Min bedste ven. En serie af fire kortfilm fra Syrien og Jordan 0. til 3. klassetrin. Filmcredits

Transkript

1 Min bedste ven En serie af fire kortfilm fra Syrien og Jordan 0. til 3. klassetrin Har børn i andre lande mon kæledyr? I fire dyrebare kortfilmsfortællinger oplever vi 6-åriges forhold til meget forskellige kæledyr i Syrien og Jordan. Filmcredits Instruktør: Lars Gudmund Hansen (DK) og Kinda Nasli (Syrien) Kategori: Kortfilm/doku-drama Varighed: Fire film à 5 minutter Originaltitler: Min bedste ven Udgivelsesår: 2006 Produktionsland: Danmark, Syrien, Jordan Fotocredits: Niclas Nordström Oprindelsesland indelsesland: Syrien og Jordan Censur: Ej fastsat af Medierådet Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som de fleste lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, hvor den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil. 1

2 Indhold Velkommen til Salaam Film & Dialog - Salaam Filmfestival... 3 Hvorfor skal børn lære om andre kulturer?... 3 Lærervejledning... 4 Overordnet tematik... 5 Filmenes handling og form... 6 Baggrundsviden til arbejdet med filmene... 7 Opgaver og øvelser til undervisningen... 9 Opgave 1 dækker faget dansk... 9 Opgave 2 dækker faget natur/teknik... 9 Opgave 3 dækker faget kristendomskundskab...10 Opgave 4 billedanalyse Filmmediet som øjenåbner og identifikationsmåde Materialet er udarbejdet af Benita Schmidt Redaktion: Malene Rungvald Christensen - Salaam Film & Dialog,

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog - Salaam Filmfestival Salaam Film & Dialogs mål er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer og øge deres u- landskendskab. Det gør Salaam ved at sætte spot på menneskers oplevelser og relationer i en omvæltende globalisering på vores festivaler. Filmkunstens resurser er vores platform, når vi skaber kulturmøder lokalt i og om det mangfoldige Danmark. I mødet med Salaams flerkulturelle oplægsholdere gør vi filmene til virkelighed. Hvorfor skal børn lære om andre kulturer? I Undervisningsministeriets officielle krav fremgår det at: Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. (Kilde: Fælles Mål II, Undervisningsministeriet, 2009) Ifølge Skolestyrelsens hjemmeside er baggrunden og indholdet for interkulturel undervisning følgende: Kulturel bevidsthed og forståelse er nødvendig for alle børn og unge i den danske folkeskole uanset etnisk baggrund. Alle elever skal lære andre sprog end modersmålet og forstå værdier og normer i andre samfund for at kunne begå sig i globaliseringens tidsalder. Det er folkeskolens opgave at give eleverne både sproglige og interkulturelle redskaber og kvalifikationer. Interkulturel undervisning kræver en grundlæggende erkendelse af, at kulturer bliver skabt af bestemte samfundsmæssige og sociale sammenhænge. At alt er relativt. Salaam ønsker at være med til at udvikle internationaliseringsarbejdet, så det i høj grad også omfatter 3. og 4. verdenslande. 3

4 Lærervejledning Nærværende materiale til Min bedste ven er skrevet for at give læreren mulighed for at forberede elevernes møde med filmen på lærredet og efterfølgende i undervisningen i klassen. Materialet falder i fire dele: 1. Kort om filmen samt credits 2. Lærervejledning, info om Salaam og om interkulturel kompetence 3. Undervisning om filmen: Et baggrundsmateriale til læreren om filmen 4. Filmen i undervisningen: En række opgaver og aktiviteter direkte henvendt til eleverne tænkt til lærerens inspiration. Min bedste ven vil kunne anvendes i fagene dansk, natur/teknik og kristendomskundskab, samt i tværfaglige sammenhænge, hvor globale problemstillinger og interkulturelle kompetencer er i fokus. I dansk indgår arbejdet med film som en del af det udvidede tekstbegreb, hvor arbejdet med filmgenrer, dramaturgi, persontegning, filmens virkemidler og fortællemåder vil være naturligt. Uddrag fra Fælles Mål for 2. klassetrin, som arbejdet med disse film kan dække: udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner I faget natur/teknik vil filmen kunne bruges til det globale arbejde med emner om husdyr/ kæledyr, levevilkår og geografi. Alle fire film har god illustration af levevilkårene for mennesker i andre lande og specielt Falken har gode scener fra ørkenlandskabet. Uddrag fra Fælles Mål for faget natur/teknik for 2. klassetrin, som arbejdet med disse film kan dække: kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort 4

5 I kristendom ristendomskundskab skundskab vil filmen give eleverne en mulighed for at forholde sig til etik og livsfilosofiske spørgsmål og den divergens der findes globalt. Uddrag fra Fælles Mål for 3. klassetrin i kristendomskundskab, som arbejdet med disse film kan dække: tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Overordnet tematik Filmene indeholder flere temaer, som vil være relevante at arbejde med i interkulturelle sammenhænge. Familie, søskende, ansvar, at være stor nok, selvtillid, venskab, skolegang, kæledyr/husdyr og hvordan vi bor. Filmene er også velegnede til billedanalyse. Der findes mange fine illustrationer, som beskriver miljøer og mennesker i Syrien og Jordan. Som fortæller om livet i både landsby og storby i Syrien, samt om det moderne liv i ørkenen i Jordan. Det vil måske for mange være en overraskelse, at Ahmeds familie har computer og internetopkobling ude i ørkenen. Vi har valgt at udarbejde undervisningsmaterialet, så I kan arbejde med: Familiemønstre Hvordan skaber vi rammerne for vores familie? Hvordan lever vi sammen? Venskab Hvad er en god ven? Venskab mellem børn og dyr. Husdyr/kæledyr Fokus på at det vi opfatter som husdyr, kan være kæledyr for andre. Hvordan vi bor Hvordan vælger forskellige kulturer at indrette deres bolig? 5

6 Filmenes handling og form Filmene er små doku-drama kortfilm om venskabet mellem nogle børn og de dyr, som de påtager sig ansvaret for. Filmene illustrerer fint familie- og søskendeforhold og forholdet til dyr samt viser, hvordan vi vælger at indrette vores bolig afhængig af vores kultur og traditioner. Æslet Æslet En film om drengen Abed, som er 6 år og bor i en landsby midt i Syrien. Hans bedste ven er et æsel. Drengen fortæller os, at han er den eneste, der kan styre æslet. Hans far siger, at hvis han ikke kan passe sit æsel og sin skole samtidig, vil han være nødt til at sælge æslet. Abed lærer, at han er nødt til at lave lektier og blive dygtig i skolen for at beholde sit kæledyr. Persongalleri: Abed, dreng, 6 år Hunden Hunden Handler om pigen Roza, som er 6 år gammel og bor storbyen Homs i Syrien. Rozas bedste ven er hunden Sussi, som vækker hende hver morgen ved at hoppe op i hendes seng. Hver morgen spiser Roza og Sussi mælk og morgenmad sammen. Men en dag stikker Sussi af, og Roza oplever, hvordan det er at miste sin bedste ven. En mand finder hunden og bringer den hjem igen. Persongalleri: Roza, pige, 6 år Geden Geden Fortæller historien om Dalal på 6 år, som har svært ved at forstå, at forældrene efterlader et gedekid i folden, da de tager resten af flokken ud på græs hele sommeren. 6

7 Dalal knytter sig til det lille gedekid og gør sit allerbedste for at pleje det. Hun lærer, hvad det vil sige at tage ansvar for et dyr. Familien skal flytte, men Dalal får lov for en tid at blive boende hos sin bedstemor for at passe kiddet. Persongalleri: Dalal, pige, 6 år Falken Falken Er en smuk historie om 6-årige Ahmed, som bor i ørkenen med sin familie. Hver dag giver han kamelerne mad, men han drømmer om at træne med familiens jagtfalk. Hans storebror træner falken og mener, at Ahmed er for lille til det endnu. Ahmed vil gerne lære mere om jagtfalke og søger oplysninger på internettet. En dag får Ahmed mulighed for at træne falken. Han lader den flyve i sikker forvisning om, at den kommer tilbage. Og det gør den heldigvis! Persongalleri: Ahmed, dreng, 6 år Baggrundsviden til arbejdet med filmene Syrien er et land i den øvre del af Mellemøsten med grænser op til Jordan, Irak, Libanon, Israel og Tyrkiet. Landet har også en kyststrækning ud til Middelhavet lige syd for grænsen til Tyrkiet. Syrien er en republik og befolkningen er overvejende muslimer, heraf er de fleste sunnier. Navnet sunni kommer fra ordet sunnah som betyder sædvane, dette henviser til "profeten Muhammeds sædvane". Omkring 10 % af befolkningen er kristne. Jordan er et land i det nordvestlige Mellemøsten med grænser op til Syrien, Irak, Saudi-Arabien og Israel. Jordan har en konge, Abdullah II, som siges at være direkte efterkommer af profeten Mohammed. I Jordan taler de ligesom i Syrien arabisk. Befolkningen er overvejende sunni-muslimer (92 %), men der findes også en lille gruppe kristne i landet (6 %). 7

8 Hunden som kæledyr Det er mest i storbyerne, at folk har hund som kæledyr. I landområderne anvendes hunden mest som brugsdyr (vagt- og fårehund). I storbyerne lever befolkningen primært som vi gør herhjemme. Forældrene går på arbejde og børnene går i skole. De fleste bor også i lejligheder. Geden og æslet er nyttedyr På landet er der ikke mulighed for at handle så ofte, så det er nødvendigt i udstrakt grad at være selvforsynende. Geden er i denne forbindelse et vigtigt nyttedyr. Mælken bliver brugt til at drikke og til fremstilling af ost. Æslet bruges i overvejende grad til transport. Falken som brugsdyr Falketræning er en stor hobby i Mellemøsten i lande som Kuwait, Saudi- Arabien og i det sydlige Jordan. Falke bliver ofte brugt til at jage kaniner, duer og andre slags fugle. De mennesker, som bor i ørkenen, har i dag mange bekvemmeligheder, som vi også har i vores boliger herhjemme. Bl.a. opkobling til internettet. Billede fra optagelse til filmen Æslet Foto: Thomas Larsen 8

9 Opgaver og øvelser til undervisningen Opgave 1 dækker faget dansk o Samtale om familien og mindmap din egen familie. Præsentér din familie for resten af klassen. o Del klassen i fire grupper og lad dem tegne stamtræ over familierne i hver enkelt film. Stamtræerne præsenteres for klassen og hænges efterfølgende op i klasselokalet. o Lav Circle Time* med børnene, hvor I taler om venskab med baggrund i de fire små historier om venskab mellem børn og dyr. Hvad er en god ven? Hvordan kan man være bedste venner med et dyr, som ikke kan sige noget man forstår? *Circle Time er en aktivitet hvor børn og lærer sidder i en cirkel og gennem dialog og en helt fastlagt struktur får udviklet deres kommunikative færdigheder. Dvs. deres evne til at udtrykke sig og specielt til at lytte bliver opøvet ved, at det kun er den, der har ex. bolden, der må tale og de andre skal lytte. Forsøger nogen at sabotere den gensidige atmosfære af tillid, kan de sættes ud på sidelinjen, hvor de kun må lytte, indtil de er parate til at deltage på lige fod igen. Opgave 2 dækker faget natur/teknik o Find oplysninger på om hvert enkelt dyr i filmene. Del klassen i grupper på 2-4 elever. Hver enkelt gruppe laver en plakat om dyret og hænger den op i klassen. Hver gruppe præsenterer deres plakat. o Brug filmene Geden og Falken til en samtale på klassen om levevilkår i lande fjernt fra Danmark. Hvad er forskelligt? Hvad kan du genkende fra din egen hverdag? Er der noget i Falken, som overrasker dig? o Ahmed i filmen Falken bor i en ørken, som er et meget anderledes miljø, end vi kender fra Danmark. Hvordan ser der ud i ørkenen? Hvilke dyr lever i ørkenen? 9

10 Opgave 3 dækker faget kristendomskundskab o Tal med børnene om ligheder og forskelle i vores familieforhold. o Hvad betyder en generation? (Svar: Den gennemsnitlige tid fra en mors fødsel til hendes datters fødsel. I Danmark er gennemsnittet for en kvindes alder, når hun føder, 29 år.) o Dalal i filmen Geden bliver boende hos sin bedstemor i fire måneder for at kunne tage ansvar og passe det lille gedekid kunne det ske i Danmark? o Sammenlign med hvordan vi lever i DK: Hvor mange generationer lever typisk sammen? o I Syrien og Jordan er den overvejende del af befolkningen muslimer. Tal med børnene om ligheder mellem Islam og Kristendom (fx at de er opstået af samme gud og at de begge er religioner, der lægger vægt på dogmer/regler, at der kun må være én Gud, og at det medmenneskelige aspekt er vigtigt). o Tegn et mindmap med de vigtigste begreber i Islam og Kristendommen (fx hvad må man, kan man, vil man og ønsker man?). Tegn tegninger ud fra dette og hæng dem op. 10

11 Opgave 4 billedanalyse Spørgsmål til inspiration for læreren i forbindelse med billedanalyse Nedenstående spørgsmål er tænkt som inspiration til en samtale med eleverne om, hvad de kan se i billederne. Arbejd enten i grupper, hvor børnene taler om/skriver stikord ned, måske i et mindmap. Eller tal om billederne og lad alle byde ind med deres tanker. Illustrer på tavlen: Billede 1 fra Falken Falken : Fra optagelse af filmen Falken Foto: Thomas Larsen Bolig ig: Hvordan har Ahmeds familie valgt at indrette deres bolig? Hvordan er den forskellig fra vores indretning? Hvilken funktion har stenene i midten af teltet? Beklædning: Beskriv forskellen i det tøj, som fotograferne og Ahmed, hans far og hans bror har på. Hvorfor tror I familien har valgt en lang kjortel og tørklæde på hovedet som deres beklædning? 11

12 Billede 2 fra Æslet Æslet : Fra optagelse af filmen Æslet Foto: Thomas Larsen Familien: Hvor mange generationer kan du se på billedet? Forklar, hvad en generation er (se opgave 3). Skole: To af børnene har samme tøj på. Hvad tror I, at det er for noget tøj? Er det en slags uniform? Hvor bruger man uniform, når man er et barn i andre lande? (Svar: Skolen.) Klima: Vi tror ofte, at lande syd for os er varmere. Hvordan kan man se på billedet, at der måske ikke er så varmt dér, hvor billedet er taget? 12

13 Filmmediet som øjenåbner og identifikationsmåde Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som de fleste lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, hvor den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil. Film er nemme at implementere, og de åbner op for en masse muligheder. Salaam Film & Dialog omhandler det kulturmøde, som er en hverdag for os alle på forskellig vis hvis ikke i klasseværelset, eller på gaden og i butikker så gennem mediernes omtale og verdens generelle globaliseringsproces. Globaliseringen bringer alle lande og kulturer tæt sammen, og det kan indimellem slå alvorlige gnister. Det er også en kilde til inspiration, fornyelse og bevægelse. Films stærkeste effekt på modtageren er identifikationsmuligheden. Den påvirker og åbner den enkelte elevs sanser, fantasi, følelser og empati og nedbryder stereotyper og nuancerer holdninger. Eleverne identificerer sig med filmens hovedpersons liv og vilkår i en fremmed kultur. Filmoplevelsen får eleverne til at glemme sig selv for en stund, mens de lever med og virtuelt oplever at være til stede i en filmpersons liv på godt og ondt. Denne kulturoplevelse sker, uden at man nødvendigvis dømmer kulturen ud fra en dansk kontekst. Man går ind på filmens egne præmisser og spiller med. Hvis filmen repræsenterer de flerkulturelle elevers baggrund i klassen, kan analysen af filmen inddrage deres helt unikke ressourcer og viden om den afspejlede kultur. Samtalen om og analysen af filmen vil naturligt søge at inddrage landets kultur, religion, sædvaner, skikke og livsvilkår, som disse elever ofte har forudsætninger for at kunne svare på og bidrage med. Disse oplevelser er gode udgangspunkter for dialog og skaber forståelse og indsigt i andre kulturer og livsvilkår, kulturmødet og det flerkulturelle samfund. Salaam lægger vægt på at vise et nuanceret billede af kulturmødet og trækker herligheder, besværligheder og udfordringer ved globaliseringen og det flerkulturelle samfund frem i lyset. Salaam har film til alle klassetrin fra klasse og ungdomsuddannelserne, oftest med en ung person i hovedrollen, der gennemgår samme type problemer som de unge flerkulturelle og danske elever gør. Koblingen mellem film og dialog til Salaams arrangementer er, at oplægsholderen bliver synonym med filmens hovedperson, der træder ud af lærredet og bliver til en virkelig person, som eleverne kan møde, forholde sig til, udspørge og tale med. Salaam Filmfestivals arrangementer tager et par timer, men man kan nå at komme langt omkring i verden på den tid. Det samme gælder i klasseværelset. Salaam Film & Dialog