3. april 2019 EM2019/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 18 om slædehunde samt hunde og kattehold blev første gang vedtaget 30. oktober Loven er siden da ændret tre gange, senest i 2016 hvor det nye landsdækkende vaccinationsprogram blev indført. Det har dog været et politisk ønske, at regelsættet blev delt op således at der er en selvstændig lov om slædehunde. Dette selvstændige regelsæt skal sikre, at de specifikke regler vedrørende hold af slædehunde er lettere tilgængelige og mere overskuelige for slædehundeejerne. Samtidige skal de gamle regler opdateres, således at retstilstanden afspejler et mere nutidigt Grønland, herunder de nye behov som er opstået siden den oprindelige lov blev indført i slutningen af 90 erne. Dette forslag til Inatsisartutlov om slædehunde bliver suppleret af de almindelige regler om beskyttelse af og forsvarligt hold af dyr, som findes i det grønlandske regelsæt om dyreværn. Forslaget tager først og fremmest sigte på, at skabe en homogen og forsvarlig ramme for, hvordan slædehunde skal holdes og behandles. Dernæst er regelsættets opgave, at beskytte den grønlandske slædehund som race i en tid, hvor bestanden igennem de senere år har været støt nedadgående. Dette afspejles blandt andet i videreførelsen af, og overbygningen på det nuværende vaccinationsprogram. Slutteligt skal regelsættet skabe klarhed om ansvarsfordelingen mellem lovens aktører, samt sikre de nødvendige beføjelser for myndighederne. 2. Hovedpunkter i forslaget 2.1 Indførsel, udførsel og transport af slædehunde Reglerne om ind- og udførsel samt transport af slædehunde udybes og skærpes. Samtidig indføres muligheden for DNA-test af hunde, som mistænkes for at være ulovligt ind- eller udført af slædehundedistrikterne. De mange sygdomsudbrud blandt slædehundene i de senere år medfører et behov for at føre en grundigere kontrol med transporten af slædehunden, også internt i slædehundedistriktet. For at forhindre sygdoms- og smittespredning, skal slædehundeejere anmelde flytning og rejse med sine slædehunde der krydser by- og kommunegrænser. Samtidig har myndighederne nu mulighed for at udstede midlertidige forbud mod flytning af slædehunde inden for visse områder, hvis der er risiko for smittespredning. 2.2 Hundeslædevæddeløb Forslaget indfører en række nye tiltag vedrørende hundeslædevæddeløb. APN-sags nr.:

2 Vædeløbende er en stor del af den grønlandske kulturarv, hvilket forslaget anerkender. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at forholdene omkring afholdelsen af disse væddeløb sker under hensyntagen til slædehundenes velbefindende, og sikre fair og lige betingelser for de deltagende i løbet. Anvendelse af dopingmidler til slædehundene under løbet forbydes. Drægtige og diegivende tæver må ikke anvendes i løbet. Slædehunde som løver bort under løbet skal indfanges hurtigt. Disse tiltag skal sikre at hundeslædevæddeløbende sker under gode forhold for både dyr og mennesker. 2.3 Hundeøer I forslaget indføres nu nye regler, som skal regulere brugen af hundeøer. Hundeøer anvendes desværre i nogle tilfælde som dumpningsplads for slædehundene om sommeren. I den periode slædehundene er på øen, får de ikke altid det nødvendige opsyn, mad og drikke. Det bliver nu lovpligtigt for slædehundeejeren at føre tilsyn med sine hunde hver dag, og sikre sig at deres foder- og drikkeforhold er iorden. Samtidig skal hundeøen være inden for en passende rækkevidde, således at ejeren hurtigt kan komme til øen hvis det bliver nødvendigt. 2.4 Vaccinationsprogrammet Vaccinationsprogrammet er dags dato udformet således: Vaccination nr. Alder på slædehunden Hundesyge/ parvovirus Rabies Tid mellem vaccinationer 1 3 måneder gammel X - 2 Ca. 4 måneder gammel X X 3-5 uger 3 Ca. 1 år gammel X 6-12 måneder 4+ Ca. 4 år gammel X X 3 år Ved denne lov vil vaccinationsprogrammet blive udformet således: Vaccination nr. Alder på slædehunden Hundesyge/ parvovirus Rabies Tid mellem vaccinationer 1 3 måneder gammel X - 2 Ca. 4 måneder gammel X X 3-5 uger 3 Ca. 1 år gammel X X 6-12 måneder 4+ Ca. 4 år gammel X X 3 år APN-sags nr.:

3 I forhold til gældende lovgivning ( Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) og Inatsisartutlov nr. 24 af 28. november 2016 om ændring af Landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold (Ændringer om lovpligtig vaccination, mærkning samt registrering af hunde) ) er der tilføjet en vaccination for rabies når slædehunden er 1 år gammel. Dette bunder i at både den aktuelle vaccineleverandør (Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics A/S) og de internationale, anerkendte vaccinationsforskrifter som fremsat af World Small Animal Veterinary Association (WSAVA, anbefaler en booster-vaccination 1 år efter første vaccination mod rabies ved 4 måneders alderen for at sikre, at vaccinerede dyr er beskyttet ved bid fra rabiesinficerede dyr. Således gøres vaccinationsprogrammet mere tidssvarende, og det sikres at både hunde og mennesker er beskyttet bedst muligt mod rabies. 2.5 Indretning af dyrehospitaler m.v. Reglerne omkring oprettelse samt indretningen og drift af dyrehospitaler er blevet skærpet. Der er i senere tid set eksempler på udenlandske organisationer og forskere som rejser her til landet ukontrolleret og foretager forskellige forsøg og indgreb på de herboende slædehunde, uden om de grønlandske myndighedernes vidende og kontrol. Reglerne på området bliver derfor strammet, således at der skal indhentes tilladelse fra den grønlandske veterinærmyndighed, for at sikre at denne praksis sker under kontrollerede og godkendte forhold. Udover at sikre grønlandsk suverænitet i udviklingen på slædehundeområdet, skal denne opstramning også være med til at beskytte den grønlandske slædehund mod ikkegodkendt praksis og unødige, uetiske dyreforsøg. 2.6 Udvidede foranstaltningsmuligheder I tidligere lovgivning har det alene været muligt at idømme foranstaltninger i form af bøde. Der bliver nu åbent op for muligheden for idømmelse af andre foranstaltninger i det omfang anklagemyndigheden og retten finder det nødvendigt. Dette kan for eksempel være konfiskation eller anstaltsanbringelse. Der ses under tiden særdeles grove eksempler på overtrædelse af reglerne om slædehundehold og dyrehold i almindelighed, hvor alene idømmelse af bøde ikke står mål med den overtrædelse der er begået. Det er derfor nødvendigt at udvide kredsen af de foranstaltninger der finder anvendelse på området, for at tilpasse regelsættet den udvikling der er sket siden den oprindelige lov blev skrevet tilbage i Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed APN-sags nr.:

4 6. Konsekvenser for borgerne 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har i perioden xx til xx 20xx været i høring hos følgende: Forslaget har i samme periode været lagt på Naalakkersuisuts høringsportal. Efter endt høringsperiode har følgende indgivet kommentarer til forslaget. Herunder følger et resume af hovedpunkterne i de indkomne kommentarer. Departementets bemærkninger til kommentarerne er gengivet i kursiv. Specielle bemærkninger 1 Denne bestemmelse fastlægger Inatsisartutlovens anvendelsesområde. Inatsisartloven omfatter således ethvert slædehundehold som befinder sig i slædehundedistriktet. Ved anvendelsen af ordet ethvert, tages der både højde for store slædehundehold samt meget små slædehundehold på f.eks. kun 1 eller 2 hunde. Det er blevet mere og mere udbredt, at de som bor i slædehundedistriktet benytter deres slædehunde som kæledyr, udover at være brugsdyr. Derfor omfatter denne Inatsisartutlov både erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt slædehundehold. 2 Bestemmelsen anfører definitioner af visse begreber som anvendes i Inatsisartutloven. Nr. 1) Definitionen af udtrykket slædehundedistriktet. Omvendt kan det landeområde, som ikke er en del af slædehundedistriktet, og således falder uden for lovens anvendelsesområde defineres således: Området syd for 66. breddegrad på Vestkysten, Sydgrønland og Østkysten neden for Kap Farvel vest for 44. vestlig breddegrad. APN-sags nr.:

5 Nr. 2) Definitionen af udtrykket slædehund. I denne Inatsisartutlov anvendes udtrykket synonymt med hunde af arten grønlandsk slædehund. Hunde som almindeligvis associeres med slædehunde, eller brugshund, såsom racerne husky og malamut, falder således uden for denne definition. Ligeledes gør slædehunde, som stammer fra andre lande end Grønland, f.eks. Island, Norge eller Canada. I nyere tid er man begyndt at kortlægge den grønlandske slædehunds gener, og det er derfor nu muligt i tvivlstilfælde at artsbestemme en hund som Grønlandsk Slædehund. 3 Bestemmelsen skal sammenholdes med 4, og fordeler ansvarsområdet for den del af regelsættet, som varetages af den grønlandske veterinærmyndigheden under Naalakkersuisut. Veterinærmyndigheden fører derfor tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne, og med regler fastsat i bekendtgørelser som udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at kunne henlægge sine beføjelser som fastsat i medfør af stk. 1, til kommunalbestyrelsen. Overførsel kan foregå eksempelvis på aftaleretliggrundlag, eller ved udstedelse af ny lovgivning. 4 Bestemmelsen skal sammenholdes med 3, og fordeler ansvarsområdet for den del af regelsættet, som varetages af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fører derfor tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne. Ansvarsfordelingen i bekendtgørelser som udstedes i medfør af disse bestemmelser fastsættes af Naalakkersuisut. 5 Bestemmelsen fastlægger de relevante myndigheders kompetence, og sikrer mulighed for direkte at udøve tilsynsfunktionen uden forudgående retlig intervention. Det skal dog påpeges, at bestemmelsen alene finder anvendelse i henhold til proportionalitetsprincippet. Mindre indgribende tiltag skal derfor søges anvendt førend tilsynsmyndighederne tyer til bestemmelsen i 5, f.eks. kan ejer opfordres til at lade tilsynet få adgang til det sted hvor slædehundene holdes eller at få forevist nødvendige dokumenter m.v. Hvis disse midler ikke findes tilstrækkelig, har tilsynsmyndighederne nævnt i bestemmelsen ret til at agere, som bestemmelsen foreskriver. Tilsynsmyndighederne kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid anmode politiet om assistance, for eksempel hvis ejer er faretruende i sin adfærd, eller myndighederne har forsøgt at få adgang til lokalerne, m.v., uden held. Bestemmelsen fastslår, at myndighederne skal have identificeret sig over for ejer, hvis ejer er at træffe, førend tilsynet kan udføres. APN-sags nr.:

6 6 Bestemmelsen skal sammenholdes med definitionen af slædehundedistriktet i 2, nr. 2, og fastlægger, at det kun er hunde af arten grønlandske slædehunde, som må opholde sig i slædehundedistriktet. Bestemmelsen fastlægger, at al indførsel af hunde til slædehundedistriktet er forbudt. Her anvendes hunde som et samlet begreb for alle andre hunderacer end Grønlandsk Slædehund. Al indførsel er forbudt, uanset om der er tale om langvarigt ophold eller endog ophold af ganske kort varighed. Hunde betragtes som indført i slædehundedistriktet i det øjeblik de befinder sig på landjorden, eller i en radius på mindre end 10 meter fra kystlinjen omkring slædehundedistriktet, herunder også fjordindløb. Stk Bestemmelsen er en undtagelse til stk. 2, og fastlægger at veterinærmyndigheden kan tillade at tjenestehunde og servicehunde indføres og holdes i slædehundedistriktet. Tilladelse kan kun ske på baggrund af ansøgning, som stiles til Veterinær- & Fødevaremyndigheden i Grønland. Tilladelse til hold af servicehunde kan kun meddeles til personer, som har et dokumenteret fysisk handicap. Her tænkes bl.a. på blindhed, eller nedsat førlighed. Det er alene servicehunde, som er omfattet af bestemmelsen. Hjælpehunde betragtes derfor ikke som en del af denne undtagelsesmulighed, da bestemmelsen alene gælder for fysiske handicap, ikke psykiske. Stk. 5. Bestemmelsen fastlægger, at slædehunde som én gang har været ført uden for slædehundedistriktet ikke må genindføres. Dette gælder al udførsel og uanset om udførslen kun har været ganske kortvarig. 7 Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en slædehundeejer ønske at flytte sine slædehunde fra sin bopæl til en anden by eller bygd, inden for slædehundedistriktets grænser. Dette ses nogen gange hvis ejer for eksemplet skal flytte bopæl varigt, eller hvis ejer skal besøge slægtninge, eller deltage i hundeslædevæddeløb, m.v. Flytning af slædehunde indebærer øget risiko for ind slæb af sygdomme og parasitter, hvorfor det er nødvendigt at holde opsyn hermed. Når ejeren af en slædehund ønsker at flyttet slædehunden til en anden by eller bygd, skal vedkommende derfor anmelde flytningen til bopælskommunen. APN-sags nr.:

7 Bestemmelsen fastlægger, at ejer skal anmelde flytning til bopælskommunen i henhold til stk. 1, uanset om flytningen er permanent eller endog ganske kortvarig. Bestemmelsen fastlægger, at når flytningen indebærer at slædehunden føres fra én kommune til en anden kommune, skal ejeren anmelde flytningen til den nye modtagerkommune. Stk. 4. Bestemmelsen fastlægger, at anmeldelse om flytning som minimum skal indeholde oplysninger om det antal slædehunde som ønskes flyttet, deres vaccinationsstat og ID-numre, samt angivelse af hvor slædehundene skal opholde sig. Hvis ejeren skal flytte bopæl fast, vil angivelsen typisk være ejers nye adresse eller nummer på den hundeplads som kommunen har tildelt ejer. Stk. 5. Bestemmelsen bemyndiger kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 og 3 at forbyde flytningen, såfremt slædehundene ikke er mærket eller vaccineret, eller såfremt der foreligger nærliggende risiko for smittespredning og sygdomsudbrud. Kommunalbestyrelsen kan eventuelt indhente vurdering af veterinærmyndigheden for risikostatus. Under alle omstændigheder må områder hvor der allerede er udbrud af sygdom eller epidemier betragtes som høj-risiko områder, hvorfor flytning til eller fra disse steder bør forbydes. 8 Bestemmelsen fastlægger, at i Grønland må slædehunde ikke holdes uden for slædehundedistriktet. Definitionen af henholdsvis slædehund og slædehundedistriktet forefindes i 2. Bestemmelsen fastlægger, at ved tvivlstilfælde angående en hunds oprindelse, da kan veterinærmyndigheden lade hunden dna-teste for ejer regning. Det er veterinærmyndigheden der afgør, om der er tilstrækkelig tvivl angående hundens oprindelse til, at det er nødvendigt at lade den teste. Veterinærmyndigheden kan afvise at lade en hund teste, hvis myndigheden finder et hundens race er godtgjort ved f.eks. tilstedeværelse af andre fysiske racemakører, eller der øvrigt ikke må antages at være et væsentligt behov for at afdække hundens race. Såfremt veterinærmyndigheden har afgjort, at en hund skal dna-testes i henhold til stk. 2, og testen sidenhen viser at hunden er af racen grønlandsk slædehund, da refunderer veterinærmyndigheden udgifter afholdt af slædehundens ejer i forbindelse med testningen. 9 APN-sags nr.:

8 Bestemmelsen bemyndiger veterinærmyndigheden, kommunalbestyrelsen og personer der er særligt bemyndiget hertil, at foretage straks-aflivning af hunde som er ulovligt udført af, eller indført i, slædehundedistriktet. Aflivningen skal foretages straks det findes overvejende sandsynligt, at hunden er ulovligt indført eller udført f.eks. ved manglende dokumentation for hundens oprindelse eller tilstedeværelse (eller mangel på) åbenlyse racemakører. Bestemmelsen pålægger ejer at afholde udgifter forbundet med aflivningen i henhold til stk. 1. Udgifter forbundet hermed kan både omfatte selve aflivningen, såvel som den efterfølgende forsvarlige destruktion af kadaver for at forhindre eksempelvis smittespredning. 10 Bestemmelsen fastlægger det grundlæggende ansvar som påhviler enhver som holder slædehunde, at sørge for at disse behandles omsorgsfuldt, at de fodres, vandes og passes under hensyn til deres behov og i overensstemmelse med praktiske og videnskabelige erfaringer. Med udtrykkene tilstræbes, at slædehunde passes i henhold til ikke blot århundreders erfaringer med hold af slædehund i Grønland, men også nye og dokumenterede videnskabelige erfaringer. I vurderingen skal således inddrages både de grønlandske traditioner, men også i høj grad hvad nyere tids forskning om dyrs velfærd anviser. Udover den generelle pligt i stk. 1, skal slædehunde specifikt havde adgang til de ting, som oplistes i denne bestemmelsen. Dette omfatter: 1) adgang til tørt leje, samt værn mod vind, vejr og sol. Benævnelsen tørt leje, afskærer ikke muligheden for, at slædehundene placeres på eksempelvis havis om vinteren. Med tørt leje forstås solidt leje, hvor der ikke forefindes vand eller fugt. Slædehunden skal ligeledes have mulighed for at søge tilflugt mod vind, vejr og sol, for eksempel ved at hunden selv graver et skjul, gå om bag sten, hegn, eller lignende, eller stå under halvtag. Denne adgang skal sikres hele dagen, alle årets dage, uanset hvor slædehunden opholder sig. 2) Slædehunde skal tilses mindst én gang om dagen, hele året rundt. Dette skal sikre at slædehundene passes korrekt, og at forholdene på hundepladsen er iorden, at der er uhindret adgang til vand, at der ikke er sket sammenfiltring af kæder, eller der ikke er hunde som er sluppet løs, kommet til skade eller er blevet syge. 3) Slædehunde skal fodres og vandes mindst én gang om dagen, hele året rundt. Derudover skal de have fri adgang til vand af drikkevandskvalitet. Dette skal blandt andet forhindre, at slædehundene bliver dehydrerede i de tørre vintermåneder hvor der ikke falder regn. Der sondres i bestemmelsen mellem fodring og vanding. Det er således ikke tilstrækkeligt, at APN-sags nr.:

9 slædehundene får tilsat vand i deres foder. Slædehundene skal igennem hele dagen kunne drikke vand, eksempelvis ud af et drikketrug eller lignende. Vandet skal være egnet som drikkevand, og derfor have drikkevandskvalitet. Fodringen skal ses i sammenhæng med bestemmelsens stk. 1, og være i overensstemmelse med slædehundens fysiologiske og sundhedsmæssige behov. 4) Slædehunde skal så vidt muligt holdes i flok bestående af mindst 2 slædehunde. Dette gælder uanset om slædehundene anvendes i erhvervsmæssig øjemed eller som kæledyr, eller andet. Slædehunde er udprægede flokdyr, og bestemmelsen ses i sammenhæng med stk. 1, hvorefter slædehunde skal passes i overensstemmelse med deres adfærdsmæssige behov. Udtrykket så vidt muligt indebærer, at såfremt en ejer kun vil holde én slædehund, skal vedkommende kunne dokumentere at man har forsøgt i rimeligt omfang at anskaffe sig eller holde en til slædehund, men der er omstændigheder som afgør, at det ikke er muligt at holde 2 eller flere slædehunde sammen. Dette kan f.eks. være tilfældet hvis en ældre fanger går på pension og han ønsker at beholde sin ynglings hund, men grundet sin fremskredne alder ikke kan tage sig af flere end én hund. Derimod vil kriteriet næppe være opfyldt såfremt en yngre familie blot ønsker at holde en enkelt slædehund som kæledyr, og begrundelse for at man ikke vil holde flere end én slædehund alene er grundet i, at det ikke er ønskværdigt eller findes ubelejligt. Bestemmelsen fastlægger, at slædehundehvalpe skal forblive hos deres moder, indtil de er mindst 8 uger gamle. Det er således forbudt at tage hvalpe fra moderdyret før de er fyldt 8 uger. Bestemmelsen hænger sammen med stk. 1, hvorefter slædehunde skal passes i overensstemmelse med deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov, og i overensstemmelse med anerkendt videnskabelig praksis. Slædehundehvalpe har behov for socialisering og at blive præget af deres moder, for at kunne blive harmoniske voksendyr. Der er forøget risiko for sygdomsudbrud og udvikling af uhensigtsmæssig adfærd, hvis hvalpe tages fra moderdyret for tidligt. Kravet gælder uanset om hvalpene sælges eller overdrages, eller de blot overflyttes til anden hundeplads eller lignende. Hvalpe under 8 uger skal have uhindret adgang til deres moderdyr, igennem hele dagen, i de fulde 8 uger. 11 Bestemmelsen fastlægger den juridiske minimumsalder for hold af slædehunde. Børn under 16 år kan ikke gøres erstatningsansvarlige eller pådrages juridisk ansvar for forhold forårsaget af slædehunde i deres varetægt. Sådanne forhold falder derfor tilbage på forældremyndighedsindehaveren, værgen, eller den som ellers er ansvarlig for barnet. Det er således denne ansvarliges pligt at sørge for, at slædehunden passes og plejes i henhold til forskrifterne i denne Inatsisartutlov, ligesom de ansvarlige myndigheder kan påbyde forældremyndighedsindehaveren m.v., at foretage de nødvendige disposition for at lovens ord kan opretholdes. APN-sags nr.:

10 12 Bestemmelsen pålægger ejeren af en slædehunde at sørge for, at slædehunden holdes i lænke, kæde, indespærret, indelukket i løbegård, eller ført i line, fra slædehunden er fyldt 16 uger. Bestemmelsen skal sørge for at unge og voksne slædehunde ikke løber løbsk og forårsager skade på andre mennesker og dyr, samt volder tingskader. Udtrykket indespærret dækker alene over at slædehunden skal holdes indendørs i eksempelvis ejerens hus. Bestemmelsen er en undtagelse fra stk. 1, og tilsiger, at slædehunde som færdes under ejers opsyn og kontrol gerne må færdes frit, uden line, eksempelvis når ejer ønsker at tage slædehunden med på tur uden for by- og bygdeområderne. Bestemmelsen gælder alene, når ejer færdes med slædehunden uden for by- og bygdeområderne. Straks ejeren vender tilbage i nærområdet omkring by- bygdezonen skal slædehunden igen sikres i line. Tillige gælder bestemmelsen alene så længe ejer har slædehunden under opsyn, og kun hvis ejeren formår at holde slædehunden under fuldt kontrol. Dette indebærer at ejeren hele tiden kan se hunden og holder øje med den, samt at ejeren hele tiden kan kommandere hunden og kalde den til sig, samt ved kommando forhindre slædehunden i at løbe bort eller hen til andre mennesker, dyr eller ejendomme. Formår ejer ikke dette, skal slædehunden øjeblikkeligt sikres med line. En slædehund der flere gange løber løbsk når den færdes uden line, og som er til gene eller fare for omkringværende mennesker, dyr eller ejendomme, kan ikke antages at være under kommando, og skal derfor altid føres i line, uanset hvor den færdes. Bestemmelsen er en undtagelse fra stk. 1, og sikrer, at slædehundehvalpe mellem 4 og 6 måneder gerne må færdes frit på hundepladsen (eller i øvrigt som foreskrevet i stk. 2), så længe dette foregår under ejers opsyn og kontrol. Dette indebærer at ejer skal være fysisk tilstede på hundepladsen og holder øje med hundene, samt at ejer kontrollerer at hvalpene og de andre slædehunde på pladsen ikke kommer op at slås, løber bort, eller er til gene eller skade for andre mennesker, dyr eller ejendomme. Bestemmelsen giver ejere af hvalpe mellem 4 til 6 måneder mulighed for at fortsætte hvalpenes socialisering og indlemmelse i hundeflokken, således at de bliver harmoniske voksenhunde. 13 Bestemmelsen anfører de tekniske krav som slædehundes lænke og deres omgivelser skal leve op til, når slædehundene står lænkede på hundepladsen. Herefter skal slædehunden have en bevægelsesradius på minimum 3 meter på det bredeste sted. Dette krav gælder uanset om det er sommer eller vinter. Kædelængden skal eventuel justeres for at tage højde for snefald, for at sikre at slædehunden hele tiden har en bevægelsesradius på minimum 3 meter. Kravet er derfor møntet på slædehundens bevægelsesmulighed, ikke på kædens længde, som i nogle tilfælde således kan påkræves at overstige 3 meter. Samtidig skal slædehunden være lænket APN-sags nr.:

11 på en sådan vis, at den uhindret kan løfte hovedet helt både fra siddende og stående position, samt kunne bukke hovedet helt ned til jorden for at hvile. Slædehunden skal kunne lægge sig ned ubesværet. Dette indebærer at hver slædehund uanset om den er lænket alene, parvis, eller flere sammen, har adgang til en tør, plan overflade inden for dens kædes længderadius hvor den ubesværet kan komme til at lægge sig for at hvile, samt i øvrigt de betingelser som er forudsat i medfør af 10, stk. 2. Bestemmelsen fastlægger de tekniske krav til materialet af den kæde, hvormed slædehunden er lænket. Bestemmelsen skal blandt andet sammenholdes med kravene til halsbåndets materiale i 14. Kædens materiale skal derfor være egnet til formålet: hermed menes at kæden skal være slidstærk og ikke nemt knække når den udsættes for træk, samt i øvrigt af slædehundens omgivelser. Slædehunden skal ikke kunne tygge igennem kæden, og kæden skal ikke nemt kunne overskæres, opbindes, eller på anden vis opbrydes. Ideelt skal kæden være af holdbart metal eller jern. Kæder af fiskesnøre, sejlgarn, reb, og de fleste andre forgængelige materialer er derfor ikke egnede til at holde slædehunde lænkede. Samtidig skal kædens materiale ikke kunne volde slædehunden skade eller ubehag, som eksempelvis kunne være tilfælde med fiskesnører eller anden meget tyndt, skarpt eller kantet materiale. Bestemmelsen fastsætter, at lænkekæden skal indeholde mindst 1 dreje led. Dette skal sikre at slædehunden uhindret og ubesværet kan bevæge sig frem og tilbage over hundepladsen uden at risikere kædesammenfiltring og forkortelse af bevægelsesradius. Stk. 4. Bestemmelsen fastsætter, at såfremt 2 eller flere hunde står sammen i lænke, skal der være mindst 1 m forskel i deres kædelængde. Dette skal sikre at slædehundene kan komme tilstrækkeligt væk fra hinanden, eksempelvis i tilfælde af slagsmål. 14 Bestemmelsen fastsætter krav til anvendelsen af halsbånd til slædehunden. Det er således forbudt at anvende halsbånd med kvæl, herunder både fuld- og halvkvæl, halsbånd med stød, samt i øvrigt andre halsbånd der ved almindelig anvendelse forvolder eller har potentiale til at forvolde slædehunden ubehag eller smerte. Halsbåndet skal desuden være minimum 2 cm bredt. Dette skal sikre at halsbåndet ikke kan gnave sig ind i slædehundens hud, og forårsage sår og skader. Eksempelvis er halsbånd er fiskesnører, sejlgarn eller tyndt reb uegnet som halsbånd og derfor forbudt at anvende i henhold til denne bestemmelse. 15 Bestemmelsen fastlægger, at det er ejers ansvar straks at indfange løsslupne slædehunde. APN-sags nr.:

12 Slædehunden skal forsøges indfanget straks det opdages, at den er sluppet løs. I de fleste tilfælde vil ejeren selv være i stand til at kalde sin slædehund til sig eller indfange den, men i de tilfælde hvor ejeren ikke formår at indfange slædehunden, må ejeren nødvendigvis anmode kommunalbestyrelsens ansatte hundefanger om assistance. Bestemmelsen fastlægger, at slædehunde over 4 måneder, som indfanges af kommunalbestyrelsen skal fremlyses af kommunen i minimum 72 timer. Kommunen kan også vælge at lade slædehunden fremlyse i længere tid. At det kun er slædehunde over 4 måneder som skal fremlyses skyldes, at slædehunde under 4 måneder gerne må færdes frit i og uden for hundepladsen og derfor ikke kan siges at være sluppet løs, og derfor ikke kan kræves indfanget. Fremlysning kan ske eksempelvis via kommunens hjemmeside eller på en opslagstavle på kommunekontoret, eller lignende. Fremlysningen skal være offentligt tilgængelig således at hundeejere har mulighed for at orientere sig herom. Såfremt ejer ikke har meldt sig til kommunen inden udgangen af de minimum 72 timer efter slædehunden er blevet offentligt fremlyst, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at slædehunden skal aflives. Aflivning sker uden erstatning til ejeren. Bestemmelsen er ikke absolut, og forhindrer derved ikke kommunalbestyrelsen i at træffe anden beslutning, eksempelvis om at lade ejerskab overgå til en anden som gerne vil overtage slædehunden. Bestemmelsen afskærer ligeledes ikke kommunalbestyrelsen i at tage direkte kontakt til ejer, hvis denne er kendt, om at vedkommende kan afhente sin slædehund på et nærmere anvist sted. Bestemmelsen bemyndiger kommunalbestyrelsen til at pålægge ejeren af en bortløben slædehunde at afholde de faktiske udgifter forbundet med slædehundens indfangning samt kost og ophold under fremlysningens varighed. Betalingen omfatter alene de faktiske omkostninger, og kan således ikke tage form af uproportionale betalinger, som kunne nærme sig bødestatus. Der er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter et symbolsk minimumsbeløb, som er mindre end de faktiske udgifter. Dette beløb kan tænkes at have en præventiv effekt på skødesløse ejere, som gentagende gange ikke sikrer sine slædehunde korrekt og de derved løber bort. Begrebet faktiske udgifter dækker over de rent beviselige udgifter, som kommunen har i forbindelse med indfangning og opbevaring af en slædehund under fremlysningen. Her tænkes udgifter til administration, mandetimer forbundet med indfangning og opsyn med slædehunden, foder, og eventuelle andre nødvendige foranstaltninger imens slædehunden er i kommunens varetægt, også hvis de nødvendige foranstaltninger omfatter tilsyn eller behandling af en dyrlæge eller lignende. APN-sags nr.:

13 Bestemmelsen er ikke absolut. Kommunalbestyrelsen kan derfor vælge, ikke at opkræve betaling. Anvendelsen af betalingsopkrævning (eller undladelse heraf) skal selvfølgelig leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, lighed og proportionalitet. Stk. 4. Bestemmelsen bemyndiger kommunalbestyrelsen til at tilbageholde indfange slædehunde, indtil ejer har betalt den i stk. 3. opkrævede betaling. Bestemmelsen skal sikre at kommunalbestyrelsen rent faktisk modtager betaling, og at ejer ikke kan tage slædehunden hjem og senere unddrage sig betaling. Bestemmelsen er ikke absolut, og kommunalbestyrelsen kan derfor også vælge at udlevere slædehunden mod at betalingen foreligger på et senere tidspunkt. Anvendelse eller undladelse skal, ligesom under stk. 3, opfylde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, lighed og proportionalitet. Stk. 5. Bestemmelsen bemyndiger kommunalbestyrelsen til at lade en indfanget slædehund aflive, såfremt ejer nægter at betale udgifter fastsat i henhold til stk. 3. Aflivningen foregår for ejers regning, og uden erstatning til ejer. Denne bestemmelse er ikke absolut, og kommunalbestyrelsen kan derfor også vælge at undlade at aflive slædehunden. Uanset om ejer nægter at betale, kan aflivningen først udføres efter udløbet af de fulde 72 timer som fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 6. Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler for indfangning og fremlysning i bekendtgørelsesform. 16 Bestemmelsen fastlægger, at det er forbudt at holde bidske slædehunde. Bestemmelsen definerer desuden, hvornår en slædehund må anses som bidsk. Dette er tilfældet, når slædehundens adfærd er unormalt faretruende, eller må anses for utilregnelige. Dette vil eksempelvis være tilfældet med slædehunde, som gentagne gange har bidt efter mennesker og dyr. Tærsklen for, hvornår en slædehund må anses for unormalt faretruende er selvsagt højere, end hos almindelige hunde. Det er således ikke tilstrækkeligt, at slædehunden en enkelt gang eller to har bidt eller snappet efter andre mennesker eller dyr. Dette kan også blot være tegn på sult, smerte eller endog leg. Ligeledes er slædehundes adfærd anerledes end almindelige hunde. Skønnet af hvornår en adfærd er unormalt faretruende skal derfor anvendes restriktivt, og må nødvendigvis sammenlignes med adfærden på de øvrige slædehunde i nærområdet. Slædehunde som eksempelvis har skambidt et menneske eller dyr, må derimod klart anses som værende unormalt faretruende og utilregnelige. Sådanne slædehunde skal straks aflives, i APN-sags nr.:

14 henhold til stk. 2. Skambid betegnes som alvorlige eller gentagne bid, modsat almindelige bid som er rent overfladiske og normalt blot er en markering. Slædehunde som overfalder og bider børn skal altid betragtes som unormalt faretruende og utilregnelige. Bestemmelsen fastlægger, at en slædehunde som har skambidt et andet dyr eller menneske, skal aflives. En slædehund som er unormalt faretruende eller utilregnelig kan ikke genopdrages, og aflivning er derfor den eneste forsvarlige udvej for at forhindre en gentagelse af slædehundens farlige adfærd. Skambidning indebærer bid af særlig alvorlig karakter, eller en hund som bider gentagende gange. Bestemmelsen fastsætter, at såfremt ejeren af en slædehund som har udvist adfærd i henhold til stk. 1, og som skal aflives i henhold til stk. 2, ikke selv sørger for slædehundens aflivningen inden 24 timer efter den farlige adfærd er udvist, skal kommunalbestyrelsen straks foranstalte aflivningen. Denne aflivning sker for ejerens regning og uden erstatning til ejer. 17 Bestemmelsen nedlægger forbud mod at afholde hundekampe med slædehunde, samt at lade sin slædehund deltage i hundekampe. En hundekamp kan være både organiseret eller uorganiseret. Uorganiserede hundekampe er eksempelvis hvor 2 slædehunde med ejers opskyndelse og tilråb overfalder hinanden. Organiserede hundekampe vil typiske være når hundekampen er planlagt, og der er flere hunde involveret, samt at der udbydes en præmie, typisk i form af penge. Det er klart, at organiserede hundekampe må anses som en større forbrydelse end uorganiserede, hvilket må udmøntes i udmålingen af foranstaltninger, men begge forhold er forbudt uanset skalaen. Det er både forbudt at afholde hundekampe, såvel som at lade sin slædehund deltage i en hundekamp. Bestemmelsen omfatter derfor både en eventuel arrangør, såvel som ejeren af den eller de slædehunde som deltager i hundekampen. Ejer ifalder ansvar uanset om han er vidende om, at hundekampen finder sted, da det altid er ejers ansvar at sørge for sin slædehund, og sikre, at dem som i vis varetægt slædehunden overlades, drager forpasselig omsorg om slædehunden. 18 Stk. 1-2 Bestemmelsen nedlægger forbud mod afholdelse af arrangementer og konkurrencer, udøver hundekampe som nævnt i 17, hvor slædehunde har risiko for at udsættes for skade og unødig stress eller overbelastning. Det er ligeledes forbudt at lade sin slædehund deltage heri. De samme betragtninger vedrørende ansvarspådragelse gør sig gældende, som i 17. APN-sags nr.:

15 Hundeslædevæddeløb er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse anses som almindelige og en del af den grønlandsk tradition som i hvilken ånd slædehunden er fremavlet. Derimod er nyere tendenser såsom dog-pulling og des lignende omfattet af bestemmelsen, og er dermed ikke tilladt. Det skal desuden påpeges, at der sondres mellem skade, som er enhver skade, samt stress, som alene skal være unødvendig. Slædehunde oplever generelt en mindre grad af stress ved sammenbringning såsom eksempelvis hundevæddeløb, eller forud for en stor jagt, og dette faktum alene er derfor ikke nok for at godtgøre, at slædehunden ikke må deltage heri. 19 Bestemmelsen nedlægger forbud mod hold og sammenbringelse af slædehunde på steder, hvor det kan medføre sundhedsmæssig risiko for omgivelserne, eller i øvrigt må anses som uegnet til ophold af dyr. Bestemmelsen er bredt formuleret, og kan omfatte både kommunalbestyrelsens anvisning af hundepladser, såvel som sammenbringning af slædehunde under eksempelvis transport eller deltagelse i hundeslædevæddeløb. Hundepladser skal derfor være egnede til ophold af dyr og må ikke medføre en sundhedsmæssig risiko for omgivelserne. Dette indebærer et en hundeplads ikke kan etableres klods op ad en institution, fabrik, dump, steder hvor ferske fødevarer sælges, eller lignende. Ligeledes skal det sikres at hundeslædevæddeløb afholdes med passende hensyn til sundheden, hvorfor der ikke må afholdes løb i områder hvor der netop har været eller pågår udbrud af hundesygdomme. Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler for steder, hvor slædehunde holdes og sammenbringes, i bekendtgørelsesform. Reglerne kan blandt andet omfatte krav til vaccinationer, krav til faciliteter, samt regler om det maksimale antal af slædehunde der må holdes eller sammenbringes på stedet. 20 Bestemmelsen fastlægger, at det er kommunalbestyrelsen som anviser hundepladser, hvor slædehunde må holdes. Slædehunde må dog også holdes indendørs i ejers hus. Derimod skal der altid søges om arealtildeling såfremt ejer ønsker at opføre eksempelvis en løbegård til hold af slædehunde uden for sit hus. Bestemmelsen fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at den anviste hundeplads skal være egnet til at holde slædehunde. Denne bestemmelse skal sammenholdes med stk. 3 og 4., samt i øvrigt anses som egnet til, at slædehunde kan opholde sig på pladsen. Blandt andet kan de hensyn som er nævnt i 19 inddrages, hvorefter slædehunde ikke må APN-sags nr.:

16 holdes eller sammenbringes på steder hvor der er risiko for smittespredning. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, at anvise en hundeplads i umiddelbar nærhed af en dump, en fabrik, en institution eller lignende. Det vil dog heller ikke være hensigtsmæssigt, at anvise en hundeplads langt væk fra by- eller bygdezonen, således at ejer ikke nemt kan tilse og holde øje med sine dyr. Samtidig skal hundepladsen tage højde for vejr- og sæsonskifte, eksempelvis is opbrud eller ophobning af smeltevand på hundepladsen, som skal undgås. Bestemmelsen fastsætter nærmere krav til kommunalbestyrelsens anvisning af hundeplads, ud over den generelle bestemmelse i stk. 2. Den anviste hundeplads skal være tør hele året rundt, og så vidt muligt plan, så slædehundene har mulighed for let at færdes på pladsen, samt lægge sig ned og hvile ubesværet. Stk. 4. Bestemmelsen fastsætter nærmere krav til kommunalbestyrelses anvisning af hundeplads, ud over stk. 2 og 3. Hundepladsens placering skal således ikke være til uforholdsmæssig gene for omkringliggende privat beboelse, virksomheder, eller andre offentlige og private institutioner. Der vil selvsagt altid være en vis gene forbundet med at bo i slædehundedistrikterne når slædehundene for eksempel står og glammer og hyler. Sådan almindelige ulemper tages der ikke sigte på i bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter således uforholdsmæssig gene, som eksempelvis når naboer ikke kan benytte den eneste gangsti rundt om deres hus eller ned til købmanden, eller lignende, fordi der er et stort slædehundespand i vejen. Naboer til hundepladser skal have uhindret adgang til deres hjem og det nærmeste omkringliggende areal rundt om deres bolig. Det samme gælder for virksomheder og institutioner, især skoler, børnehaver og plejehjem. 21 Hundeøer må kun benyttes i sommerperioden fra 31. maj til 30. september, og må derfor ikke fungere som dumpnings- plads for slædehunde i vinterhalvåret, hvor det omkringliggende vand kan fryse til is, og hundene let kan bevæge sig væk fra øen, eller uvedkommende dyr eller mennesker let kan skaffe sig adgang dertil. Brugen af hundeøer skal være restriktiv, og hundeøer må kun benyttes efter godkendelse af veterinærmyndigheden. Der skal derfor indhentes tilladelse til både nye hunde- øer samt den fortsatte brug af allerede etablerede hundeøer. Bestemmelsen fastsætter krav som skal opfyldes, førend veterinærmyndigheden kan godkende anvendelse af en ø som hundeø. APN-sags nr.:

17 Slædehunde, der opholder sig på hundeøer, skal have adgang til en frisk kilde af vand egnet til at drikke hvor de kan slukke deres tørst flere gange dagligt. På øen skal der skiltes med ejers kontaktoplysninger, så ejer altid kan findes og holdes ansvarlig for sine hunde. Ejeren skal desuden tilse hundene dagligt og søge for at de trives, samt at deres behov er opfyldt, eller sikre sig, at andre varetager denne opgave for ejeren. Øen må desuden maksimalt være lokaliseret 30 minutters sejlads fra ejers bopæl, således at vedkommende let og hurtigt kan få adgang til øen når det er nødvendigt, og mindst én gang hver dag. 22 Bestemmelsen nedlægger forbud mod at ejer efterlader sine slædehunde uden at træffe aftale om tilsyn, herunder fodring, vanding, og øvrig pasning og pleje, når ejer er bortrejst, eksempelvis som følge af jagtsæson, fiskeri, flytning, indlæggelse på sygehus eller anstaltsophold og lignende, eller når ejer rejser rekreativt. Bestemmelsen skal sammenholdes med 10, stk. 2, hvorefter slædehunde skal tilses dagligt, m.v. Ejer skal dermed sikre sig, at den som overtager slædehundens pasning og pleje mens ejer er bortrejst, lever op til de samme forpligtelser om daglig fordring, vanding og pasning, som der til dagligt påhviler ejer. Sker dette ikke, kan ejer ifalde ansvar for forsømmelse af sine slædehunde, uanset at disse var overdraget i en andens varetægt. Bestemmelsen bemyndiger veterinærmyndigheden, kommunalbestyrelsen, eller personer, som er særligt bemyndiget hertil, at foretage aflivning af slædehunde som er efterladt uden tilsyn i henhold til stk. 1, i mere end 72 timer. Denne aflivning sker for ejers regning og uden erstatning til ejer. De pågældende myndigheder skal sikre sig, at slædehunden vitterligt er efterladt uden tilsyn, ved blandt andet at overvåge om slædehunden får mad og vand, over en tidsperiode. Efter 72 timer kan myndigheden skride ind og foranstalte slædehundens aflivning. Proportionalitetsprincippet skal iagtes ved brugen af denne bestemmelse, og der skal derfor være gjort forsøg på at kontakte ejer, såfremt denne er kendt, samt fremlyse slædehundene, forinden aflivningen udføres. 23 Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler for indførsel, udførsel samt hold af slædehunde. 24 Bestemmelsen fastsætter, at operative indgreb på slædehunde alene må udføres af en dyrlæge. Som operative indgreb betragtes alle indgreb, som med eller uden bedøvelse, udøver indgreb i slædehundens fysiologi. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke foretages operative indgreb af personer, der ikke er autoriseret som dyrlæge og dermed sikre, at slædehunde ikke lider APN-sags nr.:

18 overlast ved forkert udførte indgreb og lignende. Derudover sikrer bestemmelsen også, at slædehunde ikke lider under overtro og forkerte oplysninger. Det er blandt andet et kendt fænomen, at nogle fangere udfører snit i huden imellem slædehundens skulderblade for at lukke luft ud. Sådanne indgreb er åbenlyst forbudte i henhold til nærværende bestemmelse, idet alle indgreb af sådan en karakter som det beskrevne udelukkende kan udføres en dyrlæge. Dyrlæger er ligesom læger bundet af deres dyrlægefaglige ed, og må ikke påføre dyr unødig lidelse og skade. En dyrlæge vil således altid alene udføre nødvendige og videnskabeligt dokumenteret korrekte indgreb på en slædehund. I henhold til stk. 2 er kosmetiske indgreb på slædehunde ligeledes forbudt. Dels ud fra et etisk synspunkt, og dels for at understrege, at slædehunde i særlig grad eksisterer med baggrund i dens brugsegenskaber og ikke af hensyn til eventuelle modestrømninger med hensyn til udseende. Kosmetiske operationer omfatter således alle indgreb, som har til formål at ændre en slædehunds udseende. Bestemmelsen fastlægger, at ud over de i stk. 2 nævnte indgreb, er også kupering af hale eller ørespids samt ulvekløer forbudt, medmindre det foretages af en dyrlæge af helbredsmæssige årsager. Dette kan eksempelvis være tilfældet hvor en slædehund har knækket en tand eller revet en ulveklo halvt af, og des lignende. Stk. 4. Bestemmelsen fastlægger, at mekanisk eller anden form for beskadigelse af slædehundes tænder er forbudt. Det er set, at visse slædehundeejere forsøger at fjerne hjørnetænderne på slædehunde som har tendens til at bide, ofte med det resultat til følge at slædehunden pådrager sig alvorlig smerte, betændelse i mundhulen, med sygdom og endog død til følge. Denne bestemmelse skal således sikre slædehunde mod sådanne indgreb. 25 Bestemmelsen fastlægger, at dyrlæger, faglige organisationer og andet veterinærfagligt personale som ønsker at behandle slædehunde, herunder rådgive om slædehundes behandling, udskrive recepter, foretager operationer, eller drive klinik, skal have tilladelse hertil af veterinærmyndigheden. Bestemmelsen suppleres af de danske regler om, at dyrlæger som ønsker at praktisere i Grønland skal have dansk autorisation. I henhold til bestemmelsens ordlyd gælder nu yderligere for personer som ønsker at behandle slædehunde, at disse tillige skal indhente tilladelse hertil af den grønlandske veterinærmyndighed, førend de kan praktisere her i landet. Dette skal sikre at de grønlandske myndigheder har fuldt overblik over hvilke behandlinger der udføres på slædehunde her i landet. APN-sags nr.:

19 Bestemmelsen fastlægger, at tilladelse til behandling m.v., af slædehunde i henhold til stk. 1, kan gøres betinget af at vedkommende løbende foretager afrapporteringer til veterinærmyndigheden samt at veterinærmyndighedens anvisninger om medicinering, behandling og rådgivning følges. Sker dette ikke vil tilladelsen øjeblikkeligt bortfalde. 26 Stk. 1. Bestemmelsen fastsætter, at aflivning af slædehunde skal foregå hurtigt og smertefrit. De typiske metoder til aflivning som opfylder disse parametre er medicinsk aflivning foretaget af en dyrlæge, eller ved skud rettet direkte mod hjernen eller hjertet. Herved afgår slædehunden ved døden øjeblikkeligt, og når ikke at føle smerte. Bestemmelsen udelukker anvendelse af metoder såsom stening, påkørsel og sultning, da alle disse metoder medfører en langsommelig og pinefuld død for dyret. Bestemmelsen forbyder eksplicit aflivning af slædehunde ved drukning, kvælning eller hængning. Forbuddet omfatter alle former for drukning, kvælning og hængning, da disse metoder medfører en langsom og oftest pinefuld død for dyret. Forbuddet gælder ligeledes uanset slædehundens alder, også nyfødte hvalpe. Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at udfærdige nærmere regler i form an en administrativ forskrifter vedrørende indfangning og aflivning af slædehunde. Kapitel 5 27 Stk. 1. Bestemmelsen fastsætter, at alle slædehunde i Grønland skal mærkes med individuel, permanent mærkning. Mærkningen skal være foretaget førend slædehuden kan sælges eller overdrages, og senest når slædehunden er 16 uger gammel. Mærkningen skal kunne sikre entydig identifikation af slædehunden, således at slædehunden ikke kan forveksles med andre og mærkning ikke kan overføres til en anden slædehund. Mærkning vil typisk foregå ved at en elektronisk chip injiceres under huden på slædehunden. Mærkning i form af øretattovering er ikke permanent, og opfylder dermed ikke betingelserne i denne bestemmelse. Dette skyldes at øretattoveringer med tiden udviskes, eller at slædehunden kan få øret bidt af eller lignende. Bestemmelsen fastsætter, at mærkning efter stk. 1 kun må udføres af en uddannet dyrlæge eller en autoriseret hundevaccinatør. APN-sags nr.:

20 Bestemmelsen skal sikre, at slædehunden ikke lider overlast ved ukorrekt mærkning. Det er således alene en uddannet dyrlæge eller hundevaccinatør, som er autoriseret af Naalakkersuisut, som kan foretage mærkning af slædehunde efter denne lovs bestemmelser. Bestemmelsen fastsætter, at såfremt en ejer modsætter sig mærkning af sin slædehund i henhold til stk. 1, da skal kommunalbestyrelsen foranledige at slædehunden tvangsmærkes. Det understreges, at dette er en pligt kommunalbestyrelsen kan dermed ikke undlade at iværksætte de foranstaltninger som er nødvendige, for at sikre at slædehunden bliver korrekt mærket. Stk. 4. Bestemmelsen fastsætter, at såfremt en tvangsmærkning efter stk. 3 ikke kan gennemføres, da skal kommunalbestyrelsen straks foranledige, at slædehunden aflives. Aflivning i disse tilfælde sker for ejers regning og uden erstatning for ejer. De almindelige forvaltningsretlige principper skal overholdes i overvejelsen af anvendelse af stk. 3 og 4, herunder proportionalitetsprincippet. Kommunalbestyrelsen skal derfor have forsøgt at få ejer til at hjælpe således at mærkningen kan udføres. Hvis ejer nægter at tilbyde assistance, og kan mærkningen ikke gennemføres på anden vis, da må aflivning være den nødvendige udvej. 28 Stk. 1. Bestemmelsen fastsætter, at ejeren af en slædehund skal sørge for, at slædehunden følger et vaccinationsprogram, hvor den vaccineres regelmæssigt mod hundesyge, parvovirus og rabies. Veterinærmyndigheden fastsætter vaccinationsprogrammet, herunder vaccinationsfrekvens, vaccinationsmetoder, retningslinjer om anvendelse af sera og præparater, indrapportering, m.v. Det er slædehundens ejer, som er ansvarlig i henhold til stk. 1. Fastlæggelse af ejerforholdet må bero på en konkret vurdering af, hvem der har slædehunden i sin varetægt og råderet over denne, hvem der sørger for foder, pasning og den daglige pleje. Ejer kan ikke fraskrive sig sit ansvar ved at efterlade slædehunden eller midlertidigt overdrage denne til andres varetægt. En person, der midlertidigt har en hund i sin varetægt, ifalder ikke ansvar efter denne bestemmelse. Dette omfatter de tilfælde, hvor en person f.eks. passer en hund for ejer nogle få dage eller under ejers korterevarende ferie. Selvom vaccination, mærkning og registrering, som beskrevet i lovens indledende bemærkninger, bliver dækket økonomisk af det offentlige, er det stadig ejer der har det overordnede ansvar for, at tilsikre enhver slædehund i vedkommendes besiddelse, er korrekt vaccineret, mærket og registreret. Bliver en slædehundeejer således opmærksom på, at en eller flere slædehunde i vedkommendes varetægt mangler vaccinationer eller mangler at blive mærkeret eller registreret, er det vedkommendes ansvar og pligt at rette henvendelse til relevante myndigheder, med henblik på snarest muligt at rette op på forholdet. APN-sags nr.:

21 Bestemmelsen fastsætter, at vaccination efter stk. 1 kun må udføres af en uddannet dyrlæge eller en autoriseret hundevaccinatør. Bestemmelsen skal sikre, at slædehunden ikke lider overlast eller fejl-vaccineres. Det er således alene en uddannet dyrlæge eller hundevaccinatør, som er autoriseret af Naalakkersuisut, som kan vaccinere slædehunde efter denne lovs bestemmelser. Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal påse, at det nødvendige antal autoriserede hundevaccinatører eller dyrlæger ansættes i kommunen. Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret og pligten til at sikre, at der sker ansættelse af de nødvendige dyrlæger eller vaccinatører i kommunen, for at opgaven med vaccination samt mærkning og registrering kan løses i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv arbejdsplaner for de dyrlæger og vaccinatører, der er ansat i kommunen. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at vurderer, hvor mange dyrlæger og vaccinatører det er nødvendigt at ansætte for at indfri kravene fastsat i medfør af denne lov. Nogle kommuner har flere hunde end andre, og det vil derfor variere hvor mange dyrlæger eller vaccinatører, der er behov for at ansætte i de forskellige kommuner. Bliver det klart, at de af kommunalbestyrelsen ansatte dyrlæger og vaccinatører ikke formår at løfte opgaven med at tilbyde vaccinationer og mærkning til alle kommunens hunde, er det kommunalbestyrelsens pligt at sørge for at opjustere antallet af dyrlæger og vaccinatører. Stk. 4. Bestemmelsen fastsætter, at det alene er veterinærmyndigheden der kan uddanne og autorisere de kommunale hundevaccinatører efter kommunalbestyrelsens indstilling. En hundevaccinatør skal således opnå godkendelse fra veterinærmyndigheden, førend vedkommende har lov til at vaccinere og mærke hunde efter denne lov. Bestemmelsen skal sikre, at slædehunde ikke lider overlast, ved at personer, der ikke er professionelt optrænede i at vaccinere og mærke, foranlediger disse uden det tilstrækkelige kendskab til slædehundes fysiologi, vaccinationer og korrekt mærkning. Veterinærmyndigheden planlægger uddannelsesforløb for de kommunale hundevaccinatører. Kommunalbestyrelsen skal indstille de egnede kandidater, som kommunalbestyrelsen har tænkt sig at beskæftige i kommunen som hundevaccinatører, til at deltage i veterinærmyndighedens hundevaccinatør uddannelse og dermed opnå autorisation i henhold til denne lov. Veterinærmyndigheden kan nægte at autorisere en indstillet kandidat, hvis det efter endt uddannelsesforløb ikke findes ansvarligt at autorisere kandidaten. F.eks. hvis det findes, at vedkommende ikke er egnet til at bestride hvervet som hundevaccinatør. Stk. 5. APN-sags nr.: