Innovation i fysikundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i fysikundervisningen"

Transkript

1 Innovation i fysikundervisningen Indhold: Forord (eller hvordan kan ordet innovation forstås?) Lidt mere om innovationsforståelser i stx At dreje fysikundervisningen mod mere innovation Innovativ drejning af den teoretiske undervisning: Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3: Innovativ drejning af den eksperimentelle del af undervisningen: Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3: Skabelon til mindre forløb Reverse Engineering Skabelon til større innovative forløb Eksempler på forløb hvor skabelonen kan anvendes Best Place Elbiler Bøgedal kommune Energirigtig bydel Bølgeapparat Eksempel på samarbejde med en folkeskole Samarbejde med en virksomhed Eksempler på forløb der stimulerer innovativ tankegang: Energivurdering af gymnasiet Åbne opgaver med udgangspunkt i hjemmesider Trafiksikker by Kvalitetslyd til de danske gymnasieelever Klimaforandringer 1

2 Forord - (eller hvordan kan ordet innovation forstås?) I bekendtgørelsen for stx står der, at undervisningen skal træne elevernes innovative evner. I AT sammenhæng er ordet innovation i stx sammenhæng blevet beskrevet, som et arbejde der bidrager med noget nyt (i en bestemt kontekst) og skaber merværdi. For at bidrage med noget nyt, skal man have en forståelse af det bestående, og også være i stand til at identificere et problem, der er mulighed for i hvert tilfælde delvist at løse. Og så skal eleverne konstruere en løsning og tilmed helst forsøge at implementere den. Dette kræver en lang række af kompetencer af eleverne eksempelvist selvstændighed, kreativitet og faglig dygtighed. Mange af de ovenstående kompetencer bliver allerede trænet i den almindelige dagligdags fysikundervisning. Fysik er et fag, hvor det eksempelvist er helt naturligt i fagets eksperimentelle arbejdsmetoder, at få eleverne til selv at finde sammenhænge, der får dem til at forstå naturen på nye måder. Det kan man sagtens kalde træning af innovative kompetencer. Dette er fint i harmoni med læreplanerne, som på B niveau stiller krav om, at eleverne kan tilrettelægge et eksperiment og på A niveau kan arbejde med en åben eksperimentel problemstilling. Selvom ovenstående nok kan kaldes træning af innovative kompetencer, så er potentialet for træning af innovative kompetencer i fysikundervisningen stadig stort. Derfor denne skrivelse. Herunder starter skrivelsen med forslag til små justeringer/ændringer, der kan give den almindelige undervisning et lidt større fokus på de innovative kompetencer. Herefter vil der blive beskrevet et par skabeloner til, hvordan man kan planlægge større eller mindre egentlige innovative forløb, og til sidst er der en del konkrete beskrivelser af større forløb. Lidt mere om innovationsforståelser i stx 1 I gymnasiet findes iflg. Hobel, Paulsen og Spanget i grove træk tre tilgange til innovation, hvor elevernes innovative evner er i forgrunden. 1 Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen: Innovation i gymnasiet Rapport nr. 3 og 4. Gymnasiepædagogik nr. 89. Syddansk Universitet Se også: Innovationsbegrebets dialekttik i en uddannelseskontekst en strid mellem forskellige innovationsforståelser af Michael Paulsen i: Michael Paulsen og Søren Harnov Klausen: Innovation og læring Aalborg Universitetsforlag

3 1. En markedsrettet innovationsforståelse, hvor man henvender sig til det markedet med en løsning. De entreprenante elever er kreative og målorienterede og stræber mod at hitte på nye ideer, salgbare produkter og midler til at opfylde eksterne mål og værdier. 2. En alment orienteret innovationsforståelse, hvor eleverne nytænker og udvikler almene og offentlige forbedringer gennem kritisk og etisk refleksion i relation til tidens nøgleproblemer lærer at tænke anderledes og ukonventionelt i almene domæner som fx miljø, sundhed, demokrati, fattigdom mv. Her er fokus på elevernes almen dannelse og der arbejdes problemorienteret med tidens, epokale, nøgleproblemer, som kalder på nytænkning. 3. En elevfaglig innovationsforståelse, hvor eleverne lærer at tænke nyt og kreativt i forhold til faglige problemstillinger, for at kunne stille og besvare spørgsmål, der overskrider den eksisterende viden. Det gør projektet studieforberedende, idet eleverne arbejder mod at tilegne sig en dynamisk fagforståelse, hvor der tænkes fagligt nyt og anderledes. Eleverne arbejder med faglige problemstillinger, hvor der ikke gives absolutte svar og metoder, men kræves faglig nytænkning. I en stx sammenhæng vil man ofte foretrække en kombination af de sidste to innovationsforståelser, der styrker det almendannende og studieforberedende, og som undertrykker en mere merkantil eller teknologisk tilgang til innovation. 2 Det foreslås, at man nedtoner brugen af Post It sedlerne til idegenereringen, idet det viser sig, at eleverne oftest ender med at arbejde med forholdsvis konventionelle ideer i stedet for at fordybe sig i virkelige og komplekse problemstillinger. I fysik og de andre naturvidenskabelige fag har man tidligere haft stor succes med at inddrage den naturvidenskabelige faglighed i projekter, som alene hører hjemme i den faglige forståelse af innovation, fx Science Cup, Unge Forskere o.lign. Det kan man fint fortsætte med. Denne type af innovativt orienterede projekter kan dog næppe stå alene. De appellerer ikke til alle elever, og ikke alle elevtyper oplever disse opfinder projekter som positive. 2 Innovationsbegrebets dialektik i en uddannelseskontekst en strid mellem forskellige innovationsforståelser af Michael Paulsen i: Michael Paulsen og Søren Harnov Klausen: Innovation og læring Aalborg Universitetsforlag

4 At dreje fysikundervisningen mod mere innovation Her laves den grove antagelse, at fysikundervisningen ofte foregår ved at læreren introducerer et emne, og blandt andet beskriver den tilhørende teori. Der udføres eksperimenter, løses opgaver og læreren sikrer på denne måde at eleverne tilegner sig stoffet indenfor en forholdsvis kort tidsperiode. Alt afhængigt af hvilket forløb, der skal undervises i og afhængigt af elevernes forhåndsviden inden for emnet, kan man med fordel lade eleverne evt. i større eller mindre grupper generere ideer og spørgsmål, som de forbinder med emnet og undrer sig over. Det er vigtigt, at ingen idéer eller spørgsmål er uvedkommende i en sådan fase. Senere kan eleverne i samarbejde med læreren indkredse relevante og interessante spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med emnet. Vi giver herunder små eksempler på, hvordan man ved hjælp af åbne spørgsmål relativt nemt kan dreje fysikundervisningen i en retning, der træner elevernes innovative evner. Innovativ drejning af den teoretiske undervisning: Den tænkte drejning her, går ud på, at man bruger de først minutter af en lektion på at lade eleverne stille spørgsmål til et givet emne. I samarbejde med eleverne udvælges de spørgsmål som kan/skal besvares. Eksempel 1: Traditionelt: Brydningsloven introduceres og lysets brydning i prismer undersøges. Innovativ drejning: Eksempler på elevspørgsmål der kunne arbejdes med: Hvordan fremkommer en regnbue?, Hvordan virker øjet?, Hvordan fungerer briller og kontaktlinser?, Hvorfor bøjes lys i vand? Eksempel 2: Traditionelt: Ved transport af elektrisk energi over større afstande er effekttabet i ledningerne forholdsvis meget mindre ved høje spændinger end ved lave spændinger. Hvad skyldes det? Innovativ drejning: Eksempler på elevspørgsmål der kunne arbejdes med: Hvorfor er der noget, der hedder højspændingsledninger?, Hvorfor bliver mobilopladeren varm?, Hvad er superledning?, Hvordan opstår lynnedslag?, Hvordan virker en kogeplade med eller uden induktion? 4

5 Eksempel 3: Traditionelt: Det fremgår af undervisningen at vands specifikke varmekapacitet er meget større end andre stoffers. Innovativ drejning: Eksempler på elevspørsmål der kunne arbejdes med: Hvorfor kan man kun overleve ganske få minutter, hvis man falder i vandet om vinteren? Hvordan kan fodboldspillere løbe i korte bukser om vinteren? Hvordan kan ovnpladen være kold, når det nybagte brød stadig er varmt? Innovativ drejning af den eksperimentelle del af undervisningen: At dreje den eksperimentelle del af fysikundervisningen i retning mod innovation er, som nævnt, noget almindelig fysikundervisning i stor udstrækning gør allerede. Hvis man lader eleverne selv opdage de fysiske sammenhænge eksperimentelt, fungerer det samtidig som træning af elevernes innovative kompetencer. Fremgangsmåden afhænger naturligt af klasse, niveau og ikke mindst emne, men generelt er det en god ide, at lade eleverne eksperimentere så hurtigt som muligt efter at have introduceret de faglige grundbegreber. Eksempel 1: Traditionelt: Brydningsloven eftervises eksperimentelt. Innovativ drejning: Der udleveres en halvmåneformet glasklods og en laser og for at få et fælles sprog introduceres begreberne indfaldsvinkel og brydningsvinkel. Eleverne bliver bedt om selv at finde sammenhænge uden brug af internet. Eksempel 2: Traditionelt: Stående bølger undersøges ved hjælp af multivibrator, tonegenerator og snor. Innovativ drejning: Eleverne medbringer eller får udleveret forskellige musikinstrumenter og udstyr til at måle frekvenser og overtoner. Eleverne bliver bedt om at forklare forskellene mellem de forskellige musikinstrumenter og bestemme nogle sammenhænge. 5

6 Eksempel 3: Traditionelt: Forsøg med specifik varmekapacitet. Innovativt: To forskellige væsker opvarmes på samme måde ved hjælp af stearinlys. Eleverne bliver bedt om at forklare deres målinger. 6

7 Skabelon til mindre forløb - Reverse Engineering Reverse engineering kan bruges i stort set alle emner (og faktisk også stort set alle fag), og behøver ikke tage mere end 1 2 klokketimer, men skabelonen kan også sagtens bruges til større projekter. Ved denne fremgangsmåde trænes flere af de innovative kompetencer, og for den sags skyld også flere studieforberedende kompetencer. Fremgangsmåden forklares herunder vha. et par eksempler: Eleverne får udleveret en dims (eksempelvist en induktions cykellygte) Eleverne bliver bedt om at slå den i stykker/skille den ad, for at finde ud af hvordan den er bygget op samt bestanddelenes funktioner Eleverne bliver bedt om at gå i dybden og forstå i detalje én udvalgt, eller få udvalgte bestanddele (eksempelvist magneten og spolen i induktionslygten) Eleverne bliver til sidst bedt om at sætte delene sammen på en ny måde Dimsen i ovenstående beskrivelse behøver ikke være et konkret objekt, men kan for den sags skyld også være en forklaring af et naturfænomen, som man skiller ad i fysiske delelementer og grundprincipper, hvorefter man går fagligt i dybden med enkelte delelementer og eventuelt laver eksperimenter, for at forstå enkeltdele af et argument. Til sidst kan man så sammensætte de fysiske delelementer på en ny måde og forklare andre naturfænomener end det oprindelige. Herunder et eksempel til illustration af teoretisk reverse engineering Argumentationsrækken for hvordan kystklima påvirker Danmark: Eleverne får udleveret en forklaring på, hvorfor vi har kystklima i Danmark og skal herefter besvare følgende: Hvilke fysiske erkendelser og argumenter bruges for at forstå årsagen til, at vi har relativt kolde somre i Danmark? skriv de fysiske principper ned hver for sig. Forstå i dybden hvad det betyder, at noget har en varmekapacitet (eller andre dele af forklaringen, som læreren ønsker, at eleven skal forstå i større detalje). Kan man sætte nogle af de fysiske principper I skrev ned tidligere sammen på en ny måde, og finde ud af hvorfor, der kan være rigtig koldt i Sydtyskland om vinteren? 7

8 Skabelon til større innovative forløb Herunder et forslag til en skabelon af mere omfattende innovative forløb, som træner alle elevernes innovative kompetencer. 1) Start: Lav en veldefineret konkurrence eller opstil nogle meget klare mål: Kravene til forløbet kunne være et eller flere af følgende: Opfind en dims ud fra nogle kriterier Inddrag eksperimenter eller byg noget Inddrag relevant fysikteori Et bestemt skriftligt produkt skal afleveres efter forløbet 2) Idé generering Kan gøres ved at inddele eleverne i tilfældige grupper, udstyre dem med post its og lade dem på kort tid komme med alle mulige og umulige idéer til tanker og idéer i forbindelse med projektet. Senere ordnes alle post its ne på store plancher. Her kan man evt. søge inspiration fra fx KIE modellen eller Den Kreative Platform. Flg. link kan også kopieres og bruges: 3) Pause Måske i 2 uger, hvor der er normal undervisning, så tankerne kan bundfælde sig, det er ofte i denne periode, at de rigtig gode idéer opstår. 4) Fortsat idé generering og præcisering Der tænkes videre på idéerne. Der tilføjes nye post its. Der udvælges de mest interessante idéer og videreudvikles på dem. Til sidst i idéfasen udvælges et vist antal idéer, der danner grundlag for projektet. Denne sidste idé genereringsfase, kan sagtens klares på 1 2 klokketimer. 5) Gruppearbejdet påbegyndes Man kan her evt. uddele bestemte roller til de enkelte elever i grupperne. Inspiration til rollefordelingen kan man bl.a. søge ved Lotte Darsø s Innovationsdiamant. 6) Forvirringsfasen Eleverne oplever ofte at være på bar bund. De kan være forvirrede, og kan have svært ved at forstå, at det er ok at fejle. Eleverne vil gerne hurtigt lukke projektet, så de ved, hvor de skal hen, og hvilken vej de kan gå. Hvis man kan hjælpe eleverne til at holde projektet åbent i en periode, kan de dumme spørgsmål blive stillet, og produktet kan som resultat blive bedre/mere anvendeligt. 8

9 Der indkredses følgende: Tilhørende fysikteori, eksperimentelt udstyr og udfordringer, opgavefordeling i gruppen osv. 7) Deadlines sættes Generelt er det en god idé at have faste deadlines fra starten af hele projektet, for at holde elevernes fokus skarpt. Men fra nu af er det en nødvendighed. Eleverne begynder at lave det færdige produkt. 8) Aflevering, afslutning, evt. kåring af vinder 9

10 Eksempler på forløb hvor skabelonen kan anvendes Et forløb med stort fokus på innovation, skal handle om at identificere et problem inden for et givet område, løse det og implementere løsningen. Lærerens opgave bliver ofte at hjælpe eleverne med at identificere og præcisere problemet, samt sikre sig at der skal fysikfaglige kompetencer til for at løse problemet. Man kan med fordel overveje at give eleverne forskellige benspænd undervejs. Det kunne f.eks. være at løsningen på problemet skal være målrettet unge, eller at problemet skal være et lokalt problem, f.eks. i forhold til trafikken, energipolitikken i kommunen osv. Til sidst skal både lærere og elever holde fokus på, at løsningen skal medføre en reel merværdi for nogen, dvs. den skal kunne anvendes i virkeligheden uden for gymnasiet. Dette sikres nemt, hvis man har eksterne samarbejdspartnere i projektet. Best Place Elbiler Problemformulering: I er direktører for Best Place Elbiler og skal prøve at komme på markedet med jeres biler, som er sammenlignelige med de bedste på det nutidige marked. Hvordan markedsfører du dit firma, og hvordan forklarer du overfor kunder og krævende teknikere fordele og ulemper ved elbiler, herunder omkring design, batterikapacitet, opladning mv? Til læreren: Inden innovationsforløbet kan man med fordel have givet eleverne et elementært grundlag i elektriske kredsløb og elektrisk energi. Desuden er det her oplagt at samarbejde med dansk og samfundsfag omkring markedsføringsdelen. Under forløbet vil det vil være naturligt at stille følgende krav til eleverne: Beregninger omhandlende batterikapacitet skal indgå. Eksperimentelle øvelser fx omhandlende batterier, vindmodstand eller acceleration skal indgå. Økonomiske overvejelser Designmæssige overvejelser Bøgedal kommune Problemformulering: Projekt fjernvarme. Hvordan får man husstande i kommunen til at gå fra boligopvarmning fra egen varmekilde til 10

11 fjernvarme? Den mest overbevisende argumentation vinder. En energikonsulent fra kommunen kunne evt. være dommer. Til læreren Inden innovationsforløbet kan man med fordel have givet eleverne et elementært grundlag i energiproduktion. Under forløbet vil det være naturligt at stille følgende krav til eleverne: Energiøkonomiske beregninger skal indgå, hvor formler fra kernestoffet anvendes. Eksemplariske eksperimenter benyttes. Kommunalpolitiske overvejelser Energirigtig bydel Problemformulering: Kommunen ønsker at et nyt udstykket område skal udlægges til særligt energirigtig bebyggelse og indrettes, således at energivenlig adfærd fremmes bedst muligt. I skal designe området og blandt andet overveje følgende: Hvilken betydning for energiplanlægningen har det, at en større bebyggelse fra starten og samlet set planlægges energirigtigt? Hvilke fælles transportmidler/samkørsel skal forekomme Hvordan er den fælles energiforsyning Bølgeapparat Problemformulering: Konstruer et apparat, der kan illustrere et bølgefænomen og beskriv den tilhørende teori. Dokumenter illustrationen ved hjælp af målinger, beregninger samt en brugsanvisning til apparatet. Det mest illustrative, mest illustrerende og flotte apparat vinder konkurrencen. Apparatet kunne evt. blive udstillet på det lokale museum med museumsdirektøren som dommer. Eksempel på samarbejde med en folkeskole Der etableres et lille samarbejde med en folkeskole, hvor klassen har fået lov til at formidle emnet bæredygtig udvikling overfor en 9. klasse. Inden folkeskolebesøget har gymnasieklassen kort modtaget undervisning i de sædvanlige energibegreber, hvorefter klassen stilles følgende opgave: Problemformulering: Udarbejd indenfor emnet bæredygtig udvikling noget materiale, der henvender sig til elever i 11

12 9. klasse. Materialet skal være fagligt begrundet og henvende sig personligt. Præsenter materialet for 9.x på X skole d. x/x 20xx. Samarbejde med en virksomhed Der etableres et lille samarbejde med en virksomhed. Ofte vil virksomheden kunne bruge eleverne til at hjælpe med at udarbejde forskellige former for PR/info materiale målrettet unge. Ved samarbejde med eksterne virksomheder tilstræbes at have kontakt mellem virksomheden og eleverne som minimum i starten og slutningen af forløbet. Det er meget motiverende for eleverne, hvis der er eksterne modtagere med til evalueringen. Forslag til samarbejdspartnere: Optikere lav informationsfolder. Skytteforeninger kinematik Kraftvarmeværker information ud på de sociale medier? Virksomheder som sælger/producerer solceller Samarbejde med hvidevare sælger informationsfolder om energimærkninger? Analysere trafikuheld evt. i samarbejde med politiet Måske hjælpe politiet til at lave kampagner på de sociale medier? 12

13 Eksempler på forløb der stimulerer innovativ tankegang: Energivurdering af gymnasiet a. Eksperimentelle undersøgelser: Termografering af udvalgte dele af skolen Kortlægning af elforbrug i tid og sted Andre målinger, fx af temperatur b. Teoretiske undersøgelser: Relevant teori til at forstå skolens energiforbrug Beregninger af energiforbrug c. Løsninger: Forhåbentlig innovative løsninger på de energiproblemer undersøgelserne peger på d. Formidlingsmæssige overvejelser: Valg af modtager (elever, lærere, ledelse, teknisk personale, ledelse, bestyrelsen, sponsorer og anden omverden) Hvordan får man disse aktører med på ideerne?! Hvilken rolle kan projektet spille i undervisningen e. Designmæssige overvejelser(?): Åbne opgaver med udgangspunkt i hjemmesider Gode hjemmesider: og marked/ Hvad kan man bruge de viste data til? Hvilken betydning har det at den slags oplysninger er frit tilgængelige? Hjemmesiderne kan give eleverne ideer til nye hjemmesider med tilsvarende data Energiforsyning; virksomheder; skolens energiflow; husstandens energiflow (digitale elmålere er her allerede..) 13

14 Trafiksikker by Fysik B/A Holdet lærer om kinematik, mens de på udvalgte steder i byen kortlægger trafikken med henblik på trafiksikkerhed. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Indhold Introduktion til begreberne position og hastighed. Skelnen mellem middel og øjeblikshastighed, med diskussion af de to begreber i relation til trafik og trafiksikkerhed. Ultralydafstandsmåleren Acceleration Ekstra fokus på negativ acceleration og forbindelsen til opbremsning. Bremseformlen Videoanalyse Hastighed for jævn bevægelse. Videoanalyse Resultaterne fra trafikmålingerne diskuteres i relation til trafiksikkerhed. Evt. inddragelse af materiale fra Teknisk Afdeling i kommunen. Åbne, innovative indslag Diskussion af metoder til måling af position og øjeblikshastighed samt disses fordele og ulemper. Eleverne vælger relevante lokaliteter i kommunen mhp. trafiksikkerhed. Eleverne måler trafikanternes hastighed med en selvvalgt metode. Målingernes nøjagtighed diskuteres 14

15 Udvælgelse af lokaliteter, hvor trafiksanering er påkrævet. Modul 5 Trafiksanering Grupper af elever vælger/tildeles en lokalitet og arbejder med trafiksanering af denne. Der skal udtænkes innovative løsninger, evt. med udspring i kendte løsningsmodeller Modul 6 Modul 7 Modul 8 Modul x Kinematisk analyse af forslagene til trafiksanering. Ved beregninger sandsynliggør eleverne at trafiksaneringen fører til mere sikker trafik. Udfærdigelse af rapport, som stiles til Teknisk Udvalg i kommunen. Evaluering. Vurdering af, hvilke målinger der skal gennemføres for at dokumentere trafiksaneringens effekt. Evt. medvirker ingeniør fra kommunens tekniske forvaltning. Eleverne kan supplere med udvikling af udstyr el.lign. til bilen, som kan øge trafiksikkerheden. Kvalitetslyd til de danske gymnasieelever Fysik C Forløbet forudsætter et virkeligt eller fiktivt samarbejde med en virksomhed, som fremstiller højttalere, hovedtelefoner og headset med fokus særlig god lydkvalitet. 15

16 Klassen skal hjælpe virksomheden med at sælge de dyre kvalitetsprodukter, herunder forklare de jævnaldrene fordelene ved at høre musik med god lydkvalitet. Indhold Åbne, innovative indslag Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul x Klassen besøger virksomheden. Det forklares at unge normalt ikke er synderligt interesserede i kvaliteten af den lyd de har i ørerne. De elementære størrelser vedr. bølger (bølgelængde, frekvens, bølgehastighed) Eksperimenter, hvor man undersøger relevante egenskaber ved elevernes egne hørebøffer. Hvad er musik(?), herunder frekvensanalyse. Eleverne arbejder med begrebet lydkvalitet ud fra virksomhedens materiale Lydkvalitet, forvrængning, frekvensgang for højttaler Fremstilling af PR materiale. Eleverne er inddelt i grupper, som hver behandler ét af virksomhedens produkter. Præsentation af PR materialet overfor virksomheden. En gruppe af eleverne ønsker at Analyse af virksomhedens materiale om deres produkter. Hvordan anvendes tekniske begreber i materialet? Brainstorm: Hvordan anvendes de teknisk termer som virksomheden bruger til at anprise produkterne overfor et ungt publikum? 16

17 supplere med en ide til udvikling af virksomhedens headsets, således at risikoen for høreskader mindskes Klimaforandringer Fysik C/B/A Indenfor emnet klimaforandringer, kan eleverne evt. arbejde innovativt med problemer indenfor flg. underemner: Kortlægning af klimaet og forandringerne Årsager til menneskeskabte klimaforandringer Konsekvenser af klimaforandringer Havvandsstigninger Tørke og vandforsyning Voldsomt vejr Eleverne skal komme med forslag til løsninger, som er alment etisk forsvarlige, og som ikke umiddelbart er kommercielle. 17

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

BØLGEENERGI. Martin Glitrup og Michael Lentfer Jensen Alssundgymnasiet Sønderborg, Grundtvigs Allé 86, DK-6400 Sønderborg mg@ags.dk, mj@ags.

BØLGEENERGI. Martin Glitrup og Michael Lentfer Jensen Alssundgymnasiet Sønderborg, Grundtvigs Allé 86, DK-6400 Sønderborg mg@ags.dk, mj@ags. BØLGEENERGI -IBSE * i fysikundervisningen med billig hjemmelavet bølgemaskine Martin Glitrup og Michael Lentfer Jensen Alssundgymnasiet Sønderborg, Grundtvigs Allé 86, DK-6400 Sønderborg mg@ags.dk, mj@ags.dk

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Mediefag og innovation

Mediefag og innovation Mediefag og innovation For at undgå den indholdstomhed, der ligger iboende i innovationsbegrebet, må begrebet tæmmes gennem at sættes under restriktion af andre begreber. I den gymnasiale kontekst kan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG 4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG DETTE ER ET INNOVATIONSFORLØB ALT ER TILLADT! 4 HVIDE T-SHIRTS UDLEVERES TIL HVER STUDERENDE Med udgangspunkt i sætningen 'fra idé til salg' skal de studerende: generere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Det bedste IT til undervisning

Det bedste IT til undervisning Det bedste IT til undervisning Vi demonstrerer hvad der er mest anvendeligt på Roskilde Gymnasium: Google Docs, screencast og wiki Henning Romme Lund og Ida Thingstrup Lærere og pædagogiske IT-vejledere

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere