse Konfirmationsforberedelse foregår i 7. klasse, og rammen for konfirmationsforberedelse er på 50 lektioner. Konfirmationsforberedelsen foregår fra uge 34 til konfirmationen i april/maj, og er opdelt i tidsmoduler. Tidsmodulerne består af: Morgenmoduler kl (14 lektioner/10,5 timer) Eftermiddagsmoduler kl (24 lektioner/18 timer) 3 halve dage kl (12 lektioner/9 timer) De enkelte tidsmodulers placering aftales lokalt mellem præst og skoleleder. Der kan indgås aftale om en anden fordeling, hvis skoleledelsen og den lokale præst er enige Elevplaner Alle skoler i Aalborg Kommune anvender MinUddannelse til arbejdet med elevplaner. Der udarbejdes specialpædagogiske elevplaner for elever i specialundervisningstilbud, og elever der modtager specialpædagogisk bistand i almenskolen. De specialpædagogiske elevplaner udarbejdes ligesom elevplaner i MinUddannelse 3.16 Mål og principper for den gode overgang fra daginstitution til skole. Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget har i efteråret 2014 vedtaget en række værdier og principper for den gode overgang fra daginstitution til skole. Der er fire overordnede værdier: fællesskaber professionalisme dialog helhed og sammenhæng Derudover er der opstillet tre principper: princippet om barnets deltagelse princippet for forældrene som centrale medspillere princippet om de professionelles ansvar. Kravet til daginstitutioner og skoler i forhold til overgangen er, at der udarbejdes samarbejdsaftaler i forhold til alle børn, hvori ovenstående værdier og principper skal være et centralt element Miljøråd Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen kan blive en miljøbevidst og grøn skole Læsepolitiske retningslinjer Skoleudvalget godkendte på mødet den 15. december 2015 de reviderede læsepolitiske retningslinjer. Retningslinjerne er opdateret efter ændringerne i forbindelse med Folkeskolereformen; herunder målstyret undervisning og løbende evaluering som midler til at styrke elevernes læringsprogression. 16/36

17 Formålet med de læsepolitiske retningslinjer er at understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis ved bl.a. at præcisere de krav, som udspringer af Forenklede Fælles Mål og angive en mulig rammebeskrivelse. Skolerne, hos hvem det pædagogiske ansvar hviler, har frihed til selv at udarbejde lokale retningslinjer, der passer til den enkelte skole, under forudsætning af, at disse sigter mod opfyldelse af de fælles nationale kompetencemål for læsning. Skolerne skal på baggrund af de overordnede læsepolitiske retningslinjer opdatere egne lokale handleplaner for læsning PLC/Kompetencecenter Alle skoler i Aalborg Kommune har et Pædagogisk Læringscenter (PLC). Den specialpædagogiske bistand udgår fra PLC. Skolens ledelse er ansvarlig for, at der via PLC ydes den nødvendige specialpædagogiske bistand for elever med særlige behov. I forhold til specialpædagogisk bistand kan PLC s medarbejdere fx udarbejde individuelle test på enkeltelever og have enkeltelever i korterevarende kursusforløb med fokus på eksempelvis læsning eller matematik. PLC har primært en rådgivende rolle i forhold til skolens øvrige personale. Her ligger blandt andet rådgivning om klassetest og tolkning heraf samt anvendelsen af kvalificerende IT. PLC s arbejde retter sig både mod den almene undervisning og den specialpædagogiske bistand. Skolens ledelse er ansvarlig for koordineringen af indsatsen mellem skolens ressourcepersoner. 4. Fritidstilbud Formålet med det kommunale fritidstilbud er at understøtte læring og skabe meningsfyldte aktiviteter i børn og unges liv. 4.1 DUS ordningen Aalborg Kommunes skolefritidsordning DUS ordningen (Det Udvidede Samarbejde) er Aalborg Kommunes skolefritidsordning, oprettet i henhold til folkeskolelovens 3, stk.7. Alle skoler har en DUS ordning for elever på klassetrin. Der er pladsgaranti i DUS ordningen. DUS ordningens åbningstid er på skoledage kl og kl I ferien er DUS ordningens åbningstid som udgangspunkt kl Åbningstiden kan tilpasses den enkelte skoles lokale ønsker og behov. Der opkræves forældrebetaling for tilbuddet i 11 af årets måneder. Forældrebetalingen fastsættes hvert år af Byrådet. Der er mulighed for at søge økonomisk friplads. Søskenderabat tildeles automatisk Formål og opgave I Aalborg Kommune er grundlaget for DUS ens virksomhed Fælles mål for DUS. Se Fælles mål for DUS her MinUddannelse DUS-ordningerne skal på baggrund af Fælles mål for DUS udarbejde en beskrivelse af pædagogisk grundlag og de udbudte aktiviteter. Heri skal der bl.a. beskrives, hvordan der arbejdes med partnerskaber med Ungdomsskolen, Kulturskolen, fritidscentrene og foreningslivet Med henblik på at sikre sammenhæng og en god overgang i fritidstilbuddene fra 3. til 4. klasse skal DUS-ordningerne udarbejde konkrete skriftlige aftaler, der beskriver, hvordan der arbejdes med brobygning mellem tilbuddene. For at sikre ledelsesmæssig sammenhæng mellem DUS1, DUS2 og ungdomsklubben skal der enten være samme leder både i DUS1, DUS2 og ungdomsklubben eller at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, der sikrer sammenhæng imellem tilbuddene. 17/36

18 4.1.2 Feriepasning og lukning af DUS på hverdage I ugerne 29 og 30 (i 2019) er der etableret nødpasning i DUS ordningen på Kærbyskolen for de børn, der har behov for pasning i forbindelse med den obligatoriske sommerferielukning i deres egen DUS ordning. Alle DUS-ordninger holder ferielukket i de samme 2 uger, som er den 3. og 4. uge af børnenes sommerferie (i 2019 er det uge 29 og 30). Deadline for forældres tilmelding til nødpasning til egen DUS-ordning er fredag i uge 17 (i 2019 er det den 26/4 2019) hvert år vedhæftet er et skema til forældrene. Hvis der kommer tilmeldinger efter denne dag, vil det være for sent og derefter kan der ikke gives adgang til nødpasning. Senest i løbet af september måned skal forældre til børn i DUS informeres om sommerferielukning og evt. andre dage, hvor DUS ordningen på skolen er lukket i løbet af skoleåret. Samtidig informeres forældrene om, at sommerferiepasningen er placeret på Kærbyskolen. Listen gøres tilgængelig på ForældreIntra, så forældrene altid kan orientere sig om, hvornår DUSen er lukket. Forældre med behov for pasning i forbindelse med sommerferielukning skal kontakte DUS lederen og udfylde ansøgningsskemaet Nødpasning i sommerferien. Hent skema her Proceduren er, at hver DUS senest d melder tilbage til Kærbyskolens DUS med oplysninger om børn, der skal i nødpasning. Man skal bruge vedhæftede blanket til dette formål. De DUS-ordninger der ikke har behov for nødpasning bedes sende en mail til den pågældende DUS, hvori man skriver, at man ikke har brug for pasningsordningen. Hvis en DUS ordning holder lukket på hverdage i løbet af skoleåret, har den enkelte skole ansvaret for at træffe de nødvendige aftaler, så eget personale og/eller en anden DUS ordning kan tage sig af pasning af evt. børn med behov for et pasningstilbud på disse dage. Nødpasning af børn i specialundervisningstilbud håndteres af den skole, barnet er indskrevet på evt. i samarbejde med andre DUS ordninger Landsbyordninger (udvidede skolefritidsordninger) En landsbyordning er skole, DUS og daginstitution som samlet enhed med fælles bestyrelse og ledelsesteam. I Aalborg Kommuner er der i alt 9 landsbyordninger. Se oversigt over Landsbyordninger DUS 2 37 skoler har en DUS 2. DUS 2 er et fritidstilbud til elever i 4. 5.og 6. klasse efter skoletid. DUS 2 er oftest placeret på den enkelte skole i tilknytning til DUS eller ungdomsklub/ungdomsskole. Der er ingen pladsgaranti i DUS 2. Der opkræves forældrebetaling for 10 måneder årligt, som fastsættes af Byrådet. Der er mulighed for at søge økonomisk friplads. DUS 2 er et ikke kontrolleret tilbud, hvor børnene kan komme og gå efter aftale med deres forældre. Åbningstiden i DUS 2 er efter skole indtil klokken Åbningstiden kan dog tilpasses lokale behov. DUS 2 er åben 40 uger årligt, men er lukket i skoleferierne. Se oversigt over DUS Juniorklubber 6 skoler har juniorklubber. Juniorklubberne er organiseret under Ungdomsskolen og er for børn mellem 18/36

19 10 og 13 år. Juniorklubberne er for de flestes vedkommende en del af pasningsmulighederne i Aalborg Kommune på skoler, der ikke har DUS 2 i det pågældende lokalområde. Åbningstiden i juniorklubberne er fra efter skoletid til mellem kl. 16 og 17 - afhængig af lokale forhold. Juniorklubberne er åben 2-5 gange om ugen i 40 uger om året. Der er lukket i skoleferier. Der er brugerbetaling for tilbuddet, som er bestemt af antallet af åbningsdage. Se oversigt over juniorklubber 5. Elever med behov for særlig støtte Støtte til børn med særlige behov i almenskolen kan gives som supplerende undervisning (færre end 12 ugentlige lektioner/9 ugentlige klokketimer) eller specialpædagogisk bistand 1 (eksempelvis specialundervisning i 12 eller flere ugentlige lektioner). Det er PPR s pædagogiske psykologiske vurdering, der viser, om en elev har specialpædagogiske behov (behov for støtte over 12 undervisningslektioner), men afgørelsen om tildeling af støtte til børn med særlige behov i almenskolen er udlagt til de enkelte skoleledere sammen med ressourcerne til dette. 5.1 Specialpædagogisk bistand i almenskolen Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvist som støtte i tilknytning til elevens almene klasse. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, der ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering eller holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Den specialpædagogisk bistand omfatter: Specialpædagogisk rådgivning af forældre, lærere og personale Særligt undervisningsmateriale og kompenserende hjælpemidler Undervisning i folkeskolens fag og fagområder under særlig hensyntagen til elevernes indlæringsvanskeligheder Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder til at afhjælpe elevernes funktionsvanskeligheder Personlig assistance for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning, Den specialpædagogiske bistand gives i udgangspunktet i tilknytning til den almindelige klasse Visitation og revisitation Visitation: Skolelederen har kompetencen til at bevilge specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i almenskolen. Dette sker i et naturligt samarbejde og på baggrund af skolens egen vurdering, PPRpsykologens pædagogiske psykologiske vurdering samt forældres og elevens synspunkt. Revisitation: Elever, der modtager specialpædagogisk bistand i almenskolen, revisiteres senest et år efter skolelederens tildeling af specialpædagogisk bistand. Her vurderes det om elevens specialpædagogisk bistand skal ændres, ophøre eller fortsætte. I daglig tale kaldet revisitation. 1 I 8. Ressourcetildeling dækker begrebet specialundervisning udelukkende over ressourcen til specialundervisningstilbuddene. 19/36

20 I almenskolen er det skolens leder, der træffer afgørelse i revisitationen på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR og elevens specialpædagogiske elevplan. 5.2 Specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud Nogle elever har særlige behov, der kræver, at eleven har hele eller dele af sin skolegang i et andet miljø, end hvad almenskolen kan tilbyde. Disse elever har mulighed for at have sin skolegang i et specialundervisningstilbud (specialklasse eller specialskole). I specialundervisningstilbuddene arbejdes der også inkluderende og med at støtte eleverne i at være en del af nære læringsfællesskaber - altid med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og forudsætninger og med sigte på at øge elevernes læring og trivsel. Det tilstræbes, at eleverne i videst muligt omfang kan være en del af skolens almene skoledag Specialundervisningstilbuddene er blandt andet kendetegnet ved færre elever i klassen, en fokuseret specialpædagogisk indsats, der er tilpasset elevgruppens udfordringer og behov samt et øget forældresamarbejde. Skoleforvaltningens specialundervisningstilbud dækker både specialklasser, der er placeret på 21 folkeskoler fordelt i hele kommunen, og specialskoler der er selvstændige skoler. Specialundervisningstilbuddene arbejder efter Folkeskolelovens bestemmelser om bl.a. timetal, fagrække, mm Visitation og revisitation i specialundervisningstilbuddene Visitation: PPR foretager kvartalsvis visitation til specialundervisningstilbuddene i september, november, marts og maj. Skolestartende børn visiteres til specialundervisningstilbuddene i januar måned. Indstillingen foretages skolens leder i samarbejde forældre, eleven, PPR og evt. andre i et elektronisk indstillingsskema. Indstillingen og den pædagogisk psykologisk vurdering udgør det faglige grundlag for PPR's afgørelse i visitationen. Revisitation: Udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud skal følges løbende. Der skal således mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. I Aalborg Kommune har PPR ligesom i visitationsprocessen kompetencen i forhold til revisitationens afgørelse i specialundervisningstilbuddene. PPR foretager revisitation af alle elever i alle Aalborg Kommunes specialundervisningstilbud. Ved revisitationen vurderer PPR i samarbejde med forældre, elev, skolen, hvorvidt eleven fortsat er mest optimalt placeret i det pågældende specialundervisningstilbud. Er dette ikke tilfældet vurderer PPR, om eleven skal inkluderes i almenskolen, eller overflyttes til andet specialundervisningstilbud Aalborg Kommunes specialundervisningstilbud Specialklasser: K-klasser Lindholmklassen Specialklasse for elever med fysiske handicap og indlæringsvanskeligheder M-klasser for elever med massive indlæringsvanskeligheder, herunder Helhedstilbuddet ADHD-klasser 20/36

21 Metroen Struktur-centre/-klasser SOK-klassen for elever med sprog- og kommunikationsvanskeligheder G-klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialskoler: Egebakken Kollegievejens skole Øster Uttrup-Godthåb Skole (Fællestilbud) Hospitalsundervisningen Voksenskolen for undervisning og kommunikation (VUK) Nogle specialundervisningstilbud modtager ligeledes elever fra andre kommuner i Region Nordjylland i tilfælde af, at den pågældende kommune ikke selv er i stand til at give eleven et passende undervisningstilbud DUS-specialgrupper De fleste specialundervisningstilbud har tilknyttet DUS-specialgruppe, som har en højere normering end DUS erne generelt. Eleverne i specialklasserne og skolerne kan indskrives i de tilhørende DUSspecialgrupper, således der skabes helhed og sammenhæng i det samlede skoletilbud. Der er DUS-specialgruppe i tilknytning til specialundervisningstilbud nævnt under punkt Se DUS-specialgrupper Læs mere om elever med behov for særlig støtte, specialpædagogisk bistand, visitation, revisitation og specialundervisningstilbud på Fællestilbud mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Fællestilbuddene er skole- og dagbehandlingstilbud og adskiller sig fra de øvrige specialundervisningstilbud i kommunen ved, at eleverne udover de specialpædagogiske behov også har brug for en socialpædagogisk indsats/behandlingsdel. Den socialpædagogiske indsats/behandlingsdel interagerer med elevens specialpædagogiske behov i en sådan grad, at de ikke kan inkluderes i almenskolen. Ligeledes vil eleverne ikke kunne inkluderes i de eksisterende specialklasser eller -skoler. Indsatsen i forhold til eleverne foregår i et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolen, hjemmet, Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen og PPR. Visitation til og finansiering af fællestilbuddene sker i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Øster Uttrup-Godthåbskolen (for anbringelsestruede elever i alderen 6-16 år). Eleverne er karakteriseret ved at være truet på deres trivsel og udvikling i en sådan grad, at de tilbydes et skoletilbud med familiebehandling. Øster Uttrup Skole uden familiebehandling (for elever i alderen 6-16 år). Eleverne er karakteriseret ved store familiemæssige, sociale, personlige, adfærdsmæssige, psykiske problemer og udviklingsforstyrrelser som har afgørende indflydelse på elevernes skolegang. Der vil ofte være andre støtteforanstaltninger tilstede i hjemmet fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Bådgruppen, Vissegaard og Bakkeø (Eleverne til Bådgruppen og Vissegaard er i alderen år. Eleverne på Bakkeø er i alderen 7-16 år). Elever er karakteriseret ved store familiemæssige, sociale, personlige, adfærdsmæssige, psykiske problemer, udviklingsforstyrrelser og ustabil skolegang. Der vil ofte være andre støtteforanstaltninger tilstede i hjemmet fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. 21/36

22 6. Tosprogede elever 6.1 Undervisning af tosprogede elever Ved tosprogede elever forstås børn og unge, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Definitionen er fra Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog Målsætning for skoletilbud til tosprogede elever Det overordnede mål er integration i skole og samfund med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov og med mulighed for at udvikle egen personlig og kulturel identitet og blive i stand til at gennemføre en uddannelse i det danske uddannelsessystem. Det vil sige: Faglig udbytterig undervisning gennem en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk og understøttelse af den faglige og sproglige indlæring. Understøttelse af det tosprogede barns oplevelse af selvværd og udvikling af identitet og kulturel kompetence. Udbygget samarbejde med forældrene byggende på ligeværdig dialog, åbenhed og respekt samt forældrenes aktive deltagelse Skoleindskrivning på distriktsskole eller UngAUC Undervisning til tosprogede elever tilbydes efter princippet: Distriktets børn på distriktets skole. Det betyder, at alle tosprogede børn og unge som udgangspunkt tilbydes undervisning på distriktsskolen. Undtaget herfra er sent ankomne 14+ årige flygtninge, som tilbydes undervisning på UngAUC, hvor målrettede tilbud til denne gruppe er samlet. Skoleindskrivningen sker ved, at skolelederen hurtigst muligt og senest 14 dage efter ankomsten indkalder forældre og barn til et indskrivningsmøde på skolen. Formålet med mødet er at lave en første afdækning af barnets faglige og sproglige kompetencer og afklare hvilket undervisnings- og fritidstilbud, barnet har behov for. Deltagere i indskrivningsmødet er følgende: Skoleledelse Skolens DSA-vejleder og/ eller dsa-vejleder fra dsa kompetenceskolen Familiekonsulent/ socialrådgiver v. flygtninge Forældre og barn Tolk i tilfælde hvor der er behov for det Individuel undervisningsplan Skolen, hvorpå en tosproget elev indskrives, har ansvaret for at udarbejde en individuel undervisningsplan på baggrund af barnets/ den unges forudsætninger og behov. Undervisningsplanen udarbejdes med udgangspunkt i læringsplatformen. Planen udarbejdes senest efter 2 måneder Organisering af basisundervisningen modtagetilbud og integration i almen klasse Undervisningen af tosprogede børn og unge organiseres efter reglerne om folkeskolens undervisning i dsa, hvilket giver følgende muligheder: Integreret del af almindelig undervisning eller Basisundervisning i form af: o Enkeltmandsundervisning o Basishold o Modtageklasse o Udvidet modtageklasse (14+ årige) o Tokulturelle klasser 22/36

23 6.1.5 Udslusning til almenklasse herunder supplerende undervisning i dsa Basisundervisningen ophører, når eleverne kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning dog tilstræbes det, at eleverne integreres fuldt i de almene klasser efter max 1 år. Begrænsningen gælder ikke for elever, der optages i en udvidet modtagelsesklasse eller elever der ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse og skrive. Efter ophør af basisundervisningen får eleven al undervisning i den almene klasse med supplerende undervisning i dsa efter behov og med et fortsat fokus på dsa som en dimension i al undervisning DUS DUS Indholdsplan gælder også for tilbuddet til tosprogede elever. Herudover er der fokus på elevernes og familiernes integration i det danske samfund. Det sker eksempelvis gennem sprogstøtte, udvikling af forældresamarbejdet og ved at indgå i samarbejde med skolen om hvordan personalet i DUS bedst muligt kan understøtte elevens integrationsproces og udvikling indenfor de nævnte kerneområder Forældresamarbejde og tolkebistand Skolen har en vigtig opgave i at skabe en ligeværdig og konstruktiv ramme om forældresamarbejdet, hvor forældrene og skolen sammen arbejder for at styrke elevens læring, trivsel og personlige udvikling. For at styrke den ligeværdige dialog med forældrene, kan der med fordel anvendes en tolk til samtalerne, hvor det er nødvendigt. Ligeledes kan skriftligt materiale fra skolen oversættes til relevante sprog, hvis der er behov for det i forældregruppen. Skoleforvaltningen anbefaler, at skolerne anvender professionelle tolke, som kan rekvireres ved Integrationscentret i Aalborg Kommune. Se retningslinjer for bestilling af tolkeopgaver Dsa kompetenceskoler 15 af Aalborg Kommunes 48 folkeskoler, 5 specialskoler samt UngAUC har status af at være kompetenceskoler indenfor tosprogsområdet, Se oversigt over skoler. UngAUC er dsa kompetencskole for overbygningen på alle øvrige skoler, mens de øvrige dsa kompetenceskoler har opgaven inden for indskoling og mellemtrin på de tilknyttede skoler. Dsa kompetenceskolerne har hver tilknyttet mellem to og fire skoler, som de har til opgave at understøtte og vejlede i opgaven med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen og DUS-tilbuddet for tosprogede elever samt forældresamarbejdet i den forbindelse. Dsa kompetenceskolens opgave er at stille faglig sparring og praktisk bistand til rådighed for de tilknyttede skoler eksempelvis inden for følgende: Indskrivningssamtaler hvor der er behov for at trække på en DSA-vejleder. Introduktionsforløb for lærere, pædagoger og skoleledere med vejledning og rådgivning inden for emner som fx basisundervisning, dsa, forældresamarbejde, kulturmøde mv. Aktionslæringsforløb med henblik på udvikling af tilbud og opkvalificering af medarbejdere. Mesterlærerforløb hvor medarbejder fra en tilknyttet skole deltager som medunderviser/pædagog på dsa kompetenceskolen. Forløb om forældresamarbejde med fokus på formidling af den danske folkeskoles hverdag, traditioner og mål samt indsigt i tosprogede familiers kulturelle baggrund, historik og hverdag. Didaktisk vejledning til støtte for tilrettelæggelse af undervisningen eller DUS-tilbuddet. Udslusning fra basisundervisning til almen klasse. Modersmålet som ressource i forbindelse med sproglig og faglig tilegnelse Læring og pædagogik Skoleforvaltningens afdeling Læring og Pædagogik faciliterer og driver et fagligt netværk for dsavejledere og yder support til alle skoler vedr. ovennævnte opgaver. Derudover har Læring og Pædagogik ansvaret for at koordinere indsatsen omkring modersmålsundervisning. 23/36

24 For yderligere information og vejledning vedr. undervisning af tosprogede elever se her: Tosprogede elever klasse klassecentret Aalborg Kommune har et 10. klassecenter med undervisning på Seminarieskolen og Tech College. Undervisningen er afstemt efter de planer, eleven har for sin ungdomsuddannelse. Der kan vælges mellem tre indgange: Gym10 - den gymnasierettede indgang EUD10 - den erhvervsrettede indgang (EUD10) FLEX10 - den fleksible indgang Alle tre spor giver adgang til at vælge både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse efter endt 10. klasse. Der tilbydes 10. klasse i alle specialundervisningstilbuddene. Det er også muligt at vælge en praktisk orienteret indgang i UNGAALBORG Uddannelsescenter. Her foregår undervisningen som en kombination af teori og praksis. Der er et begrænset antal pladser på denne indgang. Læs mere i folderen En stærk start med 10. klasse. 8. Ressourcetildeling Ressourcetildelingen til skolerne og de tilhørende DUS ordninger i Aalborg Kommune er kendetegnet ved at bestå af dels en timebevilling, hvor ressourcen til aflønning af personale tildeles i årlige timer, og dels en kronebevilling, hvor der tildeles kronebeløb til dækning af de øvrige driftsudgifter. Som et supplement til ressourcetildeling og styring af skolerne er der udarbejdet Økonomiske styringsprincipper, der angiver rammerne for styringen af folkeskolerne i Aalborg Kommune. Styringsprincipperne omfatter de 48 folkeskoler samt de 2 specialskoler, Egebakken og Kollegievejens Skole, som er omfattet af timestyring. Styringsprincipperne opdateres løbende af Skoleforvaltningen med eventuelle ændringer, hvor de til enhver tid gældende principper danner grundlag for styring og opgørelse af økonomi. Det er skolens ansvar, at ledelse og administration på skolerne er bekendt med de økonomiske styringsprincipper. Økonomiske styringsprincipper 8.1 Timebevillinger På Aalborg Kommunes skoler tildeles ressourcer til personale som timebevillinger for de respektive faggrupper, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, administrativt personale, teknisk servicepersonale og rengøringspersonale. Timebevillingerne tildeles for et skoleår ad gangen med udgangspunkt i en nettoårsnorm. For rengørings-, tekniskservice- og administrativt personale er udgangspunktet en bruttoårsnorm. Timebevillingen er baseret på en gennemsnitlig timepris for hver enkelt personalegruppe, som udregnes centralt én gang årligt. Det er i nogen udstrækning muligt at konvertere timer fra en personalegruppe til en anden ud fra de gældende timepriser. Fra årsnormen skal eventuel afholdelse af 6. ferieuge finansieres af skolen. 24/36

25 8.2 Lærertimebevillinger Lærertimebevillingen omfatter ressourcer til lærere, børnehaveklasseledere og skoleledelse. Timerne tildeles efter en række parametre, som beskrives nedenfor. Timer til hhv. undervisning af tosprogede og specialundervisning tildeles særskilt. Lærertimebevillingerne udsendes ultimo februar forud for det kommende skoleår og reguleres pr. 5. september for elevtallet på klassetrin. Lærertimebevillingen er baseret på en nettoårsnorm på 1.679,8 timer pr. lærer Grundtildeling pr. klassetrin Der gives til hver folkeskole en grundtildeling, som svarer til det vejledende timetal hos Undervisningsministeriet. Tildelingen gives pr. klassetrin. Tildeling Klassetrin Klassetrin Tildeling 0. kl. 600 timer 5. kl. 930 timer 1. kl. 750 timer 6. kl. 930 timer 2. kl. 750 timer 7. kl. 960 timer 3. kl. 780 timer 8. kl. 960 timer 4. kl. 900 timer 9. kl. 930 timer Elevfaktor Folkeskolerne tildeles følgende timer pr. elev afhængig af klassetrin til normalundervisningen: Klassetrin Elevtildeling 0. klasse 46 timer klasse 60 timer klasse 66 timer klasse 72 timer 10. klasse 82 timer Tildelingen omfatter alle klassetrin klasse. 10. klasse er ikke omfattet af grundtildeling og holdfaktor, men tildeles kun timer fra elevfaktoren til den fagdelte undervisning Holdfaktor Til holddannelse mv. i normalundervisningen tildeles en holdfaktor, som afhænger af antallet af elever. Holdfaktoren tildeles hver skole og differentieres ud fra skolens samlede elevtal for klasse. Den angivne tildeling er pr. klassetrin klasse, hvor skolen har elever. 25/36

26 Elevtal Tildeling Elevtal Tildeling Elevtal Tildeling 0: 298 timer 290: 487 timer 580: timer 80: 149 timer 300: 536 timer 600: timer 100: 70 timer 310: 586 timer 620: timer 120: 20 timer 320: 626 timer 640: timer 140: 20 timer 340: 645 timer 660: timer 160: 30 timer 360: 665 timer 680: timer 180: 40 timer 380: 685 timer 700: timer 200: 50 timer 400: 725 timer 720: timer 205: 79 timer 420: 765 timer 740: timer 210: 129 timer 440: 784 timer 760: timer 215: 179 timer 460: 794 timer 780: timer 220: 228 timer 480: 814 timer 790: timer 240: 248 timer 490: 844 timer 800: timer 250: 298 timer 500: 884 timer 820: timer 260: 348 timer 520: 933 timer 840: timer 270: 387 timer 540: 983 timer 280: 437 timer 560: timer Ledelsestid og TR/Arbejdsmiljø Ledelsestid skoledelen Grundtildeling: timer + 64 timer pr fuldtidsnormering ud over 15 fuldtidsnormeringer (lærere) TR/arbejdsmiljø Grundtildeling: 75 timer + 3,7 time pr. fuldtidsnormering Tildelingen til TR/arbejdsmiljø indgår som en del af Særskilte bevillinger se Understøttende undervisning Til understøttende undervisning tildeles både en årlig grundtildeling pr. klassetrin samt en tildeling pr. elev: 26/36

27 Klassetrin Grundtildeling Elevtildeling Børnehaveklasse 187,7 timer 6,52 timer 1. og 2. klasse 114,6 timer 5,53 timer 3. klasse 99,8 timer 5,53 timer 4. klasse 88,9 timer 5,53 timer 5. og 6. klasse 74,1 timer 5,53 timer 7. og 8. klasse 91,9 timer 5,53 timer 9. klasse 106,7 timer 5,53 timer 10. klasse 6,52 timer Til den understøttende undervisning tildeles der også pædagogtimer og driftsmidler Inklusionsressourcer Inklusionsressourcerne fordeles til skolerne på baggrund af socioøkonomi, historik over segregering, skolestørrelse samt en grundtildeling. Som udgangspunkt fordeles midlerne med 75 % som lærertimer og 25 % som pædagogtimer, men der kan konverteres frit mellem disse. Se i øvrigt afsnit Kompetencecenter Skolerne tildeles timer til kompetencecenter ud fra samme kriterier som inklusionsressourcen på skoledelen Tosprogede elever Grundtildeling til kompetenceskoler: Hhv , eller timer til udvalgte skoler på 3 niveauer. Elevtildeling: - Basis: 180 lærertimer (på grundlag af behovsvurdering) - Supplerende: Efterfølgende skoleår: 60 lærertimer (på grundlag af behovsvurdering) Modersmålsundervisning: Tildeling til hold for lovpligtig modersmålsundervisning. Pulje til ekstraordinære foranstaltninger: Pulje til ekstraordinære foranstaltninger, der varetages af PPR Specialundervisning Tildelingen af timer til specialundervisning er tilpasset det enkelte tilbud. 27/36

28 Gruppe 1a: Gruppe 1b (TF-klasse): Gruppe 1b (K-klasser): Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Lærertimer/elev: 774 timer 608 timer 563 timer 404 timer 473 timer 325 timer For tildeling af driftsmidler til specialundervisningen henvises til Vejledning til kronebevilling Særskilte bevillinger Særskilte bevillinger omfatter timer tildelt enkelte skoler til specifikke formål eller projekter. Se Vejledning for timebevilling for skoleåret 2018/2019 samt Vejledning til timebevilling for skoleåret 2019/2020 for yderligere information om de særskilte bevillinger. 8.3 Timebevilling pædagoger Timebevilling til pædagoger omfatter pædagoger og DUS-ledere. Pædagogtimebevillingen er tilsvarende lærernes baseret på en nettoårsnorm på 1.679,8 timer. Pædagogtimerne i skoledelen tildeles på baggrund af elevtallene pr. 1. februar og reguleres pr. 5. september. Dækningsgrad for DUS beregnes som det samlede elevtal i klasse x gennemsnitlig dækningsgrad for perioden august 2015 januar Dækningsgrad for DUS II beregnes tilsvarende i forhold til elevtallet på klassetrin for perioden august 2015 januar Dækningsgraden er udregnet ud fra det gennemsnitlige antal indmeldte børn i perioden sammenholdt med elevtallene pr. 5. september for de konkrete skoleår Pædagogtimer skoledel Tildeling af timer til pædagoger i skoledelen. Timerne fordeles med en grundtildeling pr. skole samt en elevafhængig tildeling pr. klassetrin: Klassetrin Grundtildeling Elevtildeling Pr. skole 446 timer klasse 12,4 timer/elev klasse 5,0 timer/elev klasse 2,6 timer/elev Den samlede ressource kan skolen fordele efter egne ønsker og behov. Der kan således bruges flere/færre timer på det enkelte klassetrin Pædagogtimer Understøttende undervisning 28/36

29 Til understøttende undervisning tildeles både en årlig grundtildeling pr. klassetrin samt en tildeling pr. elev: Klassetrin Grundtildeling Elevtildeling Børnehaveklasse 183 timer 6,36 timer 1. og 2. klasse 111,7 timer 5,39 timer 3. klasse 97,3 timer 5,39 timer 4. klasse 86,7 timer 5,39 timer 5. og 6. klasse 72,2 timer 5,39 timer 7. og 8. klasse 89,6 timer 5,39 timer 9. klasse 104 timer 5,39 timer 10. klasse 6,36 timer Til den understøttende undervisning tildeles der også lærertimer og driftsmidler Pædagogtimer DUS ordning Tildeling af pædagogtimer til DUS ordningen tildeles ud fra nedenstående parametre (årlig tildeling): Tildelingstype Grundtildeling Elevtildeling Pr. DUS ordning 0 timer Elevfaktor DUS Elevfaktor DUS II + DUS II 6. klasse Mini DUS Landsbyordning Vuggestueplads 67,0 timer 29 timer 71 timer 227 timer 410 timer Tosprogede elever Grundtildeling til kompetenceskoler: Hhv. 351, 439 eller 526 timer til udvalgte skoler på 3 niveauer. Elevtildeling: Basis: 43,9 pædagogtimer (på grundlag af behovsvurdering) Supplerende: Efterfølgende skoleår: 14,6 pædagogtimer (på grundlag af behovsvurdering) 29/36

30 Pulje til ekstraordinære foranstaltninger: Pulje til ekstraordinære foranstaltninger, der varetages af PPR Specialundervisning Tildelingen af timer til specialundervisning er tilpasset det enkelte tilbud. Gruppe 1a: Gruppe 1b: (TF-klasse) Gruppe 1b: K-klasse) Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Pædagogtimer/elev i skole og fritidsdel: 343 timer / 350 timer 247 timer / 313 timer 228 timer / 313 timer 269 timer / 253 timer 187 timer / 260 timer 24 timer / 233 timer For tildeling af driftsmidler til specialundervisningen henvises til Vejledning til kronebevilling Timebevilling pædagogmedhjælpere Timebevilling til pædagogmedhjælpere omfatter pædagogmedhjælpere, klubmedarbejdere og pædagogiske assistenter. Pædagogmedhjælpertimebevillingen er tilsvarende lærernes og pædagogernes baseret på en nettoårsnorm på 1.679,8 timer Specialundervisning Tildelingen af timer til specialundervisning er tilpasset det enkelte tilbud. Medhjælpertimer/elev i skole og fritidsdel: Gruppe 1a: 108 timer / 110 timer Gruppe 1b: 0 Gruppe 2: 210 timer / 84 timer Gruppe 3: 0 Gruppe 4: Timebevilling øvrige personalegrupper De øvrige personalegrupper, henholdsvis skolesekretærer, rengøringspersonale og teknisk servicepersonale, tildeles som en årlig bruttotimebevilling (1.924 timer). Skolesekretærer: Tildelingen er udregnet på baggrund af det samlede timetal til lærere, dog med en minimumsnormering. Rengøringspersonale: Tildelingen er udregnet på baggrund af Aalborg Kommunes servicemål for rengøring og det samlede bygningsareal. Teknisk servicepersonale: Tildelingen er baseret på skolestørrelse dog med en minimumsnormering. 8.6 Kronebevilling (driftsbevilling) 30/36

31 Skolerne modtager for hvert regnskabsår/kalenderår en samlet driftsbevilling ( Kronebevilling ), som omfatter udgifter, der ikke er omfattet af timebevillingerne. Kronebevillingen tildeles i kalenderår/regnskabsår, og eventuelle under-/overskud fra timebevillingerne omregnes til kronebeløb og tilføres kronebevillingen efter skoleårets afslutning. Skolernes regnskab indeholder dermed også overførsler vedrørende det opgjorte forbrug på timebevillingerne. Kronebevillingen er overordnet opdelt i 2 hoveddele: Energi (forbrugsudgifter) bevillingen udmeldes i enheder (m3/kwh mv.), og skolerne kompenseres bagud for udsving i enhedspriserne. Øvrige udgifter tildeling til henholdsvis normalområdet, DUS og specialklasser ud fra en række forskellige parametre. Der kan flyttes frit mellem konti for denne del. Der henvises til Vejledning til kronebevilling 2019 for yderligere detaljer omkring parametre og konkrete beløb. 8.8 Fællestilbud med F&B Skoleforvaltningen driver i fællesskab med Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen en række tilbud med både special- og socialpædagogisk bistand. Se mere om finansieringen af fællestilbuddene 9. Øvrige forhold 9.1 Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Skolebestyrelsen fastsætter - inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer - principper om undervisningens organisering, samarbejdet mellem skole og hjem og arbejdets fordeling mellem lærerne m.v. skolens og forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet skolens samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler m.v. principper om elevernes adgang til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening samarbejdet i den åbne skole I Aalborg Kommune er det derudover besluttet, at skolebestyrelserne skal lave principper for følgende områder: Skolen har tydelige principper for samvær, adfærd, sprogbrug og kommunikation. Sundhedspolitiske principper for kost, rygning, alkohol og motion Holddannelse Principper for arbejdet med motion og bevægelse Principper for indhold og organisering af understøttende undervisning med særligt fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag 31/36

32 Den enkelte skolebestyrelse skal desuden konkretisere, hvordan skolen ud fra de vedtagne kommunale principper for evaluering vil arbejde med evaluering. Se skolebestyrelsens sammensætning, valg og beføjelser. 9.2 Pædagogisk Råd Det besluttes på den enkelte skole, om der skal etableres pædagogisk råd. Det er skolelederen, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal være et pædagogisk råd. Skolen skal sikre, at der sker en medarbejderinddragelse af skolens pædagogiske personale, både i relation til de faglige og pædagogiske drøftelser. Se pædagogisk råds sammensætning og mødevirksomhed 9.3 Skoleudsættelse Undervisningsministeriet har fastlagt de centrale regler for skoleudsættelse, og i Aalborg Kommune ansøger forældrene om skoleudsættelse, inden skoleindskrivningen starter. Ansøgning om skoleudsættelse udarbejdes i samarbejde med forældre, daginstitution og evt. distriktsskole. Der er frist for indsendelse af ansøgning til skolechefen medio december for alle skoler, m.u.a. skolerne: Sebber Skole og Bislev Skole (rullende skoleindskrivning) samt Mou Skole, Kongerslev Skole, Gudumholm Skole og Tofthøjskolen (Mini-DUS/førskolebørn), som har frist medio september pga. tidligere skoleindskrivning. Læs mere om skoleudsættelse Undervisning i fritiden Aalborg Kulturskole Aalborg Kulturskole varetager undervisning af børn og unge i musik, billedkunst, drama/teater og ballet og arrangerer og afvikler derudover en lang række kulturelle arrangementer og events lokalt, regionalt - og indimellem også nationalt med basis i undervisningen. Herudover driver Aalborg Kulturskole Aalborg Talentakademi med 3 grundkurser (Musikalsk Grundkursus, Billedkunstnerisk Grundkursus og Teater Grundkursus), der som en del af en ungdomsuddannelse forbereder eleverne til optagelsesprøver på videregående kunstneriske uddannelser. Eleverne tilmeldes til undervisning i foråret med henblik på undervisning i det følgende skoleår. Det er i Aalborg Kommune besluttet, at Kulturskolen igangsætter balletundervisning indenfor den vedtagne budgetramme, i henhold til vedlagte tids- og handleplan med breddehold og elitehold, at Kulturskolen indgår samarbejdsaftale med Det Kongelige Teater og Hjørring Musiske Skole om oprettelsen af Ballet Nord (Talentcenter for Det Kongelige Teaters Balletskole) parallelt til Det Kongelige Teaters samarbejder andre steder i landet, at elevbetalingen for balletundervisningen fastsættes for breddehold på niveau med Kulturskolens forskoleundervisning (SSB) og for elitehold på niveau med Kulturskolens Talentklasse. 32/36

33 Se mere på Kulturskolens hjemmeside Ungdomsskolen Aalborg Ungdomsskole, UngAalborg, har tilbud til unge i alderen år i fritiden. Udover ungdomsskoleloven er det i Aalborg Kommune, i forbindelse med vedtagelsen af ungdomsskoleplanen, vedtaget, at følgende aktiviteter skal tilbydes: Heltidsundervisning ( Ung AUC) Knallertkøreskolen Klubvirksomhed junior- og ungdomsklubber Ungdomsskolen som leder af den koordinerede integrationsindsats for år Ungdomsskolens organisering fremgår af ungdomsskoleplanen, som findes på Ungdomsskolens hjemmeside UngAalborg Uddannelsescenter (UngAUC) Under Ungdomsskolen findes UngAalborg Uddannelsescenter, som har målrettede forløb som afslutning på grundskolen og i overgangen til videreuddannelse. UngAUC er organiseret med skole- og uddannelsestilbud samt kortere kurser, projekter og fleksible forløb for unge i alderen år. Tilbuddene er placeret på forskellige lokaliteter i Aalborg. Der findes på UngAUC en række professionelle værksteder, og værkstedsundervisningen er en væsentlig del af undervisningen. Fællesbeslutninger mellem Familie- og Beskæftigelsesudvalget og Skoleudvalget i årene 2000, 2004, 2008 og 2009 er det lokalpolitiske grundlag for Ung AUC s virke. Se mere på UngAalborg Uddannelsescenters hjemmeside UU Aalborg Under Ungdommens Uddannelsesvejledning hører UU-vejledere, der er tilknyttet skolerne. Vejlederne i UU-Aalborg giver personlig vejledning til elever i folkeskolens klasse (inkl. specialundervisningstilbuddene) og andre unge under 25 år vedr. ungdomsuddannelser og fremtidigt erhverv. Eleverne i grundskolen skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse i et samarbejde mellem skolen og UU-vejlederen. For elever, som vurderes at være ikke-uddannelsesparate, iværksætter UU-vejlederen i samarbejde med skolens leder en målrettet indsats for at understøtte, at eleverne bliver uddannelsesparate. Se mere på UU Aalborgs hjemmeside Ferieplan Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, hvornår der holdes ferier og fridage og disses placering i løbet af skoleåret. I Aalborg Kommune tilrettelægges ferie ud fra følgende kriterier: 1) Sommerferie ca. 6 ugers varighed 2) Vinterferie i uge 8 33/36

34 3) De år, hvor det er muligt, skal fredag efter Kr. Himmelfartsdag være en fridag 4) Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni Der henvises til ferieplanerne på Aalborg Kommunes hjemmeside. 9.6 Befordring af elever Befordring bevilges ud fra Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni Ansøgning om bustransport på almenområdet begrundet i skolevejens længde, afleveres på elevens skole og bevilges af skolelederen. Der bevilges kun transport til elever, der går på distriktsskolen, og som opfylder følgende afstandskriterier: Elever i klasse: Længere end 2,5 km. Elever i klasse: Længere end 6,0 km. Elever i klasse: Længere end 7,0 km. Elever i 10. klasse: Længere end 9,0 km. Ansøgning om transport begrundet i trafikfarlig skolevej indsendes til Skoleforvaltningen, som sender til vurdering hos politiet. De strækninger, som tidligere er vurderet af politiet, afgøres ligeledes af skolelederen, når der er tale om bustransport. Ansøgning om sygekørsel ifm. tilskadekomst indbringes til Skoleforvaltningen af forældrene, som skal medbringe/indsende en transporterklæring fra sygehus/læge. Hvis dit barn bliver visiteret til specialskole eller specialklasse gælder de samme regler for bevilling af transport, som hvis dit barn havde gået på distriktsskolen. Det betyder, at når PPR vurderer om dit barn er kørselsberettiget, vurderes det efter den afstand, der er mellem skole og dit barns folkeregisteradresse. Særligt vanskelige problemstillinger tages op i befordringsudvalget. Kommunens overordnede bevillingsprincipper for kørsel til undervisningstilbud Bestemmelserne i folkeskoleloven om kommunens forpligtelser udgør den overordnede ramme for kommunens bevillinger på området. Derudover lægger kommunen som udgangspunkt følgende overordnede, vejledende principper til grund: 1. Offentlig transport: Anvendes hvor det er muligt, hvis dit barn er berettiget til kørsel. I specialklasserne lægges der stor vægt på, at børnene opnår så høj en grad af selvstændighed som muligt på flere forskellige områder eksempelvis ved at begå sig i den offentlige trafik. Bustræning er således et emne som indgår i den samlede undervisningsplan for det enkelte barn, når det skønnes relevant og realistisk, at barnet kan opnå denne færdighed. Skolen inddrager naturligt forældre inden påbegyndelse af bustræning. 2. Befordringsgodtgørelse: Hvor offentlig transport ikke er muligt, opfordres du som forælder til at køre i egen bil mod godtgørelse af merudgifter efter gældende takster. Du er som forælder dog ikke forpligtet hertil. Der ydes befordringsgodtgørelse efter lav takst, for de antal km dit barn er i bilen. I specialklasserne er det vigtigt, at der er et tæt og godt forældresamarbejde for at sikre den gode udvikling for dit barn. Dette kan brug af befordringsgodtgørelse være med til at understøtte. 34/36

35 På den måde er du som forælder i kontakt med det pædagogiske personale i dit barns specialundervisningstilbud hver dag. 3. Specialkørsel gennem Aalborg Kommunes Kørselskontor: Hvor hverken offentlig transport eller befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil er muligt, kan transporten ske med specialkørsel. Specialkørsel i taxa bevilges i udgangspunktet altid som samkørsel med andre elever. Der henvises til reglerne om befordring til skole på Aalborg Kommunes hjemmeside. 9.7 Kriseteam PPR s Kriseteam består af en gruppe psykologer med efteruddannelse og viden inden for krisepsykologi og psykotraumatologi, der, i samarbejde med skolens faste PPR-psykolog, kan bistå skolen ved en alvorlig ulykke eller dramatisk hændelse. PPR s Kriseteam kan rekvireres, når skolens lokale omsorgsplan med assistance fra PPR-psykologen ikke vurderes som tilstrækkelig omfattende i forhold til en alvorlig ulykke eller dramatisk hændelse, som involverer elever direkte eller indirekte. Det kan dreje sig om alvorlige ulykker eller hændelser på skolen eller i forbindelse med eksterne skoleaktiviteter eksempelvis ekskursioner og lejrskoler. Kriseteamet kan også rekvireres i tilfælde, hvor ulykken eller den dramatiske hændelse, som har involveret elever, har fundet sted uden for skoletiden. 35/36

36 36/36