Innovation i fysikundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i fysikundervisningen"

Transkript

1 Innovation i fysikundervisningen Indhold: Forord (eller hvordan kan ordet innovation forstås?) Lidt mere om innovationsforståelser i stx At dreje fysikundervisningen mod mere innovation Innovativ drejning af den teoretiske undervisning: Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3: Innovativ drejning af den eksperimentelle del af undervisningen: Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3: Skabelon til mindre forløb Reverse Engineering Skabelon til større innovative forløb Eksempler på forløb hvor skabelonen kan anvendes Best Place Elbiler Bøgedal kommune Energirigtig bydel Bølgeapparat Eksempel på samarbejde med en folkeskole Samarbejde med en virksomhed Eksempler på forløb der stimulerer innovativ tankegang: Energivurdering af gymnasiet Åbne opgaver med udgangspunkt i hjemmesider Trafiksikker by Kvalitetslyd til de danske gymnasieelever Klimaforandringer 1

2 Forord - (eller hvordan kan ordet innovation forstås?) I bekendtgørelsen for stx står der, at undervisningen skal træne elevernes innovative evner. I AT sammenhæng er ordet innovation i stx sammenhæng blevet beskrevet, som et arbejde der bidrager med noget nyt (i en bestemt kontekst) og skaber merværdi. For at bidrage med noget nyt, skal man have en forståelse af det bestående, og også være i stand til at identificere et problem, der er mulighed for i hvert tilfælde delvist at løse. Og så skal eleverne konstruere en løsning og tilmed helst forsøge at implementere den. Dette kræver en lang række af kompetencer af eleverne eksempelvist selvstændighed, kreativitet og faglig dygtighed. Mange af de ovenstående kompetencer bliver allerede trænet i den almindelige dagligdags fysikundervisning. Fysik er et fag, hvor det eksempelvist er helt naturligt i fagets eksperimentelle arbejdsmetoder, at få eleverne til selv at finde sammenhænge, der får dem til at forstå naturen på nye måder. Det kan man sagtens kalde træning af innovative kompetencer. Dette er fint i harmoni med læreplanerne, som på B niveau stiller krav om, at eleverne kan tilrettelægge et eksperiment og på A niveau kan arbejde med en åben eksperimentel problemstilling. Selvom ovenstående nok kan kaldes træning af innovative kompetencer, så er potentialet for træning af innovative kompetencer i fysikundervisningen stadig stort. Derfor denne skrivelse. Herunder starter skrivelsen med forslag til små justeringer/ændringer, der kan give den almindelige undervisning et lidt større fokus på de innovative kompetencer. Herefter vil der blive beskrevet et par skabeloner til, hvordan man kan planlægge større eller mindre egentlige innovative forløb, og til sidst er der en del konkrete beskrivelser af større forløb. Lidt mere om innovationsforståelser i stx 1 I gymnasiet findes iflg. Hobel, Paulsen og Spanget i grove træk tre tilgange til innovation, hvor elevernes innovative evner er i forgrunden. 1 Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen: Innovation i gymnasiet Rapport nr. 3 og 4. Gymnasiepædagogik nr. 89. Syddansk Universitet Se også: Innovationsbegrebets dialekttik i en uddannelseskontekst en strid mellem forskellige innovationsforståelser af Michael Paulsen i: Michael Paulsen og Søren Harnov Klausen: Innovation og læring Aalborg Universitetsforlag

3 1. En markedsrettet innovationsforståelse, hvor man henvender sig til det markedet med en løsning. De entreprenante elever er kreative og målorienterede og stræber mod at hitte på nye ideer, salgbare produkter og midler til at opfylde eksterne mål og værdier. 2. En alment orienteret innovationsforståelse, hvor eleverne nytænker og udvikler almene og offentlige forbedringer gennem kritisk og etisk refleksion i relation til tidens nøgleproblemer lærer at tænke anderledes og ukonventionelt i almene domæner som fx miljø, sundhed, demokrati, fattigdom mv. Her er fokus på elevernes almen dannelse og der arbejdes problemorienteret med tidens, epokale, nøgleproblemer, som kalder på nytænkning. 3. En elevfaglig innovationsforståelse, hvor eleverne lærer at tænke nyt og kreativt i forhold til faglige problemstillinger, for at kunne stille og besvare spørgsmål, der overskrider den eksisterende viden. Det gør projektet studieforberedende, idet eleverne arbejder mod at tilegne sig en dynamisk fagforståelse, hvor der tænkes fagligt nyt og anderledes. Eleverne arbejder med faglige problemstillinger, hvor der ikke gives absolutte svar og metoder, men kræves faglig nytænkning. I en stx sammenhæng vil man ofte foretrække en kombination af de sidste to innovationsforståelser, der styrker det almendannende og studieforberedende, og som undertrykker en mere merkantil eller teknologisk tilgang til innovation. 2 Det foreslås, at man nedtoner brugen af Post It sedlerne til idegenereringen, idet det viser sig, at eleverne oftest ender med at arbejde med forholdsvis konventionelle ideer i stedet for at fordybe sig i virkelige og komplekse problemstillinger. I fysik og de andre naturvidenskabelige fag har man tidligere haft stor succes med at inddrage den naturvidenskabelige faglighed i projekter, som alene hører hjemme i den faglige forståelse af innovation, fx Science Cup, Unge Forskere o.lign. Det kan man fint fortsætte med. Denne type af innovativt orienterede projekter kan dog næppe stå alene. De appellerer ikke til alle elever, og ikke alle elevtyper oplever disse opfinder projekter som positive. 2 Innovationsbegrebets dialektik i en uddannelseskontekst en strid mellem forskellige innovationsforståelser af Michael Paulsen i: Michael Paulsen og Søren Harnov Klausen: Innovation og læring Aalborg Universitetsforlag

4 At dreje fysikundervisningen mod mere innovation Her laves den grove antagelse, at fysikundervisningen ofte foregår ved at læreren introducerer et emne, og blandt andet beskriver den tilhørende teori. Der udføres eksperimenter, løses opgaver og læreren sikrer på denne måde at eleverne tilegner sig stoffet indenfor en forholdsvis kort tidsperiode. Alt afhængigt af hvilket forløb, der skal undervises i og afhængigt af elevernes forhåndsviden inden for emnet, kan man med fordel lade eleverne evt. i større eller mindre grupper generere ideer og spørgsmål, som de forbinder med emnet og undrer sig over. Det er vigtigt, at ingen idéer eller spørgsmål er uvedkommende i en sådan fase. Senere kan eleverne i samarbejde med læreren indkredse relevante og interessante spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med emnet. Vi giver herunder små eksempler på, hvordan man ved hjælp af åbne spørgsmål relativt nemt kan dreje fysikundervisningen i en retning, der træner elevernes innovative evner. Innovativ drejning af den teoretiske undervisning: Den tænkte drejning her, går ud på, at man bruger de først minutter af en lektion på at lade eleverne stille spørgsmål til et givet emne. I samarbejde med eleverne udvælges de spørgsmål som kan/skal besvares. Eksempel 1: Traditionelt: Brydningsloven introduceres og lysets brydning i prismer undersøges. Innovativ drejning: Eksempler på elevspørgsmål der kunne arbejdes med: Hvordan fremkommer en regnbue?, Hvordan virker øjet?, Hvordan fungerer briller og kontaktlinser?, Hvorfor bøjes lys i vand? Eksempel 2: Traditionelt: Ved transport af elektrisk energi over større afstande er effekttabet i ledningerne forholdsvis meget mindre ved høje spændinger end ved lave spændinger. Hvad skyldes det? Innovativ drejning: Eksempler på elevspørgsmål der kunne arbejdes med: Hvorfor er der noget, der hedder højspændingsledninger?, Hvorfor bliver mobilopladeren varm?, Hvad er superledning?, Hvordan opstår lynnedslag?, Hvordan virker en kogeplade med eller uden induktion? 4

5 Eksempel 3: Traditionelt: Det fremgår af undervisningen at vands specifikke varmekapacitet er meget større end andre stoffers. Innovativ drejning: Eksempler på elevspørsmål der kunne arbejdes med: Hvorfor kan man kun overleve ganske få minutter, hvis man falder i vandet om vinteren? Hvordan kan fodboldspillere løbe i korte bukser om vinteren? Hvordan kan ovnpladen være kold, når det nybagte brød stadig er varmt? Innovativ drejning af den eksperimentelle del af undervisningen: At dreje den eksperimentelle del af fysikundervisningen i retning mod innovation er, som nævnt, noget almindelig fysikundervisning i stor udstrækning gør allerede. Hvis man lader eleverne selv opdage de fysiske sammenhænge eksperimentelt, fungerer det samtidig som træning af elevernes innovative kompetencer. Fremgangsmåden afhænger naturligt af klasse, niveau og ikke mindst emne, men generelt er det en god ide, at lade eleverne eksperimentere så hurtigt som muligt efter at have introduceret de faglige grundbegreber. Eksempel 1: Traditionelt: Brydningsloven eftervises eksperimentelt. Innovativ drejning: Der udleveres en halvmåneformet glasklods og en laser og for at få et fælles sprog introduceres begreberne indfaldsvinkel og brydningsvinkel. Eleverne bliver bedt om selv at finde sammenhænge uden brug af internet. Eksempel 2: Traditionelt: Stående bølger undersøges ved hjælp af multivibrator, tonegenerator og snor. Innovativ drejning: Eleverne medbringer eller får udleveret forskellige musikinstrumenter og udstyr til at måle frekvenser og overtoner. Eleverne bliver bedt om at forklare forskellene mellem de forskellige musikinstrumenter og bestemme nogle sammenhænge. 5

6 Eksempel 3: Traditionelt: Forsøg med specifik varmekapacitet. Innovativt: To forskellige væsker opvarmes på samme måde ved hjælp af stearinlys. Eleverne bliver bedt om at forklare deres målinger. 6

7 Skabelon til mindre forløb - Reverse Engineering Reverse engineering kan bruges i stort set alle emner (og faktisk også stort set alle fag), og behøver ikke tage mere end 1 2 klokketimer, men skabelonen kan også sagtens bruges til større projekter. Ved denne fremgangsmåde trænes flere af de innovative kompetencer, og for den sags skyld også flere studieforberedende kompetencer. Fremgangsmåden forklares herunder vha. et par eksempler: Eleverne får udleveret en dims (eksempelvist en induktions cykellygte) Eleverne bliver bedt om at slå den i stykker/skille den ad, for at finde ud af hvordan den er bygget op samt bestanddelenes funktioner Eleverne bliver bedt om at gå i dybden og forstå i detalje én udvalgt, eller få udvalgte bestanddele (eksempelvist magneten og spolen i induktionslygten) Eleverne bliver til sidst bedt om at sætte delene sammen på en ny måde Dimsen i ovenstående beskrivelse behøver ikke være et konkret objekt, men kan for den sags skyld også være en forklaring af et naturfænomen, som man skiller ad i fysiske delelementer og grundprincipper, hvorefter man går fagligt i dybden med enkelte delelementer og eventuelt laver eksperimenter, for at forstå enkeltdele af et argument. Til sidst kan man så sammensætte de fysiske delelementer på en ny måde og forklare andre naturfænomener end det oprindelige. Herunder et eksempel til illustration af teoretisk reverse engineering Argumentationsrækken for hvordan kystklima påvirker Danmark: Eleverne får udleveret en forklaring på, hvorfor vi har kystklima i Danmark og skal herefter besvare følgende: Hvilke fysiske erkendelser og argumenter bruges for at forstå årsagen til, at vi har relativt kolde somre i Danmark? skriv de fysiske principper ned hver for sig. Forstå i dybden hvad det betyder, at noget har en varmekapacitet (eller andre dele af forklaringen, som læreren ønsker, at eleven skal forstå i større detalje). Kan man sætte nogle af de fysiske principper I skrev ned tidligere sammen på en ny måde, og finde ud af hvorfor, der kan være rigtig koldt i Sydtyskland om vinteren? 7

8 Skabelon til større innovative forløb Herunder et forslag til en skabelon af mere omfattende innovative forløb, som træner alle elevernes innovative kompetencer. 1) Start: Lav en veldefineret konkurrence eller opstil nogle meget klare mål: Kravene til forløbet kunne være et eller flere af følgende: Opfind en dims ud fra nogle kriterier Inddrag eksperimenter eller byg noget Inddrag relevant fysikteori Et bestemt skriftligt produkt skal afleveres efter forløbet 2) Idé generering Kan gøres ved at inddele eleverne i tilfældige grupper, udstyre dem med post its og lade dem på kort tid komme med alle mulige og umulige idéer til tanker og idéer i forbindelse med projektet. Senere ordnes alle post its ne på store plancher. Her kan man evt. søge inspiration fra fx KIE modellen eller Den Kreative Platform. Flg. link kan også kopieres og bruges: 3) Pause Måske i 2 uger, hvor der er normal undervisning, så tankerne kan bundfælde sig, det er ofte i denne periode, at de rigtig gode idéer opstår. 4) Fortsat idé generering og præcisering Der tænkes videre på idéerne. Der tilføjes nye post its. Der udvælges de mest interessante idéer og videreudvikles på dem. Til sidst i idéfasen udvælges et vist antal idéer, der danner grundlag for projektet. Denne sidste idé genereringsfase, kan sagtens klares på 1 2 klokketimer. 5) Gruppearbejdet påbegyndes Man kan her evt. uddele bestemte roller til de enkelte elever i grupperne. Inspiration til rollefordelingen kan man bl.a. søge ved Lotte Darsø s Innovationsdiamant. 6) Forvirringsfasen Eleverne oplever ofte at være på bar bund. De kan være forvirrede, og kan have svært ved at forstå, at det er ok at fejle. Eleverne vil gerne hurtigt lukke projektet, så de ved, hvor de skal hen, og hvilken vej de kan gå. Hvis man kan hjælpe eleverne til at holde projektet åbent i en periode, kan de dumme spørgsmål blive stillet, og produktet kan som resultat blive bedre/mere anvendeligt. 8

9 Der indkredses følgende: Tilhørende fysikteori, eksperimentelt udstyr og udfordringer, opgavefordeling i gruppen osv. 7) Deadlines sættes Generelt er det en god idé at have faste deadlines fra starten af hele projektet, for at holde elevernes fokus skarpt. Men fra nu af er det en nødvendighed. Eleverne begynder at lave det færdige produkt. 8) Aflevering, afslutning, evt. kåring af vinder 9

10 Eksempler på forløb hvor skabelonen kan anvendes Et forløb med stort fokus på innovation, skal handle om at identificere et problem inden for et givet område, løse det og implementere løsningen. Lærerens opgave bliver ofte at hjælpe eleverne med at identificere og præcisere problemet, samt sikre sig at der skal fysikfaglige kompetencer til for at løse problemet. Man kan med fordel overveje at give eleverne forskellige benspænd undervejs. Det kunne f.eks. være at løsningen på problemet skal være målrettet unge, eller at problemet skal være et lokalt problem, f.eks. i forhold til trafikken, energipolitikken i kommunen osv. Til sidst skal både lærere og elever holde fokus på, at løsningen skal medføre en reel merværdi for nogen, dvs. den skal kunne anvendes i virkeligheden uden for gymnasiet. Dette sikres nemt, hvis man har eksterne samarbejdspartnere i projektet. Best Place Elbiler Problemformulering: I er direktører for Best Place Elbiler og skal prøve at komme på markedet med jeres biler, som er sammenlignelige med de bedste på det nutidige marked. Hvordan markedsfører du dit firma, og hvordan forklarer du overfor kunder og krævende teknikere fordele og ulemper ved elbiler, herunder omkring design, batterikapacitet, opladning mv? Til læreren: Inden innovationsforløbet kan man med fordel have givet eleverne et elementært grundlag i elektriske kredsløb og elektrisk energi. Desuden er det her oplagt at samarbejde med dansk og samfundsfag omkring markedsføringsdelen. Under forløbet vil det vil være naturligt at stille følgende krav til eleverne: Beregninger omhandlende batterikapacitet skal indgå. Eksperimentelle øvelser fx omhandlende batterier, vindmodstand eller acceleration skal indgå. Økonomiske overvejelser Designmæssige overvejelser Bøgedal kommune Problemformulering: Projekt fjernvarme. Hvordan får man husstande i kommunen til at gå fra boligopvarmning fra egen varmekilde til 10

11 fjernvarme? Den mest overbevisende argumentation vinder. En energikonsulent fra kommunen kunne evt. være dommer. Til læreren Inden innovationsforløbet kan man med fordel have givet eleverne et elementært grundlag i energiproduktion. Under forløbet vil det være naturligt at stille følgende krav til eleverne: Energiøkonomiske beregninger skal indgå, hvor formler fra kernestoffet anvendes. Eksemplariske eksperimenter benyttes. Kommunalpolitiske overvejelser Energirigtig bydel Problemformulering: Kommunen ønsker at et nyt udstykket område skal udlægges til særligt energirigtig bebyggelse og indrettes, således at energivenlig adfærd fremmes bedst muligt. I skal designe området og blandt andet overveje følgende: Hvilken betydning for energiplanlægningen har det, at en større bebyggelse fra starten og samlet set planlægges energirigtigt? Hvilke fælles transportmidler/samkørsel skal forekomme Hvordan er den fælles energiforsyning Bølgeapparat Problemformulering: Konstruer et apparat, der kan illustrere et bølgefænomen og beskriv den tilhørende teori. Dokumenter illustrationen ved hjælp af målinger, beregninger samt en brugsanvisning til apparatet. Det mest illustrative, mest illustrerende og flotte apparat vinder konkurrencen. Apparatet kunne evt. blive udstillet på det lokale museum med museumsdirektøren som dommer. Eksempel på samarbejde med en folkeskole Der etableres et lille samarbejde med en folkeskole, hvor klassen har fået lov til at formidle emnet bæredygtig udvikling overfor en 9. klasse. Inden folkeskolebesøget har gymnasieklassen kort modtaget undervisning i de sædvanlige energibegreber, hvorefter klassen stilles følgende opgave: Problemformulering: Udarbejd indenfor emnet bæredygtig udvikling noget materiale, der henvender sig til elever i 11

12 9. klasse. Materialet skal være fagligt begrundet og henvende sig personligt. Præsenter materialet for 9.x på X skole d. x/x 20xx. Samarbejde med en virksomhed Der etableres et lille samarbejde med en virksomhed. Ofte vil virksomheden kunne bruge eleverne til at hjælpe med at udarbejde forskellige former for PR/info materiale målrettet unge. Ved samarbejde med eksterne virksomheder tilstræbes at have kontakt mellem virksomheden og eleverne som minimum i starten og slutningen af forløbet. Det er meget motiverende for eleverne, hvis der er eksterne modtagere med til evalueringen. Forslag til samarbejdspartnere: Optikere lav informationsfolder. Skytteforeninger kinematik Kraftvarmeværker information ud på de sociale medier? Virksomheder som sælger/producerer solceller Samarbejde med hvidevare sælger informationsfolder om energimærkninger? Analysere trafikuheld evt. i samarbejde med politiet Måske hjælpe politiet til at lave kampagner på de sociale medier? 12

13 Eksempler på forløb der stimulerer innovativ tankegang: Energivurdering af gymnasiet a. Eksperimentelle undersøgelser: Termografering af udvalgte dele af skolen Kortlægning af elforbrug i tid og sted Andre målinger, fx af temperatur b. Teoretiske undersøgelser: Relevant teori til at forstå skolens energiforbrug Beregninger af energiforbrug c. Løsninger: Forhåbentlig innovative løsninger på de energiproblemer undersøgelserne peger på d. Formidlingsmæssige overvejelser: Valg af modtager (elever, lærere, ledelse, teknisk personale, ledelse, bestyrelsen, sponsorer og anden omverden) Hvordan får man disse aktører med på ideerne?! Hvilken rolle kan projektet spille i undervisningen e. Designmæssige overvejelser(?): Åbne opgaver med udgangspunkt i hjemmesider Gode hjemmesider: og marked/ Hvad kan man bruge de viste data til? Hvilken betydning har det at den slags oplysninger er frit tilgængelige? Hjemmesiderne kan give eleverne ideer til nye hjemmesider med tilsvarende data Energiforsyning; virksomheder; skolens energiflow; husstandens energiflow (digitale elmålere er her allerede..) 13

14 Trafiksikker by Fysik B/A Holdet lærer om kinematik, mens de på udvalgte steder i byen kortlægger trafikken med henblik på trafiksikkerhed. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Indhold Introduktion til begreberne position og hastighed. Skelnen mellem middel og øjeblikshastighed, med diskussion af de to begreber i relation til trafik og trafiksikkerhed. Ultralydafstandsmåleren Acceleration Ekstra fokus på negativ acceleration og forbindelsen til opbremsning. Bremseformlen Videoanalyse Hastighed for jævn bevægelse. Videoanalyse Resultaterne fra trafikmålingerne diskuteres i relation til trafiksikkerhed. Evt. inddragelse af materiale fra Teknisk Afdeling i kommunen. Åbne, innovative indslag Diskussion af metoder til måling af position og øjeblikshastighed samt disses fordele og ulemper. Eleverne vælger relevante lokaliteter i kommunen mhp. trafiksikkerhed. Eleverne måler trafikanternes hastighed med en selvvalgt metode. Målingernes nøjagtighed diskuteres 14

15 Udvælgelse af lokaliteter, hvor trafiksanering er påkrævet. Modul 5 Trafiksanering Grupper af elever vælger/tildeles en lokalitet og arbejder med trafiksanering af denne. Der skal udtænkes innovative løsninger, evt. med udspring i kendte løsningsmodeller Modul 6 Modul 7 Modul 8 Modul x Kinematisk analyse af forslagene til trafiksanering. Ved beregninger sandsynliggør eleverne at trafiksaneringen fører til mere sikker trafik. Udfærdigelse af rapport, som stiles til Teknisk Udvalg i kommunen. Evaluering. Vurdering af, hvilke målinger der skal gennemføres for at dokumentere trafiksaneringens effekt. Evt. medvirker ingeniør fra kommunens tekniske forvaltning. Eleverne kan supplere med udvikling af udstyr el.lign. til bilen, som kan øge trafiksikkerheden. Kvalitetslyd til de danske gymnasieelever Fysik C Forløbet forudsætter et virkeligt eller fiktivt samarbejde med en virksomhed, som fremstiller højttalere, hovedtelefoner og headset med fokus særlig god lydkvalitet. 15

16 Klassen skal hjælpe virksomheden med at sælge de dyre kvalitetsprodukter, herunder forklare de jævnaldrene fordelene ved at høre musik med god lydkvalitet. Indhold Åbne, innovative indslag Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul x Klassen besøger virksomheden. Det forklares at unge normalt ikke er synderligt interesserede i kvaliteten af den lyd de har i ørerne. De elementære størrelser vedr. bølger (bølgelængde, frekvens, bølgehastighed) Eksperimenter, hvor man undersøger relevante egenskaber ved elevernes egne hørebøffer. Hvad er musik(?), herunder frekvensanalyse. Eleverne arbejder med begrebet lydkvalitet ud fra virksomhedens materiale Lydkvalitet, forvrængning, frekvensgang for højttaler Fremstilling af PR materiale. Eleverne er inddelt i grupper, som hver behandler ét af virksomhedens produkter. Præsentation af PR materialet overfor virksomheden. En gruppe af eleverne ønsker at Analyse af virksomhedens materiale om deres produkter. Hvordan anvendes tekniske begreber i materialet? Brainstorm: Hvordan anvendes de teknisk termer som virksomheden bruger til at anprise produkterne overfor et ungt publikum? 16

17 supplere med en ide til udvikling af virksomhedens headsets, således at risikoen for høreskader mindskes Klimaforandringer Fysik C/B/A Indenfor emnet klimaforandringer, kan eleverne evt. arbejde innovativt med problemer indenfor flg. underemner: Kortlægning af klimaet og forandringerne Årsager til menneskeskabte klimaforandringer Konsekvenser af klimaforandringer Havvandsstigninger Tørke og vandforsyning Voldsomt vejr Eleverne skal komme med forslag til løsninger, som er alment etisk forsvarlige, og som ikke umiddelbart er kommercielle. 17

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark

På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark Elever og undervisere som medudviklere. KIE modellen, sæt vanetænkning på standby! Anja Lemcke Stær, formidlingsinspektør Projektets formål er

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1 Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Signe Agerholm Clausen 1d fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Fysik C eksamen side 1/5 Steen Toft Jørgensen Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Holdet 1v fy 2009/2010 skal til evt. eksamen i fysik i prøveform (a). Nedenstående er udklip

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B 3.sem.: 54

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

* 26. januar kl

* 26. januar kl 26. januar kl. 12.00 Grænser Opgave A Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser er det centrale i sagen. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: aug 2010 - maj 2012

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Citizenship, AT og Toning RYSENSTEEN GYMNASIUM 2014 Progressionsplan for CAT årgang

Citizenship, AT og Toning RYSENSTEEN GYMNASIUM 2014 Progressionsplan for CAT årgang Citizenship, AT og Toning RYSENSTEEN GYMNASIUM 2014 Progressionsplan for CAT årgang 2014-2017 1g Faglige mål Forløb Fokus Moduler Produktkrav og evaluering Forståelse af centrale problematikker i destinationslandet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere