Lærervejledning og elevoplæg til TILBAGE TIL HAIFA

Transkript

1 Lærervejledning og elevoplæg til TILBAGE TIL HAIFA At gå i teatret er en sanselig oplevelse. Det er mennesker af kød og blod, der står lige der. Den e-n-e-stående oplevelse, dette nu som aldrig kommer tilbage. For os er det vigtigt, at eleverne får lov til at opleve Tilbage til Haifa uden at være styret af omsiggribende, faste opgaver. Derfor giver nedenstående opgaver den enkelte elev mulighed for stadig at være nærværende i teaterrummet, uden anden registreringstrang end den de kan rumme i hovedet. Under forestillingen skal de have mulighed for at fortabe sig i historien og glemme... TILBAGE TIL HAIFA, tværfaglighed og Fælles Mål Stykket TILBAGE TIL HAIFA er skabt med baggrund i Ghassan Kanafanis TILBAGE TIL HAIFA. Kanafani var palæstinenser og blev dræbt ved et attentat i Han var som forfatter og journalist blandt andet optaget af de menneskelige konsekvenser af konflikten, hvad konflikten mellem Israel og Palæstina gjorde ved og med det. At arbejde med konflikten mellem Israel og Palæstina kan få de fleste historie- og samfundsfagslærere til at vånde sig. Der er mange aspekter, og det er en udfordring at skabe et overblik for eleverne. I Fælles Mål står, at teater kan danne udgangspunkt for tværfaglige aktiviteter og bruges som redskab/metode til forståelse og indsigt i problemstillinger. Teatret Møllens forestilling TILBAGE TIL HAIFA, og arbejdet i skolen med den, giver lærere og elever en unik mulighed for at arbejde med de aktuelle og komplicerede konflikter, vi ser i dag. Teatret Møllen har altid taget livtag med svære emner med fokus på mennesket og den gode historie. Helt konkret betyder det, at man som lærer i udskolingen, ved at se og arbejde med forestillingen TILBAGE TIL HAIFA, har mulighed for at arbejde med, hvilken betydning krige og konflikter har på det enkelte menneske, og hvordan de påvirker relationen mellem mennesker. Med denne vinkel tager TILBAGE TIL HAIFA sit afsæt i en families skæbne.

2 Før I ser forestillingen: Lav en fælles brainstorming på elevernes før-viden omkring Israel-Palæstina-konflikten. Forbered eleverne på, at de skal være nysgerrige på personerne i forestillingen. Lav en fordeling af eleverne ud fra portrætterne i materialet. De skal være opmærksomme på: 1: Hvilke valg tager den person, de holder særligt øje med gennem forestillingen? ( Det kan være handlinger såvel som holdninger, der udvikles og måske ændres. ) 2: Hvilken udvikling går personerne igennem. Fortæl eleverne, at de efter at have set forestillingen skal bruge deres iagttagelser i arbejdet med stykket. Hvis I har god tid: Se filmen Håbet, der ligger tilgængelig på Filmcentralen. På sitet er der desuden et Palæstina- Israel- temamateriale til fire dokumentarfilm om Israel-Palæstina-konflikten. Efter forestillingen: Spørgsmål til forestillingen 1. Hvordan kan musikken beskrives? 2. Hvordan bruges scenografien undervejs? 3. Hvordan etableres scenerne? 4. Hvilke etniske tilhørsforhold har de enkelte karakterer? 5. Det kræver en krig Hvad mener Said? De enkelte karakterer i forestillingen Oplist de enkelte karakterers valg og udvikling. Lad eleverne udarbejde deres lister sammen i ekspertgrupper med den samme karakter. Brug arket med ekspertcirkler sidst i dokumentet. Lav grupper på tværs af de første og lad eleverne præsentere deres samlede viden om karaktererne i de nye grupper. Brug personbeskrivelserne som udgangspunkt for: Generelle spørgsmål der sætter forestillingens tematik ind i en større sammenhæng: Hvad er det, der får mennesker til at tage nogle radikale valg, der ændrer deres livssituation for altid? Hvad er fædrelandet? Afslut med en fælles brainstorming, hvor I bygger videre på den, I lavede, inden I så forestillingen. Hvis I har god tid: Brug følgende link til at komme endnu mere under huden på forestillingen: Materialet er udarbejdet af Teatercentrum og Randers Egnsteater og er velegnet til at evaluere teateroplevelser.

3

4

5

6

7 Ekspertcirkler Miriam Khaldun Sofia Said Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4