Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til undervisning Udviklet af: Gitte Grønborg Kirkegaard tlf Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa og Solveig Dam Jensen, tidl. Sosu Syd September 2012

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi Botilbud til primært ældre: Ældre- og plejeboliger Skærmede enheder Plejecentre Dag- og aktivitetscentre til ældre Borgerens eget hjem: Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Botilbud til psykisk syge: Bocentre Bosteder Bofællesskaber Solistboliger Dag- og aktivitetscentre til psykisk syge. Arbejdsfunktioner Medarbejdere, der arbejder med og omkring ældre mennesker. Medarbejdere, der skal kunne observere og forholde sig til tegn på angsttilstande og depression, som kan blive overset hos ældre, der er i en sårbar situation, eks. efter partners død, ved ensomhed og ved tab af ressourcer. Uddannelsen kan tages uden at deltage i uddannelser i AMU i øvrigt. Kan evt. kombineres med andre uddannelser jf. ovenfor i forbindelse med efteruddannelser. Deltagerforudsætninger Det kan være en fordel, at man arbejder med pleje omsorg. Men grundlæggende kræves ingen forudsætninger. Der kan være overvejelser om, hvor vidt det kan være hensigtsmæssigt at udbyde kurserne målrettet forskellige faggrupper, fx faglært og ufaglærte. Det er dog ikke en forudsætning, da såvel faglærte som ufaglærte kan have et behov for viden om angst og depression hos ældre for at kunne tolke tegn og signaler herpå. 1 af 14

3 Uddannelsen kan tages uden at deltage i uddannelser i AMU i øvrigt. Kan evt. kombineres med andre uddannelser i AMU i forbindelse med efteruddannelser. Relevante uddannelser at kombinere med Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet Personer med demens, sygdomskendskab Uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd ved demens Kontakt med sindslidende i hjemmeplejen Borgere med misbrug Arbejde med ældre i eget hjem De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Pædagogisk arbejde med personer med sindslidelser Sosu-fagligt gerontologisk arbejde. 2. Ideer til tilrettelæggelse Før uddannelsens start bør underviseren undersøge, hvilke ansættelsessteder, deltagerne kommer fra og hvilke borgergrupper, deltagerne varetager pleje og omsorg for, således at uddannelsen kan gøres så praksisnær og relevant som muligt. Før uddannelsens start bør underviseren undersøge, hvilke ansættelsessteder, deltagerne kommer fra og hvilke borgergrupper, deltagerne varetager pleje og omsorg for, således at uddannelsen kan gøres så praksisnær og relevant som muligt. Uddannelse vil være bedst som et sammenhængende tre-dages-kursus split er ikke hensigtsmæssigt. Uddannelsen er velegnet som en del af en efteruddannelse. Det kan være en ide at inddrage en ældre borger, der er behandlet for depression, som gæsteunderviser, således at deltagerne får en fornemmelse for, hvordan det er at være blevet behandlet for depression og på den måde hører det fra en, der selv har prøvet det. Det kan være en ide at inddrage en pårørende til en angst- og depressions ramt 2 af 14

4 ældre som gæsteunderviser, således at deltagerne får en fornemmelse for, hvad den pårørende kan stå med af vanskeligheder og dilemmaer mhp at deltagerne bedre kan støtte den pårørende. Temaer Temaoversigt Tema 1: Holdninger og kompetencer Tema 2: Tegn og signaler i hverdagen på mulig depressionssygdom/angst Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression Tema 4: Forebyggelse Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere. Tema 1 til 4 skal vægtes mest og samlet fylde ca 2½ dag Tema 5 skal vægtes med ca ½ dag. Tema 1. Holdninger og kompetencer Hensigten med temaet er, at deltageren får kendskab til definitionen på angst og depression hos ældre og kan diskutere de fordomme og myter, man støder på i arbejdet. Det er et felt, der er mange holdninger omkring. Det kan derfor være vigtigt, at man i undervisningen arbejder grundigt med det, så deltagerne bliver bevidst om eventuelle fordomme og myter, de selv måtte sidde inde med. Forslag til disposition: 1.1. Oplæg om menneskesyn Temaet skal belyse den tendens man ofte kan have om ældre med at overse symptomerne og forklare dem med, at pågældende jo også er gammel osv Hvad er din holdning til ældre mennesker og psykisk sygdom? Temaet skal kaste lys over deltagernes egen holdning til ældre og psykisk sygdom, så de kan arbejde med den. Myter og fordomme 1.3. Temaet skal belyse typiske myter og fordomme om ældre og specifikt ældre og psykisk sygdom med henblik på at deltagerne sammen og hver for sig kan blive mere klar på dette. 3 af 14

5 1.4. Hvordan møder man mennesker? Temaet skal sekundere temaet om menneskesyn, således at deltagerne får en bevidsthed om hensigtsmæssige måder at møde mennesker på. Tema 2: Tegn og signaler på mulig depressionssygdom og angst. Tema 2.1. Hensigten med dette tema er at gøre deltageren bevidst om, hvilke tegn der kan indikere depression hhv. angst, således at deltageren kan genkende dem i sit daglige arbejde Hverdagsindikatorer Hensigten er, at deltageren bliver bevidst om, hvilke hverdagsindikatorer, han/hun skal være opmærksom på mhp at kunne identificere tegn på mulig depression. Hensigten er, at deltagerne lærer at dokumentere, hvad de ser og hører IKKE, hvad de tolker. (Diagnoser stilles af lægen) Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression Hensigten med dette er, at deltageren skal have en viden om, hvordan man plejer og observerer en ældre med angst hhv. depression. Endvidere skal deltagerne være bekendt med behandlingen af disse lidelser. Deltageren skal kunne pleje en ældre med angst og depression på en empatisk og professionel måde i borgerens eget hjem De pårørende. Temaet skal give deltagerne en bevidsthed om, hvilke dilemmaer og vanskeligheder, den pårørende står med og en viden om, hvordan de støtter den pårørende, således at de efter kurset kan støtte en pårørende til en ældre med angst og depression i forhold til at håndtere dagligdagen. Tema 4: Forebyggelse. Hensigten er, at deltagerne får en viden om forebyggelse, så de ved, hvad der skal til og kan gå ud og bidrage til at yde en forebyggende indsats i forhold til ældre borgere Hvad kan jeg gøre for at bidrage til, at borgeren vedligeholder sit aktivitets- 4 af 14

6 niveau og sit netværk? Hensigten med temaet er, at deltageren bliver bevidst om, hvad man kan gøre for at støtte borgeren i at vedligeholde sit aktivitetsniveau og sit netværk Dokumentere de små tegn på forandringer, så der er mulighed for at sætte ind i tide med forebyggende tiltag. Hensigten er, at deltageren bliver bevidst om de små tegn på forandringer, så der så tidligt som muligt kan sættes ind med forebyggende tiltag for at undgå egentlig depressionssygdom/angst. Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere Lovgivning. Hensigten med temaet er, at deltagerne får kendskab til gældende lovgivningen, således, at de ved, hvad der er lovhjemmel til og hvad man ikke må. Deltageren skal kende behovet for at holde sig ajour med lovændringer Samarbejdspartnere Hensigten med temaet er, at deltageren skal vide, hvornår man skal inddrage relevante samarbejdspartnere og hvornår man skal videregive relevante observationer. Den gældende lovgivning gennemgås og relateres til de udviklede cases. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1. Holdninger og kompetencer En ide er, at underviseren holder et oplæg om menneskesyn og laver et debatoplæg om holdninger til ældre og til psykisk sygdom. Opgave 1: En mulighed er, at deltagerne skriver et brev til sig selv om holdning til ældre mennesker og psykisk sygdom. Dette kommes i en kuvert adresseret til deltageren selv og returneres dag 3, så deltageren kan se, om der er sket en ændring af holdningen. Dette kan være med til at bevidstgøre den enkelte deltager om egne holdning. 5 af 14

7 Opgave 2: Alle skriver 3 myter ned om angst hhv. depression hos ældre på gule sedler en på hvert. Disse sættes op på en planche og inddeles, så der hvor der er dubletter, sættes de oven på hinanden. Myterne og fordommene drøftes og sættes i perspektiv. Opgave 3: En ide er, at underviseren laver et oplæg om anerkendende tilgang og med afsæt i eksempler fra deltagernes arbejdsliv ses der på hensigtsmæssige måder at møde mennesker på. Det er en ide at prøve at gennemspille en situation på flere måder, så deltagerne på egen krop mærker, hvordan det gør en forskel at blive mødt anerkendende. Tema 2: Tegn og signaler på mulig depressionssygdom og angst. En ide er, at underviser giver et oplæg om, hvilke tegn og signaler der er på angst hhv. depression. Opgave 1. Deltagerne sendes ud på walk-and-talk med henblik på at drøfte, hvilke hverdagsindikatorer de ser på angst og depression i deres arbejde med ældre borgere. Herefter kan laves opsamling i plenum med følgende opgave: Kategoriser det, I ser i: hverdagsindikatorer og kliniske tegn. Opgave 2: Her skal deltagerne i grupper a 3. De 3 deltagere fortæller på skift om en situation fra deres praksis, hvor der er mulige tegn på angst hhv. depression. De andre øver sig i aktiv lytning og spørger ind for at få situationen belyst mest muligt. Opsamling i plenum. Opgave 3: Case om Jørgen. Casen kan udleveres og spørgsmålene, der er relevante i forhold til tegn og signaler kan stilles nu. Deltagerne inddeles i grupper og bearbejder disse. I senere temaer kan man vende tilbage til casen for yderligere bearbejdning i relation til det aktuelle tema. Jørgen Nielsen er 78 år. Født og opvokset i en landbofamilie, 4 søskende, hvoraf en ældre bror og yngre søster lever. Blev gift 6 af 14

8 som 27 årig med Helene, og sammen har de 3 børn. Har gennem hele ægteskabet boet i en større provinsby i et parcelhus. Blev uddannet indenfor bankvæsenet og fratrådte som 67 årig. Har haft et godt helbred, fik dog en ny hofte efter pensionering og i forbindelse hermed en nedtur, som bevirkede, at han måtte behandles hos egen læge med depressionsmedicin. Ophørte i samråd med lægen efter ½ år. Siden haft noget bøvl med vandladningen og fik som 72 årig en mindre operation, som har gjort, at problemerne med mange natlige vandladninger og besvær med at holde sig, forsvandt. Også denne gang bevirkede sygehusopholdet og hele situationen omkring forløbet at JN efterfølgende måtte behandles for en depression. JN beskrives som en meget ordentlig og forsigtig mand, familien har altid haft en god økonomi; hus og have har været hans domæne og arbejdet har fyldt meget. Har efter arbejdsophør brugt en del tid på golf, ligesom han og hustru har rejst en del, også sammen med børn og børnebørn. For 5 år siden fik hustru en kræftsygdom, som i første omgang så ud til at være helbredt. Det betød, at ægteparret valgte at rejse sydpå flere gange og det blev også til en længere rejse til USA. For 2 år siden kom kræftsygdommen pludselig tilbage og i løbet af 3 måneder med dødelig udgang. Det var en hård tid efterfølgende men med tæt og god opbakning fra børnene lykkedes det at komme igennem. Især en datter, der bor tæt på, har hyppig kontakt til faderen. Den ene søn, der bor på Sjælland, synes at huset er alt for stort til faderen, nu hvor han er blevet alene og har snakket en del med JN om flytning til en mindre ældrevenlig bolig. Datteren har bemærket, at faderen glemmer aftaler, og hjemmet ser ikke så rent og pænt ud som tidligere. Den sirlige og pertentlige far, som altid har set pæn ud, barberet og nydelig i tøjet, virker nu nærmest ligeglad. Faderen var efter hustrus død begyndt selv at lave den varme mad, i hvert fald hver anden dag, det er nu afløst af middagsretter fra supermarkeder eller en dåse suppe. Ved sidste opsøgende besøg fra kommunen, hvor datteren var til stede, blev man, trods faderens protester, enige om, at der skulle komme en visitator og snakke omkring behovet for hjælp. Der blev bevilliget tid til rengøring hver 14. dag. JN var meget afklaret omkring den personlige del, at det havde han altid klaret selv og sådan måtte det også være fremadrettet. 7 af 14

9 Der kommer forskellige social- og sundhedshjælpere i hjemmet; enkelte bliver godt modtaget, men JN er kritisk over for de fleste. Det, han gerne vil have hjælp til, må de ikke udføre og det gør ham ærgerlig. Han begynder at klage over smerter forskellige steder i kroppen, især i ryggen og nakken. Kan ikke mere deltage i golfspillet sammen med vennerne og får nu tiden til at gå med at se fjernsyn, besøg af familie og føler sig meget træt. Social- og sundhedshjælper Sanne, som er den mest gennemgående person i hjemmet, bemærker, at JN ser ud til at have tabt sig; men ved forespørgsel, hvordan det går med appetitten, får hun at vide, at hun skal passe sig selv. Spørgsmål til case om Jørgen: Hvilke ressourcer har JN med sig gennem livet? Hvordan har JN mestret de forskellige livssituationer, han er blevet sat i? Hvilke belastninger fortælles der om? Hvilke tegn er der på, at JN kunne have en psykisk lidelse? Hvis du forestiller dig at være social- og sundhedshjælperen Sanne, som er den gennemgående hjælper hos JN, hvad vil du så foretage dig i forhold til: Observationer hvad vil du lægge mærke til? Spørge JN om? Kontakt til familien datteren? Dokumentation, hvor, hvad skal dokumenteres Videregivelse mundtligt? Til hvem? Hvordan kan du bruge oplysningerne omkring ressourcer og belastninger til at forstå JN`s situation og støtte ham? Tema 3: Pleje og behandling af angst og depression. En ide er, at der gives et oplæg fra underviser om pleje og behandling af angst og depression. Det er vigtigt, at man også underviser i mulige differentialdiagnoser. Opgave 1.: Case om Elna Aagesen. Elna Aagesen (EA) er 72 år, er enke og bor alene i en toværelses lejlighed. Hen- 8 af 14

10 des mad døde for tre år siden af et akut astmaanfald. Elna var alene med ham, da han døde. Hun blev meget angst. Hun føler ofte, at hun ikke fik reageret hurtigt nok i forhold til at få skaffet hjælp og har ofte tænkt, at det var derfor, manden døde. Elna er vokset op i storbyen. Hun voksede op i en belastet familie med fire søskende, lidt plads faderen drak og moderen arbejdede hårdt med at vaske trapper for at få det til at hænge sammen. Moderen døde, da Elna var 12 år og kom da på børnehjem til hun var 14. Herefter var hun ude at tjene og arbejdede hos en købmand. Elna har haft mange ansættelser. Kørte nogle gange sur i jobbet. Hvis der var konflikter i luften med kolleger eller arbejdsgiver fik hun det skidt og fik vejrtrækningsbesvær. Hun blev gift da hun var 21, fordi hun ventede barn. Hendes mand var fabriksarbejder på skiftehold. De fik tre børn, de to bor i nærheden og datteren i den anden ende af landet. Elna magter ofte ikke at have besøg eller besøge børnene. Tidligere har hun taget sig meget af familien og lejligheden. Elna har tidligere i livet været aktiv mht. fritidsinteresser, hun syede og gik til foredrag, men det har hun droppet. For to år siden blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling pga. angst. Hun isolerer sig stadig meget i hjemmet, går ikke ind i byen, da hun flere gange har reageret med angst og oplever, at der går panik i hende. Hun får medicin og er koblet til gerontopsykiatrisk team. Der kommer hjemmehjælp til støvsugning og vask af tøj. Endvidere har hun tilbud om at blive ledsaget på en gåtur en gang om ugen. Et tilbud hun ofte afslår, da hun er bange for at få et angstanfald på turen. Elna får hjertebanken, prikkende fornemmelser i fingrene og uvirkelighedsfornemmelse samt hyperventilerer, når hun skal noget udover det helt sædvanlige. Elna er udredt somatisk og fejler intet. Hjemme læser hun og ser TV. Hun taler ofte med sin datter i telefon. Det har hun meget brug for. Kontakter konstant gerontopsykiatrisk spl., egen læge og så videre da hun er bange for at dø af vejrtrækningsbesvær. Har svært ved at forholde sig til, at det ikke er noget fysisk. Du skal på besøg hos Elna som hjælper. Hun græder og er angst, da du kommer og beder om, at du får hende indlagt pga. vejrtrækningsbesvær. 9 af 14

11 Diskuter i gruppen: Hvad vil du/i gøre i denne situation? Hvorfor? Hvordan? (beskriv i detaljer) Hvordan kunne du/i forebygge, at Elnas tilstand forværres? Hvad mener du/i, at Elna kan have brug for af støtte nu og i fremtiden? Hvad bliver jeres rolle her? Der samles op i plenum mhp at repetere tegnene på angst. Opgave 2. Case om Ruth og Benny Larsen Ruth er gift med Benny. Ruth er 72 og Benny er 76 år gammel. De er flyttet til en lille by i Jylland for 2 år siden. Ruth og Benny har en datter Kirsten sammen som for 10 år siden flyttede fra København til denne lille by. Ruth og Benny har ikke andre børn og beslutter sig for at flytte fra deres lejlighed på Amager. Ruth har arbejdet som køkkenassistent i et køkken på Rigshospitalet i de sidste 20 år af sit arbejdsliv. Før dette har hun haft forskellige job med rengøring. Benny har arbejdet i lufthavnen som drager hele livet. Deres liv har været præget af mange venner og specielt deres kolonihavehus har givet mange venner og hyggelige stunder. Der har altid været fest og glade dage. Da de flytter til den lille provinsby glæder de sig begge, da deres datter har fået 2 børn. Nu skal de til at være bedsteforældre på fuld tid og hjælpe datter med at passe børn. De flytter i en lejlighed, hvor der bor andre pensionister og glæder sig til at få nye bekendtskaber. De melder sig ind i den nærliggende kegleklub og deltager i det hyggelige samvær bagefter. Ruth er meget glad for sit nye liv som mormor. Hun føler, at der er brug for hende. Benny prøver at komme i snak med de andre i andelsboligforeningen, men det lykkedes ikke rigtig for ham at komme ind på livet af de andre. 10 af 14

12 Benny bliver lidt stille. Han mister lysten til at tage med i kegleklub. Han føler sig træt og vil hellere have en lur. Når Ruth vil have ham med til noget, vrisser han, at hun da kan lade ham i fred, når han er så træt. Benny bliver vred på datteren, der også prøver at skubbe til ham. Når børnebørnene skal passes tager Ruth op til datterens hus og passer dem. Så er Benny alene hjemme. Der er ikke nogen have til lejligheden, så hans gamle passion med kolonihaven, kan ikke holdes ved lige. Benny bliver mere og mere stille og tilbringer dagene derhjemme. Ruth deltager i en strikkeklub en gang om ugen, og har fået en god veninde som hun besøger. Om aftenen har de det hyggeligt og får et godt glas rødvin til aftensmaden og nogle gange bliver det til flere glas. Ruth har opdaget, at de treliters papvin, de har stående på køkkenborder, oftere og oftere skal skiftes ud. Hun siger ikke noget, for hun oplever ikke, at Benny er fuld. På det sidste er Benny begyndt at klage over, at han har mange smerter. Hans far døde af knoglekræft og han er bange for, at han er alvorlig syg. Benny beklager sig meget over smerter til Ruth. Benny kan ikke huske de aftaler, der er lavet for ham hos lægen og kommer derfor ikke hen og bliver undersøgt. Ruth har også lagt mærke til, at han glemmer flere og flere ting. Han kan ikke huske fødselsdage eller andre mærkedage. Han har svært ved at finde rundt og når han bliver sendt til købmanden kommer han ikke hjem med det forkerte. Benny tager ikke selv initiativ til at gøre noget og foreslår aldrig noget, de skal foretage sig sammen. Ruth skælder meget ud over hans dovenskab og at han er uengageret i børnebørnene. Benny er for nylig faldet og slået sig voldsomt. Han har forstuvet en fod, men har også slået hovedet hvorfor han er indlagt til observation for hjernerystelse. Her bliver han svært forvirret og er svær at observere. Hustru ringer til kommunen og siger, at hendes mand er så dement og hun vil ikke have ham hjem igen for hun magter ham ikke og hun vil ikke have ham hjem efter sygehusophold. Refleksions spørgsmål: Hvilken hjælp kunne de have behov for.? Hvad kan din opgave være. Hvad skal hjælpen være? 11 af 14

13 Hvem kunne du ellers tænke dig skulle involveres i denne opgave? Hvad kan Benny fejle? Hvilke behov har Ruth? Hvilke behov har Benny? Prøv at beskrive for hinanden, hvordan det må være at være Ruth? Hvordan kan hun hjælpes? Der samles op i plenum mhp at deltagerne får repeteret tegn på depression og bliver bevidst om dem. Opgave 3: En ide er at invitere en pårørende hhv. en tidligere angst/depressionsramt ældre ind. Forud for dette skal deltagerne udvikle spørgsmål i grupper, de kan stille begge parter. Det er vigtigt, at der fokuseres på såvel den syges som den pårørendes behov. Film: Filmen Depression 3, DR2, 2003, kan evt. vises og bearbejdes i grupper mhp at drøfte årsager, symptomer og behandling. Tema 4: Forebyggelse. En mulig ide er at give oplæg fra underviser om forebyggelse (ensomhed, angst, tab, sorg, differentialdiagnoser) Opgave 1: Med afsæt i de cases, der allerede er arbejdet med og evt. med afsæt i deltagernes egne erfaringer der i grupper på forebyggelse. Temaet for gruppearbejdet kan være følgende: Gennemgå casen, gruppen tidligere har arbejdet med: hvilke muligheder ser du for tidligere indgriben? Hvilke tanker kan man gøre sig om det fortsatte scenarie, hvis der ikke tilbydes hjælp, støtte og udredning af angst- og/eller depressionstilstanden? Omkring deltagernes egne erfaringer fra praksis: er der noget I med jeres nuværende viden ville have gjort anderledes? Og hvilken betydning kunne det have haft? Hvordan kan I bruge denne viden fremadrettet? 12 af 14

14 Opgave 2: Lade deltagerne orientere sig på diverse hjemmesider mhp at se på, hvilke forebyggende tiltag, der kunne være. Opgave 3: Der kan med fordel arbejdes med Who`s anbefalinger om forebyggelse. Det kan være en overvejelse at uddele Psykiatrifondens pjece om angst og depression hos ældre. Det kan være en overvejelse at uddele Sundhedsstyrelsens pjece: Depression: Fakta og forebyggelse. Tema 5: Lovgivning og samarbejdspartnere. En ide er, at underviser giver et oplæg om gældende lovgivning. (serviceloven, sundhedsloven, psykiatriloven) Endvidere kan gives et kort oplæg om samarbejdspartnere, så deltagerne ved, hvem der har kompetence til hvad. Opg 1. Med afsæt i de cases, der er arbejdet med, belyses loven i praksis mhp at blive klar på, hvad man må og ikke må Der kan udarbejdes spørgsmål til Servicelovens paragraf og kapitel om henholdsvis omsorgspligten og reglerne omkring magtanvendelse, som deltagerne kan undersøge via internettet eller kopi af materialet. Dette kan danne baggrund for en drøftelse af casen, gruppen har arbejdet med, hvor dilemmaer i forhold til lovgivningen synliggøres og afklares. 4. Litteraturliste mv. Gullman, Nils Chr., Praktisk Gerontopsykiatri, 2001, 3. udg., Hans Reitzels. Riis, Poul og Gerlach, Jes, Ældre og psykisk sygdom, forebyggelse, behandling og omsorg, 2009, Ældreforum og Psykiatrifondens forlag. Sundhedsloven Serviceloven 13 af 14

15 Psykiatriloven Film: Depression 3, DR 2, Link til underviser: 14 af 14

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 47259 Udviklet af: Lis Tjørnelund lt@adm.sosuaarhus.dk Århus Social- og Sundhedsskole

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Borgere med misbrug Inspirationsmaterialet er udviklet af: Lis Tjørnelund, Århus social- og sundhedsskole; lt@adm.sosuaarhus.dk tlf til skolen 87412626 Solveig Dam Jensen, tidl. Sosu Syd 1. Uddannelsens

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens 42902 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske

Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske Sosu Trin 1 - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Omsorg og egenomsorg Side 15 Sand/falsk-opgave 1.1 Side 21 Side 21 Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen Opgave i notesbogen om

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer.

Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer. Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer. Psykiatrisk uddannelsesenhed, Region Sjælland IKV - Test,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015 Vejledning til skuespillere: Tove Jensen, 76 år Baggrundshistorie: Tove og Poul Jensen har været gift siden 1960. De har to børn og fem børnebørn. Datteren bor med sin mand her i byen, og sønnen bor i

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål: Kursusprogram, Opkvalificering, Forløb for ledige, SUF Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 11. August 2014. Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet (47258) Underviser Tine Sørensen Tirsdag

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 42677 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud beliggende i : UANMELDT TILSYN DEN: 18.09.2013 Bofællesskabet Lægårdvej og opholdsstedet Fyrtårnet SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere