NR. 1 MARTS DYREVÆRNSFORENING * 19. ÅRGANG * MARTS 2012 * NR. 1 ISSN:

Transkript

1 NR. 1 MARTS DYREVÆRNSFORENING * 19. ÅRGANG * MARTS 2012 * NR. 1 ISSN:

2 Pindsvinevennen»PINDSVINEVENNEN«PINDSVINEVENNEN Udgives Udgives af af dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne»Pindsvinevennerne i Danmark i Danmark«Redaktion: Redaktion: Mie Münster-Swendsen Kirsten Fournais Tlf.: Tlf: Mail: 09 Fax: webmaster@pindsvin.dk Udkommer Udkommer 2 gange 2 gange årligt. årligt. Vi gør Vi opmærksom gør opmærksom på, at navngivne på, at navngivne artikler udtrykker artikler forfatterens udtrykker mening, forfatterens som ikke mening, nødvendigvis som ikke er den nødvendigvis samme som er redaktionens, den samme samt somat redaktionens, indsendte samt at indlæg indsendte af og indlæg til forkortes. af og til forkortes. Eftertrykt Eftertryk med med kildeangivelse tilladt. tilladt. ISSN: ISSN: PINDSVINEVENNERNE I DANMARK Stiftet den 24. november 1993 Skansevej»PINDSVINEVENNERNE Dragør Tlf.: I DANMARK«09 Fax: CVR: Giro: Stiftet den Amagerbanken november 1993 konto nr Skansevej 13 pinfo@pindsvin.dk 2791 Dragør Tlf: Fax: pinfo@pindsvin.dk Bestyrelse: Formand: Kirsten Fournais Tlf.: Bestyrelse: Mail: formand@pindsvin.dk Formand: Næstformand: Kirsten Johnny Fournais Philip Tlf: Tlf: Mail: Mail: formand@pindsvin.dk yorks@mail.com Dyrlæge: Kasserer: Annette Britt Bunck Fugl Thomsen Tlf.: Tlf: 8232 Mail: kasserer@pindsvin.dk 60 Fax: Dyrlæge: Annette Fugl Karin Thomsen Albin Tlf: Tlf.: Fax: Peter A. Johansen Karin Tlf: Albin Tlf.: Mail: paj@comxnet.dk Suppleant: Susanne Aslaug Norbjerg Bugge Tlf.: Tlf: Mail: Mail: norbjerg@stofanet.dk fodermester@pindsvin.dk Peter Suppleant: A. Johansen Lottie Tlf.: Bonde Holm 02 Mail: Tlf: 32 paj@comxnet.dk Suppleant: Aslaug Bugge Tlf.: Mail: fodermester@pindsvin.dk Suppleant: Lottie Bonde Holm Tlf.: Suppleant: Mie Münster-Swendsen Tlf.: Mail: webmaster@pindsvin.dk FORENINGENS FORMÅL: FORENINGENS FORMÅL: * At opnå større udbredelse af viden om pindsvins levevis, og om hvordan vi værner bedst om dem. * At pleje moderløse unger og yde gratis hjælp til nødlidende dyr. * At deltage i internationalt arbejde om dyrebeskyttelse og fremme af miljøet. * At orientere relevante myndigheder om vores erfaringer og komme med forslag til værn om naturen. * At skabe en organisation, der kan organisere at opgaverne bliver udført, herunder at sørge for at det bedst mulige økonomiske grundlag for opgavernes udførelse, er til stede. Pindsvinevennerne praktiserer sine aktiviteter ved hjælp af: * At udgive foreningsbladet "Pindsvinevennen" og informationsmateriale. * At afholde møder og foredrag om praktisk hjælp til pindsvine-fremme, trivsel og pleje af nødstedte dyr. * At undervise i skoler og børnehaver om pindsvin og de mange farer, som truer dem og om, hvordan disse farer kan imødegås og forebygges. * At etablere og servicere et net af plejere af pindsvin, som er nødstedte. Rådgivning og hjælp: Se de sidste sider! 2 Side 2 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

3 INDHOLD *************** Forandring i vores forening... 4 Kun et blad i Udsætning af pindsvin... 6 Ordinær Generalforsamling... 7 Årsregnskab Beretning Hjælp søges Skal du på ferie eller weekend? En rigtig pindsvine-ven Årsmøde Der udkommer snart et nyt blad Har du en stald eller ledig boks? Pindsvinegæstebog Pindsvinets sanser Pindsvinets lyde er mangfoldige Forsidebilledet Er indsendt af Eva Lundberg Useinovski. Egern har unger nu Noget om fælder Plejerliste FORENINGENS LOGO FILUR, BLADETS FORSIDE SAMT BILMÆRKER ER TEGNET AF KIRSTEN FOURNAIS Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 3

4 Forandringer i vores forening!»forandring fryder«siger et gammelt ordsprog, men for mig er det ingen fryd! Mit samarbejde med vores kasserer, Britt Bunck, har været spændende og dejligt på mange måder. Britt overtog, for 8 år siden, meget af det arbejde som jeg havde haft fra foreningens start, hvilket gav mig mere tid til pindsvineplejen. At Britt også tillige hjælp ved at overtage mange pindsvin fra mig, var til stor glæde for hunner med unger. Hos Britt og hendes mand, Richard, var der jo nemlig to store tomme hestestalde som de kunne futte rundt i. Da de små var blevet store, varede det ikke længe, før jeg gang på gang, ringede til Britt og bad hende hente de pindsvin, som jeg havde plejet, men endnu ikke var klar til udsætning. Når de var egnede til udsætning, kom de ud i deres kæmpe store paradis af en park. Der satte jeg også egern ud, når jeg havde plejet dem. Selv om Britt nu ophører som kasserer, ved jeg at så kan der blive mere tid til dyrene, hvad jeg er meget taknemmelig for! Mange forandringer er der også sket, når det gælder vores plejere. Førgeligt nok er en del af dem stoppet, men til stor glæde er der kommet nye til. Især en, som både kan pleje pindsvin, klare alt hvad der vedrører vores hjemmeside, facebook og alt muligt andet. Hun hedder Eva Lundberg Useinovski, og Eva og jeg har et tæt og dejligt samarbejde. Mange af jer har nok lært hende at kende. Ellers kan man træffe hende på vores generalforsamling eller på årsmødet. De nye kasserere (der er nu mere end en) kender jeg endnu ikke, og ej heller de nye plejere, men jeg glæder mig til det, og nøjes nu til at byde dem hjertelig velkommen i foreningen. Til alle de som har ophørt plejen, vil jeg takke for alt I har gjort for at redde de små nødlidende pindsvin. Jeg har jo lov til at håbe at I en skønne dag vil genoptage plejen. Det er jo sket nogle gange! Mange kærlige hilsener til jer alle, som på den ene eller anden måde støtter foreningen! Kirten Fournais 4 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

5 Desværre blev det kun til et medlemsblad i år 2011 og her kan I læse hvorfor. Aldrig før har der været så mange opkald om hjælp til pindsvin over hele landet. Det må vi dog glæde os over, for det tyder på de mange menneskers omsorg for de nødstedte pindsvin, som uden hjælp ville dø. De moderløse unger begyndte at komme ind i slutningen af juli, hvilket er godt, for så får de god tid til at vokse sig så store og flotte, at de kan klare vinteren. Hvorfor så mange moderløse unger kom ind i 2011, ved jeg ikke, men langt de fleste kom fra steder, hvor der var hunde. Hvis en hund forstyrrer en mor, som ligger med unger, forlader moderen reden og kommer sjældent tilbage for at flytte dem til et andet sted. En jævn strøm af unger, som var angrebet af spy og maddiker, kom ind til mig helt frem til det store regnskyl gav os helt andre problemer. Daglig blev der indleveret 3 til 4 små puslinge og nogle store, som var skyllet frem fra de oversvømmede områder. De var i dårlig stand, fordi masser af urenheder fra kloakkerne kom frem, sammen med rottegift fra de mange metalkasser langs husene i byområderne. Med behandling af K-vitamin og antibiotika, lykkedes det at redde de fleste af dem, men andre problemer dukkede op her på Amager. En hel del små pindsvin på ca. 300 til 400 g kom ind til mig i november og december. Flertallet af dem var angrebet af en ubehagelig snylter. Den kom til Danmark for ca. 16 år siden via en sending fugle til lufthavnen i Kastrup. Uheldigvis var pakningen ødelagt så fuglene fløj ud, og derved fik vi nogle blodmider her til landet. At de også snyltede på pindsvin har været meget ubehageligt, men vi kan dog med tålmodighed fjerne dem. I nogle år har vi ikke set så meget til dem, men i perioder har de været ret slemme. Snylteren er en HISTIONYSUS, som er så lille, at den næsten ikke kan ses. Den løber meget hurtigt og suger blod fra de bløde steder på pindsvinene og fuglene. Synd vi ikke kan hjælpe fuglene. Vær dog opmærksom på pindsvin, som er meget hævede omkring øjne, læber og anus, for så er der angreb af Histionysus, og pindsvinet får en grusom død. Tak til alle jer som redder dem, for farerne er mange! Pindsvinebestanden på Amager har været meget stor. Her hvor jeg bor, kom der hver aften i sommertiden på besøg for ca. 10 år siden. Sidste år kom der kun et lille pindsvin for at spise lidt kattetørfoder. Den sørgelige nedgang skyldes, at der her i nærheden bruges både sneglegift og Roundup, og desværre nytter det ikke, at jeg beder dem holde op med det. Ak ja, sådan er det mange steder! Problemerne øges år for år, og tilstanden af de mange pindsvin jeg har fået ind, i det gangne år, er grunden til at der ikke blev tid til blad nr. 2. Det beklager jeg meget, men det er nu mit håb at jeg kan klare lidt mere i år. K.F. Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 5

6 Udsætning af de mange pindsvin, vi skal sætte ud i foråret, kan godt volde os problemer! De pindsvin, som har været bidt af hunde, skal naturligvis ikke tilbage til samme sted. Der, hvor der er ræve, grævlinge, mink og mår, skal de heller ikke hen, for så ville der jo ikke være nogen mening i vores pleje af dem Mange ringer og spørger om de kan få pindsvin, og fortæller, hvor perfekt området er for dem. En af vores plejere har et par gange sat en artikel i avisen, og tilbudt mulighed for udsætning af pindsvin, hvis forholdene var rigtig gode. Interessen var stor, men stederne var langt fra egnede hos flere af dem, som havde tilmeldt sig. Til gengæld var der nogle virkelig gode steder, hvor pindsvinene ville kunne trives. Til dem som spørger om de kan få et pindsvin til deres have, fordi der ingen er i området, anbefaler jeg at de laver nogle gode store boliger til dem, og anbringer vandskåle flere steder tæt ved deres bo som gerne må fyldes med halm. Det varede ikke mange dage, før en glad og stolt mand ringede til mig og sagde, at nu var der to store pindsvin, som var ved at muntre sig med hinanden. Han havde selv lavet nogle store boliger inde under nogle buske, og han ville hjælpe naboerne med at gøre deres haver lige så egnede. Mange pindsvin går jo langt omkring for at se efter gode boliger, så giv endelig ikke op. Med hensyn til at finde ud af, hvor der er ræve, grævlinge og andre dyr, som æder pindsvin, så har jeg søgt hjælp hos en jæger, som har god viden om det. Jeg gav ham et godt danmarkskort, og bad ham om at markere de steder, hvor vi skulle undlade udsætning af pindsvin. Så snart, jeg har kortet, vil det være til at se på vores hjemmeside. Det håber jeg vi kan gavne vores plejere med, men de mange farlige hunde kan vi jo ikke forvente at kunne se på kortet - desværre - men så håber jeg, der er hjælpsomme mennesker, som kan fortælle os, hvor pindsvinene kan få et godt liv. 6 K.F. PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

7 Ordinær Generalforsamling! Dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne i Danmark indkalder hermed foreningens medlemmer til den årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes lørdag den 17. marts 2012 kl I Hollænderhallen, Halvejen 3, 2791 Dragør. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Bestyrelsen udpeger en dirigent. 2. Beretning ved formanden om foreningens virke i det forløbne år. 3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 4. Vedtagelse af næste års kontingent. 5. Anmeldte forslag fra medlemmer og bestyrelse. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter. 7. Valg af to interne revisorer eller en ekstern, som da skal være enten en registreret eller statsautoriseret revisor. 8. Eventuelt. I forbindelse med indkaldelsen til ordinær generalforsamling den 17. marts 2012, oplyser bestyrelsen følgende: Indkaldelse til generalforsamling og det reviderede regnskab offentliggøres i nærværende medlemsblad og kan tillige ses på foreningens hjemmeside Bestyrelsen kan endvidere oplyse, at der til dagsordenens punkt 5,ved tidsfristens udløb den 15. februar 2012 ikke er anmeldt nogen forslag fra medlemmer, ligesom der ikke foreligger forslag fra bestyrelsen. Vedr. valg af bestyrelse er Annita Tenna Petersen, Annette Nielsen og Britt Bunck på valg. Britt Bunck genopstiller ikke. Hjertelig velkommen! Kirsten Fournais Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 7

8 Årsregnskab 2011 (18. regnskabsår) Resultatopgørelse for året 1. januar 31. december Indbetalte kontingenter Modtagne gaver og bidrag Tilskud, landsdækkende almennyttige organisationer (Kulturministeriet) Tilskud, konkrete almennyttige projekter (Kulturministeriet) Dyrevelfærdspuljen, Finansloven (Justitsministeriet) Salg af støttevarer Sponsorer Indtægter i alt Indkøb af støttevarer Udgifter til dyreværnsarbejde Udgifter til dyrlæge og medicin Udgifter til info m.v Administrationsudgifter Udgivelse af foreningsblad Finansiering og værdiændring af værdipapirer (indtægt i 2010, udgift i 2011) Udgifter i alt Årets resultat, negativt Balance pr. 31. december Aktiver Kontantbeholdning Bank- og giroindestående og værdi af værdipapirer Tilgodehavender Aktiver i alt Passiver Skyldige beløb Egenkapital: Saldo 1. januar Årets resultat Egenkapital pr. 31. december Passiver i alt PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

9 Beretning årsregnskab 2011 Den 31. december 2011 havde vi 2449 kontingentbetalende medlemmer. Det er en fremgang på 113 medlemmer i det seneste år, og det er det højeste antal medlemmer, Pindsvinevennerne nogensinde har haft. Det vidner om en høj interesse i befolkningen for pindsvin og for vort arbejde. Det er vi i bestyrelsen meget taknemlige for. Regnskabsmæssigt fik vi et underskud på næsten kr. Trods det store medlemsantal havde vi kr. mindre i indtægter end sidste år. Størrelsen af de ekstra frivillige bidrag, mange gode medlemmer giver i tillæg til vort beskedne kontingent, har i år været markant mindre end tidligere. Jeg tror, at den megen omtale af krisetider har gjort, at vore medlemmer har holdt igen. Med i forklaringen til de færre indtægter hører også, at vi har fået kr. i mindre tilskud fra det offentlige. Vore udgifter til foder, KMR-modermælkserstatning, dyrlæge og medicin er naturligvis fortsat vore største udgiftsposter, men også udgifter i forbindelse med indretning af vore største plejesteder udgør en stadig stigende omkostning. Til gengæld har vi sparet en del penge ved kun at have udsendt 1 blad i løbet af året. Ved udgangen af 2011 havde foreningen en egenkapital på kr. - og en stor og engageret medlemsskare. Det giver et rigtig godt grundlag for det fortsatte arbejde i foreningen med at tage sig af nødstedte pindsvin, når jeg nu efter 8 år som kasserer stopper min gerning her ved generalforsamlingen den 17. marts Jeg ønsker foreningen, dens medlemmer og især alle pindsvinene alt godt fremover. Britt Bunck Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 9

10 Hjælp søges! Pindsvinevennernes kasserer gennem 8 år stopper her i marts For at gøre arbejdet mere overkommeligt, har vi opdelt opgaverne i nogle»opgavepakker«. Vi søger derfor 2 til 3 personer, der kan overtage opgaverne. Hvis du kan hjælpe os med at løse en eller flere af disse opgaver, hører vi meget gerne fra dig. 1. Kasserer: Vor kasserer skal være medlem af bestyrelsen og har som sådan det overordnede ansvar for at godkende alle udgifter, indtægter, medlemsregistreringen og udarbejdelsen af regnskaberne. Men mange opgaver kan uddelegeres til hjælpere, der f.eks. kan udføre følgende opgaver: 2. Bogføring: Bogføring og udarbejdelse af regnskaber, betaling af godkendte regninger og udgiftsbilag. Vi bruger programmet WinKAS Pro. Tidsforbrug ca. 8 timer pr. måned. 3. Medlemshåndtering A: Betalingsregistrering og udsendelse af rykkere til medlemmer, der ikke har betalt kontingent. Antal medlemmer ca Vi bruger programmet WinKAS Pro. Tidsforbrug ca. 15 timer pr. måned. 4. Medlemshåndtering B: Registrering af adresseændringer, registrering af nye medlemmer og udsendelse af velkomstmateriale til nye medlemmer samt korrespondance med medlemmer om medlems- og kontingentspørgsmål. Tidsforbrug ca. 8 timer pr. måned. 5. Printarbejde: Print af adresselabels til bladene, print af girokort til kontingentbetaling og print af rykkerbreve. Tidsforbrug ca. 10 timer 3-4 gange årligt. 6. Fonde og legater: Udarbejde oversigter over hvilke fonde og legater der skal søges om bidrag, og hvornår der skal søges. Udarbejdelse af ansøgninger til div. fonde og legater, Udarbejdelse af ansøgninger til Tips og Lotto puljen og Dyre velfærdspuljen og efterfølgende udarbejde redegørelser og eventuel dokumentation på anvendelsen af de tildelte midler. Tidsforbrug ca. 4 timer 4 x årligt. Arbejdet er naturligvis ulønnet. Vi håber, at du kan hjælpe os med at få løst disse opgaver, som kræver omhu og ansvarsbevidsthed. Er du nuværende eller tidligere bogholder/revisor, er det naturligvis en fordel. Det er nødvendigt, at du har en PC med internet adgang. Vor nuværende kasserer sætter dig gerne ind i opgaverne. 10 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

11 Kontakt bestyrelsen pr. mail: eller ring til Kirsten på og få en snak med hende. Vi glæder os til at høre fra jer. Bestyrelsen i PID Skal du på ferie eller blot på en weekend? Har du en have, hvor der kommer pindsvin? Så gør du en god gerning ved at forebygge at pindsvin kommer galt af sted. Pindsvin falder nemt ned i lyskasser ved kældervinduer, hvor risten (hvis der da er en) sjældent går helt ind til muren. Selvom den gør det, er rillerne i risten næsten altid så store, at et pindsvin nemt falder igennem. Pindsvinet kæmper forgæves for at komme op, og når du ikke er hjemme, er der ingen hjælp at hente. Sådanne ulykker kan nemt forebygges! Volierenet klippes til, så det dækker hele risten og går helt ind til muren. Det gøres med ståltråd, og så er det problem løst. Selv små unger falder ikke igennem. Trappen ned til kælderen er også farlig. Falder et pindsvin ned og er det ude af stand til at komme op igen, er løsningen her også nem. Anbring et uhøvlet bræt på ca. 15 cm. bredde fra bunden af trappen og helt op til jorden. Læg en passende tung flise forneden så brættet ikke kurer ned. Det gør det også nemmere at få en cykel op og ned, hvis du skulle få brug for det. Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 11

12 En rigtig pindsvine-ven En lille pindsvinehan har fået sig et nyt hjem - i hvert fald for vinteren. Den lille fyr på billederne blev fundet ved en bolig i Hammel i starten af december. Pindsvine-hannen burde have været gået i hi, men det var han altså ikke. Han var formentlig blevet født på et sent tidspunkt og vejede derfor ikke nok til at gå i hi. Så sent på året er det ikke muligt for pindsvine-ungen at klare sig selv. Boligens ejer kontaktede Pindsvinevennerne i Danmark og en pindsvine-ven fra Hadsten, Anne Bjerre Lauridsen, afhentede pindsvinet og tog sig kærligt af ham. På en måned voksede han fra 475 til 900 gram. Det er da en tilvækst der vil noget. Nu er han klar til at lægge sig til at sove. Det kan han gøre i en pindsvine-hule indrettet i et udhus med masser af halm og håndklæder som underlag. Og naturligvis med vådt og tørt inden for rækkevidde, i fald han vågner op indimellem. Pindsvine-vennerne i Danmark søger iøvrigt hjælp og også økonomisk støtte - du kan finde mere info på www pindsvin.dk. Medlemskab koster kun 80 kr. om året. 12 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

13 Velkommen til Pindsvinevennernes Årsmøde! Det er gratis at være med, også hvis man ikke er medlem. Ligesom sidste år holdes mødet på Park Hotel, Vibæk Strandvej 4, 8400 Ebeltoft - Tlf: Datoen er lørdag den 12. maj Vi starter kl og regner med at slutte ca. kl Håndmadder, øl, vand, kaffe og te kan købes. Til jer, som ikke har været der før, kan jeg fortælle, at hotellet ligger et dejligt sted ved skov og vand, og Ebeltoft byder på mange spændende oplevelser såson»fregatten Jylland«, Glasmuseet, Ree Parken med alle de vilde dyr og det smukke gamle rådhus, hvor vægterne går rundt i byen og synger om aftenen. Vores program er følgende: Vi starter med at få noget at spise. Derefter vil jeg fortælle lidt om foreningen og Aslaug Bugge vil fortælle om behandling og medicin samt svare på de mange spørgsmål, som nok stilles. Levende pindsvin vil der også være. Der bliver også mulighed for at købe forskellige effekter til gavn for vores forening.»over Nite«har i mange år støttet os med t-shirts,»muleposer«m.m., men hvad vi får i år, ved jeg endnu ikke. At vi får nogle gode timer sammen, er jeg ikke i tvivl om. Hjertelig velkommen alle sammen! Kirsten Fournais P.S. Er der brug for noget, som normalt sendes fra Aslaug, så bestil det i god tid, så hun kan tage det med til jer. Så sparer vi portoen! Har I spørgsmål om noget, så ring gerne til mig på Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 13

14 Har du en stald med en ledig boks? Så kan du indrette en god pindsvinebolig. Allerførst skal du sørge for, at boksens sider er tætte op til ca. 50 cm. over gulvet. Er der sprækker, kan de bruges som trin til at klatre højere op og husk at pindsvin er dygtige til at klatre! Er der sprækker så store, at hovedet kan komme igennem, vil pindsvinet nemt komme til at sidde fast, når det er nået halvt igennem. I de fleste stalde er der cementgulve. De kan være ret kolde om vinteren. Derfor kan det være en god ide at hælde en sæk ugødet spagnum (tørvestrøelse) ud på gulvet - men det skal være tørt, og det kan være svært at skaffe. Er det vådt, så undlad det helt! Halm fordeles ovenpå i et jævnt lag. Kan du skaffe det som hakket strøelse, er det bedst. Byghalm er nok det mest behagelige for pindsvinene. Der hvor sovestederne skal være, er det godt først at lægge et tykt lag aviser. Oven på dem lægger du nogle cm. tykke stolper på ca. 60 cm. længde. Dem lægger du med en afstand på ca. 60 cm. Hvis de ikke anbringes op mod en trævæg lægger du en stolpe bagtil som vist på tegningen. Brug hverken sveller eller imprægneret træ. Læg så en kraftig krydsfinerplade over, og boligen er færdig, bortset fra, at soverummene skal fyldes op med halm, tørre visne blade, mos og gerne avisstrimler. 14 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

15 Så mangler du bare nogle små, glade, stikkende beboere og vand og mad til dem. Det er en fordel at kunne dele boksen i to, eller have to bokse, hvis»drengene«skulle være for nærgående overfor»pigerne«. Mad Ð og vandskåle skal være tunge, så de står godt fast. Det er en god ide at stille dem på aviser, for uden at fornærme de små venner, så er de nogle værre små grisebasser, fordi de tit besørger når de spiser og drikker. De er dog ikke så slemme endda, for de går ellers gerne hen i et bestemt hjørne og tisser og laver deres små pølser. Find ud af hvor, og læg så aviser eller lignende der. De er nemme at udskifte, når det er tiltrængt. Noget stort arbejde er det altså ikke at være staldplejer. Hvis du har lyst til at hjælpe os plejere med at overtage nogle pindsvin, når de er færdigbehandlede og har brug for lidt mere plads, før de skal sættes ud igen, så ring gerne til mig. Så henviser jeg til det plejested, som har mest brug for din hjælp. OBS! OBS! Når spyfluerne er aktive, kan du sikre pindsvinene mod dem. Anbring en mælkekarton eller en overståret plastikflaske med lidt hakket råt kød som lokkemad. Placer den ca. 1,5 meter over gulvet i en snor eller på et søm på siden af boksen. Lad den gå med den ugentlige renovation og sæt en ny op! Der skulle nødig komme nye spyfluer ud af det! K.F. EN PINDSVINEGÆSTEBOG Det er både praktisk og spændende at have sådan en. Enhver plejer, ny eller erfaren, gør klogt i at anskaffe sådan en. Næsten alle som er kommet med pindsvin til mig, er blevet bedt om at skrive dato, navn, adresse og telefon nummer i den, og fortælle hvor pindsvinet er fundet. Hvis de ved hvad der er sket, skriver de også om det. Mange skriver sjovt og sødt, og udtrykker deres teknemmelighed for vores forenings gratis hjælpearbejde. Det sker da også at nogen har tilbudt at være ambulancekører for os, hvis andre pindsvin i deres område skulle få brug for transport. Tilbud om at lave kasser til de syge, har jeg også fået. Sjove tegninger følger af og til med. Tager jeg selv ud for at hente pindsvin, tager jeg også bogen med - hvis jeg da husker det. Ellers skriver jeg selv lidt i den. God fornøjelse! K.F. Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 15

16 16 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

17 Pindsvinets sanser Lugtesans og hørelse er helt klart de sanser som betyder mest for pindsvinene. De både snuser sig frem til føden, og de lytter efter hvor der pusles under blade og barkstykker, hvor deres byttedyr selv er på jagt efter føde. Pindsvin er endda så snu - eller hvad man nu skal kalde det - at stampe i jorden, så det for regnormene lyder som om det regner, for så kommer de op på jorden, og haps, så snupper pindsvinene dem. I parringstiden er lugtesansen også væsentlig, for at hanner og hunner skal kunne finde hinanden. I den tid kan man også høre gnæggende kaldelyde fra begge parter, og på den måde finder de hurtigt hinanden. Straks de mødes begynder hannen at kredse om hunnen, som prustende drejer rundt med snuden imod ham, for at forhindre bejleren i at parre sig med hende før hun synes tiden er inde - og det kan vare mange timer, ja endda dage. Det kan også ske at en anden han møder op for at erobre den skønne, og så kommer det til slagsmål. Den mest aggressive han farer med sænket hoved og strittende pandepigge hen mod rivalen, og stanger ham så langt nede på siden, vælter ham rundt og bider ham også hvis han kan komme til det. Den eftertragtede hun er som regel gået sin vej, når kampen er slut. Der foregår som regel flere parringer, og ofte med forskellige hanner. Efter ca. 6 uger føder hunner, som er født året før, 4-5 unger, men de ældre kan få helt op til 10, ja det siges endda 11 unger. De små lyserøde, nøgne unger fødes med tynde, hvide, bløde pigge under huden, men de stritter frem så snart huden er tør. De brogede pigge spiser frem efter få dage, og kroppen skifter fra den lyserøde farve til lysegrå, når de er 4-5 dage gamle. Øjnene åbnes efter 2 uger og ørerne 1-2 dage senere. Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 17

18 Pindsvinets lyde er mangfoldige Lige fra ungerne fødes, kan de give en svag hvæsende lyd, hvis de forstyrres. Så gør de sig helt flade og giver små, sjove truende hop for at forsvare sig, for de kan endnu ikke nalle sig sammen. Når de er nogle uger gamle, kan de komme med en lille museagtig pibende kaldelyd, hvis moderen er blevet væk fra dem. Lyden kan også være lidt gnæggende, som fra et lille gedekid. Næsten samme lyd har de voksne, men når de bliver sure eller vrede, kan de komme med en lyd som en gammeldags fiskekutter. En uhyggelig og meget voldsom, vrælende lyd kan de komme med, når de trues af fjender. Det lyder som et slemt katteslagsmål, og det kan vare i lang tid. Uha, det håber jeg ikke I nogensinde kommer til at høre! Pindsvin kan blive meget gamle - helt op til 15 år, men det sker sjældent, for farerne er mange. Pindsvin vokser hele livet igennem, og fra snude til halespids har jeg erfaret de kan blive hele 31 cm. Når et pindsvin er dødt, kan der ved hjælp af et godt mikroskop laves en undersøgelse af dets alder. Ved den bageste kindtand i undermunden kan der, i kæbebenet laves et snit, og som på et træ som er fældet kan man tælle årringe som viser alderen. Det gælder dog kun i lande hvor pindsvinene går i hi en del af året. Hiperioden varierer med klimaet. Den kan variere fra kun få uger og helt op til 9 måneder, som det er tilfældet i bl.a. Finland. Pindsvinene i Danmark har været fredet i 56 år. Hjælp os med at hjælpe dem! De hjælper os! KF 18 PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012

19 Egern har unger nu De fødes i februar og marts, men det kan dog ske, at de får et kuld senere. Egern er fredede dyr, men desværre respekterer hverken skader, krager eller andre dyr det. Egern vil gerne bo i hule træer, men sådanne træer bliver oftest fældet. Så må de selv bygge nogle reder oppe i træerne, men der har ungerne ikke særlig god beskyttelse. Når moderen har travlt med at finde føde, sker det tit at kragefuglene går til angreb på ungerne. Nogle af ungerne falder ned på jorden, når reden plyndres, og så kan det ske at en person har hørt fuglenes larm, og er løbet ud for at redde de unger, som ligger på jorden. Det skal gå ret hurtigt, for kommer der en kat, så har den straks snuppet ungen, eller ungerne. De egernunger som reddes, skal tages ind og puttes i et lunt tæppe. Ring så snarest til mig og få henvisning til en erfaren plejer. De plejere, som kun har plejet pindsvin, skal endelig have at vide, at egern skal behandles anderledes, for ikke at dø. Egern skal, ligesom andre pattedyr, som fødes med lukkede øjne, straks hjælpes til at komme af med deres urin. Det sørger moderen ellers for ved at slikke på ungernes kønsdele. Da det ikke er noget, vi kan klare, skal vi snarest hjælpe ved at kilde ungen på maven med noget blødt, sugende kleenex eller noget lignende. Vær tålmodig, for det kan tage ret lang tid, inden ungen vender sig til den meget anderledes behandling. Lykkes det ikke, risikerer du, at ungen dør af urinforgiftning, hvis maven er opsvulmet. Egernunger skal ligesom pindsvineunger, mades med KMR modermælkserstatning og ikke andre mælkeprodukter. Dog kan man i en nødsituation give ungen lidt kogt, afkølet vand med lidt honning eller sukker i. Lad den lille så drikke af din hånd. Prøv ikke at gøre Nr. 1 marts 2012 PINDSVINEVENNEN 19

20 det med en sut eller sprøjte, for så får den nemt vandet eller KMR i lungerne. Hvordan en egernunge, eller for den sags skyld også en harekilling skal behandles, er vigtigt at få lært. Det kan ikke sammenlignes med pindsvin! Egernunger fødes meget små og helt nøgne. Når de er en uge gamle, har de fået en fin, tynd pels, men det varer hele 30 dage, inden de åbner øjnene. Det varer dog lidt længere, inden ørerne rejser sig op. Det er nemmere at have mere end en unge i pleje, men uanset, hvor mange der er, skal de ligge godt puttet i uldtæpper i et bur med tætte tremmer i et lunt værelse. Det største kuld unger jeg har haft i pleje er 7, men om egern kan få flere, ved jeg ikke. Der er meget mere, man skal vide om egern, inden de kan klare sig i naturen, for de skal både være dygtige til at klatre hurtigt, og dygtige til at gnave hul i nødderne. Er de ikke i topform, når de sættes ud i naturen, klarer de sig ikke. Livet er jo barskt. Vil du hjælpe egern i naturen, så anbring de bedste stærekasser, du kan få, højt oppe i et træ. De vil også blive glade, hvis du fodrer dem godt. Man kan også købe foderhuse, som de hurtigt lærer at åbne. Bestanden af de søde, sjove egern er i nedgang, så pas godt på dem! Ring til mig, hvis du vil lære noget om ungerne! Kirsten Fournais - tlf PINDSVINEVENNEN Nr. 1 marts 2012