Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til undervisning Udviklet af: Gitte Grønborg Kirkegaard tlf Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa og Solveig Dam Jensen, tidl. Sosu Syd September 2012

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi Botilbud til primært ældre: Ældre- og plejeboliger Skærmede enheder Plejecentre Dag- og aktivitetscentre til ældre Borgerens eget hjem: Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Botilbud til psykisk syge: Bocentre Bosteder Bofællesskaber Solistboliger Dag- og aktivitetscentre til psykisk syge. Arbejdsfunktioner Medarbejdere, der arbejder med og omkring ældre mennesker. Medarbejdere, der skal kunne observere og forholde sig til tegn på angsttilstande og depression, som kan blive overset hos ældre, der er i en sårbar situation, eks. efter partners død, ved ensomhed og ved tab af ressourcer. Uddannelsen kan tages uden at deltage i uddannelser i AMU i øvrigt. Kan evt. kombineres med andre uddannelser jf. ovenfor i forbindelse med efteruddannelser. Deltagerforudsætninger Det kan være en fordel, at man arbejder med pleje omsorg. Men grundlæggende kræves ingen forudsætninger. Der kan være overvejelser om, hvor vidt det kan være hensigtsmæssigt at udbyde kurserne målrettet forskellige faggrupper, fx faglært og ufaglærte. Det er dog ikke en forudsætning, da såvel faglærte som ufaglærte kan have et behov for viden om angst og depression hos ældre for at kunne tolke tegn og signaler herpå. 1 af 14

3 Uddannelsen kan tages uden at deltage i uddannelser i AMU i øvrigt. Kan evt. kombineres med andre uddannelser i AMU i forbindelse med efteruddannelser. Relevante uddannelser at kombinere med Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet Personer med demens, sygdomskendskab Uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd ved demens Kontakt med sindslidende i hjemmeplejen Borgere med misbrug Arbejde med ældre i eget hjem De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Pædagogisk arbejde med personer med sindslidelser Sosu-fagligt gerontologisk arbejde. 2. Ideer til tilrettelæggelse Før uddannelsens start bør underviseren undersøge, hvilke ansættelsessteder, deltagerne kommer fra og hvilke borgergrupper, deltagerne varetager pleje og omsorg for, således at uddannelsen kan gøres så praksisnær og relevant som muligt. Før uddannelsens start bør underviseren undersøge, hvilke ansættelsessteder, deltagerne kommer fra og hvilke borgergrupper, deltagerne varetager pleje og omsorg for, således at uddannelsen kan gøres så praksisnær og relevant som muligt. Uddannelse vil være bedst som et sammenhængende tre-dages-kursus split er ikke hensigtsmæssigt. Uddannelsen er velegnet som en del af en efteruddannelse. Det kan være en ide at inddrage en ældre borger, der er behandlet for depression, som gæsteunderviser, således at deltagerne får en fornemmelse for, hvordan det er at være blevet behandlet for depression og på den måde hører det fra en, der selv har prøvet det. Det kan være en ide at inddrage en pårørende til en angst- og depressions ramt 2 af 14

4 ældre som gæsteunderviser, således at deltagerne får en fornemmelse for, hvad den pårørende kan stå med af vanskeligheder og dilemmaer mhp at deltagerne bedre kan støtte den pårørende. Temaer Temaoversigt Tema 1: Holdninger og kompetencer Tema 2: Tegn og signaler i hverdagen på mulig depressionssygdom/angst Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression Tema 4: Forebyggelse Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere. Tema 1 til 4 skal vægtes mest og samlet fylde ca 2½ dag Tema 5 skal vægtes med ca ½ dag. Tema 1. Holdninger og kompetencer Hensigten med temaet er, at deltageren får kendskab til definitionen på angst og depression hos ældre og kan diskutere de fordomme og myter, man støder på i arbejdet. Det er et felt, der er mange holdninger omkring. Det kan derfor være vigtigt, at man i undervisningen arbejder grundigt med det, så deltagerne bliver bevidst om eventuelle fordomme og myter, de selv måtte sidde inde med. Forslag til disposition: 1.1. Oplæg om menneskesyn Temaet skal belyse den tendens man ofte kan have om ældre med at overse symptomerne og forklare dem med, at pågældende jo også er gammel osv Hvad er din holdning til ældre mennesker og psykisk sygdom? Temaet skal kaste lys over deltagernes egen holdning til ældre og psykisk sygdom, så de kan arbejde med den. Myter og fordomme 1.3. Temaet skal belyse typiske myter og fordomme om ældre og specifikt ældre og psykisk sygdom med henblik på at deltagerne sammen og hver for sig kan blive mere klar på dette. 3 af 14

5 1.4. Hvordan møder man mennesker? Temaet skal sekundere temaet om menneskesyn, således at deltagerne får en bevidsthed om hensigtsmæssige måder at møde mennesker på. Tema 2: Tegn og signaler på mulig depressionssygdom og angst. Tema 2.1. Hensigten med dette tema er at gøre deltageren bevidst om, hvilke tegn der kan indikere depression hhv. angst, således at deltageren kan genkende dem i sit daglige arbejde Hverdagsindikatorer Hensigten er, at deltageren bliver bevidst om, hvilke hverdagsindikatorer, han/hun skal være opmærksom på mhp at kunne identificere tegn på mulig depression. Hensigten er, at deltagerne lærer at dokumentere, hvad de ser og hører IKKE, hvad de tolker. (Diagnoser stilles af lægen) Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression Hensigten med dette er, at deltageren skal have en viden om, hvordan man plejer og observerer en ældre med angst hhv. depression. Endvidere skal deltagerne være bekendt med behandlingen af disse lidelser. Deltageren skal kunne pleje en ældre med angst og depression på en empatisk og professionel måde i borgerens eget hjem De pårørende. Temaet skal give deltagerne en bevidsthed om, hvilke dilemmaer og vanskeligheder, den pårørende står med og en viden om, hvordan de støtter den pårørende, således at de efter kurset kan støtte en pårørende til en ældre med angst og depression i forhold til at håndtere dagligdagen. Tema 4: Forebyggelse. Hensigten er, at deltagerne får en viden om forebyggelse, så de ved, hvad der skal til og kan gå ud og bidrage til at yde en forebyggende indsats i forhold til ældre borgere Hvad kan jeg gøre for at bidrage til, at borgeren vedligeholder sit aktivitets- 4 af 14

6 niveau og sit netværk? Hensigten med temaet er, at deltageren bliver bevidst om, hvad man kan gøre for at støtte borgeren i at vedligeholde sit aktivitetsniveau og sit netværk Dokumentere de små tegn på forandringer, så der er mulighed for at sætte ind i tide med forebyggende tiltag. Hensigten er, at deltageren bliver bevidst om de små tegn på forandringer, så der så tidligt som muligt kan sættes ind med forebyggende tiltag for at undgå egentlig depressionssygdom/angst. Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere Lovgivning. Hensigten med temaet er, at deltagerne får kendskab til gældende lovgivningen, således, at de ved, hvad der er lovhjemmel til og hvad man ikke må. Deltageren skal kende behovet for at holde sig ajour med lovændringer Samarbejdspartnere Hensigten med temaet er, at deltageren skal vide, hvornår man skal inddrage relevante samarbejdspartnere og hvornår man skal videregive relevante observationer. Den gældende lovgivning gennemgås og relateres til de udviklede cases. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1. Holdninger og kompetencer En ide er, at underviseren holder et oplæg om menneskesyn og laver et debatoplæg om holdninger til ældre og til psykisk sygdom. Opgave 1: En mulighed er, at deltagerne skriver et brev til sig selv om holdning til ældre mennesker og psykisk sygdom. Dette kommes i en kuvert adresseret til deltageren selv og returneres dag 3, så deltageren kan se, om der er sket en ændring af holdningen. Dette kan være med til at bevidstgøre den enkelte deltager om egne holdning. 5 af 14

7 Opgave 2: Alle skriver 3 myter ned om angst hhv. depression hos ældre på gule sedler en på hvert. Disse sættes op på en planche og inddeles, så der hvor der er dubletter, sættes de oven på hinanden. Myterne og fordommene drøftes og sættes i perspektiv. Opgave 3: En ide er, at underviseren laver et oplæg om anerkendende tilgang og med afsæt i eksempler fra deltagernes arbejdsliv ses der på hensigtsmæssige måder at møde mennesker på. Det er en ide at prøve at gennemspille en situation på flere måder, så deltagerne på egen krop mærker, hvordan det gør en forskel at blive mødt anerkendende. Tema 2: Tegn og signaler på mulig depressionssygdom og angst. En ide er, at underviser giver et oplæg om, hvilke tegn og signaler der er på angst hhv. depression. Opgave 1. Deltagerne sendes ud på walk-and-talk med henblik på at drøfte, hvilke hverdagsindikatorer de ser på angst og depression i deres arbejde med ældre borgere. Herefter kan laves opsamling i plenum med følgende opgave: Kategoriser det, I ser i: hverdagsindikatorer og kliniske tegn. Opgave 2: Her skal deltagerne i grupper a 3. De 3 deltagere fortæller på skift om en situation fra deres praksis, hvor der er mulige tegn på angst hhv. depression. De andre øver sig i aktiv lytning og spørger ind for at få situationen belyst mest muligt. Opsamling i plenum. Opgave 3: Case om Jørgen. Casen kan udleveres og spørgsmålene, der er relevante i forhold til tegn og signaler kan stilles nu. Deltagerne inddeles i grupper og bearbejder disse. I senere temaer kan man vende tilbage til casen for yderligere bearbejdning i relation til det aktuelle tema. Jørgen Nielsen er 78 år. Født og opvokset i en landbofamilie, 4 søskende, hvoraf en ældre bror og yngre søster lever. Blev gift 6 af 14

8 som 27 årig med Helene, og sammen har de 3 børn. Har gennem hele ægteskabet boet i en større provinsby i et parcelhus. Blev uddannet indenfor bankvæsenet og fratrådte som 67 årig. Har haft et godt helbred, fik dog en ny hofte efter pensionering og i forbindelse hermed en nedtur, som bevirkede, at han måtte behandles hos egen læge med depressionsmedicin. Ophørte i samråd med lægen efter ½ år. Siden haft noget bøvl med vandladningen og fik som 72 årig en mindre operation, som har gjort, at problemerne med mange natlige vandladninger og besvær med at holde sig, forsvandt. Også denne gang bevirkede sygehusopholdet og hele situationen omkring forløbet at JN efterfølgende måtte behandles for en depression. JN beskrives som en meget ordentlig og forsigtig mand, familien har altid haft en god økonomi; hus og have har været hans domæne og arbejdet har fyldt meget. Har efter arbejdsophør brugt en del tid på golf, ligesom han og hustru har rejst en del, også sammen med børn og børnebørn. For 5 år siden fik hustru en kræftsygdom, som i første omgang så ud til at være helbredt. Det betød, at ægteparret valgte at rejse sydpå flere gange og det blev også til en længere rejse til USA. For 2 år siden kom kræftsygdommen pludselig tilbage og i løbet af 3 måneder med dødelig udgang. Det var en hård tid efterfølgende men med tæt og god opbakning fra børnene lykkedes det at komme igennem. Især en datter, der bor tæt på, har hyppig kontakt til faderen. Den ene søn, der bor på Sjælland, synes at huset er alt for stort til faderen, nu hvor han er blevet alene og har snakket en del med JN om flytning til en mindre ældrevenlig bolig. Datteren har bemærket, at faderen glemmer aftaler, og hjemmet ser ikke så rent og pænt ud som tidligere. Den sirlige og pertentlige far, som altid har set pæn ud, barberet og nydelig i tøjet, virker nu nærmest ligeglad. Faderen var efter hustrus død begyndt selv at lave den varme mad, i hvert fald hver anden dag, det er nu afløst af middagsretter fra supermarkeder eller en dåse suppe. Ved sidste opsøgende besøg fra kommunen, hvor datteren var til stede, blev man, trods faderens protester, enige om, at der skulle komme en visitator og snakke omkring behovet for hjælp. Der blev bevilliget tid til rengøring hver 14. dag. JN var meget afklaret omkring den personlige del, at det havde han altid klaret selv og sådan måtte det også være fremadrettet. 7 af 14

9 Der kommer forskellige social- og sundhedshjælpere i hjemmet; enkelte bliver godt modtaget, men JN er kritisk over for de fleste. Det, han gerne vil have hjælp til, må de ikke udføre og det gør ham ærgerlig. Han begynder at klage over smerter forskellige steder i kroppen, især i ryggen og nakken. Kan ikke mere deltage i golfspillet sammen med vennerne og får nu tiden til at gå med at se fjernsyn, besøg af familie og føler sig meget træt. Social- og sundhedshjælper Sanne, som er den mest gennemgående person i hjemmet, bemærker, at JN ser ud til at have tabt sig; men ved forespørgsel, hvordan det går med appetitten, får hun at vide, at hun skal passe sig selv. Spørgsmål til case om Jørgen: Hvilke ressourcer har JN med sig gennem livet? Hvordan har JN mestret de forskellige livssituationer, han er blevet sat i? Hvilke belastninger fortælles der om? Hvilke tegn er der på, at JN kunne have en psykisk lidelse? Hvis du forestiller dig at være social- og sundhedshjælperen Sanne, som er den gennemgående hjælper hos JN, hvad vil du så foretage dig i forhold til: Observationer hvad vil du lægge mærke til? Spørge JN om? Kontakt til familien datteren? Dokumentation, hvor, hvad skal dokumenteres Videregivelse mundtligt? Til hvem? Hvordan kan du bruge oplysningerne omkring ressourcer og belastninger til at forstå JN`s situation og støtte ham? Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression. En ide er, at der gives et oplæg fra underviser om pleje og behandling af angst og depression. Det er vigtigt, at man også underviser i mulige differentialdiagnoser. Opgave 1.: Case om Elna Aagesen. Elna Aagesen (EA) er 72 år, er enke og bor alene i en toværelses lejlighed. Hen- 8 af 14

10 des mad døde for tre år siden af et akut astmaanfald. Elna var alene med ham, da han døde. Hun blev meget angst. Hun føler ofte, at hun ikke fik reageret hurtigt nok i forhold til at få skaffet hjælp og har ofte tænkt, at det var derfor, manden døde. Elna er vokset op i storbyen. Hun voksede op i en belastet familie med fire søskende, lidt plads faderen drak og moderen arbejdede hårdt med at vaske trapper for at få det til at hænge sammen. Moderen døde, da Elna var 12 år og kom da på børnehjem til hun var 14. Herefter var hun ude at tjene og arbejdede hos en købmand. Elna har haft mange ansættelser. Kørte nogle gange sur i jobbet. Hvis der var konflikter i luften med kolleger eller arbejdsgiver fik hun det skidt og fik vejrtrækningsbesvær. Hun blev gift da hun var 21, fordi hun ventede barn. Hendes mand var fabriksarbejder på skiftehold. De fik tre børn, de to bor i nærheden og datteren i den anden ende af landet. Elna magter ofte ikke at have besøg eller besøge børnene. Tidligere har hun taget sig meget af familien og lejligheden. Elna har tidligere i livet været aktiv mht. fritidsinteresser, hun syede og gik til foredrag, men det har hun droppet. For to år siden blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling pga. angst. Hun isolerer sig stadig meget i hjemmet, går ikke ind i byen, da hun flere gange har reageret med angst og oplever, at der går panik i hende. Hun får medicin og er koblet til gerontopsykiatrisk team. Der kommer hjemmehjælp til støvsugning og vask af tøj. Endvidere har hun tilbud om at blive ledsaget på en gåtur en gang om ugen. Et tilbud hun ofte afslår, da hun er bange for at få et angstanfald på turen. Elna får hjertebanken, prikkende fornemmelser i fingrene og uvirkelighedsfornemmelse samt hyperventilerer, når hun skal noget udover det helt sædvanlige. Elna er udredt somatisk og fejler intet. Hjemme læser hun og ser TV. Hun taler ofte med sin datter i telefon. Det har hun meget brug for. Kontakter konstant gerontopsykiatrisk spl., egen læge og så videre da hun er bange for at dø af vejrtrækningsbesvær. Har svært ved at forholde sig til, at det ikke er noget fysisk. Du skal på besøg hos Elna som hjælper. Hun græder og er angst, da du kommer og beder om, at du får hende indlagt pga. vejrtrækningsbesvær. 9 af 14

11 Diskuter i gruppen: Hvad vil du/i gøre i denne situation? Hvorfor? Hvordan? (beskriv i detaljer) Hvordan kunne du/i forebygge, at Elnas tilstand forværres? Hvad mener du/i, at Elna kan have brug for af støtte nu og i fremtiden? Hvad bliver jeres rolle her? Der samles op i plenum mhp at repetere tegnene på angst. Opgave 2. Case om Ruth og Benny Larsen Ruth er gift med Benny. Ruth er 72 og Benny er 76 år gammel. De er flyttet til en lille by i Jylland for 2 år siden. Ruth og Benny har en datter Kirsten sammen som for 10 år siden flyttede fra København til denne lille by. Ruth og Benny har ikke andre børn og beslutter sig for at flytte fra deres lejlighed på Amager. Ruth har arbejdet som køkkenassistent i et køkken på Rigshospitalet i de sidste 20 år af sit arbejdsliv. Før dette har hun haft forskellige job med rengøring. Benny har arbejdet i lufthavnen som drager hele livet. Deres liv har været præget af mange venner og specielt deres kolonihavehus har givet mange venner og hyggelige stunder. Der har altid været fest og glade dage. Da de flytter til den lille provinsby glæder de sig begge, da deres datter har fået 2 børn. Nu skal de til at være bedsteforældre på fuld tid og hjælpe datter med at passe børn. De flytter i en lejlighed, hvor der bor andre pensionister og glæder sig til at få nye bekendtskaber. De melder sig ind i den nærliggende kegleklub og deltager i det hyggelige samvær bagefter. Ruth er meget glad for sit nye liv som mormor. Hun føler, at der er brug for hende. Benny prøver at komme i snak med de andre i andelsboligforeningen, men det lykkedes ikke rigtig for ham at komme ind på livet af de andre. 10 af 14

12 Benny bliver lidt stille. Han mister lysten til at tage med i kegleklub. Han føler sig træt og vil hellere have en lur. Når Ruth vil have ham med til noget, vrisser han, at hun da kan lade ham i fred, når han er så træt. Benny bliver vred på datteren, der også prøver at skubbe til ham. Når børnebørnene skal passes tager Ruth op til datterens hus og passer dem. Så er Benny alene hjemme. Der er ikke nogen have til lejligheden, så hans gamle passion med kolonihaven, kan ikke holdes ved lige. Benny bliver mere og mere stille og tilbringer dagene derhjemme. Ruth deltager i en strikkeklub en gang om ugen, og har fået en god veninde som hun besøger. Om aftenen har de det hyggeligt og får et godt glas rødvin til aftensmaden og nogle gange bliver det til flere glas. Ruth har opdaget, at de treliters papvin, de har stående på køkkenborder, oftere og oftere skal skiftes ud. Hun siger ikke noget, for hun oplever ikke, at Benny er fuld. På det sidste er Benny begyndt at klage over, at han har mange smerter. Hans far døde af knoglekræft og han er bange for, at han er alvorlig syg. Benny beklager sig meget over smerter til Ruth. Benny kan ikke huske de aftaler, der er lavet for ham hos lægen og kommer derfor ikke hen og bliver undersøgt. Ruth har også lagt mærke til, at han glemmer flere og flere ting. Han kan ikke huske fødselsdage eller andre mærkedage. Han har svært ved at finde rundt og når han bliver sendt til købmanden kommer han ikke hjem med det forkerte. Benny tager ikke selv initiativ til at gøre noget og foreslår aldrig noget, de skal foretage sig sammen. Ruth skælder meget ud over hans dovenskab og at han er uengageret i børnebørnene. Benny er for nylig faldet og slået sig voldsomt. Han har forstuvet en fod, men har også slået hovedet hvorfor han er indlagt til observation for hjernerystelse. Her bliver han svært forvirret og er svær at observere. Hustru ringer til kommunen og siger, at hendes mand er så dement og hun vil ikke have ham hjem igen for hun magter ham ikke og hun vil ikke have ham hjem efter sygehusophold. Refleksions spørgsmål: Hvilken hjælp kunne de have behov for.? Hvad kan din opgave være. Hvad skal hjælpen være? 11 af 14

13 Hvem kunne du ellers tænke dig skulle involveres i denne opgave? Hvad kan Benny fejle? Hvilke behov har Ruth? Hvilke behov har Benny? Prøv at beskrive for hinanden, hvordan det må være at være Ruth? Hvordan kan hun hjælpes? Der samles op i plenum mhp at deltagerne får repeteret tegn på depression og bliver bevidst om dem. Opgave 3: En ide er at invitere en pårørende hhv. en tidligere angst/depressionsramt ældre ind. Forud for dette skal deltagerne udvikle spørgsmål i grupper, de kan stille begge parter. Det er vigtigt, at der fokuseres på såvel den syges som den pårørendes behov. Film: Filmen Depression 3, DR2, 2003, kan evt. vises og bearbejdes i grupper mhp at drøfte årsager, symptomer og behandling. Tema 4: Forebyggelse. En mulig ide er at give oplæg fra underviser om forebyggelse (ensomhed, angst, tab, sorg, differentialdiagnoser) Opgave 1: Med afsæt i de cases, der allerede er arbejdet med og evt. med afsæt i deltagernes egne erfaringer der i grupper på forebyggelse. Temaet for gruppearbejdet kan være følgende: Gennemgå casen, gruppen tidligere har arbejdet med: hvilke muligheder ser du for tidligere indgriben? Hvilke tanker kan man gøre sig om det fortsatte scenarie, hvis der ikke tilbydes hjælp, støtte og udredning af angst- og/eller depressionstilstanden? Omkring deltagernes egne erfaringer fra praksis: er der noget I med jeres nuværende viden ville have gjort anderledes? Og hvilken betydning kunne det have haft? Hvordan kan I bruge denne viden fremadrettet? 12 af 14

14 Opgave 2: Lade deltagerne orientere sig på diverse hjemmesider mhp at se på, hvilke forebyggende tiltag, der kunne være. Opgave 3: Der kan med fordel arbejdes med Who`s anbefalinger om forebyggelse. Det kan være en overvejelse at uddele Psykiatrifondens pjece om angst og depression hos ældre. Det kan være en overvejelse at uddele Sundhedsstyrelsens pjece: Depression: Fakta og forebyggelse. Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere. En ide er, at underviser giver et oplæg om gældende lovgivning. (serviceloven, sundhedsloven, psykiatriloven) Endvidere kan gives et kort oplæg om samarbejdspartnere, så deltagerne ved, hvem der har kompetence til hvad. Opg 1. Med afsæt i de cases, der er arbejdet med, belyses loven i praksis mhp at blive klar på, hvad man må og ikke må Der kan udarbejdes spørgsmål til Servicelovens paragraf og kapitel om henholdsvis omsorgspligten og reglerne omkring magtanvendelse, som deltagerne kan undersøge via internettet eller kopi af materialet. Dette kan danne baggrund for en drøftelse af casen, gruppen har arbejdet med, hvor dilemmaer i forhold til lovgivningen synliggøres og afklares. 4. Litteraturliste mv. Gullman, Nils Chr., Praktisk Gerontopsykiatri, 2001, 3. udg., Hans Reitzels. Riis, Poul og Gerlach, Jes, Ældre og psykisk sygdom, forebyggelse, behandling og omsorg, 2009, Ældreforum og Psykiatrifondens forlag. Sundhedsloven Serviceloven 13 af 14

15 Psykiatriloven Film: Depression 3, DR 2, Link til underviser: 14 af 14

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 47259 Udviklet af: Lis Tjørnelund lt@adm.sosuaarhus.dk Århus Social- og Sundhedsskole

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Borgere med misbrug Inspirationsmaterialet er udviklet af: Lis Tjørnelund, Århus social- og sundhedsskole; lt@adm.sosuaarhus.dk tlf til skolen 87412626 Solveig Dam Jensen, tidl. Sosu Syd 1. Uddannelsens

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen fortsætter i 2015 Dette nyhedsbrev har til formål at informere om, hvad Lejre Kommune bruger ældrepuljen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Uddannelsens titel: Pleje af den svært overvægtige borger Inspirationsmaterialet er udviklet af: Heidi Larsen og Nis Kaasby Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Allé 35, 8200 Århus N, Tlf 8741 2626

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse

6 ugers jobrettet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse For ledige Uddannelsespakker Omsorg for borgere med demens 28 dage (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) Dokumentation og kvalitet i omsorgsarbejdet 28 dage (Forløb

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

A - Stamdata faktuelle oplysninger

A - Stamdata faktuelle oplysninger A - Stamdata faktuelle oplysninger A1. Oprettelsesdato [Skriv her ] A2. Borgerens cpr.nr., navn og adresse, evt. telefonnr. A3. Nærmeste pårørendes navn og adresse og telefonnr., cpr.nr. hvis ægtefælle

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere