A World Not Ours. 8. klasse - ungdomsudd. FOTO: Nabka FilmWorks

Transkript

1 8. klasse - ungdomsudd. FOTO: Nabka FilmWorks A World Not Ours En personlig beretning om livet som permanent flygtning i en lejr, der ellers kun var ment som et midlertidigt opholdssted. Særligt velegnet til undervisning i fagene Dansk, Engelsk, Medier, Filmkundskab, Samfundsfag og Historie indenfor temaerne stat, identitet, tilhørsforhold og filmiske virkemidler. KOLOFON: Land: Danmark, 2012 Sprog: Engelsk, dansk, arabisk med engelske undertekster Censur: Ej fastsat af Medierådet Original titel: A World Not Ours Instruktion: Mahdi Fleifel Varighed: 93 min. Niveau: 8. kl. - ungdomsuddannelser Fag: Dansk, Engelsk, Medier, Filmkundskab, Samfundsfag, Historie Temaer: Håb og drømme for fremtiden, eksil, historieskrivning, stat, identitet, tilhørsforhold FILMMEDIET SOM IDENTIFIKATION Når vi bruger film i interkulturel undervisning, åbner vi den enkelte elevs sanser, nedbryder stereotyper og nuancerer holdninger.

2 VELKOMMEN TIL SALAAM FILMFESTIVAL Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival koncentrerer sig om to vigtige omdrejningspunkter, som vi ønsker at gøre tilgængelige og anvendelige i en skoles hverdag og undervisning: GLOBAL DIMENSION I UNDERVISNINGEN Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg udgør Salaam Filmfestival et redskab i undervisningen i den globale dimension i Folkeskolen, der øger elevernes indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i de fleste fag og bidrager til udviklingen af det vigtige internationaliseringsarbejde i skolen, som også bør omfatte både udviklingslande og kulturmøder lokalt i Danmark. Eleverne har brug for at kunne reflektere over sig selv i relation til en multikulturel verden. Og at udvikle en grundlæggende forståelse af internationale forhold hos dem kræver, at den globale dimension inddrages i undervisningen i alle fag, når det er relevant og praktisk muligt. INTERKULTUREL KOMPETENCE Vores erfaring er, at film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens sproglige dimension, æstetik og musik tilbyder På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistenstemaer. Kulturel bevidsthed og forståelse er nødvendigt for alle børn og unge i den danske folkeskole uanset etnisk baggrund for at kunne begå sig interkulturelt kompetent i globaliseringens tidsalder, såvel i Danmark som i andre lande. SALAAM BETYDER FRED og siden 2004 har Salaams flerkulturelle filmfestivaller turneret i biografer og kulturhuse i hele Danmark. FOTO: Nicolai Perjesi UNDERVISNINGSMATERIALE: Dette materiale er udarbejdet af Pernille Ørbæk Larsen, Astrid Sandvad Kudahl og Julie Krogh Thomsen. Salaam Film & Dialog 2 FOTO: Nicolai Perjesi

3 Indhold Lærervejledning... 4 Fælles Mål... 5 Handlingsreferat... 6 Persongalleri... 7 Kort om Israel-Palæstina konflikten... 9 Fakta om Ain El Helweh lejren Fakta om palæstinensiske flygtninge i Libanon Opgaver til Dansk, Medier og Filmkundskab: Filmiske virkemidler Opgave i klassen: Klipning og musik Fakta om klipning Fakta om filmmusik Gruppeopgave: Klip en scene Opgave til Engelsk, Samfundsfag og Historie: Stat, identitet og tilhørsforhold Brainstorming Individuel opgave: Skriv et essay Familien i Ain El Helweh FOTO: Nabka FilmWorks

4 Lærervejledning Dette materiale forbereder oplevelsen med dokumentarfilmen A World Not Ours og støtter op om arbejdet med filmen efterfølgende. Filmen er særligt velegnet til undervisning i fagene Dansk, Engelsk, Samfundsfag, Historie, Medier og Filmkundskab. Vi starter med kort at beskrive, hvilke Fælles Mål i de enkelte fag arbejdet med materialet og filmen kan afløse. Derefter følger et handlingsreferat og et persongalleri, et kort oprids af Israel-Palæstina konfliktens historiske udvikling samt to faktabokse om henholdsvis palæstinensiske flygtninge i Libanon og Ain El Helweh lejren. Til sidst kommer nogle elevopgaver, der er udformet som handouts og som forholder sig til følgende af filmens tematikker: - Stat, identitet og tilhørsforhold - hvad vil det sige at tilhøre en stat, og hvad gør det ved identitetsfølelsen? - Filmiske virkemidler - hvilken indflydelse har filmiske virkemidler som musik og klipning på en films stemning og budskab? Vi anbefaler, at læreren i sin præsentation af filmen ridser handlingen og nødvendig baggrundsviden op, så filmoplevelsen bliver så optimal som muligt. Bed gerne eleverne om at holde øje med særlige elementer i filmen, som I kan tage op efterfølgende. Familien i Ain El Helweh FOTO: Nabka FilmWorks 4

5 Fælles Mål Uddrag fra de nye Fælles Mål, som arbejdet med filmen kan være med til at dække. (Følgende er taget fra færdigheds og vidensmål for 9. klassetrin): Dansk - Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed - Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder - Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Engelsk (hvis opgaverne bliver lavet på engelsk) - Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk - Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk - Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold Samfundsfag - Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen - Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og Identitetsdannelse Historie - Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt - Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt Medier - Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner - Eleven kan vurdere medieproduktioner i et kulturelt perspektiv Filmkundskab - Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film - Eleven kan vurdere virkemidler æstetiske funktioner i film 5

6 Handlingsreferat I A World Not Ours beskriver instruktøren og fortælleren Mahdi Fleifel menneskelig rodløshed igennem et både alvorligt, varmt og dybt personligt familieportræt af flere generationer i den palæstinensiske flygtningelejr Ain El Helweh i Libanon. Lejren blev bygget ved Israels statsoprettelse i 1948 som et midlertidigt opholdssted for de mange palæstinensere, der nu var blevet statsløse. I dag bor der mere end palæstinensere i lejren, og hvad der oprindeligt var ment som midlertidige levevilkår, er i dag blevet et livsvilkår igennem flere generationer. Mahdi Fleifel er opvokset i Dubai og kom til Danmark med sin familie som niårig. Hans bedsteforældre, onkler og bedste ven blev dog boende i Ain El Helweh. Hver sommer har Mahdi holdt ferie med sin familie i lejren og har sammen med sin far optaget et hav af hjemmevideoer derfra. Disse hjemmevideoer bliver i filmen brugt til at give et unikt indblik i familiens daglige liv igennem flere årtier. Et dagligt liv, der både ligner lidt og så alligevel er radikalt anderledes, end det liv Mahdi selv har haft i Danmark. Filmens hovedfortælling udspiller sig i juli måned Her er Mahdi atter en gang vendt tilbage for at besøge især sin bedstefar og sin ven Abu Eyad. Med kameraet som øjne får tilskueren et indblik i den altoverskyggende rodløshed, som præger både bedstefarens, bedstefarens yngre halvbror Saids og vennen Abu Eyads liv. Bedstefaren fortæller, at han aldrig vil give afkald på muligheden for engang at kunne vende tilbage til sit fædreland og derfor ikke vil rejse ud af lejren. Denne drøm om engang at vende tilbage har han imidlertid haft de sidste 60 år, hvor han har boet i flygtningelejren. Det er dog ikke alle, som tror dette vil lykkes og frustrationen bliver beskrevet af Mahdis bedste ven Abu Eyad, som fortæller om livet som statsløs og om ønsket om at rejse langt væk. Han forsøger i filmens slutning at rejse og ender også med at komme til Grækenland i et års tid, inden han igen bliver sendt tilbage til Ain El Helweh og et liv i venteposition. En anden, der også ønsker at forlade lejren, men endnu ikke har haft heldet, er bedstefarens noget yngre halvbror Said. Han fortæller Mahdi, hvordan han er skuffet over den manglende hjælp fra den del af familien, der nåede til Europa. Han har mistet troen på at slippe væk og lider under vished om, at tingenes tilstand formentlig ikke forbedres. Foruden disse tre skæbneberetninger filmet i år 2010 trækker filmen historiske tråde tilbage til storpolitiske begivenheder såsom Osloaftalen i 1993 og det berømte citat af Israels grundlægger Ben-Gurion The old will die and the young will forget. Trods sit alvorlige fokus på den uløselige konflikt og skildringen af de mennesker, der lever en rodløs tilværelse i den, indeholder filmen også megen varme og glæde. Mahdi fortæller, hvordan han elskede at holde sine ferier med sin familie i Ain El Helweh, og at det var ligeså godt som Disneyland i hans optik. Hans fortællerstemme danner filmen igennem rammen om både en alvorlig, finurlig og dybt personlig fortælling. 6

7 Persongalleri Mahdi er filmens fortæller. Mahdi har selv boet i den palæstinensiske flygtningelejr i Libanon, Ain El Helweh, men er siden flyttet til først Dubai og derefter Danmark med sine forældre og yngre bror. Han er hver sommer vendt tilbage til Ain El Helweh for at besøge sin familie og venner. Mahdi fortæller, hvordan han har svært ved at finde et tilhørsforhold hverken i Ain El Helweh, Danmark eller i det land, hans familie håber at vende tilbage til - Palæstina. Han viser, hvordan tilstanden som flygtning kan medføre en dybdeborende rodløshed, der ikke forsvinder, selvom man får tildelt et statsborgerskab. Mahdis far bliver beskrevet gennem gamle filmklip. Han har altid filmet familien og alle de små hverdagsting og hans mange hjemmevideoer bliver brugt som flashback-fortællinger. Abu Eyad er Mahdis ven og den person, Mahdi primært fortæller ud fra. Abu Eyad har boet hele sit liv i flygtningelejren og har et ønske om at forlade den. Som 14-årig blev han beskyldt for at arbejde som Yassir Arafats agent og blev derfor fængslet og tortureret. Han udtrykker en vrede og skuffelse over den palæstinensiske håndtering af flygtningene i Ain El Helweh. Han har tilknytning til PLO (Palestine Liberation Organization), men har ikke den store tiltro til at forholdene forbedres for de strandede flygtninge. Han ønsker derfor selv at flygte. I filmens slutning lykkes det ham at flygte til Grækenland, hvor han lever på gaden i et år, inden han bliver sendt tilbage til Libanon og Ain El Helweh. 7

8 Bedstefaren er en 80 år gammel enkemand, som har levet i flygtningelejren, siden han var 16 år. Han har aldrig ønsket at rejse bort fra Ain El Helweh til trods for sin kones brændende ønske om at komme tættere på sine børn. Han insisterer på sin ret til engang at kunne vende tilbage til sit hjemland, og derfor vil han også blive i flygtningelejren og bevare sin flygtningestatus. Han har et stort temperament og råber ofte af gadens børn, samtidig har han også en varme og kærlighed til sin familie, som han udtrykker til Mahdi. Bedstemoren døde to år, før filmen blev lavet. Hun bliver beskrevet igennem en gammel hjemmevideo, hvor hun fortæller, at hun gerne ville flytte fra lejren og derved komme tættere på familien i Danmark. Said er bedstefarens noget yngre halvbror, som nærmere er en onkel for Mahdi. Han fremstår utilregnelig og med et ustyrligt og uforudsigeligt temperament. Han har som ung sammen med sin bror Jamal haft en status som helt og frihedskæmper blandt de andre palæstinensiske flygtninge i lejren. Han lever med følelsen af at være svigtet af familien og skuffelsen over aldrig at være sluppet ud af Ain El Helweh. Saids bror Jamal var en lokal helt som ung, og bliver af Mahdi beskrevet som en palæstinensisk Rambo. Han blev skudt af en sniper som 23-årig og er stærkt savnet af Said. 8

9 Kort om Israel-Palæstina konflikten Det helt centrale spørgsmål i konflikten mellem Palæstina og Israel er hvem, der har mest ret til jorden. Man mener, at både jøder og palæstinensere oprindeligt stammer fra området, hvor konflikten udspiller sig i dag. Jødeforfølgelserne i 1930ernes Tyskland og under Anden Verdenskrig betød, at mange jøder flygtede til Palæstina. Dette landområde i Mellemøsten blev valgt som et naturligt tilflugtssted, da jøderne selv mente, at de oprindeligt stammede derfra. De henviste desuden til 1. testamente, jødernes hellige skrift, hvori Gud fortæller Abraham, jødernes stamfader, at de skal bosætte sig i Kanaan, det nuværende Israel. (1. Mosebog kap. 12 vers 1-3). Indvandringen betød, at en tredjedel af Palæstinas befolkning var repræsenteret af jøder i Efter Anden Verdenskrig var der stor opbakning fra det internationale samfund om at oprette en jødisk stat i Palæstina. FN udarbejdede en delingsplan, i hvilken man anbefalede, at jøderne fik 54 procent af jorden og palæstinenserne 46 procent og den 14. maj 1948 erklærede jøderne staten Israel for oprettet. Dette førte omgående til blodige kampe mellem palæstinensere og israelere. Flere arabiske lande så oprettelsen af en israelsk stat som det internationale samfunds svigt af palæstinenserne, og Egypten, Syrien, Libanon og Irak erklærede derfor krig mod Israel. Krigen, der blev den første arabisk-israelske krig og i dag er kendt som Frihedskrigen blandt israelerne og al-nakba (Katastrofen) blandt palæstinenserne, blev en reel katastrofe for Palæstina. Staten Israel var nu endnu større end det område, der blev fastlagt i FN s delingsplan og palæstinensere var tvunget fra hus og hjem. De flygtede til Vestbredden og Gaza, de to palæstinensiske områder, som Israel endnu ikke havde overtaget, samt til nabolandene Jordan, Syrien og Libanon, hvor de blev anbragt i flygtningelejre. 9

10 Efter endnu en krig, seksdagskrigen, i 1967 besatte Israel også Gaza og Vestbredden og fik dermed overtaget i hele Palæstina. Israels ekspansion blev mødt med palæstinensisk modstand. I 1964 blev den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO (Palestine Liberation Organization) dannet med Yasser Arafat i spidsen. PLO rekrutterede folk fra flygtningelejrene til at kæmpe for et frit Palæstina, og i 1987 udbrød den første palæstinensiske Intifada, det arabiske ord for oprør, i Gaza og på Vestbredden, hvor PLO udråbte en selvstændig palæstinensisk stat, som blev anerkendt af mange lande. Den officielle anerkendelse af PLO blev slået fast under fredsforhandlingerne i Oslo i Her lykkedes det at få godkendt PLO som en legitim repræsentant for palæstinenserne. I Oslo-aftalen blev man enige om, at der skulle oprettes en palæstinensisk stat indenfor en periode på fem år, og indtil da skulle der oprettes en palæstinensisk selvstyremyndighed. Selvstyret blev oprettet og partiet Fatah, som hører under PLO, vandt magten i Gaza og på Vestbredden, men resten af aftalen forblev på papiret. Den direkte årsag var, at den israelske premiereminister Yitzhak Rabin i 1995 blev myrdet af en jødisk ekstremist. Benjamin Netanyahu kom til som ny præsident, og han stoppede forhandlingerne med det palæstinensiske selvstyre. Palæstinenserne var ekstremt utilfredse over, at der ikke var blevet oprettet en stat som lovet, og i 2000 udbrød den anden palæstinensiske Intifada. Israelerne svarede igen og opførte i 2002 en mur mellem israelere og palæstinensere, som flere steder går langt ind på Vestbredden, palæstinensernes område. FN tager kraftigt afstand fra muren, og ifølge den Internationale Domstol i Haag bryder den med internationale love. Ved et valg i Gazastriben i 2006 mistede Fatah magten til pariet Hamas, som er på USA s og EU s terrorliste. Efter et mislykket forsøg på at danne en samlingsregering mellem de to partier kom det til stridigheder imellem dem, og siden har de ikke været i stand til at samarbejde om et frit Palæstina. I 2014 erkærede Fatah og Hamas dog, at de ville lægge deres stridigheder på hylden og danne en samlingsregering, som opnåede international anerkendelse. Dog har Israel endnu ikke anerkendt den nye regering som forhandlingsparter. Kilder: Pal%C3%A6stina.pdf 10

11 Fakta om palæstinensiske flygtninge i Libanon Fakta om Ain El Helweh lejren Der er i Libanon knap en halv million registrerede palæstinensiske flygtninge, og de fleste af dem bor i landets 12 flygtningelejre, hvoraf Ain El Helweh lejren i det sydlige Libanon er den største. Kun ca af de palæstinensiske flygtninge i Libanon har fået libanesisk statsborgerskab, imens den resterende del er statsløse, hvilket betyder at: De har ingen stemmeret De må ikke købe fast ejendom De er udelukket fra det offentlige sundhedsvæsen De må IKKE arbejde indenfor 73 forskellige professioner, heriblandt læge, advokat og ingeniør Ain El Helweh lejren blev oprettet i 1948 af Røde Kors til at huse flygtninge fra det nordlige Palæstina, som flygtede som resultat af staten Israels oprettelse og den første arabisk-israelske krig. I starten bestod lejren af telte, men i 1952 begyndte FN at erstatte teltene med mere permanente sheltere, da der ikke var udsigt til, at flygtningene kunne vende tilbage til Palæstina foreløbig. Tværtimod fortsatte flygtningestrømmen fra både Palæstina og fra andre flygtningelejre i Libanon som resultat af den libanesiske borgerkrig, og i dag er lejren Libanons største i både areal og indbyggertal. Størstedelen af lejrens indbyggere er unge mellem år, men der er kun 8 skoler i alt og det er et stort problem i lejren at unge dropper ud af skolen. Kilde: På kortet til venstre ses Libanon, et mellemøstligt land, der grænser op til Israel mod syd og Syrien mod øst og nord. Landets 12 palæstinensiske flygtningelejre er markeret med rød skrift. Ain El Helweh lejren (her stavet Ein el Hilweh) er den største og ligger i den sydlige del af landet. Kilde: lebanon_project1.htm 11

12 Opgaver til Dansk, Medier og Filmkundskab: Filmiske virkemidler Opgave i klassen: Klipning og musik Inden filmen: Fortæl eleverne, at de skal være særligt opmærksomme på den asynkrone musik, fortælleteknikken og hvilken klipning, der bliver brugt i filmen. Læg særligt mærke til klipning af sekvensen om Osloaftalen i 1993 og Arafat, som forekommer cirka midt i filmen. (Se fakta om klipning og filmmusik på næste side). Efter filmen: Klassediskussion Diskuter i klassen følgende i forhold til klipning Hvilken slags klipning bliver der brugt i filmen? Hvilken rolle har fortælleren i filmen, og hvad betyder det for klipningen? Hvilken virkning har klipningen af sekvensen med Arafat, og hvilken slags klipning er der tale om? Hvorfor har man valgt denne klipning? Kunne man have frembragt samme effekt med andre filmiske virkemidler? Diskuter i klassen følgende i forhold til filmmusik Er musikken i filmen kontrapunktisk eller parafraserende? Hvilken stemning frembringer musikken? Hvilken effekt ville valget af en anden slags musik have haft på stemningen i filmen? 12

13 Fakta om klipning Filmens klipning er noget, vi, som tilskuere, ofte ikke lægger mærke til. Klipperen har sat filmen sammen i et tempo og en rækkefølge, som understøtter handlingen og dermed ikke bemærkes. Dette bevirker, at tilskueren bedre kan leve sig ind i filmen. Montage Nogle gange bliver vi alligevel gjort opmærksomme på klipningen, hvilket kaldes montage. Her er klipningen synlig og med til at fremhæve et bestemt budskab eller en bestemt stemning. Krydsklipning og parallelklipning Man skelner også mellem krydsklipning og parallelklipning. Krydsklipning kan bruges til at skabe spænding i en film, hvor handlingerne mødes til sidst. Krydsklipning kan også forekomme i film, hvor der er indlejret flash-backs og dermed foretages en kryds-klipning mellem nutid og datid. Parallelklipning forekommer i film, hvor flere forskellige handlingsforløb finder sted samtidigt, og hvor handlingerne ikke mødes til sidst. Fakta om filmmusik Musik er en stor del af en filmoplevelse. Musik kan bidrage til at skabe en bestemt stemning, vække genkendelse eller overraskelse. Synkron og asynkron musik Musikken kan både være synkron eller asynkron. Synkron musik er en del af filmens univers, det vil sige, at personerne i filmen også kan høre den musik, der bliver spillet og er en del af filmens reallyd. Dette kaldes også diegetisk lyd. Musikken kan også være asynkron, det vil sige den er lagt på efterfølgende, og det dermed kun er noget, vi, som tilskuere, oplever. Dette kaldes også nondiegetisk lyd. Det er ofte også soundtrack til filmen. Kontrapunktisk og parafraserende musik Herudover skelner man mellem kontrapunktisk og parafraserende musik. Kontrapunktisk musik er musik, der står i kontrast til det, der bliver vist på billedsiden. Et eksempel på kontrapunktisk musik kan være en kampscene ledsaget af klassisk musik. Parafraserende musik understøtter, det der sker på billedsiden. Musikken er dermed med til at forstærke handlingen. Det kan fx være romantiske sange til en kærlighedsfilm. Kilde: Kilde: de-og-kontrapunktisk-musik 13

14 Gruppeopgave: Klip en scene Klip en scene i en film med inspiration fra fortælleteknikken og klipningen i A World Not Ours. Vælg et bestemt budskab eller en bestemt stemning, I gerne vil have frem. Herefter skal I vælge noget musik, der kan forløse budskabet eller stemningen. Se hvordan på SmåP her: Klippene vises efterfølgende for klassen, og man kan diskutere følgende: Hvilken effekt har den forskellige brug af musik? Har afsenderen et bestemt budskab i forhold til at bruge bestemt musik eller en bestemt klipning? Hvad er en dokumentarfilm, og hvilket forhold har denne genre til virkeligheden? Er det tilladt at benytte virkemidler i en dokumentarfilm? Mahdi som barn i Ain El Helweh Foto: Nakba FilmWorks 14

15 Opgave til Engelsk, Samfundsfag og Historie: Stat, identitet og tilhørsforhold A World Not Ours skildrer et folk, der lever et liv i venteposition. De bor i en flygtningelejr, der kun var tænkt som midlertidigt opholdssted, men som nu har eksisteret i mere end 60 år. De har et håb og en drøm om at vende tilbage til deres hjemland, men den Israelske stat og deres allierede har gentagne gange afvist den FN resolution, som stadfæster palæstinensernes ret til at vende tilbage. Hvad betyder denne venteposition for identitets og nationalfølelsen? Individuel opgave: Skriv et essay Eleverne skal hver især skrive et essay på min. en side, der tager udgangspunkt i A World Not Ours og konflikten i Israel/Palæstina og som indeholder overvejelser om et eller flere af følgende punkter: Hvad betyder det at tilhøre en stat? Hvornår er man en del af et folk? Hvad betyder det for ens identitet at tilhøre en gruppe eller høre til en bestemt nationalitet? Hænger identitet og nationalitet sammen? Brainstorming Inden eleverne går i gang med at skrive deres essays, kan de brainstorme på tanker, ord og tematikker om filmen A World Not Ours og samle ordene i en Wordle eller en Tag Cloud. Det kan hjælpe dem med at kategorisere deres tanker og danne et grundlag for essayet. Se hvordan på Små P: Hvilken betydning har internationale events som fx VM for nationalfølelsen? Hvilken indflydelse har konflikten i Israel/Palæstina på palæstinensernes fællesskabsfølelse? 15